Afspil videoer på internettet i Safari på Mac
Når du finder en video på nettet, skal du bare klikke på Afspil for at se den. Med billede i billede kan du afspille video i et vindue, der “flyder” oven på alt andet, så du altid kan se videoen, ligegyldigt hvad du laver. Du kan trække vinduet til et af hjørnerne på skærmen, og vinduet bliver der, også selvom du skifter spaces på skrivebordet. Du kan ændre størrelse på vinduet for at se mere eller mindre af det, der ligger bag det.
Med AirPlay kan du afspille webvideoer på alle HF-fjernsyn med Apple TV – uden at vise noget andet på skrivebordet.
Afspil en webvideo med billede i billede
Naviger til den webvideo, du vil afspille.
Klik og hold nede på knappen Lyd i det smarte søgefelt eller i en fane.
Vælg Start billede i billede.
Afspil en webvideo på dit HD-fjernsyn
Naviger til den webvideo, du vil afspille.
Kompatible webvideoer har et symbol for AirPlay .
Klik på symbolet for AirPlay , og vælg dit Apple TV.
Du kan få flere oplysninger om AirPlay i Brug AirPlay til at streame billedet på din Mac til et HD-fjernsyn.