BETÆNKNING med Europa-Parlamentets henstillinger til Europa-Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
1.6.2015 - (2014/2228(INI))
Udvalget om International Handel
Ordfører: Bernd Lange
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EU-direktiverne om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) mellem EU og USA, som blev vedtaget af Rådet den 14. juni 2013[1] og afklassificeret og gjort tilgængelige for offentligheden af Rådet den 9. oktober 2014
– der henviser til artikel 168-191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og særlig forsigtighedsprincippet i artikel 191, stk. 2,
– der henviser til fælleserklæringen fra topmødet mellem EU og USA den 26. marts 2014[2],
– der henviser til fælleserklæringen af 20. marts fra medlem af Kommissionen Cecilia Malmström og USA's handelsrepræsentant Michael Froman om udelukkelsen af offentlige tjenesteydelser fra handelsaftaler mellem EU og USA;
– der henviser til Rådets konklusioner om TTIP af 20. marts 2015,
– der henviser til Rådets konklusioner om TTIP af 21.november 2014[3],
– der henviser til fælleserklæringen af 16. november 2014 fra USA's præsident Barak Obama, Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, Det Forenede Kongeriges premierminister David Cameron, Tysklands kansler Angela Merkel, Frankrigs præsident François Hollande, Italiens premierminister Matteo Renzi og Spaniens premierminister Mariano Rajoy efter deres møde i forbindelse med G20-topmøet i Brisbane i Australien[4],
– den henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26. og 27. juni 2014[5],
– der henviser til kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer af 15. juli 2014 til den næste Kommissionen med titlen "A New Start for Europe: My Agenda for Jobs, Growth, Fairness and Democratic Change"[6],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2014 til kommissærkollegiet om åbenhed i TTIP-forhandlingerne (C(2014)9052)[7], til Kommissionens afgørelser af 25. november 2014 om offentliggørelse af oplysninger om møderne mellem Kommissionens medlemmer eller organisationerne og selvstændige erhvervsdrivende (C(2014(9051), til offentliggørelsen af oplysninger om møderne mellem Kommissionens generaldirektører og organisationerne eller selvstændige erhvervsdrivende (C(2014)9048), til dommen og udtalelsen fra Den Europæiske Unions Domstol (C-350/12 P, 2/13 (2), 1/09 (3)) om adgang til institutionernes dokumenter og til afgørelsen af 6. januar 2015 fra Den Europæiske Ombudsmand som afslutning på initiativundersøgelsen (OI/10/2014/RA) om Kommissionens behandling af anmodninger om oplysninger og aktindsigt (åbenhed);
– der henviser til fælleserklæringen fra topmødet mellem EU og USA af 3. december 2014[8],
– der henviser til EU's integrerede tilgang til fødevaresikkerhed ("fra jord til bord"), som blev vedtaget i 2004[9],
– der henviser til Kommissionens rapport af 13. januar 2015 om online offentlig høring om beskyttelse af investeringer og investor-to-state tvistbilæggelse (ISDS) i TTIP (SWD (2015) 0003),
– der henviser til EU's tekstforslag, der er fremlagt til drøftelse med USA i TTIP-forhandlingsrunderne, især dem der er blevet afklassificeret og offentliggjort af Kommissionen, blandt andet EU-positionspapirerne:" TTIP regulatory issues - engineering industries" [10], "Test–case on functional equivalence: proposed methodology for automotive regulatory equivalence"[11], og "Trade and sustainable development chapter/labour and environment: EU paper outlining key issues and elements for provisions in the TTIP"6 og tekstforslagene vedrørende tekniske handelshindringer (TBT)[12], sanitary and phytosanitary measures (sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger) (SPS)[13], told- og samhandelslempelser[14], små og mellemstore virksomheder (SMV'er)[15], mulige konkurrencebestemmelser om konkurrence, mulige bestemmelser om statslige virksomheder og virksomheder, der er blevet indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder eller privilegier[16], eventuelle bestemmelser om tilskud[17], og tvistbilæggelse[18], indledende bestemmelser om lovgivningsmæssigt samarbejde[19],
– der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget om "Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)" (ECOS-V-063), vedtaget på den 110. plenarforsamling (den 11.-13. februar 2015) og udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Transatlantiske handelsforbindelser og EØSU's synspunkter om øget samarbejde og en eventuel frihandelsaftale mellem EU og USA,
– der henviser til den endelige rapport af 28. april 2014 fra ECORYS til Kommissionen med en konsekvensanalyse af bæredygtigheden af handelen som baggrund for forhandlingerne om en samlet handels- og investeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater[20],
– der henviser til Kommissionens rapport fra 2015 om "Handels- og investeringshindringer[21],
– der henviser til den detaljerede vurdering af Europa-Kommissionens konsekvensanalyse om EU's og USA's transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, som blev offentliggjort i april 2014 af Center for Europæiske Politiske Undersøgelser for Parlamentet
– der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 23. oktober 2012 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA[22], beslutning af 23. maj 2013 om EU-forhandlinger om en handels- og investeringsaftale med USA[23] og beslutning af 15. januar 2015 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2013[24],
– der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 4, og artikel 52,
– der henviser til betænkning fra udvalget om International Handel og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Kultur og Uddannelse, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0175/205);
A. der henviser til, at eksport gennem handel og vækst gennem investeringer er de vigtigste drivkræfter bag jobskabelse og økonomisk vækst, som ikke kræver offentlige investeringer;
B. der henviser til, at EU's BNP er stærkt afhængigt af handel og eksport og nyder godt af regelbaseret handel og regelbaserede investeringer, og til, at en ambitiøs og afbalanceret aftale med USA kan skabe grundlaget for en genindustrialisering af Europa og bidrage til at nå 2020-målet om en forøgelse af den del af EU's BNP, der genereres af industrien, fra 15 % til 20 % ved at styrke den transatlantiske handel med varer og tjenesteydelser; der henviser til, at den kan skabe muligheder for især små og mellemstore virksomheder, mikrovirksomheder (som defineret i henstilling COM 2003/361/EF), klynger og virksomhedsnetværk, som i uforholdsmæssig højere grad end større virksomheder lider under ikke-toldmæssige handelshindringer, da sidstnævnte har stordriftsfordele, som gør det nemmere for dem at komme ind på markederne på begge sider af Atlanterhavet; der henviser til, at en aftale mellem de to største økonomiske blokke i verden også vil gøre det muligt at udarbejde standarder, normer og regler, som vil blive vedtaget på verdensplan, som også vil være til fordel for tredjelande, og som vil forhindre en yderligere fragmentering af verdenshandelen; der henviser til, at mislykkede forhandlinger om en aftale vil gøre det muligt for andre tredjelande med andre standarder og værdier at indtage denne rolle i stedet for;
C. der henviser til, at ni EU-medlemsstater allerede har indgået bilaterale aftaler med USA, hvilket bevirker, at der under TTIP-forhandlingerne kan hentes inspiration fra god praksis, og så de vanskeligheder, som disse medlemsstater har oplevet, kan tackles bedre;
D. der henviser til, at de seneste kriser ved EU's grænser og udviklingen i verden viser, at der er behov for at investere i global styring og et system baseret på regler og værdier;
E. der henviser til, at den voksende indbyrdes sammenhæng mellem de globale markeder – op til 40 % af de europæiske industriprodukter fremstilles på grundlag af importerede produkter – gør det særdeles vigtigt, at de politiske beslutningstagere former og fremmer integrationen af markederne; der henviser til, at industriproduktionen i stadig højere grad vil foregå inden for globale værdikæder, og til, at hensigtsmæssige handelsregler og fjernelse af unødvendige hindringer er afgørende for skabelsen af merværdi, og opretholdelse og udvikling af et stærkt, konkurrencedygtig og diversificeret industrigrundlag i Europa;
F. der henviser til, at EU's forsøg på at imødegå problemerne i forbindelse med klimaændringer og miljø- og forbrugerbeskyttelse har resulteret i store reguleringsmæssige omkostninger for virksomhederne i EU samt høje priser på energiråstoffer og elektricitet, hvilket - hvis der ikke tages hensyn til det i TTIP - kan fremskynde processen med udflytning, afindustrialisering og tab af arbejdspladser, hvorved EU's målsætninger for genindustrialisering og beskæftigelse vil blive truet, hvilket også vil være i strid med selve de politiske målsætninger, som man søger at opfylde med EU-bestemmelserne;
G. der henviser til, at en velkonstrueret handelsaftale kan bidrage til at udnytte mulighederne ved globaliseringen; der henviser til, at en stærk og ambitiøs aftale ikke blot bør fokusere på en nedbringelse af toldtarifferne og de ikke-toldmæssige handelshindringer, men bør tjene som redskab til at beskytte arbejdstagerne, forbrugerne og miljøet; der påpeger, at en stærk og ambitiøs handelsaftale er en mulighed for at skabe nogle rammer ved at styrke reguleringen og bringe den op til de højeste standarder i overensstemmelse med vores fælles værdier og dermed forhindre social og miljømæssig dumping, samtidig med at der sikres det højeste forbrugerbeskyttelsesniveau på baggrund af den fælles målsætning om åben konkurrence på lige vilkår;
H. der henviser til, at fælles høje standarder ikke blot er i forbrugernes interesse, men at konvergens ligeledes er i erhvervslivets interesse, eftersom de højere omkostninger, der hidrører fra højere standarder, opvejes af øgede stordriftsfordele på et potentielt marked med 850 millioner forbrugere;
I. der henviser til, at tidligere handelsaftaler har medført betydelige fordele for den europæiske økonomi, men at det er vanskeligt under forhandlingerne at vurdere og spå om de reelle konsekvenser af TTIP for økonomien både i EU og i USA, idet undersøgelser giver modstridende resultater; der henviser til, at TTIP ikke vil løse langvarige økonomiske strukturproblemer og deres underliggende årsager i EU, men bør ses som et led i en bredere europæisk strategi for jobskabelse og vækst, og til, at forventningerne til TTIP bør stå i et rimeligt forhold til det ambitionsniveau, der tilstræbes under forhandlingerne;
J. der henviser til, at konsekvenserne af den russiske embargo klart har påvist den fortsatte geopolitiske relevans af landbruget, betydningen af at have adgang til forskellige landbrugsmarkeder og behovet for stærke og strategiske handelspartnerskaber med pålidelige handelspartnere;
K der henviser til, at det er vigtigt for det europæiske landbrug, at der sikres en gensidig fordelagtig handelsaftale med USA for at fremme Europas stilling som en central aktør på verdensmarkedet, uden at kvalitetsnormerne for europæiske landbrugsprodukter og fremtidige forbedringer af disse normer undergraves, men at det også er vigtigt, at den europæiske landbrugsmodel og erhvervets økonomiske og sociale overlevelsesevne sikres;
L. der henviser til, at handel og investeringsstrømme ikke er et mål i sig selv, og til, at de almindelige borgeres, arbejdstagernes og forbrugernes velfærd sammen med bedre muligheder for erhvervslivet, der er drivkraften bag vækst og beskæftigelse skal være de kriterier, som en handelsaftale vurderes efter; der henviser til, at TTIP bør kunne betragtes som en model for gode handelsaftaler, der opfylder disse krav, så den kan tjene som model for fremtidige forhandlinger med andre handelspartnere;
M. der henviser til, at det er nødvendigt med en vis fortrolighed under forhandlingerne for at opnå et ordentligt resultat, men at den begrænsede åbenhed, som var kendetegnende for forhandlingerne tidligere, har ført til manglende demokratisk kontrol med forhandlingsprocessen;
N. der henviser til, at Kommissionens formand, Juncker, i sine politiske retningslinjer klart har understreget, at han ønsker en afbalanceret og fornuftig handelsaftale med De Forende Stater og at - selv om EU og USA kan gøre væsentlige fremskridt i anerkendelsen af hinandens produktstandarder og arbejde hen imod transatlantiske standarder -, EU ikke vil ofre sine standarder for (fødevare)sikkerhed, sundhed, dyresundhed samt social-, miljø- og databeskyttelse og den kulturelle mangfoldighed, idet han mindede om, at sikkerheden af den mad, vi spiser, og beskyttelsen af europæernes personoplysninger og tjenesteydelser af almen interesse ikke står til forhandling, medmindre formålet er at opnå et højere beskyttelsesniveau;
O. der henviser til, at det er vigtigt at sikre en tilfredsstillende afslutning på forhandlingerne om Safe Harbor-aftalen og paraplyaftalen om databeskyttelse;
P. der henviser til, at Juncker i sine politiske retningslinjer også har gjort det klart, at han ikke vil acceptere, at domstolenes jurisdiktion i medlemsstaterne indskrænkes af særlige ordninger for tvistbilæggelse i forbindelse med investeringer; der henviser til, at der nu, hvor resultaterne af den offentlige høring om investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) i TTIP foreligger, for øjeblikket – under hensyntagen til de indgivne bidrag – er overvejelser i gang inden for og mellem de tre EU-institutioner, samtidig med at der foregår meningsudvekslinger med civilsamfundet og erhvervslivet, om den bedste måde, hvorpå der kan opnås investeringsbeskyttelse og ligebehandling af investorer, samtidig med at staterne bibeholder deres ret til at regulere;
Q. der henviser til, at Parlamentet fuldt ud støtter både Rådets afgørelse om at afklassificere forhandlingsdirektiverne og Kommissionens åbenhedsinitiativ; der henviser til, at den livlige offentlige debat i hele EU om TTIP har påvist behovet for, at TTIP-forhandlingerne foregår på en mere gennemskuelig og inkluderende måde, som tager hensyn til de bekymringer, EU-borgerne rejser, og hvor forhandlingsresultaterne formidles til offentligheden;
R. der henviser til, at der siden juli 2013 er blevet ført forhandlinger mellem USA og EU, men at der endnu ikke er vedtaget nogen fælles tekst;
S. der henviser til, at TTIP ventes at blive en blandet aftale, som skal ratificeres af Europa-Parlamentet og alle 28 EU-medlemsstater;
1. retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om TTIP følgende henstillinger til Kommissionen, der:
(a) hvad anvendelsesområdet og den større sammenhæng angår, opfordres til:
(i) at sikre, at gennemskuelige TTIP-forhandlinger fører til en ambitiøs, samlet, og afbalanceret handels- og investeringsaftale af høj kvalitet, som fremmer bæredygtig vækst med fælles fordele for alle medlemsstater og med fælles og gensidige fordele for begge parter, styrker den internationale konkurrence og åbner op for nye muligheder for europæiske virksomheder, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, understøtter skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet for europæiske borgere og er til direkte gavn for de europæiske forbrugere; at have for øje, at aftalens indhold og gennemførelsen af den er vigtigere end hurtigheden af forhandlingerne; understreger, at det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er det vigtigste projekt mellem EU og USA i den senere tid, og at det vil puste nyt liv i det transatlantiske partnerskab som helhed og ikke kun på handelsområdet; understreger, at en vellykket afslutning på forhandlingerne har stor geopolitisk betydning;
(ii) at understrege, at de tre hovedområder af TTIP-forhandlingerne – en ambitiøs forbedring af den gensidige markedsadgang (for varer, tjenesteydelser, investeringer og offentlige indkøb på alle myndighedsniveauer), nedbringelse af de ikke toldmæssige handelshindringer og forbedring af den reguleringsmæssige kompatibilitet med udvikling af fælles regler til løsning af fælles globale handelsproblemer og udnyttelse af fælles globale handelsmuligheder – er lige vigtige og skal indgå i en samlet pakke; at sikre, at TTIP-aftalen er ambitiøs og bindende på alle myndighedsniveauer på begge sider af Atlanten og fører til vedvarende gensidig åbenhed på markedet og handelslettelse i praksis, og at være særlig opmærksom på strukturelle tiltag til opnåelse af bedre transatlantisk samarbejde, samtidig med at man opretholder de gældende reguleringsstandarder og den eksisterende forbrugerbeskyttelse og forhindrer social, skattemæssig og miljømæssig dumping;
(iii) at være opmærksom på den strategiske betydning af de økonomiske forbindelser mellem EU og USA generelt og af TTIP i særdeleshed, blandt andet som en mulighed for at fremme de principper og værdier, EU og USA inden for regelbaserede rammer er fælles om og hylder, og at fastlægge en fælles tilgang til og vision for verdenshandelen og for investerings- og handelsrelaterede spørgsmål f.eks. i form af høje standarder, normer og bestemmelser, for derigennem at udvikle en bredere transatlantisk vision og et fælles sæt af strategiske mål; at tage i betragtning, at TTIP som følge af størrelsen af det transatlantiske marked er en lejlighed til af forme og reguleret det internationale handelssystem, så det sikres, at begge blokke trives i en indbyrdes forbundet verden;
(iv) i lyset af den seneste tids positive udvikling i Verdenshandelsorganisationen (WTO) navnlig at sikre, at en aftale med USA kommer til at fungere som et springbræt for bredere handelsforhandlinger og ikke forudskikker eller modvirker WTO-processen; at erkende, at bilaterale og flersidede handelsaftaler generelt bør anses som den næstbedste løsning og ikke må forhindre bestræbelserne på at opnå betydelige forbedringer på multilateralt plan; at sikre synergi mellem TTIP-aftalen og andre handelsaftaler, som der forhandles om for øjeblikket;
(v) at tage hensyn til, at TEUF definerer EU's handelspolitik som en integreret del af EU's samlede optræden udadtil, og derfor at foretage en evaluering af konsekvenserne af den endelige aftale med erkendelse af både fordele som f.eks. nemmere markedsadgang som følge af fælles transatlantiske standarder og risici som f.eks. omledning af handel fra udviklingslandene som følge af undergravning af toldpræferenceordningerne;
(vi) at sikre, at aftalen garanterer fuld overholdelse af EU’s standarder for grundlæggende rettigheder gennem indføjelsen af en juridisk bindende menneskerettighedsklausul med udsættende virkning som en fast bestanddel af EU’s handelsaftaler med tredjelande;
(b) hvad markedsadgang angår, opfordres til:
(i) at sikre, at tilbud om markedsadgang på de forskellige områder er gensidige, lige ambitiøse og afspejler begge parters forventninger, og at der er balance mellem de forskellige forslag for disse områder;
(ii) at tilstræbe at fjerne alle toldafgifter, idet der dog tages hensyn til, at det under forhandlingsprocessen vil være nødvendigt at indgå aftale om en udtømmende liste over en række følsomme landbrugs- og industriprodukter hos begge parter, idet det bemærkes, at den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) kunne være et godt udgangspunkt i denne henseende for fastsættelse af overgangsperioder eller kvoter for eller endog i få tilfælde for udelukkelse af de mest følsomme produkter;
(iii) i overensstemmelse med forhandlingsmandatet at bestræbe sig til det yderste på at få indføjet en beskyttelsesklausul i aftalen, som kan bringes i anvendelse i tilfælde af, at en stigning i indførslen af et bestemt produkt truer med alvorligt at skade den indenlandske fødevareproduktion;
(iv) at holde sig for øje, at EU er den største handelsblok i verden, og at den derfor har vigtige offensive interesser i den højt specialiserede servicesektor, for eksempel inden for ingeniørvirksomhed og andre liberale erhverv samt telekommunikations-, finans- og transporttjenester;
(v) at øge markedsadgangen for tjenesteydelser i overensstemmelse med "hybridliste-tilgangen", hvor der anvendes positivlister for markedsadgang, så tjenesteydelser, der skal gøres tilgængelige for udenlandske virksomheder, udtrykkeligt nævnes, mens nye tjenesteydelser udelukkes, idet man sikrer, at stilstands- og "bordet fanger"-klausuler kun gælder for ikkediskriminationsbestemmelser og giver mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet til at få tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse tilbage under offentlig kontrol, samtidig med at der tages hensyn til fremvæksten af nye innovative tjenesteydelser, mens der anvendes en negativlistetilgang i forbindelse områder, som forbliver under national behandling;
(vi) at sikre, at forhandlingerne på rationel vis behandler og fjerner de nuværende restriktioner i USA for sø- og lufttransporttjenester, der ejes af europæiske virksomheder, som følge af den amerikanske lovgivning (f.eks. Jones Act, Foreign Dredging Act, Federal Aviation Act og US Air Cabotage law), og kapitalrestriktionerne for udenlandsk ejerskab af luftfartsselskaber, hvilket i væsentlig grad hindrer EU-selskabers markedsadgang og innovationen i USA;
(vii) at bygge videre på fælleserklæringen, som er udtryk for forhandlernes klare tilsagn om at udelukke nuværende og fremtidige tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra TTIP-aftalens anvendelsesområde (herunder men ikke begrænset til vand, sundhed, sociale tjenesteydelser, socialsikringsordninger og uddannelse), for at sikre, at nationale og i givet fald lokale myndigheder bibeholder den ubetinget ret til at indføre, tilpasse, opretholde eller ophæve foranstaltninger vedrørende bestilling, tilrettelæggelse, finansiering og levering af offentlige tjenesteydelser i overensstemmelse med traktaterne og EU's forhandlingsmandat; denne undtagelse finder anvendelse, uanset hvordan tjenesteydelserne leveres og finansieres.
(viii) at arbejde hårdt for at sikre gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, navnlig gennem skabelsen af en juridisk ramme sammen med de forbundsstater, der har lovgivningsmæssige beføjelser på dette område, for at sætte medlemmer af de liberale erhverv fra EU og USA i stand til at udøve deres virksomhed på begge sider af Atlanterhavet og for at lette mobiliteten for investorer, de liberale erhverv samt højtuddannede faglære arbejdere og teknikere mellem EU og USA inden for de sektorer, der er omfattet af TTIP;
(ix) at være opmærksom på, at visumfaciliteter for europæiske leverandører af varer og tjenesteydelser er af afgørende betydning for at kunne udnytte fordelene ved aftalen og som led i forhandlingerne at øge det politiske pres på USA for at få det til at garantere fuldstændig visumgensidighed for og ligebehandling af alle EU-borgere i medlemsstaterne uden forskelsbehandling med hensyn til adgang til USA;
(x) at koble forhandlinger om markedsadgang for finansielle tjenesteydelser sammen med en gradvis harmonisering af reguleringen af finanssektoren på højeste plan med henblik på at fremme indførelsen af og overensstemmelsen mellem den nødvendige regulering for at styrke den finansielle stabilitet, at sikre tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne af finansielle tjenesteydelser og at støtte de igangværende samarbejdsbestræbelser i andre internationale fora, såsom Baselkomitéen om Banktilsyn og Komiteen for Finansiel Stabilitet; at sikre, at disse samarbejdsbestræbelser ikke begrænser EU's og medlemsstaternes lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige overhøjhed, herunder deres ret til at forbyde bestemte finansprodukter og -aktiviteter;
(xi) at etablere et styrket samarbejde mellem EU, medlemsstaterne og USA, bl.a. gennem mekanismer til sikring af et mere effektivt internationalt samarbejde, om at fastsætte højere verdensomspændende standarder for at bekæmpe finansiel og skattemæssig kriminalitet og korruption;
(xii) at sikre, at de gældende EU-bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger ikke trues af liberaliseringen af datastrømme, især i forbindelse med e-handel og finansielle tjenester, og at samtidig erkende relevansen af datastrømme som rygraden i den transatlantiske handel og den digitale økonomi; som et centralt element at indarbejde omfattende og klare horisontale autonome bestemmelser på grundlag af artikel XIV i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), som fuldstændigt undtager alle gældende og fremtidige EU-lovrammer om beskyttelse af personoplysninger fra aftalen uden krav om, at det skal være i overensstemmelse med andre dele af aftalen; kun at forhandle om bestemmelser, som berører udveksling af personoplysninger, hvis der er skabt sikkerhed for, at databeskyttelsesreglerne på begge sider af Atlanterhavet anvendes og overholdes i fuld udstrækning, og at samarbejde med De Forenede Stater om at tilskynde tredjelande til at vedtage lignende stramme databeskyttelsesstandarder rundt omkring i verden;
(xiii) at være opmærksom på, at der vil herske tvivl om Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse til den endelige TTIP-aftale, så længe USA's generelle masseovervågningsaktiviteter ikke er indstilles fuldstændigt, og så længe der ikke er fundet en fyldestgørende løsning på spørgsmålet om EU-borgernes databeskyttelsesrettigheder, herunder administrative og juridiske klagemuligheder, som det fremgår af punkt 74 i Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014;
(xiv) at sikre, at den tillid mellem EU og USA, der har lidt skade som følge af den massive overvågningsskandale, genoprettes hurtigt og i fuld udstrækning;
(xv) at medtage et ambitiøst kapitel om konkurrence, som sikrer, at EU's konkurrencebestemmelser respekteres fuldt ud, især på det digitale område; at sikre, at private virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med statsejede virksomheder eller virksomheder under statslig kontrol; at sikre, at statsstøtte til private virksomheder reguleres og gøres til genstand for et gennemskueligt kontrolsystem;
(xvi) at opfordre til åben konkurrence i og udvikling af den digitale økonomi, der i sin natur er global, men hovedsageligt er baseret i EU og USA; under forhandlingerne at understrege, at den digitale økonomi skal være et afgørende element i det transatlantiske marked, da den kan virke som en løftestang i den globale økonomi og tjene til yderligere at åbne de globale markeder;
(xvii) at være opmærksom på, at det særlig i forhold til informationssamfunds- og telekommunikationstjenester er vigtigt, at TTIP sikrer ensartede vilkår med lige og gennemsigtig adgang på grundlag af gensidighed for servicevirksomheder fra EU til det amerikanske marked og bestemmer, at amerikanske tjenesteudbydere har pligt til at respektere og overholde alle relevante industri- og produktsikkerheds- og forbrugerbeskyttelsestandarder, når de leverer tjenesteydelser i Europa eller til europæiske forbrugere;
(xviii) at sikre, at parterne i aftalen i nøje overensstemmelse med UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed forbeholder sig ret til at vedtage eller opretholde bestemmelser (navnlig regulerende og/eller økonomiske foranstaltninger) om beskyttelse eller fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed i overensstemmelse med de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og om mediefrihed og mediepluralisme, uanset hvilken teknologi eller distributionsplatform der anvendes, idet der skal huskes på, at det mandat, som medlemsstaterne gav Kommissionen, udtrykkeligt udelukker audiovisuelle tjenesteydelser;
(xix) at præcisere, at der ikke er noget i aftalen, der må berøre EU's eller EU-medlemsstaternes mulighed for at yde tilskud eller finansiel støtte til de kulturelle industrier og til kulturelle, uddannelsesmæssige og audiovisuelle tjenester samt pressetjenester;
(xx) at bekræfte, at ordninger med faste bogpriser og prisfastsættelse for aviser og tidsskrifter ikke vil blive truet af forpligtelserne i TTIP-aftalen;
(xxi) i betragtning af europæiske virksomheders og navnlig små og mellemstore virksomheders store interesse i at få adgang til offentlige kontrakter i USA både på forbundsniveau og på lavere myndighedsniveauer, for eksempel inden for bygge- og anlægsarbejde, ingeniørarbejde, transport og energiinfrastruktur samt varer og tjenesteydelser, at indtage en ambitiøs tilgang til kapitlet om offentlige udbud, som samtidig sikrer, at kapitlet overholder de nye EU-direktiver om offentlige udbud og licitationer, med henblik på i overensstemmelse med gensidighedsprincippet at råde bod på de eksisterende store forskelle i åbenhed på de to offentlige udbudsmarkeder på begge sider af Atlanterhavet ved at åbne det amerikanske marked (som stadig styres af Buy American Act fra1933) på føderalt niveau og på lavere myndighedsniveauer på grundlag af de forpligtelser, der blev indgået i forbindelse med aftalen om offentlige udbud (GPA), og ved at fjerne de begrænsninger, der for øjeblikket gælder både på forbundsplan, forbundsstatsplan og lokalt plan i De Forenede Stater; at indføre en mekanisme, som sikrer, at de tilsagn, som de amerikanske forbundsmyndigheder har indgået, bliver opfyldt på alle politiske og administrative niveauer;
(xxii) med henblik på at indføre åbne, ikke-diskriminerende og forudsigelige procedurekrav, som sikrer lige adgang for virksomheder og navnlig små og mellemstore virksomheder fra både EU og USA, når de afgiver tilbud på offentlige kontrakter, at sikre, at USA øger åbenheden omkring processen for tildeling af kontrakter på dets territorium;
(xxiii) at fremme samarbejdet mellem EU og USA på internationalt plan med henblik på at fremme fælles bæredygtighedsstandarder i forbindelse med offentlige indkøb på forbundsniveau og på alle lavere myndighedsniveauer, blandt andet i forbindelse med gennemførelsen af den nyligt reviderede aftale om offentlige indkøb; at vedtage og overholde regler om virksomhedernes sociale ansvar med udgangspunkt i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder;
(xxiv) at sikre, at USA's forbundsstater inddrages i forhandlingsprocessen, så der kan opnås konkrete resultater med hensyn til åbningen af offentlige udbudskontrakter i USA for EU-virksomheder;
(xxv) i forbindelse med offentlige indkøb at være opmærksom på, at forsvars- og sikkerhedsområderne er følsomme emner, og tage højde for de målsætninger om at fremme skabelsen af et europæisk indre marked for sikkerhed og forsvar og en teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar, som stats- og regeringscheferne forsamlet i Rådet (Forsvarsanliggender) fastlagde på deres møde i 2013;
(xiv) at sikre, at forhandlingerne om oprindelsesregler sigter mod at afstemme EU's og USA's tilgange og fastsætte effektive oprindelsesbestemmelser for derved at undgå, at oprindelsesbestemmelserne undergraves af andre aftaler, og at betragte forhandlingerne som en mulighed for at bevæge sig i retning af fælles standarder for obligatorisk oprindelsesdeklaration på produkter; i betragtning af afslutningen af forhandlingerne om den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem EU og Canada og den mulige udvidelse af frihandelsaftalen mellem EU og Mexico er det nødvendigt at overveje mulighederne for og omfanget af en eventuel kumulation; imidlertid at være opmærksom på, at formålet med TTIP er at fremme handelen med produkter, der reelt er produceret i USA og EU, og ikke at tillade import fra tredjelande, hvorfor udelukkelsen af visse produkter skal vurderes individuelt, mens følsomme sektorer bør udelukkes fra alle former for kumulation
(xxvii) at sikre, at TTIP er en åben aftale, og at undersøge, hvordan værdsatte partnere, som har interesse i TTIP-forhandlingerne på grund af toldunionsaftaler med enten EU eller USA, kan informeres mere aktivt om udviklingen;
(c) hvad reguleringssamarbejde, konsekvens og ikke-toldmæssige handelshindringer angår opfordres til:
(i) at sikre, at kapitlet om det reguleringsmæssige samarbejde fremmer et gennemskueligt, effektivt, konkurrencebetonet økonomisk miljø gennem identificering og forhindring af mulige fremtidige ikke-toldmæssige handelshindringer, som rammer små og mellemstore virksomheder i uforholdsmæssig stor grad, og fremme af handel og investeringer, idet der udvikles og sikres det højeste sundhedsbeskyttelses- og sikkerhedsniveau i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet som fastsat i artikel 91 i TEUF, forbruger-, arbejds- og miljø- og dyrebeskyttelseslovgivningen og den kulturelle mangfoldighed, der findes inden for EU; under fuld respekt for den regeludstedende autonomi at støtte indførelsen af en struktureret dialog og et samarbejde mellem regulerende myndigheder på den mest gennemskuelige måde med inddragelse af de interesserede parter; at medtage tværfaglig ekspertise om konsekvens og åbenhed i lovgivningen i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af effektive og omkostningseffektive bestemmelser om varer og tjenesteydelser, der er bedre afstemt efter hinanden; at sikre, at forhandlere på begge sider på grundlag af erfaringerne fra adskillige års forhandlinger i en række forskellige fora, herunder Det Transatlantiske Økonomiske Råd og Forummet på Højt Niveau om Reguleringssamarbejde identificerer og klart udpeger, hvilke tekniske procedurer og standarder der er af afgørende betydning og ikke kan forbigås, hvilke tekniske procedurer og standarder der kan gøre til genstand for en fælles tilgang, hvilke tekniske procedurer og standarder, hvor det vil være ønskeligt med gensidig anerkendelse baseret på en fælles høj standard og et stærkt system af markedsovervågning, og på hvilke områder det er muligt blot at forbedre udvekslingen af oplysninger og tilsvarende at sikre, at aftalen ikke vil påvirke standarder, som endnu ikke er blevet fastsat på områder, hvor lovgivningen eller standarderne er meget forskellige i USA sammenlignet med EU, som f.eks. gennemførelsen af eksisterende (ramme-)lovgivning (f.eks. REACH) eller vedtagelsen af nye love (f.eks. kloning) eller fremtidige definitioner, som påvirker beskyttelsesniveauet (f.eks. hormonforstyrrende kemikalier); at sikre, at alle bestemmelser vedrørende et reguleringssamarbejde i TTIP ikke fastsætter et proceduremæssigt krav om vedtagelse af EU-retsakter, som vedrører den, og heller ikke fører til rettigheder, der kan håndhæves i den henseende;
(ii) at lade forhandlingerne om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger tage udgangspunkt i de vigtigste principper i de multilaterale aftaler om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og at beskytte europæiske standarder og procedurer vedrørende sundheds- og plantesundhed; i første omgang at tilstræbe at få afskaffet eller i det mindre i væsentlig grad at få begrænset de alt for bekostelige sundheds- og plantesundhedsbestemmelser, herunder de dertil knyttede importprocedurer; navnlig at sikre, at der ikke anvendes forudgående godkendelse, obligatoriske protokoller og forudgående clearingskontrol som en fast del af importprocedurerne; at opnå mere gennemsigtighed og åbenhed, gensidig anerkendelse, udveksling af bedste praksis, styrkelse af dialogen mellem reguleringsmyndighederne og de interesserede parter og styrkelse af samarbejdet inden for internationale standardiseringsorganer; i forhandlingerne om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger at sikre, at de høje standarder, som er blevet indført for at sikre fødevaresikkerheden og beskyttelsen af menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed i EU, ikke på nogen måde bringes i fare;
(iii) at tilskynde USA til at ophæve forbuddet mod oksekødsimport fra EU;
(iv) med hensyn til kapitlet om horisontalt reguleringsmæssigt samarbejde at fremme det bilaterale reguleringssamarbejde for at undgå unødige forskelle, navnlig med hensyn til ny teknologi og nye tjenesteydelser, til fordel for konkurrenceevnen og forbrugervalget i EU og i USA; at opnå dette gennem øget udveksling af oplysninger og fremme af vedtagelsen og gennemførelsen af internationale instrumenter under hensyntagen til nærhedsprincippet på grundlag af tidligere vellykkede tiltag som f. eks. ISO-standarder eller De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE) World Forum for Harmonisation of Vehicle Regulations (WP.29) (Verdensforum for harmonisering af bestemmelserne om motorkøretøjer); at huske på, at anerkendelsen af ækvivalensen mellem det størst mulige antal sikkerhedsbestemmelser for motorkøretøjer på grundlag af et certificeret sikkerhedsækvivalensniveau ville være et at de vigtigste resultater af aftalen; at sikre, at der i forbindelse med den forudgående konsekvensanalyse af de enkelte lovgivningsakter bør foretages en vurdering af konsekvenserne for forbrugerne og miljøet foruden konsekvenserne for handel og investeringer; at fremme reguleringsmæssig forenelighed og undgå at sætte legitime reguleringsmæssige og politiske målsætninger og lovgivernes beføjelser i både EU og USA på spil
(v) at sigte efter fortsat at sikre et højt produktsikkerhedsniveau inden for Unionen og samtidig undgå unødvendige gentagelser af forsøg, som medfører et spild af ressourcer, navnlig i forbindelse med lavrisikoprodukter;
(vi) at behandle toldspørgsmål, der ligger uden for WTO's aftale om handelslettelse (TFA), og at understrege, at det, hvis der skal ske en reel af fjernelse af administrative byrder, er nødvendigt at gennemføre den størst mulige tilpasning af politikker og praksis vedrørende told og grænserelaterede spørgsmål;
(vii) i forbindelse med fremtidigt reguleringsmæssigt samarbejde klart at definere, hvilke foranstaltninger der vedrører tekniske handelshindringer og overflødige administrative byrder og formaliteter på begge sider, og hvilke der er knyttet til grundlæggende standarder og bestemmelser eller procedurer, der tjener til opfyldelse af offentlige politiske mål;
(viii) fuldt ud at respektere de etablerede reguleringssystemer på begge sider af Atlanterhavet såvel som Europa-Parlamentets rolle i EU's beslutningsproces og dets demokratiske kontrol over EU's reguleringsproces, når rammerne for det fremtidige samarbejde fastlægges, og samtidig at sikre så meget åbenhed som muligt og lægge vægt på en ligelig inddragelse af de berørte parter i høringerne som led i udviklingen af et lovgivningsforslag, uden at det forsinker lovgivningsprocessen i EU; nærmere at angive rollen for, sammensætningen af og den juridiske status for det Regelsættende Samarbejdsorgan under hensyntagen til, at en eventuel direkte og obligatorisk gennemførelsen af organets henstillinger kan indebære en krænkelse af de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i traktaterne; også at påse, at den i fuld udstrækning sikrer de nationale, regionale og lokale myndigheders evne til at lovgive på deres respektive ansvarsområder, navnlig for så vidt angår social- og miljøpolitikken;
(d) hvad reglerne angår, opfordres til:
(i) at kombinere forhandlingerne om markedsadgang og reguleringssamarbejde med indførelse af ambitiøse regler og principper under hensyntagen til, at hver søjle har sine egne følsomme områder som f.eks. men ikke begrænset til bæredygtig udvikling, energi, små og mellemstore virksomheder, investeringer og statsejende virksomheder;
(ii) at sikre, at kapitlet om bæredygtig udvikling er bindende, kan håndhæves og tager sigte på en fuldstændig og effektiv ratificering, gennemførelse og håndhævelse af Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's otte grundkonventioner og deres indhold, ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde og de væsentligste internationale miljøaftaler; at sikre, at bestemmelserne har til formål at øge beskyttelsesniveauet for arbejdstagere og de miljømæssige standarder yderligere; at sikre, at et ambitiøst kapitel om handel og bæredygtig udvikling også omfatter bestemmelser om virksomheders sociale ansvar baseret på OECD's (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) retningslinjer for multinationale virksomheder og en klart struktureret dialog med civilsamfundet;
(iii) at sikre, at arbejds- og miljøstandarder ikke begrænses til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, men ligeledes medtages i andre dele af aftalen, f.eks. investeringer, handel med tjenesteydelser, reguleringssamarbejde og offentlige indkøb;
(iv) at sikre, at arbejds- og miljøstandarder kan håndhæves ved at tage udgangspunkt i de gode erfaringer fra EU's og USA's gældende frihandelsaftaler og den nationale lovgivning; at sikre, at gennemførelsen og overholdelsen af arbejdsmarkedsbestemmelser gøres til genstand for en effektiv overvågningsproces med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, og for aftalens generelle tvistbilæggelsesmekanisme;
(v) med respekt for den nationale lovgivning at sikre, at beskæftigede i transatlantiske virksomheder, som er registreret i henhold til lovgivningen i en EU-medlemsstat, har adgang til information og høring i overensstemmelse med direktivet om europæiske samarbejdsudvalg;
(vi) at sikre, at de økonomiske, beskæftigelsesmæssige, sociale og miljømæssige konsekvenser af TTIP ligeledes undersøges gennem en forudgående grundig og objektiv bæredygtighedsvurdering i fuld overensstemmelse med EU-direktivet om bæredygtighedsvurderinger med en klar og struktureret inddragelse af de interesserede perter, herunder civilsamfundet; anmoder Kommissionen om at gennemføre sammenlignende dybtgående konsekvensanalyser for hver medlemsstat og en evaluering af de forskellige EU-sektorers og deres amerikanske modparters konkurrenceevne med henblik på at foretage et skøn over tabte og indvundne arbejdspladser i de berørte sektorer i de enkelte medlemsstater, idet tilpasningsomkostningerne til en vis grad kunne finansieres af EU og medlemsstaterne;
(vii) at holde fast på målet om at afsætte et særligt kapitel til energi, herunder råstoffer til industrien; at sikre, at de to parter under forhandlingerne undersøger mulighederne for at lette eksporten af energi, så TTIP også vil fjerne alle resterende begrænsninger i eksporten af brændstof, herunder flydende gas og råolie, mellem de to handelspartnere med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt, gennemskueligt og ikke-diskriminerende energimarked og derved fremme en diversificering af energikilderne, hvilket vil bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden og føre til lavere energipriser, idet det understreges, at dette energikapitel skal omfatte klare garantier for, at EU's miljøstandarder og klimamål ikke undergraves; at tilskynde til et samarbejde mellem EU og USA om afskaffelse af afgiftsfritagelse for brændstoffer inden for trafikflyvningen i overensstemmelse med tilsagnene fra G-20 om at udfase støtten til fossile brændstoffer;
(viii) at sikre, at begge parters ret til at forvalte og regulere efterforskning, udnyttelse og produktion af energikilder ikke berøres af aftalen, men at der praktiseres ligebehandling, når der er truffet beslutning om udnyttelse; at være opmærksom på, at intet i aftalen må undergrave legitime ikke-diskriminerende demokratiske beslutninger om energiproduktion, som er truffet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet; at sikre, at det også gives adgang til råstoffer og energi på et ikke-diskriminerende grundlag til virksomheder fra både EU og USA, og at kvalitetsstandarderne for energiprodukter overholdes, herunder standarder for energiprodukter, som f.eks. deres konsekvenser for CO2-emissionerne, som er nedfældet i direktivet om kvaliteten af energiprodukter;
(ix) at sikre, at TTIP støtter anvendelse og fremme af "grønne" varer og tjenesteydelser, bl.a. ved at lette udviklingen af dem og ved at forenkle eksporten og importen af dem, og dermed bidrager til udnyttelse af det betydelige potentiale for både miljømæssige og økonomiske gevinster, som ligger i den transatlantiske økonomi, og supplerer de igangværende flersidede forhandlinger om aftalen om grønne varer med henblik på at bidrage til kampen mod opvarmningen af atmosfæren og skabelsen af nye arbejdspladser i den grønne økonomi;
(x) at sikre, at TTIP fungerer som et forum for udvikling af fælles, ambitiøse og bindende bæredygtighedsstandarder for energiproduktion og energieffektivitet, men altid at tage hensyn til og respektere gældende standarder på begge sider som f.eks. EU's direktiver om miljømærkning og miljødesign, og undersøge måder, hvorpå man kan styrke samarbejdet om energiforskning, -udvikling og -innovation og om fremme af lavemissionsteknologi og anden miljøvenlig teknologi;
(xi) at sikre, at TTIP medvirker til en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, navnlig gennem et samarbejde mellem begge parter om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU);
(xii) at sikre, at TTEP kommer til at omfatte et særligt kapitel om små og mellemstore virksomheder på grundlag af begge forhandlingsparters fælles tilsagn, som tilsigter at skabe nye muligheder i USA for små og mellemstore virksomheder (herunder mikrovirksomheder) på grundlag af små og mellemstore eksportvirksomheders faktiske erfaringer f.eks. ved at afskaffe krav om dobbelt certificering, ved at etablere et webbaseret informationssystem om de forskellige bestemmelser og bedste praksis, ved at lette små og mellemstore virksomheders adgang til støtteordninger, ved at indføre ekspresprocedurer ved grænserne og ved at fjerne bestemte særlig høje toldsatser, som stadigvæk eksisterer; at indføre mekanismer for begge parter med henblik på at samarbejde om at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i transatlantisk handel, for eksempel gennem en fælles kvikskranke for små og mellemstore virksomheder, som interesserede små og mellemstore virksomheder skal spille hovedrollen i etableringen af, og som skal levere specifikke oplysninger, som de har behov for, for at kunne eksportere til, importere fra eller investere i USA, bl.a. om toldafgifter, skattespørgsmål, regulering, toldprocedurer og markedsmuligheder;
(xiii) at sikre, at TTIP indeholder et omfattende kapitel om investeringer, herunder bestemmelser om både markedsadgang og investeringsbeskyttelse, idet det erkendes, at adgang til kapital stimulerer beskæftigelsen og væksten; at tilstræbe, at kapitlet om investeringer sikrer ikke-diskriminerende behandling, når europæiske og amerikanske virksomheder ønsker at etablere sig på hinandens område, idet der samtidig tages hensyn til bestemte sektorers følsomme karakter; at tilstræbe at styrke Europas stilling som investeringsmål, øge tilliden til europæiske investeringer i USA og skabe klarhed om investorernes forpligtelser og ansvar gennem henvisninger til principper som f.eks. er indeholdt i OECD's principper om multinationale virksomheder og FN's principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;
(xiv) at sikre, at bestemmelserne om investeringsbeskyttelse begrænses til kun at gælde efter etableringen og fokuserer på national behandling, mestbegunstigelsesbehandling, fair og lige behandling og beskyttelse mod direkte og indirekte ekspropriering, herunder retten til omgående, passende og effektiv erstatning; at udarbejde beskyttelsesstandarder og definitioner på investorer og investeringer i et klart juridisk sprog, som beskytter retten til at regulere i almenhedens interesse, og som skaber klarhed om betydningen af indirekte ekspropriering og forhindrer ubegrundede eller useriøse krav; at sikre, at fri overførsel af kapital er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktaten og omfatter en tidsubegrænset og forsigtighedsmæssig (prudential carve-out) udskillelse i tilfælde af finanskriser;
(xv) at sikre, at internationale aftaler finder anvendelse og at der sættes en stopper for den ulige behandling af europæiske investorer i USA som følge af gældende aftaler med de enkelte medlemsstater; at sikre, at udenlandske investorer behandles på en ikkediskriminerende måde og får lige muligheder for anke og få medhold uden at få større rettigheder end indenlandske investorer:
– at bygge videre på det konceptdokument, som kommissionsmedlem Cecilia Malmström fremlagde i Udvalget om International Handel den 7. maj 2015, og på de igangværende forhandlinger i Rådet (handelsanliggender) og anvende dem som grundlag for forhandlingerne om et nyt og effektivt system for investorbeskyttelse, da de indeholder yderst velkomne forslag til reform og forbedring;
– at tage hensyn til EU's og USA's veludviklede retssystemer og have tillid til, at domstolene i EU, medlemsstaterne og USA vil sikre tilstrækkelig juridisk beskyttelse ud fra princippet om demokratisk legitimitet på en effektiv og omkostningseffektiv måde;
– at foreslå en fast tvistbilæggelsesordning mellem investorer og stater, som er underlagt de demokratiske principper og demokratisk kontrol, hvor eventuelle sager behandles på en gennemskuelig måde af offentligt udpegede uafhængige professionelle dommere under offentlige høringer, og som omfatter en appelordning, hvor der sikres konsekvens i domstolsafgørelserne, og EU's og medlemsstaternes domstoles jurisdiktion respekteres;
– at overveje, om en offentlig international investeringsdomstol på mellemlang sigt ville være det mest hensigtsmæssige tvistbilæggelsesinstrument i forbindelse med investeringer;
(xvi) at sikre, at TTIP omfatter et ambitiøs, afbalanceret og moderne kapitel om intellektuelle ejendomsrettigheder med præcist definerede områder, hvor de finder anvendelse, herunder anerkendelse og skærpet beskyttelse af geografiske betegnelser, og sikrer et retfærdigt og effektivt beskyttelsesniveau, uden at det berører EU's behov for at reformere sit eget ophavsretssystem men sikrer en rimelig balance mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og almenhedens interesser, navnlig behovet for at sikre adgang til overkommelig medicin ved at fortsætte med at bakke op om TRIPS-fleksibilitetsbestemmelserne;
(xvii) at anse det for meget vigtigt, at EU og USA fortsat er engageret og involveret i globale drøftelser om multilateral patentharmonisering gennem eksisterende internationale organer, hvorfor der advares mod at forsøge at indføre bestemmelser om materiel patentret, navnlig hvad angår spørgsmål om patentering og afdragsfrie perioder, i TTIP
(xviii) at sikre, at kapitlet om intellektuelle ejendomsrettigheder ikke omfatter bestemmelser om internetformidleres ansvar eller om strafferetlige sanktioner som et redskab til håndhævelse, som Parlamentet tidligere har forkastet, bl.a. i forbindelse med den foreslåede ACTA-aftale
(xix) at sikre fuldstændig anerkendelse og en stærk juridisk beskyttelse af EU's geografiske betegnelser og foranstaltninger til behandling af uberettiget anvendelse og misvisende oplysninger og adfærd; at garantere mærkningen, sporbarheden og ægtheden af oprindelsen af disse produkter over for forbrugerne og at beskytte producenternes ekspertise som et afgørende element i en afbalanceret aftale;
(e) hvad gennemsigtighed, inddragelse af civilsamfundet og formidling til offentligheden og politikerne angår, opfordres til:
(i) at fortsætte de igangværende bestræbelser på at øge åbenheden omkring forhandlingerne ved at stille flere forhandlingsforslag til rådighed for offentligheden og ved at gennemføre henstillingerne fra den europæiske ombudsmand, navnlig vedrørende reglerne om offentlig aktindsigt;
(ii) at omsætte disse bestræbelser på skabe mere åbenhed til fornuftige praktiske resultater bl.a. ved at nå til enighed med USA om at forbedre deres åbenhed, f.eks. ved at sikre, at Europa-Parlamentets medlemmer får adgang til alle forhandlingsdokumenter, herunder konsoliderede tekster, samtidig med at fortroligheden bevares, så Parlamentets medlemmer og medlemsstaterne får mulighed for at føre konstruktive drøftelser med de interesserede parter og offentligheden; at sikre, at begge forhandlingsparter skal begrunde enhver afvisning af at offentliggøre et forhandlingsforslag;
(iii) at fremme et stadig tættere samarbejde med de medlemsstater, som var ansvarlige for det forhandlingsmandat, der pålagde Kommissionen at indlede forhandlinger med USA, med det formål at få dem til at deltage mere aktivt i bestræbelserne på at formidle formålet og de eventuelle fordele ved aftalen bedre til de europæiske borgere, således som de gav tilsagn om i Rådets konklusioner af 20. marts 2015, for dermed at sikre en bred, faktabaseret offentlig debat om TTIP i Europa med henblik på at komme til bunds i de spørgsmål i aftalen, der reelt giver anledning bekymring;
(iv) at styrke sit fortsatte og gennemskuelige samarbejde med en bredt udsnit af interesserede parter under hele forhandlingsprocessen at tilskynde alle interesserede parter til aktivt at medvirke og tage initiativer og fremlægge oplysninger, der er relevante for forhandlingerne;
(v) at tilskynde medlemsstaterne til at inddrage deres nationale parlamenter i overensstemmelse med deres respektive grundlovsbestemmelser, at give medlemsstaterne den nødvendige støtte til at udføre denne opgave og at styrke forbindelserne med de nationale parlamenter for at holde dem løbende orienteret om de igangværende forhandlinger;
(vi) at bygge videre på det tætte samarbejde med Parlamentet og tilstræbe en endnu tættere struktureret dialog med Parlamentet, som fortsat nøje vil følge forhandlingsprocessen og på sin side samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og USA's Kongres og regering samt med interesserede parter på begge sider af Atlanterhavet for at sikre et resultat, som vil være til fordel for borgerne i både EU og USA men også andre steder;
(vii) at sikre, at TTIP og dens fremtidige gennemførelse ledsages af en uddybning af det transatlantiske parlamentariske samarbejde på grundlag af erfaringerne fra den transatlantiske dialog mellem lovgivere, som i fremtiden skal føre til udvikling af en bredere og stærkere politisk ramme til udvikling af fælles tilgange, styrkelse af det strategiske partnerskab og forbedring af det verdensomspændende samarbejde mellem EU og USA;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning med Parlamentets henstillinger til Kommissionen samt til Rådet, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og USA's regering og Konkres til orientering.
