åbner i nyt vindue
UPDATE 11. december 2024

Opdatering af Memoer tilføjer funktionen Layered Recording til iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max

Tre GRAMMY-vindere – entertaineren Michael Bublé, som har vundet flere platinplader, countrystjernen Carly Pearce og pladeproduceren Greg Wells – har sammen kreeret deres nye nummer “Maybe This Christmas” ved hjælp af Memoer på iPhone 16 Pro
To iPhone 16 Pro-skærme viser de opdaterede funktioner i Memoer.
En opdatering af Memoer giver brugerne mulighed for at lægge en sangstemme ovenpå en eksisterende instrumentaloptagelse på iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max.
Memoer, en go-to-app for musikere af enhver slags, giver nu brugere af iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max mulighed for at lægge en sangstemme ovenpå en eksisterende instrumentaloptagelse – uden at de skal bruge hovedtelefoner. Med iOS 18.2 vil brugerne kunne afspille deres originale instrumentale idéer gennem iPhones højttaler, samtidig med at de optager sangstemmer ved hjælp af de nye mikrofoner i studiekvalitet på iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max.
Memoer, der drives af A18 Pro-chippen og benytter avanceret databehandling og maskinlæring til at isolere stemmeoptagelser, skaber to individuelle lydspor, så brugerne kan mikse og producere yderligere i professionelle apps som Logic Pro. Og med Memoer på Mac synkroniseres Layered Recordings på tværs af enheder, så de er tilgængelige på Mac og kan trækkes og indsættes i en Logic-session.
Med Memoer kan brugerne anvende mange forskellige instrumentale optagelser til baggrunden – f.eks. akustisk guitar eller klaver – som første lag. I Logic Pro kan kunstnere og producere desuden sende et instrumentalt musikmiks som komprimeret lydfil direkte til Memoer, så det bliver nemt derefter at optage en sangstemme ovenpå, uanset hvor og hvornår inspirationen melder sig.
Tre GRAMMY-vindere – entertaineren Michael Bublé, som har vundet flere platinplader, countrystjernen Carly Pearce og pladeproduceren Greg Wells – har sammen kreeret deres nye nummer “Maybe This Christmas” ved hjælp af Memoer på iPhone 16 Pro. I en video, hvor lytterne kommer med bag kulisserne, deler kunsterne inspirationen til deres smukke julesang og forklarer i detaljer, hvordan den nye funktion i Memoer gav dem mulighed for at optage deres stemmer med iPhone 16 Pro alene.
GRAMMY-vinderne Michael Bublé, Carly Pearce og Greg Wells taler om processen bag deres sang “Maybe This Christmas”, som er skabt ved hjælp af den nye funktion i Memoer på iPhone 16 Pro.
“Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor vigtig en rolle Memoer på iPhone spiller for musikere, når de laver ny musik,” udtaler Bublé. “Og med Layered Recordings bliver det nu til en fordel i stedet for en begrænsning at kunne slippe for den traditionelle studieoplevelse, hvis kunstneren pludselig føler sig inspireret. Det er så typisk Apple at lave noget, som vi ikke vidste, at vi manglede – og nu kan vi slet ikke leve uden det.”
Lyttere kan streame “Maybe This Christmas” Apple Music i rumlig lyd. Funktionen Layered Recordings til Memoer fås på iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max for brugere, der bruger iOS 18.2. Deling til Memoer og import af en Layered Recording er muligt i Logic Pro til Mac 11.1 med macOS Sequoia 15.2 og Logic Pro til iPad 2.1 med iPadOS 18.2.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36