BETÆNKNING om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa

om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa

(2009/2237(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (KOM(2009)0591) og de forskellige arbejdsdokumenter, der er vedlagt denne meddelelse,

- der henviser til de endelige anbefalinger fra Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne af 17. marts 2009[1],

- der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa[2],

- der henviser til sin erklæring af 19. februar 2008 om undersøgelse af og indgreb over for magtmisbrug udøvet af store supermarkeder i Den Europæiske Union[3],

- der henviser til Rådets konklusioner af 29. marts 2010 om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa[4],

- der henviser til rapporten om agroindustrien og retten til mad, udarbejdet af FN's særlige rapportør vedrørende retten til mad,

- der henviser til forretningsordenens artikel 48,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7‑0225/2010),

A. der henviser til, at de seneste udsving i fødevare- og råvarepriser har givet anledning til alvorlig bekymring om effektiviteten af de europæiske og de globale fødevareforsyningskæder,

B. der henviser til, at de priser, som landbrugerne modtager, på trods af en årlig stigning i fødevarepriserne på 3,3 % siden 1996, kun er steget med 2,1 %, mens driftsomkostningerne er steget med 3,6 %, hvilket beviser, at fødevareforsyningskæden ikke fungerer godt nok,

C. der henviser til, at Kommissionens meddelelse erkender, at: "Disse forandringer har givet landbrugsproducenterne store problemer og (...) desuden [har] været til skade for forbrugerne"[5],

D. der henviser til, at de endelige forbrugerpriser i gennemsnit har været konstante eller endog er steget på trods af den bratte nedgang i priserne på landbrugsråvarer i 2008,

E. der henviser til, at ligevægt i handelsforbindelserne ikke kun ville forbedre fødevareforsyningskædens virkemåde, men ligeledes ville komme landbrugerne til gode,

F. der henviser til, at spredningen af urimelig handelspraksis i dag underminerer landbrugernes evne til at investere og innovere (navnlig i grøn teknologi, klimaafbødning og vedvarende energikilder, mens landbrugere er forpligtet til at opfylde høje miljøstandarder, som vil blive endnu strengere under den fælles landbrugspolitik efter 2013),

G. der henviser til, at landbrugets andel af værditilvæksten i fødevarekæden er faldet fra 31 % i 1995 til 24 % i 2005 i EU-25, og at foreløbige tal for de følgende år viser et yderligere fald i den andel, der kommer landbrugerne til gode, i modsætning til en konstant stigning i overskuddet hos forarbejdningsvirksomheder, grossister og/eller detailhandlere og erhverv uden for fødevareforsyningskæden,

H. der henviser til, at den gennemsnitlige landbrugers indkomst faldt med mere end 12 % i EU‑27 i 2009, hvilket betyder, at landbrugere ikke længere kan tjene en rimelig indtægt gennem deres arbejde, og at landbrugere og fødevaresektoren i henhold til målene for den fælles landbrugspolitik på trods af dette skal producere fødevarer, der opfylder meget høje kvalitetsstandarder til priser, der er overkommelige for forbrugerne,

I. der henviser til, at fødevareforsyningskæden omfatter landbrugere, landbrugskooperativer, producentorganisationer, fødevareforarbejdningsindustri, grossister, detailhandlende, supermarkedskæder, catering, restauranter, direkte leverancer fra selvforsynings- og privatproduktion og forbrugere, men også erhvervsdrivende uden for fødevareforsyningskæden, såsom kommunikations- og reklamevirksomheder, leverandører af transport- og logistikydelser, energi- og anden forsyning, emballage, tekniske ressourcer, tilsætningsstoffer, teknologi og leverandører af rådgivningstjenester, og at denne kompleksitet og store diversitet skal tages i betragtning for at forbedre bæredygtigheden i hele kæden,

J. der henviser til, at Kommissionens meddelelse peger på alvorlige problemer, såsom misbrug af dominerende stilling fra købers side, urimelige kontraktformer (herunder sene betalinger), ensidige kontraktændringer, forudbetalinger som adgangsgebyr for indledning af forhandlinger, begrænset markedsadgang, manglende oplysninger om prisdannelse og fordeling af bruttoavancer i fødevarekæden, tæt forbundet med stigende koncentration i råstof-, engros- og detailsektoren,

K. der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009, der anbefaler at omstruktureringen og konsolideringen af landbrugssektoren fremmes og lettes gennem støtte til oprettelse af frivillige landbrugsproducentorganisationer,

L. der henviser til, at globaliseringen og koncentrationsprocesserne, navnlig på detailhandelsniveau, har skabt uligevægt mellem de forskellige aktører i fødevarekæden, og at situationen i dag er kendetegnet af et meget lille antal magtfulde detailhandlere, der direkte eller indirekte forhandler med 13,4 mio. landbrugere og 310.000 fødevarevirksomheder i hele Unionen,

M. der henviser til, at en for høj koncentration fører til tab af produktmangfoldighed, kulturarv, detailforretninger, job og levebrød,

N. der henviser til, at Kommissionen fremfører, at kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ indvirkning på fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, idet mindre, men effektive aktører kan være tvunget til at arbejde med reduceret rentabilitet, hvilket begrænser deres evne og incitament til at investere i bedre produktkvalitet og innovation af produktionsprocesserne,

O. der henviser til, at fødevarer handles frit på det indre marked, og at resultatet af prisforhandlingerne mellem producenter (producentorganisationer), forarbejdningsvirksomheder, råvarehandlere og detailhandlere ofte bestemmes af prisudviklingerne på verdensmarkedet,

P. der henviser til, at de enorme forskelle i antal og økonomisk magt mellem landbrugerne og detailhandlerne er et klart bevis på den manglende ligevægt i fødevareforsyningskæden, og at det for at udligne den talmæssige uligevægt er nødvendigt at fremme udviklingen af afsætningsorganisationer i landbruget; der henviser til, at kooperativer spiller en væsentlig rolle ved at øge medlemmernes indflydelse og forhandlingsposition,

Q. der henviser til, at EU er integreret i og ved traktat bundet til verdenshandelen,

R. der henviser til, at EU er verdens største importør og eksportør af landbrugsprodukter, idet EU's import af landbrugsprodukter i 2008 steg med 10 % til 98,6 mia. EUR, og eksporten af landbrugsprodukter steg med næsten 11 % til 75,2 mia. EUR,

S. der henviser til, at EU allerede giver et meget stort antal indrømmelser under sin udviklingsbistandspolitik, og at bilaterale aftaler ikke bør indgås ensidigt og til skade for europæisk landbrug,

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om "en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (KOM(2009)0591), fordi den anerkender eksistensen af en stor styrkemæssige uligevægt mellem aktørerne, men mener, at de foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, ikke er tilstrækkelige til at løse de pågældende problemer;

