BETÆNKNING om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik

17.10.2013 - (2012/2294(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Karin Kadenbach

Procedure : 2012/2294(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0333/2013
Indgivne tekster :
A7-0333/2013
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik

(2012/2294(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Innovation for en bæredygtig fremtid – En handlingsplan for miljøinnovation" (COM(2011)0899),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020-flagskibsinitiativ: Innovation i EU" (COM(2010)0546),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Flagskibsinitiativet 'Et ressourceeffektivt Europa' under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: En EU-handlingsplan for miljøteknologi" (COM(2004)0038),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategisk vision for europæiske standarder: En indsats for at forbedre og fremskynde bæredygtig vækst i den europæiske økonomi inden 2020" (COM(2011)0311),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Rio+20: mod en grøn økonomi og bedre styring" (COM(2011)0363),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse ”Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050” (KOM(2011)0112),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse" (COM(2010)0682),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (COM(2011)0809),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation" (COM(2011)0808),

–   der henviser til Kommissionens hvidbog "Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag" (COM(2009)0147),

–   der henviser til Kommissionens grønbog "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation" (COM(2011)0048),

–   der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om europæiske innovationspartnerskaber inden for flagskibsinitiativet "Innovation i EU"[1],

–   der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa[2],

–   der henviser til sin beslutning af 29. september 2011 om udarbejdelsen af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet)[3],

–   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050[4],

–   der henviser til sin beslutning af 10. februar 2011 om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan[5],

–   der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa[6],

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014 – 2020) (COM(2011)0811),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) (COM(2011)0874),

–   der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om innovation i EU: Omdannelse af Europa til en verden efter krisen[7],

–   der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om et opsving med høj beskæftigelse[8],

–   der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi[9],

–   der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi[10],

–   der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om Kommissionens hvidbog: "Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag"[11],

–   der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om grønbogen "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation"[12],

–   der henviser til Flash Eurobarometer-rapport nr. 315 om "Attitudes of European entrepreneurs towards eco-innovation" (europæiske iværksætteres holdninger til økoinnovation), marts 2011,

–   der henviser til rapporten "Analysing and reporting on the results achieved by CIP Eco-Innovation market replication projects", der blev offentliggjort i maj 2013 af Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI),

–   der henviser til UNEP, ILO, IOE og ITUC's initiativ til skabelse af grønne arbejdspladser fra 2008, "Green Jobs: Towards Decent Work in a Sustainable, Low-Carbon World",

–   der henviser til 2009-rapporten fra Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC) "Working for the climate: renewable energy and the green job revolution",

–   der henviser til rapporten fra 2007 fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og Social Development Agency (SDA) om "Climate Change and Employment: Impact on employment in the European Union-25 of climate change and CO2 emission reduction measures by 2030",

–   der henviser til Eurofounds rapport fra januar 2013 med titlen "Grønnere industrier i EU: foregribelse og styring af indvirkningen på antallet og kvaliteten af job" og Eurofounds database med casestudier,

–   der henviser til Eurofounds rapport fra 2011 med titlen "Arbejdsmarkedsrelationerne og bæredygtighed: Arbejdsmarkedsparternes rolle i overgangen til en grøn økonomi",

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A7-0333/2013),

A. der henviser til, at et rent og sundt miljø er en forudsætning for at bevare velstanden og en høj livskvalitet i Europa, men at en stærk og konkurrencedygtig økonomi også er nødvendig;

B.  der henviser til, at miljømæssige udfordringer såsom klimaændringer, ressourceknaphed og forringelse af biodiversiteten kræver en radikal omstilling af vores økonomi, hvori rene teknologier spiller en afgørende rolle;

C. der henviser til, at den omfattende krise udgør en enestående og historisk chance for at udvirke gennemgribende forandringer i vores økonomier, som kan bane vejen for en bæredygtig langsigtet udvikling;

D. der henviser til, at væksten inden for grøn teknologi i de senere år har vist, at investering i grøn vækst ikke er en dyr pligt, men en enorm økonomisk mulighed; der henviser til, at hvor næsten alle sektorer har lidt store tab som følge af recessionen, er den grønne sektor fortsat med at vokse, omend i mindre grad;

E.  der påpeger, at det er nødvendigt at skifte den nuværende ressourceintensive økonomi ud med en ressourceeffektiv økonomi ved at omlægge de etablerede industrier til grønne industrier med høj merværdi, der skaber job, samtidig med at de beskytter miljøet;

F.  der henviser til, at miljøvenlige løsninger vil tiltrække en ny generation af højteknologiske produktionsformer og tjenester, øge Europas konkurrenceevne og skabe nye højtkvalificerede job;

G. der henviser til, at økoinnovationen hjælper Europa med at få mest muligt ud af sine muligheder og samtidig løfte de aktuelle udfordringer ved at støtte nye metoder til at gøre produktionsprocesserne renere, nye ledelsesmetoder og nye teknologier samt nye serviceydelser med henblik på at gøre virksomhederne grønnere;

H. der påpeger, at ressourcepriserne er steget i stort omfang i de seneste år, og at virksomhedernes konkurrenceevne derfor i stigende grad bestemmes af deres ressourceeffektivitet;

I.   der henviser til, at historien har vist, at det er vanskeligt for myndigheder at forudsige, hvilke innovative teknologier der vil være konkurrencedygtige på markedet;

J.   der påpeger, at skattemæssige incitamenter kan være et nyttigt redskab til at styrke økoinnovationen i Europa;

K. der henviser til, at Europa er førende inden for udvikling af ny teknologi; der påpeger, at der er mange hindringer for udvikling og mere udbredt anvendelse af miljøteknologier, herunder fastlåsning til bestående teknologi, prissignaler, der begunstiger mindre miljøeffektive løsninger, vanskelig adgang til finansiering og ringe bevidsthed hos forbrugerne; der påpeger, at udfordringen derfor består i at forbedre produkters samlede miljøeffektivitet i hele deres livscyklus, sætte skub i efterspørgslen efter bedre produkter og produktionsteknologier og hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg;

L.  der påpeger, at mærker, der anvendes til at indikere produkters og tjenesteydelsers miljømæssige fordele, skal give klar og objektiv information og undgå at vildlede kunden i form af "grønvaskning";

