Personlige oplysninger i DR's tilbud

Du har oprettet et login DR

Når du opretter et login til DR, gemmer vi:

  • Navn

  • E-mail-adresse

  • Password i krypteret form

  • Navn på evt. profiler, du opretter under dit login

De data, vi gemmer, når du opretter et login til DR er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR behandler dine oplysninger for at kunne opfylde aftalen med dig om login til DR og de dertil hørende vilkår, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. DR benytter ikke dine oplysninger til andre formål end at administrere dit login til DR.

DR overlader dine data til vores leverandør af login til DR, som er databehandler for DR i den forbindelse. I den forbindelse kan dine personoplysninger blive overført til lande uden for EU/EØS på grundlag af EU’s Standard Contractual Clauses, som er indgået mellem DR og leverandøren. Kopi af aftalegrundlaget kan rekvireres hos DR, hvis der sker en sådan overførsel.

Du skal være minimum 15 år for at oprette et login til DR.

Vi passer på dine data, og du kan selv slette din konto igen på dette link.

Oplysningerne, du giver DR i forbindelse med dit DR Login, skal ikke forveksles med de personlige oplysninger, som du f.eks. giver DR i forbindelse med deltagelse i debatter på dr.dk, i konkurrencer eller når du tilmelder dig et nyhedsbrev. Hvis du kontakter DR for support i forbindelse med oprettelse af login eller fejl i forbindelse med brug af login, kan DR opsamle oplysninger om dig og dine enheder i forbindelse med fejlsøgning m.v. i en audit log. Oplysningerne gemmes i vores henvendelsessystem i 3 år.

Verificering med digital signatur

Du verificerer fast dansk bopælsadresse med MitID-underskrift.

Hvis du ønsker at kunne se DRTV på rejser i EU og EØS-lande skal du bekræfte, at du har fast dansk bopælsadresse med dine digitale underskrift. Det giver dig adgang til alle programmer på DRTV på rejser og kortere ophold i EU og EØS-lande.

Når du verificerer med MitID-underskrift modtager DR ikke dit personnummer, men gemmer informationen om, at du har bekræftet dansk bopæl. Informationen er knyttet til dit login til DR, og hermed vil andre DR-tjenester, fx DR LYD, også have adgang til informationen. Oplysningen er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR behandler dine oplysninger for at kunne opfylde aftalen med dig om login til DR og de dertil hørende vilkår, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.

DR benytter sig af en EU-forordning på området, der giver brugerne ret til at kunne benytte streamingtjenester som DRTV på rejser i EU og EØS-lande, såfremt der benyttes en godkendt metode til at verificere brugerens faste bopælsadresse. Der har DR valgt at benytte MitID.

Du logger ind i en af DR's eventapps

For at du kan registrere dig i DR’s forskellige event-apps - fx Melodi Grand Prix-appen eller Versus-appen - skal du indtaste nogle oplysninger om dig selv med henblik på, at du kan deltage i afstemning, konkurrence m.v., som appen indeholder. Det er forskelligt hvilke oplysninger, du skal indtaste alt efter hvilken app, der er tale om. Der vil dog altid være tale om almindelige personoplysninger såsom navn, e-mail-adresse, alder, telefonnummer osv. Det fremgår af appen, hvilke oplysninger, du skal indtaste.

Logger du ind i event-apps med login til DR, bliver oplysninger om fx alder, postnummer eller telefonnummer, som du opgiver for at deltage i appen, ikke tilknyttet din profil i login til DR. DR vil kunne kontakte dig i forbindelse med din deltagelse i konkurrencer via dine kontooplysninger. Hvis du deltager i konkurrencer, skal du være opmærksom på, at dit navn kan blive vist eller nævnt i programmer eller DR-tjenester, fx hvis du vinder en konkurrence.

Oplysningerne anvendes alene i den pågældende event-app, og slettes ca. 30 dage efter sidste udsendelse i sæsonen.

I nogle apps kan du også spille med for sjov uden at registrere dig. I disse tilfælde opsamler DR ikke oplysninger om dig udover hvad der opsamles via eventuelle cookies, som du har accepteret.

De data, vi gemmer, når du bruger disse apps, er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR behandler dine oplysninger på baggrund af det samtykke, som du giver i forbindelse med, at du registrerer dig i appen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. DR benytter ikke dine oplysninger til andre formål end din deltagelse i afstemning/konkurrence via den enkelte app.

DR overlader dine data til vores leverandører og underleverandører af disse apps, som også er databehandlere for DR i den forbindelse. I den forbindelse kan dine personoplysninger blive overført til lande uden for EU/EØS på grundlag af EU’s Standard Contractual Clauses, som er indgået mellem DR og leverandøren. Præcis oplysning herom vil fremgå af vilkårene for den enkelte eventapp. Kopi af aftalegrundlaget kan rekvireres hos DR, hvis der sker en sådan overførsel.

