BETÆNKNING om sikkerhed i det østlige partnerskabsområde og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om sikkerhed i det østlige partnerskabsområde og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle

(2021/2199(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig afsnit tre, fire og seks,

– der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig kapitel 2, 2. afdeling om bestemmelser om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

– der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side[1], til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side[2], til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side[3], til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side[4] og til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side[5],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009[6],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/887 af 20. maj 2021 om oprettelse af Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed og Netværket af Nationale Koordinationscentre[7],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed)[8],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen[9],

– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1792 af 11. oktober 2021 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed[10],

– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528[11],

– der henviser til Rådets afgørelser (FUSP) 2021/748[12], 2021/749[13] og 2021/750[14] af 6. maj 2021 om Canadas, Kongeriget Norges og Amerikas Forenede Staters deltagelse i PESCO's militære mobilitetsprojektet,

– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1537 af 22. oktober 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/797 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater[15],

– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1127 af 30. juli 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/797 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater[16],

– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater[17],

– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater[18],

– der henviser til Rådets afgørelse 2014/486/FSFP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine)[19] og Rådets afgørelse (FUSP) 2021/813 af 20. maj 2021 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)[20],

– der henviser til Rådets fælles aktion 2008/736/FUSP af 15. september 2008 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia[21] og Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1990 af 3. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia[22],

– der henviser til det årlige arbejdsprogram for Den Europæiske Forsvarsfond for 2021, som Kommissionen vedtog den 30. juni 2021,

– der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823),

– der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM(2020)0829),

– der henviser til den fælles meddelelse af 16. december 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti" (JOIN(2020)0018),

– der henviser ti Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM(2020)0605),

– der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 13. september 2017 med titlen "Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU" (JOIN(2017)0450),

– der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil" (JOIN(2017)0021),

– der henviser til det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 10.-11. marts 2022, det formelle møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022 og det ekstraordinære NATO-topmøde den 24. marts 2022,

– der henviser til erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd den 26. februar 2021 om sikkerhed og forsvar,

– der henviser til den nye strategiske dagsorden 2019-2024, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 20. juni 2019,

– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 9. marts 2017, 22. juni 2017, 20. november 2017 og 15. december 2017,

– der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser og af 24. januar 2022 om den europæiske sikkerhedssituation,

– der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016, 18. maj 2017, 17. juli 2017, 25. juni 2018, 17. juni 2019, 10. december 2019, 17. juni 2020, 12. oktober 2020, 20. november 2020, 7. december 2020 og af 10. maj 2021 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

– der henviser til Rådets konklusioner af 13. december 2021 om den civile FSFP-aftale,

– der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske gennemgang af PESCO 2020,

– der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2020 om EU's foranstaltninger udadtil vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme,

– der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om supplerende tiltag for at styrke modstandsdygtigheden og imødegå hybride trusler,

– der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2018 om kvinder, fred og sikkerhed,

– der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 19. november 2018, om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

– der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om en ramme for EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter ("cyberdiplomatisk værktøjskasse"),

– der henviser til den endelige rapport om første runde af den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), som blev forelagt Rådet på dets møde den 20. november 2020,

– der henviser til den globale strategi med titlen "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik", der blev fremlagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) den 28. juni 2016,

– der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2009 i Prag, i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius, i 2015 i Riga og i 2021 i Bruxelles,

– der henviser til den fælles erklæring, der blev vedtaget af udenrigsudvalgene i associeringstrioen, og til den fælles erklæring, der blev vedtaget af Polen og Litauen den 13. december 2021 om styrkelse af samarbejdet inden for rammerne af overvågningen af menneskerettighederne i de områder af landene i Det Østlige Partnerskab, der er besat af Rusland,

– der henviser til Minskprotokollen af 5. september 2014, til Minsk-memorandummet af 19. september 2014 og til den samlede pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne, der blev vedtaget og underskrevet i Minsk den 12. februar 2015 og godkendt i deres helhed med FN's Sikkerhedsråds resolution 2202 (2015) af 17. februar 2015,

– der henviser til trepartsmøderne den 14. december 2021 og den 6. april 2022 mellem formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, Republikken Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, og Republikken Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan,

– der henviser til den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO af 10. juli 2018 og den fælles erklæring fra EU og NATO af 8. juli 2016,

– der henviser til den sjette statusrapport af 17. maj 2021 om gennemførelse af det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

– der henviser til det fælles sæt af 74 forslag til gennemførelse af den fælles erklæring fra Warszawa, som blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

– der henviser til EU's og FN's fælles erklæring af 24. januar 2022 om styrkelse af det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsstøttende operationer og krisestyring: Prioriteterne for 2022-2024,

– der henviser til FN-pagten, Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Parischartret for et nyt Europa fra 1990, OSCE's adfærdskodeks inden for politisk-militære aspekter af sikkerhed af 3. december 1994, memorandummet om sikkerhedsgarantier i forbindelse med Ukraines tiltrædelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben af 5. december 1994 (Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier) og Wiendokumentet om sikkerheds- og tillidsskabende foranstaltninger af 30. november 2011,

– der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om samarbejde mellem EU og NATO inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser[23],

– der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om krigsfanger efter den seneste konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan[24],

– der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om gennemførelsen af direktiv 2009/81/EF om offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet og af direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter[25],

– der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine[26],

– der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årsberetning 2020[27],

– der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsberetning 2020[28],

– der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Republikken Moldova[29],

– der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Georgien[30],

– der henviser til sin henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020[31],

– der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet[32],

– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om cyberforsvar[33],

– der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig dem, der vedrører Ruslands handlinger i territorier tilhørende landene i Det Østlige Partnerskab, dets ulovlige annektering af Krim, dets krænkelser af krimtatarernes rettigheder, dets besættelse af dele af Ukraines, Georgiens og Republikken Moldovas territorium og grænsedragningsaktiviteter i forbindelse hermed samt dets fjendtlige propaganda og desinformation rettet mod EU og landene i Det Østlige Partnerskab,

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0168/2022),

A. der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er en del af EU's naboskabspolitik, og der henviser til, at EU har en samlet tilgang til sikkerhed og modstandsdygtighed, herunder over for cybertrusler og hybride trusler, som specifikt er udformet med henblik på at styrke forbindelserne med de seks lande i Det Østlige Partnerskab: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine, med henblik på at bidrage til at fremme fred, stabilitet, modstandsdygtighed, fælles velstand, bæredygtig udvikling, reformer og menneskers sikkerhed i EU's østlige nabolande, styrke det økonomiske samarbejde, støtte tværsektorielle reformer og bidrage til disse landes overordnede modstandsdygtighed i en ånd af fælles ejerskab og ansvar;

B. der henviser til, at Østpartnerskabet søger at fremme stabilitet, velstand og gensidigt samarbejde og at styrke engagementet i de nødvendige reformer; der henviser til, at der er et presserende behov for at styrke fredelig konfliktløsning i hele Det Østlige Partnerskab, navnlig gennem multilaterale tilgange og fora såsom OSCE; der henviser til, at der er behov for at udvikle en strategi for, hvordan sikkerhedsaspekterne af EU's Østpartnerskabspolitik bedre kan tackles med udgangspunkt i de relevante partnerlandes sikkerhedsbehov, da destabiliseringen af Østpartnerskabsregionen udgør en betydelig global trussel og en trussel mod freden, stabiliteten og sikkerheden i landene i Det Østlige Partnerskab og på det europæiske kontinent;

C. der henviser til, at Østpartnerskabslandene har været udsat for alvorlige krænkelser af folkeretten, sikkerhedstrusler og konflikter i de seneste år, hvilket har ført til den aktuelle russiske angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at sikkerhed og fred i de østlige nabolande forudsætter respekt for og opretholdelse af folkeretten, territorial integritet og grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at EU bør gøre sit yderste for at hjælpe de associerede lande i Østpartnerskabet med at genvinde deres fulde suverænitet og kontrol over deres territorier; der henviser til, at EU's klare engagement i det europæiske perspektiv for de associerede Østpartnerskabslande er afgørende for prodemokratiske reformer og deres samfunds sikkerhed, stabilitet og velstand;

D. der henviser til, at EU og partnerne i Østpartnerskabet i fællesskab besluttede at uddybe deres samarbejde på sikkerhedsområdet, herunder øge Østpartnerskabslandenes evne til at håndtere hybride trusler og cybertrusler; der henviser til, at det også er vigtigt at bevare fokus på konventionelle trusler i betragtning af den seneste udvikling, der har fundet sted i den bredere post-sovjetiske region;

E. der henviser til, at Det Østlige Partnerskabs væsentlige målsætninger er til gavn for alle nabolande, herunder Rusland, idet de bidrager til at skabe en mere stabil region gennem foranstaltninger, der beskytter folkeretten, respekt for territorial integritet og de traktater, der regulerer forbindelserne mellem stater, og som fremmer god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og godt naboskab ved at fremme fred, stabilitet, fælles velstand og fremtidsudsigter for befolkningerne i alle Østpartnerskabslandene; der henviser til, at destabiliseringen af Østpartnerskabregionen udgør en betydelig trussel mod EU og mod global fred, stabilitet og sikker hed;

F. der henviser til, at topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev afholdt den 15. december 2021, bekræftede hver enkelt partners suveræne ret til at vælge sit ambitionsniveau og sine mål i sine forbindelser med EU;

G. der henviser til, at topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2021 resulterede i en øget indsats for at øge modstandsdygtigheden, styrke den strategiske kommunikation og bekæmpelsen af desinformation og fremme sikkerhed, cyberdialog og samarbejde inden for FSFP;

H. der henviser til, at alle lande i Østpartnerskabsregionen med undtagelse af Hviderusland har en territorial konflikt på sit område, orkestreret af eller med Rusland;

I. der henviser til, at begge kamre i det russiske parlament – Føderationsrådet og Statsdumaen – den 22. februar 2022 enstemmigt godkendte anerkendelsen af Ukraines løsrivelsesregioner Donetsk og Luhansk som uafhængige stater;

J. der henviser til, at det russiske parlament den 23. februar stemte for at tillade præsident Putin at bruge den russiske hær uden for landet til at "støtte separatister i Ukraine";

K. der henviser til, at den russiske præsident Vladimir Putin den 24. februar i en optaget tv-udsendelse meddelte, at han havde beordret "en særlig militæroperation" i det østlige Ukraine; der henviser til, at der senere fandt missilangreb sted i snesevis af byer i hele landet, herunder den ukrainske hovedstad; der henviser til, at tropper og pansrede køretøjer ved daggry krydsede ind i det østlige Ukraine fra den russiske grænse samt fra Belarus i nord og fra Krim, der ulovligt er annekteret af Rusland, mod syd;

L. der henviser til, at præsident Putin den 27. februar besluttede at sætte russiske atom- og missilstyrker i højeste kampberedskab;

M. der henviser til, at Rusland den 24. februar 2022 – efter at have samlet over 200 000 tropper i en offensiv formation ved grænsen til Ukraine, og efter samtidig at have optrappet sin hybrid- og cyberkrigskamp mod udvalgte ukrainske myndigheder – iværksatte en omfattende invasion af Ukraine via landets nordlige, østlige og sydlige grænser og fra Sortehavet, samtidig med at det indledte et heftigt bombardement af civile områder, idet det udnyttede sin overlegenhed med hensyn til luft- og flådestyrker og våben; der henviser til, at dette i alt er den største militære konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig;

N. der henviser til, at russiske styrker trods indledende tilbageslag på grund af den intensive ukrainske modstand har gennemført offensive operationer og luftangreb samt artilleriangreb/raketangreb på civile stillinger og infrastruktur, herunder kendte evakueringskorridorer;

O. der henviser til, at Rusland den 13. marts eskalerede sin angrebskrig i Ukraine med angreb på en større militærbase mindre end 16 km fra den polske grænse, hvor den dræbte mindst 35 mennesker og sårede yderligere 134, hvilket øgede spændingerne i regionen yderligere;

P. der henviser til, at præsident Putins Rusland fortsætter sin angrebskrig og sin uafbrudte hybride krigsførelse mod landene i Det Østlige Partnerskab, som understøttes af den allestedsnærværende trussel om magtanvendelse i hele regionen, væbnet angreb og ulovlig besættelse, for at holde staterne politisk svage og i ubalance og bundet til Moskvas selverklærede indflydelsessfære, hvilket i praksis fratager Østpartnerskabslandene deres suveræne ret til territorial integritet, deres ret til træffe deres egne udenrigspolitiske valg og vælge deres egne alliancer, hvilket er i strid med de relevante OSCE-principper, der er nedfældet i Helsingforsslutakten fra 1975, Parischartret fra 1990 samt Istanbuldokumentet (1999) og Astana-erklæringen (2010); der henviser til, at Ruslands aggressive handlinger og dets forsøg på at svække den europæiske sikkerhedsorden skaber ustabilitet både i og uden for regionen og sigter mod at svække og degradere EU's rolle i regionen;

