Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om EUROPA 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling (KOM(2009)0400),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - Del II i de integrerede retningslinjer for EUROPA 2020 (KOM(2010)0193),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(3),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2009)0147) og sin beslutning herom af 6. maj 2010(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om grønnere transport (KOM(2008)0433),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en strategi for indregning af de eksterne omkostninger i transportpriserne (KOM(2008)0435),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009, navnlig punkt 21-24,

–  der henviser til formandskabets rapport om 2009-gennemgangen af EU's strategi for bæredygtig udvikling(5),

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til Kyotoprotokollen til UNFCCC,

–  der henviser til IPPC-dokumentet fra 2007 om klimaændringer 2007: synteserapport, bidrag fra arbejdsgruppe I, II og III til den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

–  der henviser til Sternrapporten fra 2006 »Review on the Economics of Climate Change«,

–  der henviser til UNEP, ILO, IOE og ITUC's initiativ til skabelse af grønne arbejdspladser fra 2008 »Green Jobs: Towards Decent Work in a Sustainable, Low-Carbon World«,

–  der henviser til ILO's baggrundsnotat »Global Challenges for Sustainable Development: Strategies for Green Jobs«, der blev forelagt på G8-konferencen for arbejds- og beskæftigelsesministre i Niigata, Japan, den 11.-13. maj 2008,

–  der henviser til OECD's erklæring om grøn vækst, der blev vedtaget på OECD-ministerrådsmødet den 25. juni 2009, og den gældende strategi for grøn vækst,

–  der henviser til 2009-rapporten fra Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC) »Working for the climate: renewable energy and the green job revolution«,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og agenturet for social udvikling (SDA) fra 2007 »Climate Change and Employment: Impact on employment in the European Union-25 of climate change and CO2 emission reduction measures by 2030«,

–  der henviser til Ruhr Economic Papers 156 »Economic impacts from the Promotion of Renewable Energy Technologies, The German Experience«,

–  der henviser til udgivelsen »Wind Energy, the case of Denmark« fra CEPOS,

–  der henviser til udgivelsen »Study of the effects on employment of public aid to renewable energy sources« fra Universidad Rey Juan Carlos,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 om prækommercielle indkøb KOM(2007)0799,

–  der henviser til Kommissionens rapport om beskæftigelsen i Europa 2009, navnlig kapitel 3: »Climate change and labour market outcomes«,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »En europæisk økonomisk genopretningsplan« (KOM(2008)0800) og sin beslutning herom af 11. marts 2009(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om fremdrift i den europæiske genopretning (KOM(2009)0114),

–  der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles analyse »Key challenges facing European labour markets« af 18. oktober 2007,

–  der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters aftale fra 2002 »Framework of actions for the lifelong development of competencies and qualifications«,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Nye kvalifikationer til nye job - om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet« (KOM(2008)0868) og ekspertgruppens rapport om nye kvalifikationer til nye job med titlen »New Skills for New Jobs: Action Now« fra februar 2010,

–  der henviser til undersøgelsesdokument fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) fra 2009 »Future Skills Needs for the Green Economy«,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0234/2010),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i 2009 bekræftede, at bæredygtig udvikling er et centralt mål for Lissabontraktaten, og til at hovedprincipperne i EU's strategi for en bæredygtig udvikling omfatter en integreret tilgang til økonomiske, sociale og økologiske spørgsmål, intensivering af den sociale dialog, styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar samt forsigtigheds- og skadevolderprincippet,

B.  der henviser til, at et af EUROPA 2020-strategiens fokuspunkter er at fremme en social, ressourcebevarende, miljøvenlig og konkurrencedygtig økonomi,

C.  der henviser til, at industrilandene i henhold til Københavnsaftalen skal nedbringe deres CO2-emissioner med 80-90 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050,

D.  der henviser til, at konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa er forskellige fra den ene region til den anden, at regionerne i Syd- og Østeuropa, hvor mere end en tredjedel af EU's befolkning bor, ifølge Kommissionens undersøgelse(7), er særligt udsatte for presset fra klimaforandringerne, at de mest sårbare befolkningsgrupper rammes hårdest, og at der som følge heraf kan opstå større regionale og sociale forskelle;

E.  der henviser til, at ændringen til en bæredygtig økonomi påvirker sektorerne positivt på forskellig vis, nemlig at der skabes nye arbejdspladser eller at eksisterende arbejdspladser erstattes eller delvist bortfalder, at alle arbejdspladser skal tilpasses en bæredygtig ressourcebesparende produktions- og arbejdsmetode, og at det største tilpasningsbehov derfor opstår i eksisterende ansættelsesforhold, hvor fleksible ansættelsesforhold kunne være fordelagtige,

F.  der henviser til, at tallene i grønbogen om demografiske ændringer (KOM(2005)0094) viser, at der vil ske en formindskelse af arbejdsstyrken med 20,8 mio. (6,8 %) fra 2005 til 2030, og at antallet af personer over 60 år nu stiger dobbelt så hurtigt, som det gjorde før 2007 - med omkring to mio. om året sammenlignet med tidligere en mio.,

G.  der henviser til, at denne ændring vil kunne føre til en stabilisering af beskæftigelsen og en vækst i antallet af arbejdspladser med betydelige spill-over-effekter, og at man der, hvor der er blevet indført pålidelige rammebetingelser, kan notere en jævn stigning i beskæftigelsesmulighederne og jobsikkerheden, som stabiliseres gennem stigende eksport,

H.  der henviser til, at hvis europæiske forskere og virksomheder ikke formår at omsætte deres forskningsresultater til kommercielle produkter, vil den nødvendige økonomiske vækst og de deraf følgende beskæftigelsesmæssige gevinster ved en innovationsbaseret økonomi ikke kunne opnås, og at Kommissionens Innovation Scoreboard viser en innovationskløft på 30 % til USA og 40 % til Japan,

