BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning)

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning)

(COM(2014)0167 – C7-0112/2014 – 2014/0091(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0167),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53 og 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0112/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter[1],

–  der henviser til skrivelse af 15. juli 2014 fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0011/2016),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG^[2]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, artikel 62 og artikel 114, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtning(er):

(1)  Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2003/41/EF[3] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[4]. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)  På det indre marked bør pensionskasser have mulighed for at operere i andre medlemsstater under sikring af et højt beskyttelses- og sikkerhedsniveau for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordningers medlemmer og pensionsmodtagere. Med dette direktiv fastsættes de procedurer, der er nødvendige for at udøve grænseoverskridende virksomhed

(2a)  Dette direktiv har til formål at tilvejebringe en minimumsharmonisering og bør ikke afskære medlemsstater fra at bibeholde eller indføre yderligere bestemmelser med henblik på at beskytte medlemmer og pensionsmodtagere, forudsat at disse bestemmelser er i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Unionens lovgivning. Dette direktiv vedrører ikke spørgsmål om national social-, arbejdsmarkeds-, skatte- eller aftaleret, ligesom det heller ikke vedrører tilstrækkeligheden af pensionsydelser i medlemsstaterne, ud over reglerne vedrørende arbejdsmarkedsrelateret pension som fastsat i dette direktiv.

(2b)  For at fremme arbejdstagernes mobilitet mellem medlemsstaterne yderligere har dette direktiv til formål at sikre god forvaltningspraksis, information til ordningernes medlemmer samt gennemsigtighed og sikkerhed i forbindelse med arbejdsmarkedsrelateret pension. Dette direktiv bør fremme udviklingen af nye innovative pensionsprodukter inden for kollektive systemer med henblik på at sikre tilstrækkelige pensioner til alle.

(2c)  Den måde, hvorpå de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er organiseret og reguleret, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Både arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og livsforsikringsselskaber forvalter arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Det er derfor ikke hensigtsmæssig at anlægge en "one-size-fits-all"-tilgang til de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) ("EIOPA"), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010[5], bør i forbindelse med deres aktiviteter tage hensyn til medlemsstaternes forskellige traditioner uden at tilsidesætte national social- og arbejdsmarkedslovgivning under udformningen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

(3)  Direktiv 2003/41/EF udgør således det første lovgivningsmæssige skridt på vejen hen imod et indre marked for arbejdsmarkedsrelateret pension på europæisk plan. Et ægte indre marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner er fortsat af afgørende betydning for økonomisk vækst og jobskabelse i Den Europæiske Union og for at klare den udfordring, som et aldrende europæisk samfund udgør. Direktivet, der er fra 2003, er ikke blevet ændret væsentligt med henblik på også at indføre et moderne risikobaseret governancesystem for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Passende regulering og overvågning på nationalt plan og EU-plan er fortsat vigtig for udviklingen af sikre arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i alle medlemsstater. Medlemsstaterne bør tage hensyn til målsætningen om, at alle pensionskasser skal sikre den generationsmæssige balance i arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger ved at stræbe efter at have en rimelig fordeling af risici og fordele mellem generationerne.

(3a)  De arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter bør værne om den generationsmæssige balance gennem sikring af en rimelig fordeling af risici og fordele mellem generationerne.

(4)  Der er behov for en tilstrækkelig indsats for yderligere at forbedre supplerende private pensionsopsparinger, såsom arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Dette er vigtigt, da de sociale sikringssystemer udsættes for stadig større pres, hvilket betyder, at borgerne i stadig større udstrækning kan blive afhængige af ▌arbejdsmarkedsrelaterede pensioner til at supplere fremtidige pensionsopsparinger. Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser spiller en væsentlig rolle for den langsigtede finansiering af Unionens økonomi og med hensyn til udbetaling af sikre pensionsydelser til Unionens borgere. De arbejdsmarkedsrelaterede pensioner bør forbedres, men uden at der sættes spørgsmålstegn ved de sociale pensionssystemers grundlæggende betydning for, at der opnås en sikker, varig og effektiv social beskyttelse, som bør sikre alle borgere en rimelig levestandard i alderdommen og derfor bør have en central placering i bestræbelserne på at styrke den europæiske sociale model.

(4a)  I betragtning af den demografiske udvikling i Unionen og situationen for de nationale budgetter er arbejdsmarkedsrelaterede pensioner et værdifuldt supplement til de sociale pensionssystemer, men de kan ikke opveje den grundlæggende vigtighed af sidstnævnte for så vidt angår udbetaling af tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensionsydelser.

(4b)  Medlemsstaterne bør sikre den sociale beskyttelse af arbejdstagere på pensionsområdet ved at sikre offentlige pensioner, der er tilstrækkelige til at opretholde en anstændig levestandard og beskytte mod fattigdom i alderdommen, og ved at fremme supplerende pensionsordninger knyttet til ansættelseskontrakter som supplerende dækning.

(5)  I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, bl.a. retten til beskyttelse af personoplysninger, friheden til at drive egen virksomhed, retten til ejendom, retten til kollektive forhandlinger og aktioner og retten til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, navnlig ved at sikre større gennemsigtighed omkring pensioner, personlig planlægning vedrørende økonomi og pension på et oplyst grundlag samt fremme af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter på tværs af grænserne og overførsel af pensionsordninger. Direktivet skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(5a)  Et af formålene med direktiv 2003/41/EF var at fremme arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter på tværs af grænserne, men man må erkende, at disse aktiviteter har været begrænsede på grund af de restriktioner, der var fastlagt i national social- og arbejdsmarkedslovgivning, og andre barrierer, der lå i vejen for et velfungerende indre marked.

(5b)  For at forbedre det indre markeds funktion på området for arbejdsmarkedsrelateret pension er det vigtigt, at de procedurer, der sætter pensionskasserne i stand til at udøve virksomhed på tværs af grænserne, bliver klarlagt, og at unødvendige hindringer, der hæmmer disse aktiviteter på tværs af grænserne, fjernes. Baseret på passende tilsynsmæssige rammer på EU-plan kan fremme af grænseoverskridende aktiviteter have positiv indflydelse på tilknyttede virksomheder og deres ansatte, uanset i hvilken medlemsstat de er beskæftiget, gennem en centralisering af forvaltningen af den arbejdsmarkedsrelaterede pensionsvirksomhed.

(5c)  Medlemsstaterne bør øge beskyttelsen af pensionsrettighederne for arbejdstagere, der midlertidigt sendes på arbejde i en anden medlemsstat.

(6)  På trods af ikrafttrædelsen af direktiv 2003/41/EF er der fortsat betydelige tilsynsmæssige barrierer, som gør det dyrere for pensionskasserne at drive pensionsordninger på tværs af grænserne. Dertil kommer, at der er behov for at øge det eksisterende minimumsbeskyttelsesniveau for medlemmer og pensionsmodtagere. Dette er så meget desto vigtigere, som der er sket en betragtelig stigning i antallet af europæere, som er afhængige af ordninger, der vælter levetidsrisici og markedsrisici fra pensionskassen eller den virksomhed, der udbyder pensionsordningen ("pensionstegnende firma"), over på den enkelte. Desuden er der behov for at øge det eksisterende informationsniveau for medlemmer og pensionsmodtagere. ▌

(7)  Dette direktivs tilsynsbestemmelser skal dels sikre en høj grad af sikkerhed for alle fremtidens pensionsmodtagere gennem strenge tilsynsstandarder, dels muliggøre en forsvarlig, forsigtig og effektiv økonomisk forvaltning af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

(8)  Pensionskasser, som er helt adskilt fra ethvert pensionstegnende firma, og som opererer på et kapitaldækningsgrundlag udelukkende med det formål at udbetale pensionsydelser, bør frit kunne levere tjenesteydelser og have investeringsfrihed, der kun er underlagt samordnede tilsynskrav, uanset om disse pensionskasser anses for juridiske enheder.

(9)  I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør medlemsstaterne bevare det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer samt for fastlæggelsen af hver af de "tre søjlers" rolle i pensionssystemet i de enkelte medlemsstater. I forbindelse med anden søjle bør de bevare det fulde ansvar for den rolle og de funktioner, der varetages af de forskellige institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger som f.eks. industrirelaterede pensionsfonde, virksomhedsrelaterede pensionsfonde og livsforsikringsselskaber. Dette direktiv drager ikke medlemsstaternes beføjelser i tvivl. Tværtimod sigter dette direktiv mod at tilskynde medlemsstaterne til at opbygge sikre og tilstrækkelige arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og lette aktiviteter på tværs af grænserne.

(9a)  Under hensyntagen til behovet for yderligere at forbedre de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner bør Kommissionen skabe betydelig merværdi på EU-plan ved at tage yderligere skridt til at støtte medlemsstaternes samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at forbedre pensionsordningerne under anden søjle og ved at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan, der skal fremme pensionsopsparinger under anden søjle i medlemsstaterne, herunder fremme af udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, især med hensyn til aktiviteter på tværs af grænserne.

(9b)  I nogle medlemsstater er der sket et skift inden for private pensioner fra ydelsesbaserede til bidragsbaserede pensionsordninger, hvilket medfører en dækningsforskel mellem mænd og kvinder.

(9c)  I betragtning af hvor vigtigt det er at sikre tilstrækkelige pensionsniveauer og fjerne den kønsbestemte pensionsforskel, bør Kommissionen foretage en omfattende undersøgelse af indvirkningen af forskellige søjler, pensionsordninger og deres strukturer på såvel kvinder som mænd. På grundlag af resultaterne bør Kommissionen foreslå foranstaltninger og eventuelle strukturelle ændringer, der er nødvendige for at sikre lige pensionsniveauer for kvinder og mænd på tværs af medlemsstaterne.

(9d)  I betragtning af, at den kønsbestemte pensionsforskel i Unionen er på 39 % i gennemsnit, bør Kommissionen ikke kun støtte sig til tilsynsregler, men også tilskynde medlemsstaterne til at udvikle supplerende ordninger med overvågningsmekanismer med henblik på at kontrollere deres virkninger for at bidrage til pensioner under anden søjle som en måde til at fjerne den kønsbestemte pensionsforskel og sikre kvinder adgang til en rimelig pension.

(10)  De nationale regler for selvstændiges deltagelse i arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er forskellige. I nogle medlemsstater kan arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser operere på grundlag af aftaler med et fag eller fagsammenslutninger, hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende, eller direkte med selvstændige og lønmodtagere. I nogle medlemsstater kan selvstændige ligeledes blive medlem af en pensionskasse, hvis den selvstændige optræder som arbejdsgiver eller stiller tjenesteydelser til rådighed for en virksomhed. I andre medlemsstater kan selvstændige ikke blive tilknyttet en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, medmindre der opfyldes visse krav, herunder krav i henhold til social- og arbejdsmarkedslovgivningen.

(11)  Pensionskasser, der forvalter socialsikringsordninger, som allerede er underlagt samordning på EU-plan, bør ikke være omfattet af dette direktiv. Der bør dog tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de pensionskasser, der i den samme medlemsstat forvalter såvel socialsikringsordninger som arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

(12)  Finansielle institutioner, der allerede er underlagt EU-lovgivning, bør som hovedregel ikke være omfattet af dette direktiv. Da disse institutioner imidlertid i visse tilfælde også kan tilbyde arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, er det vigtigt at sikre, at dette direktiv ikke fører til konkurrencefordrejninger. Sådanne fordrejninger kan undgås ved at anvende tilsynskravene i dette direktiv på livsforsikringsvirksomheders arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i)-iii), og artikel 2, stk. 3, litra b, nr. ii)-iv), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF[6]^a. Kommissionen bør også nøje følge situationen på markedet for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og overveje, om det er muligt at udvide den fakultative anvendelse af dette direktiv til andre finansielle institutioner, der er underlagt regulering.

(13)  Eftersom arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser har til formål at sikre modtageren økonomisk i alderdommen, bør pensionsydelserne fra en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse normalt udbetales som en livslang pension, som ophørende udbetalinger, i form af et engangsbeløb eller en hvilken som helst kombination heraf.

(14)  Det er vigtigt at sikre, at ældre og handicappede ikke risikerer at leve i fattigdom, og at de har en rimelig levestandard. Passende dækning af biometriske risici i arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger udgør et vigtigt aspekt i bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og usikkerhed blandt ældre. Når arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive repræsentanter udformer en pensionsordning, bør de overveje, om pensionsordningen kan omfatte dækning af risikoen for høj alder og af tab af erhvervsevne samt efterladtepension.

(15)  At medlemsstaterne får mulighed for at udelukke pensionskasser, der forvalter ordninger, som tilsammen har under 100 medlemmer, eller hvor pensionskassens samlede tekniske hensættelser ikke overstiger 25 mio. EUR fra deres gennemførelseslovgivning, kan lette tilsynet i nogle medlemsstater uden at lægge hindringer i vejen for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Dette bør imidlertid ikke lægge hindringer i vejen for sådanne pensionskassers ret til at vælge at overlade administrationen af deres investeringsportefølje til investeringsadministratorer, der er etableret i en anden medlemsstat, og som er behørigt godkendt, og deponere deres aktiver hos depotforvaltere eller depositarer, der er etableret i en anden medlemsstat og som er behørigt godkendt.

(16)  Pensionskasser, såsom "Unterstützungskassen" i Tyskland, hvor medlemmerne ikke har noget retskrav på ydelser af en bestemt størrelsesorden, og hvor deres interesser er beskyttet ved en lovpligtig insolvensforsikring, bør ikke være omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv.

(17)  For at beskytte medlemmer og pensionsberettigede bør arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser begrænse deres ▌aktiviteter ▌og aktiviteter i tilknytning hertil til de aktiviteter, der er nævnt i dette direktiv, og give klare og relevante oplysninger til medlemmer og pensionsberettigede med henblik på at sikre god forvaltning og krisestyring.

(18)  Såfremt det pensionstegnende firma går konkurs, risikerer medlemmet at miste både sit job og sine optjente pensionsrettigheder. Det er derfor nødvendigt at sikre en klar adskillelse mellem det pensionstegnende firma og pensionskassen, og at der indføres minimumstilsynsbestemmelser gennem forsikringer for at beskytte medlemmerne. Der bør tages hensyn til pensionskassens adgang til pensionsbeskyttelsesordninger eller tilsvarende mekanismer, der yder beskyttelse af medlemmers og pensionsmodtageres optjente, individuelle pensionsrettigheder mod risikoen for det pensionstegnende firmas misligholdelse, når der fastsættes og specificeres tilsynskrav.

(19)  Der er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til den måde, hvorpå arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser opererer, og det tilsyn, der føres med dem. I nogle medlemsstater kan der ikke alene føres tilsyn med selve pensionskassen, men også med de enheder eller virksomheder, der har ret til at forvalte disse pensionskasser. Medlemsstaterne bør have mulighed for at tilgodese disse særlige forhold, så længe alle de i dette direktiv fastsatte krav fuldt ud opfyldes. Medlemsstater bør ligeledes kunne give forsikringsenheder og andre finansielle enheder mulighed for at forvalte arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

(19a)  Et robust system er baseret på diversificering af produkter, diversificering af pensionskasser og pensionskassers størrelse samt effektive og konvergerende tilsynsmetoder.

(20)  Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er udbydere af finansielle tjenester og påtager sig et stort ansvar med hensyn til udbetaling af pensionsydelser, og de bør derfor opfylde bestemte minimumstilsynskrav med hensyn til deres aktiviteter og drift under hensyntagen til nationale regler og traditioner. Disse pensionskasser bør dog ikke behandles udelukkende som økonomiske tjenesteydere, eftersom de udfylder en vigtig social funktion på grund af den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i driften af pensionskasserne.

(20a)  En pensionskassens sociale funktion og forholdet mellem de tre parter arbejdsgiver, arbejdstager og den arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasse bør behørigt anerkendes og støttes som et vejledende princip i dette direktiv.

(20b)  Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er en vigtig del af den europæiske økonomi, da de har aktiver til en værdi af 2,5 bio. EUR på vegne af ca. 75 mio. EU-borgere.

(21)  Det meget store antal pensionskasser i nogle medlemsstater indebærer, at det er nødvendigt at have pragmatiske regler for forudgående godkendelse af pensionskasser. For pensionskasser, der ønsker at forvalte pensionsordninger i en anden medlemsstat, bør der dog kræves forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i hjemlandet.

(22)  Med forbehold af den nationale social- og arbejdsmarkedslovgivning om tilrettelæggelse af pensionsordninger, herunder obligatorisk medlemskab og resultaterne af kollektive overenskomster, bør pensionskasser have mulighed for at udbyde deres tjenester i andre medlemsstater , når de har fået tilladelse fra den kompetente myndighed i pensionskassens hjemland . Pensionskasserne bør have mulighed for at tilbyde pensionsordninger til virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater og forvalte pensionsordninger med medlemmer i mere end en medlemsstat. Det vil kunne give dem betydelige skalafordele, samtidig med at det kan styrke EU's erhvervslivs konkurrenceevne og fremme arbejdskraftens mobilitet.

