BETÆNKNING om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi

om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi

(2010/2010(INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Kommissionens meddelelse om EUROPA 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse om integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling (KOM(2009)0400),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - Del II i de integrerede retningslinjer for EUROPA 2020 (KOM(2010)0193),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (omarbejdet udgave)[1],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU[2] af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF[3],

–    der henviser til Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2009)0147) og sin beslutning herom af 6. maj 2010[4],

–    der henviser til Kommissionens meddelelse om grønnere transport (KOM(2008)0433),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse om en strategi for indregning af de eksterne omkostninger i transportpriserne (KOM(2008)0435),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

–    der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009, navnlig punkt 21-24,

–    der henviser til formandskabets rapport om 2009-gennemgangen af EU's strategi for bæredygtig udvikling[5],

–    der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til Kyotoprotokollen til UNFCCC,

–    der henviser til IPPC-dokumentet fra 2007 om klimaændringer 2007: synteserapport, bidrag fra arbejdsgruppe I, II og III til den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

–    der henviser til Sternrapporten fra 2006 "Review on the Economics of Climate Change",

–    der henviser til UNEP, ILO, IOE og ITUC's initiativ til skabelse af grønne arbejdspladser fra 2008 "Green Jobs: Towards Decent Work in a Sustainable, Low-Carbon World",

–    der henviser til ILO's baggrundsnotat "Global Challenges for Sustainable Development: Strategies for Green Jobs", der blev forelagt på G8-konferencen for arbejds- og beskæftigelsesministre i Niigata, Japan, den 11.-13. maj 2008,

–    der henviser til OECD's erklæring om grøn vækst, der blev vedtaget på OECD-ministerrådsmødet den 25. juni 2009, og den gældende strategi for grøn vækst,

–    der henviser til 2009-rapporten fra Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC) "Working for the climate: renewable energy and the green job revolution",

–    der henviser til rapporten fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og agenturet for social udvikling (SDA) fra 2007 "Climate Change and Employment: Impact on employment in the European Union-25 of climate change and CO2 emission reduction measures by 2030",

–   der henviser til Ruhr Economic Papers 156 "Economic impacts from the Promotion of Renewable Energy Technologies, The German Experience",

–   der henviser til udgivelsen "Wind Energy, the case of Denmark" fra CEPOS,

–   der henviser til udgivelsen "Study of the effects on employment of public aid to renewable energy sources" fra Universidad Rey Juan Carlos,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 om prækommercielle indkøb KOM(2007)0799,

–    der henviser til Kommissionens rapport om beskæftigelsen i Europa 2009, navnlig kapitel 3: "Climate change and labour market outcomes",

–    der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En europæisk økonomisk genopretningsplan" (KOM(2008)0800) og sin beslutning herom af 11. marts 2009[6],

–    der henviser til Kommissionens meddelelse om fremdrift i den europæiske genopretning (KOM(2009)0114),

–        der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles analyse "Key challenges facing European labour markets" af 18. oktober 2007,

–    der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters aftale fra 2002 "Framework of actions for the lifelong development of competencies and qualifications",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Nye kvalifikationer til nye job – om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet" (KOM(2008)0868) og ekspertgruppens rapport om nye kvalifikationer til nye job med titlen "New Skills for New Jobs: Action Now” fra februar 2010,

–    der henviser til undersøgelsesdokument fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) fra 2009 "Future Skills Needs for the Green Economy",

–    der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–    der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0234/2010),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i 2009 bekræftede, at bæredygtig udvikling er et centralt mål for Lissabontraktaten, og til at hovedprincipperne i EU's strategi for en bæredygtig udvikling omfatter en integreret tilgang til økonomiske, sociale og økologiske spørgsmål, intensivering af den sociale dialog, styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar samt forsigtigheds- og skadevolderprincippet,

B.  der henviser til, at et af EUROPA 2020-strategiens fokuspunkter er at fremme en social, ressourcebevarende, miljøvenlig og konkurrencedygtig økonomi,

C. der henviser til, at industrilandene i henhold til Københavnsaftalen skal nedbringe deres CO2-emissioner med 80-90 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050,

D. der henviser til, at konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa er forskellige fra den ene region til den anden, at regionerne i Syd- og Østeuropa, hvor mere end en tredjedel af EU's befolkning bor, ifølge Kommissionens undersøgelse[7], er særligt udsatte for presset fra klimaforandringerne, at de mest sårbare befolkningsgrupper rammes hårdest, og at der som følge heraf kan opstå større regionale og sociale forskelle;

E.  der henviser til, at ændringen til en bæredygtig økonomi påvirker sektorerne positivt på forskellig vis, nemlig at der skabes nye arbejdspladser eller at eksisterende arbejdspladser erstattes eller delvist bortfalder, at alle arbejdspladser skal tilpasses en bæredygtig ressourcebesparende produktions- og arbejdsmetode, og at det største tilpasningsbehov derfor opstår i eksisterende ansættelsesforhold, hvor fleksible ansættelsesforhold kunne være fordelagtige,

F.  der henviser til, at tallene i grønbogen om demografiske ændringer (KOM(2005)0094 viser, at der vil ske en formindskelse af arbejdsstyrken med 20,8 mio. (6,8 %) fra 2005 til 2030, og at antallet af personer over 60 år nu stiger dobbelt så hurtigt, som det gjorde før 2007 – med omkring to mio. om året sammenlignet med tidligere en mio.,

G.  der henviser til, at denne ændring vil kunne føre til en stabilisering af beskæftigelsen og en vækst i antallet af arbejdspladser med betydelige spill-over-effekter, og at man der, hvor der er blevet indført pålidelige rammebetingelser, kan notere en jævn stigning i beskæftigelsesmulighederne og jobsikkerheden, som stabiliseres gennem stigende eksport,

H.  der henviser til, at hvis europæiske forskere og virksomheder ikke formår at omsætte deres forskningsresultater til kommercielle produkter, vil den nødvendige økonomiske vækst og de deraf følgende beskæftigelsesmæssige gevinster ved en innovationsbaseret økonomi ikke kunne opnås, og at Kommissionens Innovation Scoreboard viser en innovationskløft på 30 % til USA og 40 % til Japan,

I.   der henviser til, at der i visse nye sektorer endnu ikke findes strukturer for dialog mellem arbejdsmarkedets parter, at der for visse nye sektorers vedkommende ikke findes kollektive overenskomster, eller hvor eksisterende overenskomster ikke anvendes, og hvor der heller ikke findes branchekodekser, at alle sektorer er stærkt pressede til at øge konkurrencedygtigheden, og at der i regioner med høj arbejdsløshed er et betydeligt pres for at acceptere dårlige arbejdsbetingelser,

J.   der henviser til den langvarige jobusikkerhed, som har udviklet sig på EU's arbejdsmarked de seneste to årtier, hvor der er en tendens til, at især unge i stadig højere grad arbejder på kortvarige kontrakter med dårligere arbejdsvilkår, og at nye job, som bliver skabt under disse omstændigheder, ikke kan betragtes som bæredygtige, samt at det er nødvendigt at gøre noget ved disse strukturelle mangler i forbindelse med målet om at udvikle jobpotentialet i en ny bæredygtig økonomi,

K. der henviser til, at overgangen til en ny, bæredygtig økonomi ikke bør bruges som et påskud til at udelukke de mest sårbare og mindst kvalificerede arbejdstagere fra arbejdsmarkedet, og at det som følge heraf er nødvendigt at undgå, at virksomheder "skummer fløden", hvorved de mindst kvalificerede vil blive de første ofre,

L.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er forankret som mål i Lissabontraktaten og indgår blandt Millennium-målene, og at kvinder er underrepræsenteret i forskellige sektorer og derfor ikke i tilsvarende omfang får gavn af væksten i beskæftigelsen som følge af den nye bæredygtige økonomi,

M. der henviser til, at en ny økonomi vil tage form i et aldrende samfund med en arbejdsstyrke, der bliver mindre, hvilket gør det nødvendigt at tiltrække flere kvinder til at udføre betalt arbejde ved at tilpasse tilrettelæggelsen af arbejdet til og forberede arbejdsgivere i alle sektorer på en mere forskelligartet arbejdsstyrke,

N. der henviser til, at nylige undersøgelser viser, at tilstedeværelsen af kvinder på alle ansvarsniveauer udgør en øget værdi for virksomhederne, særlig i forhold til deres økonomiske resultater,

O. der henviser til, at kvinder sikrer sig størstedelen af universitetsuddannelserne i EU, og at de udgør et flertal af de studerende inden for handel, management og jura, men at de stadig beklæder et mindretal af ledelsesposterne i virksomheder og offentlige instanser,

P.  der henviser til, at kvinder særlig på grund af kønsdiskriminerende stereotyper inden for uddannelse og i samfundet er underrepræsenterede på områder, som fejlagtigt bliver betragtet som "mandlige", såsom informationsteknologi, ingeniørarbejde og fysik samt tekniske fag, f.eks. mekanikerarbejde og murerarbejde,

Q. der henviser til, at arbejdsløsheden er stigende blandt ældre arbejdstagere, som står over for et særdeles akut problem med social udelukkelse, efter at de er fyldt 55 år, og på trods af den fremgang, der er sket i det seneste årti, var kun lidt over en tredjedel af alle kvinder mellem 55 og 64 år i arbejde i 2008, mens 55 % af mændene i samme aldersgruppe var i arbejde,

Beskæftigelsesstrategi for en ny bæredygtig økonomi

1.  er af den opfattelse, at bæredygtig udvikling skal baseres på en langsigtet vision, hvor økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse går hånd i hånd og støtter hinanden; understreger det potentiale, som skabelsen af "grønne job" i en bæredygtig økonomi udgør;

2.  mener, at der efter krisens ophør vil være store muligheder for bæredygtig vækst på basis af social retfærdighed og miljøeffektivitet; bemærker, at transformationen af de europæiske økonomier fra forurenende til miljøeffektive økonomier vil medføre grundlæggende ændringer i produktion, distribution og forbrug, og at dette bør anvendes som en chance for at bevæge sig i retning af ægte bæredygtighed, uden at velstand eller beskæftigelse bringes i fare; mener, at overgangen til en økonomi baseret på ikke-forurenende energikilder skal ses som en mulighed for at investere i bæredygtig udvikling og ikke blot som en belastning af offentlige og private budgetter;

3.  understreger betydningen af foranstaltninger, der fremmer vækst og beskæftigelse i landdistrikterne med henblik på at dæmme op for affolkningen af landdistrikterne;

4.  henviser til behovet for at gøre produktionen af varer og tjenesteydelser mere bæredygtig; konstaterer, at investeringer i en ny bæredygtig økonomi udgør et stort vækstpotentiale for arbejdsmarkedet og skaber nye indtjeningsmuligheder; peger på, at positive resultater i visse sektorer opnås på bekostning af andre sektorer, og at omskoling og efteruddannelse derfor bør fremmes;

5.  er af den opfattelse, at den nuværende globale økonomiske og sociale krise, som har forsinket ændringer af energiudnyttelsen og nedsættelse af CO2-udledninger, ikke skal afholde medlemsstater fra at overgå til en konkurrencedygtig og mere bæredygtig økonomi med lav CO2-udledning og effektiv ressourceudnyttelse, da dette skridt vil gør dem mere modstandsdygtige, mindre afhængige af stigende importpriser og mere konkurrencedygtige;

6.  mener, at der skal ydes en større indsats for at internalisere eksterne omkostninger; opfordrer Kommissionen til at anvende eksisterende politiske instrumenter, eller om nødvendigt udvikle nye, til at placere omkostningerne og sikre, at fremtidige politikforslag afspejler resultater heraf;

7.  mener, at en ny, bæredygtig økonomi for EU skal sikre en afbalanceret økonomisk og social udvikling; opfordrer til en ambitiøs og bæredygtig industripolitik med vægten lagt på ressourceeffektivitet; understreger, at det er nødvendigt, at den grønne økonomi giver udsigt til anstændige, godt betalte job, hvor der fokuseres på miljøbeskyttelse;

8.  er fast overbevist om, at miljøpolitik baseret på markedsøkonomi kan blive en katalysator for vækst og beskæftigelse i alle grene af økonomien, og understreger, at forudsigelige, investeringsvenlige rammebetingelser udgør det grundlag, der vil gøre det muligt for innovative virksomheder at udnytte disse muligheder bedst muligt til fordel for miljøet og arbejdstagerne;