2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at løse problemet med ulige fordeling af overskuddet inden for fødevarekæden, især med henblik på en rimelig indtægt til landbrugerne; erkender, at det for at fremme bæredygtige og etiske produktionssystemer er nødvendigt at kompensere landbrugerne for deres investeringer og engagementer på området, og understreger, at magtkampe skal afløses af samarbejde;

3. understreger, at alle Rom-traktatens målsætninger for landbruget (øget produktivitet, passende fødevareforsyning, rimelige forbrugerpriser og markedsstabilisering) er nået med undtagelse af målet om rimelig indkomst inden for landbruget, og opfordrer derfor Kommissionen til at tage tilstrækkelig højde for dette i alle budgetforslag;

4. erkender, at det er absolut nødvendigt med en stabil, sikker og rentabel produktionssektor inden for fødevarekæden; bemærker dog også, at fødevarekæden udgøres af en række aktører – landbrugere, forarbejdningsvirksomheder, fabrikanter, leverandører og detailhandlere – der alle skaber merværdi, og som alle har behov for en vis grad af sikkerhed;

Prisgennemsigtighed

5. opfordrer Kommissionen til at forbedre prisovervågningsværktøjet for europæiske fødevarer med det formål at gøre det mere brugervenligt ved at inkludere en gennemsigtig og flersproget grænseflade, der omfatter et større antal fødevarer, og således opnå bedre mulighed for prissammenligning i hvert led i fødevareforsyningskæden inden for medlemsstaterne og mellem forskellige medlemsstater for at imødekomme forbrugernes og landbrugernes behov for mere gennemsigtighed i fødevareprisdannelsen;

6. beklager Kommissionens tøven med at gennemføre en undersøgelse af fordelingen af bruttoavancer i hele forsyningskæden som aftalt i forbindelse med budgetproceduren for 2009;

7. understreger, at uligevægt i den forretningsmæssige gennemsigtighed mellem landbrugsvirksomheder og aktører før og efter i fødevarekæden kan have negative følger for landbrugernes og producentgruppernes forhandlingsposition;

8. opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojektet om oprettelse af et europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener (suppleret med data om priser, margener og mængder), hvortil Parlamentet og Rådet afsatte en bevilling på 1,5 mio. EUR i 2010-budgettet, etablere det i Kommissionen og medtage en sammenligning af bæredygtige produktionsomkostninger og priser ab landmand for konventionelle og etiske produktkarakteristika inden for vigtige landbrugssektorer i forskellige medlemsstater og under forskellige samfundsøkonomiske forhold;

9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at opretholde den højtstående gruppe for fødevareforsyningskæden som et permanent diskussionsforum, da det har vist sig at være et vigtigt instrument til identificering af problemer, udstedelse af anbefalinger og vedtagelse af strategier med henblik på at afhjælpe den nuværende uligevægt,

10. opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der indføres obligatorisk årlig indberetning fra de førende europæiske råvarehandlere, forarbejdningsvirksomheder, grossister og detailhandlere om deres markedsandele (med oplysning om private mærker) for de vigtigste fødevarer og om deres månedlige salgsmængder, således at alle markedsparter kan vurdere udviklingen i efterspørgsel, udbud og prisudviklingen i fødevarekæden;

11. understreger, at fødevareforarbejdningsindustrien i nogle lande har den højeste margen i fødevarekæden, hvilket ligeledes er blevet bekræftet fra Kommissionens side, og opfordrer derfor navnlig til, at forarbejdningsindustrien overvåges og undersøges med henblik på at sikre prisgennemsigtighed;

12. mener, at det er nødvendigt at øge markedsgennemsigtigheden og oplysningsniveauet til forbrugerne som forudsætning for at fremhæve produkternes identitet og sikre forskelligheden af fødevarer og landbrugsvarer, som er udtryk for en række landes og regioners historie og kultur og afspejler den enkelte medlemsstats "særegne" landbrug;

13. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre det obligatorisk i salgsdokumenter at medtage et klart belæg for værdien af det, leverandøren sælger, samt den reelle nettopris i forbindelse med transaktionen;

14. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af fordelene ved en forbedret retlig ramme for private kvalitets- og distributørmærker for at begrænse deres antal, således at forbrugerne sikres større gennemsigtighed, og producenternes adgang til markedet forbedres;

15. fremhæver behovet for at fremme en avancestigning for den europæiske landbrugsfødevareproduktion og iværksætte oplysningskampagner for forbrugerne om de bestræbelser, som landmænd og industrien udfolder til gavn for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd;

Konkurrence

16. opfordrer de nationale og europæiske konkurrencemyndigheder og andre regulerende myndigheder, der er involveret i produktion og handel, til gribe hårdt ind over for råvarehandleres, råstofleverandørers, forarbejdningsvirksomheders og detailhandleres dominerende position og omfattende markedsandel inden for fødevareforsyningskæden, og opfordrer indtrængende disse myndigheder til at standse enhver form for misbrug af markedsstyrke fra købers side, der bringer landbrugere i en meget ulige forhandlingsposition;

17. opfordrer Kommissionen til at skabe et nyt forhold mellem konkurrencebestemmelserne og den fælles landbrugspolitik med henblik på at give landbrugere og deres brancheorganisationer en række redskaber, der gør det muligt at forbedre deres forhandlingsposition;

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge konsekvenserne af en enkelt detailhandlers eller få detailhandleres omfattende markedsandel i en given medlemsstat; opfordrer ligeledes indtrængende Kommissionen til at overveje muligheden af at indføre korrigerende foranstaltninger – til fordel for producenter og forbrugere – hvis det menes, at en detailhandlerpraksis eller markedsandel begrænser konkurrencen;

19. opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet inden udgangen af 2010 med data om købermagtmisbrug i EU, konkurrencebegrænsende adfærd og urimelige kontraktvilkår i hele fødevarekæden fra råstofleverandører af til forbrugere og foreslå passende løsninger;

20. opfordrer medlemsstaterne til, når det er relevant, at give deres nationale konkurrencemyndigheder større handlemuligheder ved at indføre simple mekanismer til indsamling af bevismateriale vedrørende konkurrenceforvridning gennem brug af urimelig kontraktpraksis;

21. mener, at salg til under købsprisen bør forbydes på fællesskabsplan;

22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af samtlige sektorer langs hele fødevareforsyningskæden for at afdække omfanget af misbrug af køberstyrke i sektoren, og understreger den succes, undersøgelsen af konkurrenceforholdene inden for lægemiddelsektoren i 2009 har haft;

23. opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere de kriterier, der i øjeblikket finder anvendelse for at vurdere konkurrencebegrænsende adfærd (Herfindahlindekset), idet dette indeks, der er brugbart i forbindelse med vurdering af risici for monopoldannelse, ikke giver et sandfærdigt billede af den konkurrencebegrænsende praksis af samordnet og oligopolitisk art, som øjensynligt finder sted - i hvert fald i et vist omfang - i store detailhandelsvirksomheder;

24. opfordrer Kommissionen til at sikre en mere målrettet anvendelse af konkurrencereglerne i fødevarekæden og overveje lovgivningsforslag på området til Parlamentet og Rådet for effektivt at begrænse udviklingen af dominerende markedsstilling inden for råstofsektorer, fødevareforarbejdningsindustrien og detailsektoren og styrke landbrugernes forhandlingsposition ved at sætte dem i stand til at træffe koordinerede foranstaltninger over for dominerende aktører gennem effektive producentorganisationer, sektororganisationer og små og mellemstore virksomheder;

25. mener, at forordning (EF) nr. 1234/2007 om den fælles markedsordning (FMO) skal revideres hurtigst muligt for at styrke sådanne organisationer, og at forordningens anvendelsesområde skal udvides, således at det kommer til at omfatte bæredygtige produktionsmetoder som en betingelse for fritagelse fra bestemmelserne i artikel 101 i EUF-traktaten;

26. mener, at der på EU-plan er behov for en vis grad af koordinering og harmonisering af nationale foranstaltninger over for urimelig handelspraksis;

27. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre lovgivningsmæssig differentiering for produkter med et stærkt territorialt præg, der kendetegnes ved deres særlige, afgrænsede, lokale eller regionale natur i sammenligning med standardiserede produkter;

28. opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger for at sikre forskellige ernæringsmæssige, miljømæssige og sundhedsrelaterede karakteristikas overlevelse og sikre, at en sådan diversitet matches med passende priser, for i bund og grund bør der også konkurreres på grundlag af forskellige målelige kvalitetskendetegn;

Misbrug af køberstyrke og kontrakter

29. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's konkurrenceregler ikke omgås ved misbrug af købekraft (konkurrenceforvridning) i fødevarekæden, hvilket ofte forekommer i form af sene betalinger til landbrugere eller små forarbejdningsvirksomheder, efterfølgende ændringer af kontraktvilkår, tvungne rabatter, videresalg med tab, krav om uforholdsmæssigt store mængder og uberettigede betalinger for optagelse i varesortimenter, og om nødvendigt at fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag;

30. anmoder specielt om, at betalingsfristerne op igennem fødevareforsyningskæden forkortes til maksimalt 30 dage for alle fødevarer og mindre for letfordærvelige landbrugsprodukter som del af den igangværende revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (undtagelser bør overvejes for producentorganisationer og andelsselskaber);

31. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en udvidelse af den gældende europæiske konkurrencelovgivning ud over dens nuværende snævre fokusering på forbrugervelfærd og hensynet til lave fødevarepriser;

32. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om kravene fra individuelle distributionskæder – ud over lovbestemmelser – i forbindelse med grøntsags- og frugtdyrkningspraksis og pesticidrester kan forhindre den frie handel og på uretfærdig vis styrke distributørernes stilling i fødevareforsyningskæden;

33. opfordrer til, at der udarbejdes en liste over forskellige former for urimelig markedspraksis som f.eks. salg til priser under kostprisen og salgskommission, og at sådanne metoder udtrykkelig forbydes i Den Europæiske Union; opfordrer ligeledes til, at der oprettes en offentlig liste over virksomheder, der ikke overholder dette, og at der indføres sanktioner;

34. opfordrer Kommissionen til at undersøge om – og i så fald i hvilket omfang – misbrug af private mærker (produkter af eget mærke) og supermarkedskædernes praksis med indkøbsalliancer fører til urimelig konkurrence og pres på landbrugerne samt systematisk reduktion af producentpriser; understreger at misbrug af private mærker har en negativ konsekvens for producenternes kapacitet i forhold til innovation (især småproducenternes); opfordrer indtrængende Kommissionen til at gribe ind over for dette, således at landbrugere og producentgrupper behandles retfærdigt i forbindelse med prisdannelsen;

35. er af den opfattelse, at Kommissionens anbefalinger om at fremme vertikal integration af fødevareindustrien ikke altid afspejler behovet for at afbalancere forhandlingsstyrken mellem landmænd, distributører og fødevareindustri, og at strategierne derfor bør ledsages af foranstaltninger, der skal forhindre misbrug;

36. advarer om, at kontraktlandbrug, påtvunget fra købers side, vertikal integration og futures, som får stadig større betydning, kan svække konkurrencen og yderligere kan svække landmændenes forhandlingsposition, og opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge følgerne af kontrakter af denne type og gribe ind, hvis det er nødvendigt;

37. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme indgåelse af rimelige aftaler mellem alle aktører i fødevareforsyningskæden på grundlag af på betingelser, der forhandles på plads med landbrugs- og producentorganisationer, herunder sektor- og brancheorganisationer, for at fremme en bæredygtig landbrugspraksis og sikre den bedst mulige produktkvalitet, reducere indkøbspriser for råstoffer og garantere rimelige salgspriser, og til at sørge for et let tilgængeligt system, der sikrer mod kontraktbrud fra købers side; mener, at standardkontrakter kunne være et nyttigt værktøj, som det burde være obligatorisk at anvende inden for visse sektorer, og støtter udvekslingen af bedste praksis om underretning om kontraktpraksis mellem medlemsstaterne, herunder orientering af Kommissionen;

38. glæder sig over og støtter oprettelsen af ombudsmandsposter for fødevaredetailhandelen og andre voldgiftsmekanismer, der har til formål at sikre overholdelse af indgåede aftaler, og opfordrer Kommissionen til at undersøge erfaringer på området med henblik på oprettelse af en ombudsmandspost for fødevaredetailhandelen på EU-plan, som skal have til opgave at sikre håndhævelsen af adfærdskodekser, bedste praksis og aftaler ved transaktioner mellem aktører fra forskellige medlemsstater;

39. opfordrer Kommissionen til at afdække urimelig praksis i forbindelse med gebyrer for optagelse af produkter i varesortimenter og andre former for betaling for markedsadgang, og at undersøge dette i henhold til konkurrencereglerne, og opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå ensartede regler om betaling for optagelse af produkter i varesortimenter og andre former for betaling for markedsadgang og navnlig at skride ind, hvis distributører kræver uforholdsmæssigt høje gebyrer;

40. mener, at Kommissionen skal tage initiativ til en omfattende informationskampagne på europæisk plan for at gøre landbrugere opmærksomme på deres rettigheder, det misbrug, de muligvis udsættes for, og de midler, de råder over til at klage over misbrug;