Du tilmelder dig et nyhedsbrev

Når du tilmelder dig et af DR's nyhedsbreve eller giver et generelt samtykke til at modtage markedsføring via e-mail fra DR, oplyser du din e-mail-adresse. Vi bruger din e-mail-adresse til at sende dig det eller de nyhedsbrev(e) og/eller markedsføring, som du har tilmeldt dig. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet via et link i bunden af den mail, du modtager.

De data, vi gemmer, når du tilmelder dig et nyhedsbrev er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR behandler dine oplysninger på baggrund af det samtykke, som du giver i forbindelse med, at du tilmelder dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

Når du har afmeldt nyhedsbrevet, bliver dine kontaktoplysninger slettet efter 2 år.

DR overlader dine data til vores leverandør af nyhedsbreve, som er databehandler for DR i den forbindelse.

Du er med i DR Panelet

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du deltager i DR Panelet her.

Du kontakter DR med spørgsmål

Når du kontakter DR med spørgsmål opsamler vi:

  • Navn

  • E-mail-adresse

  • Adresse

  • Telefonnummer

  • Evt. CPR.nr. hvis dit spørgsmål angår licensbetaling

  • Evt. oplysninger om IP-adresse og login til DR, hvis dit spørgsmål angår dit login til DR

Vi behandler oplysningerne for at kunne besvare din henvendelse. De data, vi gemmer, når du anvender DR’s kontaktformular, er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR benytter ikke dine oplysninger til andre formål end for at besvare din henvendelse.

DR behandler som udgangspunkt dine oplysninger på baggrund af DR’s myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.

Hvis dit spørgsmål angår dit login til DR, behandler DR oplysningerne efter art. 6, stk. 1, litra b.

Hvis dit spørgsmål handler om licens, behandler DR oplysning om dit CPR-nr. efter databeskyttelseslovens § 11.

Du kan læse mere om, hvordan DR behandler dine oplysninger i forbindelse med henvendelser via dette link.

Du kontakter DR Arkivsalg med spørgsmål om at få adgang til et program

Når du kontakter DR Arkivsalg, opsamler vi de oplysninger om dig, som du giver til os, såsom:

  • Navn

  • E-mail-adresse

  • Postadresse

  • Oplysninger om din medvirken i det pågældende program

Dine personoplysninger bliver anvendt til at besvare din henvendelse til arkivsalg og til at fakturere dig ved et eventuelt køb. DR behandler dine oplysninger på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, litra b.

Din henvendelse slettes efter 3 år og fakturaoplysningerne efter 5 år. Vi bruger Microsoft som databehandler, når vi modtager og sender mails til dig. Microsoft har underdatabehandlere i lande uden for EU og EØS. Klik her for at se landene. I den forbindelse kan dine personoplysninger blive overført til lande uden for EU/EØS på grundlag af EU’s Standard Contractual Clauses, som er indgået mellem DR og leverandøren. Kopi af aftalegrundlaget kan rekvireres hos DR, hvis der sker en sådan overførsel.

Du skriver en kommentar på en af DR's profiler på sociale medier

Når du interagerer med et socialt medie, registrerer mediet oplysninger om dig. Den behandling ligger uden for DR's kontrol og er udelukkende et forhold mellem dig og det pågældende sociale medier.

DR opsamler dagligt alle kommentarer, som skrives på DR’s sider, kanaler og profiler på sociale medier, dvs. Bl.a. Facebook, Instagram, YouTube og Twitter via en leverandør, som er databehandler for DR i den forbindelse. Det gælder både sider, der relaterer sig til en af DR’s kanaler og sider som relaterer sig til et specifikt program. DR opsamler følgende personoplysninger:

  • Navnet på forfatteren af kommentaren

  • Link til forfatterens personlige side (fx Facebook-side, hvis kommentaren er på Facebook)

  • Navne på personer, som bliver nævnt i kommentaren. Fx når man tagger venner

  • Andre personhenførbare oplysninger, som evt. fremgår af kommentaren

DR opsamler kommentarerne for at kunne moderere siderne og til analyseformål. Dine kommentarer kan videregives i anonymiseret form til forskningsformål.

De data, vi gemmer, er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR behandler disse oplysninger på baggrund af DR’s myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. DR benytter ikke dine oplysninger til andre formål end de nævnte.

Sociale medier vil i vid udstrækning opsamle personlige oplysninger om dig. DR har ikke mulighed for at forhindre dette.

DR overlader dine oplysninger til vores databehandler. I den forbindelse kan dine personoplysninger blive overført til USA på grundlag af EU’s Standard Contractual Clauses. Kopi af aftalegrundlaget kan rekvireres hos DR.

DR gemmer oplysningerne i 90 dage, hvorefter de som udgangspunkt slettes.

