Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova (KOM(2010)0649 – C7–0364/2010 – 2010/0318(COD))

P7_TA(2011)0104 A7-0041/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0649),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0364/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0041/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 581/2011).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 (KOM(2010)0142 - C7-0135/2010 - 2010/0140(COD))

P7_TA(2011)0105 A7-0051/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0142),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0135/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0051/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  anmoder Kommissionen om snarest muligt at stille et forslag til en ny forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 512/2011).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om udkast til afgørelse fra Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (15381/2010 - C7-0385/2010 - 2010/0112(NLE))

P7_TA(2011)0106 A7-0046/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til afgørelse fra Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet (15381/2010),

–  der henviser til udkast til protokol om ændring af lufttransportaftalen fra 2007 mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (09913/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0385/2010),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om lufttransportaftalen mellem EU og USA(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0046/2011)

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og den amerikanske Kongres.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0239.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om udkast til afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om indgåelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side (15380/2010 - C7-0386/2010 - 2009/0018(NLE))

P7_TA(2011)0107 A7-0045/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (15380/2010),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Canada om lufttransport (08303/10/2009),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0386/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0045/2011),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Canadas regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik (14876/2010 – C7-0366/2010 – 2007/0082(NLE))

P7_TA(2011)0108 A7-0044/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14876/2010),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik (07170/2009),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0366/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0044/2011),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Socialistiske Republik Vietnams regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd (2010/2233(INI))

P7_TA(2011)0109 A7-0042/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 25. februar 1989 mellem Den Europæiske Union og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC),

–  der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 om frihandelsaftalen mellem EF og Golfstaternes Samarbejdsråd(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juli 1990 om betydningen af den frihandelsaftale, der skal indgås mellem EØF og Golfstaternes Samarbejdsråd(2),

–  der henviser til »rapport om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi: at skabe sikkerhed i en verden i forandring«, som blev godkendt af Rådet i december 2008,

–  der henviser til EU's strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten, som Rådet vedtog i juni 2004,

–  der henviser til det fælles kommuniké fra det 20. ministermøde den 14. juni 2010 i Luxembourg,

–  der henviser til sin betænkning af 10. maj 2010 om Middelhavsunionen,

–  der henviser til det fælles kommuniké fra det 19. ministermøde den 29. april 2009 i Muscat,

–  der henviser til det fælles handlingsprogram (2010-2013) for gennemførelsen af samarbejdsaftalen mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd af 1988,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående uddannelser (KOM(2001)0385),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om reformerne i den arabiske verden: hvilken strategi skal EU følge?(3),

–  der henviser til den økonomiske aftale mellem GCC-staterne, der vedtoges den 31. december 2001 i Muscat i Sultanatet Oman, og til GCC's Doha-erklæring om iværksættelsen af en toldunion for GCC af 21. december 2002,

–  der henviser til artikel 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ifølge hvilke Rådet skal anmode om Europa-Parlamentets godkendelse forud for indgåelsen af enhver international aftale, der dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse,

–  der henviser til sine årlige betænkninger om menneskerettighederne,

–  der henviser til erklæringen fra FN's Generalforsamling om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte de universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 1998 (også kendt som erklæring om menneskerettighedsforkæmpere),

–  der henviser til den højtstående repræsentants erklæringer af 10., 15., og 17. marts 2011 og Rådets konklusioner af 21. marts 2011 om Bahrain og i denne sammenhæng understreger sin fulde støtte til ytringsfrihed og borgernes ret til fredelige demonstrationer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0042/2011),

A.  der henviser til, at det nuværende forhold EU-GCC kræver konstant revision og opdatering med henblik på den nylige, vigtige og hurtigt gående udvikling på territoriet, hvor behovet for at leve op til menneskerettighederne og demokratiet skal være i centrum,

B.  der henviser til, at demonstranter har givet udtryk for legitime demokratiske ønsker i adskillige GCC-stater; der henviser til, at den voldelige reaktion fra myndighedernes side mod protester i Bahrain medførte omkomne, sårede og fængslinger; der henviser til, at saudiarabiske, UAE- og kuwaitiske tropper er ankommet til landet under GCC-flag for at deltage i undertrykkelsen af demonstranter,

C.  der henviser til, at Golfregionen i dag skal betragtes på baggrund af, at GCC-staterne udgør et af verdens nye økonomiske vækstcentre; der henviser til, at EU er GCC's næststørste handelspartner, og at Golfstaterne er det femtestørste eksportmarked for EU,

D.  der henviser til, at Golfregionen i geopolitisk henseende er et koncentrat af sikkerhedsmæssige problemer med globale og regionale implikationer (fredsprocessen i Mellemøsten, det iranske atomprogram, stabiliseringen af Irak, Yemen og Darfur, terrorisme og pirateri), og at GCC i dag fortsat er den eneste stabile regionale organisation, der er baseret på multilateralisme og samarbejde,

E.  der henviser til, at GCC-staterne besidder mere end en tredjedel af de samlede statsejede investeringsfonde i verden, og at denne kapital i forbindelse med krisen har bidraget til at redde det finansielle system i verden og i Europa,

F.  der henviser til, at Golfregionen er af afgørende betydning for EU, og at det i en multipolær, gensidigt afhængig verden er denne form for samarbejde, der er i stand til at løfte de politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer,

G.  der henviser til, at den økonomiske liberaliserings- og diversificeringsproces, der er indledt i flere af GCC's medlemsstater, har skabt nye interne udviklinger, som bør fremmes og støttes, hvad enten de er politiske (konstitutionelle reformer, deltagelse i det politiske liv, styrkelse af institutionerne) eller sociale (oprettelse af foreningsstrukturer, herunder af arbejdsgiverforeninger, kvinders adgang til lederstillinger),

H.  der henviser til de foruroligende og beklagelige leve- og arbejdsvilkår, som vandrende arbejdstagere, herunder navnlig kvinder, der arbejder som hushjælp, lever under til trods for, at de spiller en central rolle for en række erhvervssektorer i GCC-medlemsstaterne og udgør næsten 40 % af den samlede befolkning i GCC og ca. 80 % i af befolkningen i visse emirater,

I.  der henviser til, at alle GCC-medlemsstater uden undtagelse er arvemonarkier, hvor befolkningen har begrænset politisk repræsentation, navnlig for kvinders vedkommende, og hvor der i de fleste tilfælde ikke findes et valgt parlament,

J.  der påpeger, at GCC-staternes betydelige investeringer og de fælles udfordringer, der gør sig gældende i EU's sydlige nabolande, gør det tilrådeligt at opnå samarbejdssynergier mellem Europa, Middelhavsområdet og Golfregionen,

K.  der henviser til, at GCC-staternes nye geoøkonomiske orientering i retning af Asien, der udspringer af den øgede efterspørgsel efter olie og gas på de asiatiske markeder (Kina, Indien, Singapore, Japan, Filippinerne, Sydkorea), har sat skub i en diversificering af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser, konsolideret med frihandelsaftaler og udvikling af en politisk dialog,

L.  der henviser til, at GCC-staternes vigtige rolle i verden giver dem fælles interesser med EU for så vidt angår international stabilitet og global økonomisk styring,

M.  der henviser til GCC-staternes voksende indflydelse i den arabisk-muslimske verden og den vigtige rolle, de kan spille i den interkulturelle dialog,

N.  der henviser til, at forhandlingerne om en EU-GCC-frihandelsaftale, der indledtes for 20 år siden, i dag er de ældste handelsforhandlinger, som EU har indledt og endnu ikke afsluttet,

O.  der påpeger nødvendigheden af en klar position og et varigt engagement fra EU's side i Golfregionen med henblik på at sikre Unionen en større synlighed og en strategisk tilstedeværelse i området,

P.  der henviser til, at politiske klausuler, navnlig vedrørende overholdelse af menneskerettigheder, er en fast bestanddel i alle handelsaftaler, der indgås mellem EU og en tredjepart,

Q.  der påpeger, at EU som sådan har en begrænset tilstedeværelse i regionen, og at opfattelsen af Europa ofte blandes sammen med opfattelsen af de enkelte medlemsstater, der har gamle og veludviklede forbindelser til området,

R.  der henviser til, at EU råder over ekspertise inden for områderne institutionel kapacitetsopbygning, uddannelse og forskning, udvikling af vedvarende energi, miljø, teknisk bistand og regulering samt politisk og diplomatisk dialog om spørgsmål vedrørende stabilitet i naboområder og global sikkerhed,

1.  minder om, at indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og GCC fortsat er en prioritet, og at en eventuel fiasko vil gå imod begge parters interesser; understreger, at indgåelsen af en sådan aftale vil være udtryk for en gensidig anerkendelse af troværdigheden af to organisationer, som begge har valgt at satse på multilateralisme og integration;

2.  mener, at der i lyset af EU's begrænsede tilstedeværelse i Golfregionen bør udformes en integreret kommunikationspolitik inden for rammerne af EU's nye udenrigspolitiske strukturer, der kan bidrage til leveringen af målrettet og effektiv information om EU i Golfstaterne;

3.  mener, at EU bør udvikle en strategi for denne region, der primært skal sigte på at styrke forbindelserne med GCC-staterne, støtte deres regionale integrationsproces og tilskynde til oprettelse af bilaterale forbindelse med GCC-staterne;

4.  understreger, at målet er et strategisk partnerskab med GCC og dets medlemsstater, der afspejler de to organisationers respektive roller på den internationale scene; understreger i denne forbindelse betydningen af, at der regelmæssigt afholdes topmøder på stats- og regeringschefsplan, uafhængigt af udviklingen i de igangværende forhandlinger;

5.  lægger endvidere vægt på betydningen af et ligeværdigt partnerskab baseret på samarbejde og dialog, der respekterer forskellene mellem de to organisationer, og på potentialet for udbygning af samarbejdet og dialogen på forskellige områder;

6.  anmoder om, at EU's Udenrigstjeneste afsætter flere menneskelige ressourcer til denne region, og at der åbnes flere diplomatiske EU-repræsentationer i de enkelte GCC-medlemsstater, hvilket vil bidrage til at øge synligheden, lette den politiske dialog og styrke effektiviteten af EU's aktioner; kræver, at de nævnte ressourcer først og fremmest tilvejebringes gennem omplacering inden for Udenrigstjenesten; kræver, at de EU-medlemsstater, der har diplomatiske repræsentationer i regionen, handler i overensstemmelse med EU's politik; understreger, at en differentieret bilateral strategi over for de GCC-stater, som er indstillet på at intensivere deres samarbejde med EU, kun kan komplementere og styrke den multilaterale ramme; kræver derfor, at Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik undersøger de perspektiver, som et sådant bilateralt samarbejde vil åbne;

7.  minder om den sociale og politiske udvikling, der de seneste år har fundet sted i de fleste GCC-medlemsstater; opfordrer alle disse stater til at opretholde deres bestræbelser i denne retning og til at gå endnu længere med hensyn til fremme af menneskerettigheder og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn, seksuel orientering eller religion; opfordrer GCC-staterne til at garantere og fremme mindretallenes, herunder de religiøse mindretals, rettigheder, ligestillingen af mænd og kvinder, arbejdstagerrettighederne, herunder for vandrende arbejdstagere, samt samvittigheds-, ytrings- og meningsfriheden; tilskynder til en fortsat dialog mellem EU og GCC om disse spørgsmål; opfordrer GCC's medlemsstater til at knytte stærkere bånd med civilsamfundet og medvirke til dannelsen af strukturer og sammenslutninger på lokalt plan; opfordrer navnlig GCC-staterne til:

8.  opfordrer alle medlemsstaterne i GCC til at anerkende en kontinuerlig folkelig bevægelse for demokratiske reformer i hele regionen, og opfordrer til et fuldt engagement i forhold til kommende grupper i civilsamfundet til at fremme en ægte fredelig demokratisk overgangsproces i deres egne lande, hos partnere i regionen og med fuld støtte af Den Europæiske Union;

9.  udtrykker sin dybe bekymring over den voldelige reaktion og anvendelsen af vold mod demonstranter foretaget af Bahrains myndigheder og over deltagelsen af fremmede tropper under GCC-flag i undertrykkelsen af demonstranter; henviser til, at dette står i stærk kontrast til GCC's støtte til beskyttelsen af borgere, der ønsker frihed og demokrati i Libyen; opfordrer til et øjeblikkeligt ophør af vold mod fredelige demonstranter og til en politisk dialog, der kan føre til yderligere nødvendige politiske reformer i landene;

10.  opfordrer GCC-staternes regeringer til at samarbejde og til i fællesskabets ånd at søge at løse problemerne med menneskerettighederne i regionen, navnlig med hensyn til ligestilling af mænd og kvinder, situationen for gruppen af såkaldte »bidun« (statsløse), indskrænkningerne af ytrings- og forsamlingsfriheden, herunder fagforeningsrettighederne, samt behovet for at sikre et uafhængigt retsvæsen og retten til en retfærdig og hurtig rettergang; kræver, at den foreslåede styrkelse af den politiske dialog med GCC også kommer til at omfatte menneskerettighedsdialogen på såvel det tekniske som det politiske plan;

11.  opfordrer GCC-staterne til at ophæve deres forbehold med hensyn til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder samt konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, hvor sådanne forbehold stadig findes, og opfordrer endvidere alle GCC-staterne til at ratificere den valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder; understreger endvidere betydningen af, at FN's konvention om vandrende arbejdstagere og ILO-konvention nr. 97 og 143 ratificeres og implementeres;

12.  tilskynder EU til at undersøge og i samarbejde med GCC at finde frem til løsninger, der kan fjerne hindringerne for en fuld og effektiv udøvelse af den grundlæggende ret til religionsfrihed, både individuelt og kollektivt, offentligt og privat, for medlemmer af minoritetsreligioner i denne del af verden;

13.  understreger vigtigheden af dialogen mellem kulturer og religioner; minder om, at EU og GCC sammen har forpligtet sig til at fremme og beskytte værdierne tolerance, mådehold og sameksistens;

14.  opfordrer regeringerne og de eksisterende parlamentariske forsamlinger i GCC til omgående at træffe foranstaltninger til uden forbehold at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt til at samarbejde med FN's Menneskerettighedskommissions tematiske mekanismer, herunder at indbyde dem, og navnlig FN's særlige rapportør om dommerstandens uafhængighed, til at besøge regionen;

15.  erindrer om EU's modstand mod anvendelsen af dødsstraf i alle tilfælde og Parlamentets opfordring til at indføre et globalt moratorium for denne praksis; beklager i den forbindelse, at dødsstraf stadig anvendes i alle GCC's medlemsstater; opfordrer de sidstnævnte til at indføre et moratorium for henrettelser; appellerer navnlig til de stater, der anvender metoder såsom halshugning, stening, korsfæstelse, piskning og amputation, om at afskaffe denne praksis;

16.  noterer sig det treårige fælles handlingsprogram, som blev vedtaget på ministermødet i Det Fælles Råd EU-GCC den 14. juni 2010 med henblik på at styrke samarbejde på mange strategiske områder af fælles interesse, bl.a. på grundlag af det nyoprettede netværk, der skal bringe forskere; akademikere og erhvervsfolk i kontakt med hinanden; beklager imidlertid, at det ikke indeholder et afsnit om en åben, regelmæssig og konstruktiv politisk dialog;

17.  mener, at gennemførelsen af dette fælles handlingsprogram bør ledsages af en præcis og detaljeret finansieringsplan og varetages af personale, der er specifikt udpeget til denne opgave både i Bruxelles og i GCC-staterne; understreger betydningen af at sikre synligheden af dette program og udbredelsen af et bredt spektrum af tilgængelige informationer til de berørte administrationer og institutioner; kræver, at der foretages en evaluering af resultaterne ved udgangen af treårsperioden, og at det, hvis resultaterne viser sig at være tilfredsstillende, overvejes at oprette et agentur for samarbejdet mellem EU og GCC;

18.  opfordrer EU til at koncentrere sine samarbejdsprogrammer med GCC-staterne om civilsamfundsorganisationer og styrkelse af kvinders og unges indflydelse;

19.  giver udtryk for sin dybe bekymring over, at Golfregionen har kastet sig ud i et våbenkapløb; opfordrer EU til at indlede en strategisk dialog med GCC-staterne om spørgsmål af fælles interesse vedrørende den regionale sikkerhed (fredsprocessen i Mellemøsten, det iranske atomprogram, stabiliseringen af Irak, Yemen og Darfur, terrorisme og pirateri) og på længere sigt bidrage til opbygningen af en regional sikkerhedsstruktur i Mellemøsten i samarbejde med GCC-staterne;

20.  minder om, at GCC-staterne er vigtige regionale aktører; understreger, at EU og GCC har en fælles interesse i at fremme og bevare fred og stabilitet i Mellemøsten og Nordafrika, på Afrikas Horn og globalt; opfordrer indtrængende parterne til at styrke samarbejdet om disse fælles interesser;

21.  tager erklæringen fra GCC af 7. marts 2011 i Abu Dhabi til efterretning, hvori det fastslås, at »Ministerrådet anmoder om, at Sikkerhedsrådet tager de nødvendige skridt til beskyttelse af civile, herunder en flyveforbudszone i Libyen«, en erklæring som har bidraget til den Arabiske Ligas og De Forenede Nationers Sikkerhedsråds beslutning om at udtale sig til fordel for en sådan zone;