Spekulation

41. opfordrer EU til at presse på for oprettelsen af et uafhængigt globalt kontrolorgan, der skal fastsætte regler for handel med råvarefutures og optioner og gennemføre strenge lovgivningsmæssige foranstaltninger mod global spekulation i landbrugsråvarer;

42. anmoder om, at der i betragtning af markedets stigende indflydelse træffes foranstaltninger til at modvirke ekstreme prisudsving, eftersom nogle aktører i fødekæden drager fordel af dette fænomen, mens andre tydeligvis skades af det, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag om instrumenter til at bremse prisudsving for at mindske producenternes sårbarhed;

43. opfordrer Kommissionen til at styrke de europæiske råvarebørsmyndigheders beføjelser til at forebygge spekulation i landbrugsråvarer og arbejde hen imod gennemførelse af passende EU-foranstaltninger, der kan forhindre spekulation i ikke-landbrugsråvarer med henblik på at påvirke landbrugsfutures;

44. opfordrer Kommissionen til at forbedre tilsynet og den generelle gennemsigtighed inden for landbrugsråvarederivatmarkederne og også at forbedre gennemsigtigheden for OTC-aktiviteter i forbindelse med den kommende revision af MiFID-direktivet og anden relevant lovgivning;

Selvregulering

45. opfordrer indtrængende Rådet til yderligere at fremme selvreguleringsinitiativer og muligheden for etablering af gensidige fonde til håndtering af økonomiske risici med henblik på at styrke landmændenes forhandlingsposition, især gennem støtte til afsætnings-, producent- og sektororganisationer og landbrugsandelsselskaber;

46. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde regelsæt for god handelspraksis i fødekæden, herunder klagemekanismer og sanktioner for urimelig praksis, og opfordrer Kommissionen til at foreslå et fælles regelsæt, der skal gælde i hele EU, for at skabe ny balance i fødevareforsyningskæden; opfordrer også indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag om at indføre en mekanisme på EU-plan til overvågning af forbindelserne mellem dominerende detailhandlende og deres forhandlere gennem specialiserede organer i medlemsstaterne;

47. mener, at det er nødvendigt at fremme en tættere integration af de forskellige dele af kæden gennem brancheorganisationer og at udarbejde frivillige standardkontrakter med mulighed for, at medlemsstater kan kræve, at de i bestemte tilfælde – navnlig ved letfordærvelige varer – gøres bindende;

Bæredygtige fødevaresystemer, fødevarekvalitet

48. beklager, at Kommissionen i sin meddelelse ikke lægger større vægt på landbrugets betydning i fødevareforsyningens og fødevareindustriens økonomiske værdikæde, og understreger sammenhængen mellem lave priser ab landmand og strukturel overskudsproduktion og konsekvenserne heraf for bæredygtighed, fødevarekvalitet, dyrevelfærd, landbrugsinnovation og beskæftigelse i ugunstigt stillede regioner;

49. opfordrer Kommission til at foreslå, at der vedtages instrumenter til støtte og fremme af fødevareforsyningskæder, der forvaltes af landbrugere, korte forsyningskæder og landbrugsmarkeder for at skabe en direkte forbindelse til forbrugerne og give landbrugere mulighed for at få en mere rimelig andel af den endelige salgspris ved at mindske antallet af mellemmænd og trin i processen;

50. opfordrer indtrængende Kommissionen til i sine aktiviteter navnlig at tage højde for situationen i udviklingslandene og ikke at sætte disse tredjelandes selvforsyning med fødevarer på spil;

51. opfordrer Kommissionen til at revidere EU-hygiejnestandarderne for nær- eller fjernsalg og produkters holdbarhed, at decentralisere og forenkle certificerings- og kontrolsystemer og fremme direkte forbindelser mellem producent og forbrugere og korte fødevareforsyningskæder;

52. mener, at der bør gives præferencebehandling til producentorganisationer, landbrugskooperativer og SMV’er, når der indgås offentlige indkøbskontrakter inden for fødevareforsyningskæden, og opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik herpå;

53. bekræfter betydningen af og behovet for håndfaste regler om kvaliteten af landbrugsprodukter og minder i den forbindelse om sin beslutning af 25. marts 2010 om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter og bekræfter det uomgængelige krav om, at importerede produkter overholder alle gældende kvalitets- og produktionskrav, så der ydes beskyttelse mod illoyal konkurrence over for europæiske produkter;

54. minder om, at indkomststabilitet i landbruget er en forudsætning for at erhvervet kan investere i grøn teknologi, afbødning af klimaændringer og vedvarende energikilder samt miljøbeskyttelsesforanstaltninger til fordel for et bæredygtigt landbrug; minder desuden om, at de skal opfylde høje miljøstandarder, hvortil kommer, at disse krav vil blive yderligere skærpet i den fælles landbrugspolitik efter 2013;

55. anser det for vigtigt at forbedre organisationen af fødevareforsyningskæden og rationalisere den yderligere med henblik på at reducere de miljømæssige konsekvenser af fødevaretransport ("fødevarekilometer") og fremme afsætningen af lokale fødevarer;

56. understreger, at investering i faciliteter til bevaring og emballering af landbrugsprodukter kan være et værdifuldt bidrag til at sikre rimelige priser for disse produkter;

57. understreger behovet for at sikre bæredygtig udvikling af landbrugsøkonomien ved at fremme forarbejdning af landbrugsprodukter såvel som ikkelandbrugsaktiviteter på bedrifterne med henblik på at øge antallet af arbejdspladser og generere yderligere indtægter;

58. opfordrer Kommissionen til at støtte lokale og regionale initiativer vedrørende markedsføring af fødevarer og ikke at bebyrde dem unødigt med regler og bureaukrati, eftersom disse i høj grad bidrager til landbrugsvirksomheders generering af merværdi;

Selvforsyning, offentlig catering og fødevareaffald

59. opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkelig opmærksom også på lokale fødevareproducenter, f.eks. producenter, der er involveret i selvforsyningsproduktion, ved revision af EU-standarder;

60. opfordrer Kommissionen til at overveje eventuelle ændringer af reglerne om offentlige indkøb til catering for at fremme bæredygtige landbrugsmetoder og dyrevelfærd samt udvikle sæsonbetonede og lokale fødevarer;

61. mener, at offentlige indkøb f.eks. i forbindelse med specifikke programmer for mejeriprodukter, frugt og grøntsager på skoler skal garantere adgang for små lokale producenter og lokale producentgrupper;

62. mener, at der skal træffes foranstaltninger til at fremme landbrugsmarkeder, som administreres direkte af landmænd, oprettelse af salgssteder for producenter, hvor de kan sælge deres produkter direkte til forbrugerne, og indførelse af programmer til fremme af salg af produkter på lokale markeder;

63. opfordrer indtrængende Kommissionen til i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet at analysere det enorme spild af fødevarer i fødevarekæden, som i de fleste medlemsstater udgør op til 30 % af de fødevarer, der produceres, og gribe ind via en bevidstgørelseskampagne om den grundlæggende værdi af fødevarer;

64. bekræfter behovet for at udvikle fødevareprogrammer for de EU-borgere, som har brug for disse programmer, såsom de dårligst stillede grupper, de ældre og de unge;

65. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/food/files/high_level_group_2008/documents_hlg/final_recommendations_hlg_17_03_09_en.pdf
• [2]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2009)0191.
• [3]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2008)0054.
• [4]  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/agricult/113636.pdf
• [5]  Indledningen i KOM(2009)0591.