9.  henstiller til industrien at deltage i innovation på miljøområdet, eftersom iværksættere er vigtige for en større udbredelse af miljøinnovation; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes;

10. støtter Kommissionens hovedinitiativ i EUROPA 2020-strategien om at gennemføre overgangen til en bæredygtig økonomi nu, gøre den økonomiske vækst mindre afhængig af ressource- og energiforbruget, nedbringe de klimaskadelige emissioner og dermed modvirke jordens opvarmning; hilser forslaget om at tilpasse de lovmæssige rammebetingelser, de markedsøkonomiske styringsinstrumenter, subventioner og indgåelsen af offentlige kontrakter til dette mål velkommen; beklager imidlertid, at Kommissionen med EU 2020-strategien ikke benytter lejligheden til at behandle spørgsmålet om det arbejdsmarkedsmæssige potentiale ved en bæredygtig økonomi;

11. bemærker, at der for at nå EU 2020-strategiens mål for beskæftigelse og udnytte jobpotentialet ved en ny bæredygtig økonomi samt forbedre bæredygtigheden af produktionen af varer og tjenesteydelser er behov for at øge energieffektiviteten på boligområdet, at øge andelen af vedvarende energiformer, miljøteknologi, bæredygtig transport og mobilitet, af bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri og rådgivning gennem miljøtjenester samt af genbrug, produktionsprocesser med lavt ressourceforbrug og lukket kredsløb for materialers levetid; konstaterer, at servicesektoren og den socioøkonomiske sektor også rummer et stort grønt beskæftigelsespotentiale;

12. understreger den store betydning, det har for skabelsen af job med rettigheder, at den offentlige sektor foregår med et godt eksempel og vedtager fremsynede normer for offentlige indkøb samt tilvejebringer incitamenter og informationer, især inden for områderne energi, konstruktion af infrastrukturer og faciliteter, transport og kommunikation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især i forbindelse med prækommercielle indkøb at fremme anvendelsen af miljønormer og sociale normer samt støtte klausuler om lokalt indhold og virksomheder, der opererer i en bæredygtig og solidarisk økonomi, især SMV’er;

13. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og bedste praksis med hensyn til beskæftigelsesmuligheder, når de tager sig af klimaforandringernes økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

14. er overbevist om, at grønne bæredygtige jobs ikke blot bør være et appendiks, men at erhvervssektoren og samfundet som helhed bør organiseres bæredygtigt; er opmærksom på, at ingen grene af økonomien kan afgrænses og kaldes “miljøbeskyttelse” eller ”miljøindustri”, eftersom miljøbeskyttelsesaktiviteterne indgår som integreret del af mange traditionelle sektorer, som f.eks. fremstillingsvirksomhederne, byggeindustrien og serviceindustrien; kræver derfor, at der vedtages en foreløbig definition svarende til ILO’s definition, i henhold til hvilken alle arbejdspladser, der fremskynder en bæredygtig udvikling, er grønne job; påpeger, at definitionen på den ene side omfatter arbejdspladser, der direkte nedbringer energi- og råstofforbruget, beskytter økosystemer og biodiversitet og mindsker affaldsproduktion og luftforurening, og på den anden side alle arbejdspladser, der mindsker det økologiske fodaftryk; anerkender, at definitionens relative aspekt gør, at der ikke kan sættes absolutte tal på jobpotentialet;

15. er af den opfattelse, at der er behov for betydeligt mere forskning for at kunne måle virkningerne af miljø- og klimaforandringspolitikkerne på nettoforøgelsen af beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at prioritere dette område i det ottende rammeprogram;

16. fremhæver, at alle jobs er underlagt forpligtelsen til at fremme en bæredygtig udvikling, og at alle produktions- og arbejdsmetoder bør udformes på en sådan måde, at de er så ressource-, materiale- og energieffektive som muligt; fremhæver, at dette tiltag skal gælde for hele forsyningskæden, og at det ikke giver mening at skelne mellem gode og dårlige industrier, eftersom alle industrier kan gøres mere bæredygtige;

17. mener, at det er meget vigtigt, at nye EU-rammebestemmelser ledsages af et budget, der er tilstrækkeligt til at støtte offentlig forskning og gøre forskningsresultaterne tilgængelige på en enkel og ubureaukratisk måde, således at alle virksomheder, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, kan foretage ændringer i forhold til energieffektivitet, anvendelse af nye energikilder, nye produktionsmetoder og genanvendelse samt bedre ressourceudnyttelse og skabe job med tilknyttede rettigheder;

Optimering af beskæftigelsespotentialet

18. opfordrer til, at der som led i EU 2020-strategien udvikles en europæisk beskæftigelsesstrategi for en bæredygtig økonomi, hvis mål er at optimere jobpotentialet, idet der lægges særlig vægt på anstændigt arbejde, arbejdstagerne sundhed og sikkerhed, kvalifikationsbehov og en socialt retfærdig overgang; understreger, at en bæredygtig økonomi skal kombinere social, teknologisk, økonomisk og økologisk bæredygtighed; understreger, at en bæredygtig beskæftigelsesstrategi som denne bør indtage en central plads i de beskæftigelsespolitiske retningslinjer;

19. henstiller til, at de regionale myndigheder vedtager udviklingsstrategier i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien med henblik på at skabe nye job i en bæredygtig økonomi;

20. opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2011 at foreslå en strategi, der omfatter lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til at tilskynde til grønne job, som er en kilde til vækst og velstand for alle;

21. understreger, at de europæiske virksomheders innovationsevne har gjort dem til de førende i verden inden for miljøbeskyttelse; er bekymret over, at produktionsaktiviteter fortsat i vid udstrækning udflyttes fra EU-lande til tredjelande, som har meget lavere miljøstandarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at tage kampen effektivt op mod dette fænomen ved at arbejde på en verdensomspændende, multilateral tilgang, som skal sikre, at den globale konkurrence baseres på sammenlignelige krav;

22. understreger, at en stabil, langsigtet og ambitiøs lovgivningsramme er en forudsætning for virkeliggørelsen af det fulde grønne beskæftigelsespotentiale; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at definere miljøstandarder og finansielle incitamenter, der skaber pålidelige rammebetingelser mindst 10 år frem i tiden, og på den måde skaber rets- og planlægningssikkerhed; kræver, at eksisterende finansielle instrumenter anvendes til fremme af bæredygtighed, og at en forbedring af økonomiske aktiviteters og produktioners bæredygtighed opføres under de finansielle rammer for forskellige fonde, herunder strukturfondene og samhørighedsfonden, som et af de mål, der skal fremmes;

23. understreger i denne forbindelse betydningen af begrebet integreret byudvikling, og påpeger at en bæredygtig omstrukturering af dårligt stillede byområder kan fungere som en ledestjerne; mener, at et klart politisk grundlag, herunder opretholdelse af den bymæssige dimension i strukturfondene, er en forudsætning herfor;

24. konstaterer, at der inden for de eksisterende programmer er behov for midler til at gennemføre målrettede undersøgelser i de dårligst stillede regioner i EU for at fastsætte strategiske mål og fastlægge, hvilken type tiltag der kræves for at skabe gunstige forhold for udviklingen af bæredygtige lokaløkonomier, med det konkrete formål at skabe nye grønne job og integrerede tiltag for at tiltrække nye grønne virksomheder og støtte dem, som allerede eksisterer;

25. understreger, at målrettet investering til fordel for den miljømæssige forandring af de dårligt stillede regioner i EU er et af de vigtigste instrumenter i forhold til at nå de strategiske mål om regional konvergens og territorial samhørighed;

26. understreger betydningen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for regional klyngedannelse, idet forskning, innovation og infrastruktur knyttes sammen lokalt i forbindelse med nye teknologier såsom vedvarende energi og energieffektivitet; understreger endvidere, at regionale og lokale myndigheder, særligt i byområderne, bedst er i stand til at skabe de nødvendige betingelser for væksten af innovative virksomheder i klynger; henviser til, at sådanne klyngedannelser især kan anspore til lokal økonomisk udvikling og skabe nye job i regionerne;

27. er klar over, at der kun er tale om ringe samordning mellem EU's finansieringsordninger og de nationale og regionale finansieringsordninger, og understreger derfor, at det er nødvendigt med bedre samordning på flere planer mellem programmerne og støtte til større synergi mellem de forskellige fælles politikker gennem anvendelse af strukturfondene, udviklingsfondene for landbruget og landdistrikterne, forskningsrammeprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), der skal bidrage til en bæredygtig, ressourceeffektiv økonomi; mener, for så vidt angår midlerne til den fælles landbrugspolitik, at det bør overvejes i højere grad at gå fra direkte støtteordninger over til udvikling af landdistrikter og udvikling af et miljømæssigt bæredygtigt landbrug;

28. opfordrer igen Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte genopbygningsfondens positive resultater og etablere et nyt fællesskabsinitiativ, herunder pilotprojekter, med henblik på omstilling til en ny, bæredygtig økonomi;

29. bemærker, at Kommissionen i punkt 8 i Rådets konklusioner af 21. oktober 2009 opfordres til så hurtigt som muligt at foretage en sektorvis revision af subsidier, der har negative indvirkninger på miljøet, og som er uforenelige med en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til straks at skride til handling på grundlag af disse konklusioner og undersøge muligheden for en omfordeling af disse subsidier i budgettet rettet mod støtte af nye aktiviteter i forbindelse med den bæredygtige økonomi;

30. efterlyser effektive finansieringsordninger og skattemæssige incitamenter for at hjælpe SMV'er med at arbejde hen imod miljøvenlige beskæftigelsespolitikker og sikre miljørigtig innovation og produktion;

31. er af den opfattelse, at den eksisterende og foreslåede EU-miljølovgivning har væsentligt potentiale til at skabe nye arbejdspladser inden for områder såsom luft, jord, vand, energi, offentlige tjenesteydelser, landbrug, transport, skovbrug og miljøstyring; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivning, der kan føre til nye investeringer i miljøvenlige teknologier og arbejdspladser;

32. minder om, at offentlige indkøb udgør en stor andel af markedet og kan levere betydelige incitamenter til at skabe en grønnere økonomi; opfordrer derfor til, at alle offentlige indkøb gør høje miljøstandarder påkrævet;

33. opfordrer EU og medlemsstaterne til at foregribe ændringer, dvs. at overvinde mangel på oplysning og usikkerhed og fremme bevidsthed, sociale læringsprocesser og ændringer i forbrugsmønstre; konstaterer, at der er brug for incitamenter til at få virksomhederne til at investere mere i ren teknologi, og at arbejdstagere er mere villige til at tackle forandring, hvis der er udsigt til flere beskæftigelsesmuligheder og et sikkerhedsnet for de ansatte;

34. understreger, at nødvendigheden af at udvikle potentialet for beskæftigelse af høj kvalitet i en ny, bæredygtig økonomi indebærer, at innovationen skal tage sigte på at finde svar på de største udfordringer for samfundet, herunder arbejdsløshed og fattigdom, klimaændringer, befolkningens aldring og ressourceknaphed; henleder opmærksomheden på betydningen af en industri- og en forskningspolitik, der er baseret på åben innovation og klynger, for at fremme de forskellige offentlige og private økonomiske aktørers videnpulje og stimulere innovationen; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at udvikle en europæisk teknologiplatform for ressourcebesparende industrier;

35. anbefaler, hvis en medlemsstat beslutter sig for at støtte f.eks. øget produktion af vind-, bio- eller solenergi, at støttens omfang baseres på en videnskabelig vurdering af empiriske data, og at støtten skaber rimelige investeringsperspektiver og sikkerhed for potentielle investorer, og opfordrer til nøje at undersøge faktorer, som stigningen i nettoantallet af jobs skabt gennem støtten, energipriserne samt drivhusgassernes og andre forurenende stoffers nettoindvirkning på emissioner, og dermed sætte som mål at optimere forbedringen af bæredygtigheden;