22.  gentager sin støtte til det arabiske fredsinitiativ, som en af GCC-staterne har iværksat, og som er godkendt af alle landene i Den Arabiske Liga og Den Islamiske Konference; opfordrer GCC-staterne til at fortsætte deres bestræbelser for at mægle i og yde støtte til den israelsk-palæstinensiske fredsproces; kræver, at EU og GCC-staterne sammen forstærker deres bestræbelser for at få forhandlet en afslutning af besættelsen af de palæstinensiske områder på plads og samtidig giver deres fulde støtte til en bilæggelse af den israelsk-palæstinensiske konflikt baseret på en tostatsløsning; understreger, at EU og GCC-staterne har en fælles interesse i at samarbejde med henblik på at skabe retfærdig og varig regional fred i Mellemøsten; foreslår i den forbindelse mere regelmæssige samråd mellem Kvartetten og Den Arabiske Ligas overvågningsudvalg; minder om, at EU er den største donor af bistand til det palæstinensiske folk; anerkender den støtte, GCC-staterne har ydet til palæstinensiske flygtninge og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation (UNRWA); opfordrer GCC-staterne til at medvirke yderligere til at styrke de palæstinensiske institutioner og til økonomisk udvikling inden for rammerne af Den Palæstinensiske Myndigheds regeringsplan og til i påkommende tilfælde at overveje at betale deres økonomiske bidrag gennem eksisterende internationale hjælpemekanismer;

23.  glæder sig over den fortsatte integrationsproces i GCC-staterne (toldunion, fælles marked og, på sigt, fælles mønt); opfordrer Kommissionen til at foreslå GCC-staternes sekretariat, at de i fællesskab fastlægger en ramme for samarbejde med henblik på at dele erfaringer inden for institutionsopbygning, administrativ kapacitet, reguleringsmekanismer og tvistbilæggelse; understreger, at denne tilgang kan bidrage til at generere processer i retning af øget ejerskab;

24.  glæder sig over den beslutning, som parlamentsformændene i GCC-staterne traf på mødet i Abu Dhabi den 23. november 2010 om at iværksætte en overvågning af GCC-ledelsens aktiviteter og afgørelser og indføre en årlig konference for GCC-staternes parlamentariske institutioner; hilser den kommende oprettelse af en interparlamentarisk delegation for forbindelserne med Europa-Parlamentet velkommen; er overbevist om, at et udbygget parlamentarisk samarbejde i væsentligt omfang vil kunne bidrage til at skabe et strategisk partnerskab mellem de to grupper;

Handelsforbindelser

25.  minder om sin beslutning af 24. april 2008 om frihandelsaftalen mellem EF og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), som blev støttet af 96 % af Parlamentets medlemmer; bemærker, at de spørgsmål, der rejses i beslutningen, såsom behovet for gensidig markedsadgang, effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer for levering af tjenesteydelser, fremme af bæredygtig udvikling og respekt for internationale konventioner, fortsat er aktuelle;

26.  beklager dybt, at forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og GCC gentagne gange er blevet forsinket i lange perioder, og at GCC i 2008 besluttede at suspendere forhandlingerne; mener, at det er på høje tid at få disse forhandlinger i gang igen, så der kan findes en endelig løsning med henblik på, at samfundet og erhvervslivet på begge sider kan opnå de størst mulige fordele;

27.  beklager, at EU har forsømt regionen på trods af dens strategiske betydning med hensyn til olieforsyninger, handelsmuligheder og regional stabilitet;

28.  konstaterer, at der efter 20 års forhandlinger stadig ikke er opnået en frihandelsaftale; er klar over, at bestemmelserne om menneskerettigheder og ulovlig indvandring er blevet forkastet af nogle af GCC-staterne;

29.  mener, at frihandelsaftalen på baggrund af regionens strategiske betydning ikke kun bør ses som et instrument til at øge velfærden gennem handel, men også som et redskab til at fremme geopolitisk stabilitet;

30.  fremhæver, at GCC i dag er EU's sjettestørste eksportmarked, medens EU er GCC's vigtigste handelspartner; bemærker, at der, selv om handelen således allerede er intensiv, stadig er mulighed for at udvide og diversificere handelen mellem de to parter i lyset af såvel størrelsen af EU's marked som GCC-staternes bestræbelser på at diversificere deres eksport; bemærker, at en frihandelsaftale også ville give nye muligheder for teknisk samarbejde og bistand; er af den opfattelse, at indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og GCC ville yde et stort bidrag til at skabe tættere bånd og yderligere diversificering;

31.  påpeger, at eftersom GCC-staterne gør fremskridt i retning af økonomisk diversificering med henblik på at gøre sig mindre afhængige af olien, vil en øget udveksling af tjenesteydelser og øgede investeringer i servicesektoren bidrage til at fremme udviklingen af GCC's økonomier;

32.  konstaterer med tilfredshed, at de økonomiske relationer mellem EU og GCC er blevet intensiveret i løbet af de sidste to årtier, og at handelsmængden mellem de to parter er blevet øget betydeligt, selv om det ikke er lykkedes at indgå en frihandelsaftale; forventer på den baggrund, at en frihandelsaftale vil medføre en yderligere styrkelse af denne naturlige vækst og placere den inden for nogle mere åbne, forudsigelige og sikre rammer;

33.  bemærker, at størstedelen af arbejdet med frihandelsaftalen allerede er afsluttet, og er af den opfattelse, at aftalen i dens nuværende omfang tegner særdeles lovende for begge parter; opfordrer derfor de to parter til at betragte denne frihandelsaftale som et stort og vigtigt projekt for begge regioner og deres befolkninger; mener, at EU og GCC har fælles interesser og behov, og at EU's erfaring med regional integration kan være en inspirationskilde for Golfen; mener, at EU kan yde værdifuld teknisk bistand i denne forbindelse;

34.  gør opmærksom på, at manglende gennemsigtighed i procedurerne for offentlige indkøb og hindringer for udenlandske investorers adgang til servicesektoren kan bringe aftalens indgåelse i fare, hvis ikke dette bringes i orden;

35.  er helt overbevist om, at en frihandelsaftale mellem EU og GCC vil være til stor fordel for begge parter; mener, at en frihandelsaftale med EU vil støtte yderligere økonomisk integration i GCC, og at den efter oprettelsen af GCC-staternes toldunion måske også kan sætte mere skub i vigtige projekter som fællesmarkedet for GCC og oprettelsen af en monetær union med fælles valuta for GCC; mener, at GCC kan drage fordel af de erfaringer, der er gjort i EU's proces med oprettelse af et indre marked og indførelse af en fælles valuta;

36.  støtter fuld og helt det budskab, som Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, afgav under ministermødet i Det Fælles Råd EU-GCC i juni 2010 og senest den 22. september 2010 under mødet mellem EU og GCC i tilknytning til ministerugen ved FN's Generalforsamling om, at EU er parat til at gøre en sidste indsats for at få afsluttet forhandlingerne; konstaterer med tilfredshed, at GCC reagerede med også at bekræfte sit ønske om at få afsluttet forhandlingerne;

37.  anerkender, at visse GCC-stater er følsomme over for spørgsmålet om eksportafgifter, men beklager GCC-forhandlernes seneste afgørelse om at gå tilbage til deres forhandlingsposition fra 2008 på dette område, nemlig at holde reglerne herom uden for frihandelsaftalen; er af den faste overbevisning, at spørgsmålet om eksportafgifter ikke kan holdes uden for en frihandelsaftale i dag, og at det fremgår af WTO-reglerne, at frihandelsaftaler skal føre til en betydelig liberalisering af både import og eksport;

38.  anbefaler, at EU afsætter flere ressourcer til GCC, nærmere bestemt gennem instrumentet til samarbejde med industrialiserede lande og andre højindkomstlande, som bør gøres mere synligt og fokusere på passende programmer, der egner sig til uddannelse af lokale embedsmænd, herunder om handelsspørgsmål;

39.  minder om, at den internationale handelspolitik efter Lissabontraktaten er et af EU's udenrigspolitiske instrumenter, og at respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder sammen med de sociale og miljømæssige aspekter derfor for Unionen er et helt afgørende element i alle dens internationale aftaler; kræver derfor, at enhver fremtidig frihandelsaftale indeholder en effektiv og bindende menneskerettighedsklausul;

40.  påpeger, at der er 15 millioner vandrende arbejdstagere i de seks GCC-stater, og at disse arbejdstagere udgør 40 % af den samlede befolkning; minder om den prekære situation for vandrende arbejdstagere i Golfstaterne, som er blevet fremhævet af ILO, og støtter ILO's krav om en mindsteløn i regionen for at hindre en yderligere forværring af såvel indenlandske som udenlandske arbejdstageres stilling; støtter også alle arbejdstageres ret til at oprette og være medlemmer af fagforeninger for at varetage deres interesser;

41.  kræver, at der udvises respekt for de demokratiske principper og grundlæggende rettigheder, der er fastslået ved verdenserklæringen om menneskerettigheder; opfordrer indtrængende GCC-staterne til at bekæmpe diskriminationen af kvinder og udnyttelsen af børn, navnlig på arbejdsmarkedet, og til at gennemføre FN-konventionerne om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og om barnets rettigheder på en effektiv måde;

42.  mener, at det bør tillægges afgørende betydning i forhandlingerne om frihandelsaftalen, at GCC-staterne ratificerer og fuldt ud gennemfører FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, FN-konventionen om bekæmpelse af korruption og den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

43.  er af den overbevisning, at en frihandelsaftale vil medføre en betydelig styrkelse af de nuværende forbindelser mellem EU-medlemsstaterne og GCC-staterne og bringe merværdi til det nyligt vedtagne fælles handlingsprogram, navnlig gennem opbygning af kapacitet og institutionelle rammer bl.a. i GCC-sekretariatet; beklager, at EU's diplomatiske tilstedeværelse i GCC-staterne fortsat er minimal, og insisterer på, at EU inden for rammerne af den nye EU-Udenrigstjeneste bør øge sin diplomatiske tilstedeværelse i regionen, herunder oprette en EU-delegation i hver af de seks GCC-stater, som bør samarbejde tæt med EU-medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester i GCC-staterne med henblik på at drage størst mulig fordel af deres samlede ekspertise i relation til regionen; tror på, at en større diplomatisk tilstedeværelse vil give langt bedre muligheder for en hurtig indgåelse af frihandelsaftalen og den efterfølgende gennemførelse heraf;

44.  foreslår, at der indføres regelmæssige topmøder mellem EU's og GCC's stats- og regeringschefer; understreger, at sådanne topmøder vil kunne styrke de politiske, finansielle, økonomiske, kommercielle og kulturelle forbindelser mellem EU og GCC betydeligt; opfordrer på det kraftigste de øverste politiske beslutningstagere i både EU og GCC til at mødes regelmæssigt for sammen at definere og fremme fælles interesser og derved øge sandsynligheden for, at frihandelsaftalen indgås og undertegnes snarest muligt; er af den opfattelse, at de vigtigste politiske beslutningstagere i både EU og GCC bør arbejde hen imod indførelsen af sådanne topmøder, uafhængigt af frihandelsaftalens indgåelse og undertegnelse;

45.  glæder sig over, at EU og GCC med tiden er blevet vigtige investeringspartnere, og at GCC sammen med Irak og Yemen var placeret som topinvestor i EU i 2008; er af den opfattelse, at indgåelsen af frihandelsaftalen, eller i det mindste en officiel genåbning af forhandlingerne, med sikkerhed vil bane vejen for flere aftaler, som vil tilskynde til og lette gensidige direkte udenlandske investeringer med henblik på at udrydde forhindringer for udenlandsk ejerskab og investeringsbeskyttelse; minder om, at direkte udenlandske investeringer efter Lissabontraktatens ikrafttræden nu falder ind under EU's kompetence, og at der derfor er bedre mulighed for en hurtig indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og GCC; bemærker, at en eventuel kommende frihandelsaftale vil åbne for nye investeringsmuligheder for begge parter og samtidig øge mulighederne for, at GCC kan opfylde kriterierne som kandidat til en EU-investeringsaftale inden for rammerne af den fremtidige EU-investeringspolitik;

46.  påpeger, at en nedsættelse af GCC's toldtariffer som følge af frihandelsaftalen vil gøre det mere attraktivt for transnationale virksomheder at investere i udlandet; er overbevist om, at frihandelsaftalen vil føre til øgede tjenesteydelsesrelaterede investeringer, hvilket vil gavne GCC-staternes udvikling;

47.  foreslår, at euroen anvendes i alle former for kommercielle transaktioner mellem EU og GCC; finder det positivt, at GCC siden oprettelsen har udtrykt ønske om at ville skabe en told- og valutaunion; bemærker, at mens toldunionen trådte i kraft i 2009, forhandles der i øjeblikket om en fælles valuta;

48.  bemærker, at alle seks GCC-stater i dag har præferenceadgang til EU's marked i henhold til EU's generelle toldpræferenceordning (GSP); understreger, at alle GCC-staterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 ikke alene bør ratificere, men også effektivt gennemføre alle de 27 ILO- og FN-konventioner, der er opregnet i forordningens bilag III; er af den opfattelse, at frihandelsaftalen i betragtning af det økonomiske udviklingsniveau i regionen vil være et bedre redskab til at sprede de handelsmæssige fordele ud over hele regionen;

49.  fastslår endnu en gang, at EU's primære målsætning med hensyn til forbindelserne med GCC bør være at indgå frihandelsaftalen, som vil blive en vigtig mellemregional frihandelsaftale; tilskynder i mellemtiden den højtstående repræsentant/næstformanden og kommissæren for handel til, i tråd med hvad nogle af GCC's vigtigste handelspartnere allerede har gjort, at overveje alternative tilgange til fremtidige handelsforbindelser med GCC-staterne i form af bilaterale aftaler mellem EU og de golfstater, der allerede føler sig parate til at forpligte sig yderligere i forhold til EU, under hensyntagen til golfstaternes heterogene økonomier, deres forskelligartede reaktioner på den finansielle krise og deres forbindelser med andre handelspartnere;

Energi

50.  bifalder det vigtige samarbejde inden for energiområdet mellem EU og dets partnere i Middelhavsområdet, der nu er udvidet til også at omfatte vedvarende energi; mener, at der skal tilskyndes til synergier inden for denne sektor mellem de tre geografiske områder i lyset af de sammenfaldende interesser og tilstedeværelsen af teknologisk knowhow, finansieringsmuligheder og rigelige ressourcer (sol og vind); glæder sig over etableringen af et EU-GCC-ekspertisenetværk for ren energi, der nu er et spørgsmål af største vigtighed for GCC-staterne;

51.  bemærker, at det i lyset af de strategiske, økonomiske, politiske og kulturelle forbindelser mellem Golfstaterne og landene ved Middelhavets sydlige kyst men også den mere og mere indflydelsesrige rolle, Golfstaterne spiller over for Middelhavslandene; bør overvejes at skabe et stærkere og mere struktureret partnerskab mellem GCC og Middelhavsunionen, og at EU aktivt bør gå ind i at fremme et sådant projekt, der ville være til gavn for alle parter;

52.  påpeger, at EU-GCC-gruppen af energieksperter har udført et prisværdigt arbejde, navnlig hvad angår gas, energieffektivitet og nuklear sikkerhed;

53.  opfordrer Kommissionen til i lyset af de udfordringer, som klimaændringerne og det voksende energiforbrug udgør i begge regioner, at fokusere på energieffektivitet som et af de primære indsatsområder og at styrke samarbejdet omkring energieffektivitetsspørgsmål;

54.  anerkender, at fossile brændstoffer i dag dækker størstedelen af EU's energibehov; bemærker dog, at EU's fremtidige olieefterspørgsel vil blive påvirket af adskillige faktorer som f.eks. EU's energi- og klimapolitik, forsyningsomkostninger, prissvingninger og industrielle udviklinger (f.eks. hvad angår energieffektivitet og elektrisk mobilitet), som tilsammen skaber vedvarende usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel og investeringerne i produktionskapacitet på de forskellige trin;

55.  opfordrer til af hensyn til den fælles interesse i forudsigelige oliemarkeder til større gennemsigtighed i dataene for olie og gas i forbindelse med fremtidsscenariet for udbud og efterspørgsel; hilser derfor det fælles oliedatainitiativ (Joint Oil Data Initiative) velkomment;

56.  udtrykker stor tilfredshed med den afgørelse, Det Fælles Råd på ministerplan har truffet om at arbejde i retning af et snævrere samarbejde inden for miljø og klimaændringer;

57.  anerkender GCC's indsats for at øge potentialet for naturgasreserverne og LNG (Liquefied Natural Gas), som er i overensstemmelse med EU's ønske om at diversificere energikilderne og forsyningsvejene; understreger derfor betydningen af at øge eksporten af LNG til EU ved at oprette LNG-terminaler i den sydlige korridor og etablere gasledningsforbindelser med GCC, enten direkte eller via tilslutning til eksisterende og planlagte gasledninger som f.eks. AGP, Nabucco og ITGI;

58.  opfordrer GCC-medlemsstaterne til at koordinere den yderligere udvikling af GTL-teknologien (Gas to Liquid) sammen med deres europæiske partnere for bedre at kunne integrere GTL i det europæiske energimix; understreger at GCC også kan benytte GTL som et alternativ til udledningen af flaregas i atmosfæren;

59.  understreger, at EU har muligheder for at investere i GCC's energiproduktionskapacitet under anvendelse af de nyeste teknologier for produktion, transmission og sammenkobling; tilskynder i den forbindelse til et fremtidigt samarbejde med særlig fokus på integreringen af elektricitetsnet og intelligente netteknologier;

Industri og råmaterialer

60.  understreger betydningen af et stabilt partnerskab mellem EU og GCC om brugen af og adgangen til råmaterialer; går ind for åbne markeder for varer og afskaffelse af ikke-toldmæssige hindringer; påskønner den indsats, der allerede er gjort i frihandelsforhandlingerne for at opnå en sikker og holdbar forsyning af råmaterialer;

61.  anmoder om en fælles indsats mod spekulation og prisvolatilitet inden for råmaterialer ved hjælp af større gennemsigtighed og kontrol af handelen med OTC-derivater; glæder sig i den forbindelse over OPEC's seneste opfordring til strengere kontrol med handelen med OTC-derivater såvel som Frankrigs indsats i G20-regi mod spekulation med råmaterialer;