BEGRUNDELSE
Når EU forhandler om en international aftale, såsom TTIP, har Europa-Parlamentet ret til at give udtryk for sin holdning til aftalen i form af en betænkning på et hvilket som helst tidspunkt under forhandlingerne på grundlag af artikel 108, stk. 4, i forretningsordenen. Ordføreren ønsker at benytte denne lejlighed til at foretage en vurdering af de vigtigste resultater af forhandlingerne efter halvandet års drøftelser og give udtryk for Parlamentets synspunkter vedrørende hovedpunkterne i en potentiel TTIP-aftale. Parlamentets betænkning bør bidrage til en ny start på forhandlingerne, nu hvor den nye Kommission er på plads, og efter midtvejsvalget i USA.
Denne betænkning er en opfølgning på de beslutninger, der blev vedtaget i den foregående valgperiode vedrørende handels- og investeringsforhandlinger med De Forenede Stater i oktober 2012 og maj 2013. Det var ordførerens hensigt at gå så grundigt som muligt til værks og give medlemmerne af Parlamentets forskellige udvalg mulighed for at komme med et velovervejet bidrag til processen. Parlamentet har det sidste ord i forbindelse med ratifikation af handelsaftaler mellem EU og tredjelande: En aftale kan kun træde i kraft, hvis Parlamentet godkender den. Forkastelsen af ACTA (aftalen om beskyttelse af intellektuel ejendomsret på det digitale område) har vist, at Parlamentet tager sin rolle i handelspolitikken meget alvorligt.
I betragtning af de mange kritiske røster fra den europæiske offentlighed og den ringe accept i offentligheden af den aftale, der forhandles om, vil Parlamentet fortsat presse på for at opnå den størst mulige grad af gennemsigtighed og garantere, at kun en god aftale godkendes – en aftale, der respekterer europæiske værdier, stimulerer bæredygtig vækst og bidrager til alle borgeres velbefindende.
1.4.2015
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Francisco José Millán Mon
FORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. er af den opfattelse, at EU og USA er vigtige strategiske partnere; understreger, at det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er det mest betydningsfulde projekt mellem EU og USA i den senere tid, og at det vil puste nyt liv i hele det transatlantiske partnerskab og ikke kun på handelsområdet; understreger, at indgåelsen af partnerskabet har høj geopolitisk betydning på et tidspunkt, hvor USA vender sig mod Asien og undertegner Stillehavspartnerskabet; understreger, at det forventes, at TTIP vil gavne beskæftigelsen, væksten og konkurrenceevnen i begge økonomier, der er ramt af krisen; understreger, at disse forhandlinger bør gennemføres med så stor åbenhed som muligt;
2. understreger, at handelspolitik er en væsentlig del af EU's eksterne foranstaltninger, og at den bør udformes således, at den er i overensstemmelse med andre politiske instrumenter, herunder udenrigspolitiske; tilskynder derfor til større interaktion mellem de relevante kommissærer, generaldirektorater, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne;
3. noterer sig den strategiske betydning af TTIP med hensyn til styrkelsen og udformningen af en regelbaseret verdenshandel og økonomisk styring baseret på de værdier, som EU og USA deler, navnlig i en stigende multipolær verden; bemærker, at virkningerne af det ikke vil begrænse sig til de bilaterale følger, idet det letter indførelsen af reguleringer, regler og normer, der senere kan indføres på globalt plan; understreger i denne henseende, at bilaterale forhandlinger, som EU gennemfører, ikke bør være en erstatning for, men snarere et udgangspunkt for yderligere handelsliberalisering inden for WTO;
4. understreger, at TTIP ikke bør sænke normerne, navnlig i forhold vedrørende forbrugerbeskyttelse, sundhed, arbejdstagerrettigheder og miljø, men i stedet bør tage højde for forskellene mellem EU's og USA's regler og lovgivning og sigte på at opnå højere normer og derved blive til et forbillede for hele verden, da dette vil styrke EU's globale økonomiske position og yderligere styrke vores værdier; understreger, at ingen bestemmelse i kapitlet om investeringsbeskyttelse bør forstås som en svækkelse af EU's og medlemsstaternes ret til at regulere i henhold til deres respektive beføjelser med henblik på at opfylde legitime offentlige politiske målsætninger;
5. understreger, at begge parter til TTIP bør gøre en indsats for at tilskynde virksomhederne til at følge OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; noterer sig, at parterne bør samarbejde med fagforeninger for at overvåge de multinationale selskabers efterlevelse af disse retningslinjer;
6. anmoder Kommissionen om i forbindelse med offentlige indkøb at være opmærksom på, at forsvars- og sikkerhedsområderne er følsomme emner, og tage højde for de målsætninger om at fremme skabelsen af et europæisk indre marked for sikkerhed og forsvar og en teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar, som statsoverhovederne og regeringscheferne fastlagde på rådsmødet om forsvarsspørgsmål i 2013;
7. fremhæver, at indgåelsen af TTIP skaber udsigter til et omfattende økonomisk rum, der vil omfatte tredjelande, som EU og USA har tætte handelsmæssige og økonomiske forbindelser til; anmoder Kommissionen om at sikre, at enhver endelig aftale kan udvides til at omfatte et tæt samarbejde med lande, som EU og USA har frihandelsaftaler med, og at tilrettelægge høringer under processen, navnlig med de lande, der kan blive påvirket af TTIP såsom Mexico og Canada på grund af den nordamerikanske frihandelsaftale, Tyrkiet på grund af dets toldunion med EU, og EØS-landene; noterer sig, at det af undersøgelser fremgår, at TTIP vil gavne tredjelandes økonomier og bl.a. give udviklingslandene nye muligheder;
8. understreger, at EU's energiforsyning i høj grad afhænger af udenlandske kilder, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at TTIP kommer til at indeholder et stærkt kapitel om energi; fremhæver TTIP's potentiale for diversificering af EU's kulbrinteforsyning og bidrag til EU's energisikkerhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforske de måder, hvorpå dette potentiale kan udnyttes på linje med høje miljømæssige normer, overgangen til lavemissionsøkonomier og ambitiøse EU-mål om bekæmpelse af klimaændringerne; understreger, at denne aftale ikke bør have en virkning på nogen af parternes ret til at kontrollere efterforskning og udvinding af egne energiressourcer;
9. mener, at denne aftale bør følges op med en uddybning af det transatlantiske parlamentariske samarbejde, og at styrkelsen af handels- og investeringsforbindelserne gennem TTIP i fremtiden bør føre til en bredere og styrket politisk ramme med henblik på at udvikle en fælles tilgang, styrke det strategiske partnerskab og forbedre det globale samarbejde mellem EU og USA; understreger, at intet instrument, der skabes for at styrke det reguleringsmæssige samarbejde bør have indflydelse på europæiske eller amerikanske lovgivningsprocedurer, og at lovgiverne altid bør inddrages på en passende måde i ethvert organ, der måtte etableres med henblik på reguleringsmæssigt samarbejde, således at deres respektive parlamentariske rettigheder respekteres; understreger, at det også er nødvendigt at inddrage alle relevante interessenter;
10. minder Kommissionen om, at USA stadig ikke har afskaffet visumordningen for fem EU-medlemsstater;
11. noterer sig, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at gøre forhandlingerne mere åbne; erkender, at der allerede er gjort fremskridt; opfordrer Kommissionen til fortsat at gøre en indsats, også over for de amerikanske myndigheder, for større parlamentarisk åbenhed i forhandlingerne, herunder med en rettidig adgang til flere forhandlingsdokumenter; understreger, at det er nødvendigt med en god kommunikation med civilsamfundet for at sikre en vellykket aftale, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre flere udadvendte aktiviteter, håber, at Kommissionens større åbenhed også vil gælde for andre handelsforhandlinger.
24.2.2015
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Arne Lietz
FORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. anmoder Kommissionen om i handelsforbindelser at overholde artikel 208 i Lissabontraktaten og indføre en eksplicit henvisning i aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) til udviklingspolitik som et af de legitime mål for den offentlige politik såvel som princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der kræver, at målene for udviklingssamarbejdet tages med i betragtning i forbindelse med politikker, der sandsynligvis vil påvirke udviklingslande;
2. anmoder Kommissionen om at holde sig for øje, at virkningerne af TTIP på grund af størrelsen og omfanget af den transatlantiske økonomi vil række langt ud over de bilaterale forbindelser og uden tvivl vil have få konsekvenser for udviklingslandene, eftersom denne enorme handelsaftale sandsynligvis vil få afgørende indflydelse på de globale handelsregler og skabe nye standarder; anmoder Kommissionen om at bestille en uafhængig undersøgelse af TTIP's indvirkning på udviklingslandene og på de fremtidige mål for bæredygtig udvikling, så snart bestemmelserne i TTIP står mere klart, eftersom forhandlingsmandatets ordlyd er så generel, at det stadig er vanskeligt at forudse de mulige afsmittende virkninger for udviklingslandene;
3. anmoder Kommissionen om at tage højde for, at TTIP's indvirkning på udviklingslandene vil variere afhængigt af deres økonomiske struktur og nuværende handelsforbindelser; anmoder endvidere Kommissionen om at tage højde for, at størstedelen af udviklingslandene nyder godt af toldpræferencer i en eller anden grad fra EU og USA; anmoder Kommissionen om at optrappe dialogen med udviklingslandene for at vurdere TTIP's virkninger og betænke den sandsynlige risiko for "præferenceerosion" og dertil knyttet omlægning af handel og investeringer for nogle udviklingslandes vedkommende;
4. anmoder Kommissionen om i sin dialog med udviklingslandene at fremhæve TTIP's potentiale til at skabe nye muligheder for udviklingslandene i den globale handel som et resultat af øget vækst og efterspørgsel efter eksportvarer både i EU og USA og lavere handelsomkostninger, idet de kun skal tilpasse sig ét sæt regler og standarder for at få adgang til begge markeder; henstiller til Kommissionen, at den gør noget for at lette efterlevelsesomkostningerne (især for SMV'er) og støtter initiativer med henblik på at fremme udviklingslandenes inklusion i de globale værdikæder ved hjælp af passende udviklingsinstrumenter;
5. anmoder Kommissionen om at yde udviklingslandene politisk støtte og teknisk bistand, således at de kan tilstræbe stærkere regional integration og stærkere handelsområder, samt om at bevæge sig hen imod en mere retfærdig tilgang til sine forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), der sigter mod at etablere en sikker ramme for handels- og investeringsstrømmene mellem EU og AVS-landene;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at TTIP ikke kommer til at mindske WTO's betydning, men kommer til at bidrage til et retfærdigt og bæredygtigt verdenshandelssystem uden at spørgsmål, der er vigtige for udviklingslandene, såsom fødevaresikkerhed, landbrugsstøtte og afbødning af klimaforandringer, sættes ud på et sidespor, ved som EU's foretrukne løsning at optrappe indsatsen for at opnå fremskridt i demokratiske, multilaterale fora, navnlig WTO, og for at finde en vellykket afslutning på forhandlingerne i Doha-runden, idet dette er den bedste måde at opnå et handelssystem, som er inkluderende og fungerer til gavn for alle; anmoder endvidere Kommissionen om at sikre, at TTIP's tredje søjle respekterer de multilaterale regler ifølge hvilke, WTO fastsætter undtagelser for udviklingslande, navnlig hvad angår muligheden for eksportrestriktioner på energiområdet og adgang til råstoffer;
7. anmoder Kommissionen om i forbindelse med forhandlingerne at fremme de højeste globale menneskerettighedsstandarder, ILO's standarder, ordentligt arbejde, miljøbeskyttelse, universel adgang til kvalitetsprægede offentlige tjenester, social beskyttelse, offentlig og universel sygesikring, universel adgang til lægemidler samt fødevare- og produktsikkerhed; tilskynder til, at EU positionerer sig som fortaler for udviklingslandenes interesser;
8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge forhandlingernes gennemsigtighed og demokratiske karakter ved at styrke dialogen med civilsamfundet og andre interessenter.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
24.2.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
16 7 1 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nathan Gill, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Hans Jansen, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Marina Albiol Guzmán, Juan Fernando López Aguilar, Judith Sargentini |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Kosma Złotowski |
||||
27.3.2015
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Jeppe Kofod
FORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. henstiller til Kommissionen
a. at drage omsorg for, at der indgås en omfattende og ambitiøs TTIP-aftale, der udbygger vilkårene for rimelig konkurrence på begge sider af Atlanten, men samtidig tager hensyn til den europæiske sociale markedsøkonomis værdier, sikrer fordele for forbrugere, brancher og investorer, forbedrer indsatsen til at skabe kvalitetsjobs og vækst og sikrer, at det reguleringsmæssige samarbejde ikke på nogen måde undergraver den demokratiske kontrol på nogen side af Atlanten og også tilstræber en overgang til et mere bæredygtigt samfund;
b. at tage øjeblikkelige skridt til at sikre, at finansielle aktørers handel og investeringer på begge sider af Atlanten såvel som markedsadgang for alle tjenesteudbydere i USA og Europa reguleres på grundlag af de højest mulige standarder, samtidig med at der arbejdes på at tilvejebringe et højt beskyttelsesniveau, navnlig inden for områder som sundhed og sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdskraft, sociale rettigheder, lovgivning om finansielle tjenesteydelser, miljølovgivning, fødevaresikkerhed og databeskyttelse; at sikre, at ingen bestemmelser på nogen måde udelukker en fremtidig styrkelse af disse standarder, hverken indholdsmæssigt eller ved at indføje en reguleringsmæssigt afkølende effekt; og at sikre, at TTIP-aftalen indeholder et kapitel specifikt omhandlende SMV'er;
c. at anlægge det synspunkt, at en god aftale om reguleringsmæssige standarder kan fremstå som et eksempel til efterfølgelse på verdensplan for fremtidige handels- og investeringsaftaler, der er omkostningsreducerende for virksomheder, navnlig SMV'er, rundt omkring i verden;
d. at anerkende, at SMV'erne kan blive dem, der får størst gavn af TTIP, eftersom store virksomheder har stordriftsfordele, der giver dem lettere adgang til markederne på begge sider af Atlanten, mens SMV'er ikke råder over de finansielle, juridiske eller øvrige ressourcer til at håndtere de reguleringsmæssige forskelle og øvrige handelsbarrierer;
e. at sikre større gennemsigtighed og informationsudveksling inden for rammerne af statsstøtteregler og tildeling af statsstøtte, men samtidig sikre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse såvel som tættere samarbejde mellem konkurrencetilsynsmyndigheder inden for virksomhedsfusion, monopolbekæmpelse, statsejede selskaber og tilskud; at tage øjeblikkelige skridt til at sikre inddragelse af et kapitel om konkurrence i aftalen;
f. at tage øjeblikkelige skridt til at sikre, at forhandlingerne om markedsadgang for finansielle tjenesteydelser kombineres med gensidig anerkendelse og opadgående konvergens i finansbestemmelser, hvad der indebærer fremme af højere standarder og hensynet til almenvellet som det primære formål; at støtte endnu højere internationale standarder i de igangværende samarbejdsbestræbelser inden for andre internationale fora, inklusive Basel III-reglerne, uden at dette skal tilsidesætte EU- og medlemsstatsmyndighedernes kompetence til at fastsætte regler for og føre tilsyn med finansielle produkter og praksisser i udførelsen af deres regulerings- og tilsynsmæssige forpligtelser;
g. at sætte alt ind på fuldt ud at udnytte den mulighed, som TTIP-forhandlingerne giver, for på en positiv og konstruktiv måde at gøre fælles skridt angående finansielle tjenesteydelser under hensyntagen til, hvad begge sider allerede har opnået i denne forbindelse; emner, der bør tages op, omfatter bilaterale høringer forud for indførelse af nye retsakter, gennemsigtighed over for interessehaverne i forbindelse med bilaterale diskussioner om finansielle anliggender og øget ansvar til de valgte organer;
h. at afholde sig fra yderligere markedsadgangsforpligtelser for finansielle tjenesteydelser, eftersom indbyrdes afhængighed, kompleksitet og overdrevent store enheder skaber og spreder systemiske risici og udgør en trussel mod den finansielle stabilitet;
i. at fremkomme med et direktiv med forholdsregler mod BEPS (udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud) med henblik på at sætte en stopper for skadelig konkurrence fra virksomheders side, navnlig multinationale selskaber, der organiserer deres globale skattemæssige forhold, ofte på den anden side af Atlanten, på en måde der tillader flytning af profit til skattelempelige områder, under hensyntagen til OECD's arbejde; at sikre, at "offshore-fonde", hvis forvaltere opererer på begge sider af Atlanten, skal etablere deres hovedsæde "onshore"; at tage øjeblikkelige skridt til at sikre automatisk udveksling af oplysninger og landeopdelt rapportering vedrørende skattespørgsmål, SMV'er dog undtaget; at opstille en definition og liste over skatteparadiser på EU-niveau, under hensyntagen til OECD's arbejde;
j. at tage øjeblikkelige skridt til at medtage retlige foranstaltninger i TTIP med henblik på at modvirke aggressiv skatteplanlægning gennem systematiske bevægelser af kapital på tværs af Atlanten, og til at sikre at sidstnævnte i stedet baseres på økonomisk aktivitet og ikke forsøger at undgå at betale skat i det land, hvor tjenesteydelsen finder sted; at tilsikre udbygget gennemsigtighed og detaljerigdom vedrørende betalingsbalance-statistikker på tværs af Atlanten;
k. at tage øjeblikkelige skridt til at sikre rimelige konkurrencevilkår og ligelig markedsadgang for europæiske selskaber, herunder SMV'er, for at offentliggøre offentlige kontrakter og offentlige indkøb i USA og sikre, at sidstnævnte indbefatter obligatorisk respekt for sociale, etiske og miljømæssige kriterier; at anerkende, at den nuværende ubalance i markedsadgangen til offentlige kontrakter og offentlige indkøb i USA i forhold til EU udgør urimelig konkurrence; minder om, at 85 % af de offentlige udbud i EU allerede er tilgængelige for amerikanske leverandører, mens kun 32 % af udbuddene i USA er tilgængelige for EU-baserede leverandører; at drage omsorg for, at de nyligt vedtagne EU-regler om offentlige indkøb fortsat respekteres;
l. at sikre, at de nyligt vedtagne EU-regler om offentlige indkøb beskyttes og støttes inden for rammerne af forhandlingerne, navnlig hvad angår SMV'ers adgang til offentlige kontrakter, udvælgelseskriterier baseret på det bedste forhold mellem kvalitet og pris i stedet for den laveste pris, reserverede markeder afsat til socialøkonomiske foretagender, kontraherende myndigheders mulighed for at fremme tværgående fællesskabssamarbejde såvel som opretholdelse af tærsklerne for udbudsudelukkelse fra EU samt internationale regler; at sikre, at EU-virksomheder ikke diskrimineres, når de byder ind på offentlige indkøb i USA, og at de nyder gavn af en gennemsigtig adgang på højde med den, der gælder for amerikanske virksomheder i Europa som følge af reglerne for offentlige indkøb i EU;
m. at tage øjeblikkelige, proaktive skridt mod protektionisme og imødegå lovgivning, der forhindrer europæisk adgang til det amerikanske marked;
n. at sikre, at en hvilken som helst tvistmekanisme, der opstilles inden for TTIP-rammerne, skal fungere under fuld gennemsigtighed og være underlagt demokratiske principper og kontrol og ikke gå på tværs af regeringernes ret til at regulere;
o. at tage øjeblikkelige skridt til at sikre, at der vælges en "positivliste-tilgang", hvormed alle offentlige tjenesteydelser omfattet af TTIP udtrykkeligt anføres positivt i aftalen, og at den ikke indeholder stilstands- eller trinvise modifikationsklausuler (ratchet clause);
p. at anerkende og fremhæve den fortsatte betydning af statsejede virksomheder og andre former for offentligt ejerskab af væsentlige offentlige tjenesteydelser og servicer af almen interesse og opfordre til, at disse udelukkes fra aftalen; at sikre, at forvaltningen af offentlige tjenesteydelser ikke påvirkes af TTIP i tråd med det mandat, som medlemsstaterne tildeler Kommissionen;
q. at anerkende, at TTIP vil være til større gavn for SMV'er end for store virksomheder; at tage til efterretning, at fjernelse af toldtariffer, forenkling af toldprocedurer og konvergens inden for produktstandarder især vil fremme SMV'ernes deltagelse i den transatlantiske handel, og at TTIP vil blive den første frihandelsaftale, der indeholder et særligt SMV-kapitel; at arbejde henimod at konsolidere det eksisterende samarbejde mellem USA og EU om SMV'er; at arbejde henimod skabelsen af internetsteder, hvor SMV'er i både Europa og USA kan finde oplysninger om satser, toldprocedurer og alle gældende produktreguleringer på føderalt og statsligt plan i USA og EU- og medlemsstatsniveau i EU;
r. at sikre, at EU's konkurrenceret respekteres fuldt ud på alle områder, især hvad angår de digitale markeder;
s. at sikre, at arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse bør respekteres fuldt ud i aftalen og ikke bør undergraves af øget markedsadgang og konkurrence;
t. at være opmærksom på, at denne aftale ikke kun har økonomisk, men også politisk betydning, da den underskrives af parterne på begge sider af Atlanten, der er kendetegnet ved fælles sikkerhed og værdierne om frihed, lighed, demokrati, menneskerettigheder og social markedsøkonomi;
u. at være opmærksom på de usikkerhedsmomenter, der eksisterer i forbindelse med TTIP-forhandlingerne, og at gøre forhandlingerne så gennemsigtige som muligt med henblik på at løse op for denne usikkerhed samt at iværksætte en europæisk informationskampagne;
v. at træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden i forhandlingerne, navnlig for så vidt angår direkte information til de regionale og lokale niveauer;
w. at sikre gennemsigtighed i forhandlingerne gennem hele processen i tråd med Kommissionen forpligtelse i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF, som Domstolen i en nylig afgørelse har bekræftet som værende af lovpligtig karakter, om straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af forhandlingerne; at arbejde hen imod en aftale med den amerikanske regering om at give alle parlamentarikere aktindsigt i den konsoliderede forhandlingstekst; at sikre offentligheden aktindsigt i alle parters forhandlingsdokumenter, med undtagelse af de dokumenter som skal klassificeres med en klar sagsindividuel begrundelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter;
x. at foreslå initiativer til, hvordan SMV'er bedre kan opnå markedsadgang og iværksætte investeringer på tværs af Atlanten;
y. at sikre, at Parlamentet får en passende rolle i forbindelse med de reguleringsmæssige konvergensafgørelser, der skal træffes efter aftalens ratificering;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
24.3.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
34 13 9 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Gerolf Annemans, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Anneliese Dodds, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dariusz Rosati, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Renato Soru, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Michael Theurer, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Matt Carthy, Philippe De Backer, Jeppe Kofod, Thomas Mann, Morten Messerschmidt, Siegfried Mureșan, Michel Reimon, Miguel Urbán Crespo |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Jussi Halla-aho |
||||
1.4.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Marian Harkin
FORSLAG
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til Kommissionens konsekvensanalyserapport om fremtiden for handelsforbindelserne mellem EU og USA, der blev offentliggjort den 12. marts 2013
1. retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om TTIP følgende henstillinger til Kommissionen:
(i) at den sikrer, at TTIP både vil beskytte eksisterende jobs og yde et håndgribeligt og positivt bidrag til at sikre og skabe stærk, bæredygtig vækst for at maksimere potentialet til at skabe højt kvalificerede jobs, der kan opfylde de nye behov på arbejdsmarkedet, sideløbende med bedre og bæredygtige jobs i EU som hjælp til at opnå 2020-målet om at bringe beskæftigelsen op på 75 % under hensyntagen til, at handel ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at forbedre trivslen; at den fuldt ud respekterer og beskytter globale arbejdsmarkedsmæssige standarder; at den sikrer, at standarderne, navnlig sociale, miljømæssige og sundheds- og sikkerhedsstandarder på arbejdspladsen, er beskyttet, og at sådanne standarder kan forbedres;
(ii) at den giver Parlamentet opdaterede skøn over TTIP’s indvirkning på beskæftigelse og vækst i EU, med særlig henvisning til konsekvenserne for medlemsstater fra Central- og Sydøsteuropa;
(iii) at den sikrer, at der tages skridt til at modernisere uddannelsessystemerne for at lette udviklingen af nye færdigheder og bedre kvalificerede arbejdstagere og derved forbedre adgangen til arbejdsmarkedet;
(iv) at den sikrer, at de sociale og miljømæssige konsekvenser af en potentiel aftale grundigt vurderes gennem en åben debat;
(v) at den måler risikoen for, at fastlæggelsen af fælles sociale og miljømæssige beskyttelsesstandarder med USA vil svække kollektive europæiske præferencer og forværre de økonomiske og sociale forskelle mellem medlemsstaterne;
(vi) at den sikrer, at TTIP-aftalen i alle sine kapitler under ingen omstændigheder fører til svækkelse, omgåelse eller ophævelse af medlemsstaternes og EU's standarder inden for følgende områder: arbejdstagernes rettigheder, arbejdsvilkår, social sikring, social integration og social beskyttelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, faglig uddannelse, faglige kvalifikationer, fri bevægelighed for arbejdstagere og pensionister, social dialog og bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet; at den endvidere garanterer, at TTIP indeholder omfattende og bindende bestemmelser om arbejdsmarkedslovgivning og -politikker på alle forvaltningsniveauer, der er i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner og dagsordenen for ordentligt arbejde; at den sikrer, at handel eller investeringer ikke fremmes gennem en svækkelse af arbejdsmarkedslovgivningen; i tilfælde af tvister skal de arbejdsmarkedsretlige bestemmelser underlægges en tvistbilæggelsesmekanisme, herunder muligheden for sanktioner; i denne forbindelse kan ILO’s overvågningsorganer spille en rolle;
(vii) at den, hvis de endelige elementer i TTIP-aftalen skulle true eller stå i vejen for standarder på disse områder, straks underretter Parlamentets ansvarlige Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender herom, for at der kan tilrettelægges høringer og træffes beslutninger;
(viii) at den afviser enhver aftale, der kan udgøre en trussel mod arbejdstagerrettigheder i Europa og føre til social dumping
(ix) at den sikrer, at dimensionerne af de arbejdsmarkedsmæssige og sociale bestemmelser anerkendes, forsvares og fuldt ud integreres i alle operationelle dele af aftalen for at sikre en konsekvent og sammenhængende tilgang til bæredygtig udvikling i handelsaftalen;
(x) at den sikrer, at den gensidigt fordelagtige mobilitetspakkeordning opnås på grundlag af TTIP-forhandlingerne under hensyn til, at visumlettelse for de europæiske tjeneste- og vareudbydere og mulighed for fagfolk for at arbejde i USA ved at anerkende deres kvalifikationer er et af de centrale elementer i at drage fuld fordel af TTIP-aftalen;
(xi) at den sikrer, at civilsamfundet på meningsfuld vis kan bidrage til gennemførelsen af relevante TTIP-bestemmelser; i denne forbindelse bør gennemførelsen og overholdelsen af arbejdsbestemmelser underkastes en overvågningsproces, der inddrager arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i en social dialogproces med inddragelse af rådgivende udvalg, også under hensyntagen til den bredere dimension af artikel 17, stk. 1, i TEU; at den sikrer, at civilsamfundet og den berørte offentlighed er informeret om og har adgang til alle relevante forhandlingstekster, og at Parlamentet og Rådet har adgang til en konsolideret forhandlingstekst, umiddelbart efter sådanne tekster er blevet drøftet i forhandlingsrunderne;
(xii) at den omgående tager skridt til at garantere medlemsstaternes ret til at lovgive om, organisere, opstille kvalitets- og sikkerhedsstandarder for, forvalte og regulere alle offentlige tjenester, herunder uddannelse, sociale ydelser, sundhedstjenester, vandforsyning, spildevand, bortskaffelse af affald, social sikkerhed, jernbaner og offentlig transport, energi, kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser osv., og til at sikre udelukkelsen af offentlige tjenesteydelser (herunder vand, sundhed, sociale sikringsordninger og uddannelse) fra traktatens anvendelsesområde;
(xiii) at den sikrer en udtrykkelig udelukkelse af de offentlige tjenester, der er omhandlet i artikel 14 i TEUF, fra TTIP’s anvendelsesområde for at sikre, at nationale og lokale myndigheder har frihed til at indføre, vedtage, opretholde eller ophæve enhver foranstaltning i forbindelse med udførelse, organisering, finansiering og levering af offentlige tjenesteydelser, som omhandlet i artikel 168 i TEUF (folkesundhed) og i protokol 26 (tjenesteydelser af almen interesse) hertil; denne udelukkelse bør gælde, uanset om de pågældende tjenesteydelser er organiseret som et monopol, der opererer under enerettigheder eller på anden måde, eller om de er offentligt og privat finansieret og eller leveret; sådanne tjenesteydelser omfatter blandt andet sundheds- og socialvæsenet, sociale sikringsordninger, offentligt finansieret uddannelse, jernbane- og offentlig transport, vand, gas og elektricitet;
(xiv) at den sikrer, at ”bordet fanger”-klausuler og spærreklausuler ikke gælder for nogen offentlige og sociale tjenesteydelser; det fulde anvendelsesområde for gennationaliseringen og genkommunaliseringen af tjenesteydelser skal sikres;
(xv) at den sikrer, at der fuldt ud tages hensyn til de særlige udfordringer, som SMV'er og mikrovirksomheder står over for, såsom ikketoldmæssige hindringer, bureaukrati og handelsforvridende virkninger af TTIP; at den sikrer, at SMV'er har fuld gavn af et åbent marked ved at skabe en økonomisk ramme, som begunstiger eksport, og et gunstigt, konkurrencepræget og bæredygtigt erhvervsklima; at den sikrer, at der fuldt ud tages hensyn til de særlige udfordringer, som 87 % af alle SMV'er i EU, der ikke eksporterer, men som afhænger af den indenlandske efterspørgsel, står over for;
(xvi) at den forenkler procedurerne og overvejer nye mekanismer for at hjælpe SMV’er med at få gavn af TTIP
(xvii) at den skaber incitamenter og fremmer udbredelsen af virksomheders sociale ansvar (VSA), som skal supplere og under ingen omstændigheder erstatte arbejds- og miljølovgivningen;
(xviii) at den sikrer, at en aftale om en eventuel tvistbilæggelsesmekanisme vedrørende investeringsbeskyttelse skal tage højde for resultaterne af den offentlige høring om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS), være fuldstændig gennemsigtig og demokratisk ansvarlig, udtrykkeligt fastslå medlemsstatens ret til at regulere og under ingen omstændigheder begrænse eller hindre lovgiverne i at vedtage og håndhæve love såvel på beskæftigelsesområdet som på det socialpolitiske område i deres lande; en mellemstatslig tvistbilæggelsesmekanisme mellem EU og USA – som begge har fuldt fungerende retssystemer og et tilstrækkeligt niveau af investeringsbeskyttelse til at garantere retssikkerheden – er et andet passende redskab til at håndtere investeringstvister; inkludering af enhver form for private voldgiftsretter i TTIP skal udelukkes;
(xix) at den tager skridt til at opretholde en tilgang med positivlister i aftalen i forbindelse med kapitlet om handel med tjenesteydelser og etablering, hvorved tjenesteydelser, der skal til at åbnes op for udenlandske virksomheder, nævnes udtrykkeligt;
(xx) at den i betragtning af, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse anerkender, at der kan være langvarige og betydelige tilpasningsomkostninger på EU's arbejdsmarked, sikrer, at der er realistiske statistiske prognoser for jobtab/jobgevinster i de berørte sektorer og i hver enkelt medlemsstat, og at disse hele tiden opdateres og offentliggøres, således at Kommissionen kan sætte ind i tide for at støtte berørte sektorer, regioner eller medlemsstater; at den tager hensyn til de eksterne påvirkninger og forudser krisescenarier i sine fremskrivninger; denne støtte kan opnås gennem EU-finansiering, herunder en tilpasset Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen med et tilstrækkeligt budget;
(xi) at den sikrer, at betingelserne for udvekslingen er underlagt streng gensidighed for at styrke EU’s industristruktur, beskytte SMV’er, skabe arbejdspladser og forhindre al illoyal konkurrence, navnlig med hensyn til sociale standarder;
(xxii) at den tager skridt til at sikre, at det lovgivningsmæssige samarbejde ikke begrænser regeringers og Europa-Parlamentets ret til at lovgive i offentlighedens interesse; der skal tages skridt til at sikre, at det lovgivningsmæssige samarbejde ikke fører til en svækkelse af arbejdsstandarder, herunder sundheds- og sikkerhedsstandarder; det skal sikres, at beskæftigelsesmæssige og sociale standarder ikke behandles som ikketoldmæssige hindringer eller tekniske hindringer for handel; interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, bør indgå i processen for det lovgivningsmæssige samarbejde med en afbalanceret repræsentation;
(xxiii) at den sikrer, at nye EU-regler, der er vedtaget ved en revision af direktiverne om offentlige indkøb fortsat bevares og fremmes inden for rammerne af de igangværende forhandlinger, navnlig hvad angår SMV’ers markedsadgang, tildelingskriterier baseret på bedste værdi i stedet for laveste pris, markederne for aktører i den sociale økonomi, muligheden for de ordregivende myndigheder til at samarbejde og danne fællesskaber samt de tærskler, under hvilke indkøb ikke er omfattet af europæiske eller internationale regler;
(xxiv) at den for at beskytte den europæiske sociale model, så den kan overleve i konkurrencen med den angelsaksiske, amerikanske kapitalisme, sikrer, at kollektivt finansierede offentlige tjenester og sociale sikringsordninger ikke ofres; TTIP må ikke øge presset på medlemsstaterne for at nedbringe de offentlige udgifter som en nem måde at blive økonomisk konkurrencedygtige på og give investorerne et attraktivt erhvervsklima;
(xxv) at den sikrer, at regeringerne har mulighed for at indføre indkøbspolitikker, der er socialt og miljømæssigt ansvarlige; bestemmelser om indkøb bør ikke hindre regeringerne i at løfte samfundsmæssige og miljømæssige behov, og aftalen må ikke begrænse muligheden for at fremsætte sociale krav, som anført i de nye EU-direktiver om offentlige indkøb; derudover bør politikkerne for offentlige indkøb være i overensstemmelse med ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter;
(xxvi) at den hurtigt træffer foranstaltninger for at sikre, at spørgsmålet om aggressiv skatteplanlægning reguleres, f.eks. når virksomheders hovedkontorer flyttes fra den anden side af Atlanten for at drage fordel af forhold, der påvirker konkurrencen og har en negativ indvirkning på beskæftigelsen.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
1.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
30 18 3 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Arne Gericke, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Daniela Aiuto, Georges Bach, Elmar Brok, Karima Delli, Sergio Gutiérrez Prieto, Miapetra Kumpula-Natri, Joachim Schuster, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl |
||||
16.4.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Bart Staes
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til den fælles erklæring af 13. februar 2013 fra den amerikanske præsident Barack Obama, Kommissionens formand José Manuel Barroso og formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy[25],
– der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om EU-forhandlinger om en handels- og investeringsaftale med USA[26],
– der henviser til forhandlingsdirektiver af 17. juni 2013 med henblik på et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater[27],
– der henviser til rapporterne fra 2013 og 2014 om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger fra USA's handelsrepræsentant[28],
– der henviser til rapporterne fra 2013 og 2014 om tekniske handelshindringer fra USA's handelsrepræsentant[29],
– der henviser til undersøgelserne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker om "Legal implications of the EU-US trade and investment partnership (TTIP) for the Acquis Communautaire and the ENVI relevant sectors that could be addressed during negotiations" (juridiske konsekvenser af handels- og investeringspartnerskabet mellem EU og USA (TTIP) for den gældende EU-ret og ENVI-relevante sektorer, der kan blive behandlet under forhandlingerne) fra oktober 2013[30], og "ENVI relevant legislative Areas of the EU-US Trade and Investment Partnership Negotiations (TTIP)" (ENVI-relevante lovgivningsmæssige områder i forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab mellem EU og USA (TTIP)) fra november 2014[31],
– der henviser til den orienterende note fra juni 2014 om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) i De Forenede Stater og Den Europæiske Union fra De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD)[32],
– der henviser til artikel 168 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og særlig forsigtighedsprincippet i artikel 191, stk. 2,
– der henviser til EU's integrerede tilgang til fødevaresikkerhed ("fra jord til bord"), som blev fastlagt i 2004[33],
– der henviser til resultaterne af Eurobarometerundersøgelsen fra november 2014 om den transatlantiske handels- og investeringsaftale,
– der henviser til direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter, der indgår som led i gennemførelsen af temastrategien for luftforurening, og under hensyntagen til lovgivningen om specifikke kildekategorier, såsom Euro 5/6 og EURO VI, der har til formål at mindske luftforureningen, som forårsager 400 000 tidlige dødsfald i Europa,
A. der henviser til, at handel i generationer har været en motor for vækst, beskæftigelse og velstand i Europa; der henviser til, at handel og investeringer imidlertid ikke er mål i sig selv, men bør udgøre midler til at højne levestandarden, forbedre velfærden, beskytte og fremme folkesundheden og bidrage til at sikre fuld beskæftigelse og bæredygtig anvendelse af verdens ressourcer i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling, som har til formål både at beskytte og bevare miljøet;
B. der henviser til, at et flertal af EU-borgere i 25 ud af 28 medlemsstater ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra november 2014 er positivt indstillet over for en transatlantisk handels- og investeringsaftale;
C. der henviser til, at Europa som et kontinent med en aldrende befolkning, knaphed på råstoffer, lave fødselsrater og en samfundsmodel, der bygger på store sociale udgifter som andel af BNP, i stigende grad vil blive afhængig af vækst uden for EU for at kunne bidrage til at skabe velstand inden for egne grænser til støtte for sine sociale systemer, som vil komme under stærkt pres, navnlig som følge af en forøgelse af den forventede levealder sammenkoblet med en faldende erhvervsaktiv befolkning;
D. der henviser til, at målet med aftalen ifølge Rådets forhandlingsdirektiver om TTIP[34] er at øge handelen og investeringerne mellem EU og USA med henblik på at generere nye økonomiske muligheder for at skabe arbejdspladser og vækst gennem øget markedsadgang og større reguleringsmæssig forenelighed ved at fjerne unødvendige reguleringsmæssige handelshindringer og bane vejen for globale standarder, samtidig med at det anerkendes, at bæredygtig udvikling er et overordnet mål for parterne, og at parterne ikke vil fremme handel eller direkte udenlandske investeringer ved at sænke kravene i de nationale miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige love og standarder; der henviser til, at Kommissionen[35] og præsident Obama[36] ved flere lejligheder offentligt har udtalt, at standarderne ikke vil blive sænket på nogen sider af Atlanten;
E. der henviser til, at USA allerede har indgået flere andre handels- og investeringspartnerskabsaftaler med andre globale aktører;
F. der henviser til, at TTIP-forhandlingerne indeholder tre bærende elementer, som omfatter a) markedsadgang, b) reguleringsspørgsmål og ikketoldmæssige hindringer og c) regler;
G. der henviser til, at TTIP giver mulighed for at udstikke en kurs for høje standarder på visse områder med henblik på at beskytte folkesundheden, dyresundheden og miljøet på globalt plan;
H. der henviser til, at der imidlertid er bekymring for, at TTIP's mål om at mindske og fjerne eksisterende ikketoldmæssige hindringer[37] kan føre til en aftale, som kan bringe EU's beskyttelsesniveau for folkesundhed, herunder fødevaresikkerhed, dyresundhed og miljø, i fare;
I. der henviser til, at der er forskelle mellem reguleringssystemerne i EU og USA, bl.a. med hensyn til beskyttelse af folkesundheden og miljøet, herunder fødevaresikkerhed, forbrugerinformation og dyresundhed, på grund af forskellige juridiske og politiske kulturer, hvilket afspejler forskellige betænkeligheder og tilgange såsom forskellige principper (f.eks. forsigtighedsprincippet), værdivurderinger, politiske mål og metoder til risikoanalyser;
J. der henviser til, at EU og USA anser visse standarder på disse områder for handelshindringer[38];
K. der henviser til, at der er bekymring for, at hensigten om at vedtage TTIP og lignende handelsaftaler allerede har påvirket Kommissionens forslag og tiltag vedrørende eksempelvis fødevaresikkerhed og klimabeskyttelse (f.eks. behandlinger med henblik på reduktion af patogener, mærkning af kød fra klonede dyr og deres afkom og gennemførelsen af direktivet om brændstofkvalitet);
L. der henviser til, at der er bekymring for, at udkastet til bestemmelser om reguleringssamarbejde vedrørende retsakter, der har eller forventes at få en betydelig indvirkning på handelen og investeringerne mellem EU og USA:
– giver USA formelle rettigheder med hensyn til gennemførelsesretsakter, som vedtages i henhold til artikel 291 i TEUF, samtidig med at Europa-Parlamentet ikke har nogen som helst ret til at udøve kontrol med gennemførelsesretsakter
– giver USA ret til at indgå i reguleringsmæssige drøftelser om medlemsstaternes vedtagelse af national lovgivning, herunder fælles undersøgelser af mulige midler til at fremme reguleringsmæssig forenelighed
– de facto kan gøre det vanskeligere for EU at gå videre end den laveste fællesnævner for internationale instrumenter på grund af sine forpligtelser til det internationale reguleringsmæssige samarbejde og gennemførelsen af internationale instrumenter;
M. der henviser til, at en forudsætning for at opnå større reguleringsmæssig forenelighed uden at bringe eksisterende og fremtidige europæiske sundheds- og miljøstandarder i fare er at skelne klart mellem de områder, hvor målene og niveauerne for beskyttelse er tilsvarende, og de områder, hvor de adskiller sig; der henviser til, at fælles tilgange og gensidig anerkendelse kan gennemføres på områder, hvor målene og niveauerne for beskyttelse er beslægtede; der henviser til, at samarbejdet på de områder, hvor beskyttelsesniveauerne klart adskiller sig, bør fokusere på udveksling af information eller opadgående harmonisering;
N. der henviser til, at lovgiverne i EU og USA har valgt meget forskellige tilgange til regulering af fødevarer og fødevaresikkerhed, navnlig med hensyn til godkendelse, mærkning og kontrol i fødevare- eller foderkæden for GMO'er, køds sporbarhed, patogenbehandlinger, pesticider og klonede dyr; der henviser til, at EU's bestemmelser om miljø og fødevaresikkerhed er baseret på forsigtighedsprincippet og jord-til-bord-strategien, som fastlægger strengere EU-regler, og som derfor bør fastholdes;
O. der henviser til, at virkningen af en fremtidig TTIP-aftale på EU's gældende lovgivning vedrørende miljø, sundhed og fødevaresikkerhed i høj grad afhænger af de præcise bestemmelser i aftalen; der henviser til, at en handelsaftale under ingen omstændigheder kan ændre den eksisterende lovgivning i medkontraherende lande; der henviser til, at gennemførelsen af eksisterende lovgivning samt vedtagelsen af fremtidig lovgivning fortsat skal varetages af demokratisk valgte organer, som respekterer de fastlagte procedurer;
P. der henviser til, at EU i øjeblikket har begrænset adgang til det amerikanske marked inden for søtransportsektoren, og at TTIP kan – hvis den gennemføres korrekt – føre til bedre samarbejde, større konvergens og økonomiske fordele for europæiske virksomheder;
Q. der henviser til, at USA i modsætning til mere end 150 lande verden over ikke har ratificeret vigtige internationale konventioner om kemiske stoffer (f.eks. Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte og Rotterdamkonventionen om handel med visse farlige kemikalier), hvilket viser, at USA står isoleret i den internationale kemikaliepolitik; der henviser til, at USA desuden nægter at gennemføre miljødelen af FN's globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier, hvilket illustrerer, at der på kemikalieområdet er uenighed mellem USA og EU på et helt grundlæggende plan;
R. der henviser til, at det af den amerikanske rapport om tekniske handelshindringer fra 2014 fremgår, at USA har udtrykt bekymring over REACH på alle møder i Verdenshandelsorganisationens (WTO) Komité for Tekniske Handelshindringer siden 2003, bl.a. over at aspekter af REACH er diskriminerende, savner et legitimt rationale og udgør unødvendige hindringer for samhandelen, hvilket er tegn på en temmelig grundlæggende modstand mod REACH fra USA's side;
S. der henviser til, at der hersker generel enighed om, at den amerikanske lov om kontrol med giftige stoffer (Toxic Substances Control Act – TSCA), som blev vedtaget i 1976, er grundlæggende forskellig fra REACH, der blev vedtaget i 2006; der henviser til, at hensigten i forhandlingerne om TTIP derfor ikke er at harmonisere de to systemer; der henviser til, at forhandlingerne imidlertid vedrører det fremtidige samarbejde om gennemførelsen af REACH; der henviser til, at der som følge af de kraftigt divergerende holdninger til risikostyring af kemikalier og USA's grundlæggende og vedvarende modstand mod REACH ikke er nogen fordele ved at samarbejde om gennemførelsen af disse forskellige lovgivninger, så meget desto mere eftersom gennemførelsen langt fra blot er en teknisk eller ukontroversiel øvelse;
T. der henviser til, at der er store forskelle mellem reguleringssystemerne i USA og EU med hensyn til plantebeskyttelsesprodukter:
– 82 aktive stoffer er forbudt i EU, men tilladt i USA
– EU har bevidst vedtaget risikobaserede afskæringskriterier for at udfase anvendelsen af aktive stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, persistente, toksiske, bioakkumulerende eller hormonforstyrrende, i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. USA insisterer på en risikobaseret tilgang, der bygger på talrige antagelser og ekstrapoleringer, hvilket indebærer, at anvendelsen af stoffer, der vækker meget stor bekymring, tolereres
– det generelle mønster er, at den mængde af tilladte mængder af pesticidrester, som forekommer i fødevarer, er lavere i EU end i USA;
U. der henviser til, at udkastet til EU's forhandlingstekst om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, som blev fremlagt under forhandlingsrunden fra den 29. september til den 3. oktober 2014, indeholder forslag om, at parterne forpligtes til at anvende tolerancer og maksimalgrænseværdier som fastsat af Codex Alimentarius-Kommissionen senest 12 måneder efter deres vedtagelse, medmindre den importerende part har fremsat et forbehold på mødet i Codex Alimentarius-Kommissionen; der henviser til, at det generelle mønster er, at de tilladte mængder pesticidrester, som forekommer i fødevarer, er lavere i EU, i forhold til hvad Codex Alimentarius-Kommissionen foreskriver; der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i løbet af de seneste fire år har fremsat et forbehold i 31-57 % af alle sager, hvilket fremhæver, i hvor høj grad EFSA er uenig i Codexstandarderne; der henviser til, at EFSA i øjeblikket mener, at den frit kan give udtryk for sine forbehold inden for de fastsatte grænser; der henviser til, at det, når TTIP er vedtaget, imidlertid er yderst tvivlsomt, hvorvidt EFSA rent politisk får tilladelse til fortsat at gøre dette, da hensigten med udkastet er at forpligte EU og USA til at samarbejde i de internationale standardiseringsorganer med henblik på at opnå gensidigt tilfredsstillende resultater, hvilket kunne afholde EFSA fra at fremsætte forbehold over for Codex Alimentarius-Kommissionen fremover og dermed føre til svækkede standarder i EU;
V. der henviser til, at import til EU af fjerkrækød, som er behandlet i antimikrobielle natriumhypochloritopløsninger, bør forhindres;
W. der henviser til, at den næsten ratificerede omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) allerede har vist mulighederne for handel inden for følsomme landbrugsområder, såsom oksekød, samtidig med at EU's sundheds- og plantesundhedsstandarder og -metoder[39] overholdes nøje;
X. der henviser til, at der i den amerikanske rapport om tekniske handelshindringer fra 2014 henvises til den amerikanske kemikalie- og plantebeskyttelsesindustris betænkeligheder vedrørende de risikobaserede afskæringskriterier, som skal udarbejdes for hormonforstyrrende stoffer, og det anføres, at USA bilateralt har udtrykt bekymring over forslaget fra GD Miljø og ligeledes på møder i WTO's Komité for Tekniske Handelshindringer (TBT) og Komité for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (SPS); der henviser til, at Kommissionen besluttede at iværksætte en konsekvensanalyse af udarbejdelsen af kriterier for hormonforstyrrende stoffer i juli 2013; der henviser til, at denne beslutning er hovedårsagen til, at det ikke er lykkedes Kommissionen at vedtage kriterier inden den fireårige frist i december 2013; der henviser til, at samtidig med at USA hilste Kommissionens beslutning velkommen, besluttede både Rådet og Parlamentet at støtte Sverige i den sag, som landet anlagde for at protestere mod Kommissionens manglende handlinger, hvilket illustrerer de grundlæggende forskellige holdninger til arten af reguleringsbestemmelser i EU-lovgivningen;
Y. der henviser til, at der er en sammenhæng mellem usunde fødevarer og kostrelaterede ikkeoverførbare sygdomme; der henviser til, at den globale samhandel, forøgelsen af direkte udenlandske investeringer i fødevaresektoren og den udbredte markedsføring af usunde fødevarer ifølge FN's særlige rapportør (om alles ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed) har øget forbruget af usunde fødevarer[40]; der henviser til, at den særlige rapportør afsluttede sin rapport med en række anbefalinger til stater og fødevareindustrien om at tage konkrete skridt til at begrænse produktionen og forbruget af usunde fødevarer og øge tilgængeligheden af sundere fødevarealternativer og tilbyde dem til mere overkommelige priser;
Z. der henviser til, at det samlede produktionstab som følge af de fire største ikkesmitsomme sygdomme sammen med psykiske lidelser ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ikkeoverførbare sygdomme 2013-2020[41] skønnes at være 47 billioner USD; der henviser til, at dette tab ifølge WHO udgjorde 75 % af det globale BNP i 2010 (63 billioner USD); der henviser til, at en uændret tilgang til ikkeoverførbare sygdomme ifølge WHO vil medføre et produktivitetstab og en eskalering af sundhedsudgifterne i alle lande;
AA. der henviser til, at WHO's generaldirektør på den 8. globale konference om sundhedsfremme (Global Conference on Health Promotion) i juni 2013 erklærede, at indsatsen for at forebygge ikkeoverførbare sygdomme strider imod magtfulde økonomiske aktørers erhvervsinteresser[42];
AB. henviser til, at TTIP i lighed med Stillehavspartnerskabsaftalen kan begrænse EU's og medlemsstaternes evne til at beskytte ernæringspolitikken imod påvirkning fra særinteresser, mindske rækken af foranstaltninger, der er til rådighed for aktivt at fraråde forbrug af mindre sunde fødevarer (og fremme sunde fødevarer), bl.a. ved hjælp af politikkerne for offentlige indkøb, og begrænse EU's og medlemsstaternes evne til at gennemføre disse foranstaltninger[43];
AC. der henviser til, at den amerikanske forbundslovgivning om dyrevelfærd ligger langt under niveauet i EU-lovgivningen, herunder den manglende lovgivning om dyrevelfærdsstandarder for opdrættede dyr inden slagtning; der henviser til, at Kommissionen desværre ikke anser dyrevelfærd for et samhandelsproblem på linje med fødevaresikkerhed eller dyresundhed i forbindelse med importkrav;