36. konstaterer, at der ikke findes en ensartet opfattelse af, hvilke teknologiske valg der er mest miljømæssigt, økonomisk eller socialt bæredygtige i den globale konkurrencesituation; konstaterer, at der skal tages højde for mange variabler, når man sammenligner f.eks. bæredygtigheden af energiproduktion fra vindmøller, fotovoltaiske solcellepaneler, forbrænding af kul med opsamling og lagring af kulstof, atomreaktorer eller andre teknologier; opfordrer derfor til flere videnskabelige undersøgelser af området, som sammenligner hele livscyklusser i produktionen, og opfordrer til at gøre alle produktionsprocesser mere ressourceeffektive;

Jobpotentialet for kvinder og mænd i den nye bæredygtige økonomi

37. understreger, at det kun ved at øge den kvindelige deltagelse på det europæiske arbejdsmarked kan blive muligt fuldt ud at udnytte vækstpotentialet og jobpotentialet i den nye økonomi, eftersom reduktionen af kløften mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens har tegnet sig for halvdelen af stigningen af Europas samlede beskæftigelsesfrekvens og en fjerdedel af den årlige økonomiske vækst siden 1995, og da dette er en forudsætning for at sikre bæredygtig vækst og imødekomme kravene fra den miljømæssige forandring i et aldrende samfund;

38. opfordrer til et EU-initiativ, der skal øge bevidstheden blandt arbejdsgivere, særlig i traditionelt mandsdominerede sektorer, om behovet for og fordelene ved en mere forskelligartet arbejdsstyrke i et aldrende samfund og tilbyde dem værktøjer, der skal forberede dem på mere mangfoldighed;

39. opfordrer EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at bekæmpe diskrimination og fremme ligestilling i en bæredygtig økonomi, skabe arbejdsmiljøer, der tiltrækker og fastholder kvinder i disse sektorer, fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv gennem tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet og fleksible familievenlige arbejdspladsordninger, skabe muligheder og betingelser, som gør det muligt for både mænd og kvinder at være en del af arbejdsmarkedet på lige vilkår, fremme andelen af kvinder i mandsdominerede repræsentationsstrukturer, nedbringe kønsbestemt opdeling og lønforskelle;

40. påpeger, at investering i social infrastruktur er en mulighed for at modernisere Europa og fremme ligestilling og kan betragtes som en parallel strategi til modernisering af den fysiske infrastruktur gennem investering i grønne teknologier; mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder derfor bør være en politisk prioritet og et væsentligt værktøj;

41. understreger, at en målrettet indsats for at sikre kvinders adgang til uddannelse på alle niveauer ved at bekæmpe kønsdiskriminerende stereotyper og at sørge for livslang læring er afgørende for at nedbryde kønsopdeling på arbejdsmarkedet; opfordrer til at stille den rette uddannelse til rådighed for at forhindre underrepræsentation af kvindelige arbejdstagere i grønne job, eftersom et massivt fravalg af videnskab og teknologi fra kvindernes side vil hæmme Europas vækst og bæredygtighed, og efterlade mange talentfulde og kvalificerede unge kvinder i udkanten af beskæftigelse og økonomisk sikkerhed;

42. opfordrer til et specifikt EU-initiativ, der skal tiltrække piger til MINT-erhvervene (matematik, informationsvidenskab, naturvidenskab og teknologi) og bekæmpe stereotyper, som stadig dominerer disse erhverv; understreger, at mediernes rolle og uddannelse er nøglen til at bekæmpe sådanne stereotyper;

43. understreger, at unge kvinder i overgangen fra skole til arbejde bør styres hen imod lærepladser, hvor de er underrepræsenterede, og dette skal fremmes ved planlægning mellem skoler, universiteter, uddannelsescentre og/eller virksomheder, så de kan tilegne sig specifikke færdigheder og evner, også på højt niveau og ekspertniveau, gennem arbejdserfaring ved at arbejde under ordnede snarere end usikre forhold, og med udsigt til realisering;

44. opfordrer EU og medlemsstaterne til i forbindelse med programmerne under Den Europæiske Socialfond (ESF) at prioritere grønne jobs til kvinder højere, idet der tages hensyn til, at ESF financierer uddannelsesprojekter på områder som vedvarende energi og økoturisme; understreger, at en større indsats er påkrævet for at øge den kvindelige deltagelsesfrekvens i ESF-støttede projekter, som for øjeblikket ligger på under 10 %; opfordrer til at indføre kønsspecifik budgettering i ESF samt i genopretningsplaner og strukturtilpasningsprogrammer for at sikre, at sådanne programmer tiltrækker og integrerer kvinder i lige så høj grad som mænd;

45. understreger, at overgangen til en ny økonomi ikke bør benyttes som et påskud til at skære i forskellige ligestillingsforanstaltninger, men i stedet bør opfattes som en unik mulighed for at øge kvinders deltagelse på det europæiske arbejdsmarked, da det er en forudsætning for at sikre holdbar vækst, udvikle jobpotentialet optimalt og styrke konkurrenceevnen;

Anstændigt arbejde

46. opfordrer Kommissionen til udover jobpotentialet for højt kvalificerede arbejdstagere at være særligt opmærksom på de mange arbejdspladser i det mellemste og nederste kvalifikationsområde i den bæredygtige økonomi samt på lavere uddannede, men faglærte arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til dette i retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken; opfordrer medlemsstaterne til at tillægge arbejdspladser i området for mellem- og lavtuddannede højere værdi og sikre anstændige arbejdsbetingelser på dette område;

47. understreger nødvendigheden af, at der lægges særlig vægt på anstændigt arbejde, kvalifikationsbehov og en socialt retfærdig overgang; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at sikre, at alle i EU får gavn af en beskæftigelsesstrategi for en bæredygtig økonomi; understreger behovet for at inkludere alle former for job i denne strategi, hvad enten de kræver højt kvalificerede, mellem- eller lavtkvalificerede arbejdstagere; opfordrer til at øge uddannelses- samt forsknings- og udviklingsmulighederne; opfordrer desuden til, at der sættes fokus på de beskæftigelsespolitiske retningslinjer og Kommissionens "Nye kvalifikationer til nye job”-program, navnlig for mennesker, der er længst fra arbejdsmarkedet, de mest sårbare, især handicappede og lavtuddannede arbejdstagere, samt at disse mennesker beskyttes;

48. mener, at beskæftigelsespolitik spiller en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og opfordrer derfor til, at der i overensstemmelse med ILO's program om anstændigt arbejde sikres gode arbejds- og lønbetingelser, som både sikrer anstændige levevilkår og garanterer en passende andel af BNP;

49. konstaterer, at en ofte lav organisationsgrad på arbejdstager- og arbejdsgiversiden i visse nye brancher gør, at der er stor risiko for usikre arbejdsforhold og dårlige arbejdsbetingelser; opfordrer EU og medlemsstaterne til at skabe rammebetingelser for etablering af repræsentationsstrukturer i de nye brancher; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at organisere sig og opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af eksempler på bedste praksis over hele EU, især gennem en øget information og høring af arbejdstagere og oprettelsen af europæiske samarbejdsudvalg;

50. bemærker, at det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en effektiv harmonisering på EU-plan af mindstekrav for tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

51. opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udarbejde integrerede planer for evalueringen af aktiviteterne i forbindelse med den miljømæssige forandring, både på lokalt og nationalt niveau; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at føre tilsyn med arbejdstagernes deltagelse i strategien for bæredygtig udvikling ved at foreslå og senere vedtage politikker til styrkelse af deres effektive deltagelse for så vidt angår bæredygtig mobilitet for arbejdstagere og grøn vækst;

52. opfordrer arbejdsmarkedets parter til at åbne op for nye brancher og udvikle strategier til integration af brancheforeninger i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter;

53. opfordrer EU og medlemsstaterne til at knytte offentlige tilskud samt offentlige udbud mere snævert sammen med sociale minimumstandarder på medlemsstatsplan og fremme etableringen af repræsentationsstrukturer for arbejdsmarkedets parter;

54. påpeger, at uddannelse og livslang læring for arbejdstagere, der påvirkes af ændringerne i en virksomheds eller branches produktionsprocesser, også skaber nye job; opfordrer EU til at udvikle en ramme, der gør det muligt at foregribe forandringer og omstrukturering, navnlig af produktionen, og som giver alle berørte arbejdstagere ret til at deltage i ordninger vedrørende uddannelse og livslang læring; opfordrer medlemsstater, arbejdsgivere og medarbejdere til at anerkende styringen af færdigheder, uddannelse og livslang læring som et fælles ansvar, jf. arbejdsmarkedets parters rammeaftale fra 2002 om livslang læring; opfordrer Kommissionen til at medtage en niende nøglekompetence vedrørende miljø, klimaforandringer og bæredygtig udvikling – som har afgørende betydning i et videnssamfund – i referencerammen for kvalifikationer for livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde begrebet bæredygtighed i al grundlæggende uddannelse og livslang læring;

55. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at øge indsatsen for på en effektiv måde at håndtere de negative virkninger ved omstrukturering i forhold til både den lokale økonomi og beskæftigelsen; understreger, at det er nødvendigt at udsende retningslinjer for håndtering af forandringer og disses sociale konsekvenser;

Tackling af kvalifikationsbehov

56. påpeger, at medlemsstaterne skal tilpasse deres efteruddannelses- og uddannelsessystemer samt udforme og gennemføre målrettede aktionsplaner for omskoling af arbejdstagere i brancher, der påvirkes af omlægningen af lokale økonomier henimod en ny bæredygtig økonomi, sikre deres adgang til nye grønne bæredygtige arbejdspladser, sikre, at arbejdsstyrken kan tilpasse deres færdigheder til arbejdsmarkedsbehovene i en mere bæredygtig økonomi på grundlag af kompetencebaserede uddannelseskoncepter; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens ”Nye kvalifikationer til nye job”-initiativ og anerkender samarbejdet med EU's medlemsstater som et skridt i den rigtige retning; påpeger imidlertid, at dette initiativ må knyttes nærmere til Rådets afgørelse om bæredygtig udvikling og videreudvikles ved hjælp af konkrete foranstaltninger både på EU-plan og i EU’s medlemsstater;

57. understreger behovet for at styrke den åbne samarbejdsmetode og udvekslingen af bedste praksis vedrørende bæredygtig udvikling, grønne job og livslang læring for at sikre vellykket og effektiv styring af økonomiens forvandling og dermed af de nye uddannelseskrav og de negative sociale konsekvenser, der følger af denne form for forandring;

58. opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe aldersdiskrimination og tilpasse uddannelsestilbud og strategier for livslang læring til behovene hos ældre arbejdstagere for at sikre et høj deltagerniveau også for arbejdstagere over 55, herunder kvinder over 55;

59. opfordrer EU og medlemsstaterne til at vedtage detaljerede politikker om innovation og kreativitet, navnlig inden for uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, som grundlag for en grøn økonomi, konkurrencedygtighed og fremgang;

60. mener, at det i krisetider er meget vigtigt at tiltrække unge mennesker til den nye type grønne job og at sikre, at kvalificeringsprogrammerne fremmer de unges adgang til arbejdsmarkedet, så de unge mennesker kan nyde godt af jobpotentialet, bekæmper høj arbejdsløshed blandt borgere under 25 år og udnytter den unge generations kompetencer inden for nye teknologier; beklager, at flagskibsinitiativet "Unge på vej" i EUROPA 2020-strategien udelukker unge, som ikke er en del af det videregående uddannelsessystem; understreger, at der for at kunne skabe reel forandring skal fokuseres på de unge, der lige nu har færrest muligheder og risikerer fattigdom;

61. opfordrer medlemsstaterne til i fællesskab med arbejdsmarkedets parter at udarbejde og gennemføre erhvervsmæssige vejledningsprogrammer til unge inden for videnskab og teknologi for at fremme udviklingen af en levedygtig og bæredygtig økonomi samt oplysnings- og bevidstgørelsestiltag i forhold til emner inden for økologi og miljø, både gennem det formelle uddannelsessystem og inden for rammerne af de lokale og regionale myndigheders foranstaltninger;

62. opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne ved udarbejdelsen af mellem- og langsigtede prognoser vedrørende de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, og tilskynde til partnerskaber mellem universiteter og erhvervssektoren for at fremme unges indtræden på arbejdsmarkedet, samtidig med at der ydes bistand til etableringen af et videnbaseret samfund, udvikle anvendt forskning og skabe bedre udsigter på arbejdsmarkedsmarkedet for kandidater, der har afsluttet deres studier;

63. opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fastsætte mål for lige deltagelse af kvinder og mænd, sikre lige muligheder for uddannelse, og udvikle målrettede ansættelsesordninger, specielle lærlingeuddannelser og uddannelsesinitiativer for kvinder, vandrende arbejdstagere, langtidsarbejdsløse og andre grupper, der diskrimineres mod på arbejdsmarkedet;

64. opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af globaliseringstilpasningsfonden til at implementere EU-målsætninger og fremme nye kvalifikationer, herunder for nye, bæredygtige grønne jobs af høj kvalitet;

65. opfordrer de ansvarlige berørte parter til at overvåge beskæftigelsen med henblik på at gøre grundlæggende erhvervsuddannelse og livslang læring mere relevant; opfordrer i denne sammenhæng medlemsstaterne til at gøre brug af muligheden for overgangsfonde til håndtering af kvalifikationsbehov;

66. opfordrer EU og medlemsstaterne til under Den Europæiske Socialfonds målsætning at opføre foranstaltninger til fremme af evnen til at tilpasse sig en bæredygtig økonomi som et bidrag til at øge de økonomiske aktiviteters bæredygtighed og infrastrukturudviklingen;

67. minder om, at bæredygtighedsdimensionen ikke bør begrænses til uddannelse i miljørelaterede job, men at den også skal indarbejdes i alle uddannelsesprogrammer med henblik på kulturelt at fremme en bæredygtig udvikling og miljøbevidstheden;

68. fremhæver merværdien af livslang læring, og opfordrer medlemsstaterne til at kortlægge det lokale potentiale grundigt med henblik på at tilrettelægge efterspørgselsstyrede uddannelser, der matcher de forhåndenværende ressourcer med de aktuelle behov, og til at genetablere erhvervsuddannelsernes prestige ved at levere uddannelser på højt niveau, navnlig i regioner hvor det lokale potentiale og de traditionelle arbejdsområder kræver særlige kompetencer og viden for at blive fuldt udviklet; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med kortlægningen af de lokale behov at stille tilstrækkelig teknisk bistand til rådighed for medlemsstaterne, og bemærker, at erhvervsskoler med en høj standard kan bidrage til at reducere arbejdsløsheden blandt nyuddannede og føre til varig beskæftigelse;

69. understreger betydningen af, at medlemsstaterne anvender Den Europæiske Socialfond til at investere i kompetencer, beskæftigelse samt uddannelses- og omskolingsaktiviteter med henblik på at skabe flere og bedre job gennem nationale, regionale og lokale projekter; mener, at ældres erhvervserfaring også kan bidrage til disse initiativer i betragtning af den stigende andel af ældre i befolkningen i EU; henstiller, at regionale og lokale myndigheder opretholder hensigtsmæssige og vedvarende kontakter med erhvervslivet, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og ngo'er med henblik på at tilrettelægge behovene på arbejdsmarkedet på mellemlang og lang sigt;

70. anerkender den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i forbindelse med uddannelse, som er grundlaget for erhvervelse af supplerende fremtidsorienterede kompetencer, herunder gennem livslang læring og omskoling; henviser til, at rammebetingelserne for uddannelse og efteruddannelse af unge, herunder dem, der forlader skolen uden kvalifikationer, i mange lande henhører under de regionale og lokale myndigheders ansvar; opfordrer derfor regionerne til at udnytte strukturfondene til uddannelsesmæssig infrastruktur, navnlig i dårligt stillede byområder og regioner, og til at anvende denne støtte til at etablere omfattende og inkluderende skoleuddannelser; henviser til det betydelige (uddannelsesmæssige) potentiale, som netværk mellem lokale og regionale myndigheder og virksomheder og sammenslutninger rummer med hensyn til varig jobskabelse på områderne lokal transport, mobilitet i byområder, uddannelse samt forskning og udvikling, og understreger betydningen af lige muligheder;

71. konstaterer, at der er behov for samarbejde mellem medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og de videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at etablere grund- og overbygningsuddannelser og at oprette fagområder, der er rettet mod økonomiernes miljømæssige omlægning;

72. mener, at de demografiske udfordringer kræver en bredere strategi, hvor jobskabelse og tilpasning til nye og kommende behov på det europæiske arbejdsmarked kombineres; mener, at der i denne forbindelse skal gøres yderligere fremskridt for at forbedre mobiliteten for EU’s arbejdstagere, herunder forskere og andre sagkyndige, med henblik på at opnå et Europa uden hindringer på EU’s indre marked;

Socialt retfærdig forandring

73. bemærker, at en forbedring af de økonomiske aktiviteters bæredygtighed kan medføre forandringer i hele brancher; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sørge for at undgå, at der skabes sociale tabere ved overgangen til en bæredygtig økonomi, og at arbejde frem mod rammebetingelser for socialt retfærdige ændringer, som minimerer risiciene ved forandringen og optimerer udbyttet for alle arbejdstagere; understreger, at socialt retfærdige ændringer indgår i grundlaget for bæredygtig udvikling og er en nødvendig forudsætning for, at befolkningen i Europa vil støtte op omkring ændringerne;

74. fremhæver, at de omkostninger, der følger af en manglende styring af overgangen, kan blive langt højere end omkostningerne ved forebyggende investeringer; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til i fællesskab at påtage sig ansvaret for en foregribende styring af overgangen;

75. understreger behovet for at integrere den bæredygtige økonomi i rammerne for virksomhedernes og samfundets miljøansvar, og muligheden for gennem uddannelsesprogrammer for virksomhedernes sociale ansvar at fremme en kultur med bæredygtig udvikling og en bæredygtig økonomi;

76. minder om, at skabelsen af de nødvendige betingelser for, at arbejdstagerne kan lade sig videreuddanne for at undgå jobtab, samt en fremme af og støtte til kollektive overenskomster, så forandringerne kan foregribes, og afskedigelser undgås, sammen med en styrkelse af socialsikring, systemer til sikring af indkomst og proaktive sektorspecifikke uddannelsesinitiativer er vigtige forebyggelsesforanstaltninger;

77. opfordrer Kommissionen til på EU-niveau at yde støtte til forskning i fremtidens karrierer for at forhindre afskedigelser og bevare job i EU;

78. understreger, at der er behov for et nært og effektivt samarbejde og komplementaritet mellem internationale organisationer, og opfordrer Verdenshandelsorganisationen til at skride til handling i forhold til de sociale og miljømæssige aspekter af investering og handel;

79. anerkender, at ngo’er og fagforeninger spiller en vigtig rolle i udviklingen af det potentiale, der ligger i grønne jobs, hvad angår bidrag til beslutningsprocesser, som arbejdsgivere og i forbindelse med bevidstgørelse af offentligheden;

80. påpeger, at de organisationer, der investerer i miljøeffektive praksisser, vil bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø for deres personale og som følge heraf kan være mere produktive; opfordrer medlemsstaterne til at fremme fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og tilskynde alle økonomiske sektorer til at bestræbe sig på at lade sig EMAS-registrere; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til på alle høringsniveauer at inkludere væsentlige miljømæssige emner i den sociale dialog med fokus på sektorforhandlinger; fremhæver, at arbejdstagerne for at gøre overgangen socialt retfærdig bør inddrages som partnere i processen; opfordrer til at inddrage arbejdstagerrepræsentanter i ansvaret for at gøre arbejdspladserne grønne, jf. ILO’s definition, i overensstemmelse med national praksis, således at arbejdspladser, virksomheder og brancher kan gøres mere bæredygtige; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til på en struktureret måde at samarbejde med aktører og eksperter på miljøområdet for at få rådgivning omkring styring af overgangen;

81. opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til på en struktureret måde at samarbejde med aktører på miljøområdet, herunder ngo'er, omkring styring af overgangen;

82. opfordrer EU til, med hjælp fra arbejdsmarkedets parter, at påbegynde en systematisk dialog i forhold til de eksterne relationer, med henblik på en lignende tilgang til bæredygtig udvikling i andre dele af verden, for at sikre de samme udviklingsbetingelser og sikre, at den industrielle konkurrenceevne ikke er i fare; mener, at fair konkurrence mellem bæredygtige fremstillingsindustrier vil have en gavnlig virkning for så vidt angår en bedre beskyttelse af arbejdstagerne og en forbedring af deres arbejdsbetingelser;

83. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om udvikling af grønne job i en bæredygtig økonomi;

84. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1.
• [2]  EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
• [3]  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
• [4]  Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2010)0154.
• [5]  CNS ST16818/09, 1.12.2009.
• [6]  Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0123.
• [7]  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Regioner 2020 – En vurdering af kommende udfordringer for EU's regioner", november 2008, tilgængelig på:
  http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/working/regions2020/pdf/regions2020_en.pdf.

EU's pligt til at fremme bæredygtighed

Det Europæiske Råd har i sin afgørelse fra december 2009 om en fornyet "EU-strategi for bæredygtig udvikling"[1] defineret udvikling som værende bæredygtig, hvis den tager højde for den nuværende generations behov på en sådan måde, at fremtidige generationers evne til at få tilfredsstillet sine behov ikke kommer i fare. Afgørelsen angiver syv centrale udfordringer: klimaændringer og miljøvenlige energiformer, bæredygtig transport, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, bevarelse og forvaltning af naturressourcer, offentlig sundhed, social integration, befolkningsudvikling og migration og fattigdom i verden. Hovedprincipperne i strategien er en integreret tilgang til økonomiske, sociale og økologiske spørgsmål, intensivering af den sociale dialog, styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar samt forsigtigheds- og skadevolderprincippet. Derudover fastsætter Rådets afgørelse investeringer i human-, social- og miljøkapital, teknologiske innovationer og nye økologiske tjenesteydelser med det formål på lang sigt at skabe forudsætninger for konkurrenceevne, velstand, social samhørighed, arbejdspladser af høj kvalitet og bedre miljøbeskyttelse.

Rådet bekræftede i 2009 desuden EU's forpligtelse til i vid udstrækning at deltage i bekæmpelsen af den tiltagende globale opvarmning. EU forpligtede sig i sine beslutninger til at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020 og at dække 20 % sit energibehov ved hjælp af vedvarende energikilder inden 2020. Ifølge en undersøgelse foretaget af IPCC kan den globale opvarmning kun begrænses til 2° C, hvis industrilandene nedbringer sine drivhusgasemissioner med 80-90 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050[2]. For EU betydet dette, at bestræbelserne i forbindelse med vedvarende energiformer og energieffektivitet skal fremskyndes betydeligt.

Hvad er grønne job?

Allerede Rådets definition af bæredygtig udvikling viser, at dette berører så at sige alle relevante industri- og servicesektorer. Derfor følger denne betænkning den omfattende ILO-definition af grønne job.[3] Ifølge denne definition kan "grønne job" ikke begrænses til at omfatte de beskæftigelsesområder, som er direkte forbundet med miljøbeskyttelse. En arbejdsplads er tværtimod grøn, hvis den yder et bidrag til en ændring hen imod en bæredygtig produktionsform, bidrager til energibesparelser, anvendelse af vedvarende energiformer, skånsel af naturlige ressourcer og bevarelse og genskabelse af økosystemet og biodiversiteten samt undgåelse af affald og luftforurening.

Med udgangspunkt i denne definition deler jeg ikke Kommissionens opfattelse, der går ud på, at man især finder grønne arbejdspladser inden for spydspidsteknologier, men følger derimod ILO's konklusioner, der angiver, at alle kvalifikationsområder i vid udstrækning vil blive berørt af en ændring hen imod mere bæredygtighed. Dette giver en anden analyse af behovet for uddannelse og efteruddannelse og behovet for økologisk uddannelse i det hele taget.

Optimering af beskæftigelsespotentialet

Den positive bieffekt af udviklingen af og støtten til vedvarende energiformer og energieffektivitet er enorm. Greenpeace-undersøgelsen[4] angiver f.eks. et arbejdspladspotentiale på området for vedvarende energiformer og energieffektivitet på mere end 8 mio. arbejdspladser på verdensplan.