M. der henviser til, at økovirksomheder i dag tegner sig for 3,4 millioner job og en skønnet årlig omsætning på 319 mia. EUR; der henviser til, at grøn teknologi i mange lande allerede er eller snart vil være den største arbejdsgiver;

N. der henviser til, at økoinnovation er hjørnestenen i udviklingen af en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig vækststrategi for EU, som skal føre til beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet i en række forskellige sektorer;

O. der henviser til, at resultattavlen for økoinnovation (ECO-IS) for 2010 vidner om et godt præstationsniveau inden for økoinnovation i adskillige medlemsstater, men at der til trods herfor ikke er noget enkelt EU-land eller nogen enkelt gruppe af EU-lande, der på nuværende tidspunkt kan tjene som økoinnovationsmodel i EU;

P.  der henviser til, at Flash Eurobarometer-rapport nr. 315 af 2011 om europæiske iværksætteres holdninger til økoinnovation viser, at SMV'er har problemer med forhøjede materielle omkostninger, selvom størsteparten har indført nye eller væsentligt forbedrede økoinnovative fremstillingsprocesser eller -metoder for at nedbringe de materielle omkostninger, samt at de har problemer med utilstrækkelig adgang til eksisterende støtteordninger og skattemæssige incitamenter samt usikkerhed med hensyn til, hvad markedet efterspørger;

Q. der henviser til, at analysen af økoinnovationsinitiativet fra rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation viser, at de forventede miljømæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele langt opvejer de offentlige omkostninger;

R. der henviser til, at måling af økoinnovation er en central forudsætning for overvågning og evaluering af EU-medlemsstaternes resultater og fremskridt i retning af intelligent og bæredygtig vækst i Europa, men at de data, der foreligger om økoinnovation, er begrænsede og af stærkt svingende kvalitet for de forskellige indikatorer;

S.  der henviser til, at politiske beslutningstagere og andre interessenter har forskellige opfattelser af, hvad økoinnovation består i, og hvad den skal sigte imod;

T.  der henviser til, at der bruges forskellige evalueringskriterier til definitionen af udtryk som "økoinnovation" og "intelligente grønne job" (f.eks. inden for ILO, UNEP, CEDEFOP, OECD og Eurostat), hvilket kan resultere i indbyrdes divergerende statistikker om økoinnovation, grønne job og vækst;

U. der påpeger, at Parlamentet i sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi[13] henviser til ILO's definition af bæredygtige job og understreger, at økoinnovation spiller en vigtig rolle i alle industri- og fremstillingssektorer;

V. der henviser til, at økoinnovationsordningen i øjeblikket støtter mere end 240 projekter; der henviser til, at Kommissionen i maj 2013 iværksatte en ny indkaldelse af forslag med henblik på at udvælge yderligere 45 økoinnovationsprojekter med nyskabende miljøløsninger; der henviser til, at det gennem driften og finansieringen af økoinnovationsinitiativet fra rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation har været muligt at støtte lovende europæiske udviklere af økoinnovation ved at yde dem den risikovillige kapital, de ellers ikke ville have adgang til;

W. der henviser til, at EU's nye Horisont 2020-program for forskning og innovation for perioden 2014-2020 er det finansielle instrument til gennemførelse af flagskibsinitiativet "Innovation i EU"; der henviser til, at økoinnovationsinitiativet under den kommende flerårige finansielle ramme (FFR 2014-2020) også dækkes gennem Life (programmet for miljø- og klimaindsatsen 2014-2020);

X. der henviser til den bekymrende stigning i ungdomsarbejdsløsheden og til det store behov for politikker, der kan skabe flere og bedre beskæftigelsesmuligheder for unge;

Y. der henviser til, at Kommissionens "nye kvalifikationer til nye job"-initiativ, som anerkender samarbejdet med medlemsstaterne, er blevet hilst velkomment af Parlamentet;

Generelle politikker for skabelse af intelligent, bæredygtig vækst og arbejdspladser

1.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde på en EU-omfattende vision for økoinnovation i forbindelse med omstilling til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, men også til at fokusere på konkrete mål, prioritetsområder og milepæle;

2.  støtter Kommissionens flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien, der går ud på at gennemføre omstillingen til en bæredygtig økonomi allerede nu; understreger endvidere, at målrettede investeringer i den økologiske omstilling i regionerne i EU er et meget nyttigt instrument til at opnå de strategiske mål om regional konvergens og territorial samhørighed;

3.  påpeger potentialet for direkte og indirekte skabelse af kvalitetsjob gennem fuld gennemførelse af Europa 2020-strategien; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på dette område; hilser Kommissionens indsats for at fremme en integreret strategi for grøn vækst som led i flagskibsinitiativet "Innovation i EU" og især handlingsplanen for økoinnovation velkommen som et skridt i den rigtige retning;

4.  understreger betydningen af lovgivning som middel til at øge efterspørgselen efter miljøteknologier; mener, at den europæiske produktions konkurrenceevne afhænger af Europas position som global frontløber inden for miljøeffektive varer og miljøeffektiv produktion;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle strategier for tilpasning af arbejdsstyrkens kvalifikationer til mulighederne i sektoren for grøn teknologi og i den forbindelse fokusere på de forskellige undersektorers behov for kvalificeret arbejdskraft;

6.  fremhæver, at omstilling til en grøn, bæredygtig økonomi indebærer miljømæssige og økonomiske fordele på to fronter, dels ved at skabe bæredygtige arbejdspladser både i EU og i udviklingslandene gennem øget deltagelse i innovative brændstof- og materialeproduktioner, dels i form af de beskæftigelsesmuligheder, der er forbundet med forarbejdning og distribution af biomaterialer til erhvervslivet samt offentlige, private og indenlandske forbrugere; understreger, at disse muligheder bør skabe bæredygtige kvalitetsjob for både faglærte og ufaglærte arbejdstagere; erkender, at der bør udarbejdes en stabil, langsigtet lovramme til fremme af bæredygtighed ved hjælp af eksisterende finansielle instrumenter;

7.  bemærker de komplekse udfordringer, som kombinationen af bl.a. fødevaresikkerhed, klimaændringer, jordbundskvalitet, råmaterialeknaphed og omstillingen til vedvarende energisystemer og energieffektivitet indebærer; erkender, at økoinnovation kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at imødegå mange af disse udfordringer; fastholder, at en sådan omstilling kræver en helhedsorienteret tilgang, der omfatter almen og faglig uddannelse, kompetenceudvikling, forskning og innovation, investering og udvikling af infrastrukturen i den private og offentlige sektor, som alle kan bidrage til forskelligartede og bæredygtige beskæftigelsesmuligheder;