Et af de vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik var og er at sikre rimelige indkomster for landbrugere. Men sammenlignet med mål som øget produktivitet og global konkurrenceevne for den europæiske fødevareindustri lader det til, at en rimelig indkomst for landbrugerne ikke står særlig højt på Kommissionens dagsorden.

Kommissionen har orienteret Parlamentet og Rådet om alvorlige problemer, der undergraver en velfungerende fødevareforsyningskæde i Europa. De er blevet synlige på grund af dramatiske udsving i råvarepriserne i landbrugs- og fødevaresektoren. Disse problemer er tilsyneladende tæt forbundet med en stigende koncentration i fødevareforarbejdningsindustrien og blandt grossister, detailhandlere og supermarkedskæder, disse aktørers voksende markedsposition og forskellige former for misbrug af dominerende køberstyrke i fødevarekæden.

Kommissionen peger desuden på en række urimelige kontraktformer, begrænset markedsadgang og urimelige betalinger, der pålægges producenter for at få optaget deres fødevarer i varesortimentet i detailsektoren. Derudover rejses der i meddelelsen spørgsmål om, hvorfor landmændene oplever faldende priser ab landmand i næsten alle sektorer, hvorimod forbrugerne oplever konstante eller stigende priser for de færdigvarer, som de køber. Det er imidlertid vanskeligt at indhente oplysninger om bruttoavancer i sektoren.

Som en reaktion på disse problemer foreslår Kommissionen bedre prisgennemsigtighed i hele fødevarekæden for at øge konkurrencen og dermed bekæmpe prisudsving og opnå en bedre udveksling af oplysninger mellem markedsparterne om udbud og efterspørgsel, priser og indgåelse af aftaler. Der er imidlertid kun meget få oplysninger til rådighed om prisdannelse på forarbejdnings-, handels- og markedsføringsniveau i medlemsstaterne og på EU-plan.

Denne betænkning indeholder forslag, som er indsamlet på baggrund af et arbejdsdokument, som ordføreren har udarbejdet med det formål at give alle berørte parter mulighed for at give udtryk for deres synspunkter om centrale spørgsmål omkring en bedre fungerende fødevarekæde og rimelige indtægter for landbrugerne. Beslutningsforslaget har taget mange af disse forslag op for at uddybe overvejelserne om mulige løsninger og opfordre Kommissionen og Rådet til hurtigt at gribe ind.

1.   Gennemsigtighed

Kommissionen foreslår foranstaltninger til at fremme prisgennemsigtigheden i fødevaresektoren. Foranstaltningerne omfatter hovedsageligt større gennemsigtighed for landbrugsråvarederivatmarkederne for at kunne kontrollere overdreven spekulation og prisudsving for landbrugsråvarer. Kommissionen foreslår endvidere et værktøj til overvågning af fødevarepriserne i Europa og let tilgængelige tjenester til sammenligning af fødevaredetailpriser.

Disse forslag omfatter imidlertid ikke foranstaltninger til fremme af gennemsigtigheden i forbindelse med fordelingen af merværdi og bruttoavancer mellem og inden for de forskellige sektorer i fødevarekæden, oplysninger, der viser landmændenes reelle produktionsomkostninger i forhold til de priser, køberne tilbyder, og de dermed forbundne konsekvenser for produktionspraksis, fødevarekvalitet og omstrukturering af sektoren, negative indvirkninger på miljøet og sammenlignelige udefra kommende påvirkninger, eller oplysninger om betydningen af strukturel overskudsproduktion affødt af visse politikker om udbudsmængder og deraf følgende fald i producentpriser.

2.   Konkurrence

Kommissionen foreslår foranstaltninger til at forbedre konkurrencen inden for den europæiske fødevarekæde primært ved at fremme en yderligere integration af fødevareindustrien i det indre marked og fjerne territoriale begrænsninger på udbudssiden, som er i strid med det indre markeds principper. Kommissionen gennemgår endvidere udvalgte miljøstandarder og oprindelsesmærkningsordninger, som kan være til hinder for den grænseoverskridende handel, og foreslår at stoppe udviklingen af nationale og regionale oprindelsesmærkningsordninger, som skal erstattes af et nyt regelsæt for geografiske betegnelser, handelsstandarder og certificeringsordninger inden for kvalitetspolitikken.

Ordføreren beklager imidlertid, at disse forslag ikke tager højde for den store diversitet inden for territoriale strukturer, størrelse, specialiseringsniveau, beskæftigelseskapacitet og adgang til offentlig støtte for de forskellige små, mellemstore og store virksomheder, der er involveret i fødevarekæden, landmændenes meget ulige forhandlingsposition i forhold til forarbejdningsvirksomheder, grossister og detailhandlere, der har ført til urimelig køberpraksis og konkurrencebegrænsende metoder, det lave ambitionsniveau og den ringe indsats fra nationale og europæiske konkurrencemyndigheders side i forhold til at gribe ind over for disse asymmetrier og træffe passende foranstaltninger og den igangværende "priskrig" mellem supermarkedskæder i næsten alle medlemsstater.

3.   Omstrukturering af landbruget og fødevarekæden

Kommissionen foreslår foranstaltninger til omstrukturering af landbrugssektoren og fødevarekæderne og fremme af oprettelsen af landbrugsproducentorganisationer. Som et eksempel foreslår Kommissionen at fokusere på mælkesektoren, men ignorerer en lang række højt forarbejdede fødevarer, der udgør størstedelen af husholdningernes forbrug. Den påtænker også at oprette en ny gruppe på højt plan med det formål at forbedre konkurrenceevnen for den agroindustrielle sektor, navnlig SMV'erne, og fremme innovation og eksport inden for sektoren.