Erfaringerne fra Tyskland bekræfter disse prognoser og viser tydeligt, at den kraftige udbygning af sektoren for vedvarende energiformer har direkte arbejdspladseffekter. I Tyskland er der opstået 250.000 nye arbejdspladser som følge af den tyske lov om fremme af vedvarende energikilder. Tyskland indtager dermed en førende rolle på verdensplan. Når man medregner indirekte beskæftigelseseffekter, har loven siden dens ikrafttræden i år 2000 givet en regelmæssig stigning i beskæftigelsen, og der forventes ifølge prognoser en vækst på 400.000 beskæftigede frem til år 2020. Hvad der ikke fremgik af Kommissionens nettoberegningsmodeller i dens undersøgelse[5] af beskæftigelsessituationen i Europa 2009, er det faktum, at væksten i beskæftigelse inden for nye bæredygtige sektorer som f.eks. sektoren for vedvarende energi i Tyskland stabiliseres yderligere gennem stigende eksport. Kommissionen beregner sine nettovæksttal alene på grundlag af EU's indre marked og glemmer det potentiale, som EU opnår gennem indtagelse af en global ledende rolle i forbindelse med ændringen til en bæredygtig økonomi.

Succesen i Tyskland skyldes dog i høj grad, at den tyske lov om fremme af vedvarende energikilder (EEG), den tyske lov om energipas samt offentligt støttede kreditprogrammer har givet investorerne langsigtede og pålidelige rammebetingelser. Uden denne entydige politiske og finansielle fastlæggelse af kursen kan arbejdsmarkedspotentialet ikke udnyttes til fulde.

Andre EU-lande følger i mellemtiden Tysklands eksempel. EU skal derfor medtage forpligtelserne til at skabe pålidelige rammebetingelser i Europa 2020-strategien og på et tidligt tidspunkt tage lovmæssige initiativer. Medlemsstaterne skal inden for rammerne af deres kompetenceområde hurtigt følge trop. Det betyder også, at ændringen til en bæredygtig økonomi skal være forankret som et centralt mål i forbindelse med alle procedurer for tildelingen af EU-midler, især i strukturfondene. Vi er nødt til i de næste ti år at gøre en systematisk indsats for at skubbe de nødvendige investeringer i gang.

Det faktiske jobpotentiale på baggrund af en ny bæredygtig udvikling er vanskeligt at måle, og de undersøgelser, der henvises til i præamblen til denne betænkning, er tilsvarende vage med hensyn til konkrete tal og modsiger til dels hinanden. Beregningerne adskiller sig især alt efter de respektive rammebetingelser. Det ses også af eksemplet med trafiksektoren.

UNEP-undersøgelsen[6] undersøger ændringen af mobiliteten i byer fra individuel biltrafik til effektive offentlige transportsystemer og angiver en multiplikator for beskæftigelsespotentialet på mellem 2,5 og 4,1. De støttescenarier, som Kommissionen hidtil har gennemført, betyder imidlertid, at sektoren for den offentlige nærtrafik kommer under et enormt pres. Mens der står enorme summer af forsknings- og industrimidler til rådighed for udviklingen af elbiler, så er sektoren for offentlig trafik og tilhørende transportmidler ikke omfattet af nogen støtteprogrammer. I byområderne ligger de to former for transportmidler i umiddelbar konkurrence med hinanden. Det mulige beskæftigelsespotentiale fra bæredygtig mobilitet kan først rigtigt komme til udfoldelse, hvis dette potentiale kommer til udfoldelse via politiske rammebetingelser og en finansiel orientering. For brugen af cykler som transportmiddel gælder det ligesom inden for den offentlige trafik, at potentialet skal findes inden for salg og serviceydelser. Ud fra en økologisk betragtning kommer begge disse mobilitetsformer før elbilen.

En ny bæredygtig økonomi for et socialt, vidtfavnende Europa

Ændringen til en bæredygtig økonomi er ikke alene en økologisk nødvendighed, den skal også indgå i vores strategi for et socialt Europa. En positiv ændring afhænger i høj grad af accepten hos befolkningen i Europa, og denne accept kan kun opnås, hvis vi kan vise, at vores strategier for ændringen til en bæredygtig økonomi er udformet på en socialt retfærdig måde og på sigt fører til højere beskæftigelsesprocenter, bedre arbejdsbetingelser og større social sikkerhed. Målet for en ny bæredygtig økonomi skal være social og økologisk bæredygtighed, og en socialt retfærdig transformation management er et væsentligt led i en sådan strategi.

Godt arbejde

Her melder sig især spørgsmålet om arbejdspladskvalitet. Netop i det nedre kvalifikationsområde findes der et stigende antal usikre ansættelsesforhold. På grund af Rådets omfattende definition af bæredygtig udvikling opfatter jeg det ikke som formålet med betænkningen kun at se på det grønne jobpotentiale i absolutte tal, men har også undersøgt spørgsmålet om, hvordan man kan sikre gode arbejdsbetingelser på "grønne arbejdspladser", og hvordan ændringen til en bæredygtig økonomi kan udformes på en socialt retfærdig måde.

I forbindelse med undersøgelserne til denne betænkning stod det hurtigt klart, at arbejdsbetingelsesaspektet udgør et centralt element i de nye brancher. Både beskæftigede i solenergibranchen f.eks. i Østtyskland og repræsentanter for vindkraftindustrien klager over et højt produktionspres, der, kombineret med et internationalt konkurrencemæssigt pres, fører til lave lønninger og dårlige arbejdsbetingelser. Under disse betingelser er det endog yderst vanskeligt at finde arbejdstagere, der er villige til at skifte branche, f.eks. fra kulsektoren, der har en lang tradition for gode arbejdsbetingelser og social sikring. Det fremgår tydeligt af samtaler med arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, at det store problem i disse nye sektorer er de manglende forvaltningsstrukturer hos begge parter. De første projekter, der forsøger at fremme opbygningen af sådanne strukturer, er i gang, og betænkningen støtter klart disse bestræbelser.

Kvalifikationskrav

Socialt retfærdig forandring betyder også, at man forholder sig til spørgsmål vedrørende uddannelse og efteruddannelse. Det drejer sig i den forbindelse på den ene side om at sikre, at jobpotentialet fra en mere grøn økonomi også kan udnyttes. Vækstpotentialet i bestemte sektorer kan kun udnyttes, hvis der er tilstrækkeligt med veluddannede arbejdstagere med de relevante uddannelser/videreuddannelser. Desuden skal det være sikret, at ændringerne udgør en chance for alle: unge og ældre, kvinder, mennesker på og ud for arbejdsmarkedet. Det kan dog ikke med sikkerhed forudsiges, hvilke kvalifikationer der er nødvendige, og i hvilket omfang. Det er dog givet, at vi skal være på forkant i forhold til at tilpasse uddannelses- og videreuddannelsestilbud samt strategier for livslange læring til bæredygtighed, og at det kan være nødvendigt med skræddersyede programmer for at sikre, at f.eks. også en kvindelig arbejdstager, der har arbejdet inden for kulindustrien i 30 år, får mulighed for at tage del i ændringen. For at kunne styre det store behov for nye kvalifikationer, omskoling og videreuddannelse skal vi analysere, hvilke grupper af beskæftigede og arbejdssøgende der kræver særlig støtte, og planlægge relevante foranstaltninger.

Socialt retfærdig forandring

Forandring kræver en høj grad af fleksibilitet, i mange tilfælde sågar mobilitet. Danmark, der ofte fremhæves som eksempel, viser, at mennesker opfatter en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet som en mulighed og ikke som en fare, når statslige systemer og stærke partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter sørger for social sikkerhed, og når en forebyggende kvalifikationsstyring giver fremtidsudsigter. Forudsætningen for, at ændringen til en bæredygtig økonomi bliver en succes, er, at arbejdstagerne er sikret socialt i de nødvendige forandringsfaser.

• [1]  Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009.
• [2]  IPCC: "Climate Change 2007: Synthesis Report". Bidrag fra arbejdsgruppe I, II og III til den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, primært skriveteam, Pachauri, R.K. og Reisinger, A. (red.), IPCC, Geneve, Schweiz.
• [3]  ILO's baggrundsnotat "Global Challenges for Sustainable Development: Strategies for Green Jobs", G8-konferencen for arbejds- og beskæftigelsesministre afholdt i Niigata, Japan, den 11.-13. maj 2008.
• [4]  Rapport fra Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC) "Working for the climate: renewable energy and the green job revolution" fra 2009.
• [5]  Kommissionens rapport om beskæftigelsen i Europa 2009.
• [6]  UNEP, ILO, IOE og ITUCs initiativ til skabelse af grønne arbejdspladser "Green Jobs: Towards Decent Work in a Sustainable, Low-Carbon World" fra 2008.

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenderom udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(2010/2010(INI))Ordfører: Edward Scicluna

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er af den opfattelse, at den nuværende globale økonomiske og sociale krise, som har forsinket ændringer af energiudnyttelsen og nedsættelse af CO₂-udledninger, ikke skal afholde medlemsstater fra at overgå til en konkurrencedygtig og mere bæredygtig økonomi med lav CO₂-udledning og effektiv ressourceudnyttelse, da dette skridt vil gør dem mere modstandsdygtige, mindre afhængige af stigende importpriser og mere konkurrencedygtige;

2.  fastholder, at en europæisk beskæftigelsesstrategi skal tage højde for de økonomiske virkninger af klimaforandringerne for de europæiske arbejdsmarkeder, økonomiske aktiviteter beregnet på tilpasningen til sådanne ændringer og andre aktiviteter som følge af politiske ændringer, der sigter mod at begrænse klimaforandringerne;

3.  understreger, at en miljøeffektiv økonomi og grønne job kan fremmes ved at flytte skattebyrden fra arbejde og virksomheder til energiforbrug, der ikke er baseret på fornybare ressourcer, og at dette også vil hindre negative indvirkninger på miljøet;

4.  påpeger, at Kommissionen bør benytte forberedelserne af den næste flerårige finansielle ramme til at fremme et bæredygtigt arbejdsmarked ved at lægge særligt vægt på grønne job;

5.  anmoder Eurostat, OECD og alle medlemsstaternes statistiske kontorer om at overveje at omstrukturere den statistiske nomenklatur over økonomiske aktiviteter ved at indføre en særskilt NACE-kode for bedre at afspejle de nye miljøindustrier, som på nuværende tidspunkt er skjulte, fordi de indgår i den konventionelle industrinomenklatur;

6.  konstaterer, at sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser ifølge OECD har potentiale til at skabe job til mennesker med mange forskellige færdigheder og evner, heriblandt lavtuddannede, og anmoder Kommissionen om at være ekstra opmærksom på denne sårbare gruppe;

7.  mener, at der i betragtning af de demografiske tendenser er store muligheder for at udvikle bæredygtige job i social- og sundhedssektoren, som bør udnyttes med henblik på en effektiv beskæftigelsespolitik;

8.  mener, at beskæftigelsespolitik spiller en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og opfordrer derfor til, at der i overensstemmelse med ILO's program om anstændigt arbejde sikres gode arbejds- og lønbetingelser, som både sikrer anstændige levevilkår og garanterer en passende andel af BNP;

9.  understreger, at overgangen til en grøn økonomi vil kræve de rette uddannelses- og undervisningsprogrammer, og at universiteter i nogle tilfælde bør overveje at tilbyde helt nye studieområder og hovedfag, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at mindske den kvalifikationskløft, som allerede eksisterer mellem de disponible arbejdstagere og de grønne industriers behov;

10. efterlyser effektive finansieringsordninger og skattemæssige incitamenter for at hjælpe SMV'er med at arbejde hen imod miljøvenlige beskæftigelsespolitikker og sikre miljørigtig innovation og produktion;

11. henstiller til industrien at deltage i innovation på miljøområdet, eftersom iværksættere er vigtige for en større udbredelse af miljøinnovation; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes;

12. fastholder, at det i lyset af den forventede fremskyndede omstrukturering som svar på både den globale krise og klimaforandringerne bør kræves af medlemsstaterne, at de udarbejder en ramme, som klart beskriver, hvordan regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere forventes at tilpasse sig dertil;

13. er af den opfattelse, at der bør skelnes mellem forureningskontrol, genanvendelse, affaldsforvaltning, forvaltning af vandressourcer, spildevandshåndtering, naturbevarelse, frembringelse af miljøvenlige teknologier, produktion af vedvarende energi og dertil hørende udstyr samt F&U på miljøområdet, samtidig med at det erkendes, at en europæisk beskæftigelsesstrategi bør definere "grønne jobs" så bredt som muligt;