F&U og innovation

62.  fremhæver betydningen af at uddybe det bilaterale samarbejde med GCC om programmer for forskning og teknologi med særlig fokus på nye videnbaserede industrier inden for områder som f.eks. vedvarende energikilder, CO2-opsamling og -lagring, olie- og gasderivater, energieffektivitet og biomasse; opfordrer til iværksættelse af et samarbejde med henblik på overførsel af teknologi kombineret med en sikker og holdbar forsyning med råmaterialer;

63.  opfordrer ERC (Det Europæiske Forskningsråd) og EIT (Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) til at styrke deres samarbejde med GCC med henblik på at fremme og videreføre den videnskabelige dialog og det videnskabelige samarbejde mellem regionerne også på dette område;

Uddannelse

64.  minder om, at GCC-staterne har gjort uddannelse til en national prioritet, da der er store mangler med hensyn til menneskelige ressourcer (lærermangel), uddannelsernes indhold (manglende tilpasning til udviklingen på arbejdsmarkedet), undervisningens kvalitet (forældede metoder og materialer) og anvendelsen af nye teknologier; opfordrer til, at man aktivt støtter myndighedernes bestræbelser for at udbedre disse mangler og foreslår et ambitiøst samarbejde på universitets-, gymnasie- og grundskoleniveau med henblik på at give lettere adgang til uddannelse for både mænd og kvinder;

65.  understreger, at dette samarbejde endvidere bør omfatte en forøget støtte til udvekslingsprogrammer for studerende, akademikere og andre erhvervsgrupper; beklager, at Erasmus Mundus-programmet stadig stort set er ukendt i området som helhed, navnlig på grund af manglende information; bifalder de initiativer, som franske, britiske og tyske universiteter har taget til at etablere universitetspartnerskaber og udvekslingsprogrammer; påpeger, at Europa imidlertid stadig er bagud i forhold til USA og Asien på dette område; opfordrer Kommissionen til at organisere informationsdage med henblik på at fremme kendskabet til europæisk uddannelse og forskning i regionen; finder det vigtigt, at disse udvekslingsprogrammer rettes mod studerende, lærere, forskere og administrativt personale, og at der sikres en ligelig kønsfordeling; mener, at der bør etableres udvekslingsprogrammer for yngre aldersgrupper, navnlig elever på sekundærtrinnet;

66.  udtrykker sin påskønnelse af Al-Jisr-projektet vedrørende offentligt diplomati og opsøgende arbejde, der støttes af Kommissionen og har vist sig at være meget nyttigt; opfordrer i denne forbindelse den højtstående repræsentant/næstformanden til at overveje at udvide det offentlige diplomatiske arbejde i en region, hvor EU stadig ikke er forstået, og hvor mulighederne for at afhjælpe denne mangel er begrænsede; understreger vigtigheden af at udvikle en bedre kommunikationsstrategi og navnlig nødvendigheden af at formidle EU's politikker og holdninger på arabisk, således at budskabet når ud til en bredere kreds i regionen;

67.  understreger, at manglen på samarbejdsprogrammer mellem EU og GCC inden for medieområdet resulterer i et informationsunderskud; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at involvere GCC-staterne i et tættere samarbejde på dette område for således at øge Unionens synlighed i området og fremme gensidig forståelse;

68.  mener, at det er af afgørende betydning at rette op på problemet med den manglende forskning i og studier af Golfstaterne i Europa; opfordrer universiteterne til at udbyde samtidsstudier, der specifikt vedrører denne del af den arabiske verden; mener, at der bør udbydes tilsvarende studieprogrammer om EU på universiteter i regionen;

o
o   o

69.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, GCC-sekretariatet samt GCC-staternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 83. (2) EFT C 231 af 17.9.1990, s. 216. (3) EUT C 76 E af 27.3.2008, s. 100.

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. marts 2011 om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion (00003/2011 – C7-0058/2011 – 2011/0802(NLE))

P7_TA(2011)0110 A7-0064/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets henstilling af 15. februar 2011 (00003/2011),

–  der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Det Europæiske Råds høring af Parlamentet (C7-0058/2011),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 109,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0064/2011),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd ved skrivelse af 18. februar 2011 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Peter Praet til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion for en embedsperiode på otte år med virkning fra 1. juni 2011,

B.  der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i EUF-traktatens artikel 283, stk. 2, og behovet for fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130, og som endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et CV fra kandidaten samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema,

C.  der henviser til, at udvalget den 16. marts 2011 afholdt en halvanden time lang høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer,

1.  afgiver positiv udtalelse til Det Europæiske Råd om Rådets henstilling om udnævnelse af Peter Praet til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd og Rådet.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om udpegelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)

P7_TA(2011)0111 B7-0222/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 10. marts 2011 fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed),

–  der henviser til artikel 51, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)(1),

–  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget på sit møde den 17. marts 2011 hørte den kandidat, som tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) havde udvalgt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 120,

A.  der henviser til, at Adam Farkas opfylder kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010,

1.  godkender udpegelse af Adam Farkas til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed);

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om udpegelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)

P7_TA(2011)0112 B7-0221/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 10. marts 2011 fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger),

–  der henviser til artikel 51, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)(1),

–  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget på sit møde den 17. marts 2011 hørte den kandidat, som tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) havde udvalgt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 120,

A.  der henviser til, at Carlos Montalvo opfylder kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010,

1.  godkender udpegelse af Carlos Montalvo til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger),

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger).

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om udpegelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)

P7_TA(2011)0113 B7-0200/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 28. februar 2011 fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed),

–  der henviser til artikel 51, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)(1),

–  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget på sit møde den 17. marts 2011 hørte den kandidat, som tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) havde udvalgt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 120,

A.  der henviser til, at Verena Ross opfylder kriterierne i artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010,

1.  godkender udpegelse af Verena Ross til administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed);

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2011 om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012 (2011/2042(BUD))

P7_TA(2011)0114 A7-0058/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EUF-traktatens artikel 313 og artikel 314,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1),

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2011(3),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (midtvejsbetænkning)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om økonomisk governance(5),

–  der henviser til Kommissionens opdaterede finansielle programmering for perioden 2007-2013, jf. punkt 46 i den ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. februar 2011 om budgetretningslinjerne for 2012,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0058/2011),

Budgettet for 2012 forhandles som led i en forbedret økonomisk styring i EU, mekanismerne i det europæiske halvår og Europa 2020-målsætningerne om at fremme vækst og beskæftigelse

1.  er af den opfattelse, at Europa 2020-strategien bør bidrage til Europas genopretning efter krisen og til at komme stærkere ud af denne gennem intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst baseret på de fem overordnede EU-mål, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for og offentlige udgifter til innovation, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, især ved at mindske fattigdom; minder om, at medlemsstaterne fuldt ud har tilsluttet sig disse fem mål;

2.  påpeger, at der skal sikres en vis sammenhæng mellem gennemførelsen af disse mål og de midler, der afsættes hertil på europæisk og nationalt plan; insisterer på, at EU's budgetpolitik skal være i overensstemmelse med dette princip; er af den opfattelse, at det europæiske halvår, der er en ny mekanisme for bedre økonomisk styring i EU, bør give mulighed for at drøfte, hvordan man bedst opnår de fem overordnede mål;

3.  er af den faste overbevisning, at det europæiske halvår bør sigte mod en bedre koordinering af og sammenhæng mellem de nationale og europæiske økonomiske politikker og budgetpolitikker; er af den opfattelse, at opmærksomheden bør rettes mod forbedring af synergierne mellem de europæiske og nationale offentlige investeringer for nemmere at kunne opnå EU's overordnede politiske målsætninger; bemærker de grundlæggende forskelle mellem EU-budgettets struktur og de nationale budgetters struktur; mener dog, at EU's og medlemsstaternes samlede offentlige udgifter til fælles politiske mål skal fastlægges så hurtigt som muligt;

4.  anerkender Rådets bekymring over økonomiske og budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan, men minder først og fremmest om, at EU-budgettet i henhold til bestemmelser i traktaten ikke kan køre med offentlige underskud; minder om, at det akkumulerede offentlige underskud i EU i 2009 i alt beløb sig til 801 milliarder EUR, og at EU-budgettet repræsenterer 2 % af de samlede offentlige udgifter i EU;

5.  mener dog, at den vanskelige økonomiske situation i hele Unionen gør det mere relevant end nogensinde at sikre en behørig gennemførelse af EU-budgettet, kvalitet af udgifterne og en optimal anvendelse af eksisterende fællesskabsmidler; foreslår, at der foretages en grundig gennemgang af de budgetposter, som traditionelt set ikke har udvist store resultater, eller hvor der er opstået problemer i forbindelse med gennemførelsen;

6.  er af den opfattelse, at EU-budgettet skaber merværdi for de nationale offentlige budgetter ved at iværksætte, støtte og supplere investeringer i de politikområder, der står centralt i Europa 2020; mener endvidere, at EU-budgettet spiller en central rolle, når det drejer sig om at hjælpe EU med at komme ud af den aktuelle økonomiske og finansielle krise i kraft af budgettets evne til at fungere som katalysator for investeringer, vækst og beskæftigelse i Europa; er af den opfattelse, at EU-budgettet i det mindste kan afbøde virkningerne af de nuværende restriktive nationale budgetpolitikker og samtidig støtte de nationale regeringers bestræbelser; understreger ligeledes, at en nedsættelse af niveauet for EU-budgettet i betragtning af dets karakter af omfordelingsmekanisme kan skade den europæiske solidaritet og have en negativ indvirkning på den økonomiske udvikling i flere medlemsstater; mener, at en fremgangsmåde, der kun udpeger nettobidragsydere og nettomodtagere, ikke tager tilstrækkelig hensyn til de afsmittende virkninger på tværs af EU-landene og derfor undergraver EU's fælles politiske målsætninger;

7.  minder om, at der er behov for mange fremtidsrettede investeringer, hvis Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer skal gennemføres, som Kommissionen anslår til ikke mindre end 1.800 mia. EUR frem til 2020 i sin meddelelse »Gennemgang af EU's budget« (KOM(2010)0700); understreger, at hovedformålet med Europa 2020-strategien, nemlig at skabe job og beskæftigelse af høj kvalitet for alle europæere, kun kan opnås, hvis der øjeblikkeligt foretages investeringer i uddannelse, fremme af et vidensamfund, forskning og udvikling, innovation, SMV og grønne og nye teknologier, og disse ikke udskydes yderligere; tilskynder til et fornyet politisk kompromis, der kombinerer reduktion af de offentlige udgifter og den offentlige gæld med fremme af sådanne investeringer; giver udtryk for sin vilje til at undersøge mulighederne for at udvide de eksisterende instrumenter, der fremmer synergien mellem EU-budgettet og EIB's aktiviteter, for at støtte langsigtede investeringer og med henblik på at forstærke EU-budgettets virkning og bidrage til EU's reaktion på den økonomiske krise; glæder sig desuden over Kommissionens offentlige høringer om Europa 2020-initiativet med projektobligationer;

8.  er derfor modstander af forsøg på begrænsninger eller nedskæringer af budgetbevillinger, der er forbundet med gennemførelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål og syv flagskibsinitiativer; bemærker, at sådanne forsøg ville virke stik mod hensigten og efter al sandsynlighed betyde, at Europa 2020 mislykkes ligesom Lissabonstrategien; er af den opfattelse, at man kun kan have tillid til Europa 2020-strategien, hvis der afsættes tilstrækkelige midler hertil, og minder om, at Europa-Parlamentet gentagne gange har påpeget denne alvorlige politiske bekymring; opfordrer på ny kraftigt Kommissionen til at præcisere den budgetmæssige dimension af flagskibsinitiativerne og underrette Parlamentet om de budgetmidler, der er nødvendige for gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

9.  fremhæver, at budgetforanstaltninger ikke er den eneste faktor for at nå målene i Europa 2020-strategien, men at indsatsen i budgettet skal følges op af konkrete forslag til forenkling for at skabe den nødvendige situation for at nå vore mål inden for beskæftigelse, forskning og innovation, herunder grønne teknologier og energiteknologier; er ligeledes overbevist om, at opnåelsen af Europa 2020-målene, herunder skabelse af nye grønne job, ikke alene er et spørgsmål om budgetforhøjelser, men også om en kvalificeret omarbejdelse af eksisterende EU-politikker, herunder den fælles landbrugspolitik, idet der tages behørigt hensyn til bæredygtighedskriterier;

10.  er desuden af den opfattelse, at budgetbevillingerne for 2012, herunder på områder, der ikke er direkte knyttet til opfyldelsen af Europa 2020-strategien, skal holdes på et passende niveau for at sikre videreførelsen af EU's politikker og opnåelsen af EU's målsætninger lang tid efter den aktuelle økonomiske krise;

11.  opfordrer til bedre sammenhæng mellem EU's eksterne og interne politikker i betragtning af den globale udviklings betydelige indvirkning på EU's økonomiske, naturlige og industrielle miljø, konkurrenceevne og beskæftigelse; understreger derfor behovet for at udstyre EU med de nødvendige finansielle midler til at kunne reagere hensigtsmæssigt på de stigende globale udfordringer og til effektivt at forsvare og fremme sine fælles interesser og kerneværdier – som f.eks. menneskerettigheder, demokrati, retsstaten, de grundlæggende frihedsrettigheder og miljøbeskyttelse; minder om, at moderate yderligere udgifter på EU-plan ofte gør det muligt at opnå forholdsvis større besparelser på nationalt plan;

12.  mener, at EU har en vigtig rolle at spille i at bistå de arabiske lande i denne historiske periode og støtte dem finansielt i disse landes demokratiske ændringer og deres økonomiske og sociale omstilling; glæder sig i denne sammenhæng over Kommissionens meddelelse »Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde« (KOM(2011)0200));

13.  beklager manglen på nogen som helst parlamentarisk dimension i det første europæiske halvår på trods af den rolle, som Europa-Parlamentet og de 27 nationale parlamenter spiller i deres respektive budgetprocedurer; er imidlertid af den faste overbevisning, at en stærkere parlamentarisk inddragelse i høj grad ville øge den demokratiske karakter og åbenheden i en sådan procedure; støtter Budgetudvalgets initiativ til i første omgang at tilrettelægge et møde med de nationale parlamenter med henblik på at drøfte hovedlinjerne i medlemsstaternes og EU's budgetter for 2012;

14.  glæder sig over de ungarske og polske formandskabers offentlige tilsagn om at indgå i en åben og konstruktiv dialog med Europa-Parlamentet om budgetspørgsmål i 2011; gentager sin vilje til at arbejde tæt sammen med Rådet og Kommissionen under fuld overholdelse af bestemmelserne i Lissabontraktaten; forventer, at der bliver taget fuldt hensyn til nærværende retningslinjer i budgetproceduren for 2012;

Bæredygtighed og ansvarlighed som de vigtigste elementer i EU-budgettet for 2012

15.  bemærker, at der i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013 er fastlagt et overordnet niveau for forpligtelsesbevillinger (FB) på 147,55 milliarder EUR og et overordnet loft for betalingsbevillinger (BB) på 141,36 milliarder EUR for 2012; minder om, at disse beløb i alle tilfælde er betydeligt lavere (omtrent 25 milliarder EUR med hensyn til FB og omtrent 22 milliarder EUR med hensyn til BB) end det loft, der er fastsat i den gældende afgørelse om egne indtægter;

16.  understreger, at den finansielle programmering, som Kommissionen fremlagde den 31. januar 2011, er en vejledende referenceramme for forpligtelsesbevillinger for hver enkelt af de eksisterende EU-programmer og -aktiviteter; noterer sig, at det samlede niveau for forpligtelsesbevillinger kan fastlægges til 147,88 milliarder EUR;

17.  understreger, at disse beløb repræsenterer en årlig opdeling af de samlede flerårige beløb, som både Parlamentet og Rådet godkendte, da disse programmer og aktiviteter blev vedtaget; understreger, at de planlagte årlige beløb repræsenterer bevillinger, der gør det muligt at opfylde EU's målsætninger og prioriteter, især i forbindelse med Europa 2020; erkender dog, at der kan blive tale om et vist råderum under nogle af FFR's udgiftsområder i betragtning af den meget foreløbige karakter af de vejledende beløb (navnlig under udgiftsområde 2), som Kommissionen har fremlagt på dette tidspunkt af året;

18.  påpeger, at 2012-budgettet er det sjette ud af syv under den nuværende FFR; mener, at de to budgetmyndigheder derfor nu har et klarere blik for, hvilke mangler og positive udviklingsmuligheder der er forbundet med de igangværende flerårige programmer; bemærker, at midtvejsrevisionerne af de fleste programmer, der er vedtaget ved den fælles beslutningsprocedure, allerede er blevet foretaget, og opfordrer Kommissionen til at forelægge de budgetmæssige følger af dette; understreger i denne forbindelse, at Europa-Parlamentet, hvis det skulle blive nødvendigt for at støtte og forbedre EU's politiske prioriteter samt for at behandle nye politiske behov, er fast besluttet på i tæt samarbejde med sine fagudvalg fuld ud at gøre brug af bl.a. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale (der tillader en lovgivningsmæssig fleksibilitet på 5 %);

19.  fremhæver det forhold, at man ved at efterlade tilstrækkelige margener under alle udgiftsområder i FFR ikke har fundet den eneste løsning til imødegåelse af uforudsete omstændigheder; påpeger den tilbagevendende underfinansiering af visse udgiftsområder i FFR, navnlig udgiftsområde 1a, 3b og 4, i forhold til behovene og EU's politiske prioriteter, som er godkendt af medlemsstaterne; mener, at den tilgang, der præger Rådets budgetretningslinjer for 2012, ikke afspejler et langsigtet perspektiv, og kan bringe de igangværende aktiviteter og programmer i fare, hvis der opstår uforudsete hændelser eller nye politiske prioriteter; understreger, at de nylige begivenheder i flere nordafrikanske lande allerede peger i denne retning, og anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan EU's eksisterende finansielle instrumenter kan anvendes til støtte for demokratibestræbelserne;

