BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler

(KOM(2009)0021 – C6-0078/2009 – 2009/0009(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2009)0021),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0078/2009),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–   der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og til udtalelse fra Retsudvalget (A7-0065/2010),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Indledning

Med faktureringsdirektivet, som nu er indarbejdet i momsdirektivet, blev målet om at forenkle, modernisere og harmonisere reglerne om momsfakturaer ikke helt nået. Med de mange valgmuligheder, som medlemsstaterne har, er der ikke sket nogen egentlig harmonisering af faktureringsreglerne. Det ses meget tydeligt af de forskellige regler, der gælder for e-fakturering.

Kommissionens forslag

Kommissionens mål er at:

•       forenkle lovgivningen og de administrative procedurer for offentlige myndigheder på EU- og medlemsstatsplan og for private parter

•       fjerne de retlige barrierer for momsfakturaer på det indre marked

•       forenkle oplysningsforpligtelserne for virksomhederne, hvilket vil mindske den administrative byrde

•       tilskynde virksomhederne til at anvende omkostningseffektiv og virkningsfuld e-fakturering.

For at nå ovenstående agter Kommissionen at reducere virksomhedernes byrder ved at indføre harmoniserede regler for fakturering ved at reducere medlemsstaternes valgmuligheder og ved at sikre, at skattemyndighederne accepterer elektroniske fakturaer på lige fod med papirfakturaer.

Forslaget er ligeledes en fordel for SMV'er, da det tillader brug af forenklede fakturaer, herunder fakturaer på mindre beløb, der især er relevante for SMV'er, og ved at give alle medlemsstater mulighed for at tillade SMV'er at opgøre momsen på kasseregnskabsbasis som led i en kasseregnskabsordning.

Med dette forslag forventer Kommissionen at udbrede e-fakturering ved at fjerne retlige hindringer for fremsendelse og opbevaring af e-fakturaer.

Endvidere har forslaget til formål at bekæmpe svig ved at skærpe reglerne om fakturaers betydning for momsfradrag og sikre hurtigere udveksling af oplysninger om levering af varer inden for Fællesskabet.

Specifikke aspekter af forslaget

Beskatning af leverancer inden for Fællesskabet

Kommissionen foreslår at forenkle reglerne om beskatning af leverancer inden for Fællesskabet. Målet er at fastsætte, at afgiften forfalder på samme tidspunkt, som afgiftspligten indtræder, dvs. når leverancen finder sted. Kravet om, at fakturaen skal udstedes senest den 15. i måneden efter den måned, hvor afgiftspligten er indtrådt, sikrer, at fakturaen fortsat vil være den vigtigste dokumentation for en leverance inden for Fællesskabet. Tidspunktet for beskatning af erhvervelser inden for Fællesskabet ændres desuden, så det svarer til det tidspunkt, der gælder for leverancer inden for Fællesskabet.

Fradragsret

Forslaget forbinder fradragsretten med et krav om, at der skal foreligge en faktura, for at der kan foretages fradrag. Dermed ønsker Kommissionen at sikre, at kravet om, at leverandøren skal udstede en faktura, sidestilles med kravet om, at kunden skal være i besiddelse af en faktura for at kunne udøve sin fradragsret.

Udstedelse af fakturaer

Det er stadig uklart, hvilke nationale faktureringsregler der finder anvendelse. Det skaber visse vanskeligheder for virksomhederne. En afgiftspligtig person, der leverer varer eller ydelser, som der skal betales afgift af i en anden medlemsstat, er nødt til at overholde de faktureringskrav, der gælder i den anden medlemsstat, og som kan afvige fra reglerne i den medlemsstat, hvor han er etableret. Forslaget sigter mod at løse dette problem ved at fastsætte en samling harmoniserede regler for fakturering mellem virksomheder (B2B), således at en afgiftspligtig person, der udsteder en faktura i det land, hvor han er momsregistreret, får retlig sikkerhed for, at fakturaen er gyldig i hele EU.

Fakturaers indhold

Forslaget sigter mod at indføre et tostrenget faktureringssystem. Det består for det første af en almindelig momsfaktura, som er en tvungen faktura med udførlige oplysninger om det pågældende B2B-salg, der skal udstedes, når det er sandsynligt, at kunden vil benytte sig af fradragsretten, og for det andet af en forenklet faktura, som man kan og i visse tilfælde skal anvende.

I forhold til en almindelig momsfaktura er der tre markante ændringer til de nuværende krav i momsdirektivets artikel 226:

–       Leverandøren skal angive kundens momsregistreringsnummer på fakturaen.

–       Den anden ændring er, at datoen for varernes eller ydelsernes levering erstattes af den dato, hvor afgiften forfalder. Det fortæller modtageren af varerne eller ydelserne, hvornår han kan udnytte fradragsretten.