14. udtrykker bekymring over arbejdskraftens manglende mobilitet på EU's indre marked; påpeger, at der stadig er begrænsninger af arbejdskraftens frie bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater, og at overførsel af sociale rettigheder er begrænset;

15. udtrykker bekymring over den langvarige jobusikkerhed, som har udviklet sig på EU's arbejdsmarked de seneste to årtier, hvor der er en tendens til, at især unge i stadig højere grad arbejder på kortvarige kontrakter med dårligere arbejdsvilkår; er af den opfattelse, at nye job, som bliver skabt under disse omstændigheder, ikke kan betragtes som bæredygtige; mener, at det er nødvendigt at gøre noget ved disse strukturelle mangler i forbindelse med målet om at udvikle jobpotentialet i en ny bæredygtig økonomi.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenderom udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(2010/2010(INI))Rådgivende ordfører: Rovana Plumb

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at økonomien, når vi kommer ud af krisen, giver gode muligheder for bæredygtig vækst på grundlag af social retfærdighed og miljøeffektivitet; bemærker, at transformationen af de europæiske økonomier fra forurenende til miljøeffektive økonomier vil medføre grundlæggende ændringer i produktion, distribution og forbrug, som bør anvendes som en chance for at bevæge sig i retning af ægte bæredygtighed, uden at velstand eller beskæftigelse bringes i fare; mener, at overgangen til en økonomi baseret på ikke-forurenende energikilder skal ses som en mulighed for at investere i bæredygtig udvikling og ikke blot som en belastning af offentlige og private budgetter;

2. opfordrer Kommissionen til at udvikle statistiske værktøjer til evaluering af nettosaldoen for arbejdspladser skabt af den "grønne økonomi",

3.  er af den opfattelse, at bæredygtig udvikling skal baseres på en langsigtet vision, hvor økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse går hånd i hånd og støtter hinanden; understreger det potentiale, som skabelsen af "grønne job" i en bæredygtig økonomi udgør, og støtter ILO's definition af "grønne job" som værende alle job, der befordrer bæredygtig udvikling; pointerer imidlertid, at alle job i "grønne sektorer" skal omfattes af gode arbejdsvilkår;

4.  bemærker, at antallet af "grønne job" i Europa i 2009 blev anslået til 3,4 mio.;

5.  understreger nødvendigheden af hurtigt at bekæmpe klimaforandringerne for at begrænse opvarmningen til 2 °C sammenlignet med det førindustrielle niveau; mener, at reduktionsmålet på 20 % inden 2020, som i øjeblikket er ved at blive gennemført, ikke er i overensstemmelse med det overordnede mål og ser frem til forslag om at opjustere det til et reduktionsmål på 30 % så snart som muligt; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at udvikle særlige politikker til at sikre overgangen til en grøn økonomi, navnlig hvad angår omskoling af arbejdstagere til grønne job og hjælp til at sikre en grønnere EU-industri i forhold til det globale marked samt det at tilskynde den private sektor til at investere i lavemissionsteknologier, der fremmer innovation og jobskabelse;

6.  understreger, at en stabil, langsigtet og ambitiøs lovgivningsramme er en forudsætning for virkeliggørelsen af det fulde grønne beskæftigelsespotentiale; mener, at det for at nå EU 2020-strategiens beskæftigelsesmål om grønne job er nødvendigt at træffe konkrete og juridisk bindende foranstaltninger rettet mod at opnå en absolut nedbringelse af anvendelsen af naturressourcer samt opstille andre miljømål;

7.  er af den opfattelse, at den eksisterende og foreslåede EU-miljølovgivning har væsentligt potentiale til at skabe nye arbejdspladser inden for områder såsom luft, jord, vand, energi, offentlige tjenesteydelser, landbrug, transport, skovbrug og miljøstyring; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivning, der kan føre til nye investeringer i miljøvenlige teknologier og arbejdspladser;

8.  påpeger, at krav om miljøvenlige driftsmetoder i landbruget vil øge beskæftigelsen og indtjeningen i landbrugssektoren betydeligt;

9.  understreger behovet for at fokusere på biodiversitet i forbindelse med skabelsen af "grønne job" i Europa, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af Natura 2000-nettet; påpeger, at økoturisme er en foregangssektor hvad angår skabelse af grønne job, og at den fremviser en vækstrate på hen ved 20 % om året; påpeger endvidere det jobpotentiale, der opstår som følge af naturrelaterede fritidsaktiviteter;

10.  understreger, at støtte til grønnere bytransport vil gavne beskæftigelsen, hvis støtten investeres i offentlig transport;

11.  tilskynder Kommissionen til at forelægge sin definition af et "grønt job"; tilskynder endvidere Kommissionen til at prioritere grønne job i udviklingen af politikker for vedvarende energi, energieffektivitet, affaldshåndtering og genanvendelse samt renovering af bygninger;

12.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2011 at foreslå en strategi, der omfatter lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til at tilskynde til grønne job, som er en kilde til vækst og velstand for alle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere politikker, der har til formål at omskole og efteruddanne arbejdstagere til grønne job, med alle andre EU-politikker; understreger behovet for at inkludere alle former for job i denne strategi, hvad enten de kræver højt kvalificerede, mellem- eller lavtkvalificerede arbejdstagere;

13.  bemærker, at Kommissionen i punkt 8 i Rådets konklusioner af 21. oktober 2009 opfordres til så hurtigt som muligt at foretage en sektorvis revision af subsidier, der har negative indvirkninger på miljøet, og som er uforenelige med en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til straks at skride til handling på grundlag af disse konklusioner og undersøge muligheden for en omfordeling af disse subsidier i budgettet rettet mod støtte af nye aktiviteter i forbindelse med den bæredygtige økonomi;

14.  opfordrer Kommissionen til at medtage en niende nøglekompetence vedrørende miljø, klimaforandringer og bæredygtig udvikling – som har afgørende betydning i et videnssamfund – i referencerammen for kvalifikationer for livslang læring;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemerne til den bæredygtige økonomis behov;

16.  mener, at når det drejer sig om borgernes velfærd, så går miljø- og socialpolitikken hånd i hånd på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan; påpeger, at de organisationer, der investerer i miljøeffektive praksisser, vil bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø for deres personale og kan som følge heraf være mere produktive; opfordrer medlemsstaterne til at fremme fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og tilskynde alle økonomiske sektorer til at bestræbe sig på at lade sig EMAS-registrere;

17.  minder om, at offentlige indkøb udgør en stor andel af markedet og kan levere betydelige incitamenter til at skabe en grønnere økonomi; opfordrer derfor til, at alle offentlige indkøb gør høje miljøstandarder påkrævet;

18.  er overbevist om, at indførelsen af ressourcebesparende grøn teknologi ikke er nok til at opnå bæredygtig udvikling, så længe forøget produktivitet omdannes til forøgede indtægter; er endvidere af den opfattelse, at det fra et miljømæssigt perspektiv ville give mening at kanalisere produktivitetsgevinster mod mere fritid og kortere arbejdsdage i stedet for højere lønninger og stadig øget forbrug;

19.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og bedste praksis med hensyn til beskæftigelsesmuligheder, når de tager sig af klimaforandringernes økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

20.  er af den opfattelse, at der er behov for betydeligt mere forskning for at kunne måle virkningerne af miljø- og klimaforandringspolitikkerne på nettoforøgelsen af beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at prioritere dette område i det ottende rammeprogram;

21.  mener, at der skal ydes en større indsats for at internalisere eksterne omkostninger; opfordrer Kommissionen til at anvende eksisterende politiske instrumenter, eller om nødvendigt udvikle nye, til at placere omkostningerne og sikre, at fremtidige politikforslag afspejler resultater heraf;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om udvikling af grønne job i en bæredygtig økonomi;

23.  anerkender, at ngo’er og fagforeninger spiller en vigtig rolle i udviklingen af det potentiale, der ligger i grønne jobs, hvad angår bidrag til beslutningsprocesser, som arbejdsgivere og i forbindelse med bevidstgørelse af offentligheden;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenderom udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(2010/2010(INI))Rådgivende ordfører: Ilda Figueiredo

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 om prækommercielle indkøb KOM(2007)0799,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)[1],

–   der henviser til Rådets konklusioner af 22. og 23. november 2007 om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og bevarelse,

A. der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har haft alvorlige følger for de nationale budgetter,

B.  der henviser til, at tallene i grønbogen om demografiske ændringer (KOM(2005)0094 viser, at der vil ske en formindskelse af arbejdsstyrken med 20,8 mio. (6,8 %) fra 2005 til 2030, og at antallet af personer over 60 år nu stiger dobbelt så hurtigt, som det gjorde før 2007 – med omkring to mio. om året sammenlignet med tidligere en mio.,

1.  mener, at en ny, bæredygtig økonomi for EU skal sikre en afbalanceret økonomisk og social udvikling; opfordrer til en ambitiøs og bæredygtig industripolitik med vægten lagt på ressourceeffektivitet; understreger, at det er nødvendigt, at den grønne økonomi giver udsigt til anstændige, godt betalte job, hvor der fokuseres på miljøbeskyttelse;

2.  mener, at det er vigtigt at gennemføre ambitiøse, troværdige, forudsigelige og stabile politikker – især på energi- og klimaområdet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at mobilisere ressourcer med henblik på at nå det dobbelte mål om at tackle klimaændringerne og skabe job og bæredygtig vækst, samtidig med at principperne for forsvarlig budgetforvaltning overholdes; understreger derfor, at det er vigtigt at gøre det europæiske mål om at mindske energiforbruget med 20 % inden 2020 bindende, og gentager, at det bakker op om Rådets tilsagn om en mindskelse af de europæiske drivhusgasemissioner med 80-95 % inden 2050;

3.  mener imidlertid, at man har overset, at der er en række fælles udfordringer for EU’s medlemsstater, hvor det kun giver mening med fælles europæiske tiltag;

4.  understreger, at nødvendigheden af at udvikle potentialet for beskæftigelse af høj kvalitet i en ny, bæredygtig økonomi indebærer, at innovationen skal tage sigte på at finde svar på de største udfordringer for samfundet, herunder arbejdsløshed og fattigdom, klimaændringer, befolkningens aldring og ressourceknaphed; henleder opmærksomheden på betydningen af en industri- og en forskningspolitik, der er baseret på åben innovation og klynger, for at fremme de forskellige offentlige og private økonomiske aktørers videnpulje og stimulere innovationen;

5.  understreger betydningen af at udarbejde en konsekvent EU-strategi, som omfatter miljøinnovation og sætter fokus både på forureningsbekæmpelse og effektiv brug af ressourcer i produktionsprocesserne; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at udvikle en europæisk teknologiplatform for ressourcebesparende industrier;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensyn til en reform af de finansielle instrumenter for at gøre dem mere miljøvenlige og langtidsorienterede med henblik på at tiltrække private investeringer og skabe flere og bedre job i fremtiden;

7.  understreger, at en optimal anvendelse af finansieringsmekanismer og -instrumenter såvel som offentlig politikvejledning kan bidrage til at mobilisere omfattende yderligere midler fra den private sektor med henblik på at støtte investeringer og skabe nye arbejdspladser;

8.  mener, at det er afgørende at sikre en fællesskabsramme for forskning og udvikling med et passende og tilstrækkelig stort budget for at støtte den offentlige og private forskning og stille resultaterne heraf til rådighed i en tilgængelig og ikke-bureaukratisk form med henblik på innovation i mikrovirksomheder og SMV'er, navnlig inden for områderne energieffektivitet, energiinfrastruktur, anvendelse af nye og vedvarende energikilder og kulstoffattige produktionsprocesser, genbrug og effektiv udnyttelse af ressourcer, samtidig med at der skabes anstændige, godt betalte job med rettigheder; gentager, at det er nødvendigt at nå målet på 3 % for investeringer i F&U og samtidig sikre, at forskningen skaber merværdi i den europæiske økonomi, hvilket kan bidrage positivt til at få højt kvalificerede arbejdstagere til at blive i EU;

9.  understreger, at SMV'erne og mikrovirksomhederne skal spille en central rolle i udviklingen af den bæredygtige økonomi; beklager, at de kan få problemer med at forudse nye økonomiske tendenser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe disse virksomheder med at finde potentielle udviklingsområder i forbindelse med den bæredygtige økonomi, især inden for områderne vedvarende energikilder og energibesparelser, give dem lettere adgang til mikrokreditter, f.eks. fra den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, og tilstrækkelig information om, hvordan man ansøger om lån fra denne facilitet;

