Delegationsformandskonferencen
Delegationsformandskonferencen er det politiske organ i Parlamentet, som koordinerer arbejdet i Parlamentets stående delegationer.
Delegationsformandskonferencen sikrer, at delegationerne arbejder effektivt og samordnet med Parlamentets øvrige strukturer. Dens regelmæssige møder udgør et forum, hvor delegationernes fælles anliggender og udfordringer kan drøftes.
Sammensætning og formandskab
Medlemmerne af Delegationsformandskonferencen er formændene for Parlamentets 48 stående delegationer og for de tre udvalg, der arbejder med internationale forbindelser: Udenrigsudvalget (AFET), Udviklingsudvalget (DEVE) og Udvalget om International Handel (INTA).
En af de 48 delegationsformænd vælges som formand for konferencen. Den pågældende varetager dette hverv i hele valgperioden.
Planlægning
Delegationsformandskonferencens møder finder sædvanligvis sted om onsdagen under mødeperioderne i Strasbourg.
To gange om året vedtager Delegationsformandskonferencen den halvårlige mødekalender for delegationsmøder, som efterfølgende skal godkendes af Parlamentets Formandskonference. AFET, INTA og DEVE høres under denne proces.
Ved udarbejdelsen af tidsplanen arbejder Delegationsformandskonferencen sammen med et tilsvarende politisk organ, der fører tilsyn med udvalgenes arbejde, nemlig Udvalgsformandskonferencen. Sammen kontrollerer de, at delegationernes og udvalgenes tidsplaner supplerer hinanden, og at de er i overensstemmelse med Parlamentets mødekalender.
Forestående aktiviteter med sigte på at støtte demokrati og menneskerettigheder uden for EU tages også i betragtning.
Parlamentets Formandskonference, der består af formanden for Europa-Parlamentet og formændene for de politiske grupper, er ansvarlig for at godkende den endelige halvårlige mødekalender for delegationsmøder.
Koordinerende rolle
Delegationsformandskonferencen koordinerer ud over mødekalenderen en række spørgsmål med andre politiske organer i Parlamentet.
Den afgiver henstillinger om delegationernes arbejde til Formandskonferencen.
Parlamentets Præsidium, der består af Europa-Parlamentets formand og næstformænd, anmoder sommetider Delegationsformandskonferencen om at udføre visse opgaver.
Delegationsformandskonferencen fremmer bedste praksis i disse forskellige organers arbejde ved at indføre fælles tilgange til og retningslinjer for delegationernes aktiviteter.
Ved også at samarbejde med udvalgene sikrer Delegationsformandskonferencen, at Parlamentets udvalg og delegationer arbejder i overensstemmelse med hinanden. Dette styrker igen Parlamentets bidrag til EU's udenrigspolitik.