(23)  Ved udøvelse af retten til at forvalte pensionsordninger i andre medlemsstater, end den, hvori pensionskassen er etableret bør arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser fuldt ud overholde alle bestemmelser i social- og arbejdsmarkedslovgivningen i den pågældende anden medlemsstat, for så vidt det er relevant for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, for eksempel definition og betaling af pensionsydelser og betingelserne for overførsel af pensionsrettigheder.  Det bør præciseres, hvilke aspekter tilsynsreglerne omfatter, for at sikre retssikkerhed for pensionskassernes aktiviteter på tværs af grænserne.

(24)  Pensionskasserne bør kunne overføre pensionsordninger til andre pensionskasser på tværs af grænserne inden for Unionen med henblik på at fremme organiseringen af arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i hele Unionen, blot forudsat at der gives tilladelse hertil af den kompetente myndighed i hjemlandet for den pensionskasse, der modtager pensionsordningen (den "modtagende pensionskasse"). ▌Overførslen og de tilknyttede betingelser bør forudsætte de berørte medlemmers og pensionsmodtageres eller, hvis det er relevant, deres repræsentanters godkendelse. Såfremt der er tale om overførsel af en pensionsordning skal medlemmerne og pensionsmodtagerne give forudgående godkendelse til en sådan overførsel. Repræsentanter for medlemmer og pensionsmodtagere, såsom bestyrerne af en tillidsbaseret ordning, bør kunne give forudgående godkendelse på deres vegne.

(24a)  I tilfælde af en delvis overførsel af en pensionsordning skal levedygtigheden af både den overførte og den resterende del af pensionsordningen sikres, og alle medlemmers og pensionsmodtageres rettigheder bør være tilstrækkeligt beskyttet efter overførslen, idet det kræves, at både den overførende og modtagende pensionskasse har tilstrækkelige og egnede aktiver til at dække de tekniske hensættelser for den overdragne del og den resterende del af ordningen.

(25)  Forsigtig beregning af tekniske hensættelser er en afgørende forudsætning for, at der kan være sikkerhed for, at forpligtelserne til at udbetale pensionsydelser kan opfyldes både på kort og lang sigt. De tekniske hensættelser bør derfor beregnes efter anerkendte aktuarmæssige metoder og attesteres af en aktuar eller af en anden specialist på området. Den maksimale rentesats bør vælges med forsigtighed efter relevante nationale regler, når sådanne findes. Mindstestørrelsen af de tekniske hensættelser bør både være tilstrækkelig til at sikre fortsat udbetaling af pensionsydelser til nuværende pensionsmodtagere og afspejle de forpligtelser, der følger af medlemmernes optjente pensionsrettigheder. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til forsikringsmatematik og finansmatematik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, og som kan påvise, at de har relevant erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.

(26)  Der er store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden med hensyn til, hvilke risici pensionskasserne dækker. Hvert hjemland bør derfor have mulighed for at fastsætte yderligere og mere detaljerede regler end direktivets for beregning af tekniske hensættelser.

(27)  For at beskytte medlemmer og pensionsmodtagere i tilfælde af det pensionstegnende firmas insolvens er det nødvendigt, at pensionskassen har tilstrækkelige og egnede aktiver til dækning af de tekniske hensættelser. Den fremtidige støtte fra pensionstegnende firmaer kan indgå i aktiverne, hvis deres værdiansættelse revideres uafhængigt og der tages fornuftigt hensyn til de pensionstegnende firmaers misligholdelsesrisiko.

(27a)  Medlemsstaterne bør udveksle bedste praksis om grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og opfordre til bilateralt tilsynssamarbejde mellem kompetente myndigheder med henblik på at nedbryde nationale hindringer og fremme grænseoverskridende pensioner.

(28)  Medlemsstaterne bør kunne give pensionskasser mulighed for at være underfinansierede i en begrænset periode på betingelse af, at der foreligger en konkret genopretningsplan med en klar tidsfrist for genoprettelse af den fulde dækning, og uden at kravene i Rådets direktiv 80/987/EØF tilsidesættes[7].

(29)  I mange tilfælde kan det være det pensionstegnende firma og ikke pensionskassen selv, der dækker biometriske risici eller garanterer for bestemte ydelser eller investeringsafkast. I nogle tilfælde er det imidlertid pensionskassen selv, der giver denne dækning eller garanti, og det pensionstegnende firmas forpligtelser udtømmes normalt ved indbetaling af de fornødne bidrag. I disse tilfælde svarer de tilbudte pensionsprodukter til livsforsikringsselskabers produkter, og de pågældende pensionskasser bør mindst opfylde samme supplerende egenkapitalkrav som livsforsikringsselskaber.

(30)  Pensionskasser investerer på meget lang sigt. Indløsning af deres aktiver kan som udgangspunkt kun finde sted med det formål at udbetale pensionsydelser. For at sikre medlemmer og pensionsmodtagere en tilstrækkelig beskyttelse bør pensionskasser desuden være i stand til at vælge den aktivallokering, der er bedst egnet i forhold til forpligtelsernes nærmere art og varighed. Disse forhold kræver et effektivt tilsyn og en tilgang til investeringsreglerne, der giver pensionskasserne et tilstrækkeligt spillerum til at vælge den sikreste og mest effektive investeringspolitik og pligt til at udvise forsigtighed. Iagttagelse af forsigtighedsprincippet kræver derfor en investeringspolitik, der er afstemt efter den enkelte arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasses medlemsstruktur.

(31)   Ved at anvende forsigtighedsprincippet ("the prudent person rule") som det grundlæggende princip for kapitalinvestering, og gøre det muligt for pensionskasser at operere på tværs af grænserne, tilskyndes der til, at opsparingsaktiviteterne rettes mod sektoren for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvorved der ydes et bidrag til økonomiske og sociale fremskridt.

(32)  Tilsynsmetoder og tilsynspraksis varierer mellem de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne skal derfor have mulighed for et vist skøn ved fastlæggelsen af de nærmere investeringsregler, de ønsker overholdt af pensionskasser på deres område. Sådanne regler bør også give mulighed for udvikling af individuelle pensionsprodukter inden for et kollektivt system og ikke begrænse kapitalens frie bevægelighed ▌.

(33)  Dette direktiv bør sikre, at der en passende grad af investeringsfrihed for pensionskasserne. Da pensionskasser investerer på meget lang sigt og derfor har ringe likviditetsrisiko og en social funktion, er de inden for forsigtighedsprincippets grænser i stand til at investere i ikke-likvide aktiver som aktier såvel som i instrumenter, der har en langsigtet økonomisk profil, og som ikke handles på regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) eller organiserede handelsfaciliteter (OHF'er). De bør også kunne udnytte fordelene ved international spredning af aktiverne. Adgangen til at investere i aktier, i andre valutaer end den, forpligtelserne lyder på og i instrumenter, der har en langsigtet økonomisk profil, og som ikke handles på regulerede markeder, MHF'er eller OHF'er, bør derfor, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet for at beskytte medlemmers og pensionsmodtageres interesser, ikke begrænses, medmindre det er begrundet i forsigtighedshensyn.

(34)  Der er vide rammer for, hvad der opfattes som instrumenter med en langsigtet økonomisk profil. Disse instrumenter er ikke-omsættelige værdipapirer, og de har derfor ikke adgang til sekundære markeders likviditet. De forudsætter ofte engagementer med fast løbetid, hvilket begrænser deres omsættelighed. Ved sådanne instrumenter bør der forstås kapitalinteresser, gældsinstrumenter i ikke-børsnoterede virksomheder og lån, der er ydet til dem. Ikke-børsnoterede virksomheder omfatter infrastrukturprojekter, unoterede vækstorienterede selskaber, fast ejendom eller andre aktiver, som kan være egnede med henblik på langsigtede investeringer. Lavemissionsinfrastrukturprojekter og klimarobuste infrastrukturprojekter er ofte unoterede aktiver og er afhængige af langfristede kreditter til finansiering af projekter.

(35)  Det bør tillades, at pensionskasser investerer i andre medlemsstater i overensstemmelse med reglerne i deres hjemlande med henblik på at reducere omkostningerne ved aktiviteter på tværs af grænserne. Derfor bør værtslandene ikke kunne pålægge pensionskasser med hjemsted i andre medlemsstater supplerende investeringskrav.

(35a)  Unionsborgere, der arbejder i en anden medlemsstat, skal have et klart overblik over deres opsparede pensionsrettigheder fra lovpligtige og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Dette overblik kan opnås ved at oprette pensionsoplysningstjenester i hele Unionen svarende til dem, der allerede er oprettet i nogle medlemsstater i kølvandet på Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 om "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner", hvori udviklingen af sådanne tjenester anbefaledes.

(36)  Visse risici kan ikke reduceres via kvantitative krav, der afspejles i kravene til tekniske hensættelser og dækning, men kan kun imødegås på hensigtsmæssig vis via governancekrav. Det er af afgørende betydning for en hensigtsmæssig risikostyring og for beskyttelsen af medlemmer og pensionsmodtagere, at det sikres, at der findes et effektivt governancesystem. Sådanne systemer bør stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af pensionskassens aktiviteter.

(37)  Aflønningspolitikker, der tilskynder til overdreven risikoadfærd, kan undergrave en forsvarlig og effektiv risikostyring hos pensionskasserne. De principper og oplysningskrav vedrørende aflønningspolitikker, der gælder for andre ▌finansielle institutter i Unionen, bør også gælde for pensionskasser, idet der dog bør tages hensyn til pensionskassernes særlige governancestruktur og behovet for, at arten, omfanget og kompleksiteten af pensionskassens aktiviteter tages i betragtning.

(38)  En nøglefunktion er en ▌kapacitet til at varetage særlige governanceopgaver. Pensionskasser bør have tilstrækkelig kapacitet til at have en risikostyringsfunktion, en intern revisionsfunktion og, hvis det er relevant, en aktuarfunktion. Det, at der skal udpeges en særlig nøglefunktion, er ikke til hinder for, at pensionskassen frit selv kan beslutte, hvordan den pågældende nøglefunktion skal organiseres i praksis, medmindre andet er fastsat i direktivet. Det bør ikke medføre for byrdefulde krav, fordi der bør tages hensyn til pensionskasseaktiviteternes art, omfang og kompleksitet.

(39)  ▌Personer, der reelt leder pensionskasser, skal kollektivt opfylde krav til egnethed og hæderlighed, og personer, der varetager nøglefunktioner, skal have et tilstrækkeligt niveau af faglige kvalifikationer, viden og erfaring. Kun dem, der varetager nøglefunktioner, bør dog være omfattet af krav om underretning af den kompetente myndighed.

(40)  Endvidere bør det, undtagen i forbindelse med den interne revisionsfunktion, være muligt, at én person eller organisatorisk enhed kan varetage mere end én nøglefunktion. Den person eller organisatoriske enhed, der varetager en nøglefunktion, bør dog ikke være den samme som den, der varetager en lignende nøglefunktion i det pensionstegnende firma ▌. Medlemsstaterne bør have mulighed for at tillade pensionskassen at varetage nøglefunktioner gennem den samme person eller gennem en organisatorisk enhed, forudsat at der ikke findes interessekonflikter, og at pensionskassen har tilstrækkelige foranstaltninger til at håndtere og forhindre eventuelle interessekonflikter.

(41)  Det er af afgørende betydning, at pensionskasserne forbedrer deres risikostyring, idet der tages hensyn til målsætningen om at sikre den generationsmæssige balance i pensionsordningen, så potentielle sårbarheder vedrørende pensionsordningens bæredygtighed kan forstås korrekt og drøftes med de kompetente myndigheder. Som led i pensionskassernes risikostyringssystem bør de udarbejde en risikovurdering af deres pensionsrelaterede aktiviteter. Risikovurderingen bør også gøres tilgængelig for de kompetente myndigheder og bør bl.a. omfatte risici i forbindelse med klimaforandringer, ressourceanvendelse, miljø, sociale risici og risici vedrørende afskrivning af aktiver som følge af forskriftsmæssige ændringer ("strandede aktiver"). ▌

(42)  Den enkelte medlemsstat bør kræve, at hver pensionskasse beliggende på dens område udarbejder et årsregnskab og en årsberetning omhandlende hver af de pensionsordninger, den forvalter, samt, hvor det er relevant, et årsregnskab og en årsberetning for hver enkelt pensionsordning. Et årsregnskab og en årsberetning, der giver et retvisende billede af pensionskassens aktiver, forpligtelser og finansielle stilling under hensyntagen til hver af de pensionsordninger, som pensionskassen forvalter, og som er behørigt godkendt af en autoriseret person, udgør en vigtig kilde til oplysninger for pensionsordningens medlemmer, pensionsmodtagerne og de kompetente myndigheder. De sætter navnlig de kompetente myndigheder i stand til at føre tilsyn med pensionskassens finansielle situation og vurdere, om den er i stand til at opfylde alle sine kontraktlige forpligtelser.

(43)  Pensionskassers investeringspolitik har afgørende betydning for både sikkerheden i og den langsigtede økonomiske bæredygtighed ved arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Pensionskasser bør derfor udarbejde, og mindst hvert tredje år revidere, en redegørelse for deres investeringsprincipper. Denne redegørelse bør stilles til rådighed for den kompetente myndighed og desuden kunne rekvireres af medlemmerne og pensionsmodtagerne i de enkelte ordninger.

(44)  Det bør tillades, at pensionskasser lader enhver aktivitet inklusive nøglefunktioner helt eller delvis varetage af tjenesteleverandører, der opererer på deres vegne. Pensionskasserne bør bevare det fulde ansvar for, at forpligtelserne i medfør af dette direktiv opfyldes, når de outsourcer funktioner eller andre aktiviteter.

(45)  Opbevarings- og overvågningsopgaverne vedrørende pensionskassers aktiver bør styrkes ved at præcisere depositarens roller og opgaver. Det bør ▌være obligatorisk at udpege en depositar for pensionskasser, der forvalter ordninger, hvor medlemmerne og pensionsmodtagerne bærer alle risici, og hvor der ikke allerede er indført en lignende beskyttelse.

(46)  Pensionskasserne bør give klare og hensigtsmæssige oplysninger til potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere til støtte for at hjælpe dem med at træffe beslutning om deres pensionering, og de bør sikre udbredt gennemsigtighed gennem en ordnings forskellige faser, herunder forud for medlemskab, under medlemskab (herunder forud for pensionering) og efter pensionering. Der bør bl.a. gives oplysninger om optjente pensionsrettigheder, prognoser for pensionsydelsernes niveau, risici og garantier samt omkostninger. Hvis medlemmerne bærer en investeringsrisiko, er supplerende oplysninger om investeringsprofil, eventuelle disponible modeller og tidligere resultater også af afgørende betydning. Al information bør stå i et passende forhold til brugerens behov og være i overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, især hvad angår tilgængelighed og adgang til information, som det er fastlagt i hhv. artikel 3 og artikel 21 i denne konvention.

(47)  Inden potentielle medlemmer tilmelder sig en pensionsordning, bør de have alle oplysninger, der er nødvendige for, at kan træffe et kvalificeret valg, f.eks. muligheder for udmeldelse, bidrag, omkostninger og investeringsmodeller, hvis det er relevant. Såfremt potentielle medlemmer ikke har et valg og automatisk indmeldes i en pensionsordning, skal pensionskassen forsyne dem med de relevante oplysninger om deres medlemskab umiddelbart efter indmeldelsen.

(48)  For de medlemmer, der endnu ikke er pensioneret, bør pensionskasserne udarbejde en ▌pensionsoversigt, der indeholder centrale personlige oplysninger og almene oplysninger om pensionsordningen. Pensionsoversigten bør være klar og forståelig og bør indeholde relevante og tilstrækkelige oplysninger, så det bliver lettere at forstå pensionsrettigheder over tid og på tværs af ordninger, og så det fremmer arbejdskraftens bevægelighed.

(49)  Pensionskasserne bør i tilstrækkelig god tid inden pensioneringen oplyse medlemmerne om deres udbetalingsmuligheder. Hvis pensionsydelsen ikke udbetales som en livrente, bør medlemmer, der nærmer sig pensioneringen, modtage oplysninger om de disponible udbetalingsprodukter for at lette den økonomiske planlægning af pensioneringen.

(50)  I den fase, hvor der udbetales pensionsydelser, bør pensionsmodtagerne fortsat modtage oplysninger om deres ydelser og relaterede udbetalingsvalgmuligheder. Dette er især vigtigt, når pensionsmodtagerne bærer et betydeligt investeringsrisikoniveau i udbetalingsfasen. Pensionsmodtagerne bør også informeres om enhver potentiel nedsættelse af de ydelser, de er berettiget til, inden der træffes afgørelse om en sådan potentiel nedsættelse.

(51)  Den kompetente myndighed bør udøve sine beføjelser primært med beskyttelsen af medlemmers og pensionsmodtageres rettigheder og pensionskassernes stabilitet og forsvarlighed for øje.

(52)  Rækkevidden af tilsynet er ikke det samme i de forskellige medlemsstater. Det kan medføre problemer, når en pensionskasse skal overholde tilsynsreglerne i hjemlandet og samtidig overholde social- og arbejdsmarkedslovgivningen i værtslandet. Det reducerer retsusikkerheden og de tilknyttede transaktionsomkostninger at præcisere, hvilke områder der anses for at være omfattet af tilsyn i medfør af dette direktiv.

