åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 11. december 2024

Apple Intelligence byder nu på Image Playground, Genmoji, forbedringer til Skriveværktøjer, problemfri understøttelse af ChatGPT og visuel intelligens

Dagen i dag markerer også starten på udvidelsen af Apple Intelligence-sprog med understøttelse af lokale varianter af engelsk i Australien, Canada, Irland, New Zealand, Sydafrika og Storbritannien
Omskriv, Genmoji-oprettelse og Image Playground vist på MacBook Pro, iPhone 16 og iPad Pro.
Dagens lancering af iOS 18.2, iPadOS 18.2 og macOS Sequoia 15.2 har nye Apple Intelligence-funktoner med i bagagen til iPhone, iPad og Mac.
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag offentliggjort lanceringen af iOS 18.2, iPadOS 18.2 og macOS Sequoia 15.2, som introducerer en helt ny række Apple Intelligence-funktioner, der vil løfte brugernes oplevelse med iPhone, iPad og Mac til nye højder. De nye funktioner bygger på de første funktioner, der allerede er blevet introduceret. Apple Intelligence er et brugervenligt, personligt intelligenssystem, der leverer nyttig og relevant intelligens, og som samtidig tager et ekstraordinært stort skridt fremad med hensyn til databeskyttelse inden for AI. Nu kan brugerne udforske kreative nye måder at udtrykke sig på visuelt med Image Playground, lave den perfekte emoji til enhver lejlighed med Genmoji og gøre deres tekster endnu mere dynamiske med nye forbedringer til Skriveværktøjer. Brugere med en iPhone 16 eller iPhone 16 Pro kan på et øjeblik få mere at vide om deres omgivelser med visuel intelligens og Kamerabetjening, der bygger på Apple Intelligence. Og nu, hvor ChatGPT er integreret i Skriveværktøjer og Siri, kan brugerne benytte sig af ChatGPTs ekspertise uden at skulle skifte mellem apps og dermed klare tingene hurtigere og nemmere end nogensinde før.
I dag starter også udvidelsen af Apple Intelligence-sprog med understøttelse af lokale varianter af engelsk i Australien, Canada, Irland, New Zealand, Sydafrika og Storbritannien, hvilket giver endnu flere brugere rundt om i verden effektive nye måder at brugere deres iPhone, iPad og Mac på. I løbet af året kommer der flere sprog til, herunder engelsk (Indien), engelsk (Singapore), fransk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, portugisisk, spansk, tysk og vietnamesisk, de første via en softwareopdatering i april.

Design sjove, originale billeder med Image Playground

Med Image Playground kan brugerne nemt lave sjove og unikke billeder med koncepter som temaer, kostumer, tilbehør og steder. Brugerne kan tilføje egne tekstbeskrivelser, og de kan også lave billeder, der ligner et familiemedlem eller en ven, ved at bruge fotos fra deres fotobibliotek. Image Playground genererer billeder i forskellige stilarter, bl.a. Animation, der giver et moderne, 3D-animeret udtryk, og Illustration, hvor billederne har enkle former, tydelige linjer og kontrastfarver.
Funktionaliteten er integreret direkte i Beskeder, hvilket gør det nemmere end nogensinde at lave billeder til samtaler, samt i apps som Freeform, Keynote og mange andre. Image Playground fås også som en helt ny separat app.

Lav Genmojis, der passer til ethvert øjeblik

Den stærke Apple Intelligence-teknologi giver emojis et ekstra løft med Genmoji, som gør samtaler med familie og venner endnu sjovere og mere levende og åbner op for helt nye måder at kommunikere på.
Bare ved at indtaste en beskrivelse med emoji-tastaturet dukker der en Genmoji frem sammen med flere muligheder at vælge imellem. Med billeder fra deres fotobilbliotek kan brugerne gå skridtet videre og lave en Genmoji, der er inspireret af en ven eller et familiemedlem. Personlige Genmojis kan tilpasses med tilbehør, f.eks. en hat eller solbriller, og kan afspejle temaer eller aktiviteter for at gøre dem endnu mere personlige og unikke. Ligesom emojis kan Genmojis tilføjes direkte i beskeder eller deles som klistermærker eller reaktioner i en tapback.1

Tag noterne til næste niveau med Billedmagi

Noter-appen får nye værktøjer, så der kan tages noter på en mere visuel og dynamisk måde. Med Billedmagi på værktøjspaletten kan brugerne hurtigt lave billeder i en note ved hjælp af den skriftlige eller visuelle kontekst, som allerede findes i noten.
Billedmagi kan forvandle en simpel skitse til et poleret billede, blot ved at man tegner en cirkel omkring skitsen. Brugerne kan også tegne en cirkel omkring et tomt område i en note. Så vil Billedmagi indsamle kontekst fra området omkring cirklen – ved hjælp af generative modeller på enheden til analyse af håndskrift eller indtastet tekst – og skabe et relevant billede, der passer til noten og gør den mere visuel. Brugerne kan lave billeder med stilarterne Animation og Illustration samt den ekstra stilart Skitse i Billedmagi.
Billedmagi vist på iPad Pro.
Med Billedmagi kan brugerne forvandle en simpel skitse til et poleret billede blot ved at tegne en cirkel omkring skitsen.

