Der Präsident. – Als nächster Punkt der Tagesordnung folgt die Aussprache über die Anfrage zur mündlichen Beantwortung an die Kommission über die Bedeutung städtischer und grüner Infrastruktur – Europäisches Jahr für grünere Städte 2022 von Sirpa Pietikäinen, Christel Schaldemose, Karin Karlsbro, Bas Eickhout, Jadwiga Wiśniewska und Idoia Villanueva Ruiz im Namen des Ausschusses für Umweltfragen, öffentliche Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (O-000039/2020) (B9-0014/2020).

Ich weise die Mitglieder darauf hin, dass es bei allen Aussprachen dieser Tagung keine spontanen Wortmeldungen gibt und dass keine blauen Karten akzeptiert werden.

  Christel Schaldemose, stiller. – Hr. formand! Ærede kollegaer, formand og repræsentanter for Kommissionen. Jeg står her i dag på vegne af Miljøudvalget for at tale om, hvordan vi kan sørge for, at vores byer bliver grønnere. Grønne byer er vigtigere end nogensinde før. De er centrale for håndteringen af de store udfordringer, som vi står overfor klimamæssigt og miljømæssigt. Tre fjerdedele af EU’s befolkning bor i byer og forstæder, og andelen er stadig stigende. Så vi har brug for at gøre en indsats for at hjælpe alle de mange mennesker til at leve et renere og sundere og bedre liv.

Grønnere byer handler ikke bare om at få byer til at se grønnere ud, grønne byer handler også om at sikre renere luft, vand og jord og om at mindske støj og stress. Grønne byer handler om at sikre længere og bedre liv, og det handler om at bekæmpe konsekvenserne af klimakrisen. Tag for eksempel luftkvalitet. Luftkvaliteten i byerne er en af EU’s allerstørste sundhedsudfordringer. Hvert år dør hundredetusindvis af mennesker for tidligt på grund af luftforurening. Og efter luftforurening er støjforurening den største miljømæssige årsag til sundhedsproblemer.

Vi kan gøre noget ved det her, hvis vi gør noget for at sikre, at vores byer bliver grønnere. Vi kan løse problemerne med intelligente og simple og grønne investeringer. For eksempel kan vi plante naturlige støjafskærmninger, vi kan forhindre jorderosion og oversvømmelser med god byplanlægning. Vi kan også erstatte asfalt og beton med tilplantet jord og underlag, som vandet lettere kan trænge ned igennem. De grønne initiativer i byerne kan også være med til at sikre vores biodiversitet, for med støjafskærmninger og oversvømmelsesværn og luftrensningsinitiativer kan vi faktisk hjælpe vores bier, sommerfugle, blomster og anden fauna.

Vi bliver virkelig nødt til at gøre en kæmpe indsats for at gøre noget ved vores byer. Det er også derfor, vi i Miljøudvalget har ønsket at stille dette spørgsmål. Så for at summere op: Grøn infrastruktur kan tackle mange af de udfordringer, som bymiljøerne står overfor, f.eks. konsekvenserne af ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet osv. Og det er også derfor, vi gerne vil spørge Kommissionen her i dag: Overvejer Kommissionen at udnævne eller støtte udnævnelsen af et år for grønnere byer i 2022? Vi tror nemlig på, at det kan være med til at øge opmærksomheden om, hvordan vi kan gøre vores byer grønne. Og hvordan ønsker Kommissionen at fremme udveksling af de bedste initiativer rundt omkring fra medlemslandenes storbyer? Og hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at bidrage til at udbrede en grøn infrastruktur? Med andre ord vi ønsker i Miljøudvalget at gøre en indsats for grønne byer, og vi ønsker at spørge Kommissionen, hvad de har tænkt sig at gøre for at understøtte denne udvikling af grønne byer.

  Virginijus Sinkevičius, Member of the Commission. – Mr President, this year probably more than ever, the two thirds of Europeans living in cities and urban areas have particularly valued the green spaces in our cities.

During lockdown, we have rediscovered the comfort they provide, both physically and mentally, and during the extreme heat waves that have hit Europe this summer, we have enjoyed the cooling they brought.

We all know greener cities are cooler, smarter and healthier. The ambition to green European cities and increase biodiversity in urban spaces was enshrined in the goals set out in the European Green Deal, which highlights the importance of urban green infrastructure for improving the quality of life in urban areas.

Reflecting the importance of this subject, you propose in your draft resolutions a European Year of Greener Cities for 2022, which could possibly offer a platform to promote policies and to buy in support at city level to strengthen the implementation of EU environmental laws and policies and, thereby, to support delivery of the European Green Deal.

I have taken note with great interest of this idea, and once adopted by this House, we will assess its feasibility and timing, also within the context of various city initiatives and programmes already under way or in the pipeline that aim to green urban areas and improve nature in cities.

Now let me give you a few examples of the various initiatives and programmes through which we already today promote and scale up urban green infrastructure.

The best known one, the European Green Capital, this year Lisbon and next year Lahti, and the Green Leaf awards. They reward and disseminate best practice in urban green infrastructure. The Green City tool offers guidance and advice, including on funding and capacity-building, and the soon-to-be-launched Green City Accord, which aims to support the EU biodiversity strategy for 2030 by encouraging greater nature and biodiversity actions in cities.

Let me also mention the Urban Partnership on Sustainable Land Use and Nature-Based Solutions, which forms part of the Urban Agenda for the EU as well as the Urban Innovative Actions programme, that supports the testing of innovative ideas in cities, including in the area of green infrastructure.

The EU MAES Initiative, which provides technical guidance for cities through the mapping and assessment of ecosystems and their services; the Horizon 2020 policy agenda for nature-based solutions and re-naturing cities, which aims to position the EU as a leader in innovating with nature; as well as the Horizon Europe mission on climate-neutral and smart cities, which will support 100 European cities in their systemic transformation towards climate neutrality and the Biodiverse Cities pilot project, which aims to enhance the use of green infrastructure in the urban context.

More generally, EU funding for cities will provide important opportunities. Member States and regions can support green infrastructure through the EU cohesion policy, and will continue to do so in the upcoming programming period for cohesion policy, including through instruments such as the LIFE programme.

Let me recall that scaling up the deployment of green infrastructure plays a key part in the recent EU biodiversity strategy for 2030, which recognises the importance of green urban spaces and calls on European cities of at least 20 000 inhabitants to develop ambitious urban greening plans by the end of 2021.

The biodiversity strategy also contains a roadmap for planting at least 3 billion additional trees in the EU by 2030, which will be part of our upcoming forest strategy. This will be particularly beneficial in cities, not least as it will help us to cool urban areas.

No less than 11 000 Natura 2000 sites designated under EU nature legislation are located within urban and peri-urban areas all over the European Union. Natura 2000 sites constitute the core of EU-level green infrastructure and often offer a strong basis for the development of urban greening plans.

These may include measures to create biodiverse and accessible urban forest, parks and gardens, urban farms, green roofs and walls, tree-lined streets, urban meadows and urban hedges. This should help improve connections between green spaces, eliminate the use of pesticides in cities, and limit excessive mowing of urban green spaces and other biodiversity-harmful practices.

Such plans could mobilise policy, regulatory and financial tools, and the Commission will support Member States and local and regional authorities through technical guidance and will help to mobilise funding and organise capacity-building. The Commission will also reflect this objective in the European Climate Pact.

The process will be facilitated through the establishment of an EU urban greening platform in 2021 in close collaboration with cities and, of course, mayors.

All these new commitments, both directly on urban greening but also the EU-wide commitments on nature protection and restoration, represent a major scaling-up of the deployment of green infrastructure across all of Europe.

As a key element of our biodiversity strategy for 2030, green cities remain high on our political agenda, and I am counting on your, as well as on Member States’ and regions’, support to implement our ambitious goal to bring nature back to our cities.

I look forward to working very closely with you on this important subject.

  Der Präsident. – Gemäß Artikel 136 Absatz 5 der Geschäftsordnung wurde ein Entschließungsantrag eingereicht*.

Die Aussprache ist geschlossen.

Die Abstimmung findet heute, Donnerstag, 17. September 2020, statt.

_______________

*Siehe Protokoll.

Schriftliche Erklärungen (Artikel 171)

  Sirpa Pietikäinen (PPE), kirjallinen. – Eurooppalaisten kaupunkien, kuntien ja taajamien viherympäristöt ovat tärkeitä hyvinvoinnillemme ja taloudellemme. Viherympäristöt tuottavat monia terveydelle ja taloudelle arvokkaita palveluita, edistävät luonnon monimuotoisuutta ja antavat mahdollisuuden luonnosta nauttimiseen myös heille, joille luontoon pääseminen on vaikeampaa. Vihreät naapurustot ovat arvokkaita ja houkuttelevia. Viherympäristöjen suunnittelulla, rakentamisella ja kunnossapidolla on Euroopassa myös suuri kansantaloudellinen merkitys. Ala työllistää vaikeasti työllistyviä henkilöitä. Luonnon monimuotoisuus on kriisissä ja ilmastonmuutos pahenee. Rakennettujen viherympäristöjen järjestelmällistä lisäämistä kaupunkeihin ja taajamiin tarvitaan Euroopassa nopeasti. Rakennetut viherympäristöt parantavat ilmanlaatua, vähentävät äänisaastetta ja ilman hiilidioksidipitoisuutta, lieventävät äärisääilmiöiden vaikutuksia, suojelevat hyvin rakennettuina luonnon monimuotoisuutta ja kannustavat liikkumaan.

Näiden tärkeiden viherympäristöjen vaikutusten vuoksi esitän vuoden 2022 nimeämistä eurooppalaiseksi vihervuodeksi. Teemavuosi lisää tietoisuutta viheralueiden merkityksestä, korostaa viherympäristöjen taloudellista ja ympäristöhyötyä sekä roolia elämänlaadun parantamisessa ja vaikuttaa kaavoituspolitiikkaan.

Viheralueiden ja lähimetsien tärkeys on valjennut monelle eurooppalaiselle koronakriisin aikana. Kun ravintolat, museot, liikuntakeskukset ja muut vapaa-ajanviettopaikat sulkeutuivat, monelle luonnossa liikkuminen oli yksi ainoista tavoista liikkua kodin ulkopuolella. Koronavirus on entisestään korostanut tarvetta lisätä kaupunkiympäristöön viheralueita, joilla ihmiset voivat liikkua vapaasti ja väljästi, fyysisestä etäisyydestä huolehtien. Eurooppalainen vihervuosi 2022 on koronaviruksen vuoksi entistäkin tärkeämpi aloite.

  Jadwiga Wiśniewska (ECR), na piśmie. – Inicjatywa zielonych miast jest koniecznością naszych czasów. Zawiera wiele postulatów rozwoju infrastruktury w miastach w ten sposób, aby poprawić jakość życia, jakość powietrza, zmniejszyć hałas. Odsetek populacji miejskiej cały czas rośnie i może osiągnąć 80 % w 2020, a co roku w UE 430 000 osób umiera przedwcześnie z powodu oddychania zanieczyszczonym powietrzem.

Na szczęście od lat obserwujemy trend przywracania miast do przyrody. Jednym z wielu miast europejskich, które przechodzą taką transformację, są bliskie mi Katowice. Miasto będące kolebką polskiego przemysłu węglowego przez lata znacznie poprawiło jakość życia poprzez inwestycje infrastrukturalne. Od wielu lat realizują program zazieleniania miasta, pokazując, że taką samą wagę jak do rozwoju gospodarczego przywiązują do zapewnienia mieszkańcom czystego powietrza.

Dziś potrzebujemy zielonej infrastruktury, wykorzystania naturalnego kapitału, ale nie możemy zapominać o ważnej roli zwykłej infrastruktury, która może poprawiać jakość życia. Dlatego złożyłam jedną poprawkę o ciepłownictwie sieciowym, które może znacząco przyczynić się do poprawy jakości powietrza przez obniżenie niskiej emisji z domów; wiem, że ten element jest niedoceniany w wielu krajach, ale w moim regionie Europy ma znaczący wpływ.