(53)  Et indre marked for pensionskasser forudsætter gensidig anerkendelse af tilsynsstandarder. De kompetente myndigheder i pensionskassens hjemland bør føre tilsyn med, om pensionskassen følger sådanne standarder. Medlemsstaterne bør give de kompetente myndigheder de nødvendige beføjelser til at anvende forebyggende eller korrigerende foranstaltninger, hvis pensionskasser ikke opfylder kravene i dette direktiv.

(54)  For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede aktiviteter, herunder alle efterfølgende videreoutsourcing-aktiviteter, er det afgørende, at de kompetente myndigheder har adgang til alle relevante data, der opbevares af den tjenesteyder, aktiviteterne er blevet outsourcet til, uanset om sidstnævnte er en reguleret eller ureguleret enhed, og at myndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør de kompetente myndigheder have de nødvendige beføjelser til at anmode pensionskasserne om oplysning om eventuelle outsourcede aktiviteter.

(55)  Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder, andre myndigheder og organer, der har til opgave at styrke den finansielle stabilitet og pensionsordningers ophævelse. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med de kompetente myndigheders udtrykkelige tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav overholdes.

(56)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF[8] finder anvendelse på behandling af personoplysninger i medlemsstaterne foretaget i forbindelse med dette direktiv og under tilsyn af de kompetente myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001[9] finder anvendelse på behandling af personoplysninger foretaget i de europæiske tilsynsmyndigheder i forbindelse med dette direktiv og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv, f.eks. udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af kompetente myndigheder, bør være i overensstemmelse med nationale bestemmelser, der gennemfører direktiv 95/46/EF, og udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af de europæiske myndigheder bør være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

(57)  For at sikre, at det indre marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner organiseret på EU-plan fungerer gnidningsløst, bør Kommissionen efter høring af EIOPA gennemgå og aflægge rapport om anvendelsen af dette direktiv, og den bør forelægge rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet den ...* [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]. .▐

▐

(60)  Målet for den påtænkte handling, nemlig etablering af en retlig EU-ramme for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(60a)  Yderligere udvikling af solvensmodeller såsom holistic balance sheet (HBS)-modellen er ikke realistisk set ud fra en praktisk synsvinkel og ikke effektivt i forhold til omkostninger og fordele, især på baggrund af pensionskassernes forskelligartethed i og mellem medlemsstaterne. Der bør derfor ikke udvikles kvantitative kapitalkrav – såsom Solvens II eller HBS-modeller afledt heraf – på Unionsplan for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, eftersom disse potentielt vil kunne gøre arbejdsgiverne mindre villige til at sørge for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner.

(61)  I henhold til den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter[10] har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(62)  Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(63)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Afsnit I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler for påbegyndelse og udøvelse af virksomhed som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Hvis sådanne pensionskasser efter national lovgivning ikke har status som juridisk person, anvender medlemsstaterne direktivet enten på de pågældende pensionskasser eller, med forbehold af stk. 2, på de autoriserede enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af dem, og som handler på deres vegne.

2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a) pensionskasser, der forvalter socialsikringsordninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004[11] og (EF) nr. 987/2009[12]

  b) pensionskasser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ▌2009/65/EF[13], 2009/138/EF[14], 2011/61/EU[15], 2013/36/EU[16] og 2014/65/EU[17];

  c) pensionskasser, der opererer på "pay-as-you-go"-basis

  d) pensionskasser, hvor ansatte i det pensionstegnende firma ikke har noget retskrav på ydelser, og hvor det pensionstegnende firma kan overtage aktiverne på et hvilket som helst tidspunkt og ikke nødvendigvis opfylde sine forpligtelser til at betale pensionsydelser

  e) virksomheder, der benytter ordninger med bogførte reserver med henblik på udbetaling af pensionsydelser til deres ansatte.

Artikel 3

Anvendelse på pensionskasser, der forvalter socialsikringsordninger

Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, der også forvalter lovpligtige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, som betragtes som socialsikringsordninger omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, falder ind under dette direktiv med hensyn til den del af deres aktiviteter, der omfatter ikke-lovpligtige arbejdsmarkedsrelaterede pensioner. Forpligtelserne og de tilsvarende aktiver skal i så fald øremærkes og skal ikke kunne overføres til de lovpligtige pensionsordninger, der betragtes som sociale sikringsordninger, eller omvendt.

Artikel 3a

Pligt til at udvise ansvarlighed

1. Hvis en grænseoverskridende overførsel i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, er blevet godkendt af en pensionsordnings medlemmer og pensionsmodtagere i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, og hvis den overførende pensionskasse yder dækning af biometriske risici eller garanterer enten et bestemt investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau, skal EIOPA efter anmodning fra de kompetente myndigheder i den overførende pensionskasses hjemland vurdere, om der kan være nogen systemisk risiko for EU's finansielle system som følge af overførslen og med forbehold af artiklerne 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), om de langsigtede interesser for medlemmerne og pensionsmodtagerne ville påvirkes negativt, hvis ordningen skulle drives i den modtagende pensionskasses hjemland.

2. EIOPA's vurdering, jf. stk. 1, som ikke må underminere grænseoverskridende aktiviteter, skal gennemføres af EIOPA inden tre måneder efter modtagelsen af anmodningen fra de kompetente myndigheder i den overførende pensionskasses hjemland og meddeles de kompetente myndigheder i den modtagende pensionskasses hjemland.

De kompetente myndigheder i den modtagende pensionskasses hjemland sikrer, at medlemmer og pensionsmodtagere er tilstrækkeligt beskyttet under hensyn til anbefalingerne i EIOPA's vurdering.

3. EIOPA's vurdering og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som er truffet af den modtagende pensionskasses hjemland på grundlag af vurderingen offentliggøres.

Artikel 4

Fakultativ anvendelse på institutioner omfattet af direktiv 2009/138/EF

Hjemlandet kan vælge at anvende bestemmelserne i artikel 9-15, 20-24, stk. 2, artikel 25-29, 31-53 og 55-71 i dette direktiv på arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter, der varetages af livsforsikringsselskaber i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra a, nr. i)-iii), og artikel 2, stk. 3, litra b, nr. ii)-iv) i direktiv 2009/138/EF. Alle aktiver og forpligtelser, som svarer til de nævnte aktiviteter, skal i så fald øremærkes og forvaltes og organiseres særskilt fra livsforsikringsselskabernes øvrige aktiviteter uden mulighed for overførsel.

Livsforsikringsselskabet er i så fald, men kun for så vidt angår arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, ikke omfattet af artikel 76-86, artikel 132, artikel 134, stk. 2, artikel 173, artikel 185, stk. 5, 7 og 8, og artikel 209 i direktiv 2009/138/EF.

Hjemlandet skal sikre, at enten de kompetente myndigheder eller de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med livsforsikringsselskaber , som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, som en af deres tilsynsopgaver påser, at der er en skarp adskillelse af de relevante arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter.

Artikel 5

Små pensionskasser og lovpligtige ordninger

Med undtagelse af artikel 20, stk. 1 og stk. 3-7, artikel 22, stk. 1-5, og artikel 34-37 kan medlemsstaterne helt eller delvis undlade at anvende dette direktiv på enhver pensionskasse med hjemsted på deres område, der forvalter pensionsordninger, som tilsammen har under 100 medlemmer i alt, eller hvis pensionskassens tekniske hensættelser ikke overstiger 25 mio. EUR. Med forbehold af artikel 2, stk. 2, skal sådanne pensionskasser dog have ret til at anvende direktivet på et frivilligt grundlag. Artikel 12 kan kun anvendes, hvis alle andre bestemmelser i dette direktiv finder anvendelse.

Medlemsstaterne kan anvende artikel 1-8, 12, 20 og 34-37 på pensionskasser, der forvalter lovpligtige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, som er garanteret af en offentlig myndighed. Artikel 12 kan kun anvendes, hvis alle andre bestemmelser i dette direktiv finder anvendelse.

Artikel 6

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

  a) "arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse" eller "pensionskasse": en pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på et kapitaliseringsgrundlag, og som er oprettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrelaterede pensioner på grundlag af:

–  en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og den/de ansatte eller deres respektive repræsentanter, eller

–  en aftale indgået med selvstændige i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet og i værtslandet

  og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil

  b) "pensionsordning": en aftale, kontrakt, fundats eller vedtægt om, hvilke pensioner der ydes og på hvilke vilkår

  c) "pensionstegnende firma": enhver virksomhed eller andet organ, uanset om det omfatter eller består af en eller flere juridiske eller fysiske personer, der handler som arbejdsgiver eller selvstændig eller en hvilken som helst kombination heraf, og som indbetaler pensionsbidrag til en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse

  d) "pensionsydelse": ydelse, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, eller, såfremt der er tale om komplementære tillæg til disse ydelser, ved dødsfald, invaliditet eller ansættelsesforholdets ophør eller i form af støtte ved sygdom, social nød eller dødsfald. For at fremme modtagerens økonomiske sikkerhed i alderdommen udgør denne ydelse normalt livsvarige udbetalinger. Den kan imidlertid også tilbydes som ophørende udbetalinger eller udbetales i form af et engangsbeløb

  e) "medlem": person, hvis beskæftigelse berettiger eller vil berettige den pågældende til at modtage pensionsydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsordningen

  f) "pensionsmodtager": person, der modtager pensionsydelser

  g) "kompetent myndighed": den eller de nationale myndigheder, der er udpeget til at varetage de opgaver, der fastlægges i dette direktiv

  h) "biometriske risici": risiko for død, invaliditet og høj alder

  i) "hjemland": den medlemsstat, hvori pensionskassen har sit vedtægtsmæssige hjemsted eller, hvis den ikke har et vedtægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor ▌

  j) "værtsland": den medlemsstat, hvis social- og arbejdsmarkedslovgivning vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendelse på den pensionsordning, som pensionskassen forvalter

k) "overførende pensionskasse": en pensionskasse, der helt eller delvis overfører en pensionsordnings forpligtelser, tekniske hensættelser, andre forpligtelser og rettigheder og tilsvarende aktiver og kontanter svarende dertil til en pensionskasse, der er etableret i Unionen

l) "modtagende pensionskasse": en pensionskasse, der helt eller delvis modtager en pensionsordnings forpligtelser, tekniske hensættelser, andre forpligtelser og rettigheder og tilsvarende aktiver og kontanter svarende dertil fra en pensionskasse, der er etableret i Unionen

m) "reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

n) "multilateral handelsfacilitet" eller "MHF": en multilateral handelsfacilitet eller MHF som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU

o) "organiseret handelsfacilitet" eller "OHF": en organiseret handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU

p) "varigt medium": enhver form for indretning, der sætter et medlem eller en pensionsmodtager i stand til at lagre oplysninger, som er sendt til dette medlem eller denne pensionsmodtager personligt, så de er tilgængelige i fremtiden i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger

q) "nøglefunktion" inden for et governancesystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver, som omfatter risikostyringsfunktionen, den interne revisionsfunktion og ▌aktuarfunktionen

qa) "grænseoverskridende virksomhed": forvaltning af en pensionsordning, der er underlagt den social- og arbejdslovgivning, der er relevant på området for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i en medlemsstat, som er en anden end hjemlandet.

Artikel 7

Pensionskassers virksomhed

Medlemsstaterne pålægger pensionskasser med hjemsted på deres område at begrænse deres virksomhed til pensionsrelaterede aktiviteter og aktiviteter i tilknytning hertil.

Når et livsforsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 4 i forbindelse med forvaltningen af sin arbejdsmarkedsrelaterede pensionsvirksomhed foretager en øremærkning af aktiver og forpligtelser, skal de øremærkede aktiver og forpligtelser kun vedrøre pensionsrelaterede aktiviteter og aktiviteter i direkte tilknytning hertil.

Artikel 8

Retlig adskillelse mellem et pensionstegnende firma og en pensionskasse

Medlemsstaterne sikrer en retlig adskillelse mellem det pensionstegnende firma og pensionskassen, således at det sikres, at pensionskassens aktiver bevares til medlemmerne og pensionsmodtagerne i tilfælde af det pensionstegnende firmas konkurs.

Artikel 9

 Registrering eller godkendelse 

1. medlemsstaterne skal for hver pensionskasse med hjemsted på deres område sikre, at ▌pensionskassen er registreret i et nationalt register eller godkendt af den kompetente tilsynsmyndighed ▌.

2. Hovedkontorets hjemsted henviser til det sted, hvor en pensionskasses vigtigste strategiske afgørelser træffes. I tilfælde af grænseoverskridende virksomhed, jf. artikel 12, skal det også fremgå af registeret, i hvilke medlemsstater pensionskassen driver virksomhed.

3. Disse oplysninger meddeles ▌EIOPA, som offentliggør dem på sit websted.

4. Medlemsstaterne skal kræve, at en pensionskasse skal have sit hovedkontor i den samme medlemsstat som dens vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 10

Funktionskrav

1. Medlemsstaterne skal for hver pensionskasse med hjemsted på deres område sikre:

a) at pensionskassen har indført behørigt fastlagte regler for, hvordan enhver af dens pensionsordninger fungerer ▌

b) at det pensionstegnende firma, såfremt dette garanterer for udbetalingen af pensionsydelserne, har forpligtet sig til at foretage de fornødne indbetalinger.

1a. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet og under behørig hensyntagen til de pensionsydelser, der tilbydes af de sociale sikringsordninger, bestemme, at pensionskassemedlemmerne som supplerende ydelser tilbydes dækning af risikoen for høj alder og af tab af erhvervsevne samt efterladtepension og garanti for tilbagebetaling af indbetalte bidrag med arbejdsgivernes og arbejdstagernes eller deres respektive repræsentanters samtykke.

Artikel 12

Grænseoverskridende virksomhed og procedurer

1. Med forbehold af den nationale social- og arbejdsmarkedslovgivning om tilrettelæggelse af pensionsordninger, herunder obligatorisk medlemskab og resultaterne af kollektive overenskomster, giver medlemsstaterne virksomheder med hjemsted på deres område adgang til at tegne pensioner i pensionskasser, der agter at udøve eller udøver grænseoverskridende virksomhed . Medlemsstater giver ligeledes pensionskasser godkendt på deres område adgang til at drive grænseoverskridende virksomhed ved at tilbyde pensionsordninger til en hvilken som helst virksomhed med hjemsted på en anden medlemsstats område.

2. Agter en pensionskasse at udøve grænseoverskridende virksomhed og tilbyde pensionsordninger til en virksomhed, skal den indhente forhåndstilladelse fra den kompetente myndighed i sit eget hjemland. Den underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet, om, at den har til hensigt at tilbyde pensionsordninger til virksomheder.

3. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasser ▌på deres område, der agter at tilbyde pensionsordninger, indgiver følgende oplysninger sammen med underretningen i henhold til stk. 2:

a)  værtslandet (værtslandene)

a)  det pensionstegnende firmas navn og hovedkontor

b)  de væsentligste kendetegn ved den pensionsordning, som skal forvaltes for det pensionstegnende firma.

4. Når hjemlandets kompetente myndigheder er blevet underrettet i henhold til stk. 2, skal de, medmindre de har truffet en begrundet beslutning om, at pensionskassens administrative struktur eller finansielle situation eller de ansvarlige lederes hæderlighed, faglige kvalifikationer eller erfaring ikke er forenelige med de påtænkte grænseoverskridende aktiviteter, senest tre måneder efter at have modtaget alle de i stk. 3 omhandlede oplysninger videresende disse oplysninger til værtslandets kompetente myndigheder og underrette pensionskassen herom.

Den i første afsnit nævnte begrundede beslutning skal træffes inden tre måneder efter modtagelsen af alle de i stk. 3 omhandlede oplysninger.

Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i første afsnit nævnte oplysninger til de kompetente myndigheder i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for den pågældende pensionskasse inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige oplysninger omhandlet i stk. 3. Et sådant afslag eller et manglende svar skal kunne påklages til domstolene i hjemlandet.

5. Før pensionskassen påbegynder udøvelsen af grænseoverskridende virksomhed, skal værtslandets kompetente myndigheder senest to uger efter at have modtaget de i stk. 3 omhandlede oplysninger underrette hjemlandets kompetente myndighed om krav i social- og arbejdsmarkedslovgivningen, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, og som stilles til forvaltningen af den pensionsordning, der er tegnet af en virksomhed i værtslandet. De kompetente myndigheder i hjemlandet skal videregive disse oplysninger til pensionskassen.

6. Pensionskassen må påbegynde udøvelsen af grænseoverskridende virksomhed , når den fra hjemlandets kompetente myndigheder har modtaget den i stk. 5 omhandlede meddelelse eller i mangel heraf efter udløbet af den i stk. 5 fastsatte frist, under overholdelse af de krav i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

7. Værtslandets kompetente myndigheder underretter hjemlandets kompetente myndigheder om væsentlige ændringer i kravene i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og som vil kunne påvirke pensionsordningens karakteristika, for så vidt de vedrører den grænseoverskridende virksomhed . De kompetente myndigheder i hjemlandet skal videregive disse oplysninger til pensionskassen.