10. påpeger, at vi, hvis europæiske forskere og virksomheder ikke formår at omsætte deres forskningsresultater til kommercielle produkter, ikke vil opleve den nødvendige økonomiske vækst og de deraf følgende beskæftigelsesmæssige gevinster ved en innovationsbaseret økonomi; henviser til Kommissionens Innovation Scoreboard, ifølge hvilket der er en innovationskløft på 30 % til USA og 40 % til Japan;

11. opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne ved udarbejdelsen af mellem- og langsigtede prognoser vedrørende de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, og tilskynde til partnerskaber mellem universiteter og erhvervssektoren for at fremme unges indtræden på arbejdsmarkedet, samtidig med at der ydes bistand til etableringen af et videnbaseret samfund, udvikle anvendt forskning og skabe bedre udsigter på arbejdsmarkedsmarkedet for kandidater, der har afsluttet deres studier;

12. er klar over, at der kun er tale om ringe samordning mellem EU's finansieringsordninger og de nationale og regionale finansieringsordninger, og understreger derfor, at det er nødvendigt med bedre samordning på flere planer mellem programmerne og støtte til større synergi mellem de forskellige fælles politikker gennem anvendelse af strukturfondene, udviklingsfondene for landbruget og landdistrikterne, forskningsrammeprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), der skal bidrage til en bæredygtig, ressourceeffektiv økonomi; mener, for så vidt angår midlerne til den fælles landbrugspolitik, at det bør overvejes i højere grad at gå fra direkte støtteordninger over til udvikling af landdistrikter og udvikling af et miljømæssigt bæredygtigt landbrug;

13. påpeger, at det er kompliceret at gå over til en ny, bæredygtig økonomi, hvorfor man bør være særlig opmærksom på dem, der rammes af afindustrialisering, og indføre passende økonomiske støtteordninger og integrerede udviklingstiltag med sigte på bæredygtig udvikling og en mere innovationsbaseret økonomi, der kan skabe anstændige, godt betalte job med rettigheder og begrænse sociale uligheder og regionale skævheder; lægger vægt på, at arbejdsmarkedets parter arbejder sammen for at nå disse mål;

14. mener, at de demografiske udfordringer kræver en bredere strategi, hvor jobskabelse og tilpasning til nye og kommende behov på det europæiske arbejdsmarked kombineres; mener, at der i denne forbindelse skal gøres yderligere fremskridt for at forbedre mobiliteten for EU’s arbejdstagere, herunder forskere og andre sagkyndige, med henblik på at opnå et Europa uden hindringer på EU’s indre marked;

15. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at revidere overgangsbestemmelserne for adgang til deres arbejdsmarkeder som et middel til at bevare beskæftigelsen i EU under den globale økonomiske krise;

16. påpeger, at energi- og ressourceeffektivitet vil give en afgørende konkurrencemæssig fordel i fremtiden; understreger, at en satsning på energieffektivitet ikke blot bidrager til at fremme den industrielle spredning og begrænsningen af emissionen af drivhusgasser, men også kan give sociale fordele og skabe mange job med rettigheder, hvilket vil gøre det lettere for medlemsstaterne at overvinde den nuværende økonomiske krise og indlede en bæredygtig økonomisk vækst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til, hvor arbejdsintensive sektorerne er, ved udarbejdelsen af deres energistrategier;

17. mener, at overgangen til en ny, bæredygtig økonomi og ændringer i selskabers eller sektorers produktionsprocesser bør ledsages af hensigtsmæssig uddannelse, navnlig faglig uddannelse for unge og programmer for livslang læring særlig rettet til de mere sårbare grupper over 50, og forventer, at dette også vil skabe nye job; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide tilbuddet om sådanne uddannelsesprogrammer; understreger betydningen af en bedre dialog, hvor der er behov for sociale ændringer, med henblik på tilpasning til den ny, bæredygtige økonomi, især i selskaber, hvis aktiviteter er baseret på fossile brændstoffer; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at sikre, at denne dialog kommer i stand, for at sikre, at den miljømæssige omstilling bliver retfærdig;

18. opfordrer til samarbejde mellem medlemsstaterne om bekæmpelsen af sort arbejde, eftersom undergrundsøkonomien er et problem i hele Europa; mener, at foranstaltningerne til bekæmpelse af sort arbejde bør intensiveres i medlemsstaterne og på EU-plan;

19. opfordrer Kommissionen til at udforme beskæftigelsesretningslinjer, som aktivt støtter den øgede beskæftigelse af arbejdstagere under 25 år og over 50 år, og som tager behørigt hensyn til de særlige udfordringer, som unge og ældre står over for;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på den kvalifikationskløft, som allerede eksisterer mellem den disponible arbejdsstyrke og de ny, bæredygtige industriers behov; understreger i denne forbindelse betydningen af at støtte lærlingeuddannelser for unge som en slags overgang fra uddannelse til arbejdsliv; opfordrer desuden medlemsstaterne til at skabe incitamenter for arbejdsgivere, som tilbyder ufaglærte en faglig uddannelse og muligheder for at opnå praktisk erfaring direkte på arbejdspladsen; understreger, at digitale færdigheder og kompetencer for alle EU-borgere bør støttes kraftigt i EU's og de enkelte medlemsstaters politik, fordi det er vigtige færdigheder, som forbedrer den sociale integration og den europæiske arbejdsstyrkes konkurrencefordele;

21. understreger den store betydning, det har for skabelsen af job med rettigheder, at den offentlige sektor foregår med et godt eksempel og vedtager fremsynede normer for offentlige indkøb samt tilvejebringer incitamenter og informationer, især inden for områderne energi, konstruktion af infrastrukturer og faciliteter, transport og kommunikation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især i forbindelse med prækommercielle indkøb at fremme anvendelsen af miljønormer og sociale normer samt støtte klausuler om lokalt indhold og virksomheder, der opererer i en bæredygtig og solidarisk økonomi, især SMV’er;

22. understreger ligeledes på betydningen af private investeringer og gør opmærksom på, at det kun er gennem private investeringer, vi kan opfylde finansieringsbehovet; påpeger, at der er stor forskel på, hvor meget private virksomheder investerer i F&U, fra 5‑7 % af overskuddet for IKT- og lægemiddelvirksomheder til ca. 1 % for energiselskaber; opfordrer EU til at sikre de rette rammebetingelser, som giver erhvervslivet incitamenterne til at investere;

23. opfordrer igen Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte genopbygningsfondens positive resultater og etablere et nyt fællesskabsinitiativ, herunder pilotprojekter, med henblik på omstilling til en ny, bæredygtig økonomi;

24. bemærker, at det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en effektiv harmonisering på EU-plan af mindstekrav for tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

25. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et særligt støtteinstrument for de arbejdstagere, der har arbejdet inden for den offentlige sektor og har mistet deres job som følge af den økonomiske og finansielle krise, i lighed med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, for EU-virksomheder, der er blevet ramt af globaliseringen eller den økonomiske krise;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

• [1]  EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenderom udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(2010/2010(INI))Rådgivende ordfører: Kerstin Westphal

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at EU's samhørighedspolitik spiller en afgørende rolle for udviklingen af jobpotentialet i en bæredygtig økonomi, da det bidrager til at udjævne regionale forskelle og fremme den økonomiske udvikling med sigte på at opnå fuld beskæftigelse; fremhæver den betydning, som beslutninger på regionalt og lokalt plan har for fremme af en bæredygtig økonomi, understreger, at regionerne bør udnytte de europæiske strukturfonde og Samhørighedsfonden i forbindelse med initiativer til skabelse af nye, bæredygtige og varige job; understreger betydningen af, at medlemsstaterne anvender Den Europæiske Socialfond til at investere i kompetencer, beskæftigelse samt uddannelses- og omskolingsaktiviteter med henblik på at skabe flere og bedre job gennem nationale, regionale og lokale projekter; mener, at ældres erhvervserfaring også kan bidrage til disse initiativer i betragtning af den stigende andel af ældre i befolkningen i EU; henstiller, at regionale og lokale myndigheder opretholder hensigtsmæssige og vedvarende kontakter med erhvervslivet, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og ngo'er med henblik på at tilrettelægge behovene på arbejdsmarkedet på mellemlang og lang sigt;

2.  understreger i denne forbindelse betydningen af begrebet integreret byudvikling, og påpeger at en bæredygtig omstrukturering af dårligt stillede byområder kan fungere som en ledestjerne; mener, at et klart politisk grundlag, herunder opretholdelse af den bymæssige dimension i strukturfondene, er en forudsætning herfor;

3.  understreger, at det i forbindelse med den aktuelle økonomiske krise og klimaforandringerne er af allerstørste betydning at støtte udviklingen af en grøn økonomi; henviser til, at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i omstillingen til en mere bæredygtig udvikling, navnlig på grund af deres muligheder for at etablere forbindelser mellem uddannelses-, undervisnings- og forskningscentre og SMV'er; understreger, at EU's samhørighedspolitik i denne henseende er et vigtigt redskab, som både kan bidrage til bekæmpelse af klimaforandringerne gennem en intelligent energipolitik og samtidig åbne op for nye økonomiske potentialer og jobmuligheder for borgerne;

4.  henviser til, at konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa er forskellige fra den ene region til den anden, at regionerne i Syd- og Østeuropa, hvor mere end en tredjedel af EU's befolkning bor, ifølge Kommissionens undersøgelse[1], er særligt udsatte for presset fra klimaforandringerne, at de mest sårbare befolkningsgrupper rammes hårdest, og at der som følge heraf kan opstå større regionale og sociale forskelle;

5.  anerkender den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i forbindelse med uddannelse, som er grundlaget for erhvervelse af supplerende fremtidsorienterede kompetencer, herunder gennem livslang læring og omskoling; henviser til, at rammebetingelserne for uddannelse og efteruddannelse af unge, herunder dem, der forlader skolen uden kvalifikationer, i mange lande henhører under de regionale og lokale myndigheders ansvar; opfordrer derfor regionerne til at udnytte strukturfondene til uddannelsesmæssig infrastruktur, navnlig i dårligt stillede byområder og regioner, og til at anvende denne støtte til at etablere omfattende og inkluderende skoleuddannelser; henviser til det betydelige (uddannelsesmæssige) potentiale, som netværk mellem lokale og regionale myndigheder og virksomheder og sammenslutninger rummer med hensyn til varig jobskabelse på områderne lokal transport, mobilitet i byområder, uddannelse samt forskning og udvikling, og understreger betydningen af lige muligheder;

6.  understreger betydningen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for regional klyngedannelse, idet forskning, innovation og infrastruktur knyttes sammen lokalt i forbindelse med nye teknologier såsom vedvarende energi og energieffektivitet; understreger endvidere, at regionale og lokale myndigheder, særligt i byområderne, bedst er i stand til at skabe de nødvendige betingelser for væksten af innovative virksomheder i klynger; henviser til, at sådanne klyngedannelser kan især anspore til lokal økonomisk udvikling og skabe nye job i regionerne;

7.  er klar over, at der kun er ringe koordinering af EU-finansiering og de nationale og regionale finansieringsordninger i forbindelse med opfyldelse af målene i EU 2020, og fremhæver behovet for bedre koordinering på flere planer mellem programmerne og støtte til større synergi mellem de forskellige fælles politikker gennem anvendelse af strukturfondene, fondene til landbrug og udvikling af landdistrikterne, forskningsrammeprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation;

8.  fremhæver merværdien af livslang læring, og opfordrer medlemsstaterne til at kortlægge det lokale potentiale grundigt med henblik på at tilrettelægge efterspørgselsstyrede uddannelser, der matcher de forhåndenværende ressourcer med de aktuelle behov, og til at genetablere erhvervsuddannelsernes prestige ved at levere uddannelser på højt niveau, navnlig i regioner hvor det lokale potentiale og de traditionelle arbejdsområder kræver særlige kompetencer og viden for at blive fuldt udviklet; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med kortlægningen af de lokale behov at stille tilstrækkelig teknisk bistand til rådighed for medlemsstaterne, og bemærker, at erhvervsskoler med en høj standard kan bidrage til at reducere arbejdsløsheden blandt nyuddannede og føre til varig beskæftigelse;