Disse forslag tager imidlertid ikke hensyn til landbrugsstrukturernes høje diversitet og bedrifternes størrelse og deres respektive forbindelser til lokale, regionale, nationale eller internationale markeder, den store diversitet inden for forarbejdningsindustrier og de forskellige niveauer af konkurrenceevne i forhold til de markeder og fødevarekæder, som de indgår i, diversiteten af uafhængige lokale detailhandlere, markeder, lokale fødevarekæder og delvist selvforsynende fødevareforsyningssystemer, der ikke er afhængige af markedsudviklingen, den store afhængighed af eksterne og ofte importerede råmaterialer og sårbarheden hos de intensive agroindustrielle producenter i fødevarekæden, som anses for at være de mest konkurrencedygtige på verdensmarkedet, den hurtige nedgang i antallet af små og mellemstore virksomheder, detailhandlere og butikker, især i ugunstigt stillede landdistrikter og konflikten mellem de europæiske konkurrenceregler og Kommissionens intention om at forbedre producentorganisationernes forhandlingspositioner for at give dem mulighed for at opnå rimelige priser for deres produkter.

4.   Misbrug af køberstyrke og kontrakter

Kommissionen mener, at det er nødvendigt at fjerne urimelige kontraktformer mellem erhvervslivets aktører i fødevareforsyningskæden. Den fremhæver kontraktformer som sen og forsinket betaling, ensidige ændringer i kontrakter, forudbetaling som "adgangsgebyr" til supermarkeder osv.

Forslagene til foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af disse kontraktformer er imidlertid begrænset til udveksling af oplysninger om bedste praksis, bevidstgørelseskampagner og udarbejdelse af frivillige standardkontrakter. Forslagene indeholder desuden ingen foranstaltninger til bekæmpelse af den praksis, der fremtvinger lave priser ab landmand gennem krav om store mængder, "minus-marginer" (særlige priser for én køber), foranstaltninger, som fastsætter maksimal betaling for optagelse af produkter i varesortimenter og foranstaltninger til bekæmpelse af trusler om udelukkelse, foranstaltninger til bekæmpelse af markedsafskærmning, urimelige gebyrer for emballering, markedsføringsgebyrer, rabatter efter salg og betaling med tilbagevirkende kraft, foranstaltninger mod urimelig forsinkelse af betalinger, som praktiseres i næsten alle detailkæder, og mod ekstra bidrag til markedsføringsomkostninger til dækning af udgifter til markedsfiaskoer eller foranstaltninger til fremme af producenters og forbrugeres viden om prisdannelse i fødevarekæden og foranstaltninger til kontrol af koncentrationen af samlet salg på europæisk plan.

5.   Videresalg med tab

Under konkurrencebegrænsende praksis nævner Kommissionen ikke specifikt videresalg med tab, hvilket er udbredt i Europa. Kommissionen henleder imidlertid opmærksomheden på et betydeligt antal karteller og fastprissystemer, fælles afsætningsaftaler og fælles købsaftaler (indkøbsalliancer), ordninger med kobling og samlet salg samt stigende anvendelse af private mærker.

Meddelelsen indeholder imidlertid ingen oplysninger om eller analyse af videresalg og tab, herunder "pastakartellet" i Italien eller lignende sager i Frankrig, Tyskland, Irland og nye medlemsstater, forslag, hvor der er taget højde for de forskellige medlemsstaters erfaringer vedrørende anvendelse af national lovgivning til bekæmpelse af videresalg med tab, og som kan gøre EU's konkurrenceregler mere effektive i forebyggelsen og elimineringen af denne praksis.

Desuden vil arbejdet i det europæiske observationscenter for landbrugspriser og fortjenstmargener kunne give mulighed for at definere en mindstepris, der dækker produktionsomkostningerne og sikrer en rimelig indkomst for landbrugerne. En sådan pris kunne bruges som reference under forhandlinger mellem producentorganisationer og de efterfølgende led i fødevarekæden for at forhindre salg med tab for landmændene.

6.   Fremme af fødevarekvalitet og bæredygtige fødevaresystemer

Desuden har meddelelsen ikke taget hensyn til prisrelevante relationer mellem bedriftsstørrelse og priser ab landmand, forskelle i bedrifters afhængighed af landbrugsbæredygtigheden af eksterne rå- og hjælpestoffer (energi, foder, osv.) i lyset af de nye udfordringer som klimaændringer, tab af biodiversitet som nævnt i den fælles landbrugspolitiks sundhedstjek og EU's økonomiske strategi for 2020, relevansen af EU-hygiejnestandarder i forhold til nær- eller fjernsalg og produkternes holdbarhed samt de forskellige kriterier for fødevarekvalitet ud over fødevaresikkerhed.

Forbedringer af fødevarekædens effektivitet bør omfatte en differentiering og revidering af hygiejneregler, decentralisering og forenkling af certificerings- og kontrolsystemer, fremme af direkte forbindelser mellem producent og forbruger og korte fødevareforsyningskæder, hvis fordele, når det gælder bæredygtighed, er dokumenteret i EF-forskningsprojekter, og inddragelse af producenter og forbrugere i udarbejdelsen af kriterier for kvalitet og fair trade.

7.   Selvforsyning, offentlige fødevarekæder, catering og fødevareaffald

I meddelelsen tages der ikke hensyn til følgende praksis:

–    fødevarekæder, der kun delvist eller slet ikke er integreret i markedsøkonomien, f.eks. - selvforsynings- eller delvis selvforsyningsproduktion, som stadig udgør en vigtig del af fødevareforsyningen i mange medlemsstater, især i frugt- og grøntsagssektoren;

–    offentlig og privat catering (herunder kantiner og restauranter), der har egne specifikke behov, prisstrukturer og konkurrenceregler;

–    miljømæssige bæredygtighedskriterier for indkøbspraksis for fødevarer (catering) som middel til at fremme fødevarekvaliteten og den lokale økonomiske udvikling og samtidig reducere "fødevarekilometer" og landbrugskemisk afhængighed;

–    ekstremt stort spild af fødevarer i fødevarekæden, der i de fleste medlemsstater udgør op til 30 % af de producerede og markedsførte fødevarer;

–    den store betydning af det europæiske program for fødevarestøtte for fødevareforsyningskæden, der ernærer 43 millioner fattige mennesker i Europa, og som skal revideres med henblik på bedre sammenkædning af lokale fødevareproducenter og forbrugere.

8.   Spekulation

Endelig anmoder ordføreren om tilstrækkelige foranstaltninger mod spekulation i landbrugsråvarer.