8. Pensionskassen er underlagt løbende tilsyn fra de kompetente myndigheder i værtslandet med hensyn til overholdelse af værtslandets social- og arbejdsretlige krav, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, jf. stk. 5. Hvis der i forbindelse med dette tilsyn konstateres uregelmæssigheder, skal den kompetente myndighed i værtslandet omgående orientere den kompetente myndighed i hjemlandet. Den kompetente myndighed i hjemlandet skal koordineret med den kompetente myndighed i værtslandet træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at pensionskassen ophører med de påviste overtrædelser af social- og arbejdsmarkedslovgivningen.

9. Såfremt pensionskassen på trods af de foranstaltninger, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, eller fordi der ikke findes passende foranstaltninger i hjemlandet, fortsat overtræder de i værtslandet gældende krav i social- og arbejdsmarkedslovgivningen, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndigheder træffe passende foranstaltninger til at forebygge eller straffe yderligere overtrædelser, herunder, hvis det er strengt nødvendigt, hindre pensionskassen i at forvalte det pensionstegnende firmas pensionsordning i værtslandet.

▐

Artikel 13

▌Overførsler af pensionsordninger

1. Uden at artikel 12 tilsidesættes tillader medlemsstaterne, at pensionskasser, der er godkendt eller registreret på deres område, helt eller delvis overfører en pensionsordnings forpligtelser, tekniske hensættelser, andre forpligtelser og rettigheder og tilsvarende aktiver og kontanter svarende dertil til en modtagende pensionskasse. I tilfælde af en delvis overførsel af en pensionsordning skal medlemsstaten kræve, at både den overførende og modtagende pensionskasse har tilstrækkelige og egnede aktiver til at dække de tekniske hensættelser for den overdragne del og den resterende del af ordningen, jf. artikel 15, stk. 1.

2. Hel eller delvis overførsel af en pensionsordnings forpligtelser, tekniske hensættelser, andre forpligtelser og rettigheder og tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil mellem overførende og modtagende pensionskasser, der er godkendt eller registreret i forskellige medlemsstater, forudsætter forudgående tilladelse givet af den kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses hjemland. Anmodningen om tilladelse til overførslen skal indgives af den modtagende pensionskasse.

3. ▌Overførslen og de tilknyttede betingelser forudsætter et flertal af de berørte medlemmers og et flertal af de berørte pensionsmodtageres, eller hvis det er relevant, et flertal af deres repræsentanters godkendelse. ▌De berørte medlemmer og pensionsmodtagere eller, hvis det er relevant, deres repræsentanter skal have oplysninger om vilkårene for overførslen, mindst fire måneder før den i stk. 2 omhandlede anmodning indgives.

4. Den i stk. 2 omhandlede anmodning skal indeholde følgende:

a) den skriftlige aftale mellem den overførende og den modtagende pensionskasse, med angivelse af vilkårene for overførslen ▌

aa) en beskrivelse af pensionsordningens vigtigste karakteristika

ab) en beskrivelse af de overførte forpligtelser eller tekniske hensættelser samt andre forpligtelser og rettigheder og tilsvarende aktiver eller kontanter svarende hertil

ac) godkendelse fra den overførende pensionskasses medlemmer og pensionsmodtagere, eller hvor dette er relevant, deres repræsentanter

b) navn og adresse på de overførende og de modtagende pensionskassers hovedkontorer og navnet på den medlemsstat, i hvilken den overførende pensionskasse er registreret og godkendt.

c) hjemsted for det pensionstegnende firmas hovedkontor og det pensionstegnende firmas navn

d) hvor dette er relevant, navnet på de værtslande, hvis social- og arbejdsmarkedslovgivning på området for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendelse på den berørte pensionsordning

5. Når de kompetente myndigheder i den modtagende pensionskasses hjemland ▌ikke har truffet en begrundet beslutning i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, skal de senest tre måneder efter at have modtaget alle de i stk. 4 omhandlede oplysninger meddele de kompetente myndigheder i den overførende pensionskasses hjemland deres beslutning om at tillade overførslen. De kompetente myndigheder i den overførende pensionskasses hjemland skal underrette den overførende pensionskasse om beslutningen samt grundene hertil.

▌ Nægter den kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses hjemland at videresende den i første afsnit nævnte beslutning om godkendelse til de kompetente myndigheder i den overførende pensionskasses hjemland, begrunder den dette afslag over for den modtagende pensionskasse inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige oplysninger omhandlet i stk. 4. Et sådant afslag eller et manglende svar kan af den modtagende pensionskasse påklages til domstolene i den modtagende pensionskasses hjemland.

6. Den kompetente myndighed i den overførende pensionskasses hjemland underretter senest to uger efter modtagelsen af den i stk. 5 omhandlede beslutning om godkendelse den kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses hjemland om de krav i social- og arbejdsmarkedslovgivningen i værtslandet, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, og som stilles til forvaltningen af pensionsordningen. Den kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses hjemland videregiver disse oplysninger til den modtagende pensionskasse.

7. Når den modtagende pensionskasse har modtaget meddelelsen omhandlet i stk. 6, eller hvis der ikke er modtaget nogen meddelelse fra den kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses hjemland ved udløbet af det tidsrum, der er fastsat i stk. 6, kan den påbegynde forvaltningen af pensionsordningen i overensstemmelse med kravene i social- og arbejdsmarkedslovgivningen i værtslandet, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

8. Pensionskasser må ikke pålægge pensionsmodtagerne krav om, at de skal have en bankkonto med IBAN-nummer i den medlemsstat, hvor de befinder sig.

Afsnit II

KVANTITATIVE KRAV

Artikel 14

Tekniske hensættelser

1. Hjemlandet drager omsorg for, at pensionskasser, der forvalter arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, til enhver tid og for alle deres pensionsordninger har opgjort størrelsen af de passiver, der svarer til de finansielle forpligtelser, som deres bestand af løbende pensionsaftaler medfører.

2. Hjemlandet drager omsorg for, at pensionskasser, der forvalter arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvor pensionskassen yder dækning af biometriske risici eller garanti for et bestemt investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau, foretager tilstrækkelige tekniske hensættelser til dækning af alle disse pensionsordninger.

3. Disse tekniske hensættelser beregnes hvert år. Hjemlandet kan dog tillade, at de kun beregnes hvert tredje år, når pensionskassen over for medlemmerne eller den kompetente myndighed attesterer eller dokumenterer, at der er foretaget tilpasninger i de mellemliggende år. Denne attestation eller dokumentation skal vise den justerede udvikling i de tekniske hensættelser og ændringerne i de dækkede risici.

4. Beregningen af de tekniske hensættelser foretages af en aktuar og attesteres af en aktuar eller af en anden ekspert på området, herunder en revisor, i overensstemmelse med national lovgivning efter aktuarmæssige metoder, der er anerkendt af den kompetente myndighed i hjemlandet, i overensstemmelse med følgende principper:

  a) Mindstebeløbet for de tekniske hensættelser beregnes under anvendelse af en tilstrækkelig forsigtig aktuarmæssig vurdering, idet der tages hensyn til alle de forpligtelser vedrørende ydelser og bidrag, der følger af pensionskassens pensionsordninger. Det skal være tilstrækkeligt til at sikre den fortsatte udbetaling af pensioner og ydelser til nuværende pensionsmodtagere og til at dække de forpligtelser, der følger af medlemmernes optjente pensionsrettigheder. De økonomiske og aktuarmæssige antagelser, der indgår i værdiansættelsen af forpligtelserne, skal også vælges med forsigtighed, om muligt med en passende margen for negative afvigelser.

  b) Den maksimale rentesats skal vælges med forsigtighed og fastsættes i overensstemmelse med hjemlandets eventuelle regler herfor. Disse forsigtige rentesatser fastsættes under hensyn til:

i) afkastet af de tilsvarende aktiver, som pensionskassen ligger inde med, og det projekterede fremtidige investeringsafkast og/eller

ii) det nuværende markedsafkast af obligationer af høj kvalitet, statsobligationer, obligationer udstedt af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller obligationer udstedt af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, eller

iia) en kombination af i) og ii).

  c) De aktuarmæssige tabeller, der benyttes ved beregningen af de tekniske hensættelser, skal være baseret på forsigtighedsprincippet, under hensyn til medlemsgruppens og pensionsordningernes vigtigste kendetegn, navnlig de forventede ændringer i de relevante risici.

  d) Metoden og grundlaget for beregningen af de tekniske hensættelser skal som hovedregel være konstant fra det ene regnskabsår til det andet. Den kan dog ændres, når dette er begrundet i ændringer i de retlige, demografiske eller økonomiske forhold, der ligger til grund for de antagelser, beregningerne bygger på.

  da) Hvis pensionskassen ændrer beregningsmetode og -grundlag for tekniske hensættelser, skal den forelægge medlemmer og pensionsmodtagere en fuldstændig redegørelse for ændringernes indvirkning på de tekniske hensættelser.

5. Hjemlandet kan fastsætte yderligere og mere detaljerede krav til beregningen af tekniske hensættelser med det formål at sikre, at medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser tilgodeses i tilstrækkeligt omfang.

Artikel 15

Kapitaldækning af tekniske hensættelser

1. Hjemlandet pålægger alle pensionskasser til enhver tid at have tilstrækkelige egnede aktiver til at dække de tekniske hensættelser for alle de pensionsordninger, pensionskassen forvalter.

2. Hjemlandet kan tillade en pensionskasse for et begrænset tidsrum at have utilstrækkelige aktiver til at dække de tekniske hensættelser. I så tilfælde kræver den kompetente myndighed, at pensionskassen vedtager en konkret og realisabel genoprettelsesplan med en klar tidsplan for at sikre, at kravene i stk. 1 overholdes på ny. Planen skal opfylde følgende betingelser:

  a) Pensionskassen skal opstille en konkret og realisabel plan for genoprettelse af den aktivbeholdning, der er nødvendig for fuldstændig dækning af de tekniske hensættelser inden for en rimelig tid. Denne plan skal gøres tilgængelig for medlemmerne eller, hvor det er relevant, disses repræsentanter og/eller godkendes af hjemlandets kompetente myndighed.

  b) Ved opstillingen af denne plan skal der tages hensyn til pensionskassens særlige situation, herunder navnlig aktivernes og forpligtelsernes struktur, risikoprofilen, likviditetsplanen, de pensionsberettigede medlemmers aldersprofil, nye ordninger og ordninger, der overgår fra ingen eller kun delvis kapitaldækning til fuld kapitaldækning.

  c) I tilfælde af at pensionsordningen afvikles i løbet af den i første punktum i dette stykke omhandlede periode, skal pensionskassen underrette den kompetente myndighed i hjemlandet. Pensionskassen skal etablere en procedure for overførsel af alle aktiver og alle tilsvarende forpligtelser til en anden finansiel institution eller et tilsvarende organ. ▐

I tilfælde af, at en pensionskasse har grænseoverskridende virksomhed, og hvor de kompetente myndigheder i det eller de pågældende værtslande, mener, at medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser ikke er fuldt beskyttet af de beslutninger, som træffes af de kompetente myndigheder i hjemlandet i henhold til dette stykke, bistår EIOPA med at bilægge eventuelle tvister i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3. Betingelserne i stk. 1 og 2 finder også anvendelse i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed som omhandlet i artikel 12 under forudsætning af, at medlemmers og pensionsmodtageres interesser beskyttes fuldt ud.

Artikel 16

Lovpligtig egenkapital

1. Hjemlandet drager omsorg for, at pensionskasser, der forvalter pensionsordninger, hvor pensionskassen selv, og ikke det pensionstegnende firma, er forpligtet til at dække biometriske risici, et garanteret investeringsafkast eller et givet pensionsydelsesniveau, har en permanent stødpudebeholdning af yderligere aktiver ud over de tekniske hensættelser. Størrelsen af denne beholdning skal afspejle risikotypen og porteføljen af aktiver for alle de ordninger, de forvalter. Disse aktiver skal friholdes fra enhver forudselig forpligtelse og fungere som en sikkerhedskapital til dækning af afvigelser mellem de forventede og de faktiske udgifter og overskud.

2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17, 18 og 19 anvendelse.

3. Stk. 1 er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne over for pensionskasser med hjemsted på deres område stiller krav om lovpligtig egenkapital eller fastlægger mere detaljerede regler, såfremt disse er begrundet i forsigtighedshensyn.

Artikel 17

Faktisk solvensmargen

1. Med henblik på at sikre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordningers bæredygtighed på lang sigt pålægger medlemsstaterne de i artikel 16, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på deres område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.

2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:

  a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapital samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:

  i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet

  ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen, og

  iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)

  b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser

  c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales, og

  d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begunstigede.

Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.

3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:

  a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt

  b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter – herunder andre kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede – op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:

  i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse

  ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden

  iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld

  iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskassen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og

  v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.

  Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:

  i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning

  ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

  iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvensmargen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

  iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og

  v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen.

4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også bestå af følgende:

  a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien

  b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde

  c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.

det i litra a) omhandlede beløb må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.

Artikel 18

Obligatorisk solvensmargen

1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes som anført i stk. 2-6, alt efter hvilke forpligtelser der udøves.

2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:

  a) det første resultat:

  det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overtagelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb

  b) det andet resultat:

  for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosummen, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter afgivelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i genforsikring.

  For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For dødsfaldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.

3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmargen for pensionskasser, jf. artikel 19.

4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksomhed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk. 2, litra a).

5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.

6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyttet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:

  a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensættelser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a)

  b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensættelser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a)

  c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed

  d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet i stk. 2, litra b).

Artikel 19

Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 18, stk. 3

1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.

2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i stk. 3 og 4.

3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller bidrag.

De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet af det sidste regnskabsår, lægges sammen.

Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regnskabsår.

Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede indtægt.

Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under ingen omstændigheder være under 50 %.

4. Beregning af grundlaget for krav:

De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retrocessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.

Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav, der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.

Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.

Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.

En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse rater, som lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under ingen omstændigheder være under 50 %.

5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2-4 lavere end den obligatoriske solvensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse beregninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet må ikke være højere end 1.

Artikel 20

Investeringsregler

1. Medlemsstaterne pålægger pensionskasser med hjemsted på deres område at investere i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og navnlig efter følgende regler:

  a) Aktiverne skal investeres således, at medlemmernes og pensionsmodtagernes langsigtede interesser varetages bedst muligt som helhed. Hvor der er risiko for interessekonflikt, skal pensionskassen eller den enhed, der forvalter porteføljen, sikre, at investeringerne foretages udelukkende i medlemmernes og pensionsmodtagernes interesse.

  aa) Forsigtighedsprincippet må ikke forhindre pensionskasser i at tage hensyn til investeringsbeslutningernes indvirkning på miljømæssige, sociale, styringsmæssige eller etiske faktorer på lang sigt.

  b) Aktiverne skal investeres på en sådan måde, at der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i den samlede investeringsportefølje.

  Aktiver til dækning af de tekniske hensættelser skal også investeres på en måde, der er hensigtsmæssig i betragtning af de forventede fremtidige pensionsydelsers art og varighed idet der tages hensyn til målsætningen om at sikre den generationsmæssige balance i pensionsordningerne.

  c) Aktiverne skal overvejende investeres på regulerede markeder. Investeringer i aktiver, der ikke er optaget til omsætning på et reguleret kapitalmarked, skal under alle omstændigheder holdes på et forsigtigt niveau.

  d) Investeringer i afledte instrumenter skal være mulige, i det omfang de bidrager til at reducere investeringsrisici eller fremmer en effektiv porteføljeforvaltning. De skal værdiansættes forsigtigt under hensyn til det underliggende aktiv og indgå i værdiansættelsen af pensionskassens aktiver. Pensionskassen skal desuden undgå for stor risikoeksponering over for en enkelt modpart og over for andre afledte transaktioner.

  e) Aktiverne skal spredes på en sådan måde, at urimelig stor afhængighed af et bestemt aktiv eller en bestemt emittent eller gruppe af firmaer samt risikoophobning i den samlede portefølje undgås.

  Investeringer i aktiver udstedt af samme emittent eller af emittenter, der tilhører samme gruppe, må ikke udsætte pensionskassen for en urimelig stor risikokoncentration.

  f) Der må ikke investeres mere end 5 % af den samlede portefølje i det pensionstegnende firma, og når det pensionstegnende firma tilhører en gruppe, må der må ikke investeres mere end 10 % af porteføljen i de firmaer, der tilhører samme gruppe som det pensionstegnende firma.

  Er pensionsordningen tegnet af en række firmaer, skal investeringer i disse pensionstegnende firmaer foregå under udvisning af forsigtighed og med den fornødne spredning.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at lade kravene i litra e) og f) finde anvendelse i forbindelse med investeringer i statsobligationer.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af aktiviteterne udført af de institutioner, der føres tilsyn med, overvåger om institutionernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige, vurderer anvendelsen af henvisninger til kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009[18] i institutionernes investeringspolitik og, hvis det er hensigtsmæssigt, tilskynder til, at virkningerne af sådanne henvisninger afbødes for at reducere en udelukkende og mekanisk afhængighed af sådanne kreditvurderinger.

3. Hjemlandet skal forbyde pensionskassen at optage lån eller optræde som kautionist for tredjeparts regning. Medlemsstaterne kan dog tillade pensionskasserne at optage lån i et vist omfang, men udelukkende til likviditetsformål og kun på midlertidig basis.

