1. Kandidaturer til formandsposten forelægges for det medlem, der midlertidigt fører forsædet, jf. artikel 14, og vedkommende bekendtgør dem for Parlamentet. Har ingen kandidat efter tre valgrunder opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, er, uanset artikel 15, stk. 1, kun de to medlemmer, der ved tredje valgrunde har opnået det største antal stemmer, kandidater ved fjerde valgrunde. I tilfælde af stemmelighed erklæres den ældste kandidat for valgt.
2. Så snart formanden er valgt, overlader det medlem, der midlertidigt fører forsædet, jf. artikel 14, vedkommende forsædet. Kun den valgte formand kan holde en åbningstale.