FORSLAG TIL BESLUTNING om de demokratiske tilbageskridt og truslerne mod den politiske pluralisme i Georgien

B10‑0083/2024

Europa-Parlamentets beslutning om de demokratiske tilbageskridt og truslerne mod den politiske pluralisme i Georgien

(2024/2822(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sine tidligere beslutninger om Georgien,

– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 14. og 15. december 2023,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. november 2023 med titlen "Meddelelse om EU's udvidelsesstrategi 2023" (COM(2023)0690) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Rapport for 2023 om Georgien" (SWD(2023)0697),

– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK),

– der henviser til erklæring af 15. maj 2024 fra Unionens højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen om den endelige vedtagelse af loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse i Georgien,

– der henviser til erklæring af 12. juni 2024 fra talsmanden for Tjenesten For EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om de fortsatte intimiderende handlinger, trusler og angreb rettet mod civilsamfundet i Georgien,

– der henviser til erklæring af 15. maj 2024 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder med titlen "Georgia: UN experts condemn adoption of Law on Transparency of Foreign Influence" (Georgien: FN-eksperter fordømmer vedtagelsen af loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse),

– der henviser til Venedigkommissionens hasteudtalelse af 21. maj 2024 om Georgiens lov om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse,

– der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 22. juni 2024 om ændringer i valgloven, som afskaffer kønskvoter,

– der henviser til Venedigkommissionens opfølgende udtalelse af 22. juni 2024 efter den fælles udtalelse om forslagene til ændringer af valgloven og af det georgiske parlaments forretningsorden,

– der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 25. juni 2024 om den foreslåede forfatningslov om beskyttelse af familieværdier og mindreårige,

– der henviser til resolution 2561 (2024) af 27. juni 2024 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling med titlen "Challenges to democracy in Georgia" (Udfordringer for demokratiet i Georgien),

– der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side[1],

– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2,

A. der henviser til, at der i de seneste måneder er blevet rettet betydelige angreb mod demokratiet i Georgien eksemplificeret ved en forhastet vedtagelse af antidemokratisk lovgivning, som er blevet kritiseret af FN, Venedigkommissionen og EU, sideløbende med angreb på civilsamfundet og uafhængige medier, vedvarende massedemonstrationer og dybtgående politiske sociale spændinger og polarisering;

B. der henviser til, at Georgiens parlament den 14. maj 2024 vedtog loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse ved tredje og sidste behandling; der henviser til, at denne lov er målrettet mod civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier, da den pålægger ikkestatslige organisationer og medier, der modtager over 20 % af deres finansiering fra udlandet, at lade sig registrere som "en organisation, der varetager en udenlandsk magts interesser", og præsentere sig selv om sådan; der henviser til, at sådanne organisationer vil blive underlagt yderligere kontrol, rapporteringskrav og eventuelt sanktioner, herunder administrative sanktioner på op til 25 000 GEL;

C. der henviser til, at loven blev vedtaget efter en procedure, som ifølge Venedigkommissionen ikke levnede plads til nogen reel debat og meningsfuld høring og dermed åbenlyst lod hånt om de bekymringer, der hersker i store dele af den georgiske befolkning; der henviser til, at lovens begrænsninger af ytringsfriheden, foreningsfriheden og retten til privatlivets fred er uforenelige med de strenge kriterier, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, og i artikel 17, stk. 2, artikel 19, stk. 2, og artikel 22, stk. 2, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, da de ikke opfylder kravene om lovlighed, legitimitet, nødvendighed og proportionalitet i et demokratisk samfund, ligesom de er uforenelige med princippet om ikkeforskelsbehandling som fastsat i den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 14;

D. der henviser til, at den georgiske regering indtil nu har afholdt sig fra at gennemføre loven til fulde, men at loven forventes at få betydelige konsekvenser for aktiviteterne i civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier, som meget ofte er afhængige af udenlandsk finansiering for at kunne eksistere og gøre deres arbejde; der henviser til, at truslen fra denne lov allerede har medvirket til at give en mundkurv på Georgiens levende civilsamfund, som er kernen i Georgiens demokrati og var en stor del af baggrunden for afgørelsen om at tildele Georgien status som EU-kandidatland;