4. Medlemsstaterne må ikke kræve, at pensionskasser med hjemsted på deres område investerer i bestemte typer aktiver.

5. Medlemsstaterne må ikke stille krav om nogen form for forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af investeringsbeslutninger truffet af en pensionskasse med hjemsted på deres område eller dennes investeringsadministrator, jf. dog artikel 32.

6. I overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1-5 kan medlemsstaterne fastsætte mere detaljerede regler for pensionskasser med hjemsted på deres område, herunder kvantitative regler, såfremt disse er begrundet i forsigtighedshensyn på baggrund af alle de pensionsordninger, der forvaltes af disse pensionskasser.

Medlemsstaterne må dog ikke forhindre pensionskasserne i:

  a) at investere op til 70 % af de aktiver, der dækker de tekniske hensættelser, eller op til 70 % af den samlede portefølje for ordninger, hvori investeringsrisikoen bæres af medlemmerne, i aktier, aktielignende omsætningspapirer eller selskabsobligationer, der er optaget til omsætning på regulerede markeder, eller via multilaterale handelsfaciliteter eller organiserede handelsfaciliteter og bestemme, hvordan disse aktiver skal vægtes i deres investeringsportefølje

  b) at investere op til 30 % af de aktiver, der dækker de tekniske hensættelser i aktiver, der er udtrykt i andre valutaer end dem, forpligtelserne er udtrykt i

c) at investere i instrumenter, der har en langsigtet investeringshorisont, og som ikke handles på MHF'er eller OHF'er.

ca) at investere i instrumenter, der er udstedt eller garanteret af EIB inden for rammerne af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI), europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er), europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF'er) og europæiske venturekapitalfonde (EuVECA'er).

7. Medlemsstaterne kan, uden at bestemmelserne i stk. 6 tilsidesættes, kræve strengere investeringsregler overholdt af pensionskasser godkendt eller registreret på deres område ▌på et individuelt grundlag, forudsat at dette krav er begrundet i forsigtighedshensyn, navnlig på baggrund af de af pensionskassen indgåede forpligtelser.

8. De kompetente myndigheder i værtslandet for en pensionskasse, der udøver grænseoverskridende virksomhed, jf. artikel 12, må ikke fastsætte investeringsregler som supplement til dem, der er fastsat i stk. 1-6, for den del af aktiverne, der omfatter tekniske hensættelser til grænseoverskridende virksomhed.

Afsnit III

BETINGELSERNE FOR UDØVELSE AF VIRKSOMHED

KAPITEL 1

Governancesystem

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 21

▌ Ledelses- eller tilsynsorganets ansvar

1. Medlemsstaterne sikrer, at pensionskassens ▌ ledelses- eller tilsynsorgan i henhold til national lovgivning har det ultimative ansvar for pensionskassens overholdelse af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

2. Dette direktiv berører ikke arbejdsmarkedsparternes rolle i pensionskassernes ledelse.

Artikel 22

Generelle governancekrav

1. Medlemsstaterne kræver, at alle pensionskasser indfører et effektivt governancesystem, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af deres virksomhed. Systemet skal omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Governancesystemet underkastes regelmæssigt intern audit. Governancesystemet kræver, at der tages hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer vedrørende investeringsaktiver i forbindelse med investeringsbeslutninger, at relevante interessenter inddrages, og at de er omfattet af en regelmæssig intern revision.

2. Governanvesystemet ▌bør stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af pensionskassens aktiviteter.

3. Pensionskasser opretter og anvender skriftlige politikker vedrørende risikostyring, intern revision og, hvis det er relevant, aktuaraktiviteter og outsourcing ▌. Pensionskasserne sikrer, at politikkerne gennemføres. De skriftlige politikker skal på forhånd godkendes af pensionskassens ledelses- eller tilsynsorgan og tages mindst hvert tredje år op til revision og tilpasses i forhold til eventuelle betydelige ændringer i det pågældende system eller område.

4. Medlemsstaterne sikrer, at pensionskasserne indfører et effektivt internt kontrolsystem. Systemet skal omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruktur og passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i pensionskassen.

5. Medlemsstaterne sikrer, at pensionskasserne træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Pensionskassen anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.

6. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne har mindst to personer, der reelt har ansvaret for pensionskassens aktiviteter. Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at det kun er en enkelt person, der reelt leder pensionskassen, på grundlag af en velfunderet vurdering foretaget af de kompetente myndigheder. Ved vurderingen tages der højde for arbejdsmarkedets parters rolle i den overordnede ledelse af pensionskasserne samt pensionskassernes størrelse, art, omfang og kompleksiteten af deres aktiviteter.

Artikel 23

Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsen

1. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne sikrer, at alle personer, der reelt leder pensionskasser og personer, der varetager ▌nøglefunktioner, opfylder følgende betingelser, når de varetager deres opgaver:

a)  egnethedskrav:

– personer, der reelt leder pensionskassen: deres ▌kvalifikationer, viden og erfaring skal samlet set være tilstrækkelig til, at de kan sikre en sund og forsigtig ledelse af pensionskassen og

– personer, der varetager nøglefunktioner: deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at varetage deres nøglefunktioner på korrekt vis ▌, og

b)  hæderlighedskrav: deres omdømme og integritet skal være af god standard ▌.

2. Medlemsstater sikrer, at ▌de kompetente myndigheder vurderer, om de personer, der reelt leder pensionskassen eller varetager ▌nøglefunktioner, opfylder kravene i stk. 1.

3. Såfremt et hjemland af sine egne statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har været erklæret konkurs, eller begge dele, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra de øvrige medlemsstater acceptere fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret eller, i mangel et strafferegister i den anden medlemsstat, et tilsvarende dokument, der viser, at disse krav er opfyldt, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som den pågældende person er statsborger i, eller af hjemlandet.

4. Hvis medlemsstaten eller den medlemsstat, hvor den pågældende person er statsborger, ikke udsteder et tilsvarende dokument som omhandlet i stk. 3, tillades det, at denne person i stedet aflægger en erklæring under ed.

I medlemsstater, hvor der ikke findes bestemmelser om edsaflæggelse, tillades det, at statsborgeren fra den pågældende anden medlemsstat fremlægger en højtidelig erklæring, der afgives af vedkommende for en kompetent retslig eller administrativ myndigheder i hjemlandet eller í den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, eller for en notar i en af disse medlemsstater.

Denne myndighed eller notar afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller højtidelige erklæring.

5. Beviset for, at vedkommende ikke tidligere har været erklæret konkurs, jf. stk. 3, kan fremlægges i form af en erklæring afgivet af statsborgerne fra den pågældende anden medlemsstat for et kompetent retsligt organ eller erhvervsorgan i den pågældende anden medlemsstat.

6. De i stk. 3, 4 og 5 omhandlede dokumenter og attester skal fremlægges senest tre måneder efter udstedelsen.

7. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse af de i stk. 3, 4 og 5 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Ligeledes underretter medlemsstaterne de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder og organer, for hvilke de i stk. 3-5 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 12 nævnte aktiviteter.

Artikel 24

Aflønningspolitik

1. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne udformer og anvender en forsvarlig aflønningspolitik for alle de personer, der reelt leder pensionskassen, udfører nøglefunktioner, og andre kategorier af personale, hvis professionelle aktiviteter har væsentlig indflydelse på pensionskassens risikoprofil, på en måde, der er passende i forhold til deres størrelse, interne organisationer og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.

1a. Denne artikel finder ikke anvendelse på pensionskasser, der er godkendt i henhold til direktiv 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU og 2014/91/EU.

2. Pensionskasserne offentliggør regelmæssigt relevante oplysninger om aflønningspolitikken, medmindre andet er fastsat i de love og administrative bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF[19].

3. Når pensionskasserne udformer og anvender den i stk. 1 omhandlede aflønningspolitik, skal de overholde følgende principper:

–  Aflønningspolitikken er i tråd med pensionskassens aktiviteter, ▌risikoprofil, målsætninger ▌og dens langsigtede interesser, finansielle stabilitet og resultater samlet set, og aflønningspolitikken støtter en forsvarlig, forsigtig og effektiv forvaltning af pensionskasserne.

–  Aflønningspolitikken er i tråd med risikoprofilen og de langsigtede interesser for medlemmerne og pensionsmodtagerne under de pensionsordninger, der forvaltes af pensionskassen.

–  Aflønningspolitikken omfatter forholdsregler, der sigter mod at undgå interessekonflikter.

–  Aflønningspolitikken stemmer overens med forsvarlig og effektiv risikostyring og tilskynder ikke til, at der tages risici, der går videre end de fastsatte risikotolerancegrænser.

–  Aflønningspolitikken skal gælder for pensionskassen og dem, der varetager pensionskassens nøglefunktioner eller andre aktiviteter, herunder outsourcede eller efterfølgende videreoutsourcede nøglefunktioner eller andre aktiviteter.

–  ▐

–  Pensionskassernes ▌ ledelses- og tilsynsorgan fastlægger og reviderer med regelmæssige mellemrum de generelle principper for dets aflønningspolitik ▌og er ansvarligt for tilsynet med gennemførelsen heraf.

–  ▐

–  Der skal være en klar, gennemsigtig og effektiv governance vedrørende aflønning og overvågning heraf.

▐

Afdeling 2

Nøglefunktioner

Artikel 25

Almindelige bestemmelser

1. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne har indbygget følgende nøglefunktioner: en risikostyringsfunktion, en intern revisionsfunktion og, hvis det er relevant, en aktuarfunktion. Pensionskasserne skal sætte indehaveren af nøglefunktionen i stand til at varetage sine forpligtelser effektivt på en objektiv, fair og uafhængig måde.

2. Pensionskasserne kan tillade, at en enkeltperson eller en organisatorisk enhed varetager mere end én nøglefunktion. Den interne revisionsfunktion varetages af en enkelt person eller organisatorisk enhed ▌.

3. Den enkelte person eller organisatoriske enhed, der varetager nøglefunktionen, må ikke være den samme som den, der varetager en lignende nøglefunktion i det pensionstegnende firma. På grundlag af en begrundet anmodning fra pensionskassen kan de kompetente myndigheder tillade pensionskassen at udføre nøglefunktioner gennem den samme person eller organisatoriske enhed, forudsat at der ikke findes interessekonflikter med det pensionstegnende firma. Medlemsstaterne giver de kompetente myndigheder tilladelse til at træffe passende foranstaltninger, i tilfælde af, at der påpeges en interessekonflikt.

▐

5. Alle konstateringer og anbefalinger fra indehavere af en nøglefunktion rapporteres til pensionskassens ▌, ledelses- eller tilsynsorgan, der beslutter, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

6. Indehaveren af en nøglefunktion underretter den kompetente myndighed for pensionskassen om enhver konstatering, der kan have betydelige følger for medlemmernes og pensionsmodtagerens interesse.

▐

7. Medlemsstaterne sikrer retsbeskyttelse af personer, der underretter den kompetente myndighed i henhold til stk. 6.

Artikel 26

Risikostyring

1. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne – på en måde, der er passende i forhold til deres størrelse, interne organisationer samt arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter – indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle, overvåge, styre og, på såvel et individuelt som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng til kompetente myndigheder.

Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i pensionskassens organisationsstruktur og beslutningstagningsproces

2. Risikostyringssystemet skal på en måde, der er passende i forhold til aktiviteternes størrelse, interne organisation, art, rækkevidde og kompleksitet, dække de risici, der kan forekomme i pensionskasserne eller de virksomheder, der er outsourcet opgaver eller aktiviteter til, som minimum inden for følgende områder:

a)  underwriting og henlæggelse til reserve

b)  aktiv-passiv-styring

c)  investering, navnlig afledte instrumenter, securiseringer og lignende forpligtelser

d)  styring af likviditets- og koncentrationsrisici

e)  styring af operationel risiko

f)  forsikring og andre risikoreduktionsteknikker.

fa)  sociale og miljømæssige risici vedrørende investeringsporteføljen og forvaltningen af denne.

3. Hvis medlemmer og pensionsmodtagere i overensstemmelse med pensionsordningens betingelser bærer risici, skal risikostyringssystemet også tage sådanne risici i betragtning fra medlemmernes og pensionsmodtagernes perspektiv.

4. Pensionskasserne skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der kan lette risikostyringssystemets funktion.

Artikel 27

Intern revision

1. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne indfører en effektiv intern revisionsfunktion på en måde, der er passende i forhold til deres størrelse, interne organisationer samt arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. Den interne revisionsfunktion skal omfatte en vurdering af, om det interne kontrolsystem og andre dele af governancesystemet ▌ er hensigtsmæssige og effektive.

2. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne udpeger mindst én uafhængig person, i eller uden for pensionskassen, som har ansvaret for den interne revision.

▐

Artikel 28

Aktuarfunktion

1. Hvis en pensionskasse selv yder dækning af biometriske risici eller enten garanterer et investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau, kræver medlemsstaterne, at den pågældende pensionskasse indfører en effektiv aktuarfunktion til at:

a)  koordinere og overvåge beregningen af tekniske hensættelser

b)  sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund ved beregningen af tekniske hensættelser, er fyldestgørende

c)  vurdere, om de data, der benyttes til beregning af tekniske hensættelser, er tilstrækkelige og af den påkrævede kvalitet

d)  sammenligne de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de tekniske hensættelser med de hidtidige erfaringer

e)  informere pensionskassens ▌ledelses- eller tilsynsorgan om, hvorvidt beregningen af de tekniske hensættelser er troværdig og fyldestgørende

f)  afgive udtalelse om den overordnede underwriting-politik, hvis pensionskassen har en sådan politik

g)  afgive udtalelse om, hvorvidt forsikringsordningerne er fyldestgørende, hvis pensionskassen har sådanne ordninger, og

h)  bidrage til en effektiv gennemførelse af risikostyringssystemet.

2. Medlemsstaterne kræver, at pensionskasserne udpeger mindst én uafhængig person, i eller uden for pensionskassen, som har ansvaret for aktuarfunktionen.

Afdeling 3

Dokumenter vedrørende governance

Artikel 29

Egenrisikovurdering:

1. Som led i et risikostyringssystem og på en måde, der er passende i forhold til deres størrelse, interne organisationer samt arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter gennemfører hver enkelt pensionskasse sin egenrisikovurdering ▌.

Risikovurderingen skal foretages regelmæssigt og umiddelbart efter væsentlige ændringer i pensionskassens risikoprofil eller risikoprofilen for de pensionsordninger, som pensionskassen forvalter.

2. Den i stk. 1 omhandlede risikovurdering skal, hvor dette er relevant omfatte arten, omfanget og kompleksiteten af pensionskassens aktiviteter:

a)  risikostyringssystemets effektivitet

b)  pensionskassens samlede kapitaldækningsbehov

c)  De iboende risici, hvad angår tilstrækkeligheden af de tekniske hensættelser, med hensyn til hele spektret af forvaltede pensionsordninger

▐

e)  risici for medlemmer og pensionsmodtagere vedrørende deres rettigheder til udbetaling og effektiviteten af eventuelle korrigerende foranstaltning

f)  en kvalitativ vurdering af eventuelle finansielle bidrag, herunder garantier, pensionssikringsordninger eller aftalevilkår, som pensionskassen, eller medlemmer og pensionsmodtagere har adgang til

g)  en kvalitativ vurdering af de operationelle risici ▌

h)  en ▌vurdering af nye risici, herunder risici i forbindelse med klimaforandringer, ressourceanvendelse eller miljø, sociale risici og risici i forbindelse med afskrivning af aktiver som følge af forskriftsmæssige ændringer

3. Ved anvendelsen af stk. 2 skal pensionskasserne have indført metoder til at identificere og vurdere de risici, der er eller kan blive eksponeret for på kort og på lang sig. Sådanne metoder bør stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten aktiviteternes iboende risici. Metoderne skal beskrives i vurderingen.

4. Den i stk. 3 omhandlede risikovurdering skal tage hensyn til målsætningen om at sikre den generationsmæssige balance i en pensionsordning, skal gennemføres regelmæssigt og udgøre en integreret del af den operationelle strategi, og der skal tages hensyn hertil i pensionskassens strategiske beslutninger. Den skal gøres tilgængelig for ordningens medlemmer.

▐

Artikel 31

Årsregnskab og årsberetning

Medlemsstaterne pålægger alle pensionskasser med hjemsted på deres område at udarbejde og offentliggøre årsregnskaber og årsberetninger omhandlende enhver pensionsordning, som pensionskassen forvalter, og, hvor det er relevant, årsregnskaber og årsberetninger for hver pensionsordning. Årsregnskaberne og årsberetningerne skal give et retvisende og korrekt billede af pensionskassens aktiver, forpligtelser og finansielle situation og skal indeholde offentlige oplysninger om større investeringsbeholdninger. Årsregnskaberne og oplysningerne i årsberetningerne skal være sammenhængende, fyldestgørende, korrekt fremstillet og behørigt godkendt af personer, der er autoriseret i henhold til den nationale lovgivning.

Artikel 32

Redegørelse for investeringsprincipper

Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle pensionskasser med hjemsted på deres område udarbejder en skriftlig redegørelse for investeringsprincipperne og mindst hvert tredje år tager den op til fornyet overvejelse. Denne redegørelse skal revideres omgående efter enhver væsentlig ændring af investeringspolitikken. Medlemsstaterne skal bestemme, at denne redegørelse mindst skal omfatte spørgsmål såsom metoder til måling af investeringsrisici, de anvendte risikostyringsmetoder samt den strategiske aktivallokering under hensyn til pensionsforpligtelsernes art og varighed, og hvordan man i investeringspolitikken tager hensyn til miljømæssige, sociale og styringsmæssige spørgsmål. Redegørelsen skal offentliggøres på et websted.

KAPITEL 2

Outsourcing og investeringsforvaltning

Artikel 33

Outsourcing

1. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at pensionskasser med hjemsted på deres område helt eller delvis overlader forvaltningen af disse pensionskasser til andre enheder, der handler på vegne af disse pensionskasser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at pensionskasserne bevarer det fulde ansvar for, at forpligtelserne i medfør af dette direktiv opfyldes, når de outsourcer nøglefunktioner eller andre aktiviteter.

3. Outsourcing af nøglefunktioner eller andre aktiviteter må ikke foregå på en måde, der kan:

a)  medføre en forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i den pågældende pensionskasse

b)  medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko

c)  forringe de kompetente myndigheders mulighed for at kontrollere, at pensionskassen overholder sine forpligtelser

d)  være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde medlemmer og pensionsmodtagere en tilfredsstillende service.

4. Pensionskassen sikrer, at de outsourcede aktiviteter fungerer korrekt, via processen med udvælgelse af en tjenesteyder og løbende overvågning af denne tjenesteyders aktiviteter.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de pensionskasser, der outsourcer en aktivitet – uanset hvilken – indgår en skriftlig aftale med tjenesteyderen. Aftalen skal have retsvirkning og skal klart beskrive pensionskassens og tjenesteyderens rettigheder og forpligtelser.

6. Medlemsstaterne sikrer, at pensionskasserne i god tid underretter de kompetente myndigheder om enhver aktivitet og om efterfølgende væsentlige forandringer for så vidt angår disse ▌aktiviteter.

7. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de fornødne beføjelser til når som helst at anmode om oplysninger fra pensionskasserne om alle outsourcede ▌aktiviteter.

Artikel 34

Investeringsforvaltning

Medlemsstaterne må ikke begrænse pensionskassers mulighed for frit at vælge at overlade administrationen af deres investeringsportefølje til investeringsadministratorer, der er etableret i en anden medlemsstat og har tilladelse til at udøve sådan virksomhed efter direktiv ▌2009/65/EØF, 2009/138/EF▌, 2011/61/EU ▌, 2013/36/EU og 2014/65/EU eller de institutioner, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i nærværende direktiv.

KAPITEL 3

Depositar

Artikel 35

Udpegelse af en depositar

1. For hver arbejdsmarkedsrelateret pensionsordning, hvor medlemmerne og pensionsmodtagerne bærer den fulde investeringsrisiko, og når hjemlandets nationale lovgivning ikke giver hjemmel til beskyttelse af opbevaringen af aktiver og overvågningspligt svarende til artikel 36 og 37, og når der ikke allerede er udpeget en depositar for pensionsordningens aktiver i finansielle produkter i henhold til direktiv 2011/61/EU eller 2009/65/EU, kan medlemsstaterne kræve, at pensionskassen udpeger én enkelt depositar eller depositarer til at opbevare aktiver og varetage overvågningsforpligtelser, jf. artikel 36 og 37.

2. For arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvor medlemmerne og pensionsmodtagerne ikke bærer den fulde investeringsrisiko, kan hjemlandet kræve, at pensionskassen udpeger en depositar til at opbevare aktiver eller til at opbevare aktiver og varetage overvågningsopgaver, jf. artikel 36 og 37. Med forbehold af artikel 36, stk. 5, gælder kravet ikke for aktiver tilhørende en pensionskasse, hvis pensionskassen har investeret disse aktiver direkte i en eller flere enheder, på vegne af hvilke der er udpeget en depositar til sikring af pensionsordningens aktiver og overvågningsforpligtelser i henhold til direktiv 2011/61/EU eller 2014/91/EU.

3. Medlemsstaterne må ikke begrænse pensionskassers mulighed for frit at vælge ▌depositarer, der er etableret i en anden medlemsstat og har tilladelse til at udøve sådan virksomhed efter direktiv ▌2013/36/EU eller 2014/65/EU eller er godkendt som depositarer efter direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU.

4. Medlemsstaterne indfører de nødvendige foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder efter anmodning fra de kompetente myndigheder i pensionskassens hjemland, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og artikel 62, kan forbyde fri rådighed over deponerede aktiver på deres område.

5. Depositaren udpeges ▌ved en skriftlig aftale. Aftalen skal foreskrive formidling af de oplysninger, der er nødvendige for, at depositaren kan udføre sine opgaver ▌ i overensstemmelse med dette direktiv ▌.

6. Depositaren og pensionskassen skal under udførelsen af deres opgaver, jf. artikel 36 og 37, handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i pensionsordningens medlemmers og pensionsmodtageres interesse.

7. Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til pensionskassen, der kan skabe interessekonflikter mellem pensionskassen, pensionsordningens medlemmer og pensionsmodtagere og depositaren selv, medmindre depositaren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige opgaver, der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst til pensionskassens og pensionsordningens medlemmer og pensionsmodtagere.

8. Hvis der ikke er udpeget en depositar, og når pensionskassen ikke har investeret alle pensionsaktiver i de finansielle produkter, der er omfattet af direktiv 2011/61/EU eller 2009/65/EU, og der ikke er udpeget en depositar i henhold til disse direktiver, skal pensionskassen indføre ordninger, der forhindrer eller løser interessekonflikter, der måtte opstå ved varetagelsen af de opgaver, der ellers ville blive udført af en depositar eller en porteføljeadministrator.

Artikel 36

Opbevaring af aktiver og depositarens ansvar

1. Hvis en pensionsordnings aktiver bestående af finansielle instrumenter, der kan opbevares i depot, overdrages til en depositar til opbevaring, skal depositaren opbevare alle finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskaber, samt alle finansielle instrumenter, som kan overdrages fysisk til depositaren.

Med henblik herpå sikrer depositaren, at de finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regnskaber på separate konti i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2004/39/EF, og at kontiene er oprettet i pensionskassens navn, således at de til enhver tid tydeligt kan identificeres som tilhørende pensionskassen eller pensionsordningens medlemmer og pensionsmodtagere.

2. Hvis en pensionskasses aktiver består af andre aktiver end dem, der er omhandlet i stk. 1, skal depositaren verificere, at pensionskassen ▌er ejer af de pågældende aktiver, og føre register over deres aktiver. Verifikationen gennemføres på baggrund af oplysninger eller dokumenter fremlagt af pensionskassen samt på grundlag af en eventuelt eksisterende ekstern dokumentation. Depositaren sørger for, at registret er ajourført.

3. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren er ansvarlig over for pensionskassen og medlemmerne og pensionsmodtagerne for ethvert tab, de måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse af depositarens forpligtelser.

4. Medlemsstaterne sikrer, at depositarens ansvar, jf. stk. 3, ikke berøres af, at depositaren overlader opbevaringen af aktiverne helt eller delvis til tredjemand.

5. Hvis der ikke er udpeget en depositar til at opbevare aktiver, og når pensionskassen ikke har investeret alle pensionsaktiver i de finansielle produkter, der er omfattet af direktiv 2011/61/EU eller 2009/65/EU, og der ikke er udpeget nogen depositar i henhold til disse direktiver, skal pensionskasserne som minimum:

a)  sikre, at der i forbindelse med finansielle instrumenter udvises fornøden omhu og beskyttelse

b)  føre registre, så pensionskassen når som helst straks kan identificere alle aktiver

c)  træffe de fornødne foranstaltninger til at undgå interessekonflikter i forbindelse med opbevaringen af aktiver

d)  efter anmodning underrette de kompetente myndigheder om, hvordan aktiverne opbevares.

Artikel 37

Overvågningsopgaver

1. Mindst én af de depositarer, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 35, skal også varetage ▌følgende opgaver:

a)  efterkomme pensionskassens instrukser, medmindre de er i strid med den nationale lovgivning eller pensionskassen egne regler

b)  sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører en pensionskasses ▌aktiver, tilsendes pensionskassen inden for sædvanlige frister

c)  sikre, at udbytte fra aktiverne anvendes i overensstemmelse med pensionskassens egne regler.

2. Uanset stk. 1 kan pensionskassens hjemland lade depositaren varetage andre overvågningsopgaver.

3. Hvis der ikke er udpeget en depositar til at varetage overvågningsopgaver, og når pensionskassen ikke har investeret alle pensionsaktiver i de finansielle produkter, der er omfattet af direktiv 2011/61/EU eller 2009/65/EU, og der ikke er udpeget nogen depositar i henhold til disse direktiver, skal pensionskassen gennemføre procedurer, der sikrer, at de overvågningsopgaver, depositaren ellers skulle varetage, varetages på behørig vis i pensionskassen.

Afsnit IV

INFORMATIONSPLIGT OVER FOR POTENTIELLE MEDLEMMER, MEDLEMMER OG PENSIONSMODTAGERE

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 38

Principper

1. Under hensyntagen til pensionsordningens art og den administrative byrde den medfører, skal medlemsstaterne drage omsorg for, at hver pensionskasse med hjemsted på deres område

a) som et minimum giver den i artikel 55 omhandlede information til potentielle medlemmer

b) som et minimum giver den i artikel 40a og 58 omhandlede information til medlemmer, og

c) som et minimum giver den i artikel 57 og 58 omhandlede information til pensionsmodtagere.

2. Disse oplysninger skal opfylde alle følgende betingelser:

a)  De skal ajourføres regelmæssigt og tilpasses de potentielle medlemmers, medlemmers og pensionsmodtageres behov.

b)  De skal være skrevet på en tydelig måde i et klart, kortfattet og forståeligt sprog uden brug af fagsprog og tekniske udtryk, hvis der i stedet kan anvendes dagligdags ord.

c)  De må ikke være vildledende, og det skal sikres, at der er sammenhæng i ordvalg og indhold.

d)  De skal være udformet og opstillet således, at de er letlæselige, med brug af læservenlige skriftstørrelser.

da)  De skal være tilgængelige på et officielt sprog i den medlemsstat, hvis social- og arbejdsmarkedslovgivning vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendelse på den pågældende pensionsordning.

db)  Oplysningerne skal gøres gratis tilgængelig for potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere gennem samtlige elektroniske medier, herunder på et varigt medium, eller på et website eller i papirform.

Der må ikke anvendes farver, hvis de kan gøre oplysningerne mindre forståelige, når pensionsoversigten udskrives eller fotokopieres i sort-hvidt.

Artikel 39

Pensionsordningens vilkår

1. Medlemsstaterne skal for hver pensionskasse med hjemsted på deres område sikre: at medlemmerne informeres tilstrækkeligt om pensionsordningens vilkår, navnlig om:

a) hvilke rettigheder og forpligtelser parterne i pensionsordningen har

b) hvilke ▌risici for medlemmer og pensionsmodtagere, der er forbundet med pensionsordningen.

▐

2. For ordninger, hvor medlemmerne bærer en investeringsrisiko, og som tilbyder mere end én model med forskellige investeringsprofiler, skal medlemmerne ▌oplyses om vilkårene vedrørende hele viften af disponible investeringsmodeller, standardinvesteringsmodellen og, hvis en sådan findes, pensionsordningens regel om at knytte et givet medlem til en investeringsmodel.

3. Medlemmer og pensionsmodtagere ▌eller, hvor det er relevant, deres repræsentanter skal inden for en rimelig frist modtage relevant information om ændringer i pensionsordningens regelgrundlag.

4. Pensionskasserne skal offentliggøre pensionsordningens vilkår ▌.

KAPITEL 2

Pensionsoversigt og andre oplysninger

▐

Artikel 40a

Pensionsoversigt

1. Medlemsstaterne skal kræve, at pensionskasser udfærdiger et præcist dokument med centrale relevante oplysninger for hvert medlem. Dokumentets overskrift skal indeholde ordet "pensionsoversigt".

2. Medlemsstaterne skal kræve, at oplysningerne i pensionsoversigten er nøjagtige og ajourføres og sendes gratis til hvert enkelt medlem mindst en gang om året.

3. Eventuelle væsentlige ændringer i oplysningerne i pensionsoversigten i forhold til det foregående år skal tydeligt angives.

4. Når medlemsstaterne fastlægger regler for pensionsoversigten, skal de kræve, at den indeholder relevante nøgleoplysninger til medlemmerne under hensyntagen til de nationale pensionssystemers og den nationale social-, arbejdsmarkeds- og skatterets særlige karakter.

5. I henhold til dette direktiv skal relevante nøgleoplysninger til medlemmer omfatte følgende:

a) personlige oplysninger om medlemmet, herunder en tydelig angivelse af den lovbefalede dato for pensionering, eller den dato, fra hvilken der skal udbetales pensionsydelser

b) identificering af pensionskassen og medlemmets pensionsordning

c) hvor det er relevant, eventuelle oplysninger om fuldstændig eller delvis garanti under pensionsordningen d) oplysninger om pensionsprognoser under hensyntagen til pensionsordningens særlige karakter og organisation og et forbehold om, at den endelige værdi af de optjente ydelser kan afvige fra prognoserne

e) oplysninger om investeringsprofilen, herunder en tydelig tilkendegivelse af de risici, som medlemmer påtager sig i det bedst tænkte scenarie og det absolut værst tænkelige men mulige scenarie, under hensyntagen til pensionsordningens særlige karakter

f) oplysninger om optjente rettigheder, bidrag og en oversigt over omkostningerne ved pensionsordningen under hensyntagen til pensionsordningens særlige karakter og organisation

g) oplysninger om pensionsordningens tidligere resultater under hensyntagen til pensionsordningens særlige karakter og organisation

i) hvor og hvordan der kan indhentes yderligere oplysninger om pensionskassen eller pensionsordningen, herunder de oplysninger, der angives i artikel 31 og 32.

Med henblik på litra c) i første afsnit skal pensionsoversigten, når der ikke er stillet nogen garanti under pensionsordningen, indeholde en erklæring herom. Hvis der stilles en garanti, skal pensionsoversigten kort forklare arten af denne garanti og give oplysninger om det nuværende niveau for finansiering af medlemmets optjente, individuelle rettigheder.

5. Medlemsstaterne udveksler bedste praksis med hensyn til formatet og indholdet af pensionsoversigten.

▐

Artikel 55

Informationspligt over for potentielle medlemmer

Medlemsstaterne skal kræve, at pensionskasser sikrer, at potentielle medlemmer oplyses om de relevante elementer i pensionsordningen og om alle de modeller, medlemmer kan vælge imellem, herunder oplysninger om, hvordan der i investeringstilgangen tages hensyn til spørgsmål vedrørende miljø, klima, sociale forhold og corporate governance, inden de tilmelder sig en pensionsordning.

Såfremt potentielle medlemmer ikke har noget valg og automatisk indmeldes i en pensionsordning, skal pensionskassen forsyne dem med de relevante nøgleoplysninger om deres medlemskab umiddelbart efter indmeldelsen.

Artikel 56

Informationspligt over for medlemmer i fasen forud for pensioneringen

Ud over pensionsoversigten giver pensionskasserne de enkelte medlemmer mindst to år før den i pensionsordningen fastlagte pensionsalder, eller efter anmodning fra medlemmet, følgende oplysninger:

a)  oplysninger om, hvilke muligheder medlemmerne har i forbindelse med udbetalingen af deres pensionsindtægter ▌

b)  hvis pensionsordningen ikke fører til en udbetaling som en livslang livrente, oplysninger om de disponible udbetalingsprodukter ▌.

Artikel 57

Informationspligt over for pensionsmodtagere i udbetalingsfasen

1. Medlemsstaterne skal kræve, at pensionskasserne med regelmæssige mellemrum giver pensionsmodtagerne oplysninger om, hvilke ydelser de er berettiget til, og de tilhørende udbetalingsmuligheder.

1a. Pensionskasserne skal oplyse pensionsmodtagerne om enhver potentiel reduktion i niveauet af de ydelser, de er berettiget til, inden der træffes afgørelse om en sådan potentiel reduktion.

2. Når pensionsmodtagerne bærer et betydeligt investeringsrisikoniveau i udbetalingsfasen, skal medlemsstaterne sikre, at pensionsmodtagerne modtager de relevante oplysninger regelmæssigt og rettidigt.

Artikel 58

Yderligere oplysninger, der efter anmodning skal gives til medlemmer og pensionsmodtagere

1. Efter anmodning fra et medlem, en pensionsmodtager eller deres repræsentanter skal pensionskassen give følgende yderligere oplysninger:

a) årsregnskab og årsberetning som omhandlet i artikel 31, eller såfremt en pensionskasse er ansvarlig for mere end en pensionsordning, beretninger og regnskaber for deres egen ordning

b) redegørelsen for investeringsprincipper, jf. artikel 32

c) eventuelle yderligere oplysninger om de antagelser, der er anvendt til at generere prognoser, jf. artikel 40a, stk. 4, litra d.

▐

2. ▌ Pensionskassen skal endvidere oplyse ▌om:

  a) det forventede niveau for vedkommendes pensionsydelser, hvis det er relevant

  b) pensionsydelsernes størrelse i tilfælde af ansættelsesforholdets ophør.

