FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet[1] og beslutning af 14. april 2016 om statusrapport 2015 for Tyrkiet[2],

–  der henviser til årsrapporten for 2016 om Tyrkiet, som Kommissionen offentliggjorde den 9. november 2016 (SWD(2016)0366),

–  der henviser til EU's forhandlingsramme for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om Tyrkiet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)[3],

–  der henviser til, at retten til ytringsfrihed er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Tyrkiet er part i,

–  der henviser til memorandaene fra Europarådets menneskerettighedskommissær,

–  der henviser til erklæringen af 26. juli 2016 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om de foranstaltninger, der er truffet under undtagelsestilstanden i Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet i de stærkeste vendinger har fordømt det fejlslagne militærkup i Tyrkiet og anerkendt de tyrkiske myndigheders legitime ansvar for at retsforfølge dem, der er ansvarlige for og var indblandet i kupforsøget;

B.  der henviser til, at Tyrkiet er en vigtig partner, men at landet som kandidatland forventes at opretholde de højeste demokratiske standarder, herunder respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, grundlæggende frihedsrettigheder og den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang; der henviser til, at Tyrkiet siden 1950 har været medlem af Europarådet og derfor er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

C.  der henviser til, at den tyrkiske regerings repressive foranstaltninger under undtagelsestilstanden er ude af proportion og tilsidesætter de grundlæggende rettigheder og friheder, som er beskyttet i den tyrkiske forfatning, tilsætter de demokratiske værdier, som Den Europæiske Unions er baseret på, og strider mod den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at myndighederne siden kupforsøget har arresteret 10 medlemmer af Tyrkiets Store Nationalforsamling, der hører til oppositionspartiet HDP, og ca. 150 journalister – det største antal af sådanne arrestationer verden over; der henviser til, at 2 386 dommere og anklagere og 40 000 andre personer er blevet tilbageholdt, hvoraf mere end 31 000 fortsat er frihedsberøvede; der henviser til, at 129 000 offentligt ansatte enten er blevet suspenderet (66 000) eller afskediget (63 000) i henhold til Kommissionens rapport for 2016 om Tyrkiet, uden at der til dato er rejst sigtelse mod de fleste af dem;

D.  der henviser til, at præsident Erdogan og den tyrkiske regering gentagne gange har fremsat udtalelser om genindførelse af dødsstraf; der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 18. juli 2016 om Tyrkiet mindede om, at den entydige forkastelse af dødsstraf er et grundlæggende element i gældende EU-ret;

E.  der henviser til, at der er opstået alvorlige bekymringer om forholdene for de personer, der er tilbageholdt og arresteret efter kupforsøget, og om de voldsomme begrænsninger i ytringsfriheden og presse- og mediefriheden i Tyrkiet;

F.  der henviser til, at stk. 5 i forhandlingsrammen fastslår, at Kommissionen i tilfælde af alvorlige og vedholdende brud på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, som Unionen er baseret på, på eget initiativ eller på anmodning af en tredjedel af medlemsstaterne, vil anbefale, at forhandlingerne suspenderes, og stille forslag om betingelserne for en senere genoptagelse heraf;

G.  påpeger, at et midlertidigt forhandlingsstop vil indebære, at de igangværende drøftelser indstilles, at ingen nye kapitler åbnes, og der ikke tages nogen nye initiativer i relation til Tyrkiets EU-forhandlingsramme;

1.  fordømmer på det kraftigste de uforholdsmæssige undertrykkende foranstaltninger, som Tyrkiet har truffet siden det fejlslagne militære kupforsøg i juli 2016; er indstillet på at fastholde Tyrkiets tilknytning til EU; opfordrer dog Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til en midlertidig suspension af de igangværende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet;

2.  forpligter sig til at revidere sin holdning, når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagelsestilstanden i Tyrkiet er ophævet; vil basere sin revision på, hvorvidt retsstatsprincippet og menneskerettighederne atter respekteres i hele landet; mener, at det rigtige tidspunkt at påbegynde en sådan revision vil være, når undtagelsestilstanden er ophævet;

3.  gentager, at den tyrkiske regerings genindførelse af dødsstraf nødvendigvis vil føre til, at tiltrædelsesprocessen formelt suspenderes;

4.  bemærker, at Tyrkiet ikke har opfyldt 7 ud af 72 benchmarks i køreplanen for visumliberalisering, hvoraf nogle er af særlig betydning;

5.  bemærker, at en opgradering af toldunionen er vigtig for Tyrkiet; understreger, at en suspension af arbejdet med at opgradere toldunionen vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for landet;

6.  opfordrer Kommissionen til at reflektere over den seneste udvikling i Tyrkiet i sin midtvejsrapport om IPA, der forventes i 2017; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at øge støtten til det tyrkiske civilsamfund via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder;

7.  tilskynder Kommissionen, Europarådet og Venedigkommissionen til at yde yderligere juridisk assistance til de tyrkiske myndigheder;

8.  understreger den strategiske betydning af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet for begge parter; erkender, at Tyrkiet ganske vist er en vigtig partner for EU, men at den politiske vilje til at samarbejde skal komme fra begge sider af et partnerskab; mener ikke, at Tyrkiet viser denne politiske vilje, eftersom regeringens foranstaltninger fører Tyrkiet stadig længere væk fra landets europæiske kurs;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Tyrkiets regering og parlament.