Beskriv ændringer i Skriveværktøjer

Skriveværktøjer bygger på de eksisterende valgmuligheder Omskriv, Korrekturlæsning og Opret resume og giver nu brugerne mulighed for at specificere den ændring, de vil lave, med den nye valgmulighed Beskriv din ændring. Med Beskriv din ændring får brugerne endnu større fleksibilitet og kontrol, når de vil gøre deres tekster mere udtryksfulde, f.eks. hvis de vil have flere dynamiske handlings­ord flettet ind i et CV, have en middagsinvitation omskrevet til et digt eller noget helt tredje. Ligesom alle funktionerne med Skriveværktøjer er den nye valgmulighed Beskriv din ændring tilgængelig i hele systemet på tværs af Apple-apps og mange tredjepartsapps.
Beskriv din ændring-oplevelsen med funktionen Skriveværktøjer i Mail vist i macOS Sequoia.
Valgmuligheden Beskriv din ændring i Skriveværktøjer giver brugerne endnu større fleksibilitet og kontrol, da de kan specificere den ændring, de vil lave i deres tekst.

Få mere at vide om omgivelserne med ét klik med visuel intelligens

Der findes en ny oplevelse med visuel intelligens, der bygger på Apple Intelligence. Med den kan brugerne lære mere om genstande og steder på et øjeblik takket være den nye Kamerabetjening på iPhone 16-modellerne. Visuel intelligens kan opsummere og kopiere tekst, oversætte tekst til og fra forskellige sprog, registrere telefonnumre eller mailadresser med muligheden for at føje dem til kontakter og meget mere. Kamerabetjening giver også brugerne mulighed for at google sig frem til, hvor de kan købe en ting, eller udnytte ChatGPT til problemløsning og bede om at få forklaret et komplekst diagram, f.eks. fra noterne i timen. Brugerne styrer, hvornår værktøjer fra tredjeparter bruges, og hvilke oplysninger der deles.

Brug ChatGPT sammen med Siri og Skriveværktøjer

Apple giver brugerne adgang til ChatGPT, når de anvender Siri og Skriveværktøjer i iOS, iPadOS og macOS, så de kan udnytte ChatGPTs ekspertise og funktioner til at forstå billeder og dokumenter helt uden at skulle skifte mellem apps. Med ChatGPT integreret kan Siri foreslå en bruger at anvende ChatGPT til visse anmodninger, og Siri kan komme med svaret med det samme.
Med funktionen Ny tekst kan brugerne bede ChatGPT om at generere indhold til hvad som helst, de skriver om, via Skriveværktøjer, som findes på tværs af systemet. De kan også bruge ChatGPTs funktioner til generering af billeder, hvis de vil føje billeder til deres skriftlige indhold.
Brugerne kan selv vælge, om de vil aktivere integrationen af ChatGPT, og de bestemmer helt selv, hvornår de vil bruge det, og hvilke oplysninger der deles med ChatGP. Det kræver som standard ikke nogen ChatGPT-konto at bruge integrationen. Når ChatGPT bruges uden en konto, vil OpenAI ikke opbevare anmodninger eller bruge de tilknyttede data til oplæring af modeller. Derudover er brugernes IP-adresser skjulte for at forhindre, at deres sessioner kædes sammen. OpenAIs politikker vedrørende brug af data gælder for brugere, der vælger at forbinde deres konto.
Skriveværktøjer med ChatGPT integreret i Pages i macOS Sequoia.
ChatGPT og funktionen Ny tekst hjælper brugerne med at generere indhold til hvad som helst, de skriver om.

Endnu flere funktioner på trapperne

I de kommende måneder bliver endnu flere Apple Intelligence-funktioner tilgængelige. Siri bliver endnu mere avanceret med evnen til at trække på brugernes personlige kontekst og levere intelligens, der er skræddersyet til dem. Siri bliver også bevidst om indholdet på skærmen og i stand til at udføre hundredvis af nye handlinger i og på tværs af apps fra Apple og tredjeparter. Derudover vil Notifikationer med høj prioritet vise det vigtigste øverst. Og endelig får brugerne mulighed for at lave billeder i Image Playground med Skitse, en akademisk og yderst detaljeret stilart, der gør brug af en levende farvepalet sammen med tekniske linjer til at skabe realistiske tegninger.

Et gennembrud for databeskyttelse inden for AI

Apple Intelligence er udviklet til at beskytte brugernes anonymitet under hele processen og anvender behandling på enheden, så mange af de modeller, der driver funktionen, kører udelukkende på enheden. Ved anmodninger, der kræver adgang til større modeller, udvider Privat cloudcomputing anonymiteten og sikkerheden på iPhone til skyen for at give adgang til endnu mere intelligens. Når Privat cloudcomputing er i brug, bliver brugernes data aldrig gemt eller delt med Apple – dataene bruges kun til at imødekomme anmodningen. Uafhængige eksperter kan inspicere koden, der kører på Apple-chipservere, for løbende at tjekke, om løftet om anonymitet bliver overholdt, og de er allerede i gang. Dette er et ekstraordinært stort skridt fremad med hensyn til databeskyttelse inden for AI.
Tilgængelighed
  • Apple Intelligence fås nu via en gratis softwareopdatering med iOS 18.2, iPadOS 18.2 og macOS Sequoia 15.2 og kan anvendes i de fleste områder i verden, når Siri og sproget på enheden er indstillet til en lokal variant af engelsk for Australien, Canada, Irland, New Zealand, Storbritannien, Sydafrika eller USA.
  • Mac-brugere i EU har adgang til Apple Intelligence, når de bruger en kompatibel enhed med understøttede indstillinger og sprog. Til april vil Apple Intelligence-funktioner begynde at blive lanceret på iPhone og iPad for brugere i EU. Dette omfatter mange af kernefunktionerne i Apple Intelligence, bl.a. Skriveværktøjer, Genmoji, Siri med nyt design og bedre sprogforståelse og integreret ChatGPT.
  • Apple Intelligence er tilgængelig på iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPad med A17 Pro eller M1 og nyere og Mac med M1 og nyere.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Funktionen til at lave Genmojis er tilgængelig på iPhone og iPad og bliver tilgængelig på Mac i de kommende måneder.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

Apple

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36