Du tilmelder dig til casting som medvirkende eller publikum

Når du tilmelder dig en casting som medvirkende eller publikum på en af DR’s produktioner direkte hos DR, indsamler DR en række oplysninger om dig til brug for den pågældende casting. Det vil fremgå af DR’s opslag, hvilke oplysninger, du skal sende til DR.

De data, vi gemmer om ansøgere til en casting er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR behandler dine oplysninger på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b (med henblik på indgåelse af kontrakt). DR benytter ikke dine oplysninger til andre formål end den pågældende casting, medmindre du giver samtykke til det.

Det vil fremgå af castingopslaget, hvor længe DR gemmer dine personoplysninger.

Hvis DR via dr.dk behandler personoplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige på dr.dk, eller hvis vi behandler personoplysninger i ikke-journalistisk øjemed, vil behandlingen ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesloven.

Du har givet samtykke til, at DR må anvende cookies

Hvis du har givet samtykke til, at DR må anvende cookies på dit device eller i forbindelse med oprettelse af login til DR, vil DR behandle følgende personoplysninger om dig og de profiler, du evt. har oprettet:

  • IP-adresse

  • Oplysninger om hvad du har set på DRTV eller hørt i DR Lyd

  • Oplysninger om dine favoritprogrammer, hvis du har anvendt favoritlisten

De oplysninger, vi indsamler og behandler om dig via cookies er beskyttet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. DR behandler dine oplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, med henblik på udarbejdelse af statistik og forbedring af tjenesten og/eller for at give dig en god og personlig oplevelse på DR’s tjenester.

DR gemmer oplysningerne til du evt. trækker dit samtykke tilbage.

DR overlader dine oplysninger til vores databehandlere. I den forbindelse kan dine personoplysninger blive overført til USA på grundlag af EU’s Standard Contractual Clauses. Kopi af aftalegrundlaget kan rekvireres hos DR.

Læs mere om hvordan DR personaliserer indhold til brugerne her.

Øvrige forhold mellem DR og dig

Redaktionelle oplysninger

DR giver mulighed for, at du kan engagere dig i eller bidrage til DR’s indhold. I nogle tilfælde indebærer det, at du giver DR nogle oplysninger, som kan henføres til dig som person, men hvor GDPR ikke finder anvendelse, fordi behandlingen sker i journalistisk øjemed. Det kan fx være tjenester som dem, der er listet her.

Du deltager i en "Tæt på"

Når du deltager i debatformater som ”Tæt på” beder vi dig oplyse et navn, som vi kan knytte til det spørgsmål, du stiller. De navne, som vi indsamler, behandles med et redaktionelt formål.

Det betyder, at navnet er undtaget fra reglerne i databeskyttelsesloven og GDPR. Derfor har du ikke krav på at få dit spørgsmål og/eller navn slettet igen.

Du indsender indhold til DR elektronisk via e-mail eller sms

Når du indsender indhold til DR via e-mail, gemmer vi din e-mail, og det du måtte have skrevet i din e-mail eller vedhæftet.

Hvis du sender en mail til DR med materiale, som kan eller skal anvendes med henblik på indholdsproduktion på DR's redaktioner, behandler vi hele e-mailen med et redaktionelt formål. Det betyder, at oplysning om dit navn og e-mailadresse samt de eventuelle personoplysninger, som måtte fremgå af det materiale, som du sender til DR, er undtaget fra reglerne i databeskyttelsesloven og GDPR. Derfor har du ikke krav på at få dine oplysninger slettet igen.

Du uploader indhold som bidrag til DR's indholdsproduktion

Hvis du uploader indhold til DR via en uploadfunktion, gemmer vi:

  • Navn

  • E-mail-adresse

  • Telefonnummer

  • Din IP-adresse

Navn, e-mail og tlf.nr. skal vi bruge, hvis vi skal kontakte dig i forbindelse med et interview eller har andre opklarende spørgsmål. Din IP-adresse skal vi bruge, så vi kan beskytte mod angreb og misbrug.

Hvis du uploader indhold, behandler vi indholdet med et redaktionelt formål. Det betyder, at oplysningerne er undtaget fra reglerne i databeskyttelsesloven og GDPR. Derfor har du ikke krav på at få dine oplysninger slettet igen.

Du deltager i Karrierekanonen

Hvis du opretter dig som deltager på dr.dk/karrierekanonen med en kunstnerprofil gemmer vi:

  • Navn

  • Kunstnernavn

  • E-mail-adresse

  • Kunstnerbillede

  • Navne på bandmedlemmer

Vi skal bruge dine kontaktinformationer, hvis vi vil i kontakt med dig i forbindelse med Karrierekanonen.

Hvis du opretter dig som deltager på Karrierekanonen behandler vi dine oplysninger i journalistisk øjemed. Det betyder, at dine personoplysninger er undtaget fra reglerne i databeskyttelsesloven og GDPR. Derfor har du ikke krav på at få dine oplysninger slettet igen.