Q. der henviser til, at Ruslands direkte militære aggression mod Georgien i 2008 og den efterfølgende besættelse af 20 % af dets territorium, Ruslands invasion, midlertidige besættelse og ulovlige annektering af Krim i 2014 og dets støtte til separatister i Donetsk og Luhansk har destabiliseret regionen og har udgjort optakten til Ruslands aggressionskrig mod Ukraine og udgør klare krænkelser af Georgiens og Ukraines suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet; der henviser til, at EU på det kraftigste har fordømt disse handlinger og på det bestemteste har gentaget sin beslutning om ikke at anerkende Ruslands ulovligt annekterede og besatte regioner, som det har brugt som base til at indlede aggressioner mod visse Østpartnerskabslande, hvilket har fået medlemsstater og EU til at træffe en række restriktive foranstaltninger; der henviser til, at Ruslands handlinger har vist, at Rusland forkaster de associerede Østpartnerskabslandes forhåbninger om at blive medlem af EU eller NATO og er fast besluttet på at kæmpe for og bestride ethvert forsøg på at støtte den demokratiske udvikling i en region, som Rusland betragter som sit "nærmeste udland"; der henviser til, at Kreml fortsat opfatter sit "nærmeste udland" som Ruslands indflydelsessfære;

R. der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine afslører store sårbarheder i medlemsstaternes og de kommende EU-landes sikkerhed, navnlig staterne i Østersø- og Sortehavsregionen;

S. der henviser til, at Belarus har støttet og tilskyndet Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og har givet de russiske væbnede styrker tilladelse til at gennemføre ugelange militærøvelser på belarusisk territorium, og har ladet landet fungere som startplatform for invasionen af Ukraine;

T. der henviser til, at Ruslands fælles ZAPAD-militærøvelse med Belarus og flere andre lande i den russiskledede kollektive sikkerhedsorganisation (CSTO) i september 2021 omfattede ikke mindre end 200 000 tropper, der trænede håndtering af oprør, krigsførelse i byområder og cyberangreb i en uigennemsigtig magtdemonstration; der henviser til, at Rusland og Belarus regelmæssigt gennemfører fælles militærøvelser og er blevet enige om en fælles militærdoktrin; der henviser til, at Ruslands og Belarus' fælles militærøvelse "Allied Resolve 2022" havde til formål at vise, at Ruslands mangel på militær kapacitet hurtigt er ved at blive udbedret, samtidig med at landet i stigende grad opfylder sit mål om at uddybe sine politiske og militære forbindelser med CSTO-landene; der henviser til, at disse militærøvelser viste sig at være træning i en kommende invasion af og krig mod Ukraine; der henviser til, at de russiske militære styrker i Belarus udgør en trussel mod Ukraine, Polen, Litauen og hele Europa og kan være en del af en endelig plan fra Ruslands side om at underlægge sig og besætte Belarus;

U. der henviser til, at Aliaksandr Lukasjenkos illegitime styre i forsøget på at forblive ved magten har uddybet forbindelserne med Putins Rusland, har aftalt at udbygge integrationen af unionsstaten og huse russiske tropper langs grænsen mellem Belarus og Ukraine og har givet tilsagn om at kæmpe side om side med Rusland i tilfælde af krig;

V. der henviser til, at Belarus er medskyldig i angrebskrigen mod Ukraine, idet landet har tilladt og støttet Ruslands invasion fra det belarusiske territorium og derved klart har demonstreret sit politiske tilknytningsforhold, hvilket har udløst en stærk og forøget EU-sanktionsordning mod Belarus;

W. der henviser til, at intet samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet bør omfatte Aliaksandr Lukasjenkos illegitime regime, da eventuelle aktiviteter kan anvendes mod EU's medlemsstater eller til at undertrykke det belarusiske folk;

X. der henviser til, at det belarusiske regime efter massedemonstrationer mod massiv valgsvindel yderligere har øget den indenlandske og voldelige undertrykkelse af en stor del af de belarusiske borgere, der stræber efter et demokratisk samfund, og at det har opgivet sit mål om at fremme bedre forbindelser med EU; der henviser til, at Belarus har sat udviklingen i retning af demokratisering i bakgear og instrumentaliserer migranter på baggrund af en krise ved grænsen mellem EU og Belarus, og der henviser til, at Belarus fortsat ødelægger indenlandske forhåbninger om liberalisering og destabiliserer og splitter EU's medlemsstater for at opnå, at EU fjerner sine målrettede sanktioner mod enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for brutal undertrykkelse; der henviser til, at Lukasjenkos regime truer den regionale stabilitet ved at føre hybrid krig og ved til skade for luftfartssikkerheden at tvinge et Ryanair-fly til at lande i Minsk, hvilket fik EU til at indføre sanktioner;

Y. der henviser til, at Belarus den 27. februar 2022 godkendte en ny forfatning, der opgiver landets ikke-nukleare status;

Z. der henviser til, at den russiske præsident Vladimir Putin efter Ruslands beslutning af 21. februar 2022 om officielt at anerkende folkerepublikkerne Luhansk og Donetsk erklærede, at Minskaftalerne "ikke længere eksisterede", og at Ukraine var skyld i deres sammenbrud; der henviser til, at Normandietkvartetten og Minsk I- og II-aftalerne hidtil har vist sig at være ineffektive og ikke har formået at sætte en stopper for alle fjendtligheder mellem Ukraine og russiskstøttede styrker og illegale væbnede grupperinger i visse områder i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine; der henviser til, at Normandietkvartettens og Minsk I- og II-aftalernes fremtid er yderst usikker, da tusindvis er blevet dræbt i den internationale væbnede konflikt i Ukraine og omkring 10 millioner mennesker er blevet fordrevet og mere end 4 millioner er flygtet; der henviser til, at bombardementer og skyderier fortsat skader og dræber mennesker hver dag;

AA. der henviser til, at truslerne mod de østlige nabolande ikke kun vedrører Ruslands adfærd og handlinger, men også omfatter en bred vifte af trusler, herunder indflydelse fra andre autoritære regimer, terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel, korruption, instrumentalisering af irregulær migration, desinformation, klimaændringer, cyberangreb, spredning af masseødelæggelsesvåben, miljøforurening som følge af militære konflikter, anvendelse af energiforsyninger som våben, hybride aktioner og en lang række andre trusler mod sammenhængskraften i samfundene i nabolande;

AB. der henviser til, at hybride trusler omfatter en systematisk kombination af informationskrig, behændige styrkemanøvrer, massecyberkrigsførelse og øget brug af nye og disruptive teknologier fra havbunden til rummet, herunder både avanceret åndedrætsudstyr og rumbaseret overvågning og anvendelse af missilsystemer, som alt sammen muliggøres af avanceret kunstig intelligens (AI), kvantedatabehandling, stadig mere intelligente droneteknologier, offensive cyberkapaciteter, hypersoniske missilsystemer, nanoteknologi og biologisk krigsførelse;

AC. der henviser til, at Ruslands potentiale til at optrappe til at bruge kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben ikke kan ignoreres; der henviser til, at EU allerede var foruroliget over udhulingen af den globale arkitektur for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol;

AD. der henviser til, at russiske styrker har iværksat militære angreb på kernekraftværkerne i Tjernobyl og Zaporizjzja, har overtaget kontrollen med anlæggene og holdt personalet som gidsler i flere uger, mens Den Internationale Atomenergiorganisation er blevet hindret adgang til de data, der udsendes fra disse anlæg og hindret mulighed for at overvåge det nukleare materiale; der henviser til, at andre kernekraftværker i Ukraine kan blive mål i tilfælde af fortsatte fjendtligheder;

AE. der henviser til, at Moskva iværksatte en desinformationskampagne med påstand om, at USA udviklede biologiske våben i Ukraine; der henviser til, at Kinas udenrigsministerium har støttet Ruslands påstande;

AF. der henviser til, at Rusland har opfordret til et møde i FN's Sikkerhedsråd for at drøfte dets beskyldninger om brugen af biologiske våben;

AG. der henviser til, at den officielle russiske desinformationskampagne kan skabe betingelserne for anvendelsen af biologiske våben; der henviser til, at desinformation om biologiske våben kan være et påskud for deres endelige anvendelse;

AH. der henviser til, at russiskstøttede desinformationskampagner og hybrid indblanding truer udviklingen for så vidt angår retsstatsprincippet, demokratiske institutioner og det europæiske perspektiv i landene i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at desinformation vildleder befolkningen i Østpartnerskabslandene, spreder mistillid til de demokratiske processer og traditionelle medier, polariserer samfund, undergraver menneskerettighederne, forværrer forholdene for mindretal og sårbare grupper og har en generelt ødelæggende indvirkning på den interne sikkerhed i Østpartnerskabslandene;

AI. der henviser til, at Rusland forsøger at opløse og omforme den europæiske sikkerhedsarkitektur og fremtvinge løfter fra det transatlantiske samfund om ikke at acceptere Ukraines og Georgiens medlemsskab af NATO, og at Rusland kræver, at NATO-tropper trækkes tilbage fra visse EU-medlemsstater, hvilket tilsidesætter de grundlæggende principper for europæisk sikkerhed, som er aftalt mellem de europæiske lande, herunder Rusland; der henviser til, at det forhold, at russiske tropper har invaderet Ukraine via belarusisk territorium for at støtte Ruslands angrebskrig mod Ukraine, viser, hvor meget Rusland kræver af sine allierede, og hvorfor landet fortsat udgør en alvorlig trussel mod Polen, de baltiske stater, de øvrige Østpartnerskabslande og Europa som helhed;

AJ. der henviser til, at EU, NATO og deres medlemsstater går ind for en fredelig diplomatisk løsning, der vil resultere i, at Rusland øjeblikkeligt indstiller alle militære aktiviteter i Ukraine og betingelsesløst trækker alle styrker og militært udstyr tilbage fra hele Ukraines internationalt anerkendte område, og for, at medlemsstaterne bidrager til at styrke Ukraines modstandsdygtighed og evne til at forsvare sig; der henviser til, at Rusland forsætligt og med velberåd hu har ignoreret Den Europæiske Union i forbindelse med dialogen og forhandlingerne om situationen i Ukraine, på trods af at EU's sikkerhed står på spil; der henviser til, at Europas sikkerhed ikke kan drøftes uden deltagelse af de europæiske lande; der henviser til, at OSCE er den eneste europæiske organisation, der samler alle europæiske lande, herunder Rusland, Centralasien og de transatlantiske partnere; der henviser til, at OSCE fortsat udgør en passende ramme for drøftelser af, hvordan den fælles europæiske sikkerhedsarkitektur kan styrkes i alles interesse; der henviser til, at der gøres en betydelig indsats for at opretholde et intenst samarbejde mellem EU, dets medlemsstater og USA og mellem medlemsstaterne indbyrdes for så vidt angår Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at intensive bilaterale forhandlinger om den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine ikke har formået at opnå nogen form for gennembrud i retning af en holdbar løsning på denne krise;

AK. der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet for Udenrigsanliggender, herunder både udenrigs- og forsvarsministrene, er mødtes ved flere lejligheder for at drøfte Ruslands angrebskrig mod Ukraine og træffe afgørelse om EU's strategi til håndtering heraf; der henviser til, at EU har imødegået Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine med stadig flere sanktioner; der henviser til, at der i lyset af Ruslands krig mod Ukraine fandt drøftelser sted om Europas sikkerhedsarkitektur mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og NF/HR; der henviser til, at Parlamentets Udenrigsudvalg og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar havde tilrettelagt en ad hoc-mission til Ukraine mellem den 30. januar og den 2. februar 2022;

AL. der henviser til, at OSCE fortsat udgør en passende ramme for drøftelser af, hvordan den fælles europæiske sikkerhedsarkitektur kan styrkes i alles interesse;

AM. der henviser til, at EU's medlemsstater, navnlig Tyskland, som en direkte reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine har øget deres forsvarsbudgetter kraftigt;

AN. der henviser til, at flere medlemsstater yder bilateral militær bistand til Ukraine for at bistå de ukrainske væbnede styrker med at forsvare Ukraines suverænitet og territoriale integritet;

AO. der henviser til, at en række EU-medlemsstater har besluttet at reagere positivt på Ukraines anmodninger om militært udstyr; der henviser til, at flere EU-medlemsstater, begyndende med de baltiske stater og Polen, har sendt våben til Ukraine for at bistå de ukrainske væbnede styrker med sofistikerede våben for at modstå Ruslands invaderende styrker; der henviser til, at den litauisk-polsk-ukrainske brigade er den første og største struktur for træning og manøvrer mellem europæiske og ukrainske væbnede styrker;

AP. der henviser til, at EU har vedtaget to bistandsforanstaltninger under den europæiske fredsfacilitet, som vil bidrage til at styrke Ukrainske væbnede styrkers kapaciteter og modstandsdygtighed og beskytte civilbefolkningen mod den fortsatte militære aggression; der henviser til, at bistandsforanstaltningerne til en samlet værdi af 1,5 mia. EUR skal finansiere levering af udstyr og forsyninger til de ukrainske væbnede styrker, herunder for første gang dødbringende materiel;

