Potentiel forringelse af ulvens beskyttelsesstatus
2.12.2024
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-002717/2024
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 144
Sebastian Everding (The Left), Anja Hazekamp (The Left), Thomas Waitz (Verts/ALE), Martin Hojsík (Renew), Michal Wiezik (Renew), Carolina Morace (The Left), Delara Burkhardt (S&D), Emma Fourreau (The Left), Sigrid Friis (Renew), Lukas Sieper (NI), Niels Fuglsang (S&D), Saskia Bricmont (Verts/ALE), Cristina Guarda (Verts/ALE), Catarina Martins (The Left), Jutta Paulus (Verts/ALE), Krzysztof Śmiszek (S&D), Per Clausen (The Left), Jonas Sjöstedt (The Left), Friedrich Pürner (NI), Sibylle Berg (NI), Martin Sonneborn (NI), Tilly Metz (Verts/ALE), Gabriele Bischoff (S&D), Maria Noichl (S&D), Anthony Smith (The Left), Romana Jerković (S&D), Annalisa Corrado (S&D), Manuela Ripa (PPE)
- 1.Hvilke foranstaltninger anser Kommissionen for nødvendige for at sikre den europæiske ulvebestands overlevelse på lang sigt[1] , og for at reagere på fremtidige fald[2] i antallet af ulve?
- 2.Er Kommissionen fast besluttet på at forhindre yderligere ændringer af beskyttelsesstatussen, navnlig for rovdyr såsom sæler og bjørne?
- 3.Hvilke videnskabelige argumenter[3] til støtte for den nuværende status for beskyttelse af ulve er blevet undersøgt, hvilke nylige indbydelser fra relevante organisationer til den permanente konference under Bernkonventionen er blevet behørigt anerkendt[4], og på grundlag af hvilke kriterier blev de videnskabelige argumenter for at opretholde denne status anset for utilstrækkelige?
Indgivet: 2.12.2024
- [1] under hensyntagen til bl.a. den nødvendige genetiske mangfoldighed og andre grænseoverskridende fænomener og forhold.
- [2] navnlig som følge af stigningen i (også ulovlig) jagt.
- [3] se henstilling nr. 56 (1997) fra Bernkonventionens stående udvalg om retningslinjer, der skal tages i betragtning, når der fremsættes forslag til ændring af liste I og II til konventionen, og når der vedtages ændringer.
- [4] hvorfor blev f.eks. "Large Carnivore Initiative for Europe" ikke indbudt?