AD. der henviser til, at EU og USA har en meget forskellig tilgang til regulering, forskellige udgangspunkter for gennemsnitlige emissioner og et forskelligt ambitionsniveau, hvad angår nedbringelse af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner fra lette erhvervskøretøjer; der henviser til, at dette område derfor ikke bør være omfattet af gensidig anerkendelse;
AE. der henviser til, at lovgiverne og reguleringsmyndighederne i EU og USA har valgt en meget forskellig tilgang til at løse problemerne med drivhusgasemissioner og klimaændringer; der henviser til, at imødegåelse af de betydelige trusler fra klimaændringer og bevarelse af integriteten i den vedtagne klimapolitik bør prioriteres højere end fremme af samhandelen;
AF. der henviser til, at det er vigtigt, at de eksterne klima-, sundheds-, og miljøomkostninger ved flyvning, skibsfart og landevejstransport internaliseres i TTIP for at sikre bæredygtighed i den globale varehandel; der henviser til, at EU i mangel af effektive internationale foranstaltninger til at internalisere disse omkostninger bør indføre og gennemføre regionale og ikkediskriminerende foranstaltninger for at tage hånd om disse eksterne virkninger;
AG. der henviser til, at målsætningen for bestemmelserne vedrørende bæredygtig udvikling i TTIP bør være at sikre, at handels- og miljøpolitikkerne gensidigt støtter hinanden, fremme den optimale udnyttelse af ressourcer i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling samt styrke samarbejdet på miljøområdet;
AH. der henviser til, at USA på mange områder, såsom klimapolitik og politik vedrørende emissionskontrol, har lavere reguleringsmæssige standarder end EU, hvilket indebærer, at produktionsomkostningerne og omkostningerne til overholdelse af lovgivningen er højere i EU end i USA og dermed en risiko for kulstof- og emissionslækage;
AI. der henviser til, at en nedsættelse af tolden på de energifølsomme varer, for hvilke EU's udgifter til overholdelse af lovgivningen samt klima- og miljøbestemmelserne er højere end i USA, kan resultere i, at konkurrenceevnen i EU's produktion svækkes sammenlignet med importen fra USA, som ikke er omfattet af sådanne omkostninger;
AJ. der henviser til, at universelle sundhedssystemer er en del af den europæiske sociale model, og at medlemsstaterne har beføjelse til at forvalte og tilrettelægge sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet;
AK. der henviser til, at der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler stilles krav om, at der skal offentliggøres en sammenfatning af resultaterne af alle kliniske forsøg i en offentligt tilgængelig database et år efter forsøgets afslutning, og at der skal offentliggøres en fuldstændig rapport over de kliniske undersøgelser, når godkendelsesprocessen er afsluttet, eller når en ansøger har trukket sin ansøgning om markedsføringstilladelse tilbage; der henviser til, at der i den amerikanske lovgivning ikke stilles krav om samme grad af gennemsigtighed;
AL. der henviser til, at det anslås, at lægemiddelomkostninger udgør 1,5 % af det europæiske BNP, hvorfor enhver styrkelse af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder som følge af TTIP kan have en negativ indvirkning på sundhedsomkostningerne;
AM. der henviser til, at miljø- og sundhedsforanstaltninger ifølge UNCTAD er blandt de offentlige foranstaltninger, der hyppigst anfægtes i ISDS-sager;
AN. der henviser til, at Kommissionen den 25. november 2014 besluttede at øge gennemsigtigheden i TTIP-forhandlingerne[44]; der henviser til, at denne beslutning hilses velkommen; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand den 7. januar 2015 ligeledes udtrykte tilfredshed med de fremskridt, som Kommissionen havde gjort med hensyn til at gøre TTIP-forhandlingerne mere gennemsigtige – hun fremsatte dog også adskillige anbefalinger til yderligere forbedring[45]; der henviser til, at adgang til USA's tekstforslag ligeledes ville øge gennemsigtigheden;
1. opfordrer Kommissionen til at følge de generelle principper og mål i Rådets forhandlingsdirektiver om TTIP;
2. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's politikker og principper vedrørende beskyttelse og forbedring af kvaliteten af folkesundheden, dyresundheden og miljøet fastholdes under hele forhandlingsforløbet, både de jure og de facto, og afspejles fuldt ud i den endelige TTIP-aftale;
3. opfordrer Kommissionen til at garantere, at TTIP ikke vil berøre EU's og medlemsstaternes ret, muligheder og lovgivningsprocedurer med hensyn til – i overensstemmelse med deres respektive beføjelser – at vedtage og håndhæve eksisterende og fremtidige foranstaltninger, som er nødvendige for på en ikke-diskriminerende måde at forfølge offentlige legitime politiske mål såsom folkesundhed, dyresundhed og miljøbeskyttelse;
4. opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver aftale, det være sig via det horisontale kapitel om det reguleringsmæssige samarbejde eller eventuelle sektorspecifikke regler, ikke medfører en sænkelse af eksisterende miljø-, sundheds- eller fødevaresikkerhedsmæssige standarder og til tilsvarende at sikre, at den ikke vil påvirke standarder, som endnu ikke er blevet fastsat på områder, hvor lovgivningen eller standarderne er meget forskellige i USA sammenlignet med EU, som f.eks. gennemførelsen af eksisterende (ramme-) lovgivning (f.eks. REACH) eller vedtagelsen af nye love (f.eks. kloning) eller fremtidige definitioner, som påvirker beskyttelsesniveauet (f.eks. hormonforstyrrende kemikalier);
5. opfordrer Kommissionen til at begrænse det lovgivningsmæssige samarbejde til klart specificerede sektorområder, hvor USA og EU har lignende beskyttelsesniveauer, eller hvor der er rimelig grund til at tro – til trods for divergerende beskyttelsesniveauer – at der kan opnås opadgående harmonisering, eller at det i det mindste er et forsøg værd; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle bestemmelser vedrørende et reguleringssamarbejde i TTIP ikke fastsætter et proceduremæssigt krav om vedtagelse af EU-retsakter, som vedrører den, og heller ikke fører til rettigheder, der kan håndhæves i denne henseende;
6. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle lovgivere og alle aktører, der er berørt af reguleringssamarbejdet, deltager i eventuelle organer, som måtte blive oprettet for at undersøge et fremtidigt reguleringssamarbejde;
7. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ikke er nogen afvejninger mellem økonomiske mål og folkesundhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøet[46]; opfordrer Kommissionen til at anerkende, at der på de områder, hvor EU og USA har meget forskellige regler, ikke vil være nogen aftale, såsom med hensyn til offentlige sundhedsydelser, GMO'er, anvendelse af hormoner i oksekødssektoren, REACH og dens gennemførelse og kloning af dyr til landbrugsformål, og til derfor ikke at forhandle om disse spørgsmål;
8. opfordrer Kommissionen til at betragte følgende reguleringsmæssige foranstaltninger eller standarder som grundlæggende, der ikke må indgås kompromis om:
– ikkegodkendelse af aktive stoffer og EU's maksimalgrænseværdier for pesticidrester
– reguleringsmæssige foranstaltninger med hensyn til hormonforstyrrende stoffer
– den organisatoriske autonomi inden for vandforsyning og kloakering
– EU's integrerede tilgang til fødevaresikkerhed, herunder bestemmelser om dyrevelfærd
– anvendelse af EU-lovgivningen om fødevareoplysninger til forbrugerne
– gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler, navnlig kravet om, at alle kliniske undersøgelsesrapporter vedrørende samtlige kliniske forsøg skal offentliggøres via en offentligt tilgængelig database, når godkendelsesproceduren er afsluttet
– medlemsstaternes kompetence med hensyn til organiseringen af sundhedssystemer, herunder prisfastsættelse og refusionsordninger for lægemidler samt adgang til medicin
– forbud mod ingredienser i kosmetikprodukter og forbud mod dyreforsøg, hvad angår kosmetiske bestanddele og slutprodukter
– EU's politikker for vedvarende energi, grøn teknologi og opfyldelsen af EU's klima- og energimål
– foranstaltninger til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og EU-processer og/eller internationale processer, som fører til dekarbonisering i transportsektoren
– krav til miljøvenligt design i forbindelse med energiforbrugende produkter;
9. opfordrer Kommissionen til at udelukke offentlige og sociale tjenesteydelser fra alle bestemmelser i aftalen; insisterer desuden på, at der ikke må være negative lister, hybridmetoder eller "bordet fanger-klausuler";
10. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der opnås en fælles tilgang, et reguleringssamarbejde eller en gensidig anerkendelse, hvor det er relevant, på følgende områder, forudsat at niveauet for EU-standarder ikke bringes i fare:
– anerkendelse og beskyttelse af alle EU-beskyttede oprindelsesangivelser (BOB'er) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB'er) fra USA's side og ophør af den vildledende anvendelse af geografiske indikationer i USA
– integreret bekæmpelse af skadegørere for at undgå dyre- og planteskadegørere
– reduktion af anvendelsen af antibiotika i husdyravl for at sikre effektiviteten af antibiotika for både mennesker og dyr
– systemer til identifikation af dyr og forenelige bestemmelser om sporbarhed til at sikre, at forarbejdede eller uforarbejdede fødevarer, som indeholder animalske produkter, kan spores i hele fødevarekæden
– alternative metoder til dyreforsøg
– inspektioner vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr
– foranstaltninger til bekæmpelse af fedme, navnlig hos børn
– grønne offentlige indkøb
– en harmoniseret gennemførelse af UNECE-aftalen fra 1958 om indførelse af ensartede tekniske forskrifter og FN-aftalen fra 1998 om globale tekniske forskrifter
– ensartet gennemførelse af en forbedret testcyklus i både EU og USA på grundlag af de internationale harmoniserede testprocedurer for lette køretøjer – markedsovervågning, overensstemmelse mellem produktcertificeringer og anvendte overensstemmelsestests og gennemsigtighed af resultaterne
– indførelse af et globalt klassifikationssystem for lette og tunge køretøjer
– erstatning af cyanid ved minedrift;
11. opfordrer Kommissionen til at forfølge integrationen af de eksisterende systemer til tidlig varsling på fødevareområdet i EU og USA samt til at forbedre produkternes sporbarhed i den transatlantiske handelskæde for at kunne iværksætte hurtige foranstaltninger til at beskytte sundheden i tilfælde af en fødevarekrise;
12. opfordrer Kommissionen til at sikre, at kapitlet om tekniske handelshindringer i TTIP ikke begrænser EU's og medlemsstaternes muligheder for at træffe foranstaltninger til at mindske forbruget af visse produkter, såsom tobak, fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker, samt skadeligt alkoholforbrug;
13. opfordrer Kommissionen til at tilskynde USA til at ophæve forbuddet mod oksekødsimport fra EU;
14. opfordrer Kommissionen til at indlede en formel dialog om dyrevelfærd med de amerikanske tilsynsmyndigheder; opfordrer Kommissionen til at forsvare bestemmelser om dyrevelfærd med henblik på at opnå harmonisering på højeste niveau understøttet af de nødvendige håndhævelsesmekanismer;
15. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med kapitlet om handel og bæredygtig udvikling at kræve, at USA fuldt ud overholder multilaterale miljøaftaler, herunder Montrealprotokollen (ozon), Baselkonventionen (grænseoverskridende overførsler af farligt affald), Stockholmkonventionen (persistente organiske miljøgifte), Rotterdamkonventionen (farlige kemikalier og pesticider i handel), konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, konventionen om biologisk mangfoldighed og Kyotoprotokollen, inden den godkender et reguleringssamarbejde om disse emner;
16. opfordrer Kommissionen til at undgå tvetydigheder for at forhindre, at voldgiftsinstanserne anlægger en vid fortolkning, ved at sikre at vigtige udtryk, som anvendes i aftalen, er klart defineret.
17. opfordrer Kommissionen til at modsætte sig optagelsen af ISDS i TTIP, eftersom denne mekanisme på den ene side risikerer grundlæggende at underminere EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders suveræne ret til at vedtage bestemmelser om folkesundhed, fødevaresikkerhed og miljø, og eftersom det på den anden side bør være op til domstolene i EU og/eller medlemsstaterne at garantere effektiv retsbeskyttelse baseret på demokratisk legitimitet for at træffe afgørelse i alle sager om tvister på en kompetent, effektiv og omkostningsbesparende måde;
18. opfordrer Kommissionen til inden for TTIP-forhandlingerne at sætte en stopper for afgiftsfritagelser på brændstoffer til kommerciel luftfart i overensstemmelse med G20-forpligtelserne om at udfase subsidier til fossile brændstoffer;
19. opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet holdes fuldt orienteret om forhandlingsprocessen;
20. opfordrer Kommissionen til fortsat at øge gennemsigtigheden i forhandlingerne i overensstemmelse med anbefalingerne af 7. januar 2015 fra Den Europæiske Ombudsmand;
21. opfordrer Kommissionen til indtrængende at tilskynde USA til at følge EU's tiltag for at øge gennemsigtigheden;
22. opfordrer Kommissionen til at sikre, at den handelsrelaterede bæredygtighedsvurdering af TTIP-aftalen er omfattende og opdateres, så snart der foreligger en konsolideret tekst, og inden den er færdiggjort, med en klar inddragelse af relevante aktører og civilsamfundet; mener, at alle foreslåede bestemmelser til den handelsrelaterede bæredygtighedsvurdering desuden bør revideres og vurderes nøje med henblik på deres potentielle indvirkning på den gældende lovgivning og EU's frihed til at forfølge legitime mål for den offentlige politik i fremtiden, og på hvorvidt det tilsigtede mål ville kunne nås med samme resultat gennem andre midler.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
14.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
59 8 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Nessa Childers, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Martin Häusling, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Gilles Pargneaux, Marit Paulsen, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Nils Torvalds, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Paul Brannen, Renata Briano, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Herbert Dorfmann, Eleonora Forenza, Esther Herranz García, Peter Jahr, Joëlle Mélin, József Nagy, Younous Omarjee, Sirpa Pietikäinen, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Bart Staes, Kay Swinburne, Tom Vandenkendelaere |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Ignazio Corrao |
||||
25.3.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Europa-Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Jerzy Buzek
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger vigtigheden af et transatlantisk marked for EU's og USA's borgere og virksomheder; understreger, at det vigtigste resultat af forhandlingerne bør være en dybdegående, omfattende og ambitiøs frihandels- og investeringsaftale af høj kvalitet, der respekterer og fremmer europæiske værdier, stimulerer bæredygtig vækst, videnskabeligt samarbejde, innovation og skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet samt bidrager til alle europæiske borgeres velbefindende ved at sætte deres interesser i centrum for handelsaftalen om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP); bemærker, at formålet med TTIP er at eliminere toldtariffer, afgifter og kvoter, men ligeledes at sikre et lovgivningsmæssigt samarbejde og høje fælles standarder på det globale marked; bemærker, at bestræbelser på afskaffelse af toldtariffer og harmonisering af lovgivningen skal afbalanceres; anmoder Kommissionen om at styrke dialogen med borgerne og alle relevante interessenter med det formål at inddrage deres holdninger, hvor dette er muligt, føre forhandlingerne så gennemsigtigt som muligt og offentliggøre alle mulige forhandlingstekster og -dokumenter, herunder dokumenter vedrørende et eventuelt energi- og SMV-kapitel, og dermed give europæiske borgere den størst mulige gennemsigtighed;
2. anmoder Kommissionen om, at fastholde målet om at afsætte et specifikt kapitel i TIPP til energi, herunder industrielle råstoffer, med det formål at skabe et konkurrencedygtigt, gennemsigtigt og ikkediskriminerende marked, der kan forbedre EU's energisikkerhed betydeligt, forbedre diversificering af energikilder og føre til lavere energipriser; fremhæver i denne henseende betydningen af vedvarende energikilder og energieffektivitet for øget energisikkerhed; understreger, at dette specifikke kapitel skal inkludere klare garantier, der siger, at EU's miljøstandarder og målene for klimaindsatsen ikke må svækkes, samt for at EU skal beholde sin frihed til at handle uafhængigt ved fastsættelsen af fremtidige standarder og mål;
3. minder om, at Europa-Parlamentet skal godkende TTIP-aftalen, før den kan træde i kraft;
4. understreger EU's behov for at etablere forskellige pålidelige energiforsyningskilder; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at sikre en frihandelspolitik og fremme investeringer på brændstofområdet, herunder inden for LNG og råolie, men samtidig fastholde EU's ret til at kategorisere brændstoffer efter CO2-indvirkningen i løbet af deres livcyklus og holde EU's egne klimamål for øje;
5. opfordrer Kommissionen til at se videre end blot eksportbegrænsningerne, og – hvor dette er hensigtsmæssigt – arbejde hen imod en transatlantisk harmonisering og konvergens af høje fælles standarder og bestemmelser, som definerer principperne for offentlig støtte til forskellige energikilder, med henblik på at begrænse risikoen for en eventuel konkurrenceforvridning, som for eksempel definitionen af kombination med brugen af biomasse; opfordrer Kommissionen til at udforske måder til at forbedre samarbejdet om forskning på energiområdet, udvikling og innovation og fremme af renere teknologi;
6. påpeger de aktuelle forskelle mellem USA og EU, ikke blot i energipriser og adgang til råstoffer, men også i CO2-udslip pr. indbygger, som resulterer i ulige vilkår for så vidt angår konkurrenceevne og miljøbeskyttelse; anmoder derfor Kommissionen om at inkludere en bilateral beskyttelsesklausul til at forsyne de energiintensive sektorer i EU, der lækker kulstof, heriblandt de kemiske industrier samt råstof- og stålindustrierne, med tilstrækkelige foranstaltninger til at fastholde de nuværende toldsatser i en passende, nærmere fastsat overgangsperiode efter TTIP's ikrafttræden med en obligatorisk revisionsklausul; mener, at både USA's og EU's virksomheder bør tilskyndes til at forøge deres ressource- og energieffektivitet; opfordrer Kommissionen til at tage passende hensyn til behovet for at fremme fremstillingsindustrien som en drivkraft for genindustrialiseringen af Europa;
7. opfordrer Kommissionen til at inkludere såkaldte "grønne tjenesteydelser", såsom opførelse, installation, reparation og forvaltning af miljøgoder i de igangværende forhandlinger med vores transatlantiske partnere; bemærker, at EU er førende i verden inden for import og eksport af grønne varer og tjenesteydelser, men at der fortsat er mange barrierer for europæiske leverandører af grønne tjenesteydelser; bemærker, at sektoren har et betydeligt økonomisk potentiale for EU;
8. fremhæver de processer og standarder, som omhandles i EU's direktiv om energimærkning og miljøvenligt design, og som der ikke bør indgås kompromis om;
9. understreger de betydelige potentielle fordele ved TTIP for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der fuldt ud tages hensyn til SMV'ernes prioriteringer og bekymringer under TTIP-forhandlingerne i overensstemmelse med "tænk småt først"-princippet, for eksempel i form af omfattende konsekvensanalyser, målrettede offentlige høringer og inddragelse af europæiske SMV-repræsentanter; anbefaler, at Kommissionen tilstræber etablering af et "one-stop"-informationssystem for SMV'er og afsætter et specifikt kapitel til SMV'er, hvor der bør overvejes en reduktion af de administrative byrder i henhold til de relevante bestemmelser; opfordrer Kommissionen til at sørge for beskyttelse og styrkelse af SMV-venlige politiker og støtteordninger;
10. opfordrer Kommissionen til at sørge for brugervenlige oprindelsesregler, der let kan anvendes af EU's eksportører, og at minimere unødige handelshindringer og bureaukrati, der følger af oprindelsesregler, navnlig for SMV'er;
11. minder om, at det amerikanske marked forbliver meget lukket for udenlandske virksomheder i forhold til det europæiske marked for offentlige indkøb; anbefaler, at Kommissionen fremmer gensidigheden og en mere aktiv deltagelse af EU-virksomheder, herunder SMV'er, i offentlige udbud i USA på alle myndighedsniveauer, da dette vil kunne bidrage til at fremme innovation i den private sektor og opkomsten af nye innovative virksomheder og sektorer med hurtig vækst; understreger, at denne mulighed ikke må underminere EU-regeringers evne til at fastholde deres offentlige tjenester;
12. bemærker, at forskellige lovgivningsmæssige tilgange i EU og USA er bekostelige for virksomhederne på begge sider af Atlanterhavet; mener, at der er betydelige effektivitetsgevinster at hente ved at ensrette disse tilgange, men fortsat give myndighederne i EU og i USA mulighed for at fastholde og opnå standarder af høj kvalitet og sikkerhed for borgerne;
13. forventer, at Kommissionen i forhandlingerne inddrager spørgsmålet om lovgivningen om at købe nationalt "Buy American Act", "Jones Act" og "Domestic Content", som i praksis i høj grad hæmmer europæiske virksomheders adgang til det amerikanske marked, navnlig inden for oprensnings- og anlægssektoren;
14. minder Kommissionen om vigtigheden af at bevare det nuværende høje niveau af sikkerhed, persondatabeskyttelse og åbenhed på internettet, neutralitet og uafhængighed, men glæder sig samtidig over de mulige fordele ved markedsadgang, tilpasning af regler og gensidig anerkendelse, herunder fastlæggelsen af fælles globale principper for standarder og tekniske specifikationer på IKT-området;
15. opfordrer til åben konkurrence og udvikling af den digitale økonomi, som af natur er global, men har sine hovedbaser i EU og USA; Understreger, at den digitale økonomi skal være central for det transatlantiske marked med løftestangseffekt i den globale økonomi og en yderligere åbning af det globale marked;
16. minder Kommissionen om, at det i særdeleshed er vigtigt i forhold til informationssamfunds- og telekommunikationstjenester, at TTIP sikrer ensartede vilkår med lige og gennemsigtig adgang, baseret på gensidighed, for servicevirksomheder fra EU til det amerikanske marked og med et krav om, at amerikanske tjenesteudbydere skal respektere og overholde alle relevante industri- og produktsikkerhedsstandarder og forbrugerrettigheder, når de leverer tjenester i Europa eller til europæiske forbrugere;
17. opfordrer Kommissionen til med henblik på at forhindre flytning af EU's engrosproduktionssektorer og massetab af arbejdspladser i medlemsstaterne at foretage en sammenligningsanalyse af konkurrenceevnen i EU's produktionssektorer og deres modparter i USA;
18. anmoder om, at kapitlet om intellektuel ejendomsret også sikrer øget beskyttelse og anerkendelse af europæiske geografiske betegnelser;
19. opfordrer Kommissionen til at garantere gyldigheden af alle geografiske betegnelser som en del af TTIP-aftalen, herunder for ikke-landbrugsprodukter; minder Kommissionen om den økonomisk afgørende merværdi, som geografiske betegnelser bibringer.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
24.3.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
49 14 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Juan Carlos Girauta Vidal, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, András Gyürk, Roger Helmer, Eva Kaili, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Ernest Maragall, Edouard Martin, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Miroslav Poche, Miloslav Ransdorf, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Miguel Urbán Crespo, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Hermann Winkler, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Pervenche Berès, Simona Bonafè, Cornelia Ernst, Yannick Jadot, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Morten Messerschmidt, Dominique Riquet, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Anne Sander, Paul Tang, Pavel Telička, Anneleen Van Bossuyt, Cora van Nieuwenhuizen |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Isabella Adinolfi, Ignazio Corrao, Antanas Guoga |
||||
25.3.2015
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Dita Charanzová
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
Det retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om TTIP følgende
henstillinger til Kommissionen:
a) med hensyn til politiske prioriteringer
i. at den sikrer, at det vigtigste resultat af forhandlingerne er en ambitiøs og omfattende aftale, der skaber væsentlige nye muligheder for markedsadgang for EU-virksomheder, navnlig SMV'er, og fordele for borgere, forbrugere og arbejdstagere, samtidig med at den europæiske model for en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi bevares;
ii. at den sikrer, at aftalen ikke blot fjerner forhindringer, men også sigter mod at fremme og sikre det høje europæiske forbrugerbeskyttelsesniveau som nedfældet i TEUF, navnlig med hensyn til information, og at den holder sig for øje, at europæiske og amerikanske standarder og lovgivningsmæssige rammer i de fleste sektorer sikrer dette høje niveau; at den derfor noterer sig, at en indbyrdes tilnærmelse af vores forskrifter skal have til formål at fastlægge standarder og love af høj kvalitet, som kan udgøre et nyt globalt sammenligningsgrundlag og de facto internationale standarder;
iii. at den fastholder den højest mulige grad af gennemsigtighed i forhandlingerne, herunder adgang til forhandlingsteksterne og høring af civilsamfundet under hele processen;
b) med hensyn til fuld og gennemsigtig adgang for europæiske leverandører af tjenesteydelser – ingen hindringer for erhvervsmæssig mobilitet
i. at den – samtidig med at sikre EU-medlemsstaternes frihed til at levere, udføre og finansiere offentlige tjenesteydelser i overensstemmelse med traktaterne – fastholder, at europæiske leverandører af tjenesteydelser skal have fuld markedsadgang til liberaliserede tjenesteydelser i USA i henhold til gennemsigtige, gensidige og rimelige regler på både føderalt og subføderalt plan og på lige fod med lokale leverandører af tjenesteydelser;