AQ. der henviser til, at Rådet i november 2021 bebudede en pakke med 14 nye PESCO-projekter om land-, sø-, luft-, cyber- og rumsikkerhed; der henviser til, at det PESCO-finansierede cyberberedskabshold den 22. februar 2022 bebudede indsættelse af cybersikkerhedseksperter til bekæmpelse af russiske cyberangreb mod ukrainske enheder;

AR. der henviser til, at det nyligt vedtagne strategiske kompas skal give FSFP de politiske og strategiske ambitioner, kapaciteter og ressourcer, der er nødvendige for at skabe positive forandringer, navnlig i hele dets strategiske naboskabsområde; der henviser til, at politisk vilje blandt EU's medlemsstater er afgørende for gennemførelsen af det strategiske kompas; der henviser til, at formålet med det strategiske kompas er at skabe en positiv indvirkning med hensyn til hurtigheden og robustheden af en fælles reaktion på geopolitiske og globale udfordringer, idet et ægte europæisk forsvar mod nye trusler prioriteres;

AS. der henviser til, at Kommissionen har vedtaget en ny makrofinansiel nødhjælpspakke på 1,2 mia. EUR til Ukraine for at hjælpe landet med at imødegå de aktuelle økonomiske og geopolitiske udfordringer og imødekomme dets finansielle behov som følge af Ruslands aggressive handlinger; der henviser til, at Kommissionen også vil afsætte yderligere 120 mio. EUR til Ukraine, hvilket i betydelig grad vil øge dens bilaterale bistand til landet i form af tilskud i år; der henviser til, at EU vil fortsætte med at investere i Ukraines fremtid gennem den økonomiske plan og investeringsplanen, som har til formål at mobilisere op til 6,5 mia. EUR i investeringer over de næste år;

AU. der henviser til, at sanktioner i energisektoren gør det vanskeligere og dyrere for Rusland at opgradere sine olieraffinaderier; der henviser til, at EU har forbudt eksport, salg eller levering af fly og dertil knyttet udstyr til russiske luftfartsselskaber samt alle relaterede reparations-, vedligeholdelses- eller finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at luftrummet for alle russiskejede, russisk registrerede eller russisk kontrollerede luftfartøjer er blevet lukket af Vesten; der henviser til, at disse luftfartøjer ikke længere vil kunne lande i, lette fra eller flyve over EU's og dets allieredes territorium; der henviser til, at Vesten udvider anvendelsesområdet for eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse for at begrænse Ruslands adgang til afgørende teknologi såsom halvledere eller avanceret software; der henviser til, at EU har forbudt adgang for russiske diplomater og tilknyttede grupper og forretningsfolk samt de russiske statsejede medieforetagender Rusland Today og Sputnik og deres datterselskaber; der henviser til, at EU's femte sanktionspakke omfatter yderligere 217 personer og 18 enheder og tilføjer en embargo på kul til sanktionslisten;

AV. der henviser til, at de sanktioner, der er indført over for Rusland og Belarus, er udtryk for et hidtil uset visning af sammenhold fra EU-medlemsstaternes side og har forårsaget betydelig økonomisk skade på centrale søjler i den russiske og belarusiske økonomi, hvilket indtil videre midlertidig har ført til rublens kollaps, øget risiko for misligholdelse af obligationer, midlertidig lukning af Moskvas børs, enorme fald i russiske oliehandler og udelukkelse af Rusland fra en bred vifte af internationale organisationer;

AW. der henviser til, at sanktionerne mod Rusland gør reel skade og risikerer at udløse en recession; der henviser til, at rublen midlertidigt er kollapset, at risikoen for misligholdelse af obligationer er steget, at børsen i Moskva er lukket, og at russisk olie handles til stadig større rabatter;

AX. der henviser til, at Ukraine den 28. februar 2022 formelt ansøgte om EU-medlemskab, der den 3. marts 2022 hurtigt blev efterfulgt af ansøgninger om EU-medlemskab fra Republikken Moldova og Georgien;

AY. der henviser til, at medlemsstaterne i lyset af Ruslands aggression mod Ukraine står over for et hidtil uset antal fordrevne personer, da ukrainere flygter for at komme i sikkerhed; der henviser til, at FN's flygtningehøjkommissær mener, at der er mellem 6 og 8 millioner flygtninge; der henviser til, at størstedelen af flygtningene er flygtet til nabo-EU-medlemsstater, navnlig Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet, samt til Ukraines allerede skrøbelige nabo, Republikken Moldova, hvilket har ført til et enormt pres for at sikre genbosættelse og bistand; der henviser til, at Kommissionen aktiverede EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at støtte Ukraine og tilgrænsende lande; der henviser til, at den har vedtaget et lovgivningsforslag med titlen "Samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE)"; der henviser til, at den fremlagde vigtige finansielle instrumenter, herunder 500 mio. EUR fra EU-budgettet, den foreslåede forlængelse af gennemførelsesperioden for de midler, der er til rådighed for medlemsstaterne under fondene for indre anliggender for 2014-2020, og anvendelsen af midlerne til indre anliggender for 2021-2027;

AZ. der henviser til, at Det Europæiske Råd kort efter begyndelsen af den russiske invasion enstemmigt nåede til enighed om for første gang at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse[34], som straks gav alle ukrainske statsborgere, flygtninge og fastboende udlændinge, der flygter fra Ukraine, adgang til sundhed, uddannelse, arbejde og ophold i EU;

BA. der henviser til, at Three Seas-initiativet (3SI), som omfatter 12 lande i EU's østlige og sydlige flanker og omkring 112 millioner borgere, der arbejder sammen om at udvikle infrastruktur, energi, transport og digitale net, er en kritisk udvikling, der kan udvides til at omfatte landene i Det Østlige Partnerskab i et forsøg på yderligere at styrke forbindelserne med EU;

BB. der henviser til, at Europa-Parlamentet kraftigt støtter den internationale Krimplatform, der blev lanceret i august 2021 i Kiev af Ukraine, EU's medlemsstater og andre internationale partnere med henblik på at udvikle et initiativ fra Ukraines præsident; der henviser til, at platformen er et vigtigt format for høring og koordinering, der har til formål at øge effektiviteten af den internationale reaktion på den igangværende ulovlige besættelse af Krim, bekræfte den manglende anerkendelse af annekteringen heraf og opnå befrielse af Krim og dets fredelige tilbagevenden til ukrainsk kontrol; der henviser til, at platformen reagerer på Ruslands angrebskrig ved at øge det internationale pres på Kreml, forhindre yderligere krænkelser af rettigheder og beskytte ofrene for besættelsesregimet;

BC. der henviser til, at Rusland fortsætter sin ulovlige pasudstedelse til ukrainske statsborgere i de midlertidigt besatte områder i de ukrainske oblaster Donetsk og Luhansk;

BD. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 26. februar 2022 udarbejdede en tekst, der fordømte Ruslands invasion af Ukraine, som Rusland nedlagde veto mod, og hvor Kina og De Forenede Arabiske Emirater hverken stemte for eller imod;

BE. der henviser til, at FN's Generalforsamling den 2. marts 2022 vedtog en ikke-bindende resolution, der kræver en øjeblikkelig indstilling af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at resolutionen ved afstemningen blev vedtaget med et overvældende flertal på 140 lande for, 5 stemmer imod og 38 hverken for eller imod;

BF. der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols anklager Karim Khan den 16. marts 2022 efter et besøg i Ukraine erklærede, at "hvis angreb forsætligt rettes mod civilbefolkningen, så er det en forbrydelse, som mit kontor kan efterforske og retsforfølge";

BG. der henviser til, at FN's Generalforsamling den 7. april 2022 stemte for at suspendere Rusland fra FN's Menneskerettighedsråd;

BH. der henviser til, at NATO som reaktion på Ruslands uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine i februar 2022 udrullede tusindvis af yderligere defensive land-, luft- og søstyrker i den østlige del af alliancen; der henviser til, at alliancen har aktiveret NATO's reaktionsstyrke;

BI. der henviser til, at NATO bidrager til at koordinere Ukraines anmodninger om bistand og støtter sine egne allierede i leveringen af humanitær og ikke-dødbringende bistand;

BJ. der henviser til, at NATO på ny har bekræftet sin åben dør-politik; der henviser til, at NATO-allierede sætter styrker på standby og sender yderligere skibe og kampfly til NATO-deployeringer i Østeuropa, hvilket styrker de allieredes afskrækkelses- og forsvarsposition;

BK. der henviser til, at en række russiske ubemandede luftfartøjer er fløjet ind i flere NATO-medlemmers luftrum for derefter at styrte ned på deres område, hvilket er en klar krænkelse af NATO-medlemslandenes luftrum;

BL. der henviser til, at Ukraines præsident Zelenskyj den 8. marts 2022 meddelte, at han ikke længere ville stræbe efter medlemsskab af NATO, og at Ukraine er villig til at gå på kompromis for så vidt angår status for de russisk kontrollerede udbryderregioner Luhansk og Donetsk i Ukraine;

BM. der henviser til, at EU bør reagere på Kremls trusler, ikke blot ved hjælp af hårde sikkerhedsforanstaltninger såsom levering af våben til Ukraine for at hjælpe landet med at forsvare sig, men også ved at gøre brug af europæiske instrumenters bløde magt såsom tildeling af status som kandidatland;

BN. der henviser til, at FSFP skal baseres på endnu tættere koordinering og samarbejde med NATO's forsvars- og afskrækkelsesposition og åben dør-politikken med fuld respekt for EU-medlemsstaternes sikkerhedsordninger samt på behovet for tæt koordinering mellem EU og NATO for at sikre sammenhæng mellem EU's strategiske kompas og NATO's næste strategiske koncept; der henviser til, at nogle af Østpartnerskabslandene har forhåbninger om at blive medlem af NATO;

BO. der henviser til, at USA mellem 2014 og indtil krigens begyndelse har ydet over 2,9 mia. USD i sikkerhedsbistand til Ukraine med en årlig tildeling på 393 mio. USD i 2021, hvilket gør Ukraine til den største modtager af udenlandsk militær finansiering i Europa, og at USA hvert år uddanner fire brigader i de ukrainske væbnede styrker; der henviser til, at USA har leveret dødbringende materiel til Ukraine og senest har bebudet en bistandspakke på 800 mio. USD, herunder tunge våben, artilleri, droner og ammunition, hvilket bringer den samlede amerikanske sikkerhedsbistand til Ukraine op på over 4 mia. USD, som er steget siden krigens begyndelse;

BP. der henviser til, at Det Forenede Kongeriges parlament og det ukrainske Verkhovna Rada den 27. januar 2022 underskrev en militær indkøbsaftale med henblik på at forsyne Ukraine med investeringsprojekter i 2022-2023; der henviser til, at den militære aftale har en samlet værdi på 1,7 mia. GBP og har til formål at udvide den ukrainske flådekapacitet;

BQ. der henviser til, at Det Forenede Kongeriges nødhjælp til Ukraine siden den 9. februar 2022 nu er nået op på 400 mio. GBP, og der henviser til, at Det Forenede Kongerige har sat tusind tropper på standby med henblik på udsendelse til Østeuropa for at skabe sikkerhed for ukrainske flygtninge;

BR. der henviser til, at Det Forenede Kongerige har tilvejebragt kapacitetsopbygning og uddannelse i anvendelse af ikkedødelige våben til over 20 000 soldater i de ukrainske væbnede styrker og har leveret forsvarssystemer; der henviser til, at Det Forenede Kongerige desuden har forsynet Ukraine med dødbringende materiel;

BS. der henviser til, at Canada har lanceret Operation UNIFIER, det militære uddannelses- og samarbejdsprogram, og et projekt for bistand til politiuddannelse, der til sammen har uddannet mere end 30 000 medlemmer af Ukraines sikkerhedsstyrker og polititjenester, at det har leveret taktisk udstyr og våben; der henviser til, at Canada mellem januar og april 2022 forpligtede sig til over 118 mio. CAD i militært udstyr til at støtte Ukraine og tildelte 500 mio. CAD i yderligere militær bistand til Ukraine for regnskabsåret 2022-2023;

BT. der henviser til, at Norge har doneret panserværnsvåben og luftforsvarssystemer sammen med en omfattende pakke af ikkedødbringende militær bistand såsom skudsikre veste, hjelme, feltrationer og andre vigtige forsyninger, samtidig med at det også har tildelt Ukraine over 40 mio. EUR i støtte;

BU. der henviser til, at Japan har ydet ikkedødbringende militær bistand, herunder skudsikre veste, hjelme, strømgeneratorer og fødevarer, ud over et lån på 100 mio. USD til Ukraine;

BV.  der henviser til, at Det Rådgivende Udvalg for Forsvarsreform, der består af højtstående eksperter fra USA, Det Forenede Kongerige, Canada, Polen, Tyskland og Litauen, er det højeste internationale rådgivende organ i Ukraine;

