Brug VoiceOver til at navigere på websider vha. levende områder på Mac
Nogle websider indeholder områder, såkaldte “levende områder”, hvis indhold opdateres, uden at hele siden opdateres. VoiceOver kan registrere levende områder på en webside, selvom fokus er et andet sted på websiden, og læse indholdet af det levende område op, mens det ændres.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.
Slå alle levende områder til
Åbn VoiceOver-værktøj (tryk på VO-Fn-F8, når VoiceOver er slået til).
Klik på kategorien Web, og vælg Slå Levende områder til.
Slå et bestemt levende område til
Hvis der vises levende områder i VoiceOver-rotoren, når du ser på websider, kan du slå et bestemt levende område til.
Brug VoiceOver-rotoren til at flytte til et levende område.
Tryk på tasten O for at slå det levende område til eller fra.
Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)