Han var håbefuld, optimistisk og spændt, da han som embedsmand som en del af den færøske delegation gik ind til forhandlingerne i Statsministeriet om Færøernes løsrivelse.
Men håbet varede kort.
For da delegationen kort efter forlod Egetræsværelset i Statsministeriet, var det med en anden følelse i maven.
- Det var grusomt, siger Sjúrður Skaale, der i dag er folketingsmedlem, valgt for det færøske parti Javnaðarflokkurin.
Forhandlinger mindede om hvaldrab
For Poul Nyrup Rasmussen, der dengang var socialdemokratisk statsminister, punkterede med det samme de færøske drømme om selvstændighed ved blandt andet fuldstændig at afvise den økonomiske model, som Færøerne ønskede sig.
Sjúrður Skaale sammenligner det med et drab på en grindehval.
- Det er jo en ubehagelig ting at gøre, men det skal gøres. Og så gør man det hurtigt, siger han.
- Man stikker kniven ind, og så er den død. Det var ligesom det, som Nyrup gjorde med det samme. Vi var knap nok startet, husker han.
I DR's politiske podcast Slotsholmen fortæller Sjúrður Skaale om de dramatiske forhandlinger om Færøernes løsrivelse mellem den danske regering og den færøske delegation i 2000.
Sjúrður Skaale var dengang embedsmand og sad med under forhandlingerne, der var kulminationen på et langt og konfliktfyldt forløb mellem Danmark og Færøerne.
Ikke politisk forberedt
Sjúrður Skaale husker, hvordan den færøske delegation havde forberedt sig til tænderne: Man ønskede en økonomisk overgangsordning på 15 år og muligheden for dobbelt statsborgerskab.
Men selv om man havde sine krav på plads, var delegationen ikke forberedt på, hvad der ville møde dem politisk.
- Man havde forberedt sig i over et år. Skrevet tykke rapporter om det administrative samarbejde, om økonomien og om det stats- og folkeretlige, siger han.
- Men man havde ikke forberedt sig særlig godt politisk. Det havde man simpelthen ikke. Man var alt, alt, alt, alt for naiv.
Den færøske delegation blev foruden statsminister Poul Nyrup Rasmussen mødt af finansminister Mogens Lykketoft, økonomiminister Marianne Jelved, udenrigsminister Niels Helveg Petersen og justitsminister Frank Jensen.
Ingen af dem ønskede Færøernes løsrivelse, og budskabet var klart:
Færøerne kunne kun få økonomisk hjælp i yderligere fire år - ikke 15 år, som de ønskede, og færingerne skulle vælge mellem enten færøsk eller dansk statsborgerskab og dermed også de rettigheder, der fulgte med.
Det punkterede stemningen blandt færingerne.
- Ballonen var blæst meget op, og derfor var braget meget hårdt, da den så blev punkteret, siger Sjúrður Skaale.
- Stemningen bliver ekstremt dårlig. Altså, helt ekstremt dårlig.
Lamslåede færinger
Slukørede forlod den færøske delegation lokalet og satte sig ind i et andet lokale i Statsministeriet.
- Der er sådan en rådvildhed, siger han og husker, hvordan den færøske delegation var efterladt lamslået.
En økonomisk overgangsordning på tre-fire år ville ikke kunne lade sig gøre, fordi det ville være uspiseligt for den færøske befolkning.
Og mens den færøske delegation var efterladt lamslået tilbage, valgte Nyrup at holde pressemøde, hvor han slog fast, at den danske regering ikke kunne imødekomme færingernes krav.
Fokus på fakta og ikke følelser
Selvom der er en kolossal forskel på Færøerne og Grønland, mener Sjúrður Skaale, at Grønland burde se på, hvad der skete i forhandlingerne mellem Færøerne og Danmark i en tid, hvor debatten om Grønlands fremtid og tankerne om selvstændighed er blusset op igen.
- Der er selvfølgelig ekstrem stor forskel på Grønland og færingerne på alle mulige måder, men der er også meget store ligheder, siger han og peger på, at Grønland er langt mere afhængig af Danmark, end færingerne var dengang - både administrativt, økonomisk og erhvervsmæssigt.
- Hvis man kommer til en forhandling, så skal den danske goodwill være helt, helt, helt ekstremt stor, før man kan få en aftale, som det grønlandske folk vil sige ja til, vil jeg vurdere, siger Sjúrður Skaale, der opfordrer Grønland til at kigge på kold fakta i stedet for romantiske tanker om løsrivelse.
- Det tilkommer ikke mig at bestemme, hvordan man ser det indefra, men jeg synes, det ville være gavnligt for Grønland at se på, hvad der skete i forhandlingerne mellem Danmark og færingerne i år 2000. Det ville være en gavnlig inspiration i forhold til at se, hvordan det kan udfolde sig, når det kommer ned til 'the hard facts'.
- Der er uendelig stor forskel mellem de romantiske taler om selvstændighed og løsrivelse, og så de reelle, pragmatiske, økonomiske, administrative forhold, som man skal have en aftale om, siger han.
Hvis Grønland en dag ønsker selvstændighed, skal det ske via en folkeafstemning i Grønland. Det skal også blåstemples af det danske folketing.
Du kan høre hele interviewet med Sjúrður Skaale i DRs politiske podcast Slotsholmen, der holder dig opdateret på det vigtigste i dansk politik.