20.  mener derimod, at de forskellige fleksibilitetsmekanismer, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale (såsom flytning af udgifter mellem udgiftsområder eller mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet) er redskaber, som fuldt ud skal udnyttes; minder om, at disse mekanismer er blevet anvendt hvert år siden 2007 som svar på forskellige opståede udfordringer; forventer, at Rådet vil samarbejde fuldt for at anvende dem og fra et tidligt tidspunkt deltage i drøftelserne for at undgå uforholdsmæssigt lange og vanskelige forhandlinger om mobiliseringen heraf;

21.  understreger i denne forbindelse, at man for at holde forpligtelsesbevillingerne under streng kontrol ikke alene er nødt til at gennemføre betydelige omrokeringer og omprioriteringer, men også foretage en fælles udpegning af eventuelle negative prioriteringer og besparelser i institutionerne; opfordrer indtrængende sine fagudvalg til at gå stærkt ind i processen med at fastsætte klare politiske prioriteringer på alle EU's politikområder; fremhæver dog, at der i denne henseende er behov for større budgetmæssig fleksibilitet, og at det kan blive nødvendigt med en revision af FFR (f.eks. udligning mellem udgiftsområder i den nuværende FFR) for at sikre Unionens evne til at fungere effektivt ikke kun med hensyn til håndteringen af de nye udfordringer, men også med henblik på at lette beslutningstagningen i institutionerne for at tilpasse de budgetmæssige ressourcer til de omstændigheder og prioriteringer, der er under udvikling; understreger, at denne proces skal være fuldt gennemsigtig;

22.  understreger, at styrkelsen af en række politikområder og de nye beføjelser på EU-plan efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse logisk set burde indebære en øget finansiel kapacitet for EU, hvilket næppe var tilfældet i 2011, der var det første år efter ikrafttrædelsen; minder Rådet og Kommissionen om den politiske erklæring, der er knyttet som bilag til 2011-budgettet, hvormed Kommissionen forpligter sig til at overveje, hvordan Lissabontraktatens prioriteringsområder kan styrkes, og grundigt vurdere behovene, når den udarbejder sit udkast til budgettet for 2012; forventer, at Kommissionen følger op herpå, f.eks. ved at fremsætte forslag om at forvandle vellykkede Lissabonrelaterede pilotprojekter eller forberedende foranstaltninger til flerårige programmer;

23.  anser Kommissionens tilgang til fastsættelse af tilskuddene til de decentraliserede EU-agenturer fra EU-budgettet for at være pålidelig og give de rette incitamenter; understreger, at EU-agenturernes budgetbevillinger absolut ikke er begrænset til administrative udgifter, men derimod bidrager til opnåelse af Europa 2020-målene og EU's mål i almindelighed, som den lovgivende myndighed har vedtaget; gentager behovet for nøje at undersøge anmodninger om nye stillinger i forbindelse med nye opgaver, som agenturerne får pålagt; understreger dog betydningen af tilstrækkelige midler til agenturerne, der får stadig flere opgaver, således at de ikke hindres i at levere resultater; opfordrer til en særlig tilgang med hensyn til ansættelse af specialiserede videnskabeligt ansatte med professionel erfaring, navnlig når disse stillinger udelukkende finansieres ved hjælp af gebyrer og dermed er budgetneutrale for EU-budgettet; støtter det arbejde, der udføres af den interinstitutionelle arbejdsgruppe om agenturernes fremtid, som blev oprettet tidligt i 2009, og ser frem til dens konklusioner, især angående ovennævnte spørgsmål;

Omfanget af betalinger, uindfriede forpligtelser og finansiering af EU-budgettet

24.  bemærker, at omfanget af betalinger i 2012 vil følge direkte af de foregående års retlige og politiske forpligtelser; mener, at der kan forventes en forhøjelse i forhold til 2011-budgettet og i overensstemmelse med den overordnede profil af betalingerne i programmeringsperioden 2007-2013 (jf. tabellerne i bilaget);

25.  understreger det presserende behov for at behandle spørgsmålet om det stigende omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2010 (194 milliarder EUR, jf. tabellen i bilaget); beklager den holdning, som Rådet har indtaget ved at fastsætte niveauet for betalinger på forhånd uden at tage hensyn til en præcis vurdering af de faktiske behov; påpeger, at omfanget af uindfriede forpligtelser er særlig højt under udgiftsområde 1b; anser ikke Rådets forslag om at nedskære EU's budgetforpligtelser med henblik på at reducere omfanget af uindfriede forpligtelser for en bæredygtig løsning, eftersom dette ville skade opfyldelsen af tidligere aftalte EU-målsætninger og -prioriteringer; understreger i denne forbindelse Rådets forpligtelse i den fælles erklæring med Parlamentet om muligheden for at klare nye behov for betalinger i 2011 ved hjælp af et ændringsbudget;

26.  påpeger, at et vist omfang af uindfriede forpligtelser er uundgåeligt, når der gennemføres flerårige programmer, og at eksistensen af uindfriede forpligtelser i sagens natur kræver, at der foretages tilsvarende betalinger; anmoder derfor om, at der fastholdes et rimeligt forhold mellem forpligtelser og betalinger, og vil gøre sit yderste under hele budgetproceduren for at reducere uoverensstemmelserne mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger;

27.  deler Rådets opfattelse af, at realistiske budgetforslag bør fremmes; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dets budgetforslag er baseret på dette princip; bemærker imidlertid, at tidligere tiders bevillingsudnyttelse, som er blevet bedre i de seneste år, i visse tilfælde ikke nødvendigvis er en særlig præcis indikator for behovene i 2012, eftersom gennemførelsen af nogle programmer kan komme til at gå hurtigere i 2012, og betalingsbehovet vil komme til at stige tilsvarende; tilslutter sig Rådets opfordring til medlemsstaterne om at levere bedre overslag over den fremtidige bevillingsudnyttelse, især med henblik på at undgå underudnyttelse, og mener, at medlemsstaterne må yde den største indsats med henblik herpå, eftersom omfanget af Kommissionens budgetforslag hovedsagelig fastlægges på grundlag af deres overslag (især under udgiftsområde 2) og deres gennemførelseskapacitet; minder om, at medlemsstaterne sammen med Kommissionen forvalter mere end 80 % af EU-midlerne; minder medlemsstaterne om deres retlige ansvar for at fastlægge og håndhæve de finansielle regler, som gælder for modtagere af EU-støtte;

28.  påpeger, at beskyttelsen af de finansielle interesser efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse også er medlemsstaternes ansvar, understreger, at Den Europæiske Revisionsrets resultater har vist, at forvaltnings- og kontrolsystemerne i nogle af medlemsstaterne ikke er fuldt effektive; minder endvidere om, at inddrivelserne for uretmæssigt udbetalte midler fra strukturfondene, der beløber sig til milliarder af euro, endnu ikke er blevet tilbagebetalt; konstaterer, at ifølge den nuværende årlige rapport fra GD REGIO kan medlemsstaternes udgifter ikke erklæres for lovlige og formelt rigtige, fordi visse medlemsstaterne ikke overholder deres forpligtelse til at indsende deres rapporter til tiden; påpeger, at Parlamentet på grund af medlemsstaternes vedvarende utilstrækkelige finansiering af EU-budgettet kan blive nødt til at udpege negative prioriteringer blandt EU-projekterne og derefter nedskære budgetterne hertil;

29.  er bevidst om, at omfanget af betalinger, der gennemføres i et år, undertiden medfører et betydeligt »overskud« i forhold til de betalinger, der oprindelig blev aftalt med budgetmyndigheden, hvilket betyder at medlemsstaternes nationale bidrag til EU-budgettet derfor nedskæres tilsvarende, og deres budgetstillinger forbedres; anser ikke Rådets bekymringer med hensyn til omfanget af og tidspunktet for denne »tilbagebetaling« for relevant i forbindelse med behandlingen af det følsomme politiske spørgsmål om finansiering af EU-budgettet; mener snarere, at uudnyttede betalinger i et givet år »n« bør fremføres til det efterfølgende regnskabsår (»n+1«) i stedet for at blive trukket fra beregningen af medlemsstaternes nationale bidrag; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremsætte ambitiøse forslag om etablering af nye egne indtægter med henblik på fuldt ud at forsyne EU med reelle og selvstændige finansielle ressourcer; insisterer desuden på, at alle nye egne indtægter baseres på en omfattende konsekvensanalyse og udformes på måder, der styrker EU's konkurrenceevne og økonomiske vækst; anmoder Rådet om at deltage på en konstruktiv måde i drøftelserne om rimelige egne indtægter for EU;

Administrationsudgifter under Sektion III i EU-budgettet

30.  tager behørigt hensyn til skrivelsen af 3. februar 2011 fra kommissæren for finansiel programmering og budget, som bekræfter Kommissionens forpligtelse om ikke at forøge personaleantallet samt dens bestræbelser på at begrænse den nominelle forhøjelse (i forhold til 2011) af administrationsbevillingerne under udgiftsområde 5; er imidlertid bevidst om, at denne udvikling ikke nødvendigvis er holdbar på sigt, efterhånden som EU's kompetenceområder udvides, og den kan have en negativ indvirkning på en hurtig og effektiv gennemførelse af EU's aktiviteter;

31.  opfordrer Kommissionen til at overveje den langsigtede virkning af sin eksternaliseringspolitik og sin fremgangsmåde med ansættelse af et stigende antal kontraktansatte for kvaliteten og selvstændigheden af EU-forvaltningen; understreger, at selv om det skaber besparelser i løn- og pensionsomkostninger, medfører det en situation, hvor en stigende andel af det personale, der er ansat i Kommissionen, ikke opføres på stillingsfortegnelsen; minder om, at pensions- og lønniveauerne er fastsat af juridisk bindende aftaler, som Kommissionen er pålagt at overholde i deres helhed;

32.  fremhæver det forhold, at visse specifikke administrationsudgifter (herunder forvaltningsorganernes) i forbindelse med flerårige programmer er medtaget i programmernes samlede finansielle ramme sammen med de såkaldte aktionsudgifter; påpeger, at Rådets vane med at nedskære disse budgetposter horisontalt med henblik på at reducere administrationsudgifterne uundgåeligt vil ende med at ændre hele rammen for de programmer, der er vedtaget under den fælles beslutningsprocedure, og risikerer at påvirke hastigheden og kvaliteten af deres gennemførelse;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Revisionsretten.

BILAG

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0068. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0481. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0376. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0224.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (KOM(2007)0638 - C6-0470/2007 - 2007/0229(COD))

P7_TA(2011)0115 A7-0265/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0638),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3a, og artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0470/2007),

–  der henviser til sin holdning af 20. november 2008(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 79, stk. 2, litra. a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 9. juli 2008 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til udtalelse af 18. juni 2008 fra Regionsudvalget(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 56, stk. 3,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og betænkning fra Udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender (A7-0265/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat
[Ændring 122, hvor intet andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

▌

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(6), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indføres foranstaltninger inden for asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

(2)  Det Europæiske råd anerkendte på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, at der er behov for indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold. I den forbindelse anførte Det Europæiske Råd, at Unionen skal sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område, og at en mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for Unionsborgere. Med henblik herpå anmodede Det Europæiske Råd Rådet om at vedtage de nødvendige retlige instrumenter på grundlag af forslag fra Kommissionen. Behovet for at nå de målsætninger, der blev opstillet i Tammerfors, blev igen bekræftet i Stockholm-programmet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 10. og 11. december 2009(7).

(3)  ▌Bestemmelserne vedrørende en kombineret ansøgningsprocedure, der fører til en kombineret tilladelse til både ophold og arbejde i samme administrative procedure, vil bidrage til at forenkle og harmonisere de ▌regler, der i øjeblikket finder anvendelse i medlemsstaterne. Adskillige medlemsstater har allerede indført en sådan proceduremæssig forenkling og en mere effektiv procedure både for indvandrere og for deres arbejdsgivere samt en lettere kontrol af lovligheden af deres ophold og beskæftigelse.

(4)  For at muliggøre den første indrejse bør medlemsstaterne i rette tid kunne udstede en kombineret tilladelse, eller, hvis de udelukkende udsteder sådanne tilladelser på deres område, et visum.

(5)  Der bør fastsættes regler for proceduren for gennemgang af ansøgninger om kombinerede tilladelser. Disse procedurer skal være effektive og skal kunne forvaltes inden for rammerne af de nationale myndigheders normale arbejdsbyrde, og de skal være gennemsigtige og retfærdige for at sikre de implicerede et passende retssikkerhedsniveau.

(6)  De betingelser og kriterier, på basis af hvilke en ansøgning kan afvises, bør være objektive og fastsættes i national lovgivning, herunder forpligtelsen til at overholde princippet om EU-præference ifølge de relevante bestemmelser i tiltrædelsesakterne af 16. april 2003 og 25. april 2005. Enhver afgørelse om afvisning af en sådan ansøgning bør være behørigt begrundet.

(7)  En kombineret tilladelse bør udformes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere(8), således at medlemsstaterne får mulighed for at angive yderligere oplysninger om, hvorvidt den pågældende person har tilladelse til at arbejde. Medlemsstaterne bør - også med henblik på en bedre kontrol med indvandring - ikke kun på den kombinerede tilladelse, men på alle udstedte opholdstilladelser, anføre oplysninger om arbejdstilladelsen, uanset hvilken type opholdstilladelse der har givet tredjelandsstatsborgeren mulighed for at indrejse på en medlemsstats område og givet adgang til en medlemsstats arbejdsmarked.

(8)  Medlemsstaternes forpligtelse til at fastslå, om ansøgningen om en kombineret tilladelse skal foretages af en tredjelandsstatsborger eller dennes arbejdsgiver, bør ikke berøre ordninger, der kræver, at begge parter er involveret i proceduren. Medlemsstaterne bør afgøre, hvorvidt ansøgningen om en kombineret tilladelse indgives i værtsmedlemsstaten eller fra et tredjeland. Hvor en tredjelandsstatsborger ikke må indgive en ansøgning fra et tredjeland, bør medlemsstaterne sikre, at ansøgningen kan indgives af arbejdsgiveren i værtsmedlemsstaten.

(9)  Bestemmelserne i det nuværende direktiv vedrørende opholdstilladelser udstedt til et andet formål end arbejde finder kun anvendelse på modellen for tilladelserne og bør ikke berøre de nationale bestemmelser eller Unionens bestemmelser for adgangsprocedurer og procedurerne for udstedelse af disse tilladelser.

(10)  Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende den kombinerede procedure og den kombinerede tilladelse bør ikke finde anvendelse for de ensartede visa eller visa til længerevarende ophold.

(11)  Fristen for afgørelser om ansøgninger bør ikke omfatte den tid, der kræves til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, eller den tid, der kræves til udstedelse af et visum. Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke de nationale procedurer for anerkendelse af eksamensbeviser.

(12)  Udpegelsen af den kompetente myndighed i medfør af dette direktiv berører ikke den rolle og det ansvar, som andre myndigheder og i givet fald arbejdsmarkedets parter har, hvad angår behandling af og afgørelse om ansøgningen.

(13)  Dette direktivs bestemmelser berører ikke medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om indrejse, herunder for antallet af indrejsetilladelser til tredjelandsstatsborgere med henblik på arbejde.

(14)  Tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og en kombineret tilladelse udstedt af en medlemsstat, der anvender Schengen-reglerne fuldt ud, bør kunne indrejse og frit færdes på de medlemsstaters område, der anvender Schengen-reglerne fuldt ud, i en periode på op til tre måneder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)(9) og artikel 21 i Schengen-reglerne - konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen)(10).

(15)  Da der ikke findes EU-forskrifter, er tredjelandsstatsborgeres rettigheder meget forskellige afhængig af den medlemsstat, de arbejder i, og deres nationalitet. ▌Med henblik på yderligere at udvikle en sammenhængende indvandringspolitik, mindske uligheden med hensyn til rettigheder for EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der har lovligt arbejde, og supplere de eksisterende regler for indvandring, bør der fastsættes et regelsæt, der præciserer, på hvilke politikområder der gælder de samme rettigheder for medlemsstaternes egne statsborgere og arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat, men endnu ikke har status som fastboende udlændinge. Sådanne bestemmelser skal skabe lige vilkår i EU, så det anerkendes, at tredjelandsstatsborgere, der arbejder lovligt i en medlemsstat, bidrager til EU's økonomi via deres arbejde og skat, og sikre, at illoyal konkurrence mellem medlemsstaternes egne statsborgere og tredjelandsstatsborgere som følge af en eventuel udnyttelse af sidstnævnte mindskes. En »arbejdstager fra et tredjeland« defineres i dette direktiv som »enhver tredjelandsstatsborger, der er indrejst på en medlemsstats område, har lovligt ophold i den pågældende medlemsstat og ▌har tilladelse til at arbejde i den pågældende medlemsstat i medfør af national lovgivning og/eller national praksis«, uden at det berører fortolkningen af begrebet ansættelsesforhold i anden EU-lovgivning.[Ændring 123]

(16)  Alle tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og lovligt arbejde i en medlemsstat bør i det mindste være omfattet af det samme sæt fælles rettigheder i form af ligebehandling med værtsmedlemsstatens statsborgere, uanset det oprindelige formål med eller grundlag for indrejsetilladelsen. Retten til ligebehandling på de områder, der er præciseret i dette direktiv, bør ikke kun gælde tredjelandsstatsborgere, der er indrejst i en medlemsstat med henblik på arbejde, men også tredjelandsstatsborgere, der er indrejst af andre grunde, og som har fået adgang til arbejdsmarkedet i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning eller EU-lovgivning, herunder dem, der er indrejst i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring(11), Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste(12), eller Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning(13).

(17)  Tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/109/EF(14), er ikke omfattet af dette direktiv på, da de har en mere privilegeret status og nyder særlige opholdstilladelse som »fastboende udlænding i EU«.