BW. der henviser til, at Kinas stadig mere aktive rolle i konkurrencen i regionen om politisk, social og økonomisk indflydelse er stigende i Østpartnerskabslandene, hvor kinesiske investeringer, herunder gennem "ét bælte, én vej"-initiativet, kombinerer billige lån, der øger den offentlige gældskvote, hvor det forventede resultat er misligholdelse i Østpartnerskabslandene, hvilket fører til aggressiv gældsinddrivelse, ofte i form af overtagelse af ejerskab af strategisk infrastruktur og politiktilpasning;

BX. der henviser til, at tredjelandes, navnlig Irans, indflydelse i Østpartnerskabslandene i vid udstrækning er koncentreret i Sydkaukasus, hvor Irans mangeårige kulturelle, religiøse, politiske og økonomiske indflydelse fortsætter med at vokse, hvilket risikerer at undergrave sikkerheden og stabiliteten i visse lande i Det Østlige Partnerskab på grund af mordforsøg, der har forbindelse til den iranske Islamiske Revolutionsgardes aktører i Georgien og Aserbajdsjan, hvilket skaber yderligere bekymring for EU's bestræbelser på at fremme sikkerhed, stabilitet og godt naboskab blandt landene i Det Østlige Partnerskab;

BY. der henviser til, at den 44-dage lange konflikt, der blev fremprovokeret af Aserbajdsjan, grundlæggende ændrede den politiske, strategiske og operationelle status quo i Sydkaukasus, der resulterede i tusindvis af tilskadekomne, titusinder af fordrevne personer og førte til Ruslands deployering af omtrent 2 000 såkaldte fredsbevarende tropper i Lachin-korridoren og i og omkring Nagorno-Karabakh som led i våbenhvileaftalen af 10. november 2020; der henviser til, at der fortsat finder lejlighedsvise sammenstød sted mellem Aserbajdsjan og Armenien, og at konflikten i Nagorno-Karabakh ikke er blevet løst; der henviser til, at Rusland ikke alene vil være i stand til at løse en konflikt, der er opstået i det post-sovjetiske område; der henviser til, at EU's mangel på strategisk fremsynethed og diplomatiske initiativer har gjort det muligt for Rusland, Tyrkiet, Iran og andre aktører at styrke deres indflydelse i Sydkaukasus;

BZ. der henviser til, at hovedrørledningen til levering af gas til Nagorno-Karabakh er blevet beskadiget og efterlod den 8. marts 2022 det omstridte område uden adgang til energiforsyning som følge af de konstante militære sammenstød mellem armenske og aserbajdsjanske styrker i Nagorno-Karabakh;

CA. der henviser til, at CSTO-styrker (anført af det russiske militær og omfattende tropper fra Belarus og Armenien) i begyndelsen af januar 2022 greb ind i Kasakhstan efter anmodning fra landets regering for at hjælpe det med at slå civile uroligheder ned for at sikre det aktuelle regeringsstyres fortsættelse og anvende organisationen til støtte for sine interesser;

CB. der henviser til, at Den Russiske Føderation fortsætter med yderligere at styrke sin ulovlige militære tilstedeværelse i Georgiens besatte områder Abkhasien og Sydossetien, at intensivere sin militære opbygning og militærøvelser, foretage ulovlige pasudstedelser og øge sine "grænsedragningsaktiviteter" ved at opsætte pigtrådshegn og andre barrierer langs den administrative grænselinje, hvilket i alvorlig grad destabiliserer sikkerhedssituationen på stedet og bringer befolkningens livsgrundlag i de konfliktramte områder i fare;

CC. der henviser til, at en FSFP-missions succes afhænger af robustheden af dens mandat og af graden af politisk vilje og samhørighed blandt af medlemsstaterne og partnerlande samt af medlemsstaternes vilje til at investere deres ekspertise, aktiver, personel og ressourcer;

CD. der henviser til, at EU's civile planlægnings- og gennemførelseskapacitet (CPCC) vil skulle overveje, hvordan en deployeret EU-ledet mission og EU-civilt personel kan beskyttes mod sådanne stigende trusler;

CE. der henviser til, at hvis FSFP-missionerne skal opfylde deres mål, bør deres mandat omfatte rådgivnings- og uddannelsesopgaver med henblik på at håndtere de nye og disruptive teknologier, der hurtigt er i gang med at invadere i det fastfrosne konfliktmiljø; der henviser til, at FSFP-missioner i de associerede Østpartnerskabslande skal forblive på plads, så længe modtagerlandene og medlemsstaterne anser dem for nødvendige for at sikre opfyldelsen af missionens mål;

CF. der henviser til, at Rådet i øjeblikket drøfter mulighederne for at øge FSFP's tilstedeværelse i Ukraine;

CG. der henviser til, at EU's rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM) er en civil mission, der blev iværksat i 2014 på den ukrainske regerings anmodning, således at EU kan støtte reformen af de retshåndhævende og retsstatslige institutioner og dermed genoprette de ukrainske borgeres tillid efter de voldelige begivenheder i forbindelse med revolutionen i Ukraine;

CH. der henviser til, at EUAM har fastlagt fem prioriterede områder, herunder national og statslig sikkerhed, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, strafferet, sikkerhed i lokalsamfundet og politiforvaltning samt digital omstilling og innovation, til støtte for reformen af den civile sikkerhedssektor i Ukraine med et årligt budget på 29,5 mio. EUR og et bemyndiget personale på 371, herunder ukrainske statsborgere og personale fra andre lande uden for EU, med et mandat, der skal fornyes i 2024;

CI. der henviser til, at EUAM dækker tre indsatsområder: ydelse af strategisk rådgivning med henblik på udarbejdelse af strategiske dokumenter og lovgivning, støtte til gennemførelsen af reformer med praktisk rådgivning, uddannelse og udstyr og fremme af samarbejde og koordinering for at sikre sammenhæng og reformbestræbelser mellem Ukraine og internationale aktører;

CJ. der henviser til, at EUAM udfører sine aktiviteter i partnerskab med Ukraines nationale sikkerhedsråd og dets udenlandske efterretningstjeneste; der henviser til, at EUAM samarbejder med Ukraines retssystem via dets anklagere for at sikre anklagemyndighedens uafhængighed og effektivitet; der henviser til, at EUAM oplærer og udstyrer ukrainske politistyrker via sine regionale feltkontorer og samarbejde med naboprovinser; der henviser til, at EUAM koncentrerer sine politiuddannelsesinitiativer på at yde strategisk rådgivning og en "dialog om sikkerhed i samfundet" og uddanne det lokale politi på centrale områder;

CK. der henviser til, at EUAM samarbejder med Europols trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA) om at bistå de ukrainske myndigheder med kapacitetsopbyggende foranstaltninger og integreret grænseforvaltning;

CL. der henviser til, at EUAM's arbejde med at bistå med reformen af Ukraines sikkerhedstjeneste (SSU) fortsat er en prioritet, og at den skal koncentrere sin støtte til gennemførelsen af reformen for at sikre, at SSU udfaser sine undersøgelsesbeføjelser forud for en retssag, demilitariserer tjenesten, har en klar kompetencefordeling med andre sikkerhedsagenturer, underlægges effektivt tilsyn, og at den reducerer sin størrelse; der henviser til, at lov nr. 3196, hvis det gennemføres korrekt, fastsætter, at SSU koncentrerer sin indsats om kontraefterretning, bekæmpelse af trusler mod statens sikkerhed, terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, beskyttelse af nationalstaten og den territoriale integritet samt beskyttelse af statshemmeligheder; der henviser til, at de nødvendige reformer for at sikre demokratisk udvikling kræver, at SSU underkastes: en klar adskillelse af funktioner, fjernelse fra efterforskning af økonomisk kriminalitet og korruption (undtagen i ekstraordinære tilfælde, hvor statsadvokaten har givet tilladelse hertil), politisk uafhængighed, demilitarisering og yderligere optimering, større gennemsigtighed og ansvarlighed og øget fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur

CM. der henviser til, at EUAM's bistand til oprettelsen af kontoret for økonomisk sikkerhed (BES), der er rettet mod økonomisk kriminalitet i hele Ukraine, udgør en central reformindsats; der henviser til, at den gennemsigtige udvælgelse af BES-personale og opløsningen af det statslige skattevæsen er afgørende for den gradvise reduktion af oligarkernes indflydelse på Ukraines økonomi; der henviser til, at BES vil arve undersøgelsesbeføjelser forud for en retssag fra SSU inden for området økonomisk sikkerhed og skal støtte Ukraines bestræbelser på at modstå pres fra retshåndhævende institutioner;

CN. der henviser til, at EUAM i 2020 oprettede sit fjerde feltkontor i Mariupol for at støtte gennemførelsen af centralt ledede reformer på regionalt og lokalt plan såsom uddannelse og rådgivning af lokale retshåndhævende myndigheder, hvilket afspejler EUAM's voksende rolle med hensyn til at styrke Ukraines modstandsdygtighed i hele landet og Ukraines ønske om at tilpasse sig FSFP-målene; der henviser til, at feltkontoret i Mariupol blev evakueret og derefter ødelagt som følge af Ruslands militære angreb;

CO. der henviser til, at alt internationalt personale som følge af Ruslands invasion af Ukraine blev tvunget til at lade sig evakuere fra landet; der henviser til, at missionen fortsat er i kontakt med de ukrainske modparter og forbliver på standby, indtil der foreligger yderligere instrukser fra EU's hovedkvarter;

CP. der henviser til, at alt personel fra medlemsstaterne i FSFP EUAM Ukraine som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine er blevet evakueret;

CQ. der henviser til, at EU’s grænsebistandsmission i Republikken Moldova og Ukraine (EUBAM) er en civil mission, der blev iværksat i 2005; der henviser til, at den har et mandat uden udøvende beføjelser til at styrke grænsevagternes, toldmyndighedernes og de retshåndhævende myndigheders kapacitet i Ukraine og Moldova med et årligt budget på 12 mio. EUR og et personale på over 200 medarbejdere og med et mandat, der skal fornyes i november 2023;

CR. der henviser til, at EUBAM bistår Republikken Moldova og Ukraine med at opfylde forpligtelserne i det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA) som led i deres associeringsaftaler med EU og har til formål at styrke Moldovas og Ukraines grænse- og toldkapacitet; der henviser til at have følgende opgaver: bekæmpelse af toldsvig, narkotikasmugling, irregulær migration og menneskehandel, støtte til fremme af samhandelen og integreret grænseforvaltning og medvirke til en fredelig løsning på konflikten i Transdnestrien gennem "5+2"-processen;

CS. der henviser til, at tobakssmugling, herunder forfalskede varer, har forårsaget et anslået tab på 10 mia. EUR om året på statsbudgettet i Republikken Moldova, Ukraine og medlemsstaterne; der henviser til, at EUBAM fra 2020-2021 forhindrede flere smugleroperationer og beslaglagde enorme mængder ammunition, tobak, alkohol, ethanol og heroin;

CT. der henviser til, at EUBAM bistår grænsetjenesterne i Republikken Moldova og Ukraine med at udvikle generelle fælles indikatorer, der anvendes til at identificere ofre for menneskehandel;

CU. der henviser til, at EUBAM's taskforce vedrørende narkotika søger at engagere missionens partnertjenester med andre narkotikahåndhævende myndigheder i regionen; der henviser til, at EUBAM samarbejder med flere internationale organisationer, herunder Europol, Frontex og OSCE via dets våbenarbejdsgruppe, ORION II fælles operationer og EU 4-initiativer vedrørende grænsesikkerhed;

CV. der henviser til, at EUBAM konsekvent har været fortaler for genåbning af de internationale transportkorridorer, der krydser Transdnestrien og udvikler og fungerer som fortaler for tekniske tillidsskabende foranstaltninger mellem Chisinau og Tiraspol inden for transport, told, dyre- og plantesundhed samt retshåndhævelse;

CW. der henviser til, at EUBAM bidrager til en fredelig løsning på konflikten i Transdnestrien gennem tillidsskabende foranstaltninger og overvågning ved det transdnestriske del af grænsen mellem Moldova og Ukraine;

CX. der henviser til, at Den Russiske Føderation opretholder en såkaldt fredsbevarende mission i Transdnestrien på ca. 500 soldater og den operative gruppe af russiske tropper (OGRT) på ca. 1 500 soldater, udøver kontrol over de separatistiske væbnede grupper i Transdnestrien og er vært for over 100 fælles militærøvelser om året med Transdnestrien; der henviser til, at det er bekymret over separatister fra Tiraspols forsøg på at opnå anerkendelse af Transdnestriens uafhængighed den 4. marts 2022;

CY. der henviser til, at sikkerheden i forbindelse med FSFP EUBAM Moldova er alvorligt truet som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og kan føre til dens eventuelle evakuering fra landet;

CZ. der henviser til, at Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM) er en civil mission, der blev iværksat i 2008 efter den EU-formidlede sekspunktsaftale, som afsluttede krigen mellem Georgien og Rusland; der henviser til, at EUMM i sine 13 år har været udtryk for EU's stærke politiske engagement i regionen ved at bidrage til tillidsskabelse og normalisering og ved at skabe stabilitet på stedet blandt de parter, der er involveret i konflikten og i regionen som helhed;