8.  mener, at innovative virksomheder i EU ikke blot har brug for subsidier, men også for bedre lovgivning, bedre forbindelser til forskningsgrundlaget og en forbedret og mere diversificeret adgang til støtte og finansiering, det være sig i form af tilskud, lån eller egenkapitalfinansiering; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe passende betingelser på nationalt og europæisk plan;

9.  understreger, at beskæftigelsesmulighederne inden for grøn teknologi ikke bør være begrænset til energiproduktion baseret på vedvarende kilder, forøgelse af energieffektiviteten og transportsektoren, eftersom grøn vækst er en mulighed for alle sektorer, hvis udviklingsmuligheder derfor bør undersøges, ligesom forbrugernes bevidsthed om vigtigheden af at købe "grønne" varer bør højnes;

10. mener, at en hurtig udvikling af ren teknologi er nødvendig for at øge virksomheders konkurrenceevne; opfordrer derfor Kommissionen til at give økoinnovation en central plads i sin industripolitik;

11. opfordrer Kommissionen til at lette udarbejdelsen af mærkningsstandarder og klare definitioner for at gøre det muligt at fastslå og formidle produkters og tjenesteydelsers miljømæssige fordele;

12. mener, at en ny, bæredygtig økonomi for EU skal sikre en afbalanceret økonomisk og social udvikling; opfordrer til en ambitiøs og bæredygtig industripolitik med vægten lagt på ressourceeffektivitet; påpeger, at ressource- og materialeeffektivitet vil reducere priserne for industrien og husholdningerne, frigøre ressourcer til andre investeringer og gøre EU's økonomi mindre afhængig af knappe ressourcer og af ressourcemarkeder præget af store udsving; understreger nødvendigheden af, at den grønne økonomi kan tilbyde anstændige, vellønnede job med lige muligheder for både mænd og kvinder og med fokus på miljøbeskyttelse;

13. fremhæver, at selv om økoindustrien i dag giver arbejde til 3,4 mio. personer og har en anslået årlig omsætning på 319 mia. EUR, er dens potentiale for at skabe regional vækst, beskæftigelsesmuligheder og miljøfordele stadig i vid udstrækning uudnyttet, og påpeger i den forbindelse, at omkostningerne ved ikke at foretage sig noget vil være høje;

14. understreger, at vellykket økoinnovation kræver mere målrettede og langsigtede investeringer, navnlig på områderne almen og faglig uddannelse, forskning og udvikling, infrastruktur osv.;

15. bifalder de eksisterende uddannelsesprogrammer på universiteter og arbejdspladser, der fokuserer på økologisk, økonomisk og social bæredygtighed; understreger, at der er nye uddannelsesmæssige behov, der skal opfyldes med hensyn til udvikling af bæredygtige job;

16. er fast overbevist om, at en markedsøkonomibaseret miljøpolitik kan blive en katalysator for vækst og beskæftigelse i alle grene af økonomien; understreger, at forudsigelige, investeringsvenlige rammebetingelser udgør det grundlag, der vil sætte innovative virksomheder i stand til at udnytte disse muligheder bedst muligt til gavn for miljøet og deres ansatte;

17. påpeger, at en omstilling til nye forretningsnicher kan tiltrække den unge generation af arbejdstagere og give nye beskæftigelsesmuligheder på det økoinnovative felt;

Økoinnovationsbegrebet

18. bifalder Kommissionens meddelelse "Innovation for en bæredygtig fremtid – En handlingsplan for miljøinnovation" (COM(2011)0899);

19. understreger de potentielle synergieffekter ved økoinnovation med hensyn til at skabe bæredygtige kvalitetsjob, beskytte miljøet og mindske den økonomiske afhængighed;

20. understreger, at økoinnovationsbegrebet er meget bredt, fordi det defineres som enhver form for innovation, der sigter på at gøre fremskridt i retning af målet om bæredygtig udvikling, gennem nedbringelse af miljøvirkninger og opnåelse af en mere effektiv og ansvarlig brug af ressourcer;

21. opfordrer Kommissionen til at kortlægge de forskellige opfattelser af begrebet økoinnovation og de hermed forbundne udfordringer og til at opbygge en fælles forståelse af de forskellige strategiske muligheder, som økoinnovation indebærer for fremtiden;

22. anser Eurostats definition af "grønne job" (i sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser), der for eksempel fremhæver, at "grønne" teknologier og produkter skal have miljøbeskyttelse og ressourceforvaltning som deres primære formål, for at være et nyttigt middel til at undgå indbyrdes divergerende statistikker, men finder det nødvendigt herudover at udvikle en EU-dækkende definition af grønne job og vækst, der f.eks. også kunne inkludere den offentlige transportsektor; anser det for nyttigt som næste skridt at overveje en mere omfattende definition af "grønne job", der indbefatter yderligere job/aktiviteter;

23. fremhæver, at økoinnovationen har et uudnyttet miljøgavnligt potentiale, da den forventes at bidrage til at reducere drivhusgasemissioner, andre forurenende stoffer og affaldsdannelse gennem blandt andet øget brug af genanvendelige materialer og fremstilling af kvalitetsprodukter, der er mere skånsomme mod miljøet, samt ved at fremme mere miljøvenlige produktionsprocesser og tjenesteydelser; understreger nødvendigheden af at træffe målrettede foranstaltninger over for de flaskehalse og andre hindringer, der gør det vanskeligere at kommercialisere økoinnovation og at internationalisere sådanne produkter og tjenesteydelser;

24. opfordrer Kommissionen til at medtage særlige økoinnovationshenstillinger i det europæiske semester for at fremme bæredygtig vækst;

25. påpeger, at økoinnovation åbner indlysende muligheder for nye nichevirksomheder, idet små og mellemstore virksomheder (SMV'er), iværksættere, selvstændige og driftsherrer herigennem kan drage fordel af nye markeder og forretningsmodeller, ligesom eksisterende traditionelle økonomiske sektorer kan få nyt liv ved at gøre eksisterende arbejdspladser grønnere gennem omstilling til bæredygtige og ressourcebesparende produktions- og arbejdsmetoder;