ii. at den sikrer, at aftalen ikke bringer den høje kvalitet i EU's offentlige tjenester i fare, at den anvender de samme sikkerhedsforanstaltninger og definitioner, som findes i andre frihandelsaftaler, såsom den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA), og at den beskytter dem, for så vidt angår offentligt finansierede sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, vandproduktion, -distribution og -behandling, foranstaltninger fra lokale forvaltningers side og audiovisuelle tjenester;
iii. at den sikrer gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mellem parterne, navnlig ved hjælp af oprettelsen af en retlig ramme med føderale stater, som har lovgivningsmæssige beføjelser på dette område, og at den fremmer mobilitet på tværs af Atlanten gennem visumlempelser for fagfolk fra EU's medlemsstater inden for sektorer, der er omfattet af aftalen;
iv. at den sideløbende med forhandlingerne arbejder for, at parterne indleder forhandlinger med henblik på en tillægsaftale om afskaffelse af krav om arbejdstilladelse med sigte på at skabe størst mulig erhvervsmæssig mobilitet mellem parterne;
c) med hensyn til rimelige og gennemsigtige offentlige udbud på alle niveauer
i. at den anlægger en ambitiøs tilgang til kapitlet om offentlige udbud, og at den sikrer, at europæiske erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, er i stand til at operere på det amerikanske marked på et ikkediskriminerende grundlag på alle myndighedsniveauer; at den sikrer gensidig og gennemsigtig adgang for at modvirke den eksisterende asymmetriske situation, og at den undersøger muligheden for, at EU-virksomheder kan undtages fra nationale og lokale købsklausuler i føderal lovgivning og, om muligt, i delstatslovgivning;
ii. at den sikrer, at de nye direktiver om offentlige udbud og koncessioner overholdes i forhandlingerne, navnlig hvad angår definitionen af samarbejde mellem offentlige instanser, undtagelser, SMV'ers adgang og anvendelse af MEAT-kriterierne;
iii. at den præciserer, at retten til at beslutte, hvordan tjenesteydelsen skal udføres, ikke berøres, og at "bordet fanger"-klausulen, som er omhandlet i kapitlet om tjenesteydelser, derfor ikke kan finde anvendelse på tjenesteydelser, som den ordregivende myndighed tildeler en privat tredjepart gennem en offentlig kontrakt, og som den pågældende myndighed selv udfører efter kontraktens udløb som egen- eller in house-aftaler;
iv. at den bygger videre på resultatet af aftalen om offentlige udbud (GPA), for så vidt angår dækning, regler og discipliner, og at den forenkler og strømliner procedurerne og samtidig skaber øget gennemsigtighed;
v. at den understreger, at offentlige indkøb – eftersom de udgør en væsentlig del af EU's og andre handelspartneres økonomier og derfor er af stor økonomisk interesse for EU – skal indgå i en endelig omfattende aftale;
d) med hensyn til transatlantiske standarder som globale standarder:
i. at den – samtidig med at sikre den beskyttelse, der er opnået ved EU's standarder og tekniske forskrifter – understreger, at aftalen bør være mere vidtgående end WTO's aftale om tekniske handelshindringer på områder, som f.eks. overensstemmelsesvurdering, tekniske krav og standarder, og skabe større gennemsigtighed i udarbejdelsen, vedtagelsen og anvendelsen af tekniske forskrifter og standarder;
ii. at den med henblik herpå sikrer, at europæiske virksomheder kan rådføre sig med et enkelt amerikansk kontaktsted, som kan give oplysninger om standarder i alle sektorer; at den kraftigt forsvarer EU's arbejde inden for standardisering og fremmer dets principper, dvs. sammenhæng, gennemsigtighed, åbenhed, konsensus, frivillig anvendelse, uafhængighed af særinteresser og effektivitet;
iii. at den opretter en ambitiøs, gennemsigtig og effektiv samarbejds- og dialogmekanisme, som har til formål at skabe fælles standarder, hvor det er muligt, og at den sikrer, at der ikke er utilsigtede forskelle i fremtidige standarder i nøglesektorer, der er omfattet af aftalen, med den overbevisning at sådanne standarder, især på innovative områder, bør indgås og fremmes i alle internationale fora; at den tager højde for de udfordringer, der opstår som følge af tilpasning af det anderledes strukturerede og motiverede amerikanske standardiseringssystem til den europæiske mekanisme;
iv. at den understreger, at internationalt aftalte ISO- og IEC-standarder, hvis de findes og er ajourført, bør vedtages af USA og EU, f.eks. inden for sektoren for elektronisk udstyr;
e) med hensyn til at sætte en stopper for tekniske hindringer for transatlantisk handel
i. at den sigter efter fortsat at sikre et højt niveau af produktsikkerhed inden for Unionen og samtidig undgår unødvendige gentagelser af forsøg, som medfører et spild af ressourcer, navnlig i lavrisikoprodukter; at den sikrer, at USA anerkender egenerklæring af produkters overensstemmelse, hvor det er tilladt i henhold til EU-lovgivningen;
ii. at den med fuld respekt for den reguleringsmæssige autonomi støtter etableringen af en obligatorisk strukturel dialog, udvekslingen af bedste reguleringspraksis og samarbejdet mellem reguleringsmyndigheder i de sektorer, der er omfattet af aftalen; at den understreger, at dette bør omfatte mekanismer til tidlig varsling og informationsudveksling i forbindelse med udarbejdelse af forskrifter; at den tilskynder til et forbedret reguleringssamarbejde i andre sektorer og fremmer EU's markedsovervågningssystem med henblik på at sikre høje forbrugerbeskyttelsesstandarder;
iii. at den bestræber sig på at sikre, at et reguleringssamarbejde ikke øger den administrative byrde, samtidig med at den holder sig for øje, at reguleringsmæssige forskelle er en central ikketoldmæssig handelshindring, navnlig inden for ingeniørsektoren, herunder elektriske og mekaniske maskiner, apparater og udstyr, og at reguleringsmyndighederne bør undersøge mulighederne for at fremme forenelighed såsom gensidig anerkendelse, harmonisering eller tilpasning af krav;
iv. at den fastholder, at aftalen ikke bør berøre retten til at regulere i henhold til det niveau for beskyttelse af sundhed, sikkerhed, forbrugere, arbejdstagere og miljø samt af den kulturelle mangfoldighed, som parterne finder passende; at den i denne forbindelse står fast på betydningen af forsigtighedsprincippet, jf. artikel 191 i TEUF; at den fremhæver, at reguleringssamarbejdet skal være gennemsigtigt, og at Europa-Parlamentet bør bidrage til arbejdet i fremtidige institutioner;
v. at den minder om, at anerkendelse af overensstemmelse mellem det størst mulige antal sikkerhedsforskrifter for køretøjer vil være et af aftalens vigtigste resultater, og at dette vil kræve, at det kontrolleres, at der i europæiske og amerikanske forskrifter fastsættes et tilsvarende beskyttelsesniveau, uden at beskyttelsesniveauet i EU forringes; at den understreger, at dette skal være et skridt hen imod fuld lovgivningsmæssig tilnærmelse i sektoren; at den påpeger, at der ikke desto mindre, især inden for sikkerhed i bilindustrien, er mange forskelle mellem amerikanske og europæiske produkter, og at den indtrængende opfordrer til, at samarbejdet mellem EU og USA styrkes inden for rammerne af FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), især hvad angår nye teknologier, og i andre internationale standardiseringsfora;
f) med hensyn til afgifter og handelslettelser, navnlig for SMV'er
i. at den – i betragtning af at SMV'er i uforholdsmæssig høj grad er ramt af ikketoldmæssige handelshindringer, som i aftalen skal mindskes eller fjernes fuldstændigt – opfordrer til, at der etableres en sammenhængende ramme, herunder et særligt kapitel om SMV'er i aftalen, som gør det muligt for SMV'er at rejse spørgsmål om ikketoldmæssige handelshindringer over for de relevante myndigheder;
ii. at den sikrer, at aftalen vil gøre det lettere for SMV'er at deltage i den transatlantiske handel og mindske omkostningerne ved at modernisere, digitalisere, forenkle og strømline procedurer, ved at fjerne dobbelte certificeringskrav og ved at forhøje bagatelgrænsen for told og systematiske kontroller;
iii. at den eftertrykkeligt støtter idéen om at oprette en gratis amerikansk onlinehelpdesk for SMV'er i tråd med den, der findes i EU, hvorfra mindre virksomheder kan indhente alle de oplysninger, de har behov for, for at eksportere til, importere fra eller investere i USA, herunder oplysninger om told, afgifter, forskrifter, toldprocedurer og markedsmuligheder;
iv. at den behandler toldspørgsmål, der ligger uden for WTO's aftale om handelslettelser, og understreger, at det er nødvendigt at arbejde på at gennemføre et minimum af tilpasning af politikker og praksis vedrørende told og grænserelaterede spørgsmål med henblik på reelt at fjerne administrative byrder;
g) med hensyn til klare oprindelsesregler
i. at den fastsætter fælles regler om angivelse af produkters oprindelse, som bør være klare og letanvendelige for virksomheder, og at den tager hensyn til aktuelle og fremtidige produktionstendenser samt en eventuel fremtidig kumulation med lande, som parterne har frihandelsaftaler med;
ii. at den garanterer, at aftalen indeholder bestemmelser, der forebygger den illegitime brug af EU's geografiske betegnelser, som vil vildlede forbrugerne, og at den beskytter disse ordninger, der i væsentlig grad har fremmet forbrugerbeskyttelsen og tilvejebringelsen af klare og kortfattede oplysninger om produkternes oprindelse; at den betragter forhandlingerne som en mulighed for at nærme sig høje fælles standarder for obligatorisk angivelse af produkters oprindelse, som vil give forbrugerne reelle garantier og skabe lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende med hensyn til adgangen til de to markeder.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
24.3.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 18 1 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Daniel Dalton, Nicola Danti, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Antanas Guoga, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Jiří Maštálka, Marlene Mizzi, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Emma McClarkin, Roberta Metsola, Franz Obermayr, Adam Szejnfeld, Ulrike Trebesius, Sabine Verheyen, Inês Cristina Zuber |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Jonathan Arnott, Philippe De Backer, Andrey Novakov |
||||
16.4.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Paolo De Castro, James Nicholson
FORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at EU's landbrugssektor er særdeles følsom og indgår som en essentiel del i TTIP-forhandlingerne og vil kunne drage betydelig fordel af nye og udvidede muligheder for markedsadgang;
B. der henviser til, at en væsentlig hindring for handlen med landbrugsfødevarer mellem EU og USA – som endda umuliggør handel med visse varer – er manglen på fælles standarder inden for dette område;
C. der henviser til, at konsekvenserne af den russiske embargo klart har vist den fortsatte geopolitiske relevans af landbrug, vigtigheden af at have adgang til forskellige landbrugsmarkeder og behovet for stærke og strategiske handelspartnerskaber med pålidelige handelspartnere;
D. der henviser til, at handelsforhandlingerne med USA er en stor mulighed for at forbedre den amerikanske adgang til visse EU-eksportprodukter såsom frugt og grøntsager, vin og visse produkter med en høj merværdi;
E. der henviser til, at TTIP giver mulighed for at løfte de gensidige lovgivningsmæssige byrder, der udgør en unødvendig handelshindring, ved at tilvejebringe flere og gennemskuelige informationer, såsom hvilke detaljer der skal fremgå af mærkning, afklare administrative og toldmæssige procedurer samt tilpasse og forenkle reguleringsordningerne, hvor dette er gørligt;
F. der henviser til, at det er vigtigt for det europæiske landbrug at sikre en gensidig fordelagtig handelsaftale med USA med henblik på at fremme Europas stilling som en central aktør på det globale marked, uden at kvalitetsnormerne for europæiske landbrugsprodukter og fremtidige forbedringer af disse normer undergraves, men samtidig fastholder den europæiske landbrugsmodel og sikrer dens økonomiske og sociale bæredygtighed;
G. der henviser til, at TTIP er en lejlighed til at fastsætte høje standarder globalt og supplere standarderne på begge kontinenter, navnlig i en tid hvor nye økonomiske aktører, der ikke som EU og USA bekender sig til regelbaseret samhandel, et højt niveau for forbrugerbeskyttelse, miljøstandarder eller dyrevelfærd, er i fremmarch;
H. der henviser til, at Kommissionen har forsikret om, at respekten for EU's standarder for fødevaresikkerhed, menneske-, plante- og dyresundhed, dyrevelfærd og miljø- og forbrugerbeskyttelse vil være en absolut og uomgængelig grundsætning i forhandlingerne for det europæiske landbrug og vil bekræfte og styrke EU-standarderne inden for rammerne af et åbent, retfærdigt, moderne og globalt handelspolitisk system;
I. der henviser til, at de vigtigste hindringer for samhandelen med landbrugsfødevarer mellem EU og USA ligger inden for grænserne, nærmere bestemt i den nationale lovgivning og i de ikke-toldmæssige hindringer;
J. der henviser til, at TTIP-forhandlingerne bør prioritere forbrugernes interesser;
K. der henviser til, at en harmonisering af reglerne i EU og USA under ingen omstændigheder må indebære nogen fare for forbrugernes sundhed eller svække de kvalitetsstandarder, som amerikanske varer skal overholde, når de markedsføres i Europa;
L. der henviser til, at geografiske betegnelser er uafhængige, intellektuelle ejendomsrettigheder og ikke en art varemærke;
M. der henviser til, at forskningen har gjort fremskridt, hvormed udarbejdelsen af forudgående risikovurderinger af fødevarers skadelighed kan understøttes ved at anvende avancerede beregningsmetoder baseret på analyse af store mængder data og understøttet af højeffektive regnemekanismer, som er i stand til at forbedre anvendelsen af forsigtighedsprincippet;
1. opfordrer Kommissionen til
a. at drage omsorg for, at enhver aftale, der opnås enighed om, er altomfattende og afbalanceret og omfatter alle de sektorer, der hører ind under TTIP, idet det erindres, at landbrug ikke skal være et forhandlingsobjekt i bestræbelserne på at sikre adgang til det amerikanske marked for andre sektorer, og at landbrug er et yderst strategisk politikanliggende, som fødevaresikkerheden og alle europæeres levevis afhænger af
b. at opprioritere et ambitiøst og afbalanceret resultat af forhandlingerne om landbrug, en sektor hvis nøglekomponenter (markedsadgang, geografiske betegnelser og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger) bør håndteres tidligt i forløbet på grundlag af et detaljeret kort over alle relevante amerikanske hindringer og i form af sideløbende forløb i forhandlingsprocessen, samtidig med at standarderne for fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse opretholdes, med henblik på at give Parlamentet tilstrækkelig tid og klarhed til at diskutere og evaluere dette kapitel med interessehaverne, de europæiske borgere, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, med særligt fokus på landbrugere og små familielandbrug
c. at etablere en moderne og forbedret ISDS-mekanisme (tvistbilæggelse mellem investorer og stater) i TTIP-regi, der ikke undergraver EU's, medlemsstaternes eller de regionale og lokale myndigheders suveræne rettigheder, men giver udenlandske investorer en rimelig mulighed for at søge og opnå afhjælpning i klagesager
d. at engagere sig stærkt til fordel for, at de nuværende og fremtidige standarder for fødevaresikkerhed og menneskesundhed, plantesundhed og afgrøde- og miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og dyresundhed og -velfærd som defineret i EU-retten, nøje opretholdes; sikre, at forbedringen af disse standarder på ingen måde hindres i fremtiden, at grundlæggende værdier for EU, såsom forsigtighedsprincippet og bæredygtigt landbrug, ikke undergraves, og at EU-borgerne kan fortsætte med at have tillid til sporbarheden og mærkningen af varer på EU-markedet; og skitsere specifikke foranstaltninger til at opretholde forsigtighedsprincipper under forhandlingerne
e. derfor at drage omsorg for, at de kompetente EU-myndigheder er involveret i kontrollen og verifikationen af anlæg, faciliteter og produkter, der kan eksporteres til EU, hvad angår overholdelsen af de i USA gældende regler for sundhed og plantesundhed, og udtrykker bekymring vedrørende Kommissionens udkast til forslag til USA i denne henseende, idet det erindres, at EU i de forudgående handelsaftaler bibeholdt evnen til at revidere og verificere andre aftalepartneres kontrolprogram, og opfordrer Kommissionen til at fastholde denne tilgang
f. at bestræbe sig til det yderste på at sikre, at landbrugsimport til EU kun tillades, hvis importvarerne er blevet fremstillet på en måde, der stemmer overens med de europæiske standarder for forbruger-, dyre- og miljøbeskyttelse samt de sociale minimumsstandarder
g. at erindre, at TTIP-forhandlingerne ikke i sig selv kan ændre implementeringen af eller lovforslag inden for ethvert område, herunder EU's fødevaresikkerhed, SPS-standarder, dyrevelfærd og miljøforanstaltninger
h. at drage omsorg for et positivt og ambitiøst endeligt resultat af forhandlingerne for landbrugets vedkommende, der afspejler EU's landbrugssektors offensive såvel som defensive interesser vedrørende ophævelse eller reduktion af både told- og ikke-toldmæssige handelshindringer, herunder især sundheds- og plantesundhedsstandarder og -procedurer, således at der sikres en stærk position for europæiske højkvalitetsvarer, hvormed EU's producenter opnår en reel gevinst i form af adgang til EU-markedet, og mener, at foranstaltningerne til at beskytte forbrugerne og deres sundhed eller opretholde fødevaresikkerheden ikke bør anses for ikke-toldmæssige handelshindringer
i. at tilskynde til udveksling af knowhow parterne imellem angående fødevaresikkerhed og sikkerhed
j. at forhandle en fleksibel ordning for plantesundhedskontrol af den europæiske eksport, der fastholder sikkerhedsstandarderne uden at skade den europæiske eksport til det amerikanske marked, og på den måde muliggøre en stigning i eksporten til USA
k. at tilsikre lige konkurrencevilkår ved at tilskynde til retfærdige skattepolitikker og praksisser for fødevarehandel og ved at håndtere produkter eller sektorer, hvor direkte og indirekte konkurrence ville udsætte EU's landbrugsproducenter – herunder smålandbrug, enten i EU som helhed eller i enkelte regioner – for uforholdsmæssigt pres eller skævvreden konkurrence, som værende følsomme produkter/sektorer, eksempelvis i tilfælde hvor forskriftsmæssige vilkår og tilknyttede produktionsomkostninger i EU – såsom krav til opstaldningsareal – afviger fra det amerikanske modstykke, og at overveje alle muligheder for behandling af alle følsomme varer, herunder toldsatsreduktion og begrænsede toldkvoter
l. i overensstemmelse med forhandlingsmandatet at bestræbe sig til det yderste på at indføje en beskyttelsesklausul i aftalen, til anvendelse i tilfælde af risiko for alvorlige negative virkninger på den hjemlige fødevareproduktion som følge af stigende import af en bestemt vare
m. – som flere medlemsstater allerede har opfordret til – at fremlægge en oversigt over de indrømmelser, der er gjort i de allerede indgåede handelsaftaler og i dem, der forhandles om, således at der skabes overblik over alle indrømmelser for hver enkelt vare, da det ellers er umuligt at forhandle om følsomme varer
n. så tidligt som muligt at informere Parlamentet og offentligheden om en potentiel liste over følsomme produkter, så alle interessehavere har tilstrækkelig tid til at undersøge og vurdere forslagene rettidigt og inden forhandlingerne afsluttes
o. at sikre hensigtsmæssig juridisk beskyttelse af EU's geografiske betegnelser og EU-landbrugets kvalitetsprodukter på det amerikanske marked og foranstaltninger til at håndtere uretmæssig anvendelse, vildledende oplysninger og praksis og sikker beskyttelse vedrørende mærkning, sporbarhed og ægthed af oprindelsen af landbrugsprodukter som et essentielt led i en afbalanceret aftale
p. i TTIP at indføje aftalen om økologiske produkter, udvidet til dem som endnu ikke er omfattet (vin)
q. at inkorporere vin-aftalen fra 2006 mellem EU og USA i TTIP og lade de 17 halvgeneriske betegnelser i denne sektoraftale udgå
r. at tage hensyn til, at den amerikanske indkomststøtte til landmænd i perioder med globale prisudsving kan stille EU-landmænd konkurrencemæssigt dårligere og til, at EU-foranstaltningerne til krisestyring bør revurderes for at afspejle de ændrede markedsvilkår
s. at oprette et bilateralt fælles arbejdsudvalg for permanente handelsdrøftelser om landbrug med henblik på at foregribe og eliminere handelsmæssige irritationsmomenter i form af et system til "tidlig varsling" i tilfælde af forskriftsmæssige ændringer og for at fremme forskriftsmæssig konvergens
t. at inddrage Europa-Parlamentet, alle nationale parlamenter og landbrugets interessehavere på fuldstændig gennemsigtig, rettidig og altomfattende vis vedrørende samtlige aspekter i forhandlingerne, og sikre ubetinget overholdelse af al lovgivning som ligger til grund for den europæiske landbrugsmodel og sociale model
u. at drage omsorg for, at USA ophæver forbuddet mod oksekødsimport fra EU
v. at sikre lige konkurrencevilkår ved at indføre krav om mærkning af importvarer fremstillet med metoder, der ikke er i overensstemmelse med EU's standarder for dyrevelfærd, fødevaresikkerhed eller folke- og dyresundhed
w. snarest muligt at fremlægge en klar og uvildig undersøgelse om TTIP's indvirkninger på det europæiske landbrug, opgjort sektor for sektor, navnlig indvirkningen på små familielandbrug, og til rettidigt og på gennemsigtig vis at inddrage både offentlige og private forskningsinstitutioner, der arbejder med fødevaresikkerhed og kan yde væsentlige bidrag til alle aspekter af forhandlingerne.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
14.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
27 18 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Paul Brannen, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Giulia Moi, James Nicholson, Maria Noichl, Marit Paulsen, Marijana Petir, Laurențiu Rebega, Jens Rohde, Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski, Marco Zullo |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Bas Belder, Rosa D’Amato, Angélique Delahaye, Peter Eriksson, Fredrick Federley, Ivan Jakovčić, Manolis Kefalogiannis, Momchil Nekov, Stanislav Polčák, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Molly Scott Cato, Estefanía Torres Martínez |
||||
17.4.2015
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Helga Trüpel
FORSLAG
Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til EU-direktiverne om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) mellem EU og USA, som blev vedtaget af Rådet den 14. juni 2013 og offentliggjort af Rådet den 9. oktober 2014,
A. bekræfter, at EU har indgået en retlig forpligtelse til at overholde UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005;
B. minder om, at artikel 167 i TEUF fastsætter, at Unionen skal tage "hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til de andre bestemmelser i traktaterne", med henblik på at respektere og fremme kulturel mangfoldighed; minder om, at disse andre bestemmelser omfatter den fælles handelspolitik, jf. artikel 207 i TEUF;
C. bekræfter endnu engang, at de nuværende og fremtidige bestemmelser og politikker, der har til formål at støtte den kulturelle sektor, navnlig for så vidt angår den digitale verden, ikke henhører under TTIP-forhandlingerne;
D. anerkender den særlige rolle, som tjenesteydelser af almen interesse – navnlig inden for uddannelse – spiller, som fastsat i artikel 14 i TEUF og i protokol nr. 26 til TEUF;
E. anerkender, at kulturel mangfoldighed er et karakteristisk træk ved EU på grund af Europas historie, det rige udvalg af traditioner og stærke kulturelle og kreative industrier, samt at fremme af den kulturelle mangfoldighed vil vedblive at være et ledende princip, ligesom det har været i andre EU-handelsaftaler;
F. minder om, at de kulturelle og kreative industrier bidrager med omkring 2,6 % af EU's BNP med en højere vækstrate end den øvrige økonomi; understreger, at udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser fra de kulturelle og kreative industrier vil være en vigtig drivkraft bag økonomisk vækst og jobskabelse i Europa;
G. minder om, at det er almindelig praksis, at støtte, navnlig inden for kultur- og uddannelsessektoren, udelukkes fra EU's handelsaftaler;
1. retter følgende henstillinger til Kommissionen:
a) ved hjælp af en retligt bindende generel bestemmelse, som finder anvendelse på den samlede aftale, i fuld overensstemmelse med GATS og med UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed samt med fuld respekt for medlemsstaternes praksis, at sikre, at parterne i aftalen forbeholder sig ret til at vedtage eller opretholde enhver foranstaltning (navnlig af regulerende og/eller finansiel karakter) vedrørende beskyttelse eller fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed, mediefrihed og mediernes pluralisme, og i tråd med princippet om teknologisk neutralitet at bevare eller udarbejde en ordning for audiovisuelle tjenester, både online og offline, i overensstemmelse med demokratiske, sociale og kulturelle krav
b) at sikre, at undtagelsen for audiovisuelle tjenester, herunder onlinetjenester, er fremtidssikret og hverken må drages i tvivl af nogen bestemmelse i den fremtidige aftale, f.eks. bestemmelserne om investeringer, eller hæmmes af den teknologiske udvikling, f.eks. konvergens mellem audiovisuelle tjenester, telekommunikation og e-handelstjenester
c) at fortsætte de igangværende bestræbelser på at øge gennemsigtigheden og fremme et endnu tættere samarbejde med Parlamentet samt at sikre fuld inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i betragtning af de potentielle indvirkninger, som TTIP vil få på EU-borgernes liv
d) at sikre, at tjenesteydelser med et stærkt kulturelt aspekt, såsom biblioteker, arkiver eller museer, ikke vil blive udfordret af TTIP-aftalen på en måde, som går ud over EU's tilsagn i eksisterende aftaler
e) at bekræfte, at ordninger med faste priser på bøger og prisfastsættelse af aviser og tidsskrifter ikke vil blive udfordret af forpligtelserne under TTIP-aftalen
f) ved hjælp af en generel bestemmelse at sikre EU-medlemsstaternes ret til at vedtage eller opretholde enhver foranstaltning vedrørende udbud af alle former for uddannelsesmæssige og kulturelle tjenesteydelser, som ydes på en nonprofit-basis og/eller modtager offentlig støtte i et hvilket som helst omfang eller statsstøtte i en hvilken som helst form, og at sikre, at udenlandske undervisningsudbydere, der finansieres privat, skal leve op til samme kvalitets- og akkrediteringskrav som indenlandske udbydere