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa
(2009/2237(INI))

Rådgivende ordfører: Esther Herranz García

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om "en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (KOM(2009)0591), fordi den anerkender eksistensen af en stor styrkemæssig uligevægt mellem aktørerne, men mener, at de foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, ikke er tilstrækkelige til at løse de pågældende problemer;

2.   beklager, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de høje forbrugerpriser og de priser, de europæiske landbrugere modtager, og understreger behovet for at opnå en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten mellem de forskellige led i kæden, lige fra de primære produktionsmiddelmarkeder, som kommer før landbrugerne i kæden, til de endelige forbrugere ved kædens slutning;

3.   opfordrer til en bredere debat, som tager større hensyn til sammenhængen mellem pris og kvalitet, og mener, at forbrugerne bør have oplysninger, f.eks. via producenternes hjemmesider eller terminaler i forretninger, herunder oplysninger om avlsmetoder;

4.   opfordrer til fastlæggelse af en europæisk strategi for forbedring af forhandlingsstyrken hos de svageste led i kæden, især i den primære sektor; mener, at det bl.a. er nødvendigt at ændre EU's konkurrenceregler og harmonisere de kriterier, der anvendes af de nationale konkurrencemyndigheder, således at der tages hensyn til de særlige kendetegn ved landbrugssektoren;

5.   bemærker, at de eksisterende styrkemæssige ubalancer udgør en stærk hindring for videreførelsen af landbruget i Den Europæiske Union; fremhæver behovet for at styrke de EU-foranstaltninger, der fokuserer på at koncentrere udbuddet i de forskellige produktionssektorer, ved at gøre mere for at fremme producentsammenslutningerne og derigennem styrke deres forhandlingsposition over for de øvrige led i fødevareforsyningskæden;

6.   opfordrer Kommissionen til at undersøge konsekvenserne i alle medlemsstater af, at en enkelt detailkæde opnår store markedsandele; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at fastlægge et passende loft for markedsandele;

7.   anmoder om, at der ydes støtte til oprettelse og drift af nationale systemer til overvågning af prisdannelsen og udviklingen i detailsektoren og de store supermarkeder;

8.   opfordrer til, at der udarbejdes en liste over forskellige former for urimelig markedspraksis, som f.eks. salg til priser under kostprisen eller salgskommission, og at sådanne metoder udtrykkelig forbydes i Den Europæiske Union; opfordrer ligeledes til, at der oprettes en offentlig liste over virksomheder, der ikke overholder dette, og at der indføres sanktioner;

9.   fordømmer prismanipulationen og karteldannelsen mellem store aktører i distributionssektoren og anmoder om hasteforanstaltninger, der kan sætte en stopper for denne praksis og opnå gennemsigtighed i prisdannelsen for fødevarer til gavn for den endelige forbruger;

10. understreger navnlig behovet for at styrke EU's lovgivning om forsinkede betalinger til leverandører for kontrakter indgået med såvel offentlige instanser som private handelspartnere; opfordrer desuden til indførelse af foranstaltninger på europæisk plan til bekæmpelse af illoyal konkurrence i forbindelse med detailkæders markedsføring af egne varemærker;

11. fremhæver behovet for at fremme en avancestigning i den europæiske landbrugsfødevareproduktion og iværksætte oplysningskampagner for forbrugerne om de bestræbelser, som landmænd og industrien udfolder til gavn for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd;

12. bemærker, at der i nogle medlemsstater er indført frivillige kodekser for god praksis og/eller en ombudsmandspost for fødevaredetailhandelen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge medlemsstaternes erfaringer i denne henseende med henblik på indførelse af en adfærdskodeks og ombudsmandspost for fødevaredetailhandelen på europæisk plan;

13  anser det for nødvendigt at fremme en stærkere sammenlægning af de forskellige led i kæden i brancheorganisationer og at udarbejde kodekser for god praksis og frivillige standardkontrakter med mulighed for, at medlemsstaterne i visse tilfælde, navnlig i forbindelse med letfordærvelige varer, kan gøre anvendelsen af sådanne kontrakter obligatorisk;

14. opfordrer medlemsstaterne til at indføre voldgiftsmekanismer, som kan sikre overholdelsen af indgåede aftaler;

15. minder om, at indkomststabilitet i landbruget er en forudsætning for erhvervets evne til at investere i grøn teknologi, afbødning af klimaændringer og vedvarende energikilder samt miljøbeskyttelsesforanstaltninger til fordel for et bæredygtigt landbrug; mener endvidere, at de skal opfylde høje miljøstandarder, hvortil kommer, at disse krav vil blive yderligere skærpet i den fælles landbrugspolitik efter 2013;

16. opfordrer Kommissionen til at forbedre prisovervågningsværktøjet for europæiske fødevarer og udvikle en brugervenlig, gennemsigtig og flersproget grænseflade, der kan give forbrugere og andre interessenter mulighed for at sammenligne priserne på basale fødevarer i hver enkelt led i fødevareforsyningskæden, såvel inden for en bestemt medlemsstat som mellem de forskellige medlemsstater;

17. anser det for vigtigt at forbedre organisationen af fødevareforsyningskæden og rationalisere den med henblik på at reducere de miljømæssige konsekvenser af fødevaretransporten ("fødevarekilometer") og fremme afsætningen af lokale fødevarer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa
(2009/2237(INI))

Rådgivende ordfører: Ashley Fox

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker den betydelige styrkemæssige ulighed i hele fødevareforsyningskæden mellem de markedsaktører, der leverer de primære produktionsmidler, primærproducenter, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere, der bl.a. skyldes forskelle i økonomisk størrelse, markedsstyrke og position i kæden; understreger, at mere jævnbyrdige handelsmæssige forbindelser vil forbedre fødevareforsyningskædens effektivitet og være til gavn for alle de økonomiske aktører, herunder forbrugerne og producenterne;

2.   anmoder de enkelte medlemsstater om med støtte fra de relevante nationale myndigheder, hvor det er relevant, at undersøge såvel indtægtsforhold og konkurrenceevne i fødevareforsyningskæden som markedsforholdene og de specifikke begrænsninger i hver af de større brancher i kæden og at udarbejde forslag til fremme af konsolideringen af organisationer, som repræsenterer producenternes interesser, med henblik på at forbedre deres organisation samt deres effektivitet i handelsforhandlinger, støtte landbrugernes oplæring i strategisk planlægning og tilskynde dem til at investere i de forudgående led i forsyningskæden, så de kan få gavn af merværdien af deres produkter;

3.  opfordrer Kommissionen til i analysen af problemer i fødevareforsyningskæden at inkludere betydningen af nye aktører, der er specialiseret i moderne former for catering, især sektoren for storkøkkener; opfordrer Kommissionen til at fastlægge markedsandelene for disse nye aktører i EU og undersøge forskellene mellem markedsadfærden for de nye aktører og de traditionelle aktører i kæden; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en rapport og, hvor det er relevant, foreslå foranstaltninger for at opnå bedre overholdelse af europæiske konkurrenceregler, god handelspraksis og rimelige kontraktformer;

4.  mener, at den asymmetriske reaktion, der er observeret i prisudviklingen mellem råvare- og forbrugerfødevarepriser, er et tegn på uligheder langs fødevareforsyningskæden og har negative konsekvenser, som f.eks. kan forhindre forbrugerne i at opnå lavere priser; understreger, at øget gennemsigtighed i kæden er afgørende for at forbedre konkurrencen og modstandsdygtigheden over for prisudsving; understreger, at det er nødvendigt at lette producenters og små og mellemstore virksomheders adgang til markederne;