DA. der henviser til, at EUMM i øjeblikket omfatter 325 deltagere, herunder mere end 200 civile observatører med et budget på 44,8 mio. EUR og et mandat, der skal fornyes i december 2022;

DB. der henviser til, at det oprindelige mandat fra 2008 forbliver uændret for så vidt angår overvågningen af gennemførelsen af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 mellem Georgien og Rusland, og hvori der opfordres til: ingen anvendelse af vold, indstilling af fjendtlighederne, adgang til humanitær bistand, de georgiske væbnede styrkers tilbagevenden til deres sædvanlige områder, tilbagetrækning af russiske væbnede styrker til positioner fra før fjendtlighederne og indledning af internationale drøftelser om sikkerheden og stabiliteten i Sydossetien og Abkhasien;

DC. der henviser til, at Rusland ikke overholder den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 mellem Georgien og Rusland, idet landet ulovligt opretholder en tilstedeværelse af sine væbnede styrker, agenter fra den føderale sikkerhedstjeneste (FSB) og Den Russiske Føderations grænsevagter i udbryderregionerne Abkhasien og Sydossetien; der henviser til, at den ikke tillader etablering af internationale sikkerhedsmekanismer på stedet, hvilket heller ikke forhindrer EUMM i at komme ind i de områder, der er besat af Rusland, hvilket er en alvorlig hindring for opfyldelsen af missionens mål; der henviser til, at EUMM's mandat gælder i hele Georgien; der henviser til, at EUMM står over for russisk grænsedragning, hvilket indebærer, at de administrative grænselinjer flyttes ind i georgisk territorium, og at den territoriale besættelse af Georgien udvides yderligere;

DD. der henviser til, at åbenlyse overtrædelser af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 og Den Russiske Føderations våbenhvile fortsætter og ofte bliver mødt med begrænsede reaktioner eller opfordringer til handling fra medlemsstaternes side – eller slet ingen reaktion – hvilket risikerer at tilskynde Den Russiske Føderation til at iværksætte flere sådanne handlinger; der henviser til, at der har været ulovlige anholdelser på tværs af de administrative grænselinjer og ulovlig "grænsedragning";

DE. der henviser til, at EUMM ikke er en typisk civil mission på grund af dens mandat og fokus på overvågningsaktiviteter, opbygning af civile kompetencer og det forhold, at den leder tillidsskabende aktiviteter via små tilskud og målrettede projekter mellem de to parter; der henviser til, at mandatet giver det mulighed for at fokusere på hybride trusler, menneskerettigheder, mindretal og de miljømæssige aspekter af sikkerhed; der henviser til, at EUMM har oprettet et rådgivende udvalg om hybrid krigsførelse og har regelmæssige kontakter med NATO's forbindelseskontor og det team, der gennemfører den væsentlige NATO-Georgien-pakke;

DF. der henviser til, at EUMM fremmer møder om mekanismen til forebyggelse af og reaktion på hændelser i Ergneti og sikrer regelmæssigheden af disse møder, der behandler sikkerhedssituationen på stedet, og som omfatter Georgiens regering, løsrivelsesregionerne og Den Russiske Føderation; der henviser til, at en lignende mekanisme i Gali, Abkhasien, desværre er stillet i bero;

DG. der henviser til, at EUMM har et konstant behov for at udvide sit analytiske fokus og sin kapacitet til at håndtere de vedvarende hybride trusler og derfor kræver et tilstrækkeligt budget og tilstrækkelige ressourcer;

DH. der henviser til, at EUMM er et mål for desinformationsaktiviteter, navnlig fra medieforetagender og sociale mediekanaler, der er baseret i besatte regioner, og som støttes af Rusland, hvilket tvinger EUMM til at organisere sine interne ressourcer på en måde, der sikrer det nødvendige samarbejde, og finde alternative metoder til bekæmpelse af desinformation;

DI. der henviser til, at EUMM har varetaget en "Hotline", som er en tillidsskabende mekanisme, der tjener som en væsentlig døgnåben kommunikationskanal mellem Georgiens regering og de facto-myndighederne i Abkhasien og Sydossetien, herunder Den Russiske Føderations grænsevagter, der er indsat i begge områder, vedrørende akutte hændelser på landjorden; der henviser til, at denne hotline blev aktiveret 2 100 gange i 2021; der henviser til, at EUMM støtter forhandlingsformater og kommunikationskanaler ved at deltage i de internationale drøftelser i Genève (GID) og være medformand for møderne i mekanismen for forebyggelse af og reaktion på hændelser (IPRM) i Ergneti;

DJ. der henviser til, at FSB-vagter den 24. oktober 2019 for første gang i over 10 år overtrådte den administrative grænselinje, tilbageholdt EUMM's overvågningsvagter og tvang EUMM til at forhandle om deres løsladelse;

DK. der henviser til, at EUMM's rolle med hensyn til at imødekomme lokalbefolkningens menneskelige sikkerhed og humanitære behov i konfliktramte områder og fremme effektiv udveksling af oplysninger, f.eks. i forbindelse med lægepassager eller løsladelse af de personer og EUMM's observatører, der tilbageholdes ved de administrative grænselinjer (ABL'er), samt med hensyn til i fællesskab at fremme personlige drøftelser på IPRM-møder i Ergneti tilføjer en enorm værdi til den vigtige rolle, som EUMM spiller med hensyn til både at bidrage til sikkerhed, konfliktstyring og tillidsskabelse;

DL. der henviser til, at Georgien er en af de største bidragydere pr. indbygger til FSFP-missioner i Afrika;

DM. der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab fortsat er meget sårbare over for energiusikkerhed, navnlig Republikken Moldova og Ukraine, som gentagne gange har været udsat for energiafpresning fra Rusland;

DN. der henviser til, at EU's foranstaltninger til at afbøde energiusikkerheden gennem diversificering af energikilder vil styrke sikkerheden og stabiliteten i den østlige region;

DO. der henviser til, at Kommissionen allerede har truffet foranstaltninger til at mindske Europas afhængighed af en enkelt leverandør ved at diversificere sine gasleverandører; der henviser til, at Kommissionen som reaktion på virkningerne af de sanktioner, der blev indført over for Rusland, for at standse afhængigheden af import af energi fra Rusland udarbejdede en ny plan, der inden udgangen af 2022 skulle erstatte 100 mia. kubikmeter gasimport fra Rusland via højere import af flydende naturgas og rørledninger fra ikke-russiske leverandører og større mængder biometan og vedvarende brintproduktion og -import; der henviser til, at planen har til formål at reducere anvendelsen af fossile brændstoffer i boliger, bygninger, industrier og energisystemer og at øge energieffektiviteten, øge vedvarende energikilder og elektrificering og afhjælpe infrastrukturflaskehalse;

1. gentager EU's engagement og understreger sin utvetydige støtte til landene i Det Østlige Partnerskabs suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed inden for deres internationalt anerkendte grænser og til at støtte deres bestræbelser på fuldt ud at håndhæve disse principper; understreger betydningen af sammenhold og solidaritet mellem medlemsstaterne i denne henseende;

2. fordømmer på det kraftigste Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og dets dermed forbundne handlinger i de ikke-regeringskontrollerede områder i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine, på det ulovligt annekterede Krim og i Belarus; understreger, at den fortsatte russiske aggression og udvidelse af sine militære aktiviteter i Ukraine har en skadelig indvirkning på den europæiske og globale sikkerhed; gentager sin holdning til, at partnere og allierede bør øge deres militære støtte til Ukraine og deres levering af våben, hvilket er i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten, som tillader individuelt og kollektivt selvforsvar;

3. understreger, at vedvarende fred og menneskers sikkerhed i Østpartnerskabsregionen er afgørende for EU; fordømmer på det kraftigste Den Russiske Føderations angrebskrig og dens involvering i både militær og cyberkrigsførelse i Østpartnerskabsregionen; opfordrer til, at angrebskrigen mod Ukraine øjeblikkeligt bringes til ophør, og at alle russiske tropper trækkes fuldstændigt og øjeblikkeligt tilbage fra alle russisk besatte områder i landene i Det Østlige Partnerskab, og til, at de militære fjendtligheder mod Ukraine, som koster civile og soldater livet, og som får millioner af mennesker til at blive fordrevet, samtidig med at de hæmmer den socioøkonomiske udvikling, bringes til ophør; fordømmer på det kraftigste de russiske styrkers angreb på og besættelse af Ukraines nukleare anlæg og mener, at Ruslands forsøg på at styrke sin ondsindede indflydelse i Østpartnerskabsregionen gennem magt og tvang må mislykkes; understreger betydningen af sammenhold, solidaritet og kohærens mellem medlemsstaterne i denne henseende; opfordrer til samarbejde med ligesindede demokratiske allierede og internationale aktører for at afbøde og modvirke de negative virkninger af tredjelandsmagter i Østpartnerskabsregionen;

4. glæder sig over konklusionerne fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2021 og det videre samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab; foreslår under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige udfordringer, som landene i Det Østlige Partnerskab står over for, navnlig Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine, langvarige konflikter, åbenlyse militære aktioner, hybride trusler og indblanding i demokratiske processer, at øge samarbejdet med landene i Det Østlige Partnerskab på sikkerheds- og forsvarsområdet og øge investeringerne og bistanden inden for sikkerhed, militær, efterretnings- og cybersamarbejde med de associerede lande i Det Østlige Partnerskab;

5. støtter en tættere koordinering og et tættere samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet med visse lande i Det Østlige Partnerskab; med henblik på at fremme de strategiske mål om menneskers sikkerhed og vedvarende fred i og uden for Østpartnerskabsregionen og med henblik herpå tilskynde til anvendelse af en integreret tilgang ved at udnytte FSFP's fulde potentiale i forbindelse med relevante politiske værktøjer; støtter kraftigt de igangværende FSFP-missioner i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab; insisterer kraftigt på at styrke sikkerhedsdimensionen i EU's politik for Det Østlige Partnerskab om at udvikle strategiske sikkerhedspartnerskaber med visse lande i Det Østlige Partnerskab, på at styrke den udenrigs- og sikkerhedspolitiske dialog og samarbejde og på at udvikle en mere aktiv rolle for EU i nedtrapningen af de igangværende spændinger, forebyggelse af fremtidige konflikter, mægling og tillidsskabende foranstaltninger samt i konfliktløsning til imødegåelse af hybride trusler, desinformation og propaganda, at bistå og samarbejde om civilt forsvar og støtte en omfattende gennemgang af sikkerhedssektoren i landene i Det Østlige Partnerskab, som identificerer forsvars- og sikkerhedsområder, der skal forbedres, og som gør det muligt for EU og medlemsstaterne at koordinere deres støtte; mener, at der er behov for yderligere fremme af tilpasningen og den gradvise konvergens mellem EU's og Det Østlige Partnerskabs udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med partnernes forpligtelser med EU; opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at tilpasse sig EU's sanktionspolitik over for Rusland for dets krig mod Ukraine;

6. understreger, at en fredelig løsning på igangværende eller uløste konflikter i regionen baseret på folkeretten og gode naboskabsforbindelser er afgørende for at opbygge og styrke modstandsdygtige og holdbare demokratier i Det Østlige Partnerskab; minder om, at fred og sikkerhed kræver stærke og offentligt ansvarlige institutioner, god regeringsførelse og respekt for retsstatsprincippet; opfordrer kraftigt partnerne i Det Østlige Partnerskab til at engagere sig yderligere i de relevante reformer, da kun intern modstandsdygtighed baseret på stærke og demokratiske institutioner vil gøre det muligt at opnå den nødvendige modstandsdygtighed over for eksterne trusler;

7. understreger behovet for, at EU fortsat fremmer et miljø, der er befordrende for konfliktløsning, og støtter aktiviteter, der fremmer tillid og mellemfolkelige kontakter på tværs af konfliktramte samfund, prioriterer indsatsen og øger finansieringen til forebyggende fredsopbygning, herunder forebyggende diplomati, samt mekanismer til tidlig varsling og handling;

8. opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til konstant at arbejde for at fortsætte samarbejdet med nabolandene, da dette vil sikre en uddybning af det allerede frugtbare samarbejde og undgå unødvendige gnidninger, der kan opstå som følge af uløste bilaterale spørgsmål;

9. opfordrer til et stærkere fokus på forsoning og genopbygning af forbindelserne mellem lokalsamfund i lyset af de opdelinger, der er til stede i Østpartnerskabsregionen; tilskynder i denne forbindelse til et aktivt engagement med civilsamfundets aktører samt med religiøse samfund på områder såsom lokal konfliktanalyse, mægling, forsoning og styrkelse af social samhørighed;

10. opfordrer til tættere koordinering med OSCE med henblik på at tackle sikkerhedsudfordringerne i Østpartnerskabsregionen, navnlig på områderne menneskehandel, våbenkontrol, instrumentaliseret migration, tillidsskabelse og fremme af dialogen mellem alle parter i krisen;