26. opfordrer Kommissionen til at udvikle en systematisk tilgang til økoinnovationspolitik med solide rammebetingelser, der tilvejebringer ensartede grundvilkår for økoinnovation i virksomheder og en infrastruktur, der sætter virksomheder og forbrugere i stand til at træffe bæredygtige valg;

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde miljøstandarder for offentlige udbud med henblik på at øge de offentlige institutioners rolle som pilotkunder;

28. betoner især betydningen af adgang til relevant uddannelse og dygtiggørelse inden for økoinnovation for at kunne levere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til arbejdsgiverne, udstyre unge mennesker med de kundskaber, færdigheder og kompetencer, de skal have for at blive beskæftigelsesegnede inden for rammerne af nye innovationsmuligheder samt for at lette arbejdstageres omstilling fra sektorer i tilbagegang til nye grønne sektorer; fremhæver i denne henseende de muligheder, som særlige landdistriktsuddannelser ("rural apprenticeships") og andre former for faglig uddannelse giver for at udvikle disse nye færdigheder;

29. henstiller, at der gøres en indsats for at sikre, at de unges kreative og innovative potentiale bidrager til en bæredygtig udvikling, og at deres adgang til finansiering forbedres.

EU, medlemsstaterne og regionerne

30. påpeger, at økoinnovation er et tværgående politisk felt, og at det derfor er nødvendigt at integrere økoinnovationsbegrebet i alle sektorpolitikker; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i denne forbindelse at tilskynde til samarbejde på tværs af ministerier og politiske niveauer og til løbende at overvåge gennemførelsen af politikkerne;

31. opfordrer alle hovedaktører til at arbejde sammen om grøn vækst, innovation og job i samtlige sektorer og til at gøre brug af de eksisterende instrumenter, som f.eks. teknologiplatforme, ekspertgrupper for kvalifikationsbehov, fælles teknologiinitiativer, lead markets, virksomhedsklynger og industrigrupper på højt plan;

32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme ny lovgivning og til at styrke den eksisterende lovgivning på området for udvikling og anvendelse af vedvarende energi og øge energieffektiviteten, således at der skabes retssikkerhed og ensartede spilleregler og sættes skub i offentlige og private investeringer;

33. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre koordineringen af disse politikker og især til at støtte regionale partnerskaber for vækst, innovation, job og lige muligheder for kvinder og mænd samt grænseoverskridende initiativer;

34. henleder opmærksomheden på økoinnovationsbegrebets jobskabelsespotentiale i en bæredygtig økonomi; opfordrer Kommissionen til at skabe en platform, der giver medlemsstaterne mulighed for at koordinere deres bestræbelser på at skabe ny bæredygtig beskæftigelse og vækst;

35. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og bedste praksis med hensyn til beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med håndteringen af klimaændringernes økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

36. opfordrer til horisontal integration af økoinnovationsbegrebet i strukturfondene og Samhørighedsfonden; henstiller, at de lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med de enkelte medlemsstaters retlige og institutionelle struktur vedtager udviklingsstrategier i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien med henblik på at skabe nye job i en bæredygtig økonomi;

37. er af den opfattelse, at såvel den eksisterende som den foreslåede EU-miljølovgivning har et betragteligt potentiale for at skabe nye job på områder såsom luft-, jord- og vandforvaltning samt energi, offentlige tjenesteydelser, landbrug, transport, turisme, skovbrug og miljøforvaltning, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre denne lovgivning;

38. understreger, at det er nødvendigt at forbedre effektiviteten af EU's CO2-marked for at skabe investeringssikkerhed for klimavenlige teknologier;

39. kræver, at der skabes en stærkere forbindelse mellem grundforskning og industriel innovation og mellem innovation og fremstillingsprocessen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte casestudier af forskning/rådgivning i forbindelse med økoinnovation i de enkelte medlemsstater;

40. understreger, at EU's økoinnovation stimulerer til øget ressourceeffektivitet uden for vores grænser og dermed mindsker udpiningen af de globale ressourcer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at styrke deres nationale strategier for ressourceeffektivitet og dele ud af deres viden i internationale fora;

41. understreger, at det er væsentligt at integrere bedste praksis inden for økoinnovation i realøkonomien på en bedre måde for at gøre fremskridtene mere synlige i befolkningens dagligdag;

42. understreger, at forskning udgør grundlaget for innovation og økoinnovation; påpeger økoinnovationens store vækstpotentiale og Europas potentiale for at indtage den globale førerposition på dette område med de muligheder, dette indebærer for nye kvalitetsjob;

43. mener, at økoinnovation helt er i overensstemmelse med investeringsprioriteterne inden for forskning, innovation, klima og miljø i strukturfondenes næste programmeringsperiode;

44. fremhæver den afgørende rolle, som partnerskaber og synergieffekter mellem uddannelsessektoren, erhvervslivet og lokale og regionale myndigheder kan spille med hensyn til at yde den nødvendige erhvervsuddannelse, herunder færdigheder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, både for mænd og kvinder, sammen med karrierevejledning, kvalitetsbetonede betalte praktikantophold og uddannelsesmuligheder med en kombination af teori og praksis med henblik på at muliggøre bred adgang til de beskæftigelsesmuligheder og kvalitetsjob, som opstår gennem økoinnovation;

45. opfordrer medlemsstaterne til at give virksomheder, navnlig SMV'er, incitamenter til at øge investeringerne i F&U-aktiviteter i den private sektor; hilser i denne forbindelse handlingsplanen for økoinnovation velkommen;

46. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet på tværs af grænserne for at sikre udbredelse af teknologi og bedste praksis i hele EU og derved øge Europas konkurrenceevne;

47. opfordrer til fremme af udnyttelsen af de bedste økoinnovationer, navnlig i udviklingslande, hvor f.eks. en mere effektiv proces for fremstilling af trækul, komposteringstoiletter, anvendelsen af vedvarende energikilder, vandrensningssystemer og mange andre innovationer i betydelig grad og til relativt lave omkostninger kan forbedre livskvaliteten, forbedre sundheden og fremme bæredygtig virksomhedsoprettelse og beskæftigelse;

48. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til som led i en socialt ansvarlig omstilling til grønne job af høj kvalitet snarest muligt at anvende Den Europæiske Socialfond til programmer for opkvalificering, faglig uddannelse og efteruddannelse af ansatte.