–       Den tredje ændring vedrører leverancer, der er omfattet af omvendt momspligt: Her kan en leverandør undlade at angive momssatsen og det momsbeløb, der skal betales, på den almindelige faktura, hvis leveringen finder sted i en anden medlemsstat.

En anden ændring, som er værd at nævne, vedrører den valutakurs, som skal anvendes til at udtrykke det momsbeløb, der skal betales eller krediteres i den nationale valuta i den medlemsstat, hvor leveringen af varerne eller ydelserne finder sted. Kommissionen foreslår at anvende den valutakurs, som offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

Med hensyn til e-fakturering foreslår Kommissionen som allerede anført at behandle papirfakturaer og e-fakturaer ens.

Endelig indeholder forslaget et fælles EU-krav om, at fakturaer skal opbevares i seks år. Det gør det muligt at skabe et ensartet grundlag for udvekslingen af fakturaer mellem medlemsstaterne.

Spørgsmål, der skal drøftes

Ordføreren vurderer generelt forslaget positivt. Der er dog en række spørgsmål, som han gerne vil gøre medlemmerne af ECON opmærksomme på.

Under sin gennemgang af Kommissionens oprindelige forslag bemærkede ordføreren, at nogle foranstaltninger kunne skabe problemer for visse skatteforvaltninger, da de kunne have en negativ indvirkning på den måde, hvorpå visse kontroller udføres, navnlig i små medlemsstater. Dette kunne få en negativ indvirkning på indtægterne. Ordføreren mener, at det er vigtigt at finde en balance mellem forenklingen af procedurer og de effektive kontroller, som skatteforvaltningerne skal udføre, også i lyset af spørgsmålet om stordriftsfordele. Ordføreren foreslår derfor, at medlemsstaterne ikke skal forhindres i at indføre strenge faktureringsregler, som f.eks. kravet om, at registrerede detailhandlere skal udstede en kvittering med et af skattemyndighederne godkendt kasseapparat med momsangivelse. Ligeledes foreslår ordføreren, at skattemyndighederne får mulighed for at stille krav om yderligere formelle krav (f.eks. løbenumre) til forenklede fakturaer.

Med hensyn til kravet om at være i besiddelse af en gyldig faktura for at have fradragsret er der udtrykt bekymring om, hvorvidt denne regel kan skabe problemer for ærlige virksomheder, som modtager varer eller ydelser fra ikke-EU-lande, eftersom leverandører fra sådanne lande ikke nødvendigvis er bekendt med momsfakturering i EU. Lignende spørgsmål opstår med hensyn til kravet om at udstede momsfakturaer for afgiftsfritagne transaktioner i alle tilfælde, og det skal tages i betragtning, at medlemsstater, hvor der aktuelt ikke stilles krav om fakturaer for afgiftsfritagne transaktioner, vil skulle indføre dyre ændringer i deres systemer for at fremstille fakturaer.

Der opstår ligeledes et spørgsmål om, hvorvidt kravet om at anvende ECB's dagskurs, hvis der udstedes en faktura i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor skatten skal betales, kan blive en stor byrde for virksomhederne.

Som nye regler for udstedelse af fakturaer foreslår ordføreren så vidt muligt at begrænse den administrative byrde for leverandørerne ved at præcisere, at udstedelse af fakturaer i visse tilfælde skal være underlagt reglerne i leverandørens medlemsstat. Det ville ligeledes være passende at præcisere, at hvis leverandøren ikke har et forretningssted i Fællesskabet, hvorfra leveringen sker, er spørgsmålet om faktura ikke underlagt reglerne i dette direktiv. Dette vil gøre det lettere at gennemføre reglerne om fradrag af indgående moms korrekt.

Med hensyn til kravet om at anvende kundens momsregistreringsnummer ved indenlandske transaktioner kan en sådan foranstaltning ligeledes være en yderligere byrde. I øjeblikket stiller en lang række medlemsstater ikke krav om kundens momsregistreringsnummer ved indenlandske transaktioner.

Endelig er det af største betydning for et godt fungerende system, at medlemsstaterne, hvor indførelsen af nye teknologier på skatteområdet endnu ikke er fuldt gennemført, får den nødvendige støtte, enten gennem det eksisterende Fiscalis-program eller gennem andre finansieringsmuligheder.

Konklusion

Ordføreren bifalder Kommissionens forslag som et positivt skridt i retning af at skabe klarhed og retssikkerhed, både for afgiftspligtige personer og for forvaltningerne, samtidig med at det giver yderligere midler til at bekæmpe momssvig.