I.  der henviser til, at der i visse nye sektorer endnu ikke findes strukturer for dialog mellem arbejdsmarkedets parter, at der for visse nye sektorers vedkommende ikke findes kollektive overenskomster, eller hvor eksisterende overenskomster ikke anvendes, og hvor der heller ikke findes branchekodekser, at alle sektorer er stærkt pressede til at øge konkurrencedygtigheden, og at der i regioner med høj arbejdsløshed er et betydeligt pres for at acceptere dårlige arbejdsbetingelser,

J.  der henviser til den langvarige jobusikkerhed, som har udviklet sig på EU's arbejdsmarked de seneste to årtier, hvor der er en tendens til, at især unge i stadig højere grad arbejder på kortvarige kontrakter med dårligere arbejdsvilkår, og at nye job, som bliver skabt under disse omstændigheder, ikke kan betragtes som bæredygtige, samt at det er nødvendigt at gøre noget ved disse strukturelle mangler i forbindelse med målet om at udvikle jobpotentialet i en ny bæredygtig økonomi,

K.  der henviser til, at overgangen til en ny, bæredygtig økonomi ikke bør bruges som et påskud til at udelukke de mest sårbare og mindst kvalificerede arbejdstagere fra arbejdsmarkedet, og at det som følge heraf er nødvendigt at undgå, at virksomheder »skummer fløden«, hvorved de mindst kvalificerede vil blive de første ofre,

L.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er forankret som mål i Lissabontraktaten og indgår blandt Millennium-målene, og at kvinder er underrepræsenteret i forskellige sektorer og derfor ikke i tilsvarende omfang får gavn af væksten i beskæftigelsen som følge af den nye bæredygtige økonomi,

M.  der henviser til, at en ny økonomi vil tage form i et aldrende samfund med en arbejdsstyrke, der bliver mindre, hvilket gør det nødvendigt at tiltrække flere kvinder til at udføre betalt arbejde ved at tilpasse tilrettelæggelsen af arbejdet til og forberede arbejdsgivere i alle sektorer på en mere forskelligartet arbejdsstyrke,

N.  der henviser til, at nylige undersøgelser viser, at tilstedeværelsen af kvinder på alle ansvarsniveauer udgør en øget værdi for virksomhederne, særlig i forhold til deres økonomiske resultater,

O.  der henviser til, at kvinder sikrer sig størstedelen af universitetsuddannelserne i EU, og at de udgør et flertal af de studerende inden for handel, management og jura, men at de stadig beklæder et mindretal af ledelsesposterne i virksomheder og offentlige instanser,

P.  der henviser til, at kvinder særlig på grund af kønsdiskriminerende stereotyper inden for uddannelse og i samfundet er underrepræsenterede på områder, som fejlagtigt bliver betragtet som »mandlige«, såsom informationsteknologi, ingeniørarbejde og fysik samt tekniske fag, f.eks. mekanikerarbejde og murerarbejde,

Q.  der henviser til, at arbejdsløsheden er stigende blandt ældre arbejdstagere, som står over for et særdeles akut problem med social udelukkelse, efter at de er fyldt 55 år, og på trods af den fremgang, der er sket i det seneste årti, var kun lidt over en tredjedel af alle kvinder mellem 55 og 64 år i arbejde i 2008, mens 55 % af mændene i samme aldersgruppe var i arbejde,

Beskæftigelsesstrategi for en ny bæredygtig økonomi

1.  er af den opfattelse, at bæredygtig udvikling skal baseres på en langsigtet vision, hvor økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse går hånd i hånd og støtter hinanden; understreger det potentiale, som skabelsen af »grønne job« i en bæredygtig økonomi udgør;

2.  mener, at der efter krisens ophør vil være store muligheder for bæredygtig vækst på basis af social retfærdighed og miljøeffektivitet; bemærker, at transformationen af de europæiske økonomier fra forurenende til miljøeffektive økonomier vil medføre grundlæggende ændringer i produktion, distribution og forbrug, og at dette bør anvendes som en chance for at bevæge sig i retning af ægte bæredygtighed, uden at velstand eller beskæftigelse bringes i fare; mener, at overgangen til en økonomi baseret på ikke-forurenende energikilder skal ses som en mulighed for at investere i bæredygtig udvikling og ikke blot som en belastning af offentlige og private budgetter;

3.  understreger betydningen af foranstaltninger, der fremmer vækst og beskæftigelse i landdistrikterne med henblik på at dæmme op for affolkningen af landdistrikterne;

4.  henviser til behovet for at gøre produktionen af varer og tjenesteydelser mere bæredygtig; konstaterer, at investeringer i en ny bæredygtig økonomi udgør et stort vækstpotentiale for arbejdsmarkedet og skaber nye indtjeningsmuligheder; peger på, at positive resultater i visse sektorer opnås på bekostning af andre sektorer, og at omskoling og efteruddannelse derfor bør fremmes;

5.  er af den opfattelse, at den nuværende globale økonomiske og sociale krise, som har forsinket ændringer af energiudnyttelsen og nedsættelse af CO2-udledninger, ikke skal afholde medlemsstater fra at overgå til en konkurrencedygtig og mere bæredygtig økonomi med lav CO2-udledning og effektiv ressourceudnyttelse, da dette skridt vil gør dem mere modstandsdygtige, mindre afhængige af stigende importpriser og mere konkurrencedygtige;

6.  mener, at der skal ydes en større indsats for at internalisere eksterne omkostninger; opfordrer Kommissionen til at anvende eksisterende politiske instrumenter, eller om nødvendigt udvikle nye, til at placere omkostningerne og sikre, at fremtidige politikforslag afspejler resultater heraf;