E. der henviser til, at denne lovgivning kommer i en periode med stadig flere og vedvarende angreb mod civilsamfundet i Georgien, tilsyneladende i et forsøg på at indsnævre civilsamfundets råderum ved at forhindre uafhængige grupper i at få adgang til finansiering; der henviser til, at vedtagelsen af denne lov, der er inspireret af lovgivningen om udenlandske agenter i Rusland, ikke sker i et geopolitisk tomrum, men er en tendens i regionen som helhed;

F. der henviser til, at det georgiske parlament den 17. september 2024 vedtog en lov om "familieværdier og beskyttelse af mindreårige", som tager sigte på at forbyde pålidelige og relevante oplysninger om seksuel orientering og kønsidentitet;

G. der henviser til, at det georgiske parlament i de seneste måneder har vedtaget adskillige ændringer i de retlige rammer for valg i Georgien, som ændrer den måde, hvorpå formanden og upartiske medlemmer af den centrale valgkommission bliver valgt, sammen med ændringer i sidste øjeblik af valgloven;

H. der henviser til, at det politiske landskab i Georgien historisk set har været karakteriseret ved systemisk korruption og oligarkisk indflydelse, der fortsat påvirker politiske bevægelsers uafhængighed og demokratiske organisering;

I. der henviser til, at den georgiske premierminister, Irakli Kobakhidze, i august 2024 bekræftede, at hans parti, Den Georgiske Drøm, i tilfælde af sejr ved det kommende parlamentsvalg har til hensigt at forbyde enhver politisk kraft, der modsætter sig det, idet han henviste til oppositionen som en "kriminel politisk kraft";

J. der henviser til, at næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater har udsendt erklæringer, hvori den georgiske regering indtrængende opfordres til at afstå fra at vedtage lovgivning, der kan sætte Georgiens fremskridt hen imod EU-medlemskab over styr;

K. der henviser til, at et væld af internationale organisationer og højtstående embedsmænd har opfordret den georgiske regering til at trække disse skadelige love tilbage, herunder Venedigkommissionen, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, FN's Menneskerettighedsråd, FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, FN's stedlige koordinator i Georgien, Europarådets Parlamentariske Forsamling, Komiteen til Beskyttelse af Journalister, Den Europæiske Demokratifond, Freedom House og De Forenede Staters statslige bistandsorganisation;

1. udtrykker dyb bekymring over de demokratiske tilbageskridt i Georgien, som kun er blevet værre i løbet af dette år, og navnlig forud for parlamentsvalget den 26. oktober 2024; påpeger, at regeringspartiet, Den Georgiske Drøm, i de seneste måneder har foreslået og vedtaget en bredere pakke af love, som krænker ytringsfriheden, censurerer medier, videnskab og kunst og er uforenelige med de internationale menneskerettighedsstandarder på en måde, som vil have betydelige konsekvenser for de georgiske borgeres liv og trivsel;

2. beklager konkret det georgiske parlaments vedtagelse af loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse, som skete, efter at den georgiske præsident Salome Zourabichvilis veto mod loven var blevet afvist; udtrykker sin bekymring over, at loven blev godkendt på dens førstebehandling i det georgiske parlament uden deltagelse af parlamentets oppositionsmedlemmer;

3. understreger, at denne lov vil gøre det praktisk umuligt for civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier i Georgien at arbejde på grund af bekostelige og tidskrævende administrative byrder, eventuel retsforfølgning og omdømmemæssig forstyrrelse som følge af betegnelsen "udenlandsk agent"; understreger, at disse organisationer, selv om de modtager international finansiering, ikke forfølger "en udenlandsk magts interesser", men derimod hver dag bestræber sig på at værne om Georgiens borgeres menneskerettigheder og demokratiske håb og give dem en upartisk rapportering om udviklingen i deres land;

4. deler Venedigkommissionens bekymringer med hensyn til indførelsen af ændringer i de retlige rammer for valg i Georgien og landets valglov og er enig i, at disse ændringer i valgloven vil få en stor indvirkning på de berørte parters opfattelser af og tillid til valgadministrationens upartiskhed og retfærdighed;

5. opfordrer de georgiske myndigheder til fuldt ud at tage hensyn til disse bekymringer og rette sig efter anbefalingerne i Venedigkommissionens udtalelser om de love, der er blevet vedtaget og foreslået;

6. fordømmer regeringspartiet Den Georgiske Drøms bemærkninger om dets hensigt om at forbyde alle oppositionspartier samt den polariserende retorik, der henviser til oppositionen som en "kriminel politisk kraft"; bemærker, at en sådan intimidering alvorligt undergraver den politiske proces og ytringsfriheden og medvirker til et at skabe et miljø præget af frygt; opfordrer alle politiske aktører til at afholde sig fra at bruge en retorik, der giver yderligere næring til den ekstreme polarisering, og til at stoppe med at sprede falske oplysninger under deres kampagner frem mod det kommende valg og i stedet forpligte sig til at værne om sandheden;

7. fordømmer den bredere kampagne fra regeringens side med angreb rettet mod civilsamfundsorganisationer og velrenommerede internationale donorer, der støtter demokrati, retsstatsprincippet og beskyttelse af menneskerettighederne i Georgien; udtrykker sin bekymring over det stigende antal beretninger om intimiderende handlinger over for, trusler mod og fysiske overfald på repræsentanter for civilsamfundet, politiske ledere, borgeraktivister og journalister i Georgien; gentager sin opfordring til at bringe alle angreb på civilsamfundet og uafhængige medier til ophør og sikre et reelt gunstigt miljø for hele civilsamfundet og alle medier i landet;

8. minder om sin støtte til, at Georgien blev tildelt status som EU-kandidatland i 2023, hvilket skete i anerkendelse af den utrættelige indsats fra Georgiens civilsamfunds side og det overvældende ønske om EU-medlemskab i langt størstedelen af den georgiske befolkning, og på den betingelse at der ville blive gennemført ni henstillinger; understreger, at den nylige vedtagelse af en række forskellige love er i direkte modstrid med de ni henstillinger fra EU, som var et vilkår for Georgiens kandidatstatus; fremhæver endvidere, at der kun er gjort få eller ingen fremskridt med hensyn til hver af de ni henstillinger;

9. understreger, at målretning mod civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier generelt og lovgivningen om udenlandsk indflydelse i særdeleshed uomtvisteligt er uoverensstemmende og uforenelige med EU's normer og værdier og med ethvert ønske om EU-medlemskab; minder om, at Kommissionen forventes at fremlægge sin udvidelsespakke 2024 senere denne måned, som vil omfatte en vurdering af, hvor langt Georgien er nået med at tage de skridt, som landets kandidatstatus var betinget af;

10. bemærker, at håndteringen af udestående problemer vedrørende offentlig forvaltning, interinstitutionelle forbindelser, god forvaltning og korruption samt gennemførelsen af de nødvendige reformer af retsvæsenet som led i EU-tiltrædelsesprocessen også er helt afgørende for at sikre, at Georgiens samfund og demokratiske institutioner vil være i stand til at undgå udenlandsk indflydelse og demokratiske tilbageskridt på lang sigt;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge konsekvenserne af de demokratiske tilbageskridt, som disse love udgør, for deres donorrolle i Georgien og til at underrette Georgiens regering og parlament om disse mulige konsekvenser;

12. mener, at Rådet i overensstemmelse med artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 215, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan vedtage en afgørelse om målrettede sanktioner, da retsstatsprincippet udgør et princip for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og loven om udenlandsk indflydelse er i strid med Europarådets retsstatsstandarder som fortolket af Venedigkommissionen;

13. opfordrer myndighederne til at sikre frie, retfærdige og troværdige parlamentsvalg og straks gøre en indsats for at bekæmpe depolarisering og opnå forsoning i det georgiske samfund til gavn for alle georgiere; understreger, at menneskerettighederne og Georgiens demokrati skal respekteres, og opfordrer indtrængende de georgiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle respekterede civilsamfundsorganisationer, der deltager i valgobservation, kan overvåge disse valg uden at blive forhindret eller forstyrret i deres arbejde;

14. gentager sin fortsatte støtte til det georgiske folks demokratiske ambitioner og dets ønske om en fremtid i EU; understreger, at uafhængige meningsmålinger konsekvent viser, at over 80 % af georgierne ønsker at blive en del af EU, hvilket er en af de højeste andele blandt kandidatlandene; minder om, at Georgien i tidligere år gik forrest med hensyn til at indføre reformer, som var i overensstemmelse med dets samfunds langvarige ønske om at blive en del af EU; anerkender, at der stadig er mulighed for at konsolidere Georgiens demokratiske fremtid som EU-kandidatland med en ung og engageret generation af ledere, som de spontane demonstrationer mod loven om udenlandske agenter i løbet af 2024 er et eksempel på;

15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Georgiens præsident, premierminister og parlament.