Finansiering af økoinnovation

49. påpeger de gevinster, der kan opnås gennem finanspolitikkerne, og opfordrer medlemsstaterne til at flytte skatter fra arbejde over på ressourceanvendelse og forurening med henblik på at sætte skub i økoinnovationen;

50. opfordrer indtrængende Kommissionen til at definere miljøskadelige subsidier som "resultatet af en statslig foranstaltning, der indebærer en fordel for forbrugere eller producenter ved at give dem et tilskud til deres indkomst eller mindske deres omkostninger, men som samtidig modvirker en forsvarlig miljømæssig praksis"; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage konkrete planer for en gradvis udfasning af alle miljøskadelige subsidier i henhold til denne definition;

51. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gradvist at udfase alle miljøskadelige subsidier inden udgangen af 2020, herunder subsidier og finansiel støtte til fossile brændstoffer samt subsidier, som opmuntrer til ineffektiv udnyttelse af vedvarende ressourcer, samt til at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort via de nationale reformprogrammer;

52. fremhæver, at økoinnovation bør kunne opnå støtte fra de kommende EU-instrumenter og -mekanismer, der indgår i flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" og "Et ressourceeffektivt Europa", samt gennem samhørighedspolitikken efter 2013 og Horisont 2020;

53. finder det vigtigt, at økoinnovations- og miljøteknologier er økonomisk og konkurrencemæssigt bæredygtige på lang sigt; finder, at offentlig investeringsstøtte bør tilskynde til miljøvenlige produktionsmetoder i de tilfælde, hvor der ydes offentlig støtte;

54. påskønner mulighederne for at finansiere økoinnovation inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik samt under Cosme-, Horisont 2020- og Lifeprogrammet, men fastholder samtidig, at der bør stilles yderligere midler til rådighed for at øge den praktiske anvendelse af økoinnovationer, der allerede er udviklet;

55. opfordrer Kommissionen til at implementere de nødvendige instrumenter og afsætte tilstrækkelige budgetmidler til at sikre en problemløs overgang mellem rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og Horisont 2020 for så vidt angår økoinnovation, og til at mindske de proceduremæssige og økonomiske byrder for små og mellemstore virksomheder; påpeger, at ligelig deltagelse af de to køn i beslutningsprocessen i alle faser og aspekter af finansieringen er afgørende;

56. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at medtage økoinnovation i deres strategier for perioden 2014-2020 med henblik på at fremme grøn økonomi, vækst og nye arbejdspladser og således sikre, at oprettelsen af nye virksomheder foregår på lige konkurrencevilkår, samt understøtte samarbejdet mellem uddannelses-, erhvervs- og forskningssektoren;

57. fremhæver, at økoinnovationsinitiativet, selvom de nuværende prioriterede områder for indkaldelsen af økoinnovationsforslag for 2012 er begrænset til en række fokusområder, er et tværgående program, som støtter økoinnovative projekter i forskellige sektorer; fastholder derfor, at alle sektorer og erhvervsaktiviteter bør have mulighed for at opnå støtte;

58. opfordrer Kommissionen til specifikt at programmere klart definerede, målrettede og øgede midler til markedsintroduktionsprojekter, risikokapital, netværk og internationalisering af økoinnovationer og deres kommercialisering i EU gennem SMV'er;

59. mener i betragtning af, at nye virksomhedsmodeller er begyndt at undergrave de traditionelle forsyningskæder, at evnen til at tage højde for globaliseringen og dens virkninger for EU's økonomi og forsyningskæder gennem den næste finansieringsperiode bør afspejles bedre i økoinnovationsinitiativets prioriteter;

60. mener, at SMV'ers og kooperativers potentiale med hensyn til at fremme økoinnovation endnu ikke er fuldt udnyttet; opfordrer derfor til særlige finansieringsmuligheder for SMV'er og kooperativer med hensyn til økoinnovation;

61. er overbevist om, at der er behov for innovative finansieringsredskaber for at forbedre mulighederne for kapacitetsopbygning og netværksdannelse;

62. understreger, at denne forhøjelse af midlerne skal kombineres med en forenkling af finansieringsprocedurerne;

63. påpeger, at den fremtidige samhørighedspolitik omfatter en strategi for intelligent specialisering som en forhåndsbetingelse for, at EU-regionerne kan få støtte; tilskynder regionerne til at lancere oplysningskampagner rettet mod alle målgrupper med henblik på at integrere økoinnovation i de regionale og nationale strategier for intelligent specialisering:

64. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Indledning

I tider med økonomisk krise, høje arbejdsløshedstal, høje energipriser, knaphed på råvarer og afhængighed af import er bæredygtig jobskabelse og økonomisk vækst væsentligt for at sikre den sociale samhørighed. Innovation er et af de centrale midler til at nå dette mål og bør derfor fremmes. En af metoderne er gennem økoinnovation, der bygger på en kombination af miljøbeskyttelse og vækst, konkurrencedygtighed og jobskabelse.

Miljøvenlige innovationer er væsentlige for at nedbringe drivhusgasemissionerne, udnytte ressourcer såsom vand og råvarer mere effektivt, øge brugen af genanvendeligt materiale og fremstille kvalitetsprodukter med mindre indvirkning på miljøet – for blot at nævne nogle få eksempler – samt at udvikle mere miljøvenlige fremstillingsprocesser og tjenesteydelser.

Økoinnovation kan være mange ting – et nyt vandfilter til rensning af spillevand, tyndere og stærkere stål for at nedbringe spildet af materiale eller en forretningsmodel for salg af reparationstjenester i stedet for produkter. Eksempler på økoinnovation er også cykel- og bildelingsprojekter i mange europæiske byer, såsom Villo Velo-projektet i Bruxelles, Belgien.

Den nuværende situation og fremtidige udfordringer

Kommissionen fremmer i dag økoinnovation gennem demonstrations- og markedsintroduktionsprojekter, markedsbaserede finansielle instrumenter og offentlig-private partnerskaber under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP). Disse instrumenter indgår også i Horisont 2020-forslaget for at sikre kontinuiteten mellem CIP og Horisont 2020. Økoinnovationsprojekter bør logisk set være omfattet af de finansielle instrumenter for adgang til risikokapital, egenkapital- og gældsgarantiinstrumenterne.

Kommissionens første indkaldelse af forslag til økoinnovationsprojekter var i 2008. De nuværende prioriterede områder for indkaldelse af økoinnovationsforslag 2012 er: genanvendelse af materialer, bæredygtige byggeprodukter, føde- og drikkevareindustrien, vandsektoren og grønne virksomheder. For de kommende indkaldelser af forslag bør en udvidelse til alle sektorer og forretningsaktiviteter tages i betragtning.

Væksten inden for grøn teknologi i de senere år har vist, at investering i grøn vækst er en kæmpe økonomisk mulighed. Alt imens næsten alle sektorer har lidt store tab som følge af afmatningen, har den grønne sektor oplevet en faldende vækst men er dog stadig i vækst. Europæiske grønne virksomheder har efter skøn en årlig omsætning på 319 mia. EUR (2,5 % af EU's BNP) og beskæftiger i dag 3,4 millioner mennesker. Der blev skabt omkring 600.000 arbejdspladser på dette område mellem 2004 og 2008. Den årlige vækst i beskæftigelsen i alle undersektorer var omtrent 7 % i perioden 2000-2008. EU medvirker kraftigt i økoinnovationsprocessen med 30 % af verdensomsætningen og 50 % af verdens samlede vand- og affaldsforvaltning.

Gennem de senere år er der blevet skabt ca. en million nye grønne job, og i mange lande er grøn teknologi (også kendt under betegnelsen "ren teknologi") allerede en af de største arbejdsgivere i den europæiske økonomi. Den globale omsætning i sektoren for grøn teknologi forventes inden 2020 at fordobles til 3 100 mia. EUR. I Tyskland bidrager denne sektor allerede med 8 % af BNP, og denne andel forventes at stige til 14 % inden 2020. I Østrig arbejder for eksempel 4,8 % af alle arbejdstagere inden for sektoren med grønne arbejdspladser, som til trods for den økonomiske krise voksede med 0,6 % fra 2010 til 2011.

Hvad angår grønne job og vækst, bruges der i EU en bred vifte af forskellige fortolkninger. Grønne job ansås almindeligvis for at være de job, der var forbundet med beskyttelse af biodiversiteten og det naturlige miljø. Nu til dags omfatter de andre områder, såsom lavkulstofteknologier, energieffektivitet og kulstoffinansiering. Betegnelsen "grønne job" bruges i forskellige sammenhænge og tjener forskellige formål. Dette kan føre til forvridning af statistikker over grøn vækst. Kommissionen bruger en bredere definition end Eurostat, som understreger, at grønne teknologier og produkter skal have et miljøbeskyttelses- eller ressourceforvaltningsformål som deres primære formål. For at undgå vildledende statistikker over grønne arbejdspladser og vækstudvikling, bør der derfor udarbejdes en klart formuleret og mere afgrænset EU-omfattende definition på grønne arbejdspladser og grøn vækst. Et første skridt i retning af en mere præcis og forbedret definition ville være at integrere den offentlige transport i definitionen af sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser. En forbedret definition bør også omfatte visse minimumsstandarder for arbejdsvilkår. For at sikre væsentlige data bør de nettovirkninger for beskæftigelsen, som skabelsen af grønne job og vækst medfører, beregnes.

Ved at understøtte nye processer, teknologier og tjenesteydelser, der gør virksomhederne mere bæredygtige og skaber grønne arbejdspladser, bør både den europæiske lovgivningsmyndighed og medlemsstaterne og virksomhederne huske på, at økoinnovation ikke drejer sig om at skabe grønne job for enhver pris. Såvel socialt sunde og retfærdige arbejdsvilkår som miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed bør til enhver tid være de ledende principper.

Finansiering af økoinnovation

EU har udviklet en række instrumenter rettet mod miljømæssig innovation og iværksætteri. Der er på nuværende tidspunkt 433 mio. EUR til rådighed under EU's rammeprogram for konkurrenceevne og innovation til fremme af økoinnovation. For øjeblikket er der også finansieringsmuligheder for miljøtjenesteydelser og -teknologier under EU's finansieringsprogram Life+, der medfinansierer projekter, der bidrager til udvikling og demonstration af innovative politiktiltag, teknologier, metoder og instrumenter, der hovedsagelig er møntet på den offentlige sektor. Der er på nuværende tidspunkt afsat næsten 200 mio. EUR til støtte for markedsintroduktionsprojekter for økoinnovation, der udstrækker sig til virksomhedssektoren.

EU's nye Horisont 2020-program for forskning og innovation, der omfatter perioden 2014-2020, er det finansielle instrument til gennemførelse af innovation i EU. Under den næste flerårige finansielle ramme (MFF 2014-2020) dækkes økoinnovationsinitiativet også gennem Life (programmet for miljø- og klimaindsatsen 2014-2020) for så vidt som der ikke sker overlapning med Horisont 2020.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (19.9.2013)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik
(2012/2294(INI))

Ordfører for udtalelse: Phil Bennion

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til Europa 2020-strategien, som opfordrer til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

–   der henviser til det nye instrument "ungdomsgarantien",

–   der henviser til Eurofounds rapport fra januar 2013 med titlen "Grønnere industrier i EU: foregribelse og styring af indvirkningen på antallet og kvaliteten af job" og Eurofounds database med casestudier,

–   der henviser til Eurofounds rapport fra 2011 med titlen "Arbejdsmarkedsrelationerne og bæredygtighed: Arbejdsmarkedsparternes rolle i overgangen til en grøn økonomi",

A. der henviser til, at økoinnovation er hjørnestenen i EU's udvikling af en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig vækststrategi, som skal føre til beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet i en række forskellige sektorer;

B.  der henviser til, at der er en bekymrende stigning i ungdomsarbejdsløsheden og et stort behov for politikker, der skaber flere og bedre beskæftigelsesmuligheder for unge;

C. der henviser til, at denne ændring kan føre til en stabilisering af beskæftigelsen og en vækst i antallet af arbejdspladser med betydelige spillovereffekter; der henviser til, at man der, hvor der er blevet indført pålidelige rammebetingelser, kan notere en jævn stigning i beskæftigelsesmulighederne og jobsikkerheden, som stabiliseres gennem stigende eksport;

D. der henviser til, at Kommissionens "nye kvalifikationer til nye job"-initiativ, som anerkender samarbejdet med EU's medlemsstater, er blevet budt velkommen af Parlamentet;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi henviser til ILO's definition af bæredygtige arbejdspladser og understreger, at økoinnovation spiller en vigtig rolle i alle industri- og fremstillingssektorer;