7.  mener, at en ny, bæredygtig økonomi for EU skal sikre en afbalanceret økonomisk og social udvikling; opfordrer til en ambitiøs og bæredygtig industripolitik med vægten lagt på ressourceeffektivitet; understreger, at det er nødvendigt, at den grønne økonomi giver udsigt til anstændige, godt betalte job, hvor der fokuseres på miljøbeskyttelse;

8.  er fast overbevist om, at miljøpolitik baseret på markedsøkonomi kan blive en katalysator for vækst og beskæftigelse i alle grene af økonomien, og understreger, at forudsigelige, investeringsvenlige rammebetingelser udgør det grundlag, der vil gøre det muligt for innovative virksomheder at udnytte disse muligheder bedst muligt til fordel for miljøet og arbejdstagerne;

9.  henstiller til industrien at deltage i innovation på miljøområdet, eftersom iværksættere er vigtige for en større udbredelse af miljøinnovation; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes;

10.  støtter Kommissionens hovedinitiativ i EUROPA 2020-strategien om at gennemføre overgangen til en bæredygtig økonomi nu, gøre den økonomiske vækst mindre afhængig af ressource- og energiforbruget, nedbringe de klimaskadelige emissioner og dermed modvirke jordens opvarmning; hilser forslaget om at tilpasse de lovmæssige rammebetingelser, de markedsøkonomiske styringsinstrumenter, subventioner og indgåelsen af offentlige kontrakter til dette mål velkommen; beklager imidlertid, at Kommissionen med EU 2020-strategien ikke benytter lejligheden til at behandle spørgsmålet om det arbejdsmarkedsmæssige potentiale ved en bæredygtig økonomi;

11.  bemærker, at der for at nå EU 2020-strategiens mål for beskæftigelse og udnytte jobpotentialet ved en ny bæredygtig økonomi samt forbedre bæredygtigheden af produktionen af varer og tjenesteydelser er behov for at øge energieffektiviteten på boligområdet, at øge andelen af vedvarende energiformer, miljøteknologi, bæredygtig transport og mobilitet, af bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri og rådgivning gennem miljøtjenester samt af genbrug, produktionsprocesser med lavt ressourceforbrug og lukket kredsløb for materialers levetid; konstaterer, at servicesektoren og den socioøkonomiske sektor også rummer et stort grønt beskæftigelsespotentiale;

12.  understreger den store betydning, det har for skabelsen af job med rettigheder, at den offentlige sektor foregår med et godt eksempel og vedtager fremsynede normer for offentlige indkøb samt tilvejebringer incitamenter og informationer, især inden for områderne energi, konstruktion af infrastrukturer og faciliteter, transport og kommunikation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især i forbindelse med prækommercielle indkøb at fremme anvendelsen af miljønormer og sociale normer samt støtte klausuler om lokalt indhold og virksomheder, der opererer i en bæredygtig og solidarisk økonomi, især SMV'er;

13.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og bedste praksis med hensyn til beskæftigelsesmuligheder, når de tager sig af klimaforandringernes økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

14.  er overbevist om, at grønne bæredygtige jobs ikke blot bør være et appendiks, men at erhvervssektoren og samfundet som helhed bør organiseres bæredygtigt; er opmærksom på, at ingen grene af økonomien kan afgrænses og kaldes »miljøbeskyttelse« eller »miljøindustri«, eftersom miljøbeskyttelsesaktiviteterne indgår som integreret del af mange traditionelle sektorer, som f.eks. fremstillingsvirksomhederne, byggeindustrien og serviceindustrien; kræver derfor, at der vedtages en foreløbig definition svarende til ILO's definition, i henhold til hvilken alle arbejdspladser, der fremskynder en bæredygtig udvikling, er grønne job; påpeger, at definitionen på den ene side omfatter arbejdspladser, der direkte nedbringer energi- og råstofforbruget, beskytter økosystemer og biodiversitet og mindsker affaldsproduktion og luftforurening, og på den anden side alle arbejdspladser, der mindsker det økologiske fodaftryk; anerkender, at definitionens relative aspekt gør, at der ikke kan sættes absolutte tal på jobpotentialet;

15.  er af den opfattelse, at der er behov for betydeligt mere forskning for at kunne måle virkningerne af miljø- og klimaforandringspolitikkerne på nettoforøgelsen af beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at prioritere dette område i det ottende rammeprogram;

16.  fremhæver, at alle jobs er underlagt forpligtelsen til at fremme en bæredygtig udvikling, og at alle produktions- og arbejdsmetoder bør udformes på en sådan måde, at de er så ressource-, materiale- og energieffektive som muligt; fremhæver, at dette tiltag skal gælde for hele forsyningskæden, og at det ikke giver mening at skelne mellem gode og dårlige industrier, eftersom alle industrier kan gøres mere bæredygtige;

17.  mener, at det er meget vigtigt, at nye EU-rammebestemmelser ledsages af et budget, der er tilstrækkeligt til at støtte offentlig forskning og gøre forskningsresultaterne tilgængelige på en enkel og ubureaukratisk måde, således at alle virksomheder, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, kan foretage ændringer i forhold til energieffektivitet, anvendelse af nye energikilder, nye produktionsmetoder og genanvendelse samt bedre ressourceudnyttelse og skabe job med tilknyttede rettigheder;

Optimering af beskæftigelsespotentialet

18.  opfordrer til, at der som led i EU 2020-strategien udvikles en europæisk beskæftigelsesstrategi for en bæredygtig økonomi, hvis mål er at optimere jobpotentialet, idet der lægges særlig vægt på anstændigt arbejde, arbejdstagerne sundhed og sikkerhed, kvalifikationsbehov og en socialt retfærdig overgang; understreger, at en bæredygtig økonomi skal kombinere social, teknologisk, økonomisk og økologisk bæredygtighed; understreger, at en bæredygtig beskæftigelsesstrategi som denne bør indtage en central plads i de beskæftigelsespolitiske retningslinjer;