5.   opfordrer Kommissionen til at styrke Unionens redskaber med henblik på at mindske prisudsvingene på landbrugsfødevaremarkedet

6.   bemærker, at højere fødevarepriser for forbrugerne lægger pres på husholdningernes indkomster, navnlig de mest sårbare husholdninger, der bruger en større andel af deres indtægter på fødevarer, anerkender den vigtige rolle, som konkurrencen mellem de forskellige aktører i forsyningskæden spiller med hensyn til at sikre alle forbrugere, især de mest sårbare, valgmuligheder og lavere priser, og understreger, at eventuelle reformer af fødevareforsyningskæden hverken må skade konkurrencen eller forbrugerne;

7.   understreger betydningen af en revision af den fælles landbrugspolitiks europæiske fødevarehjælpeprogram for de dårligst stillede, således at der ydes støtte gennem hele fødevareforsyningskæden til Unionens fattigste borgere;

8.  bemærker, at de undersøgelser, der er foretaget som led i Second Consumer Markets Scoreboard, viser tilfredshed blandt forbrugerne med de tjenester, som fødevaredetailhandlerne tilbyder, men også en relativ mangel på tilfredshed med sammenligneligheden af fødevarepriserne; hilser endvidere med tilfredshed den første udgave af det europæiske overvågningsværktøj for fødevarepriser, som Kommissionen har udgivet, samt lignende initiativer fra medlemsstaternes side for at muliggøre rimelige indkomster i hele forsyningskæden med en analyse af omkostninger, processer, merværdi, mængder, priser og avancer i alle dele af fødevareforsyningskæden, i overensstemmelse med konkurrencereglerne og den kommercielle fortrolighed, for at sikre forbrugerne prisgennemsigtighed;

9.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at opnå rimelige priser at styrke producenters og producentorganisationers forvaltningskapacitet og forhandlingsposition over for andre erhvervsdrivende i fødevarekæden, og tilskynder til oprettelse af organisationer, der kan styrke forbindelserne mellem de forskellige aktører inden for brancherne, forudsat at de ikke hindrer det indre markeds funktion;

10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give kontraktretlige forhold i hele fødevareforsyningskæden et mere sikkert fodfæste, således at alle aktører bliver i stand til at høste det fulde udbytte af det indre marked, samtidig med at deres frihed til at indgå kontrakter opretholdes, gennem forslag om frivillige adfærdskodekser for kontraktforhold, om muligt på europæisk plan, og ved at identificere og forbyde urimelige kontraktformer; fremhæver endvidere vigtigheden af at afkorte betalingsfrister i hele fødevareforsyningskæden gennem den igangværende revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner; opfordrer Kommissionen til at udarbejde frivillige standardkontrakter for landbrugsfødevaresektoren;

11. glæder sig over Kommissionens beslutning om at udvide mandatet for og medlemskabet af Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at indbyde alle interessenter, herunder forbrugergrupper, til at deltage, og anmoder de forskellige platforme i forummet om at fremme informationsudveksling og bedste praksis i hele EU; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om inden for dette mandat at udvikle europæiske frivillige regelsæt for god handelspraksis for alle aktører i fødevareforsyningskæden;

12. tilskynder til oprettelse af ombudsmandsinstitutioner i alle medlemsstater, der kan afgøre tvister mellem alle de økonomiske aktører, undersøge klager og komme med anbefalinger til, hvordan man kan forbedre overholdelsen af lovgivning og frivillige regelsæt; tilskynder disse nationale ombudsmænd til at udveksle bedste praksis og samordne deres aktioner;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere og evaluere samt om nødvendigt gribe ind over for og bekæmpe urimelig handels- og kontraktpraksis samt misbrug af dominerende stilling, som skader det indre markeds funktion; understreger, at bedre forståelse af kontraktlige rettigheder vil bidrage til at forebygge brugen af sådanne metoder; efterspørger en oplysningskampagne, der informerer alle aktører inden for fødevareforsyningskæden, særlig landbrugere, om deres rettigheder samt om de mest udbredte former for urimelig handelspraksis;

14. mener, at det er vigtigt for forbrugerne at have adgang til en tydelig mærkningsoplysning, der gør det muligt at bestemme oprindelsen af uforarbejdede fødevarer og at identificere lokale og traditionelle produkter, og understreger, at sådanne mærkningsordninger ikke bør begrænse varernes frie bevægelighed på det indre marked;

15. erkender den betydning, som detailhandleres egne varemærker spiller med hensyn til at øge konkurrencen og sikre forbrugerne bedre valgmuligheder og lavere priser;

16. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af fordelene ved en forbedret retlig ramme for private kvalitets- og distributørmærker for at begrænse deres antal, således at forbrugerne sikres større gennemsigtighed, og producenternes adgang til markedet forbedres;

17. opfordrer medlemsstaterne til, når det er relevant, at give deres nationale konkurrencemyndigheder større handlemuligheder ved at indføre simple mekanismer til indsamling af bevismateriale vedrørende konkurrenceforvridning gennem brug af urimelig kontraktpraksis;

18. opfordrer konkurrencemyndighederne til, når det er relevant, at undersøge og i påkommende tilfælde at træffe foranstaltninger mod konkurrencebegrænsende praksis mellem alle aktører i fødevareforsyningskæden;

19. opfordrer Kommissionen til over for de offentlige indkøbere i fødevareforsyningskæden at præcisere anvendelsen af de miljøkriterier og sociale kriterier, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter[1] og at supplere disse med innovationsskabende kriterier, navnlig med henblik på at fremme: a) fair handel for lokale producenter og lokale produkter, b) bæredygtigt europæisk landbrug, c) udvælgelse af de bud, der er økonomisk mest fordelagtige, i stedet for de billigste bud, og d) tilbagevenden til innovative investeringer i de europæiske bedrifter; opfordrer Kommissionen til at medtage disse forslag i den offentliggjorte forklarende meddelelse vedrørende den retlige ramme for at hjælpe ordregivende myndigheder til i højere grad at tage højde for målene fremme af innovation, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af social udstødelse;

20. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at hindre den forskelsbehandling, som europæiske SMV'er i landbrugsfødevaresektoren udsættes for på de internationale markeder; opfordrer navnlig Kommissionen til at foreslå en foranstaltning, der sætter EU's ordregivende myndigheder i stand til at lette de europæiske SMV'ers adgang til fødevareforsyningskæden i forbindelse med udbudsprocedurer, ligesom det allerede praktiseres af nogle af parterne i WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA).

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

• [1]  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.