1.  bemærker potentialet for direkte og indirekte jobskabelse af høj kvalitet gennem fuld gennemførelse af Europa 2020-strategien; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på dette område; bifalder Kommissionens fremme af en integreret strategi for grøn vækst som led i flagskibsinitiativet "Innovation i EU" og især handlingsplanen for økoinnovation som et skridt i den rigtige retning;

2.  understreger, at vellykkede økoinnovationer kræver mere målrettede og langsigtede investeringer, som især skal omfatte områderne uddannelse og erhvervsuddannelse, forskning og udvikling, infrastruktur osv.;

3.  noterer sig de mange forskelligartede beskæftigelsesmuligheder på varierende kvalifikationsniveauer, der er åbnet op for gennem økoinnovation, herunder arbejdspladser inden for miljødesign, forskning, udvikling og innovation og videnindustrien, som kræver et højt uddannelsesniveau, men også de opgaver i produktionssektoren, som kræver mere praktiske færdigheder; bemærker, at økoinnovationer, som forbedrer eller ændrer produktionskæden, kan foreslås af arbejdstagere på alle niveauer;

4.  bemærker, at der for at opfylde Europa 2020-strategiens mål for beskæftigelse og udnytte jobpotentialet ved en ny bæredygtig økonomi er behov for at øge energieffektiviteten inden for boligbyggeri og øge andelen af vedvarende energiformer, miljøteknologi, bæredygtig transport og mobilitet, bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri og rådgivning gennem miljøtjenester samt genbrug/genanvendelse, produktionsprocesser med lavt ressourceforbrug og lukket kredsløb for materialers levetid, miljøvenligt design og investeringer i vidensektoren; konstaterer, at servicesektoren og den socioøkonomiske sektor også rummer et stort grønt beskæftigelsespotentiale;

5.  er fast overbevist om, at miljøpolitik baseret på markedsøkonomi kan blive en katalysator for vækst og beskæftigelse i alle grene af økonomien, og understreger, at forudsigelige, investeringsvenlige rammebetingelser udgør det grundlag, der vil gøre det muligt for innovative virksomheder at udnytte disse muligheder bedst muligt til fordel for miljøet og arbejdstagerne;

6.  erkender, at den økonomiske overgang til nye erhvervsnicher kan tiltrække den unge generation af arbejdstagere og medføre nye beskæftigelsesmuligheder inden for det økoinnovative spektrum;

7.  understreger betydningen af økoinnovationer, som kan anvendes i forbindelse med boliger, ejendomme og landejendomme, fordi de giver borgere mulighed for selv at deltage aktivt og mikrovirksomheder mulighed for at skabe beskæftigelse, f.eks. inden for lokal behandling og genbrug af affald, energiproduktion og -besparelse og inden for andre områder af økoinnovation;

8.  erkender, at økoinnovation åbner klare muligheder for nye nichevirksomheder, idet SMV'er, iværksættere, selvstændige og entreprenører får mulighed for at drage fordel af nye markeder og forretningsmodeller, og giver eksisterende traditionelle økonomiske sektorer mulighed for at gøre eksisterende arbejdspladser grønnere gennem tilpasning til bæredygtige og ressourcebesparende produktions- og arbejdsmetoder;

9.  anbefaler, at unges kreative og innovative potentiale til at bidrage til en bæredygtig udvikling fremmes, og at deres adgang til finansiering forbedres;

10. fremhæver de dobbelte miljømæssige og økonomiske fordele ved overgang til en grøn, bæredygtig økonomi i form af at skabe bæredygtige arbejdspladser både i EU og i udviklingslandene gennem øget deltagelse i innovative brændstof- og materialeproduktioner, og de beskæftigelsesmuligheder, der opstår som følge af forarbejdningen og distributionen af biomaterialer til erhvervslivet, offentlige, private og indenlandske forbrugere; understreger, at disse muligheder bør skabe bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet for både faglærte og ufaglærte arbejdstagere; erkender, at der bør udarbejdes en stabil, langsigtet lovramme til fremme af bæredygtighed ved hjælp af eksisterende finansielle instrumenter;

11. bemærker de komplekse udfordringer i forbindelse med bl.a. fødevaresikkerhed, klimaændringer, jordbundskvalitet, råmaterialeknaphed og overgangen til vedvarende energisystemer og energieffektivitet; erkender, at økoinnovation kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at imødegå mange af disse udfordringer; gentager, at en sådan overgang kræver en helhedsorienteret tilgang, der omfatter uddannelse, erhvervsuddannelse, kompetenceudvikling, forskning og innovation, investering og udvikling af infrastrukturen i den private og offentlige sektor, som alle bidrager til forskelligartede og bæredygtige beskæftigelsesmuligheder;

12. understreger de potentielle synergieffekter ved økoinnovation med hensyn til at skabe bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet, beskytte miljøet og mindske den økonomiske afhængighed;

13. bemærker især betydningen af adgang til passende erhvervsuddannelse og udvikling af færdigheder inden for rammerne af økoinnovation, både for at stille den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiverne og for at give unge den nødvendige viden og de rette færdigheder og kompetencer til at få adgang til de nye innovative beskæftigelsesmuligheder og lette arbejdstageres overgang fra sektorer i tilbagegang til nye grønne sektorer, der er på vej frem; fremhæver i denne henseende muligheden for lærlingeuddannelser i landdistrikter og andre former for erhvervsuddannelse for at udvikle disse nye færdigheder;

14. understreger, at forskning udgør grundlaget for innovation og økoinnovation; påpeger det store vækstpotentiale ved økoinnovation og Europas chance for at blive en leder på verdensplan på dette område med de muligheder, dette indebærer for nye arbejdspladser af høj kvalitet;

15. opfordrer til fremme af anvendelsen af de bedste økoinnovationer, navnlig i udviklingslande, hvor f.eks. en mere effektiv proces for fremstilling af trækul, komposteringstoiletter, anvendelsen af vedvarende energikilder, vandrensningssystemer og mange andre innovationer i betydelig grad og til relativt lave omkostninger kan forbedre livskvaliteten, forbedre sundheden og fremme en bæredygtig iværksætterånd og beskæftigelse;