11. er fortsat bekymret over det russiske regimes vedvarende krænkelser af territorialfarvandene og luftrummet i landene i Østersøen, Sortehavsregionen og Det Asovske Hav; opfordrer medlemsstaterne i Sortehavsområdet til på baggrund af den igangværende angrebskrig mod Ukraine at intensivere det militære samarbejde med partnerne i den østlige del af Sortehavet (Ukraine, Georgien og Republikken Moldova), både bilateralt og inden for NATO; understreger betydningen af EU's og NATO's engagement med landene i Det Østlige Partnerskab i Sortehavsregionen med henblik på at sikre en sikker og stabil Sortehavsregion;

12. opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og opfordrer også medlemsstaterne til at bidrage til samarbejdet inden for den internationale Krimplatform for at imødegå de hybride trusler mod sikkerheden i Sortehavsregionen i bredere forstand, som udgøres af eller er forbundet med Ruslands ulovlige besættelse og annektering af Krim og militariseringen af Sortehavet og Det Asovske Hav;

13. mener, at Three Seas-initiativet (3SI) kan tjene som et af de formater, der anvendes til investeringer, der fremmer gensidig sikkerhed og stabilitet i kritisk infrastruktur, og mener, at det bør være åbent for inddragelse af landene i Det Østlige Partnerskab inden for rammerne af de eksisterende EU-politikker og -programmer, navnlig Det Østlige Partnerskab; understreger, at 3SI bør arbejde tæt sammen med EU for at undgå dobbeltarbejde og ‑initiativer og modstridende tilgange; støtter idéen om, at EU bør påtage sig ledelsen af 3SI;

14. opfordrer EU-institutionerne til at fremlægge en mere ambitiøs integrationsdagsorden for Ukraine, som kan omfatte praktiske skridt hen imod den første mellemliggende fase af Ukraines gradvise integration i EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til på grundlag af sine kvalifikationer at foretage en grundig vurdering af Georgiens, Ukraines og Republikken Moldovas ansøgninger om kandidatstatus;

15. erklærer, at det er nødvendigt, at medlemmerne af Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg og dets Underudvalg om Menneskerettigheder løbende overvåger situationen;

Udnyttelse af FSFP's fulde potentiale i Det Østlige Partnerskab

16. glæder sig over, at det vedtagne strategiske kompas sætter tilstrækkeligt fokus på landene i Det Østlige Partnerskab, herunder støtte til Ukraine over for russisk aggression og yderligere modstandsdygtighed over for russiske provokationer og trusler; understreger behovet for at sikre, at det er tæt koordineret og sammenhængende med NATO's kommende strategiske koncept i 2022, navnlig inden for bekæmpelse af russisk aggression, cyberforsvar og bekæmpelse af hybrid krigsførelse, desinformation og udenlandsk manipulation og indblanding, eftersom det europæiske sikkerhedsmiljø og den europæiske modstandsdygtighed ikke kan opnås uden den langsigtede sikkerhed og modstandsdygtighed hos alle EU's nabolande; bemærker, at EU's tilgang skal være holistisk, herunder støtte demokratiske og økonomiske reformer, styrke den institutionelle og samfundsmæssige modstandsdygtighed og styrke sikkerheds- og forsvarskapaciteten;

17. opfordrer de medlemsstater, der både er medlemmer af EU og NATO, og som fører an i forskellige NATO-kapacitetsopbygningsinitiativer med landene i Det Østlige Partnerskab, til at sikre, at uddannelsesindsatsen og overførslen af bedste praksis koordineres med Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (EU's MPCC og CPCC); opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at FSFP-missioner i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab omfatter tæt koordination med NATO's strategi og handlinger;

18. opfordrer PESCO-deltagende medlemsstater til at skræddersy PESCO-projekter til behovene i EU's FSFP-missioner og ‑operationer, f.eks. ved at udvikle stærkt krypterede sikre civile kommunikationssystemer, og til i overensstemmelse med de generelle betingelser for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter at overveje at indbyde de lande i Det Østlige Partnerskab, der opfylder disse generelle betingelser, til at deltage; bemærker, at inddragelsen af strategiske partnere såsom de associerede lande i Det Østlige Partnerskab i individuelle PESCO-projekter kan være i EU's strategiske interesse og vil være til gensidig fordel, da landene i Det Østlige Partnerskab vil opnå unik kapacitet og teknisk ekspertise, navnlig i forbindelse med håndtering af hybride trusler og cybersikkerhed; glæder sig i denne forbindelse over udsendelsen af det PESCO-finansierede cyberberedskabshold til Ukraine;

19. opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvide støttemekanismerne for yderligere deltagelse af landene i Det Østlige Partnerskab i civile og militære FSFP-missioner og -operationer, når det er nødvendigt, herunder via studie- og/eller feltrejser, workshops, FSFP-uddannelse og ‑kurser osv., som kan bidrage til at øge partnernes interoperabilitet, udvikle fælles procedurer og fælles aktioner; opfordrer dem endvidere til at samarbejde med de fleste partnere i Det Østlige Partnerskab om cybersikkerhed, herunder gensidig udveksling af efterretninger, og bistand inden for kritisk infrastruktur;

20. mener, at visse partnere i Det Østlige Partnerskab skal høres i de tidlige faser af FSFP-missioner og/eller -operationsplanlægning, navnlig de missioner og/eller operationer, som partnerne i Det Østlige Partnerskab er vært for eller vil være vært for;

21. understreger betydningen af Europa-Parlamentets aktive inddragelse og styrkede rådgivende rolle i beslutningsprocessen med hensyn til FSFP som gennemført i regionen i landene i Det Østlige Partnerskab;

22. glæder sig over aftalen i Rådet den 13. april 2022 om en tredje tranche af den militære støtte under den europæiske fredsfacilitet på i alt 1,5 mia. EUR til levering af dødbringende militært materiel og brændsel og beskyttelsesudstyr, og opfordrer til, at de leveres omgående; understreger betydningen af, at EU i betragtning af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og det stadig vanskeligere sikkerhedsmiljø, der påvirker stabiliteten og regeringsførelsen hos vores østlige partnere, styrker vores sikkerheds- og forsvarssamarbejde; glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning af 2. december 2021 om at anvende den europæiske fredsfacilitet til at yde Ukraine med en pakke på 31 mio. EUR, Georgien med en pakke på 12,75 mio. EUR og Republikken Moldova med en pakke på 7 mio. EUR til at hjælpe med at styrke landenes modstandsdygtighed og forsvarskapacitet, navnlig deres cybersikkerheds- og ingeniørkapacitet og medicinske, mobile og logistiske kapacitet og kampen mod desinformation; tilskynder til yderligere anvendelse af den europæiske fredsfacilitet til at øge kapaciteten hos de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, navnlig dem, der står over for et væbnet angreb, og dem, der er vært for FSFP-missioner, til yderligere at imødekomme deres sikkerhedsbehov på centrale områder såsom det udstyr, der er nødvendigt for at udveksle efterretninger via sikre kommunikationslinjer, og de tekniske værktøjer, der er nødvendige for at imødegå væbnede angreb og hybride trusler; understreger behovet for, at EU forbedrer den materielle og finansielle støtte til landene i Det Østlige Partnerskab og også fokuserer på kapacitetsopbygning med henblik på at forbedre hvert enkelt land i Det Østlige Partnerskabs modstandsdygtighed, navnlig med hensyn til bekæmpelse af desinformationskampagner, samt i det nationale forsvar; understreger, at EU er nødt til at udvikle en integreret tilgang for at kunne bistå landene i Det Østlige Partnerskab med at imødegå det indbyrdes forbundne trusselsbillede;

23. understreger betydningen af EU's og medlemsstaternes solidaritet med Ukraine og den stadig mere usikre sikkerhedssituation i en række lande i Det Østlige Partnerskab; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at enhver levering af udstyrsstøtte via EPF til landene i Det Østlige Partnerskab nøje er i overensstemmelse med den relevante folkeret vedrørende levering af udstyr til væbnede styrker, er i overensstemmelse med behovene i EU's støttemål for det pågældende land i Det Østlige Partnerskab og gennemføres – hvor det er relevant – i samordning med NATO's respektive kapacitetsopbygningsinitiativer for partnerlande og strategisk planlægning med henblik på at undgå unødvendigt dobbeltarbejde og øge effektiviteten; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle militære bistandsinstrumenter, der gør det muligt for visse lande i Det Østlige Partnerskab at købe udstyr fra EU-producenter; opfordrer medlemsstaterne til at lette de administrative procedurer for ikke at blokere afgørelser, der allerede er truffet vedrørende levering af udstyr til landene i Det Østlige Partnerskab;

24. opfordrer medlemsstaterne til at øge budgettet for den europæiske fredsfacilitet for at sætte EU i stand til at styrke modstandsdygtigheden og forsvarskapaciteten i landene i Det Østlige Partnerskab, f.eks. til imødegåelse af hybride trusler;

25. opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke Ukraines militære modstandsdygtighed gennem levering af våben, herunder våben mod skibe, luftværns- og panserværnsvåben; glæder sig over alle de medlemsstaters beslutning, der har forsynet Ukraine med dødbringende udstyr med henblik på at styrke Ukraines kapacitet til at forsvare sin suverænitet og territoriale integritet;

26. glæder sig over oprettelsen af en "clearing house-celle" fra EU's Militærstab; anerkender, at Polen er blevet et logistisk knudepunkt med ansvar for at sikre, at alle materielle og finansielle forsyninger når ud til de ukrainske væbnede styrker; opfordrer medlemsstaterne til at handle hurtigt med hensyn til at øge og omfordele personale og forsyninger i de østlige EU-medlemsstater, navnlig sikkert kommunikationsudstyr, medicinsk udstyr og sofistikerede våben;

27. opfordrer Kommissionen til som led i en innovativ finansiel reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine at vurdere, hvornår en revision af den flerårige finansielle ramme vil være hensigtsmæssig, og til at revidere – blandt andre politikker – øgede forsvarsudgifter, afhændelse af russiske kulbrinter, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af krigen for EU's borgere og gældslettelse ud over den fortsatte levering af militær bistand til landene i Det Østlige Partnerskab gennem den europæiske fredsfacilitet;

28. glæder sig over Kommissionens godkendelse af et nyt program for makrofinansiel nødhjælp til Ukraine til en værdi af op til 1,2 mia. EUR, som vil bidrage til at styrke Ukraines makroøkonomiske stabilitet og generelle modstandsdygtighed i en situation, der er opstået som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og krigens indvirkning på den økonomiske situation; bemærker, at EU og de europæiske finansielle institutioner siden 2014 har afsat mere end 17 mia. EUR i bistand og lån til landet;

29. opfordrer Kommissionen til at styrke overvågningen af sanktionsordninger for at sikre overholdelse af eksisterende sanktionsordninger;

Styrkelse af samarbejdet med institutioner og værktøjer

30. opfordrer både EU's og NATO's allierede til at udnytte alle mulige midler til at støtte styrkelsen af militærsikkerhedssamarbejdet med landene i Det Østlige Partnerskab, da sikkerheden og stabiliteten i regionen ikke kan sikres uden dette; glæder sig over NATO's Open Door-politik, der opretholder tætte politiske og operationelle forbindelser med de berørte ansøgerlande, nemlig Ukraine og Georgien;

31. understreger betydningen af intensive konsultationer og et styrket samarbejde mellem EU og NATO med hensyn til eskalerende situationer såsom den nuværende russiske angrebskrig mod Ukraine; understreger, at dette samarbejde bør respektere sikkerhedsordningerne i alle medlemsstater og være baseret på enhed og solidaritet mellem medlemsstaterne og på overholdelse af principperne vedrørende den eksisterende europæiske sikkerhedsarkitektur og folkeretten, herunder nabolandenes suverænitet og territoriale integritet; opfordrer det transatlantiske samfund til at udnytte og udvide de nuværende og fremtidige bestræbelser på at bekæmpe Ruslands direkte og indirekte angrebshandlinger og aktiviteter rettet mod Ukraine, Georgien og Republikken Moldova;

32. opfordrer EU til at styrke samarbejdet med NATO, også gennem den kommende fælles erklæring fra EU og NATO om samarbejde, for at støtte forsvars- og sikkerhedskapaciteten hos vores partnere i det østlige naboskab; glæder sig over det styrkede samarbejde mellem USA, EU og dets medlemsstater og de intense drøftelser, der finder sted i NATO om Europas sikkerhed;

33. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at koordinere evalueringsrapporter, trusselsvurderinger og politiske budskaber med medlemssatsernes ambassader og NATO's forbindelseskontorer i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab;

34. er bekymret over, at et medlem af NATO forsinker Ukraines adgang til NATO's støtte- og indkøbsagentur til trods for presserende behov og af årsager, der ikke har at gøre med den nuværende situation;