(18)  Tredjelandsstatsborgere, der er udstationerede, er ikke omfattet af dette direktiv. Dette bør ikke forhindre tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold og lovligt arbejder i én medlemsstat, og som er udstationerede i en anden medlemsstat, i at have samme rettigheder som udsendelsesmedlemsstatens egne statsborgere under hele deres udstationering med hensyn til de arbejds- og ansættelsesvilkår, som ikke berøres af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(15) ▌. [Ændring 122 og124]

(19)  Tredjelandsstatsborgere, der er indrejst på en medlemsstats område ▌med henblik på sæsonarbejde, bør ikke omfattes af direktivet på grund af deres midlertidige status.

(20)  Retten til ligebehandling på bestemte politikområder bør være tæt knyttet til tredjelandsstatsborgerens lovlige ophold og adgang til arbejdsmarkedet i en medlemsstat, hvilket fremgår af den kombinerede tilladelse til både at tage ophold og arbejde og opholdstilladelser udstedt med andre formål, der indeholder oplysninger om arbejdstilladelse.

(21)  Udtrykket arbejdsvilkår omfatter i dette direktiv mindst løn og afskedigelse, arbejdsmiljø, arbejdstid og ferie under hensyntagen til gældende kollektive overenskomster. [Ændring 122 og 125]

(22)  Erhvervsmæssige kvalifikationer, som en tredjelandsstatsborger erhverver i en anden medlemsstat, bør anerkendes på samme måde som for Unionsborgere, og der bør tages højde for kvalifikationer erhvervet i et tredjeland i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(16). Retten for arbejdstagere fra tredjelande til ligebehandling med hensyn til anerkendelse af eksamensbeviser og lignende beviser samt andre faglige kvalifikationer i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer berører ikke medlemsstaternes kompetence til at give disse arbejdstagere fra tredjelande adgang til deres arbejdsmarked. [Ændring 122 og 126]

(23)  Arbejdstagere fra tredjelande bør omfattes af ligebehandling, hvad angår social sikring. De sociale sikringsgrene er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(17). Bestemmelserne om ligebehandling med hensyn til social sikring i dette direktiv gælder også for arbejdstagere, der kommer til en medlemsstat direkte fra et tredjeland. Ikke desto mindre bør direktivet ikke give arbejdstagere fra tredjelande flere rettigheder end de rettigheder, der allerede eksisterer ifølge gældende EU-lovgivning, hvad angår social sikring for tredjelandsstatsborgere, som har tilknytning til flere medlemsstater. Direktivet bør endvidere ikke tildele rettigheder i relation til situationer, der ligger uden for EU-lovgivningens anvendelsesområde, såsom familiemedlemmer, der opholder sig i et tredjeland. Dette direktiv giver udelukkende rettigheder til de familiemedlemmer, der sammen med en arbejdstager fra et tredjeland flytter til en medlemsstat på grundlag af familiesammenføring, eller til familiemedlemmer, der allerede lovligt opholder sig i en medlemsstat sammen med en arbejdstager fra et tredjeland. [Ændring 122 og 127]

(24)  EU-lovgivningen begrænser ikke medlemsstaternes beføjelser til at tilrettelægge deres sociale sikringsordninger. Da der ikke er nogen harmonisering på EU-niveau, er det den enkelte medlemsstats lovgivning, der fastsætter betingelserne for tilkendelse af sociale sikringsydelser samt ydelsernes størrelse og varighed. Medlemsstaterne bør dog udøve deres beføjelser på dette område i overensstemmelse med EU-lovgivningen. [Ændring 122 og 128]

(25)  Medlemsstaterne bør i det mindste sikre ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelande, der er i beskæftigelse, eller som efter at have været beskæftiget i en periode er registreret som arbejdsløse. Enhver begrænsning af retten til ligebehandling med hensyn til social sikring, der følger af dette direktiv, bør ikke berøre de rettigheder, der er tillagt i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet(18).[Ændring 130]

(26)  Ligebehandling af tredjelandsstatsborgere omfatter ikke foranstaltninger inden for erhvervsuddannelsesområdet, der er finansieret under sociale bistandsordninger. [Ændring 122 og 129]

(27)  Målene for dette ▌direktiv, nemlig fastsættelse af en fælles procedure for ansøgning om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at arbejde på en medlemsstats område og sikre rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(28)  Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, jf. artikel 6 i traktaten om den Europæiske Union.

(29)  Dette direktiv bør anvendes med forbehold af mere fordelagtige bestemmelser indeholdt i EU-lovgivningen og internationale instrumenter.

(30)  Medlemsstaterne bør gennemføre bestemmelserne i dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske karakteristika, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(19) og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(20).

(31)  I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og TEUF, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv og er ikke bundet af det og skal ikke anvende det, medmindre andet følger af protokollens artikel 4.

(32)  Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og TEUF, ikke i vedtagelsen af dette direktiv, og direktivet er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes kompetence vedrørende adgang for tredjelandsstatsborgere til deres arbejdsmarked.

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på:

2.  Direktivet finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere:

3.  Medlemsstaterne kan beslutte, at kapitel II i dette direktiv ikke finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har fået tilladelse til at arbejde på en medlemsstats område i en periode på højst seks måneder, og på tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse til medlemsstaten med henblik på studier.

4.  Kapitel II i dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har fået arbejdstilladelse på grundlag af et visum.

Kapitel II

Kombineret ansøgningsprocedure og kombineret tilladelse

Artikel 4

Kombineret ansøgningsprocedure

1.  En ansøgning om kombineret opholdstilladelse indgives inden for rammerne af en kombineret procedure. Medlemsstaterne bestemmer, om ansøgninger om en kombineret tilladelse skal indgives af tredjelandsstatsborgeren eller af vedkommendes arbejdsgiver. Medlemsstaterne kan også beslutte, at hvilken som helst af disse kan indgive ansøgning. Såfremt ansøgningen skal indgives af tredjelandsstatsborgeren, skal medlemsstaterne tillade, at ansøgningen indgives fra et tredjeland eller, hvis det er fastsat ved national lovgivning, fra den medlemsstats område, hvor den pågældende allerede har lovligt ophold.

2.  Medlemsstaterne behandler ansøgningen og beslutter at indrømme, ændre eller forlænge den kombinerede tilladelse, hvis ansøgeren opfylder kravene i den nationale eller Unionens lovgivning. Beslutningen om at udstede, ændre eller forlænge en kombineret tilladelse udgør et samlet administrativt dokument, der kombinerer opholds- og arbejdstilladelse ▌.

3.  Den kombinerede ansøgningsprocedure berører ikke ansøgninger om visum, som eventuelt kræves med henblik på den første indrejse.

4.  Medlemsstaterne udsteder, når de fastsatte betingelser er opfyldt, en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejsetilladelse, og til tredjelandsstatsborgere, der allerede er indrejst og ansøger om at få forlænget eller ændret deres opholdstilladelse efter de nationale gennemførelsesbestemmelsers ikrafttræden.

Artikel 5

Kompetent myndighed

1.  Medlemsstaterne udpeger den myndighed, der har kompetence til at modtage ansøgninger og udstede kombinerede tilladelser.

2.  Den kompetente myndighed behandler og træffer afgørelse om ansøgningen så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder fra datoen for indgivelsen af ansøgningen.

Den i første afsnit omhandlede tidsfrist kan forlænges i særlige tilfælde, hvis behandlingen af en ansøgning er kompliceret.

Konsekvenserne af, at der ikke er truffet afgørelse ved udløbet af den i denne artikel omhandlede frist, fastsættes i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

3.  Den kompetente myndighed underretter skriftligt ▌ansøgeren om afgørelsen i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i bestemmelserne i national lovgivning.

4.  Hvis de oplysninger eller dokumenter, der er bilagt ansøgningen, er ufuldstændige ifølge de kriterier, der er fastsat i national lovgivning, meddeler den kompetente myndighed skriftligt ansøgeren, hvilke yderligere ▌oplysninger eller dokumenter der skal indgives, og kan fastsætte en rimelig frist for indgivelse af disse. Den periode, der er nævnt i stk. 2, suspenderes, indtil myndighederne har modtaget de yderligere nødvendige oplysninger. Hvis de supplerende oplysninger eller dokumenter ikke indgives inden for tidsfristen, kan ansøgningen afvises.

Artikel 6

Kombineret tilladelse

1.  Medlemsstaterne udsteder den kombinerede tilladelse i den udformning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002, og anfører oplysninger vedrørende eventuel arbejdstilladelse i overensstemmelse med forordningens bilag a), punkt 7.5-9.

2.  Når medlemsstaterne udsteder en kombineret tilladelse, udstedes der ikke yderligere tilladelser ▌som bevis for, at der er givet adgang til arbejdsmarkedet.

Artikel 7

Opholdstilladelser med andet formål end arbejde

Artikel 8

Klagemuligheder

1.  Hvis en ansøgning om en kombineret tilladelse afvises, og den kombinerede tilladelse ▌ikke ændres eller ikke forlænges eller inddrages på grundlag af kriterier fastsat i den nationale lovgivning eller i EU-lovgivningen, skal dette begrundes i den skriftlige meddelelse.

2.  En afgørelse, hvorved en ansøgning afvises, en kombineret tilladelse ikke ændres eller ikke forlænges ▌eller inddrages, skal kunne ankes i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national ret. I den skriftlige meddelelse angives den domstol eller den kompetente administrative myndighed, hvortil den pågældende kan indgive anke og fristen for indgivelse af klagen.

3.  En ansøgning kan betragtes som uantagelig på grund af antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande med henblik på at arbejde, og behøves i så fald ikke behandlet.

Artikel 9

Adgang til oplysninger

Medlemsstaterne giver på anmodning tredjelandsstatsborgeren og den kommende arbejdsgiver passende oplysninger om de dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen.

Artikel 10

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer hos ansøgerne. Alt efter behov opkræver medlemsstaterne dette gebyr for behandling af ansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv. Sådanne gebyrer skal være rimelige og kan afpasses udgifter i forbindelse med de tjenester, som faktisk ydes i forbindelse med behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser.

Artikel 11

Rettigheder som følge af den kombinerede tilladelse

Kapitel III

Retten til ligebehandling

Artikel 12

Rettigheder

1.  Arbejdstagere fra tredjelande som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c) skal have samme rettigheder som statsborgerne i den medlemsstat, hvor de bor, hvad angår:

2.  Medlemsstaterne kan indføre begrænsninger i ligebehandlingen i forhold til deres egne statsborgere:

Medlemsstaterne kan endvidere beslutte, at stk. 1, litra e), ikke for så vidt angår familieydelser skal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som har fået tilladelse til arbejde på et medlemsstats område for et tidsrum på ikke over seks måneder, på tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse med henblik på studier eller på tredjelandsstatsborgere, der fået arbejdstilladelse på grundlag af et visum

▌ [Ændring 122 og 137]

3.  Retten til ligebehandling som omhandlet i stk. 1 berører ikke medlemsstatens ret til at tilbagetrække eller afvise at forny en opholdstilladelse, der er givet i henhold til dette direktiv, en opholdstilladelse, der er givet til andre formål end beskæftigelse, eller en hvilken som helst anden tilladelse til at arbejde i en medlemsstat.

4.  Arbejdstagere fra tredjelande, der flytter til et tredjeland, eller efterladte efter sådanne arbejdstagere, der har ophold i et tredjeland, på det tidspunkt hvor de opnår deres rettigheder fra arbejdstageren, får udbetalt lovbestemte ydelser ved alderdom, invaliditet eller dødsfald, der er baseret på arbejdstagerens tidligere beskæftigelse og erhvervet i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004, på samme vilkår og med samme satser som statsborgere i den pågældende medlemsstat, når de flytter til samme tredjeland.[Ændring 141]

Artikel 13

Gunstigere bestemmelser

1.  Dette direktiv indskrænker ikke gunstigere bestemmelser i:

2.  Dette direktiv indskrænker ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller bevare bestemmelser, der er gunstigere for de personer, der er omfattet af direktivet.

Kapitel IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 14

Information til offentligheden

Medlemsstaterne stiller ajourførte oplysninger til rådighed for den brede offentlighed om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold på deres område med henblik på arbejde ▌.

Artikel 15

Rapportering

1.  Kommissionen fremlægger regelmæssigt og første gang senest ...(23), en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de ▌ændringer, den finder nødvendige.

2.  Medlemsstaterne sender hvert år, første gang senest den 1. juli …(24)*, Kommissionen ▌statistiske oplysninger om det antal tredjelandsstatsborgere, der er indrømmet ▌en kombineret tilladelse i det foregående kalenderår, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse(25).

Artikel 16

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ...(26). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 240. (2) EUT C 27 af 3.2.2009, s. 114. (3) EUT C 257 af 9.10.2008, s. 20. (4) EFT C 27 af 3.02.2009, s. 114. (5) EFT C 257 af 9.10.2008, s. 20. (6) Europa-Parlamentets holdning af 24.3.2011. (7) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1. (8) EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1. (9) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1. (10) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. (11) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12. (12) EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12. (13) EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15. (14) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44. (15) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. (16) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. (17) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1. (18) EFT L 344 af 29.12.2010, s. 1. (19) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (20) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (21) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77. (22) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12. (23) * EUT: Indsæt tre år efter datoen angivet i artikel 16. (24) ** Et år efter datoen for direktivets gennemførelse i national ret. (25) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23. (26) * EUT: Indsæt datoen ... efter dette direktivs ikrafttræden.

Europa-Parlamentets ændringer af 24. marts 2011 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008)0614 – C6-0349/2008 – 2008/0196(COD))

P7_TA(2011)0116 A7-0038/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Forslaget blev ændret som følger(1):