16. fremhæver den afgørende rolle, som partnerskaber og synergieffekter mellem virksomheder, uddannelsessektoren og lokale og regionale myndigheder kan spille med hensyn til at yde den nødvendige erhvervsuddannelse, herunder færdigheder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, både for mænd og kvinder, sammen med karrierevejledning, betalte praktikantophold af høj kvalitet og tostrengede uddannelsesmuligheder med henblik på at muliggøre bred adgang til beskæftigelsesmuligheder og arbejdspladser af høj kvalitet, som opstår gennem økoinnovation;

17. opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde virksomheder, navnlig SMV'er, incitamenter for at fremme større private investeringer i F&U-aktiviteter; glæder sig i denne forbindelse over handlingsplanen for økoinnovation;

18. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet på tværs af grænserne for at sikre udbredelse af teknologi og bedste praksis i hele EU og derved øge Europas konkurrenceevne;

19. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til så snart som muligt at anvende ESF til programmer for opkvalificering, erhvervsuddannelse og omskoling af ansatte som led i deres bestræbelser på at sørge for en socialt ansvarlig overgang til grønne arbejdspladser af høj kvalitet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

18.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Heinz K. Becker, Phil Bennion, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Minodora Cliveti, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Traian Ungureanu, Andrea Zanoni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Claudette Abela Baldacchino, Georges Bach, Jürgen Creutzmann, Sergio Gutiérrez Prieto, Anthea McIntyre, Ria Oomen-Ruijten, Antigoni Papadopoulou

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (2.7.2013)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik
(2012/2294(INI))

Ordfører for udtalelse: Jens Nilsson

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at økoinnovationskonceptet er meget bredt, da det er defineret som alle former for innovation, der tilsigter at nå målsætningen om bæredygtig udvikling ved at mindske negative miljøpåvirkninger eller ved at opnå en mere effektiv og ansvarlig ressourceudnyttelse;

2.  støtter Kommissionens flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien om at gennemføre overgangen til en bæredygtig økonomi nu; understreger endvidere, at målrettede investeringer i den økologiske omstilling i regionerne i EU er et meget nyttigt instrument til at opnå de strategiske mål om regional konvergens og territorial samhørighed;

3.  betoner, at økoinnovation har uudnyttede miljømæssige muligheder, da den forventes at bidrage til at reducere CO2-emissionerne gennem blandt andet øget anvendelse af genbrugsmaterialer og vedvarende materialer samt fremstilling af kvalitetsprodukter, der har færre konsekvenser for miljøet, og ved at fremme mere miljøvenlige produktionsprocesser og tjenesteydelser; påpeger, at der er finanspolitiske fordele, når økoinnovations potentialer udnyttes fuldt ud, og at der kan opnås effektivitetsforbedringer, ikke mindst på det budgetmæssige område; fremhæver, at der er behov for at målrette tiltag for at fjerne flaskehalse og forhindringer, der ligger i vejen for kommercialisering af økoinnovation, og for at afsætte disse produkter og tjenesteydelser på verdensmarkedet;

4.  mener, at alle former for økoinnovation bør bidrage til bæredygtig regional vækst og til opfyldelse af Unionens miljømål;

5.  fremhæver, at økoinnovation bør kunne opnå støtte fra de kommende EU-instrumenter og -mekanismer, der indgår i flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" og "Et ressourceeffektivt Europa", samt gennem samhørighedspolitikken efter 2013 og Horisont 2020; understreger behovet for at integrere økoinnovationskonceptet i alle politikker;

6.  fremhæver, at økoinnovationsinitiativet, selvom de nuværende prioriterede områder for indkaldelsen af økoinnovationsforslag for 2012 er begrænset til en række fokusområder, er et tværgående program, som støtter økoinnovative projekter i forskellige sektorer; gentager derfor, at alle sektorer og erhvervsaktiviteter bør være støtteberettigede;

7.  påpeger, at den fremtidige samhørighedspolitik omfatter en strategi for intelligent specialisering som en forhåndsbetingelse for, at EU-regionerne kan få støtte, og tilskynder regionerne til at lancere oplysningskampagner, der sigter mod alle målgrupper med henblik på at integrere økoinnovation i de regionale og nationale strategier for intelligent specialisering;

8.  mener, at økoinnovation helt er i overensstemmelse med investeringsprioriteterne inden for forskning, innovation, klima og miljø i den kommende strukturfondsprogramperiode;

9.  fremhæver, at potentialet for at skabe regional vækst, beskæftigelsesmuligheder og miljøfordele i vid udstrækning stadig er uudnyttet, selv om der i dag findes 3,4 mio. jobs i økoindustrierne, der har en anslået årlig omsætning på 319 mia. EUR, og erindrer i den forbindelse om, at omkostningerne ved at forholde sig passiv vil være høje;

10. understreger vigtigheden af lokalt og regionalt ejerskab gennem aktiv inddragelse af offentlige og private aktører samt af civilsamfundet i politikker og tiltag, der fremmer økoinnovation.

11. henstiller, at der gøres en indsats for at sikre, at de unges kreative og innovative potentiale bidrager til en bæredygtig udvikling, og at deres adgang til finansiering forbedres.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

20.6.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Francesca Barracciu, Jean-Jacob Bicep, Victor Boştinaru, John Bufton, Alain Cadec, Nikos Chrysogelos, Rosa Estaràs Ferragut, Brice Hortefeux, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Vincenzo Iovine, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva Kekuš, Constanze Angela Krehl, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Ana Miranda, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Giommaria Uggias

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Miroslav Ouzký, Marit Paulsen

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

25.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Elena Oana Antonescu, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Sergio Berlato, Lajos Bokros, Franco Bonanini, Milan Cabrnoch, Spyros Danellis, Chris Davies, Jill Evans, Elisabetta Gardini, Matthias Groote, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Gilles Pargneaux, Andrés Perelló Rodríguez, Mario Pirillo, Pavel Poc, Oreste Rossi, Richard Seeber, Dubravka Šuica, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Thomas Ulmer, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Margrete Auken, Erik Bánki, Mark Demesmaeker, Jutta Haug, Marusya Lyubcheva, Miroslav Mikolášik, Vittorio Prodi, Kārlis Šadurskis, Rebecca Taylor, Anna Záborská, Andrea Zanoni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Ioan Enciu, Sabine Lösing, Kerstin Westphal