35. er bekymret over, at en NATO-medlemsstat blokerer for drøftelser mellem NATO og Ukraine på ministerplan, hvilket forhindrer dette partnerskab i at udvikle sig;

36. opfordrer NF/HR til at lægge særlig vægt på sikkerheden i Det Østlige Partnerskabsområde i den kommende sikkerheds- og forsvarsdialog mellem EU og USA, dialogen mellem EU og USA om Rusland og dialogen mellem EU og USA om Kina; bemærker, at sikkerhedsdialogen mellem EU og USA udgør en vigtig mulighed for at maksimere merværdien af de transatlantiske forbindelser inden for sikkerhed- og forsvar og bør afsætte rigelig tid og ressourcer til at forbedre sikkerhedsmiljøet i Østpartnerskabsregionen; bemærker, at et demokratisk, stabilt og proeuropæisk Østpartnerskab betragtes som en trussel af styret i Kreml og derfor er under politisk og militært pres, navnlig Ukraine; minder om, at den europæiske sikkerhedsorden ikke kan drøftes uden europæiske lande; understreger, at stabiliteten i Østpartnerskabsregionen er afgørende for sikkerheden på hele det europæiske kontinent;

37. opfordrer EU til at støtte uafhængige medier og journalister af høj kvalitet i landene i Det Østlige Partnerskab for at styrke pluralisme, mediefrihed og retsstatsprincippet, bekæmpe desinformation og øge de demokratiske samfunds generelle modstandsdygtighed i landene i Det Østlige Partnerskab;

38. er bekymret over den stigende manipulation af information, desinformation og hybride trusler, der navnlig stammer fra Rusland, men også fra andre aktører, og som berører flere områder og FSFP-missioner direkte og destabiliserer hele regioner;

39. beklager de russiske myndigheders bestræbelser på at opretholde fuld hemmeligholdelse over for deres egen befolkning om den igangværende angrebskrig mod Ukraine, navnlig ved at kalde angrebskrigen mod Ukraine "en særlig operation" og ved at sætte en stopper for pressefriheden og indføre strenge retlige sanktioner mod enkeltpersoner og uafhængige medier;

40. understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater styrker samarbejdet med partnerne i Det Østlige Partnerskab, navnlig inden for strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation og informationsmanipulation samt enhver ondsindet udenlandsk indblanding, med henblik på at opbygge statslig og samfundsmæssig modstandsdygtighed og imødegå svækkelsen og fragmenteringen af samfund og institutioner;

41. opfordrer EU til at fremme projekter for regeringer, civilsamfund, ikkestatslige organisationer og andre aktører i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, som vil hjælpe dem med at bekæmpe desinformation og hybride trusler, herunder gennem det vigtige arbejde, der udføres af EU-Udenrigstjenestens StratCom-division, med dens taskforcer, EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) og enheden for analyse af hybride trusler, det hurtige varslingssystem, det etablerede samarbejde på administrativt plan mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Parlamentet, det kommissionsledede netværk til bekæmpelse af desinformation og Parlamentets administrative taskforce mod desinformation; opfordrer medlemsstaterne til at udvide deltagelsen af de associerede lande i Det Østlige Partnerskab til at omfatte Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler (Hybrid COE);

42. understreger det afgørende behov for at styrke samarbejdet mellem EU og partnerne i Det Østlige Partnerskab inden for strategisk kommunikation, bekæmpelse af desinformation og informationsmanipulation samt enhver ondsindet udenlandsk indblanding;

43. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationernes kapacitet i landene i Det Østlige Partnerskab for at aflive de desinformationskampagner, der truer de demokratiske principper, og som koordineres af udenlandske statslige aktører, navnlig Rusland; opfordrer til en struktureret reaktion på hybride trusler mod FSFP-missioner hurtigst muligt, da dette er et forsøg på at delegitimere dem;

44. opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for at fremme vores partneres cyberkapacitetsopbygning såsom tilpasning af de rådgivende mandater til at omfatte specialiseret uddannelse i bekæmpelse af hybride krigsaktiviteter og desinformationskampagner, cyberkrigsførelse og OSINT-analyse for at sikre, at landene i Det Østlige Partnerskab styrker den tekniske infrastruktur, der er nødvendig for cyberrobusthed; tilskynder til iværksættelse af civile cybermissioner; noterer sig det vigtige uddannelsesarbejde, som Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) har udført på cyberforsvarsområdet, og glæder sig over de målrettede uddannelsesarrangementer, som ESDC har tilrettelagt for partnerne i Det Østlige Partnerskab;

45. opfordrer EU til at intensivere sine cybersikkerhedspolitikker, da angrebskrigen i Ukraine udgør et alarmerende stort potentiale for en hidtil uset eskalering, herunder fra tredjeparter;

46. anerkender civilsamfundets rolle i udformningen af politikker og tilsynet med reformen af sikkerhedssektoren og opfordrer til, at det løbende støttes og finansieres, og at det, når omstændighederne tillader det, inddrages i vigtige projekter med henblik på at fremme større ansvarlighed og gennemsigtighed i forsvars- og sikkerhedssektoren;

47. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at øge synligheden af FSFP-missioner i Det Østlige Partnerskab ved at styrke deres strategiske kommunikation, ved proaktivt at bekæmpe desinformation mod dem, ved at medtage dem i deres politiske budskaber, offentligt tilgængelige dokumenter og kontakter med den internationale presse;

48. understreger behovet for, at EU styrker sin institutionelle kapacitet til konfliktforebyggelse, mægling, dialog og deeskalering i Østpartnerskabsregionen; understreger, at EU kunne spille en større rolle i forbindelse med indførelsen af tillidsskabende foranstaltninger og kunne deltage yderligere i forsoningsbestræbelserne; anmoder medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten om også at arbejde på at styrke uddannelsen og kapacitetsopbygningen hos vores partnere i Det Østlige Partnerskab inden for våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning; roser EU's ekspertisecentre om begrænsning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici i Tbilisi i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at øge kapacitetsopbygningen hos partnerne i Det Østlige Partnerskab for at øge modstandsdygtigheden i deres kritiske enheder gennem fælles uddannelsesaktiviteter og udveksling af bedste praksis;

49. glæder sig navnlig over EU's koncept om kulturarv i konflikter og kriser; er af den opfattelse, at FSFP kan yde et bidrag til at tackle de sikkerhedsrelaterede udfordringer i forbindelse med bevarelse og beskyttelse af kulturarven, og glæder sig over mulighederne for at udvikle en sådan indsats i Østpartnerskabsregionen; bemærker, at medtagelsen af kulturarvsbeskyttelse og aspektet af den interkulturelle dialog i missionens mandat vil være til gavn for konfliktløsningsprocessen og for at nå frem til holdbare løsninger;

50. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den digitale omstilling, der gennemføres i landene i Det Østlige Partnerskab, beskyttes mod ondsindede aktiviteter, og tilskynder derfor til yderligere anvendelse af EU's eksisterende flagskibsinitiativer til cyberkapacitetsopbygning i regionen – CyberEast og EU4Digital – til at omfatte etablering af retlige og administrative strukturer til certificering af software og hardware, koordinering af nationale it-beredskabshold og cyberkriminaltekniske og undersøgende organer i hele Europa; opfordrer det europæiske industri-, teknologi- og forskningscenter for cybersikkerhed til at arbejde tæt sammen med EU's østlige partnere om at forbedre cybersikkerheden i regionen; opfordrer Rådet til at samarbejde med Ukraine om at styrke vores gensidige cybersikkerhed og vores gensidige modstandsdygtighed over for cybertrusler og hybride angreb;

51. opfordrer medlemsstaterne til hver især at udvise større politisk vilje og solidaritet ved at udsende tilstrækkeligt og veluddannet og kvalificeret personale til FSFP-missioner i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab for at sikre, at et større antal medlemsstater er repræsenteret i missioner i hele regionen, og til at tilskynde ikke-EU-lande til at deltage mere i disse missioner, navnlig lande, der har været værter for vellykkede FSFP-missioner, og som har en bedre forståelse for den lokale kontekst; glæder sig over deltagelsen af de fleste partnerlande i Det Østlige Partnerskab i FSFP-missioner og ‑operationer i tredjelande i overensstemmelse med europæiske interesser og værdier; støtter samarbejdet mellem et større antal medlemsstater og partnerne i Det Østlige Partnerskab på sikkerhedsområdet, såsom brigaden mellem Litauen, Polen og Ukraine;

52. glæder sig over udrulningen af militære rådgivere til EU's missioner og delegationer og tilskynder til bestræbelser på yderligere at styrke sikkerheds- og forsvarsekspertise i EU-delegationerne;

53. mener, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine er en advarsel til det europæisk forsvar med henblik på at sikre, at fremtidige FSFP-missioner i Østpartnerskabsregionen får flere midler, et øget ambitionsniveau og reviderede mandater for at imødegå de udfordringer, de står over for, i håbet om at nå missionens mål;

54. opfordrer medlemsstaterne til at sikre mere effektiv kapacitet til efterretningsudveksling inden for og mellem FSFP-missioner og til at lægge særlig vægt på øget samarbejde og udstationering af personale fra Europol og Interpol til FSFP-missionens hovedkvarter for at fremme problemfri udveksling af efterretninger;

55. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, MPCC, CPCC og FSFP-hovedkvarteret til at fremme en ny kultur med forståelse mellem civile og militære partnere baseret på styrkede institutionelle forbindelser og fælles bevidsthed og vurdering i et forsøg på at udvikle en omfattende planlægningsramme og kultur;

56. opfordrer FSFP-missionens hovedkvarter til at opfordre til tættere synergier mellem fælles nationale uddannelses- og evalueringscentre i landene i Det Østlige Partnerskab;

57. opfordrer CPCC, MPCC, EU's Militærkomité (EUMC) og EU's Militærstab (EUMS) til at udvikle en model for etablering og udveksling af bedste praksis og know-how med hensyn til operations- eller missionsplanlægningskoncepter med partnere, der er afgørende for at kunne gennemføre en vellykket operation, navnlig for så vidt angår trussels- og risikovurderinger, tidlig varsling og strategisk fremsynethed;

58. opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), navnlig CPCC og EUMC til bedre at tilpasse sig opbygningen af tværinstitutionelle arbejdsgrupper gennem øvelser og uddannelse; mener, at FSFP-missioners adgang til både planlægning, ressourcer og logistik giver den mulighed for at blive anvendt som et praktisk knudepunkt for samfundets modstandsdygtighed og genopretning over for både menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer;

59. opfordrer CPCC og MPCC til at understrege betydningen af professionel civil-militær uddannelse for alt personale i FSFP-missioner; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at forsyne personalet i FSFP-missioner med passende udstyr og uddannelse med henblik på at blive mere årvågne og mere modstandsdygtige; opfordrer Kommissionen til at udvide det militære Erasmusprogram til at omfatte medarbejdere i Det Østlige Partnerskab med henblik på at finansiere deres studier på militærakademier i hele EU; opfordrer EU til at undersøge muligheden for at udvide ESDC's rolle til at lette uddannelsen af væbnede styrkers officerer og nationale forsvar; opfordrer til en mere konsekvent og struktureret deltagelse af relevant personale i ESDC-kurser og til at samarbejde med mekanismer som f.eks. programmet for faglig udvikling (PDP);

60. opfordrer til at udvide det militære Erasmusprogram til at omfatte officerer fra landene i Det Østlige Partnerskab også med henblik på at finansiere deres studier på militærakademier i hele EU;

61. tilskynder FSFP-missionens hovedkvarter til at opfordre til tættere synergier med nationale fælles uddannelses- og evalueringscentre i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, såsom fælles kommandoposter og personaleøvelser, om mulige scenarier, der involverer civile og militære ledere fra EU's medlemsstater, FSFP-missionspersonale og de associerede lande i Det Østlige Partnerskab;

62. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, CPCC og MPCC til at øge synergierne med andre politikområder og relevante interessenter med henblik på at intensivere indsatsen inden for forebyggende fredsopbygning, forebyggende diplomati, tidlig varsling, tillidsskabelse og forbedring af borgernes modstandsdygtighed over for desinformation; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at deltage i fælles øvelser med landene i Det Østlige Partnerskab på områder såsom maritime øvelser, fælles luftstøtteoperationer og fredsstøtte;

63. udtrykker bekymring og opfordrer indtrængende til, at der tages hånd om den fremherskende politisering og politiske indflydelse på forsvarsstyrkerne i landene i Det Østlige Partnerskab, da dette resulterer i politisk motiveret fjernelse eller degradering af officerer, der er uddannet i de programmer, der støttes af EU, medlemsstaterne og andre partnerlande;

64. understreger betydningen af, at EU fremmer kvinders og unges rolle i fredsopbygningen i Østpartnerskabsregionen og fremmer dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed og dagsordenen for ungdom, freds og sikkerhed i Østpartnerskabsregionen; understreger behovet for at udveksle bedste praksis om ligestilling mellem kønnene og kønssensitive aspekter af militære operationer og civile missioner (udformning, planlægning, analyse, kønsbalance blandt personalet osv.) ved at anvende EU's obligatoriske uddannelse af personalet i FSFP-missioner og ‑operationer og ved at indføre særlige rådgivere i kønsspørgsmål for hver FSFP-mission og ‑operation;