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 2 (2)  De pågældende direktiver er gennemgået i lyset af erfaringer med henblik på at forenkle og opdatere de gældende bestemmelser samt fjerne uoverensstemmelser og huller i bestemmelserne. Gennemgangen har vist, at det er hensigtsmæssigt at erstatte de pågældende fire direktiver med dette ene direktiv. Direktivet bør derfor fastlægge standardbestemmelser for de fælles aspekter og bevæge sig bort fra tilgangen med minimumsharmonisering i de tidligere direktiver, hvor medlemsstaterne kunne beholde eller vedtage strengere nationale bestemmelser. (2)  De pågældende direktiver er gennemgået i lyset af erfaringer med henblik på at forenkle og opdatere de gældende bestemmelser samt fjerne uoverensstemmelser og huller i bestemmelserne. Gennemgangen har vist, at det er hensigtsmæssigt at erstatte de pågældende fire direktiver med dette ene direktiv. Direktivet bør derfor fastlægge standardbestemmelser for de fælles aspekter og samtidig tillade medlemsstaterne at beholde eller vedtage nationale bestemmelser i forbindelse med andre aspekter, som giver forbrugerne et højere beskyttelsesniveau. Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 5 (5)  Det potentiale, der ligger i fjernsalg på tværs af grænser, og som burde være et af de mest håndgribelige resultater af det indre marked, udnyttes ikke fuldt ud af forbrugerne. Sammenlignet med den betydelige vækst i fjernsalg på hjemmemarkedet i de seneste par år har væksten i fjernsalg på tværs af grænser været begrænset. Forskellen er særlig markant i forbindelse med salg over internettet, hvor der er et stort vækstpotentiale. Det vækstpotentiale for handel på tværs af grænserne, der ligger i aftaler indgået uden for fast forretningssted (direkte salg), begrænses af en række faktorer, herunder de forskellige nationale bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, som erhvervslivet skal overholde. Sammenlignet med væksten i direkte salg på hjemmemarkedet i de seneste par år, navnlig inden for servicesektoren (f.eks. forsyningsvirksomhed), er antallet af forbrugere, som benytter denne kanal til at gøre indkøb på tværs af grænser, forblevet konstant. Med stadig flere forretningsmuligheder i mange medlemsstater burde små og mellemstore virksomheder (herunder selvstændige iværksættere) eller mellemmænd for virksomheder med direkte salg i højere grad være tilbøjelige til at lede efter forretningsmuligheder i andre medlemsstater, navnlig i grænseområder. Derfor vil fuld harmonisering af forbrugeroplysning og fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted bidrage til at sikre, at det indre marked for erhvervsdrivende og forbrugere fungerer bedre. (5)  Det potentiale, der ligger i fjernsalg på tværs af grænser, og som burde være et af de mest håndgribelige resultater af det indre marked, udnyttes ikke fuldt ud. Sammenlignet med den betydelige vækst i fjernsalg på hjemmemarkedet i de seneste par år har væksten i fjernsalg på tværs af grænser været begrænset. Forskellen er særlig markant i forbindelse med salg over internettet, hvor der er et stort vækstpotentiale. Det vækstpotentiale for handel på tværs af grænserne, der ligger i aftaler indgået uden for fast forretningssted (direkte salg), begrænses af en række faktorer, herunder de forskellige nationale bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, som erhvervslivet skal overholde. Sammenlignet med væksten i direkte salg på hjemmemarkedet i de seneste par år, navnlig inden for servicesektoren (f.eks. forsyningsvirksomhed), er antallet af forbrugere, som benytter denne kanal til at gøre indkøb på tværs af grænser, forblevet konstant. Med stadig flere forretningsmuligheder i mange medlemsstater burde små og mellemstore virksomheder (herunder selvstændige erhvervsdrivende) eller mellemmænd for virksomheder med direkte salg i højere grad være tilbøjelige til at lede efter forretningsmuligheder i andre medlemsstater, navnlig i grænseområder. Derfor vil fuld harmonisering af visse aspekter af forbrugeroplysning og fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og til at sikre, at det indre marked for erhvervsdrivende og forbrugere fungerer bedre. Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 6 (6)  Medlemsstaternes lovgivning om forbrugeraftaler udviser store forskelle, som kan forårsage betydelige konkurrenceforvridninger og hindre det indre marked i at fungere gnidningsløst. Den gældende fællesskabslovgivning om forbrugeraftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, forbrugsvarer og garantier samt urimelige kontraktvilkår fastsætter minimumsstandarder med henblik på harmonisering af lovgivningen og giver medlemsstaterne mulighed for at beholde eller indføre strengere foranstaltninger, som sikrer et højere forbrugerbeskyttelsesniveau inden for deres geografiske områder. Endvidere er mange spørgsmål ikke reguleret konsekvent på tværs af direktiverne eller har fået lov til at stå åbne. Disse spørgsmål er blevet behandlet forskelligt af medlemsstaterne. Derfor er der stor forskel på de nationale bestemmelser vedrørende gennemførelse af direktiver om forbrugeraftaler. udgår Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 7 (7)   Disse forskelle skaber væsentlige hindringer på det indre marked og påvirker erhvervslivet og forbrugerne. De øger de omkostninger, virksomhederne har, fordi de skal overholde forskellige bestemmelser, når de ønsker at sælge varer eller tjenesteydelser på tværs af grænser. Opsplitningen underminerer også forbrugernes tillid til det indre marked. Forbrugernes tillid svækkes yderligere på grund af uensartet forbrugerbeskyttelse i Fællesskabet. Problemet er navnlig akut set i lyset af de nye markedstendenser. (7)   Visse forskelle i medlemsstaternes lovgivning om forbrugeraftaler, særlig i aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, skaber væsentlige hindringer på det indre marked og påvirker erhvervsdrivende og forbrugerne. De øger de omkostninger, virksomhederne har, fordi de skal overholde forskellige bestemmelser, når de ønsker at sælge varer eller tjenesteydelser på tværs af grænser. Den urimelige opsplitning underminerer også forbrugernes tillid til det indre marked. Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 8 (8)  Fuld harmonisering af visse nøgleaspekter ved lovgivningen vil give både forbrugerne og erhvervslivet væsentligt større retssikkerhed. Forbrugerne og erhvervslivet vil for begge parters vedkommende kunne henholde sig til en enkelt lovgivning baseret på klart definerede juridiske begreber, som regulerer visse aspekter ved aftaler mellem virksomheder og forbrugere i hele Fællesskabet. Dermed vil de hindringer, der skyldes de opsplittede bestemmelser, blive fjernet og gennemførelsen af det indre marked på dette område afsluttet. Hindringerne kan kun fjernes ved at indføre ensartede bestemmelser på fællesskabsniveau. Endvidere vil forbrugerne få et højt fælles beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet. (8)   Medmindre andet er bestemt og i henhold til artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forhindrer bestemmelserne i dette direktiv ikke medlemsstaterne i at vedtage eller fastholde strengere bestemmelser i den nationale lovgivning for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau. Imidlertid er fuld harmonisering af visse nøgleaspekter ved lovgivningen berettiget med henblik på at sikre en fælles lovgivningsramme for forbrugerbeskyttelsen og med henblik på at give både forbrugerne og erhvervsdrivende væsentligt større retssikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende forretninger. I så fald vil forbrugerne og de erhvervsdrivende for begge parters vedkommende kunne henholde sig til en enkelt lovgivning baseret på klart definerede juridiske begreber, som regulerer visse aspekter ved aftaler mellem virksomheder og forbrugere i hele Unionen. Forbrugerne vil således opnå et højt beskyttelsesniveau i hele EU. Desuden vil indførelsen af fælles regler på EU-plan fjerne de hindringer, der skyldes de urimeligt opsplittede bestemmelser, og gennemførelsen af det indre marked på dette område vil blive afsluttet. Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 10 a (ny) (10a)  Dette direktiv finder ikke anvendelse på sundhedsydelser, der leveres af sundhedsprofessionelle til patienter for at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand. Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 10 b (ny) (10b)  Hasardspil, herunder lotteri og væddemål, er i betragtning af disse aktiviteters specielle art undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, da medlemsstaterne skal have mulighed for at indføre andre og herunder mere restriktive forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger for sådanne aktiviteter. Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 11 (11)  Gældende fællesskabslovgivning om finansielle tjenesteydelser til forbrugerne indeholder utallige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. Derfor vedrører bestemmelserne i dette direktiv kun aftaler om finansielle tjenesteydelser i det omfang, det er nødvendigt for at fjerne huller i lovgivningen. (11)  Gældende EU-lovgivning bl.a. vedrørende finansielle tjenesteydelser til forbrugerne eller pakkerejser indeholder utallige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. Derfor bør artikel 5 til 19 og artikel 23a i dette direktiv ikke finde anvendelse på aftaler om finansielle tjenesteydelser, og artikel 9 til 19 bør ikke gælde for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden fast for forretningssted samt om pakkerejser, uden at det berører andre bestemmelser i eksisterende EU-lovgivning. Med hensyn til finansielle tjenesteydelser bør medlemsstaterne tilskyndes til at hente inspiration fra eksisterende EU-lovgivning på dette område, når der lovgives på områder, som ikke er reguleret på EU-plan, på en sådan måde, at der er sikret lige vilkår for alle forbrugere og alle aftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser. Kommissionen bør sigte mod at supplere EU-lovgivningen på området finansielle tjenesteydelser for at lukke eksisterende huller og beskytte forbrugerne i alle typer af aftaler. Ændring 9 Forslag til direktiv Betragtning 11 a (ny) (11a)  Artikel 9 til 19 i dette direktiv berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes bestemmelser om erhvervelse af fast ejendom og garantier i forbindelse med fast ejendom eller stiftelse eller overdragelse af rettigheder i fast ejendom. Dette omfatter også aftaler i forbindelse med sådanne retshandler, f.eks. projektsalg af fast ejendom og leje med køberet. Ændring 10 Forslag til direktiv Betragtning 11 b (ny) (11b)  Da der ikke kan være tale om en vanskelig psykologisk situation, når aftaler, i overensstemmelse med bestemmelserne i medlemsstaterne, oprettes af en offentlig embedsmand, bør sådanne aftaler udelukkes fra anvendelsesområdet for artikel 9 til 19 i dette direktiv. Ændring 11 Forslag til direktiv Betragtning 11 c (ny) (11c)  Med henblik på dette direktiv betragtes leasingkontrakter for motorkøretøjer, når køretøjet leveres tilbage ved kontraktens udløb, som biludlejning. Ændring 12 Forslag til direktiv Betragtning 11 d (ny) (11d)  Mange medlemsstater har valgt at anvende nationale regler for forbrugerbeskyttelse på andre enheder, såsom ngo'er, iværksættervirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og andre medlemsstater ønsker måske at gøre det. Det bør erindres, at medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet for de nationale regler, der vedtages med henblik på at gennemføre dette direktiv, til at omfatte fysiske eller juridiske personer, der ikke er forbrugere i henhold til dette direktiv. Ændring 13 Forslag til direktiv Betragtning 11 e (ny) (11e)  Digitalt indhold, som sendes til forbrugeren i et digitalt format, og som denne har mulighed for at bruge på permanent basis eller på en måde, der svarer til fysisk besiddelse af en vare, bør betragtes som en vare, for hvilken bestemmelserne i dette direktiv om købsaftaler gælder. Dog bør en fortrydelsesret kun gælde indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren vælger at downloade det digitale indhold. Ændring 14 Forslag til direktiv Betragtning 12 (12)  Den nye definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør omfatte alle tilfælde, hvor aftaler om salg af varer og tjenesteydelser udelukkende indgås ved hjælp af en eller flere fjernkommunikationsteknikker (f.eks. postordre, internet, telefon eller fax). Det burde skabe lige vilkår for alle erhvervsdrivende ved fjernsalg. Det burde også give større retssikkerhed i forhold til den nuværende definition, som forudsætter, at den erhvervsdrivende har en organiseret fjernsalgsordning indtil aftalens indgåelse. (12)  Den nye definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør omfatte alle tilfælde, hvor aftaler om levering af en vare eller en tjenesteydelse indgås mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren som led i et ordnet system for fjernsalg eller levering af fjernydelser og uden parternes samtidige fysiske tilstedeværelse og udelukkende ved hjælp af en eller flere fjernkommunikationsteknikker (f.eks. postordre, internet, telefon eller fax). Websteder, der udelukkende indeholder oplysninger om den erhvervsdrivende og dennes varer og/eller tjenesteydelser, bør ikke være omfattet af definitionen af en sådan organiseret ordning for fjernsalg eller levering af fjernydelser, selv om sådanne websider angiver en eller flere fjernkommunikationsteknikker. Det burde skabe lige vilkår for alle erhvervsdrivende ved fjernsalg. Ændring 15 Forslag til direktiv Betragtning 13 (13)  De særlige omstændigheder, hvorunder der blev givet tilbud eller aftalen blev forhandlet, bør ikke være relevante for, hvordan en aftale vedrørende fjernsalg defineres. Det forhold, at den erhvervsdrivende lejlighedsvis indgår aftaler vedrørende fjernsalg eller anvender en organiseret ordning, som tredjemand forvalter, f.eks. en onlineplatform, burde ikke berøve forbrugerne deres beskyttelse. På samme måde bør en transaktion, som den erhvervsdrivende og forbrugeren har forhandlet på plads ved direkte kontakt uden for fast forretningssted, være en aftale vedrørende fjernsalg, hvis aftalen efterfølgende indgås udelukkende ved brug af en fjernkommunikationsteknik, f.eks. internettet eller en telefon. En enklere definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør give erhvervsdrivende større retssikkerhed og beskytte dem mod urimelig konkurrence. (13)  De særlige omstændigheder, hvorunder der blev givet tilbud eller aftalen blev forhandlet, bør ikke være relevante for, hvordan en aftale vedrørende fjernsalg defineres. Det forhold, at den erhvervsdrivende anvender en organiseret ordning for fjernsalg eller levering af fjernydelser, som tredjemand forvalter, f.eks. en onlineplatform, burde ikke berøve forbrugerne deres beskyttelse. På samme måde bør en transaktion, som den erhvervsdrivende og forbrugeren har forhandlet på plads ved direkte kontakt uden for fast forretningssted, være en aftale vedrørende fjernsalg, hvis aftalen efterfølgende indgås udelukkende ved brug af en fjernkommunikationsteknik, f.eks. internettet eller en telefon. En enklere definition af aftaler vedrørende fjernsalg bør give erhvervsdrivende større retssikkerhed og beskytte dem mod urimelig konkurrence. Ændring 16 Forslag til direktiv Betragtning 14 (14)  Aftaler indgået uden for fast forretningssted bør defineres som aftaler indgået med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse uden for fast forretningssted, f.eks. i forbrugerens hjem eller på forbrugerens arbejdsplads. I en kontekst uden for fast forretningssted er forbrugeren under psykisk pres, uanset om han har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg eller ej. For at forhindre, at bestemmelserne omgås, når forbrugere kontaktes uden for fast forretningssted, bør en aftale, som er forhandlet på plads, f.eks. i forbrugerens hjem, men indgået i en forretning, også anses for at være en aftale indgået uden for fast forretningssted. (14)  Aftaler indgået uden for fast forretningssted bør defineres som aftaler indgået med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse uden for fast forretningssted, f.eks. i forbrugerens hjem eller på forbrugerens arbejdsplads. I en kontekst uden for fast forretningssted befinder forbrugeren sig midlertidigt i en særlig situation, som adskiller sig fra situationen i en butik, eksempelvis i psykisk henseende og med hensyn til mulighederne for at sammenligne varer og priser. Dette gælder, uanset om han har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg eller ej. For at forhindre, at bestemmelserne omgås, når forbrugere kontaktes uden for fast forretningssted, bør en aftale, som er forhandlet på plads, f.eks. i forbrugerens hjem, men indgået i en forretning, kun anses for at være en aftale indgået uden for fast forretningssted, når de vigtigste elementer i kontrakten er blevet fastlagt i løbet af en udflugt, i forbindelse med et fritidsarrangement eller ved en salgsdemonstration. Dog omfatter oplysningskravene i dette direktiv ikke aftaler, hvor forbrugeren betaler en pris, der ikke overstiger 40 euro, for ikke at kræve urimelige oplysningspligter af den erhvervsdrivende ved gadesalg, hvor ydelserne leveres straks. I disse tilfælde er der heller ikke behov for en fortrydelsesret, da virkningerne af sådanne aftaler er overskuelige. Ikke desto mindre bør medlemsstaterne frit kunne, og opfordres hertil, fastsætte en lavere værdi. Ændring 17 Forslag til direktiv Betragtning 15 (15)  Et fast forretningssted bør omfatte alle forretningssteder, uanset form (f.eks. forretninger eller varevogne), der fungerer som den erhvervsdrivendes faste forretningssted. Markedsboder og messestande bør behandles som faste forretningssteder, selv om den erhvervsdrivende måske kun benytter dem midlertidigt. Andre steder, som kun lejes for en kort periode, og hvor den erhvervsdrivende ikke er etableret (f.eks. hoteller, restauranter, konferencecentre, biografer, der lejes af erhvervsdrivende, som ikke er etableret på det pågældende sted), bør ikke betragtes som forretningssteder. På samme måde bør offentlige områder, herunder offentlige transportmidler eller faciliteter, samt private hjem og arbejdspladser, ikke betragtes som faste forretningssteder. (15)  Et fast forretningssted bør omfatte alle forretningssteder, uanset form (f.eks. forretninger, taxaer eller varevogne), der fungerer som den erhvervsdrivendes faste forretningssted. Markedsboder bør behandles som faste forretningssteder, selv om den erhvervsdrivende måske kun benytter dem midlertidigt eller regelmæssigt. Andre steder, som kun lejes for en kort periode, og hvor den erhvervsdrivende ikke er etableret (f.eks. hoteller, restauranter, konferencecentre, biografer, der lejes af erhvervsdrivende, som ikke er etableret på det pågældende sted), bør ikke betragtes som forretningssteder. På samme måde bør offentlige områder, herunder offentlige transportmidler eller faciliteter, samt private hjem og arbejdspladser, ikke betragtes som faste forretningssteder. Ændring 18 Forslag til direktiv Betragtning 16 (16)   Definitionen af varigt medium bør navnlig omfatte dokumenter på papir, USB-nøgle, cd-rom, dvd, memory card eller harddisken på en computer, hvor der er lagret elektronisk post eller pdf-filer. (16)   Varige medier bør navnlig omfatte papir, USB-nøgle, cd-rom, dvd, memory card eller harddiske på computere. For at kunne betegnes som et »varigt medium« skal en e-mail eller en webside først og fremmest sætte forbrugeren i stand til at lagre oplysninger så længe, som det er relevant for ham at beskytte sine interesser som følge af hans forhold til den erhvervsdrivende. For det andet bør e-mailen eller websiden giver mulighed for at lagre oplysninger på en sådan måde, at den erhvervsdrivende umuligt kan ændre oplysningerne ensidigt. Ændring 19 Forslag til direktiv Betragtning 17 (17)   Forbrugerne bør have ret til at modtage oplysninger forud for aftalens indgåelse. Men erhvervsdrivende bør ikke være forpligtet til at formidle oplysninger, som allerede fremgår af konteksten. I forbindelse med transaktioner på et fast forretningssted fremgår de vigtigste egenskaber ved et givet produkt, den erhvervsdrivendes identitet og leveringsbetingelserne måske af konteksten. I forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted bør den erhvervsdrivende altid formidle oplysninger om betaling, levering, gennemførelse og klagebehandling, da disse forhold måske ikke