Afsnit V

TILSYN

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser om tilsyn

Artikel 59

Hovedformål med tilsynet

1. Hovedformålet med tilsynet er at beskytte medlemmers og pensionsmodtageres rettigheder samt pensionskassernes stabilitet og finansielle situation.

2. ▌Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder forsynes med de nødvendige midler og har den relevante ekspertviden og kapacitet samt mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, som er nævnt i stk. 1.

Artikel 60

Aspekter omfattet af tilsynet

Medlemsstaterne sikrer, at pensionskasserne underkastes tilsyn, bl.a. tilsyn med følgende:

a) betingelserne angående driften

b) tekniske hensættelser

c) kapitaldækning af tekniske hensættelser

d) lovpligtig egenkapital

e) faktisk solvensmargen

f) obligatorisk solvensmargen

g) investeringsregler og -forvaltning

▐

ha) den generationsmæssige balance i pensionsordningerne

i) governancesystem og

j) oplysningspligt over for medlemmer og pensionsmodtagere.

Artikel 61

Generelle principper for tilsynet

1. Hjemlandets kompetente myndigheder har ansvaret for tilsynet med ▌pensionskasser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang.

3. Tilsynet med pensionskasser skal omfatte en passende kombination af skrivebordsaktiviteter og kontrol på stedet.

4. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves på en måde, der står i et rettidigt og rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med en pensionskasses forvaltning af pensionsordninger.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på behørig vis tager hensyn til den mulige indvirkning af deres foranstaltninger på stabiliteten i de finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i nødsituationer.

Artikel 62

Den kompetente myndigheds indgrebsbeføjelser og pligter

1. Den kompetente myndighed skal kræve, at alle pensionskasser med hjemsted på dens område følger sunde administrations- og regnskabsprocedurer og anvender egnede interne kontrolmetoder.

2. Medlemsstaterne skal fastlægge regler om og sikre, at deres kompetente myndigheder kan indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der kan anvendes ved alle overtrædelser af de nationale bestemmelser, der omsætter dette direktiv, og de skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Medlemsstaterne skal sikre, at deres administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.

2a. Medlemsstaterne skal fastlægge, at den kompetente myndighed uden unødig forsinkelse offentliggør enhver administrativ sanktion eller andre administrative foranstaltning, der er indført for en overtrædelse af de nationale bestemmelser, der omsætter dette direktiv, og som ikke rettidigt er blevet påklaget, herunder oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af de personer, der holdes ansvarlige. Hvis offentliggørelsen af disse oplysninger af den kompetente myndighed anses for at være uforholdsmæssig efter en vurdering fra sag til sag af det forholdsmæssige i offentliggørelsen af disse oplysninger, eller hvor offentliggørelsen ville true stabiliteten af de finansielle markeder eller en igangværende undersøgelse, kan den kompetente myndighed beslutte at udsætte offentliggørelsen, ikke offentliggøre eller offentliggøre anonymt.

3. Ethvert forbud mod eller enhver indskrænkning af en pensionskasses virksomhed skal være nøje begrundet og meddeles den pågældende pensionskasse. Beslutningen meddeles ligeledes EIOPA, som videresender den til samtlige kompetente myndigheder i Unionen.

4. Den kompetente myndighed kan også indskrænke eller forbyde pensionskassens frie rådighed over sine aktiver, navnlig når pensionskassen:

a)  ikke har foretaget tilstrækkelige tekniske hensættelser for alle sine aktiviteter eller ikke råder over tilstrækkelige aktiver til dækning af de tekniske hensættelser

b)  ikke opfylder de lovmæssige krav til egenkapitalen.

5. Den kompetente myndighed kan for at værne om medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser udpege en særlig, kvalificeret repræsentant til helt eller delvis at overtage de beføjelser, som lederne af en pensionskasse med hjemsted på dens område har i henhold til hjemlandets lovgivning.

6. Den kompetente myndighed kan forbyde eller fastsætte begrænsninger i den virksomhed, der udøves af en pensionskasse med hjemsted på dens område, navnlig når:

a)  pensionskassen ikke sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af pensionsordningers medlemmers og pensionsmodtageres interesser

b)  pensionskassen ikke længere opfylder betingelserne for drift af pensionskasser

c)  pensionskassen groft har tilsidesat de forpligtelser, den har i henhold til de regler, den er underlagt

d)  pensionskassen i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed ikke overholder de krav i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser truffet angående en pensionskasse i henhold til love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv kan påklages til domstolene.

Artikel 63

Tilsynsmæssig evaluering

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, hvor det efter de kompetente myndigheders mening er relevant, evaluerer de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, som pensionskasser indfører med henblik på at overholde de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, idet der tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af pensionskassens aktiviteter.

Evalueringen skal tage hensyn til de omstændigheder, pensionskasserne opererer under, og, hvis det er relevant, de parter, der varetager outsourcede nøglefunktioner eller andre aktiviteter for dem. Evalueringen skal omfatte følgende elementer:

a) en vurdering af de kvalitative krav vedrørende governancesystemet

b) en vurdering af de risici, pensionskassen står over for

c) en vurdering af pensionskassens evne til at vurdere og forvalte de pågældende risici.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder råder over overvågningsredskaber, herunder, stresstest, der sætter dem i stand til at afsløre en forværring af de finansielle vilkår inden for en pensionskasse og til at overvåge, hvordan der rettes op på en forværring.

3. De kompetente myndigheder skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at pensionskasser retter op på de svagheder eller mangler, der afsløres som led i den tilsynsmæssige evaluering.

4. De kompetente myndigheder fastsætter, med hvilket minimumsinterval og i hvilket omfang denne evaluering skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af pensionskassens aktiviteter.

Artikel 64

Oplysningspligt over for de kompetente myndigheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder for så vidt angår alle pensionskasser med hjemsted på deres område har de fornødne beføjelser og midler til:

  a) at kræve, at pensionskassen, medlemmerne af dens bestyrelse, andre medlemmer af dens ledelse eller personer, der reelt leder pensionskassen eller har nøglefunktioner, til enhver tid udleverer oplysninger om eller dokumentation for alle forretningsaktiviteter

  b) at føre tilsyn med forbindelser mellem pensionskassen og andre virksomheder eller mellem pensionskasser, når de outsourcer bestemte nøglefunktioner eller andre aktiviteter til andre virksomheder eller pensionskasser ▌ og al efterfølgende videreoutsourcing ▌, der har indflydelse på pensionskassens finansielle situation, eller som har materiel betydning for et effektivt tilsyn

  c) regelmæssigt at modtage følgende dokumenter: egenrisikovurderingen, redegørelsen for principperne for investeringspolitikken, ▌ årsregnskaberne og årsberetningerne ▌ samt alle øvrige dokumenter, der er nødvendige for tilsynet

  d) at fastsætte, hvilke dokumenter der er nødvendige for tilsynet, bl.a.:

  i) interne situationsrapporter

  ii) aktuarmæssige værdiansættelser og detaljerede antagelser

  iii) analyser af aktiv-passiv sammenhængen

  iv) dokumentation for, at pensionskassen følger principperne for investeringspolitikken

  v) dokumentation for, at pensionsbidragene er blevet indbetalt som planlagt

  vi) rapporter fra de personer, der er ansvarlige for revisionen af årsregnskaberne, jf. artikel 31

  e) at foretage inspektion i pensionskasserne og, hvor det er relevant, af outsourcede og alle efterfølgende videreoutsourcede aktiviteter med det formål at kontrollere, om aktiviteterne udøves i overensstemmelse med de gældende tilsynsregler

f) til enhver tid at anmode om oplysninger fra pensionskasser om outsourcede og alle efterfølgende videreoutsourcede aktiviteter.

▐

Artikel 65

Gennemsigtighed og ansvarlighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder varetager de opgaver, der er fastsat i dette direktiv på gennemsigtig, uafhængig og ansvarlig vis og respekterer hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:

a) love, forskrifter, administrative bestemmelser og generel vejledning vedrørende regulering af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger samt oplysninger om, hvorvidt medlemsstaten vælger at anvende dette direktiv i overensstemmelse med artikel 4 og 5

b) oplysninger om den tilsynsmæssige evaluering, jf. artikel 63

c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne

d) ▌hovedformålet med tilsynet ▌samt oplysning om de kompetente myndigheders vigtigste funktioner og aktiviteter ▌

e) bestemmelserne om administrative sanktioner, der gælder for overtrædelser af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv.

3. Medlemsstaterne sikrer, at pensionskasserne har indført og anvender gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af deres kompetente myndigheders styrende organer og ledelse.

Kapitel 2

Tavshedspligt og udveksling af oplysninger

Artikel 66

Tavshedspligt

1. Medlemsstaterne fastsætter regler, der sikrer, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.

Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, må sådanne personer ikke videregive fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte pensionskasser ikke kan identificeres.

2. Når en pensionsordning afvikles, kan medlemsstaterne tillade, at fortrolige oplysninger ▌ uanset stk. 1 videregives under civile retssager eller handelssager.

Artikel 67

Anvendelse af fortrolige oplysninger

Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder, der i henhold til dette direktiv modtager fortrolige oplysninger, kun anvender disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:

a)  til undersøgelse af, om betingelserne for at udbyde virksomhed vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er opfyldt af pensionskasserne, inden de begynder deres aktiviteter

b)  for at lette tilsynet med pensionskassernes virksomhed, herunder overvågningen af de tekniske hensættelser, solvenskapitalkravet, governancesystemet, samt de oplysninger, der gives til medlemmer og pensionsmodtagere

c)  til pålæggelse af korrigerende foranstaltninger, herunder sanktioner

d)  hvis de kompetente myndigheders beslutninger truffet i medfør af de bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, påklages

e)  i forbindelse med domstolsprøvelse vedrørende de bestemmelser, der gennemfører dette direktiv.

Artikel 67a

Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser

Artikel 66 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.

Artikel 68

Udveksling af oplysninger mellem myndigheder

1. Artikel 66 og 67 er ikke til hinder for følgende:

a)  udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i den samme medlemsstat med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver

b)  udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver

c)  udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver mellem kompetente myndigheder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:

i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med enheder og organisationer i den finansielle sektor, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne

ii) de myndigheder eller organer, der har ansvaret for opretholdelse af det finansielle systems stabilitet i medlemsstaterne gennem anvendelse af makroprudentielle regler

iii) de organer, der medvirker ved en pensionsordnings afvikling og ved andre lignende procedurer

iv) de saneringsorganer eller -myndigheder, der har til formål at beskytte det finansielle systems stabilitet

v) de personer, der er ansvarlige for at foretage den lovpligtige revision af pensionskassers, forsikringsselskabers og finansieringsinstitutters regnskaber

d)  udlevering til organer, der forvalter en pensionsordnings afvikling, af de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

2. Oplysninger, som myndighederne, organerne og personerne omhandlet i stk. 1 modtager, er omfattet af den i artikel 66 omhandlede tavshedspligt.

3. Bestemmelserne i artikel 66 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og en eller flere af følgende:

a)  de myndigheder, der overvåger de organer, der medvirker ved pensionsordningers afvikling og lignende procedurer

b)  de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge de personer, der står for den lovpligtige revision af pensionskassers, ▌forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber.

c)  uafhængige aktuarer, der fører ▌tilsyn med pensionskasser, samt de organer, der er ansvarlige for at overvåge disse aktuarer.

Artikel 69

Videregivelse af oplysninger til centralbanker, penge- og valutapolitiske myndigheder, europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

1. Artikel 66 og 67 er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed sender oplysninger til følgende enheder med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver:

a) centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af penge- og valutapolitiske myndigheder

b) eventuelle andre offentlige myndigheder, der overvåger betalingssystemerne

c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og EIOPA ▌.

2. Artikel 68-71 er ikke til hinder for, at de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder sådanne oplysninger, som er nødvendige for de kompetente myndigheder med henblik på artikel 67.

3. De oplysninger, som modtages i overensstemmelse med stk. 1 og 2, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, der er fastsat i dette direktiv.

Artikel 70

Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning

1. Artikel 66, stk. 1, artikel 67 og artikel 71, stk. 1, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger videregives mellem de kompetente myndigheder og andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for håndhævelse af lovgivningen vedrørende tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og forsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.

Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet og afvikling af nødlidende pensionskasser og forebyggelse af en sådan situation. De personer, der har adgang til oplysningerne, er underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der er fastsat i dette direktiv, jf. dog stk. 2. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 68, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, kun må videregives, hvis den kompetente myndighed, som oplysningerne stammer fra, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke.

2. Medlemsstaterne skal give tilladelse til, at fortrolige oplysninger i forbindelse med tilsyn med pensionskasser videregives til parlamentariske undersøgelsesudvalg eller revisionsretter i deres medlemsstat og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstat, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

a) Enhederne har beføjelse i henhold til national lovgivning til at undersøge eller granske de aktiviteter, som udføres af myndigheder med ansvar for tilsynet med pensionskasser eller for lovgivningen om dette tilsyn.

b) Oplysningerne er strengt nødvendige for udøvelsen af den i litra a) nævnte beføjelse.

c) De personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af den nationale lovgivnings krav om tavshedspligt, der mindst svarer til dem, der fastsat i dette direktiv.

d) Hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, videregives de med udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som de stammer fra, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.

Artikel 71

Betingelser vedrørende udveksling af oplysninger

1. Med henblik på udveksling af oplysninger, jf. artikel 68, og videregivelse af oplysninger, jf. artikel 69 og 70, kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:

a) Oplysningerne skal udveksles eller videregives med henblik på udførelse af overvågningen eller tilsynet ▌.

b) De oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 66 fastsatte tavshedspligt.

c) Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

▐

Artikel 72

Nationale bestemmelser af tilsynsmæssig karakter

1. Medlemsstaterne aflægger rapport til EIOPA om deres nationale bestemmelser af tilsynsmæssig karakter, der er relevante for arbejdsmarkedspensionsordninger, som ikke er omfattet af ▌den nationale social- og arbejdsmarkedslovgivning om tilrettelæggelse af pensionsordninger som omhandlet i artikel 12, stk. 1.

2. Medlemsstaterne ajourfører regelmæssigt og mindst hver andet år disse oplysninger, og EIOPA gør oplysningerne tilgængelige på sit websted.

Afsnit VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 73

Samarbejdet mellem medlemsstaterne, EIOPA og Kommissionen

1. Medlemsstaterne sikrer på passende vis en ensartet anvendelse af dette direktiv gennem regelmæssig udveksling af oplysninger og erfaringer, med henblik på at udvikle bedste praksis på området og et tættere samarbejde med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og herigennem forebygge konkurrenceforvridning og skabe de nødvendige betingelser for et uproblematisk grænseoverskridende medlemskab.

2. Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder tæt sammen om at lette tilsynet med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter.

3. De kompetente myndigheder samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.

De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt EIOPA alle de oplysninger, der er nødvendige for at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med nærværende direktiv og med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen og EIOPA om eventuelle større vanskeligheder som følge af anvendelsen af dette direktiv.

Kommissionen, EIOPA og de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder undersøger sådanne vanskeligheder så hurtigt som muligt med henblik på at finde en passende løsning.

Artikel 74

Behandling af personoplysninger

For så vidt angår behandling af personoplysninger inden for rammerne af dette direktiv, skal pensionskasserne og de kompetente myndigheder udføre deres opgaver i medfør af dette direktiv i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der gennemfører direktiv 95/46/EF. Hvad angår EIOPA's behandling af personoplysninger inden for rammerne af dette direktiv, finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse.

Artikel 75

Evaluering og gennemgang

1. Senest ...* [seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en gennemgang af dette direktiv og udarbejder en rapport om dets gennemførelse og effektivitet, som forelægges for Europa-Parlamentet og for Rådet.

2. Den i stk. 1 nævnte gennemgang omfatter især følgende:

a) tilstrækkeligheden af dette direktiv ud fra et tilsyns- og styringsmæssigt synspunkt;

b) grænseoverskridende virksomhed

c) de indhentede erfaringer med anvendelse af direktivet og dets indvirkning på stabiliteten i pensionskasserne

d) kvantitative krav til pensionskasser

e) pensionsoversigten.

3. Resultaterne af gennemgangen meddeles Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 76

Ændring af direktiv 2009/138/EF

1. I direktiv 2009/138/EF indsættes følgende som artikel 306a:

"Artikel 306a

Såfremt hjemlande på datoen for nærværende direktivs ikrafttræden anvendte bestemmelser som omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv .../.../EU[20], kan disse hjemlande fortsat anvende de love og administrative bestemmelser, som de havde vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i direktiv 2002/83/EF i den udgave, som er gældende pr. 31. december 2015, i en overgangsperiode frem til den 31. december 2022.

Hvis et hjemland fortsat anvender de pågældende love og administrative bestemmelser, beregner forsikringsselskaberne i det pågældende hjemland deres solvenskapitalkrav som summen af følgende:

a) et teoretisk solvenskapitalkrav vedrørende deres forsikringsvirksomhed, beregnet uden arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed i henhold til artikel 4 i direktiv .../.../EU

b) solvensmargenen vedrørende den arbejdsmarkedsrelaterede pensionsvirksomhed beregnet i henhold til de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget for at overholde artikel 28 i direktiv 2002/83/EF.

