INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (omarbejdning)
17.10.2024 - (08311/2024 – C10‑0114/2024 – 2013/0186(COD)) - ***II
Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Jens Gieseke, Johan Danielsson
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
- BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
- FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
- KORT BEGRUNDELSE
- BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØRERNE HAR MODTAGET INPUT FRA
- PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
- ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (omarbejdning)
(08311/2024 – C10‑0114/2024 – 2013/0186(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (08311/2024 – C10‑0114/2024),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0410),
– der henviser til Kommissionens ændrede forslag (COM(2020)0579),
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0577 – 2020/0264(COD)),
– der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 68,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A10-0010/2024),
1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning;
2. er af den opfattelse, at lovgivningsprocedure 2020/0264(COD) bortfalder som følge af indarbejdelsen af indholdet i Kommissionens forslag COM(2020)0577 i nævnte holdning;
3. godkender den fælles erklæring fra Parlamentet og Rådet, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;
4. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;
5. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
6. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
7. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser inden for rammerne af den årlige budgetprocedure og Kommissionens beføjelser til at fastlægge budgetforslaget, opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionen til inden for rammerne af den årlige budgetprocedure at foreslå, at der oprettes en yderligere budgetpost for administrativ støtte under Connecting Europe-faciliteten (CEF), der finansieres over de disponible bevillinger under CEF som anført i finansieringsoversigten fra Kommissionen. Denne nye budgetpost vil dække udgifterne til kontraktansatte og andre administrative udgifter for sekretariatet for præstationsvurderingsorganet, præstationsvurderingsorganet og Samarbejdsrådet for de Nationale Tilsynsmyndigheder såsom teknisk bistand, ekspertomkostninger, kontrakter om levering af data, eksterne undersøgelser og yderligere konsulenttjenester, mens stillinger i stillingsfortegnelsen vil blive finansieret over den administrative budgetpost under udgiftsområde 7 under fuld overholdelse af den nuværende forordning om den flerårige finansielle ramme. I det omfang, det er muligt, bør en sådan finansiering under CEF ikke berøre de midler, der allerede er øremærket i CEF's seneste arbejdsprogram for transport.
Finansieringen under CEF af kontraktansatte og andre administrative udgifter for sekretariatet for præstationsvurderingsorganet, præstationsvurderingsorganet og Samarbejdsrådet for Nationale Myndigheder bør ikke danne præcedens for finansieringen af sekretariatet for andre organer. Den bør på ingen måde foregribe de finansieringsordninger, der skal aftales inden for rammerne af den næste forordning om den flerårige finansielle ramme.
KORT BEGRUNDELSE
Rådets førstebehandlingsholdning afspejler den aftale, der blev indgået mellem Parlamentet og Rådet inden for rammerne af de interinstitutionelle forhandlinger tidligt i andenbehandlingen. Den aftalte tekst er resultatet af komplekse forhandlinger, men de to lovgivere er nået frem til en tilfredsstillende kompromistekst, der har til formål at fastsætte bestemmelser, der kan få luftfartstjenester og netstyring til at bidrage til klimaneutralitet. Kommissionen vil udarbejde EU's præstationsmål for luftfartstjenesters kapacitet, omkostningseffektivitet, klima- og miljøfaktorer, og disse tjenesters præstationer i forhold til nævnte mål vil blive revideret mindst hvert tredje år.
Der vil blive oprettet et uafhængigt præstationsvurderingsorgan for at hjælpe Kommissionen og medlemsstaterne med at træffe beslutninger om gennemførelsen af præstationsplaner for luftfartstjenester for at forbedre netstyringen af EU's luftrum, som skal have bindende mål og incitamenter til at gøre flyvninger mere effektive og miljøvenlige.
Aftalen fastsætter også, at luftfartstjenesteudøverne og den nationale tilsynsmyndighed kan være en del af samme organisation, så længe de er funktionelt adskilt og opfylder uafhængighedskravene. Medlemsstaterne kan samle økonomiske og sikkerhedsmæssige tilsynsfunktioner i samme administrative enhed, og de kan tillade, at visse luftfartstjenester udøves på markedsvilkår.
BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØRERNE HAR MODTAGET INPUT FRA
Ordførerne erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (omarbejdning) |
|||
Referencer |
08311/1/2024 – C10-0114/2024 – 2013/0186(COD) |
|||
Dato for EP’s førstebehandling – P-nr. |
12.3.2014 T7-0220/2014 |
|||
Førstebehandling af udkast til retsakt |
COM(2013)0410 - C7-0171/2013 |
|||
Ændret forslag fra Kommissionen |
COM(2020)0579 - C9-0334/2020 |
|||
Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af Rådets førstebehandlingsholdning |
10.10.2024 |
|||
Korresponderende udvalg |
TRAN |
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Jens Gieseke 30.9.2024 |
Johan Danielsson 30.9.2024 |
|
|
Oprindelige ordførere |
Marian-Jean Marinescu |
Boguslaw Liberadzki |
|
|
Dato for vedtagelse |
14.10.2024 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
30 1 5 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Oihane Agirregoitia Martínez, Adrian-George Axinia, Tom Berendsen, Rachel Blom, Nikolina Brnjac, Nina Carberry, Benoit Cassart, Anna Maria Cisint, Vivien Costanzo, Johan Danielsson, Valérie Devaux, Siegbert Frank Droese, Jens Gieseke, Borja Giménez Larraz, Sérgio Gonçalves, Sophia Kircher, Luis-Vicențiu Lazarus, Julien Leonardelli, Milan Mazurek, Ştefan Muşoiu, Philippe Olivier, Matteo Ricci, Arash Saeidi, Andreas Schieder, Rosa Serrano Sierra, Kai Tegethoff |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Arno Bausemer, Asger Christensen, Norbert Lins, Lena Schilling, Tomas Tobé |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer som omhandlet i forretningsordenens art. 216, stk. 7 |
Fredis Beleris, Katrin Langensiepen, Hélder Sousa Silva, Marie-Agnes Strack-Zimmermann, Marion Walsmann |
|||
Dato for indgivelse |
17.10.2024 |
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
30 |
+ |
ECR |
Adrian-George Axinia |
NI |
Luis-Vicențiu Lazarus |
PPE |
Fredis Beleris, Tom Berendsen, Nikolina Brnjac, Nina Carberry, Jens Gieseke, Borja Giménez Larraz, Sophia Kircher, Norbert Lins, Hélder Sousa Silva, Tomas Tobé, Marion Walsmann |
PfE |
Rachel Blom, Anna Maria Cisint |
Renew |
Oihane Agirregoitia Martínez, Benoit Cassart, Asger Christensen, Valérie Devaux, Marie-Agnes Strack-Zimmermann |
S&D |
Vivien Costanzo, Johan Danielsson, Sérgio Gonçalves, Ştefan Muşoiu, Matteo Ricci, Andreas Schieder, Rosa Serrano Sierra |
Verts/ALE |
Katrin Langensiepen, Lena Schilling, Kai Tegethoff |
1 |
- |
The Left |
Arash Saeidi |
5 |
0 |
ESN |
Arno Bausemer, Siegbert Frank Droese |
NI |
Milan Mazurek |
PfE |
Julien Leonardelli, Philippe Olivier |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT C 378 af 9.11.2017, s. 546.