19.  henstiller til, at de regionale myndigheder vedtager udviklingsstrategier i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien med henblik på at skabe nye job i en bæredygtig økonomi;

20.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2011 at foreslå en strategi, der omfatter lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til at tilskynde til grønne job, som er en kilde til vækst og velstand for alle;

21.  understreger, at de europæiske virksomheders innovationsevne har gjort dem til de førende i verden inden for miljøbeskyttelse; er bekymret over, at produktionsaktiviteter fortsat i vid udstrækning udflyttes fra EU-lande til tredjelande, som har meget lavere miljøstandarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at tage kampen effektivt op mod dette fænomen ved at arbejde på en verdensomspændende, multilateral tilgang, som skal sikre, at den globale konkurrence baseres på sammenlignelige krav;

22.  understreger, at en stabil, langsigtet og ambitiøs lovgivningsramme er en forudsætning for virkeliggørelsen af det fulde grønne beskæftigelsespotentiale; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at definere miljøstandarder og finansielle incitamenter, der skaber pålidelige rammebetingelser mindst 10 år frem i tiden, og på den måde skaber rets- og planlægningssikkerhed; kræver, at eksisterende finansielle instrumenter anvendes til fremme af bæredygtighed, og at en forbedring af økonomiske aktiviteters og produktioners bæredygtighed opføres under de finansielle rammer for forskellige fonde, herunder strukturfondene og samhørighedsfonden, som et af de mål, der skal fremmes;

23.  understreger i denne forbindelse betydningen af begrebet integreret byudvikling, og påpeger at en bæredygtig omstrukturering af dårligt stillede byområder kan fungere som en ledestjerne; mener, at et klart politisk grundlag, herunder opretholdelse af den bymæssige dimension i strukturfondene, er en forudsætning herfor;

24.  konstaterer, at der inden for de eksisterende programmer er behov for midler til at gennemføre målrettede undersøgelser i de dårligst stillede regioner i EU for at fastsætte strategiske mål og fastlægge, hvilken type tiltag der kræves for at skabe gunstige forhold for udviklingen af bæredygtige lokaløkonomier, med det konkrete formål at skabe nye grønne job og integrerede tiltag for at tiltrække nye grønne virksomheder og støtte dem, som allerede eksisterer;

25.  understreger, at målrettet investering til fordel for den miljømæssige forandring af de dårligt stillede regioner i EU er et af de vigtigste instrumenter i forhold til at nå de strategiske mål om regional konvergens og territorial samhørighed;

26.  understreger betydningen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for regional klyngedannelse, idet forskning, innovation og infrastruktur knyttes sammen lokalt i forbindelse med nye teknologier såsom vedvarende energi og energieffektivitet; understreger endvidere, at regionale og lokale myndigheder, særligt i byområderne, bedst er i stand til at skabe de nødvendige betingelser for væksten af innovative virksomheder i klynger; henviser til, at sådanne klyngedannelser især kan anspore til lokal økonomisk udvikling og skabe nye job i regionerne;

27.  er klar over, at der kun er tale om ringe samordning mellem EU's finansieringsordninger og de nationale og regionale finansieringsordninger, og understreger derfor, at det er nødvendigt med bedre samordning på flere planer mellem programmerne og støtte til større synergi mellem de forskellige fælles politikker gennem anvendelse af strukturfondene, udviklingsfondene for landbruget og landdistrikterne, forskningsrammeprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), der skal bidrage til en bæredygtig, ressourceeffektiv økonomi; mener, for så vidt angår midlerne til den fælles landbrugspolitik, at det bør overvejes i højere grad at gå fra direkte støtteordninger over til udvikling af landdistrikter og udvikling af et miljømæssigt bæredygtigt landbrug;

28.  opfordrer igen Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte genopbygningsfondens positive resultater og etablere et nyt fællesskabsinitiativ, herunder pilotprojekter, med henblik på omstilling til en ny, bæredygtig økonomi;

29.  bemærker, at Kommissionen i punkt 8 i Rådets konklusioner af 21. oktober 2009 opfordres til så hurtigt som muligt at foretage en sektorvis revision af subsidier, der har negative indvirkninger på miljøet, og som er uforenelige med en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til straks at skride til handling på grundlag af disse konklusioner og undersøge muligheden for en omfordeling af disse subsidier i budgettet rettet mod støtte af nye aktiviteter i forbindelse med den bæredygtige økonomi;

30.  efterlyser effektive finansieringsordninger og skattemæssige incitamenter for at hjælpe SMV'er med at arbejde hen imod miljøvenlige beskæftigelsespolitikker og sikre miljørigtig innovation og produktion;

31.  er af den opfattelse, at den eksisterende og foreslåede EU-miljølovgivning har væsentligt potentiale til at skabe nye arbejdspladser inden for områder såsom luft, jord, vand, energi, offentlige tjenesteydelser, landbrug, transport, skovbrug og miljøstyring; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivning, der kan føre til nye investeringer i miljøvenlige teknologier og arbejdspladser;

32.  minder om, at offentlige indkøb udgør en stor andel af markedet og kan levere betydelige incitamenter til at skabe en grønnere økonomi; opfordrer derfor til, at alle offentlige indkøb gør høje miljøstandarder påkrævet;

