Flyrejser til Indonesien
Der er mere ved denne indonesiske destination end dens fantastiske flotte udseende. Vover du dig ud over solsengene, lounges og nattelivet, eller de smarte butikker i Seminyak, vil du finde en mangfoldig og fascinerende kultur. Besøg Bali for at udforske gamle templer, hypnotiserende musik og dans samt en blomstrende lokal kunstscene.
Hvor du reserverer dit hotel i Bali afhænger helt af, hvilken type rejse, du er ude efter. De fleste rejsende vælger de større feriesteder på den sydlige del af øen. Kuta Beach har det med at tiltrække de festende menneskeskarer til solbadning og vandsport i løbet af dagen og socialisering hele natten. Nusa Dua er et mere afslappet område kendt for sine luksushoteller og smarte lounges og restauranter, så det er perfekt til en romantisk ferie i Bali og et populært valg blandt bryllupsrejsende.
Hvis du hellere vil tilbringe din ferie med lidt kultur end at slikke sol, bør du gøre Ubud til din base. Beliggende i det centrale Bali blev denne charmerende by udødeliggjort i Elizabeth Gilberts bestseller Eat Pray Love, men den har rent faktisk tiltrukket backpackere og kulturgribbe i årtier. Dette er det bedste sted at se traditionel balinesisk dans og købe lokal kunst og kunsthåndværk. Det er også en fantastisk wellness-destination med en overflod af yoga-studier, meditationskurser og veganske og vegetariske restauranter at vælge imellem.
Lidt længere væk, kun en kort bådtur mod øst, finder du Gili Islands, en lille øgruppe, hvor biler og motorcykler er forbudt, og små skure ligger langs hvide sandstrande.