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler
(KOM(2009)0021 – C6‑0078/2009 – 2009/0009(CNS))

Rådgivende ordfører: Alexandra Thein

KORT BEGRUNDELSE

Baggrund

De bestemmelser om fakturering, som Kommissionen foreslår ændret, fylder kun relativt lidt i direktivet om det fælles merværdiafgiftssystem. Fakturaer udgør imidlertid et centralt element i merværdiafgiftssystemet, eftersom de i deres egenskab af væsentlige afgiftsbilag i forbindelse med fratrækning af moms indtager en nøglerolle inden for handel.

De gældende bestemmelser om fakturering medfører imidlertid en unødig administrativ byrde og har i vidt omfang vist sig ikke at fungere i praksis. Kommissionen ønsker på foranledning af talrige klager fra erhvervsdrivende at revidere bestemmelserne om fakturering. I første omgang planlægges forenklede bestemmelser og en delvis harmonisering for at lette den grænseoverskridende handel for virksomhederne. Ydermere skal der tages højde for den teknologiske udvikling, hvorfor det foreslås at ophæve forskellen mellem fakturaer, der sendes elektronisk, og fakturer, der sendes på papir. For skattemyndighederne spiller fakturaer også en vigtig rolle som bevis for betaling, og derfor stiller Kommissionen forslag om forenklede foranstaltninger til bekæmpelse af momssvig.

Ordførerens holdning

Ordføreren støtter bevæggrundene og målsætningerne for Kommissionens forslag. Unødvendige administrative byrder for virksomhederne er omkostningskrævende og hæmmer vækst og innovation. De foreslåede foranstaltninger vil først og fremmest bidrage til at lette handelstransaktioner for SMV'er.

Derfor støttes navnlig det planlagte bortfald af bestemmelsen om, at e-fakturaer skal forsynes med e-signatur eller sendes via EDI. Ligestillingen mellem e-fakturaer og papirfakturaer vil føre til øget brug af e‑fakturering og indeholder dermed et stort potentiale for virksomhederne, hvad omkostningsbesparelser angår. Ordføreren er ikke af den opfattelse, at det kun er e‑signaturer og EDI, som udgør tilstrækkelig beskyttelse mod skattesvig. For det første er fakturer ikke det eneste dokument, der giver mulighed for at godtgøre, at der rent faktisk er tale om en ydelse. For det andet har mange virksomheder i deres aktiviteter allerede indarbejdet sikkerhedsforanstaltninger, der garanterer sikker forsendelse af data ad elektronisk vej. For det tredje kan svig heller ikke forhindres ved hjælp af de allerede eksisterende højere krav. Endelig kan kun en momsrevision sikre, at der er tale om korrekte momstransaktioner.

Det er kritisabelt, at Kommissionen i betragtning af de potentielle besparelser på 18 mia. EUR, den selv har stillet i udsigt, har undladt at forelægge en omfattende konsekvensanalyse, som kan forklare grundlaget for beregningen af besparelsernes omfang. På denne måde modsiger den efter ordførerens opfattelse sine egne retningslinjer for konsekvensanalyser fra januar 2009.

Ordføreren mener desuden, at den foreslåede ændring af artikel 249 ikke kan accepteres. I den gældende udgave giver artiklen kun myndigheder i den afgiftspligtige persons etableringsmedlemsstat elektronisk adgang til den afgiftspligtige persons udstyr til datalagring. Dette gælder også, når den afgiftspligtige person opbevarer sine skattebilag i en anden medlemsstat end etableringsmedlemsstaten. I undtagelsestilfælde, hvor en afgiftspligtig person bliver momspligtig uden for etableringsmedlemsstaten, må den pågældende medlemsstat, hvis den ønsker at kontrollere mistænkelige tilfælde, anvende proceduren for gensidig bistand. Sådan bør det blive ved med at være.

Ifølge Kommissionens forslag skal det imidlertid i fremtiden også være muligt at få elektronisk adgang til data i de nævnte undtagelsestilfælde. Dermed vil eksempelvis tyske skattemyndigheder kunne få elektronisk adgang til filer hos en virksomhed, der er etableret i Belgien, hvis denne bliver afgiftspligtig i Tyskland. Dermed vil der for første gang blive åbnet mulighed for, at en medlemsstat ad elektronisk vej får indsigt i momstransaktioner i en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat. Det er vanskeligt at forestille sig, hvorledes denne elektroniske adgang til udvalgte data skal foregå, uden at der samtidig bliver adgang til at se data uden tilknytning til de pågældende momstransaktioner.

Nødvendigheden af effektiv bekæmpelse af svig skal ikke undervurderes, men den må ikke retfærdiggøre så vidtgående, grænseoverskridende beføjelser i forhold til virksomheders økonomiske frihed. Der skal være en passende balance mellem bekæmpelsen af svig og målsætningen om databeskyttelse. Kommissionen har heller ikke godtgjort, hvorfor det skulle være nødvendigt med så vidtgående et indgreb.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

PROCEDURE