9.  henviser til den vigtige rolle, som SMV'er spiller i forbindelse med fremme af innovation i Europa; tilskynder den private og offentlige sektor til at anvende Den Europæiske Socialfond som et middel til fremme af iværksætterånd og kompetencer blandt unge og til at stille karriererådgivning til rådighed for mennesker, der rammes af arbejdsløshed;

10. understreger betydningen af arbejdstagernes geografiske mobilitet i overensstemmelse med traktaterne; erkender, at en forbedring af mobiliteten via gode lokale transportforbindelser øger jobmulighederne, og at den deraf følgende multiplikatoreffekt er særlig vigtig i grænseregioner, der er ramt af stor arbejdsløshed; tilskynder derfor disse regioner, og de lokale og regionale forvaltninger, myndigheder og ngo'er i grænseområderne, til at anvende midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden til infrastrukturforanstaltninger, der gennemføres i forbindelse med nationale og tværregionale samarbejdsprogrammer, samtidig med at Den Europæiske Socialfond anvendes til at skabe bedre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge fra landdistrikterne;

11. understreger betydningen af foranstaltninger, der fremmer vækst og beskæftigelse i landdistrikterne med henblik på at dæmme op for affolkningen af landdistrikterne;

12. opfordrer medlemsstaternes ansvarlige myndigheder og Kommissionen til i højere grad at sikre, at de foranstaltninger, der finansieres i fællesskab, er bæredygtige, som det er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden[2]; opfordrer de ansvarlige myndigheder til at sikre, at midler fra strukturfondene forbliver bundet på lang sigt, og at der kun ydes støtte, når operationernes varighed er sikret, som det er fastsat i artikel 57 i denne forordning; opfordrer de ansvarlige myndigheder til at anvende passende sanktionsmekanismer for at forhindre "støtteshopping";

13. gentager sin støtte til pilotprojektet "Erasmus for lokale og regionale folkevalgte repræsentanter", som kan bidrage til kommunernes og regionernes udveksling af modeller for bedste praksis og desuden kan have en multiplikatoreffekt på det arbejdsmarkedspolitiske område; understreger behovet for at præcisere elementer i forbindelse med gennemførelsen af projektet og at arbejde tæt sammen med Regionsudvalget og organisationer, der repræsenterer regionernes netværk; opfordrer Kommissionen til at fremskynde processen for gennemførelsen af dette pilotprojekt; opfordrer Kommissionen til at understøtte ideen om at skabe et "lokalt akademi" til dette formål;

14. henstiller, at de regionale myndigheder vedtager udviklingsstrategier i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien med henblik på at skabe nye job i en bæredygtig økonomi.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

• [1]  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Regioner 2020 – En vurdering af kommende udfordringer for EU's regioner", november 2008, tilgængelig på:
  http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/working/regions2020/pdf/regions2020_en.pdf.
• [2]  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenderom udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(2010/2010(INI))Rådgivende ordfører: Britta Thomsen

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at overgangen til en ny bæredygtig økonomi ikke bør bruges som et påskud til at skære ned på forskellige ligestillingsforanstaltninger, men i stedet skal ses som en unik mulighed for at øge kvinders deltagelse på EU's arbejdsmarked, da dette er en forudsætning for at sikre bæredygtig vækst og imødekomme kravene fra den miljømæssige forandring i et aldrende samfund,

B.  der henviser til, at overgangen til en ny, bæredygtig økonomi ikke bør bruges som et påskud til at udelukke de mest sårbare og mindst kvalificerede arbejdstagere fra arbejdsmarkedet; der følgelig henviser til behovet for at undgå, at virksomheder "skummer fløden", hvorved de mindst kvalificerede vil blive de første ofre,

C. der henviser til, at nylige undersøgelser viser, at tilstedeværelsen af kvinder på alle ansvarsniveauer udgør en øget værdi for virksomhederne, særlig i forhold til deres økonomiske resultater,

D. der henviser til, at kvinder sikrer sig størstedelen af universitetsuddannelserne i EU, og at de udgør et flertal af de studerende inden for handel, management og jura, men at de stadig beklæder et mindretal af ledelsesposterne i virksomheder og offentlige instanser;

E.  der henviser til, at kvinder særlig på grund af kønsdiskriminerende stereotyper inden for uddannelse og i samfundet er underrepræsenterede på områder, som fejlagtigt bliver betragtet som "mandlige", såsom informationsteknologi, ingeniørarbejde og fysik samt tekniske fag, f.eks. mekanikerarbejde og murerarbejde,

F.  der henviser til, at en ny økonomi vil tage form i et aldrende samfund med en arbejdsstyrke, der bliver mindre, hvilket gør det nødvendigt at tiltrække flere kvinder til at udføre betalt arbejde ved at tilpasse tilrettelæggelsen af arbejdet til og forberede arbejdsgivere i alle sektorer på en mere forskelligartet arbejdsstyrke,

1.  understreger, at vi kun ved at øge den kvindelige deltagelse på det europæiske arbejdsmarked fuldt ud kan udnytte vækstpotentialet og jobpotentialet i den nye økonomi, eftersom reduktionen af kløften mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens har tegnet sig for halvdelen af stigningen af Europas samlede beskæftigelsesfrekvens og en fjerdedel af den årlige økonomiske vækst siden 1995;

2.  understreger vigtigheden af at fokusere på ligestilling mellem kønnene i overgangen til en ny, bæredygtig økonomi, da kvinder er mere tilbøjelige til at befinde sig i en usikker stilling på arbejdsmarkedet på grund af usikre arbejdsforhold og en konstant kønsbaseret lønforskel; anerkender behovet for, at kvinder skal have mulighed for at vælge, hvilken type arbejde, de ønsker at påtage sig, hvis de ønsker at arbejde; opfordrer til udvikling af arbejdsmarkedspolitikker på medlemsstatsniveau, som tager højde for kønsaspektet, suppleret med programmer, som styrker kvinder og giver dem tillid; minder om, at dette kan opnås ved at fastsætte en højere standard for uddannelsen af piger og kvinder inden for fag, der normalt er mandsdominerede;

3.  mener i betragtning af at kønsopdelingen i beskæftigelsen, hvor jobbenes værdi og løn varierer, alt efter om de hovedsagligt er mande- eller kvindeerhverv, er en stor kilde til ulighed, at grønne job kan være en mekanisme til bedre at aflønne kvinders arbejde, så kvindelige arbejdstageres sociale fremgang sikres, og derved tage fat på spørgsmålet om kønsbalancen og lønforskellene mellem kønnene;

4.  opfordrer til et EU-initiativ, der skal øge bevidstheden blandt arbejdsgivere, særlig i traditionelt mandsdominerede sektorer, om behovet for og fordelene ved en mere forskelligartet arbejdsstyrke i et aldrende samfund og tilbyde dem værktøjer, der skal forberede dem på mere mangfoldighed;

5.  understreger, at "grønne job" har potentiale til at blive et vigtigt vækstsegment på fremtidens arbejdsmarkeder i EU, at over 20 mio. job i Den Europæiske Union i dag kan betragtes som "grønne", og at nye oplysninger viser, at alene antallet af arbejdspladser i sektoren for vedvarende energiformer har potentiale til at fordobles til 2,8 mio. inden 2020; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinder i lige så høj grad som mænd får gavn af dette,

6.  påpeger, at investering i social infrastruktur er en mulighed for at modernisere Europa og fremme ligestilling og kan betragtes som en parallel strategi til modernisering af den fysiske infrastruktur gennem investering i grønne teknologier; mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder derfor bør være en politisk prioritet og et væsentligt værktøj;

7.  påpeger med det i mente at kun 30 % af alle iværksættere er kvinder, og at få kvinder er selvstændige, at de barrierer, der for øjeblikket forhindrer kvinder i at blive iværksættere, bør fjernes, fordi iværksættere er afgørende for produktivitet og vækst i en bæredygtig økonomi;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger, særlig lovgivningsmæssige, for at fremme en afbalanceret tilstedeværelse af kvinder og mænd på ledelsesposterne i virksomheder og politiske instanser; glæder sig over den norske regerings beslutning om at påtvinge, at mindst 40 % af hvert køn skal være repræsenteret i bestyrelsen i både private og offentlige virksomheder;

9.  understreger, at en målrettet indsats for at sikre kvinders adgang til uddannelse på alle niveauer ved at bekæmpe kønsdiskriminerende stereotyper og at sørge for livslang læring er afgørende for at nedbryde kønsopdeling på arbejdsmarkedet; opfordrer til at stille den rette uddannelse til rådighed for at forhindre underrepræsentation af kvindelige arbejdstagere i grønne job, eftersom et massivt fravalg af videnskab og teknologi fra kvindernes side vil hæmme Europas vækst og bæredygtighed, og efterlade mange talentfulde og kvalificerede unge kvinder i udkanten af beskæftigelse og økonomisk sikkerhed;

10. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for politikker for lige beskæftigelsesmuligheder og at indføre familievenlige arbejdsvilkår som en forudsætning for bæredygtig vækst, både i økonomisk og miljømæssig forstand;

11. opfordrer til et specifikt EU-initiativ, der skal tiltrække piger til MINT-erhvervene (matematik, informationsvidenskab, naturvidenskab og teknologi) og bekæmpe stereotyper, som stadig dominerer disse erhverv; understreger, at mediernes rolle og uddannelse er nøglen til at bekæmpe sådanne stereotyper;

12. understreger, at for at sikre lige muligheder for deltagelse i erhvervsuddannelse og livslang læring, bør der tages større hensyn til, at mænd og kvinder kan opfylde deres familieroller og omsorgsforpligtelser; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre økonomisk overkommelige, fleksible børnepasningsmuligheder af høj kvalitet;

13. understreger, at unge kvinder i overgangen fra skole til arbejde bør styres hen imod lærepladser, hvor de er underrepræsenterede, og dette skal fremmes ved planlægning mellem skoler, universiteter, uddannelsescentre og/eller virksomheder, så de kan tilegne sig specifikke færdigheder og evner, også på højt niveau og ekspertniveau, gennem arbejdserfaring ved at arbejde under ordnede snarere end usikre forhold, og med udsigt til realisering;

14. opfordrer EU og medlemsstaterne til i forbindelse med programmerne under Den Europæiske Socialfond (ESF) at prioritere grønne jobs til kvinder højere, idet der tages hensyn til, at ESF financierer uddannelsesprojekter på områder som vedvarende energi og økoturisme; understreger, at en større indsats er påkrævet for at øge den kvindelige deltagelsesfrekvens i ESF-støttede projekter, som for øjeblikket ligger på under 10 %; opfordrer til at indføre kønsspecifik budgettering i ESF samt i genopretningsplaner og strukturtilpasningsprogrammer for at sikre, at sådanne programmer tiltrækker og integrerer kvinder i lige så høj grad som mænd;

15. understreger, at institutionelle bestræbelser for at skabe arbejdspladser i en ny, bæredygtig økonomi også bør sigte efter at styrke de faglige kompetencer hos de fattigste arbejdstagere, som også er en del af den dynamiske arbejdskraft på arbejdsmarkedet;

16. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de fattigste borgere, særlig kvinder, som i deres dagligdag oplever ekstrem fattigdom, og for hvem integration på arbejdsmarkedet kræver særlige ledsageforanstaltninger;

17. opfordrer EU-institutionerne og de nationale institutioner samt virksomheder og arbejdsmarkedets parter til at være særlig opmærksomme på integrationen af kvinder fra marginaliserede minoriteter, såsom romakvinder;

18. opfordrer EU-institutionerne og de nationale institutioner til at tage fat på spørgsmålene om den nye, bæredygtige økonomi gennem de europæiske temaår, såsom det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010), det europæiske år for frivilligt arbejde (2011) og forslaget om et europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012), for at understrege betydningen af at styrke forskellige sektorpolitikker;

19. understreger behovet for at øge kvinders deltagelse i fagforeninger i utraditionelle beskæftigelsessektorer, da beskyttelsen af kvinders rettigheder, såsom retten til lige løn, barselsorlov, rimelige arbejdstider og et ikke-diskriminerende arbejdsmiljø er afgørende, hvis job i den nye økonomi skal være socialt bæredygtige;

20. opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at offentlige og private virksomheder udarbejder planer, der skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, samt et rapporteringssystem om de opnåede fremskridt;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET (¹)