33.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at foregribe ændringer, dvs. at overvinde mangel på oplysning og usikkerhed og fremme bevidsthed, sociale læringsprocesser og ændringer i forbrugsmønstre; konstaterer, at der er brug for incitamenter til at få virksomhederne til at investere mere i ren teknologi, og at arbejdstagere er mere villige til at tackle forandring, hvis der er udsigt til flere beskæftigelsesmuligheder og et sikkerhedsnet for de ansatte;

34.  understreger, at nødvendigheden af at udvikle potentialet for beskæftigelse af høj kvalitet i en ny, bæredygtig økonomi indebærer, at innovationen skal tage sigte på at finde svar på de største udfordringer for samfundet, herunder arbejdsløshed og fattigdom, klimaændringer, befolkningens aldring og ressourceknaphed; henleder opmærksomheden på betydningen af en industri- og en forskningspolitik, der er baseret på åben innovation og klynger, for at fremme de forskellige offentlige og private økonomiske aktørers videnpulje og stimulere innovationen; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at udvikle en europæisk teknologiplatform for ressourcebesparende industrier;

35.  anbefaler, hvis en medlemsstat beslutter sig for at støtte f.eks. øget produktion af vind-, bio- eller solenergi, at støttens omfang baseres på en videnskabelig vurdering af empiriske data, og at støtten skaber rimelige investeringsperspektiver og sikkerhed for potentielle investorer, og opfordrer til nøje at undersøge faktorer, som stigningen i nettoantallet af jobs skabt gennem støtten, energipriserne samt drivhusgassernes og andre forurenende stoffers nettoindvirkning på emissioner, og dermed sætte som mål at optimere forbedringen af bæredygtigheden;

36.  konstaterer, at der ikke findes en ensartet opfattelse af, hvilke teknologiske valg der er mest miljømæssigt, økonomisk eller socialt bæredygtige i den globale konkurrencesituation; konstaterer, at der skal tages højde for mange variabler, når man sammenligner f.eks. bæredygtigheden af energiproduktion fra vindmøller, fotovoltaiske solcellepaneler, forbrænding af kul med opsamling og lagring af kulstof, atomreaktorer eller andre teknologier; opfordrer derfor til flere videnskabelige undersøgelser af området, som sammenligner hele livscyklusser i produktionen, og opfordrer til at gøre alle produktionsprocesser mere ressourceeffektive;

Jobpotentialet for kvinder og mænd i den nye bæredygtige økonomi

37.  understreger, at det kun ved at øge den kvindelige deltagelse på det europæiske arbejdsmarked kan blive muligt fuldt ud at udnytte vækstpotentialet og jobpotentialet i den nye økonomi, eftersom reduktionen af kløften mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens har tegnet sig for halvdelen af stigningen af Europas samlede beskæftigelsesfrekvens og en fjerdedel af den årlige økonomiske vækst siden 1995, og da dette er en forudsætning for at sikre bæredygtig vækst og imødekomme kravene fra den miljømæssige forandring i et aldrende samfund;

38.  opfordrer til et EU-initiativ, der skal øge bevidstheden blandt arbejdsgivere, særlig i traditionelt mandsdominerede sektorer, om behovet for og fordelene ved en mere forskelligartet arbejdsstyrke i et aldrende samfund og tilbyde dem værktøjer, der skal forberede dem på mere mangfoldighed;

39.  opfordrer EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at bekæmpe diskrimination og fremme ligestilling i en bæredygtig økonomi, skabe arbejdsmiljøer, der tiltrækker og fastholder kvinder i disse sektorer, fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv gennem tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet og fleksible familievenlige arbejdspladsordninger, skabe muligheder og betingelser, som gør det muligt for både mænd og kvinder at være en del af arbejdsmarkedet på lige vilkår, fremme andelen af kvinder i mandsdominerede repræsentationsstrukturer, nedbringe kønsbestemt opdeling og lønforskelle;

40.  påpeger, at investering i social infrastruktur er en mulighed for at modernisere Europa og fremme ligestilling og kan betragtes som en parallel strategi til modernisering af den fysiske infrastruktur gennem investering i grønne teknologier; mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder derfor bør være en politisk prioritet og et væsentligt værktøj;

41.  understreger, at en målrettet indsats for at sikre kvinders adgang til uddannelse på alle niveauer ved at bekæmpe kønsdiskriminerende stereotyper og at sørge for livslang læring er afgørende for at nedbryde kønsopdeling på arbejdsmarkedet; opfordrer til at stille den rette uddannelse til rådighed for at forhindre underrepræsentation af kvindelige arbejdstagere i grønne job, eftersom et massivt fravalg af videnskab og teknologi fra kvindernes side vil hæmme Europas vækst og bæredygtighed, og efterlade mange talentfulde og kvalificerede unge kvinder i udkanten af beskæftigelse og økonomisk sikkerhed;

42.  opfordrer til et specifikt EU-initiativ, der skal tiltrække piger til MINT-erhvervene (matematik, informationsvidenskab, naturvidenskab og teknologi) og bekæmpe stereotyper, som stadig dominerer disse erhverv; understreger, at mediernes rolle og uddannelse er nøglen til at bekæmpe sådanne stereotyper;

43.  understreger, at unge kvinder i overgangen fra skole til arbejde bør styres hen imod lærepladser, hvor de er underrepræsenterede, og dette skal fremmes ved planlægning mellem skoler, universiteter, uddannelsescentre og/eller virksomheder, så de kan tilegne sig specifikke færdigheder og evner, også på højt niveau og ekspertniveau, gennem arbejdserfaring ved at arbejde under ordnede snarere end usikre forhold, og med udsigt til realisering;

44.  opfordrer EU og medlemsstaterne til i forbindelse med programmerne under Den Europæiske Socialfond (ESF) at prioritere grønne jobs til kvinder højere, idet der tages hensyn til, at ESF financierer uddannelsesprojekter på områder som vedvarende energi og økoturisme; understreger, at en større indsats er påkrævet for at øge den kvindelige deltagelsesfrekvens i ESF-støttede projekter, som for øjeblikket ligger på under 10 %; opfordrer til at indføre kønsspecifik budgettering i ESF samt i genopretningsplaner og strukturtilpasningsprogrammer for at sikre, at sådanne programmer tiltrækker og integrerer kvinder i lige så høj grad som mænd;

45.  understreger, at overgangen til en ny økonomi ikke bør benyttes som et påskud til at skære i forskellige ligestillingsforanstaltninger, men i stedet bør opfattes som en unik mulighed for at øge kvinders deltagelse på det europæiske arbejdsmarked, da det er en forudsætning for at sikre holdbar vækst, udvikle jobpotentialet optimalt og styrke konkurrenceevnen;

Anstændigt arbejde

46.  opfordrer Kommissionen til udover jobpotentialet for højt kvalificerede arbejdstagere at være særligt opmærksom på de mange arbejdspladser i det mellemste og nederste kvalifikationsområde i den bæredygtige økonomi samt på lavere uddannede, men faglærte arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til dette i retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken; opfordrer medlemsstaterne til at tillægge arbejdspladser i området for mellem- og lavtuddannede højere værdi og sikre anstændige arbejdsbetingelser på dette område;

47.  understreger nødvendigheden af, at der lægges særlig vægt på anstændigt arbejde, kvalifikationsbehov og en socialt retfærdig overgang; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at sikre, at alle i EU får gavn af en beskæftigelsesstrategi for en bæredygtig økonomi; understreger behovet for at inkludere alle former for job i denne strategi, hvad enten de kræver højt kvalificerede, mellem- eller lavtkvalificerede arbejdstagere; opfordrer til at øge uddannelses- samt forsknings- og udviklingsmulighederne; opfordrer desuden til, at der sættes fokus på de beskæftigelsespolitiske retningslinjer og Kommissionens »Nye kvalifikationer til nye job«-program, navnlig for mennesker, der er længst fra arbejdsmarkedet, de mest sårbare, især handicappede og lavtuddannede arbejdstagere, samt at disse mennesker beskyttes;

48.  mener, at beskæftigelsespolitik spiller en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og opfordrer derfor til, at der i overensstemmelse med ILO's program om anstændigt arbejde sikres gode arbejds- og lønbetingelser, som både sikrer anstændige levevilkår og garanterer en passende andel af BNP;

49.  konstaterer, at en ofte lav organisationsgrad på arbejdstager- og arbejdsgiversiden i visse nye brancher gør, at der er stor risiko for usikre arbejdsforhold og dårlige arbejdsbetingelser; opfordrer EU og medlemsstaterne til at skabe rammebetingelser for etablering af repræsentationsstrukturer i de nye brancher; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at organisere sig og opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af eksempler på bedste praksis over hele EU, især gennem en øget information og høring af arbejdstagere og oprettelsen af europæiske samarbejdsudvalg;

50.  bemærker, at det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en effektiv harmonisering på EU-plan af mindstekrav for tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

51.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udarbejde integrerede planer for evalueringen af aktiviteterne i forbindelse med den miljømæssige forandring, både på lokalt og nationalt niveau; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at føre tilsyn med arbejdstagernes deltagelse i strategien for bæredygtig udvikling ved at foreslå og senere vedtage politikker til styrkelse af deres effektive deltagelse for så vidt angår bæredygtig mobilitet for arbejdstagere og grøn vækst;

52.  opfordrer arbejdsmarkedets parter til at åbne op for nye brancher og udvikle strategier til integration af brancheforeninger i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter;

53.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at knytte offentlige tilskud samt offentlige udbud mere snævert sammen med sociale minimumstandarder på medlemsstatsplan og fremme etableringen af repræsentationsstrukturer for arbejdsmarkedets parter;

54.  påpeger, at uddannelse og livslang læring for arbejdstagere, der påvirkes af ændringerne i en virksomheds eller branches produktionsprocesser, også skaber nye job; opfordrer EU til at udvikle en ramme, der gør det muligt at foregribe forandringer og omstrukturering, navnlig af produktionen, og som giver alle berørte arbejdstagere ret til at deltage i ordninger vedrørende uddannelse og livslang læring; opfordrer medlemsstater, arbejdsgivere og medarbejdere til at anerkende styringen af færdigheder, uddannelse og livslang læring som et fælles ansvar, jf. arbejdsmarkedets parters rammeaftale fra 2002 om livslang læring; opfordrer Kommissionen til at medtage en niende nøglekompetence vedrørende miljø, klimaforandringer og bæredygtig udvikling - som har afgørende betydning i et videnssamfund - i referencerammen for kvalifikationer for livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde begrebet bæredygtighed i al grundlæggende uddannelse og livslang læring;

55.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at øge indsatsen for på en effektiv måde at håndtere de negative virkninger ved omstrukturering i forhold til både den lokale økonomi og beskæftigelsen; understreger, at det er nødvendigt at udsende retningslinjer for håndtering af forandringer og disses sociale konsekvenser;

Tackling af kvalifikationsbehov

56.  påpeger, at medlemsstaterne skal tilpasse deres efteruddannelses- og uddannelsessystemer samt udforme og gennemføre målrettede aktionsplaner for omskoling af arbejdstagere i brancher, der påvirkes af omlægningen af lokale økonomier henimod en ny bæredygtig økonomi, sikre deres adgang til nye grønne bæredygtige arbejdspladser, sikre, at arbejdsstyrken kan tilpasse deres færdigheder til arbejdsmarkedsbehovene i en mere bæredygtig økonomi på grundlag af kompetencebaserede uddannelseskoncepter; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens »Nye kvalifikationer til nye job«-initiativ og anerkender samarbejdet med EU's medlemsstater som et skridt i den rigtige retning; påpeger imidlertid, at dette initiativ må knyttes nærmere til Rådets afgørelse om bæredygtig udvikling og videreudvikles ved hjælp af konkrete foranstaltninger både på EU-plan og i EU's medlemsstater;

57.  understreger behovet for at styrke den åbne samarbejdsmetode og udvekslingen af bedste praksis vedrørende bæredygtig udvikling, grønne job og livslang læring for at sikre vellykket og effektiv styring af økonomiens forvandling og dermed af de nye uddannelseskrav og de negative sociale konsekvenser, der følger af denne form for forandring;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe aldersdiskrimination og tilpasse uddannelsestilbud og strategier for livslang læring til behovene hos ældre arbejdstagere for at sikre et høj deltagerniveau også for arbejdstagere over 55, herunder kvinder over 55;

59.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at vedtage detaljerede politikker om innovation og kreativitet, navnlig inden for uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, som grundlag for en grøn økonomi, konkurrencedygtighed og fremgang;

60.  mener, at det i krisetider er meget vigtigt at tiltrække unge mennesker til den nye type grønne job og at sikre, at kvalificeringsprogrammerne fremmer de unges adgang til arbejdsmarkedet, så de unge mennesker kan nyde godt af jobpotentialet, bekæmper høj arbejdsløshed blandt borgere under 25 år og udnytter den unge generations kompetencer inden for nye teknologier; beklager, at flagskibsinitiativet »Unge på vej« i EUROPA 2020-strategien udelukker unge, som ikke er en del af det videregående uddannelsessystem; understreger, at der for at kunne skabe reel forandring skal fokuseres på de unge, der lige nu har færrest muligheder og risikerer fattigdom;

61.  opfordrer medlemsstaterne til i fællesskab med arbejdsmarkedets parter at udarbejde og gennemføre erhvervsmæssige vejledningsprogrammer til unge inden for videnskab og teknologi for at fremme udviklingen af en levedygtig og bæredygtig økonomi samt oplysnings- og bevidstgørelsestiltag i forhold til emner inden for økologi og miljø, både gennem det formelle uddannelsessystem og inden for rammerne af de lokale og regionale myndigheders foranstaltninger;

62.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne ved udarbejdelsen af mellem- og langsigtede prognoser vedrørende de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, og tilskynde til partnerskaber mellem universiteter og erhvervssektoren for at fremme unges indtræden på arbejdsmarkedet, samtidig med at der ydes bistand til etableringen af et videnbaseret samfund, udvikle anvendt forskning og skabe bedre udsigter på arbejdsmarkedsmarkedet for kandidater, der har afsluttet deres studier;

63.  opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fastsætte mål for lige deltagelse af kvinder og mænd, sikre lige muligheder for uddannelse, og udvikle målrettede ansættelsesordninger, specielle lærlingeuddannelser og uddannelsesinitiativer for kvinder, vandrende arbejdstagere, langtidsarbejdsløse og andre grupper, der diskrimineres mod på arbejdsmarkedet;

64.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af globaliseringstilpasningsfonden til at implementere EU-målsætninger og fremme nye kvalifikationer, herunder for nye, bæredygtige grønne jobs af høj kvalitet;

65.  opfordrer de ansvarlige berørte parter til at overvåge beskæftigelsen med henblik på at gøre grundlæggende erhvervsuddannelse og livslang læring mere relevant; opfordrer i denne sammenhæng medlemsstaterne til at gøre brug af muligheden for overgangsfonde til håndtering af kvalifikationsbehov;

66.  opfordrer EU og medlemsstaterne til under Den Europæiske Socialfonds målsætning at opføre foranstaltninger til fremme af evnen til at tilpasse sig en bæredygtig økonomi som et bidrag til at øge de økonomiske aktiviteters bæredygtighed og infrastrukturudviklingen;

67.  minder om, at bæredygtighedsdimensionen ikke bør begrænses til uddannelse i miljørelaterede job, men at den også skal indarbejdes i alle uddannelsesprogrammer med henblik på kulturelt at fremme en bæredygtig udvikling og miljøbevidstheden;

68.  fremhæver merværdien af livslang læring, og opfordrer medlemsstaterne til at kortlægge det lokale potentiale grundigt med henblik på at tilrettelægge efterspørgselsstyrede uddannelser, der matcher de forhåndenværende ressourcer med de aktuelle behov, og til at genetablere erhvervsuddannelsernes prestige ved at levere uddannelser på højt niveau, navnlig i regioner hvor det lokale potentiale og de traditionelle arbejdsområder kræver særlige kompetencer og viden for at blive fuldt udviklet; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med kortlægningen af de lokale behov at stille tilstrækkelig teknisk bistand til rådighed for medlemsstaterne, og bemærker, at erhvervsskoler med en høj standard kan bidrage til at reducere arbejdsløsheden blandt nyuddannede og føre til varig beskæftigelse;

69.  understreger betydningen af, at medlemsstaterne anvender Den Europæiske Socialfond til at investere i kompetencer, beskæftigelse samt uddannelses- og omskolingsaktiviteter med henblik på at skabe flere og bedre job gennem nationale, regionale og lokale projekter; mener, at ældres erhvervserfaring også kan bidrage til disse initiativer i betragtning af den stigende andel af ældre i befolkningen i EU; henstiller, at regionale og lokale myndigheder opretholder hensigtsmæssige og vedvarende kontakter med erhvervslivet, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og ngo'er med henblik på at tilrettelægge behovene på arbejdsmarkedet på mellemlang og lang sigt;

70.  anerkender den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i forbindelse med uddannelse, som er grundlaget for erhvervelse af supplerende fremtidsorienterede kompetencer, herunder gennem livslang læring og omskoling; henviser til, at rammebetingelserne for uddannelse og efteruddannelse af unge, herunder dem, der forlader skolen uden kvalifikationer, i mange lande henhører under de regionale og lokale myndigheders ansvar; opfordrer derfor regionerne til at udnytte strukturfondene til uddannelsesmæssig infrastruktur, navnlig i dårligt stillede byområder og regioner, og til at anvende denne støtte til at etablere omfattende og inkluderende skoleuddannelser; henviser til det betydelige (uddannelsesmæssige) potentiale, som netværk mellem lokale og regionale myndigheder og virksomheder og sammenslutninger rummer med hensyn til varig jobskabelse på områderne lokal transport, mobilitet i byområder, uddannelse samt forskning og udvikling, og understreger betydningen af lige muligheder;

71.  konstaterer, at der er behov for samarbejde mellem medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og de videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at etablere grund- og overbygningsuddannelser og at oprette fagområder, der er rettet mod økonomiernes miljømæssige omlægning;

72.  mener, at de demografiske udfordringer kræver en bredere strategi, hvor jobskabelse og tilpasning til nye og kommende behov på det europæiske arbejdsmarked kombineres; mener, at der i denne forbindelse skal gøres yderligere fremskridt for at forbedre mobiliteten for EU's arbejdstagere, herunder forskere og andre sagkyndige, med henblik på at opnå et Europa uden hindringer på EU's indre marked;

Socialt retfærdig forandring

73.  bemærker, at en forbedring af de økonomiske aktiviteters bæredygtighed kan medføre forandringer i hele brancher; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sørge for at undgå, at der skabes sociale tabere ved overgangen til en bæredygtig økonomi, og at arbejde frem mod rammebetingelser for socialt retfærdige ændringer, som minimerer risiciene ved forandringen og optimerer udbyttet for alle arbejdstagere; understreger, at socialt retfærdige ændringer indgår i grundlaget for bæredygtig udvikling og er en nødvendig forudsætning for, at befolkningen i Europa vil støtte op omkring ændringerne;

74.  fremhæver, at de omkostninger, der følger af en manglende styring af overgangen, kan blive langt højere end omkostningerne ved forebyggende investeringer; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til i fællesskab at påtage sig ansvaret for en foregribende styring af overgangen;

75.  understreger behovet for at integrere den bæredygtige økonomi i rammerne for virksomhedernes og samfundets miljøansvar, og muligheden for gennem uddannelsesprogrammer for virksomhedernes sociale ansvar at fremme en kultur med bæredygtig udvikling og en bæredygtig økonomi;

76.  minder om, at skabelsen af de nødvendige betingelser for, at arbejdstagerne kan lade sig videreuddanne for at undgå jobtab, samt en fremme af og støtte til kollektive overenskomster, så forandringerne kan foregribes, og afskedigelser undgås, sammen med en styrkelse af socialsikring, systemer til sikring af indkomst og proaktive sektorspecifikke uddannelsesinitiativer er vigtige forebyggelsesforanstaltninger;

77.  opfordrer Kommissionen til på EU-niveau at yde støtte til forskning i fremtidens karrierer for at forhindre afskedigelser og bevare job i EU;

78.  understreger, at der er behov for et nært og effektivt samarbejde og komplementaritet mellem internationale organisationer, og opfordrer Verdenshandelsorganisationen til at skride til handling i forhold til de sociale og miljømæssige aspekter af investering og handel;

79.  anerkender, at ngo'er og fagforeninger spiller en vigtig rolle i udviklingen af det potentiale, der ligger i grønne jobs, hvad angår bidrag til beslutningsprocesser, som arbejdsgivere og i forbindelse med bevidstgørelse af offentligheden;

80.  påpeger, at de organisationer, der investerer i miljøeffektive praksisser, vil bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø for deres personale og som følge heraf kan være mere produktive; opfordrer medlemsstaterne til at fremme fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og tilskynde alle økonomiske sektorer til at bestræbe sig på at lade sig EMAS-registrere; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til på alle høringsniveauer at inkludere væsentlige miljømæssige emner i den sociale dialog med fokus på sektorforhandlinger; fremhæver, at arbejdstagerne for at gøre overgangen socialt retfærdig bør inddrages som partnere i processen; opfordrer til at inddrage arbejdstagerrepræsentanter i ansvaret for at gøre arbejdspladserne grønne, jf. ILO's definition, i overensstemmelse med national praksis, således at arbejdspladser, virksomheder og brancher kan gøres mere bæredygtige; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til på en struktureret måde at samarbejde med aktører og eksperter på miljøområdet for at få rådgivning omkring styring af overgangen;

81.  opfordrer EU til, med hjælp fra arbejdsmarkedets parter, at påbegynde en systematisk dialog i forhold til de eksterne relationer, med henblik på en lignende tilgang til bæredygtig udvikling i andre dele af verden, for at sikre de samme udviklingsbetingelser og sikre, at den industrielle konkurrenceevne ikke er i fare; mener, at fair konkurrence mellem bæredygtige fremstillingsindustrier vil have en gavnlig virkning for så vidt angår en bedre beskyttelse af arbejdstagerne og en forbedring af deres arbejdsbetingelser;

82.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om udvikling af grønne job i en bæredygtig økonomi;

o
o   o

83.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1. (2) EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13. (3) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0154. (5) Rådets dokument 16818/09, 1.12.2009. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0123. (7) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Regioner 2020 - En vurdering af kommende udfordringer for EU's regioner«, november 2008, tilgængelig på: http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/working/regions2020/pdf/regions2020_en.pdf.