g) at præcisere, at der ikke er noget i aftalen, der må påvirke EU's eller EU-medlemsstaternes mulighed for at yde tilskud eller finansiel støtte til de kulturelle industrier og til kulturelle, uddannelsesmæssige og audiovisuelle tjenester samt pressetjenester
h) at sikre, at EU's plastiske kunstnere modtager en procentdel af salgsprisen for deres kunstværker, når disse videresælges af en professionel kunsthandler, med henblik på at tilskynde europæiske kunstnere til at markedsføre deres værker i USA.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
16.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 2 4 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Jill Evans, Giorgos Grammatikakis, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Sylvie Guillaume, Mary Honeyball, Marc Joulaud, Dietmar Köster, Ilhan Kyuchyuk, Michel Reimon, Hermann Winkler |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Remo Sernagiotto, Dario Tamburrano |
||||
4.5.2015
UDTALELSE fra Retsudvalget
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Dietmar Köster
FORSLAG
Retsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at der, eftersom retssystemerne i både Den Europæiske Union og i USA fungerer effektivt, ikke er behov for nogen mekanisme til bilæggelse af tvister mellem private investorer og stater (ISDS) i denne aftale;
B. der henviser til, at Den Europæiske Union og USA har effektive nationale retlige rammer og styres af retsstatsprincippet;
C. der henviser til, at internationale handels- og investeringsaftaler indgået af EU‑institutioner er omfattet af de rettigheder, som EU garanterer, og de principper, der ligger til grund for beskyttelsen af disse rettigheder i EU, såsom forsigtighedsprincippet, som finder anvendelse på beskyttelse af miljø, sundhed og forbrugere;
D. der henviser til, at ni EU-medlemsstater har indgået bilaterale aftaler om beskyttelse af investeringer med USA, som giver amerikanske virksomheder ret til at indbringe klager mod disse medlemsstater, og til at talrige bilaterale aftaler mellem EU-medlemsstater indeholder visse ISDS-klausuler, men at forordning nr. 912/2014 fastsætter, at eksisterende bilaterale investeringsaftaler, som medlemsstater er parter i, vil blive erstattet af medtagelsen af et kapitel om investeringer i TTIP-aftalen, selv uden ISDS;
E. der henviser til, at det er hensigten, at de pågældende forhandlinger skal føre frem til en ambitiøs aftale, der vil beskytte den europæiske model for social markedsøkonomi som fastsat i Den Europæiske Unions traktater, og som vil blive ledsaget af en betydelig forbedring for offentligheden, arbejdstagere og forbrugere og af en åbning af markedet for virksomheder, der er etableret i Den Europæiske Union, herunder SMV'er;
F. der henviser til, at internationale aftaler danner grundlag for retssikkerhed og forudsigelighed, og at der har været talrige sager, hvor EU og andre stater inden for rammerne af WTO har lagt sag an mod USA, fordi USA angiveligt skulle have undladt at opfylde sine internationale forpligtelser;
G. der henviser til, at artikel 1 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt"; der henviser til, at artikel 10, stk. 3, i TEU fastsætter, at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt"; der henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har ret til straks at blive underrettet "fuldt ud i alle faser af proceduren" i forbindelse med forhandlinger og indgåelse af aftaler mellem Unionen og tredjelande; og der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i den afgørelse, der afsluttede hendes undersøgelse på eget initiativ OI/10/2014/RA, fremhævede behovet for gennemsigtighed i TTIP-forhandlingerne og offentlig adgang til TTIP-dokumenter;
1. retter følgende henstillinger til Kommissionen:
a) bemærker, at offentlighedens forbehold bør afspejles i forhandlingerne om handels- og investeringsaftaler;
b) bemærker, at ligebehandling af lokale og udenlandske investorer ikke er mulig med de reformer, der er indarbejdet i den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA), i forbindelse med mekanismer til bilæggelse af tvister mellem stater og investorer;
c) bemærker, at der kan opnås sikring af, at udenlandske investorer behandles på en ikke-diskriminerende måde, og at de har passende mulighed for at få klageadgang, uden at der medtages standarder for beskyttelse af investeringer eller en ISDS-mekanisme i TTIP; er af den faste overbevisning, at en eventuel TTIP-aftale ikke bør indeholde nogen standarder for beskyttelse af investeringer eller en ISDS-mekanisme, eftersom det aktuelle niveau af investeringsbeskyttelse i EU og USA er fuldt ud tilstrækkeligt til at garantere retssikkerheden;
d) opfordrer Kommissionen til at gøre de konsoliderede tekstversioner, der samler EU's og USA's holdninger til udkast til kapitler, offentligt tilgængelige og derved sikre alle interesserede parter lige adgang til oplysninger i samtlige forhandlingsfaser;
e) konstaterer, at de eksisterende tvistbilæggelsesmekanismer er behæftet med alvorlige svagheder både med hensyn til procedure og substans;
f) opfordrer Kommissionen til at modsætte sig medtagelsen af en ISDS-mekanisme i TTIP i betragtning af de udviklede retssystemer i EU og USA og den omstændighed, at en mellemstatslig tvistbilæggelsesordning og anvendelsen af nationale lov- og retssystemer er de mest hensigtsmæssige redskaber til at håndtere investeringstvister;
g) understreger, at EU's handelspolitiks demokratiske legitimitet skal styrkes; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til svarene på den offentlige høring, som den har gennemført, og især til de 97 % af svarene, der var imod en ISDS-mekanisme;
h) opfordrer Kommissionen til at sikre, at udenlandske investorer behandles på en ikke-diskriminerende måde og har passende mulighed for at få klageadgang, samtidig med at det sikres, at de ikke nyder større rettigheder end hjemlige investorer, og til at modsætte sig medtagelsen af ISDS i TTIP, eftersom der findes andre muligheder for at håndhæve investeringsbeskyttelse, såsom nationale retsmidler;
i) opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens afgørelser i enkeltsager, såfremt der vedtages en tvistbilæggelsesmekanisme, ikke træder i stedet for de kontraherende parters gældende nationale ret eller gør denne uvirksom, og at ændringer ved fremtidig lovgivning – så længe de ikke har tilbagevirkende kraft – ikke kan gøres til genstand for en sådan tvistbilæggelsesmekanisme;
j) opfordrer Kommissionen til at sikre, at de fastlagte regelsæt på begge sider af Atlanten samt Europa-Parlamentets rolle i EU's beslutningsproces og dets kontrolbeføjelser i forbindelse med EU's lovgivningsmæssige processer vil blive respekteret fuldt ud, i deres helhed, i forbindelse med udarbejdelsen af rammerne for det fremtidige samarbejde;
k) opfordrer Kommissionen til at indskærpe over for forhandlingspartneren, at forsigtighedsprincippet er et af de grundlæggende principper for europæisk beskyttelse af miljø, sundhed og forbrugere, og at det danner grundlag for hurtige, proaktive forhandlinger med henblik på at undgå at bringe menneskers, dyrs og planters sundhed i fare og skade miljøet, og til at sikre, at forhandlingerne ikke fører til udvanding af det forsigtighedsprincip, der er gældende i EU, især inden for beskyttelse af miljø, sundhed, fødevarer og forbrugere;
l) opfordrer Kommissionen til at sikre, at vedtagelse af national lovgivning fortsat udelukkende varetages af legitime lovgivende organer i EU, hvilket fremmer de højeste standarder for beskyttelse af borgerne, herunder inden for sundhed, sikkerhed, miljø, forbruger- og arbejdstagerrettigheder samt offentlige tjenester af almen interesse; mener, at det er absolut nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne fortsat har suveræn ret til at kræve en undtagelse fra anvendelsesområdet for TTIP-forhandlingerne for så vidt angår offentlige og kollektive tjenester, såsom vand, sundhed, uddannelse, social sikring, kultur, medietjenester, produktkvalitet og kommunale og lokale myndigheders ret til selvstyre; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle procedurer i forbindelse med lovgivningssamarbejde fuldt ud respekterer Europa-Parlamentets og Rådets lovgivningsmæssige kompetencer i nøje overensstemmelse med EU-traktaterne, og at de ikke direkte eller indirekte forsinker den europæiske lovgivningsproces;
m) understreger, at Kommissionen ikke – så længe hverken EU's medlemsstater eller Den Europæiske Union har truffet afgørelse om omfattende harmonisering af den intellektuelle ejendomsret, herunder ophavsret, varemærker og patenter – bør forhandle om disse interesser i forbindelse med CETA eller TTIP;
n) mener, at det er meget vigtigt, at EU og USA fortsat er engageret og involveret i globale drøftelser om multilateral patentharmonisering gennem eksisterende internationale organer, og advarer dermed mod at forsøge at indføre bestemmelser om materiel patentret, navnlig hvad angår spørgsmål om patentering og afdragsfrie perioder, i TTIP;
o) opfordrer Kommissionen til at sikre, at TTIP-forhandlingerne også tager fat på behovet for at sikre større anerkendelse af – og opretholde beskyttelsen af – visse varer, hvis oprindelse er af stor betydning; påpeger derfor, at effektiv sikring af anvendelsen af EU's geografiske betegnelse er afgørende for at kunne håndhæve disse regler; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at sikre, at reglerne for den kulturelle undtagelse fortsat udelukkes fra forhandlingsmandatet;
p) opfordrer Kommissionen til for så vidt angår markedsadgang at sikre, at der er passende bestemmelser til at udelukke følsomme tjenester, såsom offentlige tjenester og offentlig forsyning (herunder vand, sundhed, sociale sikringsordninger og uddannelse), idet de nationale og lokale myndigheder gives tilstrækkeligt råderum til at kunne lovgive i offentlighedens interesse; bemærker, at der skal indarbejdes en udtrykkelig undtagelse for disse tjenester i aftalen, baseret på artikel 14 i TEUF sammenholdt med protokol nr. 26, uanset hvem der leverer dem, og i hvilken form og hvordan de finansieres; bemærker, at en fælles erklæring, der afspejler forhandlernes klare vilje til at udelukke disse sektorer fra forhandlingerne, vil være meget nyttig i denne henseende;
q) opfordrer Kommissionen til navnlig at sikre, at alle spørgsmål, der er til gavn for europæiske kunstnere og producenter, medtages i reglerne for den kulturelle undtagelse;
r) opfordrer Kommissionen til at stille garantier for, at forlagssektoren vil blive medtaget i den kulturelle undtagelse;
s) bemærker for så vidt angår offentlige udbud, at sociale og økologiske kriterier for offentlige udbud og deres eventuelle forlængelse ikke må anfægtes;
t) opfordrer Kommissionen til at sikre, at begge kontraherende parter navnlig forpligter sig til at respektere og gennemføre grundlæggende ILO-arbejdsstandarder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; mener, at overholdelse af sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder skal være effektivt sikrede i tilfælde af konflikter;
u) understreger, at retten til medbestemmelse, arbejdsretten og retten til frie, kollektive overenskomstforhandlinger eller andre beskyttende rettigheder for arbejdstagere, miljøet og forbrugerne under ingen omstændigheder må fortolkes som "ikke-toldmæssige handelshindringer";
v) konstaterer endvidere, at uklare definitioner af juridiske begreber i CETA og TTIP, såsom "rimelig og retfærdig behandling" eller "indirekte ekspropriation", må forkastes.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
16.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
12 11 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Constance Le Grip, Angelika Niebler, Virginie Rozière |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Inês Cristina Zuber |
||||
7.4.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Jan Philipp Albrecht
FORSLAG
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til Rådets forhandlingsdirektiver om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater,
– der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om EU-forhandlinger om en handels- og investeringsaftale med USA[47], især punkt 13,
– der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender[48],
A. der henviser til, at Unionen er bundet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), herunder artikel 8 om retten til beskyttelse af personoplysninger, og af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om den samme grundlæggende rettighed, som er en grundpille i den primære EU-ret, der skal respekteres fuldt ud i alle internationale aftaler;
B. der henviser til, at Den Europæiske Union er bundet af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, bl.a. af forpligtelsen til at opretholde de demokratiske værdier og retsstaten;
C. der henviser til, at Unionen er bundet af chartrets artikel 20 og 21 om at opretholde principperne om lighed for loven og ikkeforskelsbehandling;
D. der henviser til, at det både i artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i TEU er fastsat, at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt"; der understreger, at gennemsigtighed og åben dialog mellem parterne, herunder borgerne, er af allerstørste betydning under både forhandlingerne og i gennemførelsesfasen; der henviser til, at Parlamentet støtter ombudsmandens opfordring til at benytte en gennemsigtig tilgang;
E. der henviser til, at igangværende forhandlinger om internationale handelsaftaler, herunder det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) samt aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA), også berører internationale datastrømme, samtidig med at de helt ser bort fra privatlivets fred og databeskyttelsen, hvilket vil blive drøftet parallelt hermed inden for rammerne af Safe Harbor-aftalen og paraplyaftalen om databeskyttelse mellem USA og EU;
F. der henviser til, at de amerikanske forhandlere i 7. forhandlingsrunde om TTIP har forelagt et udkast til et kapitel om e-handel, men at dette udkast ikke er til rådighed for medlemmer af Europa-Parlamentet; der henviser til, at det amerikanske forslag om e-handel i forbindelse med TiSA-aftalen ville underminere EU’s regler for og garantier i forbindelse med overførsel af personoplysninger til tredjelande; der henviser til, at Parlamentet forbeholder sig ret til at give udtryk for sin holdning, efter at have gjort sig bekendt med alle fremtidige tekstforslag og udkast til TTIP-aftalen;
G. der henviser til, at borgere fra en stat, der er kontraherende part i et frihandelsområde, bør have nem adgang til hele området;
H. der henviser til, at de fleste EU-medlemsstater og USA har ratificeret OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske offentligt ansatte i forbindelse med internationale forretningstransaktioner; der henviser til, at adskillige EU-medlemsstater og USA har ratificeret FN-konventionen mod korruption; minder om, at adskillige EU-medlemsstater og USA er medlemmer af den finansielle aktionsgruppe vedrørende hvidvaskning af penge;
1. retter følgende henstillinger til Kommissionen:
a) at sikre, at aftalen garanterer fuld overholdelse af EU’s standarder for grundlæggende rettigheder gennem indføjelsen af en juridisk bindende menneskerettighedsklausul med udsættende virkning som en fast bestanddel af EU’s handelsaftaler med tredjelande
b) at holde sig for øje, at Europa-Parlamentets godkendelse af den endelige TTIP-aftale kan være i fare, så længe de generelle masseovervågningsaktiviteter ikke opgives fuldstændig, og indtil der findes en passende løsning for EU-borgernes databeskyttelsesrettigheder, herunder administrative og retlige klagemuligheder, jf. punkt 74 i Parlamentets ovennævnte beslutning af 12. marts 2014
c) at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre, at især henstillingen i Parlamentets ovennævnte beslutning af 12. marts 2014 om udarbejdelse af en europæisk strategi for it-uafhængighed og en EU-cyberstrategi gennemføres
d) som en central prioritet at indarbejde en omfattende og utvetydig horisontal selvstændig bestemmelse baseret på artikel XIV i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), som fuldt ud fritager EU's eksisterende og fremtidige retlige rammer for beskyttelse af personoplysninger fra aftalen, uden nogen betingelser om, at den skal være i overensstemmelse med andre dele af TTIP, samt at sikre, at aftalen ikke forhindrer håndhævelsen af undtagelser for levering af tjenesteydelser, der er berettigede i henhold til de relevante bestemmelser fra Verdenshandelsorganisationen (artikel XIV og XIVa i GATS)
e) at sikre, at personoplysninger kun kan overføres uden for Unionen, hvis EU’s databeskyttelseslovgivnings bestemmelser om overførsler til tredjelande respekteres, samt kun at forhandle om bestemmelser, der vedrører udveksling af personoplysninger, hvis der er garanti for fuld anvendelse af og respekt for EU’s databeskyttelsesregler
f) at sikre, at det udkast til kapitlet om e-handel, som de amerikanske forhandlere foreslog i 7. TTIP-forhandlingsrunde, ikke vil blive accepteret som forhandlingsgrundlag, hvis det indeholder betingelser, der svarer til dem i det amerikanske udkast til kapitlet om e-handel i TiSA-forhandlingerne; at modsætte sig det amerikanske forslag til en TiSA-aftale om e-handel for så vidt angår personoplysninger samt at sikre en tilfredsstillende afslutning på forhandlingerne om Safe Harbor-aftalen og paraplyaftalen om databeskyttelse
g) at holde sig for øje, at EU’s regler om overførsel af personoplysninger kan forbyde behandling af sådanne oplysninger i tredjelande, hvis de ikke lever op til EU’s standarder for tilstrækkelig beskyttelse; at insistere på, at ethvert krav om lokalisering af databehandlingsudstyr og forretningssted skal være i overensstemmelse med EU's regler om dataoverførsler, samt at samarbejde med USA og med andre tredjelande i passende regi med henblik på at få vedtaget tilstrækkeligt høje databeskyttelsesstandarder i hele verden, navnlig inden for rammerne af Safe Harbor-aftalen og paraplyaftalen om databeskyttelse
h) at sikre, at afgørelser om retlige konflikter om grundlæggende rettigheder kun kan træffes ved almindelige kompetente domstole, samt at sikre, at bestemmelser om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) ikke forhindrer ligelig adgang til domstolene eller undergraver demokratiet
i) at udvise fuldt hensyn til behovet for gennemsigtighed og ansvarlighed i forhandlingerne hele processen igennem og efterleve sin forpligtelse i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF, som EU-Domstolen i en nylig afgørelse bekræftede som værende af lovfæstet karakter[49], at holde Parlamentet fuldt ud orienteret og ajourført i alle faser af forhandlingerne; at sikre, at der er offentlig adgang til relevante forhandlingsdokumenter fra alle parter med undtagelse af dem, som i hvert enkelt tilfælde klassificeres som følsomme dokumenter med en offentlig begrundelse for, i hvilket omfang adgangen til de ikke udleverede dele af det pågældende dokument formodes specifikt og konkret at kunne skade de interesser, der er beskyttet af undtagelserne, jf. Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[50], samt at sikre, at aftalen på ingen måde svækker lovgivningen i EU eller medlemsstaterne om aktindsigt i offentlige dokumenter
j) at øge det politiske pres på USA inden for rammerne af forhandlingerne med henblik på at sikre fuld gensidighed på visumområdet og ligelig behandling for borgerne fra alle Den Europæiske Unions medlemsstater uden diskrimination for så vidt angår deres adgang til USA
k) at indføje en klausul om korruption, skattesvig, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge i aftalen med henblik på at etablere et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og USA, herunder mekanismer for mere effektivt internationalt samarbejde, gensidig juridisk bistand, inddrivelse af aktiver, teknisk bistand, informationsudveksling og gennemførelse af internationale anbefalinger og standarder.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
31.3.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
41 10 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Philipp Albrecht, Heinz K. Becker, Michał Boni, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Iliana Iotova, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Roberta Metsola, Louis Michel, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Laura Agea, Carlos Coelho, Pál Csáky, Dennis de Jong, Edouard Ferrand, Marek Jurek, Jean Lambert, Luigi Morgano, Artis Pabriks, Barbara Spinelli, Kazimierz Michał Ujazdowski, Axel Voss |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Dario Tamburrano, Janusz Wojciechowski |
||||
20.4.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Esteban González Pons
FORSLAG
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen), navnlig sag C-350/12[51] og udtalelse 2/13[52] og 1/09[53];
A. der henviser til, at Lissabontraktaten udvider anvendelsesområdet for den fælles handelspolitik til at inkludere direkte udenlandske investeringer, og til, at den giver Parlamentet væsentligt øgede beføjelser i forbindelse med internationale handelsaftaler ved at styrke dets ret til regelmæssige oplysninger og ved at forbedre dets beslutningskompetence med et krav om Parlamentets godkendelse efter afslutning af forhandlingerne, hvorved borgerne bliver direkte repræsenteret i forbindelse med vedtagelsen af de internationale handelsaftaler;
B. der henviser til, at Domstolen i sin udtalelse 2/13 anførte, at EU's beføjelser, når det drejer sig om internationale forbindelser og dets evne til at indgå internationale aftaler, nødvendigvis må omfatte beføjelsen til at acceptere afgørelserne fra en domstol, der er oprettet eller udpeget gennem sådanne aftaler, for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne deri; der henviser til, at Domstolen imidlertid også anførte, at en international aftale kun kan påvirke dens egne beføjelser, såfremt de nødvendige betingelser for beskyttelsen af disse beføjelsers essentielle karakter er opfyldt, og at der som følge heraf ikke er nogen negativ indvirkning på uafhængigheden af Unionens retsorden;
1. retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om TTIP følgende henstillinger til Kommissionen:
d) med hensyn til bestemmelserne:
i) at den vurderer konsekvenserne af TTIP for at sikre politikkohærens, dvs. overensstemmelse mellem de forskellige dele af EU's optræden udadtil og mellem dem og EU's øvrige politikker
ii) at den præciserer, hvilken rolle og hvilke beføjelser Rådet for Reguleringssamarbejde skal have samt den juridiske kvalitet af dets konklusioner, i betragtning af at det lovgivningsmæssige samarbejde bør respektere EU's nuværende forfatningsmæssige og institutionelle rammer og de europæiske, nationale og lokale myndigheders beføjelse til at lovgive om egne politikker, navnlig social- og miljøpolitikker, og at en direkte gennemførelse af dets henstillinger til de relevante EU-instanser ville indebære en tilsidesættelse af de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i traktaterne, og derfor ville undergrave den demokratiske proces og den europæiske offentligheds interesser
iii) at den sikrer, at ingen standarder mindskes inden for EU's retlige rammer
iv) at den - eftersom TTIP forventes at blive en "levende aftale", hvortil der i fremtiden kan tilføjes yderligere sektorielle bilag - sikrer, at denne mekanisme garanterer muligheden for parlamentarisk kontrol, så det sikres, at EP og den amerikanske kongres holdes informeret og kan indlede og udforme den lovgivningsmæssige dialog, der forudses i TTIP, således at de lovgivningsmæssige parlamentariske rettigheder respekteres
v) at den betragter det meget høje niveau af beskyttelsesforanstaltninger og standarder, som findes i EU, og som der er indgået aftaler om ved hjælp af demokratiske processer, som en bedrift, der fortjener den højeste grad af beskyttelse, og kræver, at de retlige standarder, der findes i EU og dets medlemsstater, f.eks. med hensyn til produktsikkerhed, sundhed, det sociale område, miljø, klima, fødevarer og dyrebeskyttelse, samt forbruger- og databeskyttelsesrettigheder, på ingen måde må forringes
vi) at den modsætter sig indføjelsen af en ISDS-mekanisme i TTIP i betragtning af EU's og USA's veludviklede retssystemer og i betragtning af, at en tvistbilæggelsesordning mellem stater og anvendelsen af de nationale domstole er de mest hensigtsmæssige redskaber til at håndtere investeringstvister
vii) at den - i betragtning af, at der i USA's og EU's jurisdiktioner ikke er risiko for politisk indblanding i domstolenes arbejde eller for, at udenlandske investorer nægtes klageadgang, og at en tvistbilæggelsesmekanisme mellem investorer og stater baseret på privat mægling kan undergrave Den Europæiske Unions og medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheders ret til at lovgive i offentlighedens interesse, navnlig for så vidt angår social- og miljøpolitikker, og dermed ikke ville respektere EU's forfatningsmæssige rammer - foreslår en permanent løsning til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater, hvor eventuelle sager på gennemsigtig vis behandles af professionelle dommere i offentlige retssager, hvorefter der kan indgives mindst én anke
e) med hensyn til gennemsigtighed, inddragelse af civilsamfundet og offentlige outreachaktiviteter:
iii) at den – selv om en vis grad af fortrolighed er acceptabel og forståelig under forhandlingerne om en handelsaftale af så stor økonomisk og politisk betydning – fortsætter og forstærker sine bestræbelser på at gøre TTIP-forhandlingerne mere gennemsigtige og tilgængelige for offentligheden, bl.a. ved at offentliggøre alle de EU-forhandlingstekster, som Kommissionen allerede deler med medlemsstaterne og Parlamentet, da EU-institutionerne bør gå i front med hensyn til at fremme gennemsigtighed
iv) at den orienterer Parlamentet straks og fuldt ud om alle led i processen i overensstemmelse med Domstolens dom i sag C-358/11; at den sørger for, at alle MEP'er har adgang til alle fortrolige dokumenter, og medtager de konsoliderede tekster på listerne over dokumenter, der kan konsulteres af MEP'erne
v) at den gennemfører henstillingerne fra Den Europæiske Ombudsmand af 6. januar 2015 for yderligere at øge legitimiteten og gennemsigtigheden i forhandlingsprocessen ved fuldt ud, proaktivt og udførligt at overholde reglerne om offentlig adgang til dokumenter på alle officielle EU-sprog på sit websted samt ved at sikre en afbalanceret og gennemsigtig offentlig deltagelse af medlemsstaternes parlamenter
vi) at den støtter og fortsætter forhandlingerne med Rådet om at ophæve blokeringen af ændringen af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter
vii) at den undersøger de juridiske konsekvenser af en blandet aftale; at den inddrager de nationale parlamenter fuldt ud i debatten om de nærmere detaljer i TTIP og holder dem regelmæssigt underrettet om forhandlingernes forløb og er opmærksom på deres respons, især fordi denne aftale sandsynligvis vil blive en "blandet aftale", der kræver de nationale parlamenters ratifikation
viii) at den snarest opretter et obligatorisk gennemsigtighedsregister, der skal anvendes af alle EU-institutioner, med henblik på at sikre et fuldstændigt overblik over de lobbyaktiviteter, der er knyttet til TTIP-forhandlingerne.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
16.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
13 9 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Mercedes Bresso, Elmar Brok, Fabio Massimo Castaldo, Richard Corbett, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Ramón Jáuregui Atondo, Constance Le Grip, Jo Leinen, Petr Mach, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Tapardel, Kazimierz Michał Ujazdowski, Rainer Wieland |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Max Andersson, Gerolf Annemans, Marcus Pretzell, Helmut Scholz |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Rosa Estaràs Ferragut, José Inácio Faria, Gabriel Mato, Ramón Luis Valcárcel Siso |
||||
17.4.2015
UDTALELSE fra Udvalget for Andragender
til Udvalget om International Handel
om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
Ordfører for udtalelse: Jarosław Wałęsa
FORSLAG
Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til forhandlingsdirektiverne af 14. juni 2013 for forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater,
– der henviser til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til sine tidligere beslutninger af 23. oktober 2012 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA[54], af 23. maj 2013 om EU's handels- og investeringsforhandlinger med USA[55], og af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender[56],
– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2015 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2013,
– der henviser til andragende nr. 1221-13, 1635-13, 1960-13, 2694-13, 2721-13, 2859-13, 0149-14, 0184-14, 0195-14, 0242-14, 0589-14, 0706-14, 0722-14, 0738-14, 0783-14, 0949-14, 0973-14,1032-14,1122-14,1336-14,1575-14, 1649-14, 2062-14, 2143-14, 2268-14, 2314-14, 2328-14, 2647-14 og 0033-15,
– der henviser til Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af gennemsigtigheden og offentlighedens deltagelse i forhandlingerne i det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (OI/10/2014/RA),
– der henviser til resultatet af den af Kommissionen iværksatte offentlige høring om investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) i TTIP;
– der henviser til skrivelsen af 5. juni 2014 fra EU's chefforhandler, Ignacio García-Bercero, til dennes amerikanske modpart, Daniel Mullany, hvori han anførte, at alle dokumenter vedrørende forhandlingerne ikke ville være tilgængelige for offentligheden i op til 30 år;
A. der henviser til, at Kommissionen på Den Europæiske Unions vegne for øjeblikket fører forhandlinger med USA om et vidtgående og bredt transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab eller TTIP), der har til formål at fremme og lette den kommercielle udveksling af varer og tjenesteydelser og øge investeringerne ved bl.a. at fjerne handelshindringer; der henviser til, at et betydeligt antal europæiske borgere har givet udtryk for legitime bekymringer med hensyn til, hvorvidt denne aftale vil true de grundlæggende EU-regler, navnlig på de områder, der vedrører arbejdsret, miljøbeskyttelse samt fødevarer- og sikkerhedsstandarder;
B. der henviser til, at kommissionsformand Juncker havde opfordret hvert medlem af den nye Kommission til at "offentliggøre alle de kontakter og møder, vi holder med faglige organisationer eller selvstændige, vedrørende alle spørgsmål, som er relateret til udformningen af EU's politikker og gennemførelsen heraf" for så vidt angår det omfattende transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med USA, som Kommissionen i øjeblikket forhandler på vegne af EU; der henviser til, at den eneste effektive måde, hvorpå offentlig forvirring og misforståelse kan undgås, er større gennemsigtighed og en øget indsats for at informere den offentlige debat;
C. der henviser til, at formålet med TTIP er at øge handelen og investeringerne mellem EU og USA, uden at dette indvirker på de principper, som er fastsat i den eksisterende EU-lovgivning, eller på indsatsen for at skabe bæredygtig økonomisk vækst og ordentlige jobs eller fremme den europæiske sociale model;
D. der henviser til, at forhandlingerne har udløst en hidtil uset interesse fra offentligheden i betragtning af de potentielle økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af TTIP og den hemmelighedsfulde måde, hvorpå forhandlingerne er blevet gennemført;
E. der henviser til, at den tidligere formand for Kommissionen, José Manuel Barroso, opfordrede civilsamfundet til at spille en konstruktiv og engageret rolle i TTIP-forhandlingerne;
F. der henviser til, at civilsamfundet har givet udtryk for bekymring over TTIP;
G. der henviser til, at Kommissionen den 10. september 2014 afviste at registrere det europæiske borgerinitiativ (ECI) "Stop TTIP", idet den mente, at det faldt uden for rammerne af Kommissionens beføjelser at forelægge et forslag til en EU-retsakt med henblik på gennemførelse af traktaterne; der henviser til, at "Stop TTIP"-initiativet efterfølgende er blevet iværksat uden om den procedure, der er fastsat i forordning (EU) nr. 211/2011 og allerede har indsamlet over en million underskrifter; der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget en række andragender, der stiller spørgsmålstegn ved TTIP; der henviser til, at andragernes vigtigste bekymringer vedrører sikkerheden og kvaliteten af importerede fødevarer, overførslen af data fra EU til USA, navnlig oplysninger indsamlet af USA om fysiske og juridiske personer (EU-borgernes ret til "digital selvbestemmelse"), manglen på gennemsigtighed i forhandlingerne, de potentielle negative økonomiske virkninger af TTIP, navnlig hvad angår beskæftigelse og lønninger, samt overførslen af offentlige myndigheders ret til at regulere koncerner gennem ISDS‑mekanismen;
H. der henviser til, at EU-borgernes ret til at drage fordel af aktindsigten i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af, er en grundlæggende rettighed, som tilsigter at sikre, at borgerne kan deltage i den europæiske beslutningstagning og holde EU og dens institutioner ansvarlige, hvilket fremmer Unionens demokratiske karakter;
I. der henviser til, at alle de andragender fra EU-borgere, som indeholder titusindvis af underskrifter fra EU-borgere, er udtryk for en tydelig kritisk holdning til TTIP-forhandlingerne og advarer om den trussel, som en sådan aftale ville udgøre i forhold til den europæiske livsstil, navnlig for så vidt angår de sociale, økonomiske, miljømæssige og demokratiske områder;
J. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse fra juli 2014 vedrørende gennemsigtigheden i TTIP granskede tilbageholdelsen af vigtige dokumenter og den påståede tildeling af privilegeret adgang for visse interessenter; der henviser til, at Ombudsmanden modtog mere en 6 000 e-mails som svar på sine offentlige høringer om TTIP;
K. der henviser til, at de forskellige andragender for så vidt angår det sociale område giver udtryk for dyb bekymring med hensyn til aftalens negative indvirkning på den offentlige sundhed, EU's sundhedssystemer og offentlige tjenesteydelser generelt samt på pensionsordninger; der henviser til, at der er en fremspirende frygt for, at arbejdsvilkårene forværres som følge af manglen på regulering af arbejdsforholdene og fraværet af traditionen for kollektive overenskomster i USA;
L. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand efter undersøgelsen udtrykte bekymring over manglen på gennemsigtighed og offentlig deltagelse i forhandlingerne om TTIP;
M. der henviser til, at de fleste at de indkomne andragender udtrykkeligt kræver, at Kommissionen enten stopper forhandlingerne, eller at Europa-Parlamentet i sidste ende afviser aftalen;
1. understreger, at det er vigtigt at udvikle velafbalancerede handels- og investeringsforbindelser mellem EU og USA med tilstrækkelige beskyttelsesmekanismer til at tilvejebringe de højeste arbejdsmæssige, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder på globalt plan og med henblik på at bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse og skabe nye økonomiske muligheder samt regulere globaliseringen, således at social og miljømæssig dumping udelukkes;
2. glæder sig over målsætningen om at ophæve tekniske handelshindringer og reducere unødige reguleringsmæssige uoverensstemmelser mellem EU og USA, der ikke er begrundet i forskellige tilgange til beskyttelse og risikostyring, såsom f.eks. overlapning af procedurer, inkonsekvente produktkrav og gentagelse af forsøg;
3. opfordrer Kommissionen til – i tilfælde af at forhandlingerne fortsætter – at modsætte sig, at ISDS medtages i TTIP, da der er andre muligheder til rådighed for at håndhæve investeringsbeskyttelse, som f.eks. nationale retsmidler;
4. bemærker, at reguleringsmæssig kompatibilitet ikke bør berøre offentlige tjenesteydelser eller den overordnede suveræne ret til i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet at regulere i henhold til det niveau for beskyttelse af sundhed, adgang til lægemidler, databeskyttelse, forbrugerrettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, forebyggende forbrugerbeskyttelse samt den kulturelle mangfoldighed, som hver parts offentlige myndigheder finder passende;
5. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's miljøstandarder forbliver på det nuværende niveau;
6. fremhæver, at kulturelle tjenester og produkter ikke bør betragtes som andre kommercielle tjenester og produkter og derfor bør behandles anderledes, således som det er fastsat i den såkaldte kulturelle undtagelse;
7. understreger betydningen af mobilitetspakken og af, at der indføres visumgensidighed for borgerne i alle EU's medlemsstater, idet der erindres om, at visumlempelse for leverandører af europæiske varer og tjenesteydelser betragtes som en af de vigtigste fordele ved TTIP-aftalen;
8. fremhæver, at USA ikke har ratificeret Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner om centrale arbejdsstandarder, der omfatter rettigheder som kollektive overenskomstforhandlinger, foreningsfrihed og organisationsfrihed;
9. understreger, at den demokratiske beslutningstagning på arbejdspladsen risikerer at blive undergravet, hvis beskyttelse af arbejdstagerne betragtes som en handelshindring;
10. bemærker, at Kommissionen har gjort en stor indsats for at gøre forhandlingsprocessen omkring TTIP mere gennemsigtig, navnlig i lyset af offentliggørelsen af de europæiske forhandlingsdirektiver om TTIP (1103/13 CL 1); bemærker, at dette altafgørende dokument først blev offentliggjort den 9. oktober 2014, selv om forhandlingerne blev indledt i juni 2013; minder om, at Kommissionen under alle omstændigheder er retligt forpligtet til at overholde reglerne om aktindsigt i dokumenter, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001; beklager, at den adgang, Europa-Parlamentets medlemmer gives til TTIP-forhandlingsteksterne, hidtil har været ekstremt begrænset; fremhæver, at de dokumenter, der er tilgængelige i EP's sikrede læseværelse, ikke indeholder noget konsolideret materiale eller nogen af de tekster, som USA har fremlagt; understreger, at det er nødvendigt at sikre gennemsigtighed gennem en direkte og åben dialog i form af offentlige høringer med alle interessenter;
11. glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse vedrørende behovet for at gøre en mere proaktiv indsats for at offentliggøre dokumenterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at gennemføre Ombudsmandens henstillinger om offentlig adgang til konsoliderede forhandlingstekster, en mere proaktiv fremlæggelse af TTIP-dokumenter og øget gennemsigtighed i forbindelse med møder, som Kommissionens tjenestemænd holder om TTIP med erhvervsorganisationer, lobbygrupper eller NGO'er; mener, at en mere proaktiv tilgang til gennemsigtighed fra Kommissionens side ville kunne gøre forhandlingsprocessen mere demokratisk og legitim i borgernes øjne, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at offentliggøre alle forhandlingsdokumenter, herunder USA's tilbud til EU, på samme måde som det er standardpraksis ved alle internationale handelsforhandlinger, der gennemføres inden for Verdenshandelsorganisationens rammer, og fremme en mere omfattende deltagelse og inddragelse af de forskellige interessenter i forhandlingsprocessen, navnlig af civilsamfundet og forbrugerorganisationerne;
12. opfordrer Kommissionen til at sikre, at listen over TTIP-dokumenter, som findes på Kommissionens hjemmeside om handelspolitik, er tilgængelig, fuldstændig, udtømmende og grundig, og til at lette adgangen til denne information ved at holde regelmæssige møder med fagforeninger, NGO'er og civilsamfundsorganisationer; understreger, at de vigtigste dokumenter, navnlig dokumenter vedrørende EU's forhandlingspositioner, bør være tilgængelige på alle officielle EU-sprog, således at det sikres, at alle EU-borgere har reel adgang til dokumenterne og virkelig forstår dem;
13. anmoder Kommissionen om straks og fuldt ud at orienterer Parlamentet om alle led i processen i overensstemmelse med Domstolens dom i sag C-358/11; anmoder den endvidere om at sikre, at alle MEP'er har adgang til alle fortrolige dokumenter, og medtage de konsoliderede tekster på listerne over dokumenter, der kan konsulteres af MEP'erne;
14. beklager, at Kommissionen ikke klassificerede det andragende, der er indgivet af over halvanden million europæere, som et europæisk borgerinitiativ på grund af begrænsninger i borgerinitiativets retlige rammer; beklager, at disse begrænsninger i realiteten indebærer, at ethvert europæisk borgerinitiativ om handelsspørgsmål først opfylder betingelserne for behandling, efter at en handelsaftale er trådt i kraft, og at borgerinitiativer, der sigter mod at påvirke igangværende handelsforhandlinger, ikke kan antages under de nuværende rammer;
15. er af den opfattelse, at databeskyttelse af hensyn til offentlighedens interesse ikke bør anvendes som en automatisk hindring for offentlig kontrol af lobbyaktiviteter i forbindelse med TTIP, og at det er muligt at håndtere databeskyttelsesproblematikkerne ved, når man indbyder deltagere til møder, at informere dem om, at deres navne vil blive offentliggjort, og gøre det klart for dem, at TTIP hverken må undergrave EU-borgernes ret til digital selvbestemmelse eller overholdelsen af Unionens lovgivning om databeskyttelse og navnlig skal tage højde for EU-Domstolens afgørelse (C-132/12) om "retten til at blive glemt" og den foreslåede generelle forordning om databeskyttelse; anmoder Kommissionen om at sikre, at databeskyttelse ikke medtages i forhandlingerne, således at artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder overholdes;
16. understreger den følsomme karakter af visse forhandlingsområder, hvor kompromiser ikke kan accepteres, som f.eks. landbrugssektoren, hvor opfattelsen af genetisk modificerede organismer (GMO'er), krav til mærkningsoplysninger, kloning, miljøkrav samt alle andre standarder for forbruger- og dyresundhed er forskellige i EU og USA; tilskynder Kommissionen til i denne henseende at anlægge en "positivlistetilgang" som en nødvendig forudsætning for at fremme forståelsen hos alle interessenter; opfordrer derfor til, at disse områder ikke gøres til genstand for lovgivningsmæssigt samarbejde eller eventuelle yderligere bestemmelser om sundhedsmæssige og fytosanitære standarder og tekniske handelshindringer; opfordrer til, at der indføres klare mærkningsregler, som vil styrke forbrugernes valgmuligheder på områder, hvor der allerede forekommer handel inden for følsomme sektorer, såsom GMO'er;
17. fremhæver det høje niveau af offentlig kontrol, aftalen gives i form af andragender, som har rejst stærk bekymring om gennemsigtigheden i forhandlingerne og den skadelige indvirkning på arbejdstagernes rettigheder og offentlige tjenesteydelser, herunder sundhedspleje, sociale tjenester, uddannelse, vand og sanitetsvæsen;
18. opfordrer Kommissionen til at give et håndfast tilsagn om nøje opretholdelse af standarderne for fødevaresikkerhed, menneske- og dyresundhed samt dyrevelfærd, som defineret i EU-retten, og til at sikre at EU's grundlæggende værdier, såsom forsigtighedsprincippet, anerkendelsen af dyr som sansende væsner i henhold til artikel 13 i TEUF og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ikke undergraves, men respekteres;
19. opfordrer Kommissionen til at forhindre, at produkter, som ikke er produceret i overensstemmelse med EU's standarder for fødevaresikkerhed, folke- og dyresundhed samt dyrevelfærd, kommer ind på EU's marked;
20. opfordrer Kommissionen til at sikre, at produkter, såsom GMO'er eller produkter, der kommer fra klonede dyr eller deres efterkommere, eller som er behandlet med stoffer, der er forbudt i EU, ikke kommer ind på EU-markedet eller ender i EU's fødevarekæde;
21. understreger, at forbrugerbeskyttelse og overholdelse af højere europæiske kvalitets‑ og sikkerhedsstandarder for fødevarer og produkter, de højeste miljøbeskyttelsesstandarder og den strengeste kontrol med emissioner fra erhvervslivet i EU og USA såvel som ordentlige beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af borgernes data bør sættes i centrum for forhandlingerne om TTIP og især resultere i:
– fuldstændig gennemsigtighed i og offentlig adgang til de kliniske data fra kliniske forsøg med lægemidler
– fuldstændig gennemsigtighed i og offentlig adgang til de kliniske data fra kliniske undersøgelser i forbindelse med medicinsk udstyr
– beskyttelse af menneske-, dyre- og planteliv gennem respekt for og fastholdelse af begge parters følsomme områder og grundlæggende værdier, som f.eks. EU's forsigtighedsprincip,
og understreger, at forhandlerne ikke bør overveje nogen form for tilsagn vedrørende databeskyttelse inden for rammerne af TTIP, før det igangværende lovgivningsarbejde på dette område er færdiggjort i EU og USA;
22. understreger, at respekten for hver enkelt stats suverænitet og Den Europæiske Unions egen suverænitet til at vedtage lovgivning og regulere økonomien skal stå i centrum for TTIP-forhandlingerne;
23. opfordrer Kommissionen til at angive, hvordan og hvornår den agter at gennemføre hvert af de tiltag, der er foreslået, og hvordan den vil følge op på de ovennævnte andragender; mener, at det – eftersom forhandlingerne er i gang – ville være en fordel, hvis Kommissionen kunne foretage opfølgningen inden for to måneder, dvs. inden den 31. maj 2015;
24. bemærker, at Europa-Kommissionen modtog i alt næsten 150 000 svar på sin offentlige høring om investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelsesordningen mellem investorer og stater i TTIP, hvoraf 97 % afviste indføjelsen af tvistbilæggelsesordningen i TTIP; understreger, at enhver tvistbilæggelsesordnings kompatibilitet med EU's retssystem og navnlig spørgsmålet om overholdelsen af Domstolens jurisdiktion og regeringernes ret til at regulere er genstand for bekymring blandt respondenterne; bemærker, at usædvanligt mange svar kom fra individuelle respondenter, hvilket understreger omfanget af den offentlige modvilje mod TTIP, og at visse respondenter, såsom fagforeninger eller store civilsamfundsorganisationer, repræsenterer et stort antal individuelle medlemmer, som langt overstiger antallet af de svar, som Kommissionen har modtaget; fremhæver, at bestemmelser om investeringsbeskyttelse bør sikre staternes reguleringsret og mener, at Domstolen i denne henseende bør bevare enekompetencen for så vidt angår den endelige fortolkning af EU-retten.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
16.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
25 2 3 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marina Albiol Guzmán, Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Heinz K. Becker, Soledad Cabezón Ruiz, Andrea Cozzolino, Pál Csáky, Miriam Dalli, Rosa Estaràs Ferragut, Eleonora Evi, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvie Goddyn, Peter Jahr, Rikke Karlsson, Jude Kirton-Darling, Svetoslav Hristov Malinov, Notis Marias, Edouard Martin, Roberta Metsola, Julia Pitera, Gabriele Preuß, Laurențiu Rebega, Sofia Sakorafa, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Michela Giuffrida, Jérôme Lavrilleux, Josep-Maria Terricabras, Ángela Vallina, Rainer Wieland |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Isabella Adinolfi, José Blanco López, Paul Brannen |
||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
31.3.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 20 5 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Amjad Bashir, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Afzal Khan, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Jean-Luc Mélenchon, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Kati Piri, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Reinhard Bütikofer, Angel Dzhambazki, Neena Gill, Marek Jurek, Antonio López-Istúriz White, György Schöpflin, Igor Šoltes, Janusz Zemke |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Dieter-Lebrecht Koch |
||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
28.5.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
28 13 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Tiziana Beghin, David Borrelli, Daniel Caspary, Marielle de Sarnez, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Yannick Jadot, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, Jörg Leichtfried, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Matteo Salvini, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Goffredo Maria Bettini, Dita Charanzová, Georgios Epitideios, Seán Kelly, Sander Loones, Gabriel Mato, Adina-Ioana Vălean, Jarosław Wałęsa |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Theresa Griffin, Evžen Tošenovský, Cecilia Wikström |
||||
- [1] http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11103-2013-DCL-1/en/pdf
- [2] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/en/ec/141920.pdf
- [3] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/145906.pdf
- [4] http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-1820_en.htm
- [5] http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-79-2014-INIT/en/pdf
- [6] http://ec.europa.eu/priorities/docs/pg_en.pdf
- [7] http://ec.europa.eu/news/2014/docs/c_2014_9052_en.pdf
- [8] http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-2341_en.htm
- [9] http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/information_sources/docs/from_farm_to_fork_2004_en.pdf
- [10] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153022.pdf
- [11] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153023.pdf
- [12] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153025.pdf
- [13] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153026.pdf
- [14] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153027.pdf
- [15] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153028.pdf
- [16] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153029.pdf
- [17] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153030.pdf
- [18] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153031.pdf
- [19] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153024.pdf
- [20] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/may/tradoc_152512.pdf
- [21] http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/march/tradoc_153259.pdf
- [22] EUT C 68 E, 7.3.2014, s.53.
- [23] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0227.
- [24] Vedtagne tekster, P7_TA(2015)0009.
- [25] http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-94_en.htm
- [26] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0227.
- [27] http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11103-2013-DCL-1/da/pdf
- [28] http://www.ustr.gov/sites/default/files/2013%20SPS.pdf
http://www.ustr.gov/sites/default/files/FINAL-2014-SPS-Report-Compiled_0.pdf - [29] http://www.ustr.gov/sites/default/files/2013%20TBT.pdf
http://www.ustr.gov/sites/default/files/2014%20TBT%20Report.pdf - [30] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/507492/IPOL-ENVI_ET(2013)507492_EN.pdf
- [31] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2014/536293/IPOL_STU(2014)536293_EN.pdf
- [32] http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/webdiaepcb2014d4_en.pdf
- [33] http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/information_sources/docs/from_farm_to_fork_2004_en.pdf
- [34] http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11103-2013-DCL-1/da/pdf
- [35] http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-12_en.htm
- [36] http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/03/26/press-conference-president-obama-european-council-president-van-rompuy-a
- [37] Se rapporten fra 2014 om tekniske handelshindringer fra USA's handelsrepræsentant, s. 45.
- [38] Hvad angår USA, se rapporterne fra 2013 og 2014 om tekniske handelshindringer fra USA's handelsrepræsentant.
- [39] http://www.globalmeatnews.com/Industry-Markets/Canada-to-develop-hormone-free-beef-for-EU
- [40] http://www.unscn.org/files/Announcements/Other_announcements/A-HRC-26-31_en.pdf
- [41] http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/94384/1/9789241506236_eng.pdf?ua=1
- [42] http://www.who.int/dg/speeches/2013/health_promotion_20130610/en/
- [43] http://www.healthpolicyjrnl.com/article/S0168-8510(14)00203-6/abstract
- [44] COM(2014)9052 final.
- [45] http://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/correspondence.faces/en/58643/html.bookmark
- [46] Se tale af EU's kommissær med ansvar for handel, Cecilia Malmström, af 11. december 2014.
- [47] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0227.
- [48] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.
- [49] Dom af 24. juni 2014, sag C-658/11, Parlamentet mod Rådet.
- [50] EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
- [51] Sag C-350/12, Rådet for Den Europæiske Union mod Sophie in’t Veld.
- [52] Udtalelse 2/13, Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder - nævnte udkasts forenelighed med EU-traktaten og med EUF-traktaten.
- [53] Udtalelse 1/09, udkast til aftale - indførelsen af en fælles patentdomstolsordning - Domstolen for Europæiske Patenter og EF-patenter - udkastets forenelighed med traktaterne.
- [54] EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 53.
- [55] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0227.
- [56] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.