Senest den 31. december 2017 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt perioden omhandlet i første afsnit bør forlænges under hensyn til de lovændringer på nationalt plan eller EU-plan, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF[21]."

2. I direktiv 2009/138/EF affattes artikel 13, nr. 7, således:

7) “genforsikring”:

a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab

b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's den form for virksomhed, der består i, at et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af Lloyd's

c) et genforsikringsselskabs tilvejebringelse af dækning for en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv …/…/EU [IORP II].

▐

Artikel 78

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 6, litra c) og i)-p), artikel 12, stk. 4, andet og tredje afsnit, artikel 12, stk. 10, artikel 13, artikel 20, stk. 6 og 8, artikel 21-30, artikel 33, artikel 35, stk. 1, 2 og 4-7, artikel 36-38, artikel 39, stk. 1 og 3, artikel 40-53, artikel 55-57, artikel 58, stk. 1, artikel 59-61, artikel 63, artikel 64, stk. 1, litra b)-d) og f), og artikel 65-71 i dette direktiv senest den ...* [18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 79

Ophævelse

Direktiv 2003/41/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves med virkning fra den ...* [18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv 2003/41/EF gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 80

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1-5, artikel 6, litra a), b), d)-h) og j), artikel 7-11, artikel 12, stk. 1-9, artikel 14-19, artikel 20, stk. 1-5 og 7, artikel 31, 32 og 34, artikel 35, stk. 2 og 3, artikel 39, stk. 1 og 3, artikel 58, stk. 2, artikel 62, artikel 64, stk. 1, litra a) og e), og artikel 64, stk. 2, finder anvendelse fra den ...*[18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Artikel 81

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

BILAG I

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer (jf. artikel 79)

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret og anvendelse(jf. artikel 79)

_____________

BILAG II

Sammenligningstabel

_____________

BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

Ref. D(2014)40797

Roberto Gualtieri

Formand for Økonomi- og Valutaudvalget

ASP 15G206

Bruxelles

Vedr.:  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning)

  (COM(2014)167 – C7-0112/2014 – 2014/0091(COD))

Kære formand,

Retsudvalget har behandlet ovennævnte forslag, i henhold til forretningsordenens artikel 104 om omarbejdning.

Artiklens stk. 3 har følgende ordlyd:

"Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, underretter udvalget det kompetente udvalg herom.

Det kompetente udvalg kan i så fald kun behandle ændringsforslag, som opfylder betingelserne i artikel 169 og 170, og som vedrører de dele af forslaget, der indeholder ændringer.

Agter det kompetente udvalg dog i overensstemmelse med punkt 8 i den interinstitutionelle aftale også at stille ændringsforslag til de kodificerede dele af forslaget, underretter det omgående Rådet og Kommissionen om sine planer, og sidstnævnte bør inden afstemningen, jf. artikel 58, meddele udvalget, hvilken holdning den har til ændringsforslagene, og hvorvidt den agter at tage forslaget om omarbejdning tilbage."

På grundlag af udtalelsen fra den rådgivende gruppe, der behandlede det omarbejdede forslag, mener Retsudvalget, at det foreliggende forslag ikke indeholder andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i forslaget eller i udtalelsen fra den rådgivende gruppe, og at forslaget, hvad angår de uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer.

På sit møde den 3. september 2014 vedtog Retsudvalget derfor med 18 stemmer for og 3 stemmer hverken for eller imod[22] at henstille, at Økonomi- og Valutaudvalget som korresponderende udvalg behandler ovennævnte forslag i overensstemmelse med artikel 104.

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

Bilag: Udtalelse fra den rådgivende gruppe.

BILAG: UDTALELSE FRA DEN RÅDGIVENDE GRUPPE BESTÅENDE AF DE JURIDISKE TJENESTER I EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3. juli 2014

UDTALELSE

  TIL  EUROPA-PARLAMENTET

    RÅDET

    KOMMISSIONEN

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning)

(COM(2014)0167 – C8-0112/2014 – 2014/0091(COD))

I henhold til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, særlig punkt 9, mødtes den rådgivende gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens juridiske tjenester den 30. april 2014 for at gennemgå ovennævnte forslag fra Kommissionen.

Behandlingen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed førte til, at den rådgivende gruppe samstemmende konstaterede følgende:

1) Hvad angår begrundelsen, burde den for fuldt ud at være udformet i overensstemmelse med de relevante kriterier i den interinstitutionelle aftale præcist have angivet, hvilke bestemmelser i den tidligere retsakt der forbliver uændrede, således som det er fastsat i aftalens punkt 6, litra a), nr. iii).

2) I forslaget til omarbejdning burde følgende foreslåede ændringer have været markeret med den gråskravering, der normalt anvendes til markering af indholdsmæssige ændringer:

- udeladelsen af ordet "ikke" i andet afsnit af artikel 5 og erstatningen af den nuværende henvisning til "artikel 9-17" med en henvisning til "artikel 1-8, artikel 12, artikel 20 og artikel 34-37"

- udeladelsen af ordene "med hjemsted på en anden medlemsstats område" i artikel 12, stk. 2

- udeladelsen af hele teksten i artikel 18, stk. 7 i direktiv 2003/41/EF

- udeladelsen af hele teksten i artikel 20, stk. 7, i direktiv 2003/41/EF

Efter behandlingen af forslaget var der i den rådgivende gruppe enighed om, at forslaget ikke indeholder andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i forslaget eller i nærværende udtalelse. Den rådgivende gruppe konstaterede desuden, at forslaget, hvad angår de uændrede bestemmelser i den tidligere retsakt sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer.

F. DREXLER      H. LEGAL     L. ROMERO REQUENA

Juridisk konsulent    Juridisk konsulent    Generaldirektør

23.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning)

(COM(2014) 0167 – C7-0112/2014 – 2014/0091 (COD))

Ordfører (for udtalelse): Jeroen Lenaers

KORT BEGRUNDELSE

Det overordnede formål med dette direktiv er at fremme udviklingen af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger. Ordføreren støtter kraftigt dette formål. Under de seneste års økonomiske og finansielle krise har især pensioner under den første søjle været under stærkt pres i mange medlemsstater. Som følge deraf har pensionsudbetalingerne i mange lande måttet beskæres.

Desuden bliver befolkningen ældre i alle medlemsstater. Den forventede levealder varierer rundt omkring i Europa, men er stigende overalt. Antallet af pensionister, der lever længere og stadig er ved godt helbred, er stigende. Samtidig reduceres den erhvervsaktive befolkning, fødselstallet er faldende, og unge studerer længere og kommer senere ind på arbejdsmarkedet. I EU er der alt for få mennesker i aldersgruppen 60+, der arbejder. Solidariteten mellem generationerne, hvilket vil sige, at unge beskæftigede betaler udgifterne til ældre menneskers pension, rækker ikke langt. Navnlig lande med pay-as-you-go-systemer, hvor pensioner finansieres over det løbende budget, må kæmpe for at finansiere tilstrækkelige pensioner.

I lyset heraf bør flere lande overveje at etablere supplerende pensionssystemer under den anden søjle, som bør medføre mere sikre pensionsydelser. Men erfaringerne fra den økonomiske og finansielle krise viser, at der er behov for gode tilsyns- og forvaltningsregler for at højne borgernes tillid til deres pensionssystemer og motivere dem til at deltage i sådanne systemer. Omarbejdningen af dette direktiv bør således – under forudsætning af at det har det rette fokus og ikke pålægger unødvendige byrder – medvirke til at tilskynde medlemsstaterne til at udvikle arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer, som borgerne har tillid til.

Der bør etableres arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer, uden at der sættes spørgsmålstegn ved de sociale pensionssystemers betydning for, at der opnås en sikker, varig og effektiv social beskyttelse, som bør sikre ældre en rimelig levestandard og derfor bør have en central placering i bestræbelserne på at styrke de europæiske sociale modeller.

For at opfylde det overordnede formål med dette direktiv har Kommissionen foreslået fire specifikke mål: fjerne de tilsynsmæssige barrierer for grænseoverskridende arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, sikre god governance og risikostyring, give klare og relevante oplysninger til medlemmer og pensionsmodtagere og sikre, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige redskaber til at kunne føre effektivt tilsyn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Ordføreren forstår fuldt ud behovet for at sikre god governance, oplysninger til medlemmerne af ordningen, gennemsigtighed og sikkerhed i den arbejdsmarkedsrelaterede pension. Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er pensionskasser, der først og fremmest tjener et socialt formål, og som påtager sig et stort ansvar med hensyn til udbetaling af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser.

Der er imidlertid stor forskel på pensionssystemerne i Europa, og de er tæt knyttet til nationale traditioner og national skatte-, social- og arbejdsmarkedsret. Et europæisk universalsystem vil ikke give det ønskede resultat og ville ikke effektivt bidrage til at opfylde målene i dette direktiv.

Netop derfor mener ordføreren, at det er vigtigt at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at gennemføre og regulere kravene i dette direktiv på en måde, der afspejler de meget forskellige pensionssystemer i Europa og passer til den specifikke måde, hvorpå de nationale systemer er tilrettelagt, alt sammen i medlemmernes og pensionsmodtagernes interesse.

Dette er især vigtigt, eftersom medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør bevare det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer samt for fastlæggelsen af hver af de "tre søjlers" rolle i pensionssystemet i de enkelte medlemsstater. I forbindelse med anden søjle bør de bevare det fulde ansvar for den rolle og de funktioner, der varetages af de forskellige institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

Ordføreren har fremlagt denne udtalelse med det formål at finde en balance mellem på den ene side behovet for høje europæiske standarder med hensyn til governance, tilsyn, information og gennemsigtighed og på den anden side overvejelserne om den fleksibilitet, som medlemsstaterne i så høj grad har brug for for på effektiv og vellykket vis at kunne tilpasse disse standarder, så de modsvarer deres specifikke nationale situationer.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

PROCEDURE

6.5.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed

(omarbejdning)

(COM2014)0167 – C8-0112/2014 – 2014/0091(COD))

Ordfører for udtalelse: Sirpa Pietikäinen

KORT BEGRUNDELSE

Medlemsstaterne har forskellige pensionslandskaber, men står over for de samme udfordringer for at sikre finansiel bæredygtighed og tilstrækkelige pensionsindtægter. Den forventede levealder i Den Europæiske Union stiger i øjeblikket med ca. to en halv måned om året, og det er vigtigt at fastholde et lavt niveau af fattigdom i alderdommen og sikre tilstrækkelige pensioner for alle.

Krisen har ramt pensionsopsparinger for husholdninger hårdt, og private pensioner er fortsat under pres, bl.a. på grund af fortsat lave rentesatser. Dette sætter også arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfondes afkast under pres og dermed også deres rolle som en af de største institutionelle investorer i Europa. Arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfonde reagerer ved at ændre deres forretningsmodeller og øger eventuelt også risikoen for deres investeringsstrategier, hvilket i sidste ende kan påvirke pensionsudbetalingerne for ordningens medlemmer. Revisionen af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er i denne udstrækning rettidig. Det bør ikke forbigås, at kvinder står forrest, når det kommer til disse udfordringer.

Kvinder oplever en pensionsforskel. Disse forskelle i pensionsindtægter hænger først og fremmest sammen med eksisterende kønsbestemte lønforskelle. Kvinders timeløn er i gennemsnit 16 % lavere end mænds (EU-28, 2013). Denne forskel er faldende, men der er intet klart bevis for, at pensionsforskellen med et gennemsnit på 39 % følger dette fald.

Kvinders fleksible arbejdsordninger, herunder deltidsarbejde eller afbrydelser i karrieren, er ofte relateret til deres andel i huslige og familiemæssige pligter og kan til dels afspejle personlige præferencer. Disse ordninger har ofte en negativ indvirkning på akkumuleringen af pensionsrettigheder. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er yderligere påvirket af opdelingen af kvinder og mænd i forskellige dele af arbejdsmarkedet, i sektorer med forskellige vederlag eller en forskellig anvendelse af pensionsfonde, og opdeling i forskellige niveauer af organisatoriske hierarkier, igen med forskellige vederlag.

Lønforskellen for kvinder og deres lange levetid føre til, at flere kvinder end mænd oplever fattigdom i alderdommen. Ældre kvinder er endvidere ofte i sårbare positioner, eftersom deres ret til en pensionsindkomst afhænger af deres ægteskabelige stilling (gennem ægtefællebidrag eller ydelser til efterladte). Incitamenter til tidlig pensionering, i betragtning af at efterspørgslen efter ældre arbejdstagere fortsat er lav, fører til lavere indkomst. I 2012 var 22 % af kvinder på 65 eller derover i risiko for fattigdom sammenlignet med 16 % af mændene. Selv om en dom fra Domstolen afgjorde, at der skulle anvendes aktuarmæssige unisex-faktorer i alle nye ordninger for at tage højde for en længere forventet levetid for kvinder i deres pension, er det svært at se, hvordan pensionsfonde imødegår udfordringen med længere forventet levetid for kvinder.

For at afhjælpe fattigdom hos kvindelige pensionister og sikre lige pensionsniveauer er det vigtigt at udvikle offentlige pensionsordninger under den første søjle i hele Europa, der garanterer tilstrækkelige pensionsindtægter, som suppleres af tilstrækkelige arbejdsmarkedsrelaterede pensioner. Kommissionen bør grundigt undersøge indvirkningen af forskellige søjler, pensionssystemer og deres strukturer på mænd og kvinder. På grundlag af resultaterne bør Kommissionen foreslå foranstaltninger og mulige strukturelle ændringer, der er nødvendige for at sikre lige pensionsniveauer for mænd og kvinder i forskellige medlemsstater.

Bedre offentlige pensionsordninger er en forudsætning for at udrydde fattigdom i alderdommen hos kvinder, mens mere kønssensitive ordninger under den anden søjle er nødvendige for at sikre en tilstrækkelig indtægt. Samtidig må det tages i betragtning, at færre kvinder end mænd aktuelt tilslutter sig arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Dette kan udvide deres pensionsforskel, eftersom tyngden er tilbøjelig til at skifte til den anden søjle i medlemsstaterne. En tættere forbindelse mellem pensionsbidragene og -ydelserne, der straffer perioder uden for arbejdsmarkedet eller med mindre løn, vil ligeledes styrke de kønsbestemte forskelle på adgangen til pension og pensionsdækningen. I visse medlemsstater, hvor der er et synligt skift fra ydelsesdefinerede til bidragsdefinerede ordninger inden for private pensioner, har forskningen vist, at dækningsforskellen mellem mænd og kvinder er betydeligt højere under denne anden søjle end under den første, offentlige søjle.

Forslag på EU-plan, der direkte eller indirekte vedrører bestemmelser om borgernes alderdom, bør tilstræbe at bekæmpe denne ulighed. Gennemsigtighed bør også omfatte præciseringer med hensyn til, hvordan tekniske hensættelser styrkes for at dække kvinders større risiko for høj alder, og hvordan ikke-diskriminerende fremtidige udbetalinger kan garanteres.

Principperne om god forvaltning bør også omfatte integration af kønsaspektet. Dette vedrører også finansielle institutioners målretning af oplysninger. Selv om det er kontroversielt og i sagens natur forbundet med kønsstereotyper, siges kvinder at have mindre finansiel viden og vanskeligere adgang til formelle finansielle produkter end mænd. Det fremgår for eksempel af en OECD-undersøgelse, at kun 49 % af kvinderne ved, hvordan rentes rente virker, mod 75 % af mændene. I nogle lande ved næsten 60 % af kvinderne ikke, at høje investeringsafkast er ledsaget af en høj risiko, mod 45 % af mændene. Finansiel forståelse kan være en udfordring for både mænd og kvinder, og derfor gavner klare og mere deskriptive beskrivelser af risici og af produkternes egenskaber alle brugere.

Klar og relevant formidling af pensionsfonde kunne som sådan også forstås som indeholdende sensitivitet over for manglende bevidsthed om pensionsindtægt. Individualiserede pensionsoversigter ville give mulighed for udtrykkeligt at nævne forskelle hos medlemmer på pension (sammenlignet med andre medlemmer af ordningen) og forslag til medlemmer med henblik på at udligne disse forskelle. Dette er endelig noget, der også kan tilskynde kvinder, som i en vis udstrækning ofte må "arbejde hårdere" for at opnå den samme pension som mænd, til at tilslutte sig pensionsfonde eller frivilligt sætte deres supplerende opsparing i arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

PROCEDURE

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

• [1]  EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
• [2] ^* Ændringsforslag: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
• [3]   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003 s. 10).
• [4]   Jf. bilag I, del A.
• [5]  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
• [6] ^a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
• [7]   EFT L 283 af 28.10.1980, s. 23.
• [8]   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
• [9]   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.01.2001, s. 1).
• [10]   EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
• [11]   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
• [12]   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
• [13]   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
• [14]   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
• [15]   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
• [16]   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
• [17]    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
• [18]   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
• [19]   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
• [20]   OJ
• [21]  EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
• [22]  Max Andersson, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux-Stehres, Andrzej Sebastian Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Heidi Hautala, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Victor Negrescu, Emil Radev, Evelyn Regner, Virginie Rozière, Pavel Svoboda, Axel Voss, and Tadeusz Zwiefka.