Levering af yderligere politiske og strategiske kapaciteter til FSFP i Det Østlige Partnerskabsområde

65. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og navnlig CPCC til at sikre, at EUAM fastholder reformen af Ukraines sikkerhedstjeneste som sin prioritet, og til at udvide samarbejdet med SSU om cybersikkerhed, bekæmpelse af terrorisme og hybride trusler, efter at undtagelsestilstanden er ophævet;

66. opfordrer medlemsstaterne og EU til at udvide EUAM-samarbejdet til at omfatte alle strukturer til bekæmpelse af korruption, som er involveret i reformen af den civile sikkerhedssektor, og til at inddrage – enten i form af uddannelse og vejledning eller på grundlag af udveksling af bedste praksis og fælles fastsættelse af fremtidige prioriteter – både det ukrainske statslige korruptionsbekæmpelsesapparat, det nationale agentur for forebyggelse af korruption og den øverste antikorruptionsdomstol; opfordrer medlemsstaterne til at anbefale, at repræsentanter for de ukrainske tjenester og forvaltninger inddrages i de løbende uddannelseskurser, undersøgelser af korruptionssager og analyser af årsagerne til, at efterforskningen er slået fejl, og den manglende håndhævelse af ansvarligheden over for gerningsmændene, med henblik på at bistå personale i korruptionsbekæmpelsesroller for at undgå gentagelse af tidligere fejl; glæder sig over FSFP-missionernes tilpasningsevne som reaktion på Ruslands angrebskrig;

67. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og CPCC til at sikre, at EUAM fastholder prioriteringen af reformen af Ukraines SSU efter undtagelsestilstanden for at sikre større tilsyn, færre undersøgelsesbeføjelser forud for retssager og tilbageholdelsescentre samt indskrænkning og demilitarisering af SSU med en kvartalsvis vurdering af gennemførelsen;

68. opfordrer medlemsstaterne og EU til at øge deres støtte til EUAM's digitaliseringsindsats i forbindelse med reformen af Ukraines civile sikkerhedssektor gennem uddannelse og tilvejebringelse af teknologier til støtte for dataregistre, forvaltning af menneskelige ressourcer og procedurer for anlæggelse af sager for domstolene med henblik på at bidrage til gennemsigtighed, opbygning af tillid i lokalsamfundet og bekæmpelse af korruption; glæder sig over EUAM's tilsagn om at styrke kvinders rolle ved de retshåndhævende myndigheder;

69. minder om, at udvidede mandater skal ledsages af tilstrækkelige ressourcer; er bekymret over risikoen for opsplitning, hvis EUAM omfatter brede sektorer, men ikke har tilstrækkelige midler til at opfylde sin mission; opfordrer medlemsstaterne til at styrke EUAM's faglige komponent med repræsentanter for særlige tjenester med henblik på effektivt at gennemføre reformer og yde praktisk rådgivning;

70. opfordrer til en udvidelse af EUAM's mandat inden for bekæmpelse af hybride trusler, strategisk kommunikation, digital teknologi og cybersikkerhed med henblik på at styrke de ukrainske regeringsinstitutioners kapacitet til at imødegå informationstrusler, såsom brugen af kommunikation til at undergrave tilliden til offentlige institutioner, udbredelsen af desinformation og fjendtlig propaganda, polariseringen af samfundet og dannelsen af negative opfattelser af Ukraine i verden;

71. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres støtte til Ukraine i dets bestræbelser på at modstå russisk aggression og yderligere reformere landets forsvarssektor, som gennemgår grundlæggende reformer, der vil få langsigtede konsekvenser for de ukrainske væbnede styrker, deres evne til at sikre Ukraines sikkerhed og offentlighedens tillid og tiltro; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage afgørelsen – efter en politisk løsning mellem Ukraine og Rusland – om at iværksætte en militær rådgivnings- og uddannelsesmission under FSFP for at bistå Ukraine med at operere i tætbefolkede bymæssige kampområder, asymmetrisk krigsførelse og cyberkrigsførelse samt reformere landets professionelle militære uddannelsessystem, som er det vigtigste område med hensyn til at fremme ændringer og sikre, at omdannelsen af forsvarssystemet vedholdes;

72. opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres offentlige reaktioner på provokationer mod EUMM, navnlig overtrædelser af våbenhvilen; minder om, at EUMM har mandat til at dække hele Georgiens internationalt anerkendte grænser, og insisterer på uhindret adgang til de georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien;

73. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for EUMM's hovedkvarter, navnlig sikre informations- og kommunikationskanaler, udstyr til nattesyn, billeder af højere kvalitet og forbedret indsamling og analyse af efterretninger indhentet fra åbne kilder (OSINT);

74. opfordrer Rådet til at opretholde EUAM, EUMM og EUBAM, så længe det er nødvendigt på grundlag af regelmæssige vurderinger af deres gennemførelse og behov i lyset af FSFP-prioriteterne, og støtte deres strukturer for fornyelige mandater for at sikre lettere tilpasning til enhver ændring af forholdene på stedet; opfordrer til en regelmæssig vurdering af behovene i forbindelse med andre eller supplerende missioner i lyset af FSFP-prioriteterne;

75. gentager EU's støtte til Republikken Moldovas suverænitet og territoriale integritet og til bestræbelserne inden for rammerne af 5+2-forhandlingsprocessen med henblik på at nå frem til en fredelig, varig og samlet politisk løsning på konflikten i Transdnestrien på grundlag af respekten for Republikken Moldovas suverænitet og territoriale integritet inden for dens internationalt anerkendte grænser med en særlig status for Transdnestrien, hvilket sikrer beskyttelse af menneskerettighederne, også i de områder, der for øjeblikket ikke kontrolleres af de forfatningsmæssige myndigheder; minder om, at FN's Generalforsamling den 22. juni 2018 vedtog en resolution, der indtrængende opfordrer Den Russiske Føderation til at trække sine tropper og våben betingelsesløst tilbage fra Republikken Moldovas område, og bekræfter sin støtte til den øjeblikkelige gennemførelse af denne resolution;

76. udtrykker bekymring over de seneste udviklinger i Transdnestrien-området og fordømmer disse som farlige provokationer i en meget ustabil sikkerhedssituation; maner til besindighed med henblik på at varetage befolkningens sikkerhed og velfærd på begge sider af floden Dniester og i nabolandene;

77. udtrykker dyb bekymring over de fortsatte spændinger på grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan i kølvandet på den voldelige konflikt i efteråret 2020; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at opbygge tillid, mindske spændingerne og arbejde hen imod en fredelig løsning mellem Armenien og Aserbajdsjan; fremhæver betydningen af fuld udveksling og løsladelse af tilbageholdte, håndtering af forsvundne personers skæbne, lettelse af humanitær minerydning, sikring af sikker og fri bevægelighed for civile i Nagorno-Karabakh, bistand til konfliktramte befolkningsgrupper, tillidsskabende foranstaltninger, mellemfolkelige kontakter, støtte til genopbygningsbestræbelser, og understreger, at bevarelsen af kulturarven og den interkulturelle dialog vil være til gavn for konfliktløsningsprocessen; er af den opfattelse, at konsekvenserne af disse fjendtligheder og tilstedeværelsen af såkaldte russiske "fredsbevarende" styrker ikke bør påvirke den politiske udvikling i Armenien og fremtiden for landets reformdagsorden;

78. glæder sig over resultatet af mødet på højt plan mellem formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, Republikken Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, og Republikken Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, den 14. december 2021, hvor begge ledere bekræftede, at de var rede til at arbejde med udestående bilaterale spørgsmål og indlede forhandlinger om grænsedragning, som EU er rede til at yde teknisk bistand til; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme indledningen af forhandlinger om afgrænsning af landegrænser og en holdbar aftale, der fører til fredelig sameksistens;

79. opfordrer EU og medlemsstaterne til ikke at lade konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien blive uløselig;

80. opfordrer Kommissionen til at forhindre enhver anvendelse eller EU-finansiering af ulovlige overvågningsteknologier og opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med den aserbajdsjanske regering om at sætte en stopper for brugen af sådanne ulovlige overvågningsteknologier og undertrykkende cybersikkerhed;

81. udtrykker dyb bekymring over visse landes, navnlig Irans, destabiliserende og terroristiske handlinger i Sydkaukasus; fordømmer på det kraftigste alle terrorhandlinger; glæder sig over sikkerhedssamarbejdet mellem EU, dets medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab og støtter fuldt ud en yderligere uddybning af samarbejdet om terrorbekæmpelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at indlede en sikkerhedsdialog med Armenien, som den allerede har gjort med Aserbajdsjan; opfordrer EU og medlemsstaterne til ikke at lade konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien køre fast;

82. fremhæver Kinas voksende rolle i Østpartnerskabsregionen såsom gennem indgåelsen af en frihandelsaftale med Georgien; understreger behovet for, at EU foretager en strategisk vurdering af, hvordan en sådan voksende rolle kan påvirke EU's indflydelse i og samarbejde med landene i Det Østlige Partnerskab;

83. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overvåge Kinas voksende tilstedeværelse i landene i Det Østlige Partnerskab, herunder konsekvenserne (og de potentielle konsekvenser) for den interne sikkerhed i landene i Det Østlige Partnerskab samt den bredere geopolitiske situation;

84. anerkender, at Beijing har modsat sig de økonomiske sanktioner over for Rusland over Ukraine, som ifølge Beijing er ensidige og ikke er godkendt af FN's Sikkerhedsråd; understreger, at Kina endnu ikke har fordømt Ruslands handlinger i Ukraine eller anerkendt, at Rusland har invaderet Ukraine; bemærker, at stats-TV i Kina i vid udstrækning ignorerer angrebskrigen i Ukraine og hævder, at invasionen var USA's og NATO's skyld;

85. opfordrer til en øjeblikkelig embargo mod import fra Rusland af olie, kul, nukleart brændsel og gas og til, at Nordstream I og II helt opgives; påpeger, at Nord Stream II var et vigtigt redskab for Rusland til at øge sin politiske og økonomiske indflydelse over for medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab; bemærker, at der er et stort potentiale for anvendelse af biobrændstoffer i landene i Det Østlige Partnerskab, som bedre kan udnytte forskellige vedvarende energikilder som et middel til at mindske energiafhængigheden;

86. glæder sig over den vilje, der blev givet udtryk for på det seneste topmøde i Det Østlige Partnerskab i december 2021, til at undersøge mulighederne for et styrket sektorsamarbejde inden for energisikkerhed med interesserede og associerede partnere i Det Østlige Partnerskab; påpeger, at klimasikkerhed er et område, hvor der eventuelt kan samarbejdes yderligere mellem EU og Det Østlige Partnerskab;

87. opfordrer medlemsstaterne til at overveje at oprette en klimaspecifik Østpartnerskabsfond, der omfatter grænseoverskridende og regionalt samarbejde, beskyttelse af biodiversitet, bæredygtig anvendelse af naturressourcer, forskning og uddannelse og et særligt fokus på kapacitetsopbygning inden for grønne teknologier baseret på bedste praksis i medlemsstaterne;

°

° °

88. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-agenturerne på forsvars- og cybersikkerhedsområdet, NATO's generalsekretær og medlemsstaternes nationale parlamenter.

 

 

MINDRETALSUDTALELSE

af Clare Daly (The Left)

 

Ruslands invasion af Ukraine er en brutal og ulovlig aggression, der er uberettiget som reaktion på EU's sikkerhedspolitik i Østpartnerskabsregionen. Gentagne fejl i den vestlige udenrigspolitik i Det Østlige Partnerskab, herunder af EU, har imidlertid bidraget til at skabe geopolitiske konflikter, undergravet sikkerheden og bidraget til den konfrontationslogik, der udgør den umiddelbare baggrund for denne invasion.

I stedet for at opgive en politik, der er slået fejl, og opfordre til nedtrappende alternativer til støtte for bestræbelserne på at sikre fred, bygger denne betænkning på en validering af invasionen. Selv om betænkningen ikke er uden konstruktive elementer, har den til formål at forankre den nuværende EU-politik og yderligere forpligte Unionen til en militarisering ved at bruge strategisk konfrontation med Rusland i Det Østlige Partnerskabsområde som påskud.

Betænkningen opfordrer bl.a. til yderligere harmonisering af EU's fælles forsvarsstrukturer med NATO, yderligere levering af dødbringende våben til en aktiv konflikt ved hjælp af "den europæiske fredsfacilitet", yderligere stigninger i forsvarsudgifterne og en kraftig stigning i EU's militarisme. Mens offentligheden i både Europa og resten af verden konfronteres med en forværring af de økologiske, økonomiske og militære kriser, forfølger EU en kurs med bevæbning og interimperialistisk rivalisering. Dette vil blive betragtet som en fejl i de kommende år.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller