Derk Jan Eppink og Kati Piri var blevet valgt ind i det nederlandske parlament med virkning fra den 31. marts 2021.
Parlamentet bemærkede, at dette hverv var uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 7, stk. 2, i Akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, og erklærede, jf. forretningsordenens artikel 4, stk. 1, og 4, at deres mandater var ledige med virkning fra den 31. marts 2021.
⁂
De kompetente nederlandske myndigheder havde underrettet om valget af Michiel Hoogeveen og Thijs Reuten til Europa-Parlamentet med virkning fra den 15. april 2021 som efterfølgere for henholdsvis Derk Jan Eppink og Kati Piri.
Parlamentet tog valget af dem til efterretning.
Michiel Hoogeveen og Thijs Reuten ville deltage i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder, jf. forretningsordenens artikel 3, stk. 2, så længe deres mandaterendnu ikke var blevet prøvet, eller der ikke var truffet afgørelse om en eventuel indsigelse, såfremt de forinden skriftligt havde afgivet en erklæring om, at de ikke bestred et hverv, der var uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet.