Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik (14876/2010 – C7-0366/2010 – 2007/0082(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14876/2010),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik (07170/2009),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0366/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,
– der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0044/2011),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Socialistiske Republik Vietnams regeringer og parlamenter.