fremgår af konteksten. (17)   Forbrugeren skal informeres grundigt, inden han er bundet af en aftale indgået på et fast forretningssted, vedrørende fjernsalg, en aftale indgået uden for fast forretningssted eller en tilsvarende aftale. I forbindelse med at den erhvervsdrivende giver denne information, bør han tage hensyn til de specifikke behov for forbrugere, som er særligt sårbare på grund af mentale, fysiske eller psykiske handicap, alder eller godtroenhed på en måde, som den erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at gennemskue. Dog bør hensynet til sådanne særlige behov ikke føre til forskellige niveauer for forbrugerbeskyttelse. Ændring 228 Forslag til direktiv Betragtning 17 a (ny) (17a)  Uanset at den erhvervsdrivende i forbindelse med blandede aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren umiddelbart udfører deres kontraktlige forpligtelser, og forbrugeren straks betaler en sum, der ikke må overstige 200 EUR, er fritaget for at give de i artikel 9 fastsatte oplysninger på et varigt medium, bør den erhvervsdrivende dog grundigt informere forbrugeren om de væsentlige punkter i kontrakten, navnlig hvad angår prisen, inden forbrugeren er bundet af denne kontrakt. Ændring 20 Forslag til direktiv Betragtning 20 (20)  Forbrugeren bør vide, om han indgår aftale med den erhvervsdrivende eller med en mellemmand, som optræder på en anden forbrugers vegne, for i sidstnævnte tilfælde er forbrugeren muligvis ikke beskyttet i henhold til dette direktiv. Derfor bør mellemmanden gøre opmærksom på dette forhold og følgerne heraf. Begrebet mellemmand bør ikke omfatte onlinehandelsplatforme, som ikke indgår aftaler i en anden parts navn eller på dennes vegne. udgår Ændring 21 Forslag til direktiv Betragtning 22 (22)  I forbindelse med fjernsalg kan forbrugeren ikke se varen, inden aftalen indgås, og derfor bør han have fortrydelsesret, således at han kan få kendskab til varens art og den måde, den fungerer på. (22)  I forbindelse med fjernsalg kan forbrugeren ikke se varen, inden aftalen indgås, og derfor bør han have fortrydelsesret, således at han inden fortrydelsesfristens udløb kan fastslå varens art og beskaffenhed og få kendskab til den måde, den fungerer på. En sådan fortrydelsesret bør også ydes til aftaler indgået uden for fast forretningssted. Ændring 22 Forslag til direktiv Betragtning 24 (24)  For at skabe retssikkerhed bør fristerne i dette direktiv beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter. Derfor bør alle frister i dette direktiv opfattes som udtrykt i kalenderdage. udgår Ændring 23 Forslag til direktiv Betragtning 26 (26)   Når forbrugeren bestiller mere end én vare fra den samme erhvervsdrivende, bør han være berettiget til at gøre fortrydelsesretten gældende i forhold til hver enkelt vare. Hvis varerne leveres særskilt, bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren får de enkelte varer i fysisk besiddelse. I det tilfælde, en vare leveres i forskellige partier eller dele, bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse. (26)   Ved gentagen levering af varer af samme slags, bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren udpeget tredjemand, som ikke er transportøren, får den første delleverance i fysisk besiddelse. I det tilfælde, hvor en vare leveres i forskellige partier eller dele, bør fortrydelsesfristen løbe fra den dag, hvor forbrugeren får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse. Har forbrugeren bestilt flere varer i en ordre, og disse varer leveres særskilt, bør fortrydelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager den sidste vare. Ændring 24 Forslag til direktiv Betragtning 27 (27)  Hvis den erhvervsdrivende ikke har oplyst forbrugeren om fortrydelsesretten forud for indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, bør fortrydelsesfristen forlænges. Men med henblik på retssikkerheden bør der dog indføres en tremåneders frist, forudsat at den erhvervsdrivende har opfyldt sine aftalemæssige forpligtelser fuldt ud. Den erhvervsdrivende bør anses for at have opfyldt sine forpligtelser fuldt ud, når han har leveret de varer eller fuldt ud ydet de tjenesteydelser, som forbrugeren har bestilt. (27)  Hvis den erhvervsdrivende ikke har oplyst forbrugeren om fortrydelsesretten forud for indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, bør fortrydelsesfristen forlænges. Men med henblik på retssikkerheden bør der dog indføres en etårs frist. Men medlemsstaterne bør kunne bevare eksisterende nationale lovgivning med henblik på at udvide denne frist. Ændring 229 Forslag til direktiv Betragtning 28 (28)  Medlemsstaterne gør fortrydelsesretten gældende på forskellig måde, og det har medført omkostninger for virksomheder, som sælger på tværs af grænser. En harmoniseret standardfortrydelsesformular til forbrugerne burde kunne forenkle fortrydelsesprocessen og skabe retssikkerhed. Derfor bør medlemsstaterne undlade at tilføje krav til udformningen af fællesskabsstandardformularen, f.eks. at den skal udfyldes med en særlig skriftstørrelse. (28)  Medlemsstaterne gør fortrydelsesretten gældende på forskellig måde, og det har medført omkostninger for virksomheder, som sælger på tværs af grænser. En harmoniseret standardfortrydelsesformular, som forbrugerne kan anvende, burde kunne forenkle fortrydelsesprocessen og skabe retssikkerhed. Derfor bør medlemsstaterne undlade at tilføje krav til udformningen af EU-standardformularen, f.eks. at den skal udfyldes med en særlig skriftstørrelse. Imidlertid bør forbrugeren frit kunne gøre sin fortrydelsesret gældende ved anvendelse af sin egen valgte formulering, forudsat at hans erklæring til den erhvervsdrivende er klart formuleret. Dette krav kunne endvidere opfyldes ved at returnere varerne, sende et brev eller foretage en opringning, men bevisbyrden for at påvise, at fortrydelsesretten er udøvet inden for de i dette direktiv fastsatte frister, kan påhvile forbrugeren. Derfor er det i forbrugerens interesse at anvende et varigt medium, når han giver den erhvervsdrivende meddelelse om, at han ønsker at udøve sin fortrydelsesret. Ændring 26 Forslag til direktiv Betragtning 30 (30)  I det tilfælde, fortrydelsesretten gøres gældende, bør den erhvervsdrivende godtgøre alle de betalinger, han har modtaget fra forbrugeren, herunder dem, der omfatter den erhvervsdrivendes udgifter i forbindelse med varernes levering til forbrugeren. (30)  I det tilfælde, fortrydelsesretten gøres gældende, bør den erhvervsdrivende godtgøre alle de betalinger, han har modtaget fra forbrugeren, herunder dem, der omfatter den erhvervsdrivendes udgifter i forbindelse med varernes levering til forbrugeren, bortset fra betalinger for ekspresleverancer, som forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om. Tilbagebetaling skal kunne ske ved brug af ethvert betalingsmiddel, forudsat at der er tale om et lovligt betalingsmiddel i den medlemsstat, hvor forbrugeren modtager den. Derfor må tilbagebetalingen ikke finde sted i form af tilgodebeviser. Ændring 230 Forslag til direktiv Betragtning 32 (32)  For at undgå, at den erhvervsdrivende godtgør betalinger til en forbruger, som ikke har returneret varerne, bør forbrugeren være forpligtet til at sende varerne tilbage senest 14 dage efter, at han har givet den erhvervsdrivende meddelelse om, at han har besluttet at gøre fortrydelsesretten gældende. (32)  For at undgå, at den erhvervsdrivende godtgør betalinger til en forbruger, som ikke har returneret varerne, bør forbrugeren være forpligtet til at sende varerne tilbage senest 14 dage efter, at han har givet den erhvervsdrivende meddelelse om, at han har besluttet at gøre fortrydelsesretten gældende. Af samme årsag bør den erhvervsdrivende også have mulighed for at gøre tilbagebetalingen betinget af, at forbrugeren har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne. Ændring 231 Forslag til direktiv Betragtning 33 (33)  Der bør være visse undtagelser fra bestemmelserne om fortrydelsesret, som i tilfælde, hvor produktets art gør fortrydelsesretten til en uhensigtsmæssig størrelse. Det gælder f.eks. i forbindelse med vin, som leveres længe efter aftalens indgåelse, og hvor aftalen er genstand for spekulation, idet værdien afhænger af markedskonjunkturerne (vin en primeur). (33)  Der bør være visse undtagelser fra bestemmelserne om fortrydelsesret, som i tilfælde, hvor produktets art gør fortrydelsesretten til en uhensigtsmæssig størrelse, og hvor udøvelsen af fortrydelsesretten ville indebære en unødig ulempe for den erhvervsdrivende. Det gælder navnlig for fødevarer og andre hygiejnisk følsomme eller letfordærvelige varer, f.eks. vin, som leveres længe efter aftalens indgåelse, og hvor aftalen er genstand for spekulation, idet værdien afhænger af markedskonjunkturerne (vin en primeur). Også visse andre varer eller tjenesteydelser, hvis pris afhænger af markedsudsving, bør undtages fra fortrydelsesretten, herunder råstoffer som f.eks. brændselsolie. Ændring 28 Forslag til direktiv Betragtning 34 (34)  I forbindelse med aftaler om fjernlevering af tjenesteydelser, hvor leveringen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber (forbrugeren downloader f.eks. datafiler i den nævnte periode), ville det være urimeligt, om forbrugeren fik lov til at gøre fortrydelsesretten gældende efter at have udnyttet tjenesteydelsen helt eller delvist. Derfor bør forbrugeren miste fortrydelsesretten, når leveringen påbegyndes, men det skal ske med forudgående, udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren. (34)  I forbindelse med aftaler om fjernlevering eller aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser, hvor leveringen påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber (forbrugeren downloader f.eks. datafiler i den nævnte periode), ville det være urimeligt, om forbrugeren fik lov til at gøre fortrydelsesretten gældende efter at have udnyttet tjenesteydelsen helt eller delvist. Derfor bør forbrugeren miste fortrydelsesretten, når leveringen påbegyndes, men det skal ske med forudgående, udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren, og på betingelse af at et sådant samtykke udgør et informeret samtykke, dvs. at forbrugeren er blevet informeret om følgerne af dette valg med hensyn til tabet af fortrydelsesretten. Ændring 29 Forslag til direktiv Betragtning 37 (37)  Med henblik på forenkling og retssikkerhed bør fortrydelsesretten finde anvendelse på alle former for aftaler indgået uden for forretningssted, undtagen under nærmere definerede omstændigheder, som let kan dokumenteres. Derfor bør fortrydelsesretten hverken finde anvendelse i forbindelse med hastende reparationer i forbrugerens hjem, for fortrydelsesretten er uforenelig med nødsituationer, eller i forbindelse med supermarkeders hjemmeleveringsordninger, hvor forbrugerne kan vælge mad, drikkevarer og andre almindelige husholdningsvarer via supermarkedets websted og få dem leveret i deres hjem. Der er tale om varer, som ikke er dyre, og som forbrugerne regelmæssigt køber til deres daglige forbrug eller til daglig anvendelse i husholdningen, og de bør derfor ikke være genstand for fortrydelsesret. Forbrugernes største vanskeligheder og hovedkilden til tvister med erhvervsdrivende drejer sig om levering af varer, herunder varer, som går tabt eller bliver beskadiget under transporten, og forsinket eller delvis levering. Derfor er det hensigtsmæssigt at præcisere og harmonisere de nationale bestemmelser om levering og risikoovergang. (37)  Med henblik på forenkling og retssikkerhed bør fortrydelsesretten finde anvendelse på alle former for fjernsalg og aftaler indgået uden for forretningssted, undtagen under nærmere definerede omstændigheder, som let kan dokumenteres. Ændring 30 Forslag til direktiv Betragtning 37 a (ny) (37a)  Forbrugernes største vanskeligheder og hovedkilden til tvister med erhvervsdrivende vedrører levering af varer, herunder varer, som går tabt eller bliver beskadiget under transporten, og forsinket eller delvis levering. Det er derfor hensigtsmæssigt at harmonisere de nationale bestemmelser om levering og risikoovergang. Ændring 31 Forslag til direktiv Betragtning 37 b (ny) (37b)  Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder sin leveringspligt af varerne, bør forbrugeren på et varigt medium opfordre den erhvervsdrivende til at foretage levering inden en frist på mindst syv dage og meddele, at han har til hensigt at ophæve aftalen, hvis leveringen ikke finder sted. Forbrugeren bør anses for at have ophævet aftalen, hvis der ikke er truffet foranstaltninger ved fristens udløb. Hvis der allerede er sket betaling, bør forbrugeren, uden at det berører hans ret til at kræve erstatning, have krav på tilbagebetaling inden syv dage, efter at aftalen er ophævet. Det bør være muligt for medlemsstaterne at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser med henblik på at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau. Ændring 32 Forslag til direktiv Betragtning 38 (38)  I forbindelse med forbrugerkøb kan vareleveringen finde sted på forskellig måde. Det er kun muligt at opnå den fleksibilitet, der er nødvendig for at tage hensyn til alle disse variationer, hvis der indføres en bestemmelse, som frit kan fraviges. Forbrugeren bør være beskyttet mod enhver risiko for tab eller beskadigelse af varer under transport arrangeret eller foretaget af den erhvervsdrivende. Den nye bestemmelse om risikoovergang bør ikke finde anvendelse i det tilfælde, forbrugeren venter urimeligt længe med at tage varerne i besiddelse (f.eks. når forbrugeren ikke afhenter varerne på posthuset inden den frist, posthuset har fastsat). Under nævnte omstændigheder bør forbrugeren bære risikoen for tab eller forringelse efter leveringstidspunktet, som aftalt med den erhvervsdrivende. (38)  I forbindelse med forbrugerkøb kan vareleveringen finde sted på forskellig måde: enten straks eller på et senere tidspunkt. Hvis parterne ikke har aftalt en bestemt leveringsdato, skal den erhvervsdrivende levere varerne så hurtigt som muligt, men under alle omstændigheder ikke senere end 30 dage fra datoen for indgåelsen af kontrakten. Forbrugeren bør være beskyttet mod enhver risiko for tab eller beskadigelse af varer under transport arrangeret eller foretaget af den erhvervsdrivende. Den nye bestemmelse om risikoovergang bør ikke finde anvendelse i det tilfælde, forbrugeren venter urimeligt længe med at tage varerne i besiddelse (f.eks. når forbrugeren ikke afhenter varerne på posthuset inden den frist, posthuset har fastsat). Under nævnte omstændigheder bør forbrugeren bære risikoen for tab eller forringelse efter leveringstidspunktet, som aftalt med den erhvervsdrivende. Ændring 33 Forslag til direktiv Betragtning 38 a (ny) (38a)  I mange transaktioner får forbrugerne ikke tilstrækkeligt mange betalingsmåder at vælge imellem, eller de bliver pålagt gebyr, hvis de nægter at bruge bestemte måder. Denne situation skal behandles i en bestemmelse, som sikrer, at den erhvervsdrivende tilbyder forbrugeren forskellige betalingsmåder, og i forbindelse med fjernsalgsaftaler bør disse omfatte såvel elektroniske som ikkeelektroniske betalingsmåder. En ikkeelektronisk betalingsmåde ville f.eks. være muligheden for at udskrive en ordre fra den erhvervsdrivendes webside og betale den kontant i en bank eller et andet kontaktpunkt for den erhvervsdrivende. Ændring 34 Forslag til direktiv Betragtning 39 (39)  Den erhvervsdrivende bør skulle stå til ansvar over for forbrugeren, hvis varerne ikke er i overensstemmelse med aftalen. Varerne bør forventes at være i overensstemmelse med aftalen, hvis de opfylder en række betingelser, som hovedsagelig vedrører varernes beskaffenhed. Den beskaffenhed og brugbarhed, som forbrugerne med rimelig kan forvente, vil bl.a. afhænge af, om varerne er nye eller brugte, samt af varernes forventede holdbarhed. (39)  Den erhvervsdrivende bør skulle stå til ansvar over for forbrugeren, hvis varerne ikke er i overensstemmelse med aftalen. Varerne bør forventes at være i overensstemmelse med aftalen, hvis de opfylder en række betingelser, som hovedsagelig vedrører varernes beskaffenhed og mængde. Den beskaffenhed og brugbarhed, som forbrugerne med rimelig kan forvente, vil bl.a. afhænge af, om varerne er nye eller brugte, samt af varernes forventede holdbarhed. Hvis der er tale om fejllevering eller mangelfuld levering, bør varerne ligeledes anses for ikke at være i overensstemmelse med aftalen. Ændring 35 Forslag til direktiv Betragtning 40 (40)  Hvis varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, bør forbrugeren først have mulighed for at kræve, at den erhvervsdrivende reparerer varerne eller udskifter dem efter den erhvervsdrivendes valg, medmindre den erhvervsdrivende beviser, at nævnte midler er ulovlige, umulige eller kræver en urimelig indsats fra den erhvervsdrivendes side. Den erhvervsdrivendes indsats bør bestemmes på en objektiv måde under hensyn til de omkostninger, der påføres den erhvervsdrivende ved afhjælpning af den manglende overensstemmelse, varernes værdi og den manglende overensstemmelses betydning. Mangel på reservedele bør ikke være en gyldig grund til, at den erhvervsdrivende ikke afhjælper manglende overensstemmelse inden for en rimelig frist eller uden en uforholdsmæssig stor indsats. (40)   Forbrugeren bør i første omgang kunne kræve, at den erhvervsdrivende afhjælper den manglende overensstemmelse eller omleverer, medmindre dette vil være umuligt eller uforholdsmæssigt. Hvorvidt en afhjælpning er uforholdsmæssig bør bestemmes på en objektiv måde. En afhjælpning bør betragtes som uforholdsmæssig, hvis den medfører omkostninger, der er urimeligt store i forhold til andre former for afhjælpning. For at fastslå, om der er tale om urimelige omkostninger, skal omkostningerne ved afhjælpningen være klart højere end omkostningerne til en anden form for afhjælpning. Ændring 36 Forslag til direktiv Betragtning 41 (41)  Forbrugeren bør ikke afholde omkostninger i forbindelse med afhjælpning af manglende overensstemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn og materialeomkostninger. Endvidere bør forbrugeren ikke godtgøre den erhvervsdrivende for brug af defekte varer. (41)  Forbrugeren bør ikke afholde omkostninger i forbindelse med afhjælpning af manglende overensstemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn og materialeomkostninger. Endvidere bør forbrugeren ikke godtgøre den erhvervsdrivende for brug af defekte varer. Forbrugeren bør have ret til at kræve erstatning i overensstemmelse med bestemmelserne i gældende national ret for ethvert tab som følge af manglende overensstemmelse med købsaftalen, der ikke afhjælpes af den erhvervsdrivende. En sådan erstatning skal kunne omfatte ikkeøkonomisk erstatning, såfremt den nationale lovgivning tillader det. Ændring 37 Forslag til direktiv Betragtning 42 (42)   Når den erhvervsdrivende enten har nægtet eller mere end en gang undladt at afhjælpe manglende overensstemmelse, bør forbrugeren være berettiget til frit at vælge ethvert af de midler, som står til rådighed. Den erhvervsdrivendes afvisning kan enten være eksplicit eller implicit, hvilket i sidstnævnte tilfælde betyder, at den erhvervsdrivende ikke reagerer på eller ignorerer forbrugerens krav om afhjælpning af den manglende overensstemmelse. (42)   Hvis forbrugeren ikke har krav på reparation eller omlevering, bør han være berettiget til frit at vælge ethvert af de midler, som står til rådighed. Medlemsstaterne bør med henblik på at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse have mulighed for at indføre eller opretholde nationale bestemmelser om frit valg af andre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overensstemmelse med aftalen. Ændring 38 Forslag til direktiv Betragtning 42 a (ny) (42a)  Det bør fastsættes, at den erhvervsdrivendes ansvar i visse tilfælde kan gøres gældende i forbindelse med tilfælde af manglende overensstemmelse ved overgangen af risikoen til forbrugeren, selv om den manglende overensstemmelse først opdages senere. Ændring 39 Forslag til direktiv Betragtning 42 b (ny) (42b)  Hvis den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger er ansvarlig over for forbrugeren som følge af en handling eller en undladelse begået af producenten, bør den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger have ret til at rejse krav over for den eller de ansvarlige i aftalekæden. I denne henseende bør medlemsstaternes nationale bestemmelser fastlægge, hvem der er ansvarlig, samt hvilke procedurer og vilkår der skal gælde herfor. Ændring 40 Forslag til direktiv Betragtning 42 c (ny) (42c)  Forbrugeren bør have en garantiperiode for manglende overensstemmelse på to år. Til fordel for forbrugeren bør manglende overensstemmelse, der viser sig senest seks måneder efter, at risikoen er overgået til forbrugeren, formodes at have eksisteret på leveringstidspunktet. Medlemsstaterne bør have mulighed for at vedtage eller opretholde nationale bestemmelser om garantiperioder, varighed af omvendt bevisbyrde eller specifikke regler for en væsentlig manglende overensstemmelse, som viser sig efter garantiperiodens udløb, for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau. Ændring 41 Forslag til direktiv Betragtning 43 (43)  I henhold til direktiv 1999/44/EF kan medlemsstaterne give forbrugeren en frist på mindst to måneder til at underrette sælgeren om eventuel manglende overensstemmelse. De forskellige gennemførelsesbestemmelser har skabt handelshindringer. Derfor er det nødvendigt at fjerne denne reguleringsmulighed og forbedre retssikkerheden ved at gøre forbrugerne forpligtet til at underrette den erhvervsdrivende om manglende overensstemmelse senest to måneder efter tidspunktet for denne konstatering. udgår Ændring 42 Forslag til direktiv Betragtning 44 (44)  Visse erhvervsdrivende eller producenter tilbyder forbrugerne handelsgarantier. For at sikre, at forbrugeren ikke vildledes, bør handelsgarantierne indeholde bestemte informationer, herunder om deres varighed og geografiske udstrækning, og det skal fremgå, at handelsgarantien ikke påvirker forbrugerens lovfæstede rettigheder. (44)  Visse erhvervsdrivende eller producenter tilbyder forbrugerne handelsgarantier. For at sikre, at forbrugeren ikke vildledes, bør handelsgarantierne indeholde bestemte informationer, herunder om deres varighed og geografiske udstrækning, og det skal fremgå, at handelsgarantien ikke påvirker forbrugerens lovfæstede rettigheder inden for rammerne af gældende national lovgivning og de rettigheder, der fastsættes i dette direktiv. Ændring 43 Forslag til direktiv Betragtning 45 a (ny) (45a)  De harmoniserede lovgivningsmæssige aspekter vedrører kun aftaler indgået mellem virksomheder og forbrugere. Bestemmelserne i dette direktiv om urimelige kontraktvilkår bør derfor ikke berøre national lovgivning om aftaler vedrørende beskæftigelse, aftaler vedrørende arverettigheder, aftaler vedrørende familieret og aftaler vedrørende virksomheders stiftelse og organisation eller partnerskabsaftaler og obligationsvilkår. Ændring 44 Forslag til direktiv Betragtning 46 (46)  Bestemmelser om urimelige kontraktvilkår finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, der direkte eller indirekte afspejler love eller administrative bestemmelser i medlemsstaterne, som er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. På samme måde bør vilkår, som afspejler principper eller bestemmelser i internationale konventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part i, bl.a. på transportområdet, ikke vurderes på grundlag af kriterierne for urimelige kontraktvilkår. (46)  Bestemmelser om urimelige kontraktvilkår finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, der direkte eller indirekte afspejler love, administrative bestemmelser eller generelle retsprincipper i medlemsstaterne, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. På samme måde bør kontraktvilkårene endvidere afspejle principperne og bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Vilkår, som afspejler principper eller bestemmelser i internationale konventioner, som Unionen eller medlemsstaterne er part i, bl.a. på transportområdet, bør ikke vurderes på grundlag af kriterierne for urimelige kontraktvilkår. Ændring 45 Forslag til direktiv Betragtning 47 (47)   Forbrugeraftaler bør altid udfærdiges på en klar og forståelig måde og være letlæselige. Erhvervsdrivende bør frit kunne vælge den skrifttype og –størrelse, som kontraktvilkårene udfærdiges med. Forbrugeren bør have mulighed for at læse vilkårene, inden aftalen indgås. Det kan ske ved at udlevere vilkårene til forbrugeren efter anmodning (ved aftaler indgået på fast forretningssted), gøre vilkårene tilgængelige på anden vis (f.eks. på den erhvervsdrivendes websted i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg) eller ved at vedlægge ordresedlen standardvilkårene som bilag (i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted). Den erhvervsdrivende bør anmode om forbrugerens udtrykkelige samtykke til eventuelle betalinger ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse. Det bør være forbudt at formode samtykke ved brug af opt out-ordninger som f.eks. forud afkrydsede felter. (47)   Alle kontraktvilkår skal altid være udtrykt på en klar og forståelig måde. Hvis en kontraktbestemmelse foreligger på skrift, skal den altid være udformet på et klart og let forståeligt sprog. Erhvervsdrivende bør frit kunne vælge den skrifttype og –størrelse, som kontraktvilkårene udfærdiges med. Forbrugeren bør have mulighed for at læse vilkårene, inden aftalen indgås. Det kan ske ved at udlevere vilkårene til forbrugeren efter anmodning (ved aftaler indgået på fast forretningssted), gøre vilkårene tilgængelige på anden vis (f.eks. på den erhvervsdrivendes websted i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg) eller ved at vedlægge ordresedlen standardvilkårene som bilag (i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted). Den erhvervsdrivende bør anmode om forbrugerens udtrykkelige samtykke til eventuelle betalinger ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse. Det bør være forbudt at formode samtykke ved brug af opt out-ordninger som f.eks. forud afkrydsede felter. Ændring 46 Forslag til direktiv Betragtning 47 a (ny) (47a)  De erhvervsdrivende bør frit kunne vælge, hvorledes kontraktvilkårene meddeles, f.eks. med hvilken skrifttype og -størrelse disse udfærdiges. Medlemsstaterne bør undlade at stille krav til, hvordan kontraktvilkårene præsenteres, dog undtaget krav til, hvordan de præsenteres for handicappede, eller når varerne eller tjenesteydelserne kan medføre en særlig risiko for forbrugerens eller en tredjepersons sundhed og sikkerhed. Medlemsstaterne kan også stille yderligere krav i de tilfælde, hvor der på grund af kompleksiteten af aftalerne for sådanne varer eller tjenesteydelser er risiko for negative konsekvenser for forbrugerne, herunder problemer der vedrører konkurrencen i denne sektor. Dette kan eksempelvis være tilfældet i aftaler om finansielle tjenesteydelser, gas, elektricitet og vand, telekommunikation og fast ejendom. Dette bør dog ikke gælde for formelle nationale krav vedrørende aftalens indgåelse eller andre formelle krav, såsom på hvilket sprog vilkårene fastsættes, krav til vilkårenes indhold eller formuleringen af visse kontraktvilkår for særlige sektorer. Dette direktiv bør ikke harmonisere de sprogkrav, der stilles til forbrugeraftaler. Medlemsstaterne vil derfor i deres nationale lovgivning kunne opretholde eller indføre sprogkrav til kontraktvilkårene. Ændring 47 Forslag til direktiv Betragtning 49 (49)  Ved anvendelsen af dette direktiv bør vurderingen af, om et vilkår er rimeligt, hverken omfatte vilkår, der omhandler aftalens hovedgenstand eller forholdet mellem leverancens eller ydelsens kvalitet og pris, medmindre disse vilkår ikke opfylder krav om gennemsigtighed. Der bør imidlertid tages hensyn til aftalens hovedgenstand og forholdet mellem kvalitet og pris ved vurderingen af, om andre kontraktvilkår er rimelige. I forbindelse med forsikringsaftaler bør de vilkår, hvori den forsikrede risiko og forsikrerens forpligtelse er klart defineret eller afgrænset, f.eks. ikke indgå i en sådan vurdering, for der tages hensyn til disse afgrænsninger ved beregningen af den præmie, som forbrugeren betaler. (49)  Ved anvendelsen af dette direktiv bør vurderingen af, om et vilkår er rimeligt, hverken omfatte vilkår, der omhandler aftalens hovedgenstand eller forholdet mellem leverancens eller ydelsens kvalitet og pris, medmindre disse vilkår ikke opfylder krav om gennemsigtighed. Der bør imidlertid tages hensyn til aftalens hovedgenstand og forholdet mellem kvalitet og pris ved vurderingen af, om andre kontraktvilkår er rimelige. I forbindelse med forsikringsaftaler bør de vilkår, hvori den forsikrede risiko og forsikrerens forpligtelse er klart defineret eller afgrænset, f.eks. ikke indgå i en sådan vurdering, for der tages hensyn til disse afgrænsninger ved beregningen af den præmie, som forbrugeren betaler. Denne undtagelse gælder ikke den påregnede betaling til den erhvervsdrivende som en del af tilknyttede eller afledte udgifter fastsat i aftalen, herunder gebyrer eller afgifter for overtrædelse af kontraktvilkårene, der fuldt ud bør indgå i rimelighedsvurderingen. Ændring 48 Forslag til direktiv Betragtning 50 (50)  Med henblik på at skabe retssikkerhed og forbedre den måde, det indre marked fungerer på, bør direktivet indeholde to lister over urimelige vilkår. Bilag II indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Bilag III indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende beviser det modsatte. Disse lister bør finde anvendelse i alle medlemsstater. (50)  Med henblik på at skabe retssikkerhed og forbedre den måde, det indre marked fungerer på, bør direktivet indeholde to ikke-udtømmende lister over urimelige vilkår. Bilag II indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Bilag III indeholder en liste over vilkår, som bør betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende beviser det modsatte. Ændring 49 Forslag til direktiv Betragtning 51 (51)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. udgår Ændring 50 Forslag til direktiv Betragtning 52 (52)  Kommissionen bør navnlig tillægges bemyndigelse til at ændre bilag II og III om kontraktvilkår, som skal betragtes som eller formodes at være urimelige. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. udgår Ændring 51 Forslag til direktiv Betragtning 53 (53)  Kommissionens bemyndigelse til at ændre bilag II og III bør anvendes til at sikre konsekvent gennemførelse af bestemmelserne om urimelige vilkår ved at supplere nævnte bilag med kontraktvilkår, som bør betragtes som urimelige under alle omstændigheder, eller som bør betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende har bevist det modsatte. udgår Ændring 52 Forslag til direktiv Betragtning 55 a (ny) (55a)  Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale myndigheder har et tilstrækkeligt samarbejde med Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC), så der kan reageres i grænseoverskridende sager, navnlig på ikkefærdigbehandlede anmodninger hos de europæiske forbrugercentre. Ændring 53 Forslag til direktiv Betragtning 60 (60)   Europa-Kommissionen vil tage skridt til at finde den mest hensigtsmæssige måde til at sikre, at alle forbrugere gøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet. (60)   Kommissionen vil efter høring af medlemsstaterne og de interesserede parter tage skridt til at finde den mest hensigtsmæssige måde til at sikre, at alle forbrugere og erhvervsdrivende gøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet. Kommissionen bør især benytte sig af midler som informations- og kommunikationsteknologiværktøjer samt offentlige medier. Ændring 54 Forslag til direktiv Betragtning 61 a (ny) (61a)  Der bør fastsættes bestemmelser for en gensidig evalueringsproces, inden for hvis rammer medlemsstaterne i løbet af tidsfristen for gennemførelsen af dette direktiv i første omgang skal foretage en revision af deres lovgivning med henblik på at fastslå, hvilke mere restriktive national bestemmelser, som samtidig er i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der skal indføres eller opretholdes for at yde større beskyttelse til forbrugerne. Medlemsstaterne bør ved udløbet af tidsfristen for gennemførelsen af dette direktiv udarbejde en rapport om resultaterne af denne revision. Kommissionen bør forelægge hver rapport for alle de øvrige medlemsstater samt andre berørte parter. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet kan inden for seks måneder fremsætte bemærkninger til rapporterne. Kommissionen bør senest et år efter udløbet af fristen for gennemførelsen af dette direktiv og derefter hvert tredje år udarbejde en rapport, der i givet fald indeholder lovgivningsforslag. Kommissionen bør om nødvendigt bistå medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af en fælles metode. Ændring 55 Forslag til direktiv Betragtning 61 b (ny) (61b)  For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater bør personer og organisationer, som har en berettiget interesse i forbrugerbeskyttelse, tilskyndes til at rapportere og fremkomme med ikke-bindende udtalelser til medlemsstaterne og Kommissionen om deres vurderinger, således at der kan tages hensyn hertil i forbindelse med revisionen af dette direktiv. Ændring 56 Forslag til direktiv Betragtning 63 (63)  Det ville være hensigtsmæssigt at tage dette direktiv op til revision, hvis der konstateres hindringer på det indre marked. Revisionen kunne føre til et forslag fra Kommissionen om ændring af dette direktiv og herunder eventuelt ændringer af anden forbrugerbeskyttelseslovgivning som udtryk for Kommissionens tilsagn i strategien for forbrugerpolitikken om at tage gældende fællesskabsret op til revision for at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau. udgår Ændring 57 Forslag til direktiv Artikel 1 Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked og at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter ved medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Formålet med dette direktiv er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og bidrage til et velfungerende indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter ved medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Ændring 59 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 1 1) »forbruger«: enhver fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, ikke handler som led i sit erhverv. 1) »forbruger«: enhver fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, primært ikke handler som led i sit erhverv. Medlemsstaterne kan opretholde eller udvide anvendelsen af direktivets bestemmelser til juridiske eller fysiske personer, som ikke er forbrugere som defineret i dette direktiv. Ændring 60 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 2 2) »erhvervsdrivende«: enhver fysisk eller juridisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, handler som led i sit erhverv, samt enhver anden person, der optræder i en erhvervsdrivendes navn eller på dennes vegne 2) »erhvervsdrivende«: enhver fysisk eller juridisk person - uanset om der er tale om offentligt eller privat ejerskab - der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler, handler som led i sit erhverv, samt enhver anden person, der optræder på vegne af en erhvervsdrivende Ændring 61 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 2 a (nyt) 2a) »vare«: enhver løsøregenstand eller immaterielt gode, der kan anvendes på en måde, der kan sidestilles med fysisk besiddelse, undtagen varer som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov. Vand, gas og elektricitet betragtes som varer i henhold til dette direktiv, når det udbydes til salg i et begrænset volumen eller en bestemt mængde Ændring 62 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 2 b (nyt) 2b) »vare, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer«: enhver vare, som ikke er præfabrikeret, og hvis færdiggørelse afhænger af forbrugerens individuelle valg eller beslutning Ændring 63 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 3 3) »købsaftale«: enhver aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer, herunder enhver aftale med blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som salgsgenstand udgår Ændring 64 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 4 4) »vare«: enhver løsøregenstand undtagen udgår a) varer, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov b) vand og gas, medmindre disse varer sælges i et afgrænset volumen eller i en bestemt mængde c) elektricitet Ændring 65 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 5 5) »tjenesteydelsesaftale«: enhver aftale, dog ikke købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende yder forbrugeren en tjeneste 5) »tjenesteydelse«: enhver levering af arbejde eller andre tjenester af enhver art fra den erhvervsdrivende til forbrugeren mod betaling Ændring 66 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 5 a (nyt) 5a) 'købsaftale»: enhver aftale, ved hvilken en erhvervsdrivende i overensstemmelse med gældende national ret skaffer en forbruger ejendomsret til en vare eller forpligter sig til at skaffe en forbruger ejendomsret til en vare, og ved hvilken forbrugeren forpligter sig til at betale den aftalte pris. I dette direktiv forstås ved købsaftale også aftaler om levering af varer, som endnu ikke er fremstillet Ændring 67 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 5 b (nyt) 5b) »blandet aftale«: enhver aftale, der både omfatter elementer af levering af en tjenesteydelse og elementer af levering af varer Ændring 68 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 6 6) »aftale vedrørende fjernsalg«: enhver købs- eller tjenesteydelseseaftale, hvor den erhvervsdrivende med henblik på aftalens indgåelse udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker 6) »aftale vedrørende fjernsalg«: enhver aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger om levering af en vare eller en tjenesteydelse, der er indgået som led i et ordnet system for fjernsalg eller levering af fjernydelser, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren ikke samtidig er fysisk til stede ved aftalens indgåelse, men udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker Ændring 69 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 7 7) »fjernkommunikationsteknik«: ethvert middel, som uden den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse kan anvendes med henblik på indgåelse af en aftale mellem disse parter udgår Ændring 70 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 8 8) »aftale indgået uden for fast forretningssted': 8) »aftale indgået uden for fast forretningssted«: enhver aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger om levering af en vare eller en tjenesteydelse, a) enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale indgået uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse eller enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale, som forbrugeren har afgivet tilbud på under de samme omstændigheder, eller a) der er indgået uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse aa) der er indgået uden for fast forretningssted, hvor forbrugeren med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse har afgivet tilbud, eller b) enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale indgået på fast forretningssted, men forhandlet på plads uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse b) hvis vigtigste elementer i kontrakten er blevet fastlagt i løbet af en udflugt, i forbindelse med et fritidsarrangement eller ved en salgsdemonstration arrangeret af den erhvervsdrivende uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse, og hvor formålet med denne udflugt, dette fritidsarrangement eller denne salgsdemonstration er efterfølgende at indgå en aftale på et fast forretningssted Ændring 71 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 9 – litra b b) markedsboder og messestande, hvor den erhvervsdrivende regelmæssigt eller midlertidigt udøver sin aktivitet b) markedsboder, hvor den erhvervsdrivende regelmæssigt eller midlertidigt udøver sin aktivitet Ændring 72 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 12 12) »produkt«: enhver vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser udgår Ændring 73 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 14 14) »erhvervsmæssig diligenspligt«: standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som skal stå i et rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis og/eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt udgår Ændring 74 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 15 15) »auktion«: en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenester gennem en konkurrencebaseret budprocedure, som kan omfatte brug af fjernkommunikationsteknikker, og hvor den højestbydende er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne. En transaktion på grundlag af et fastpristilbud er til trods for forbrugerens mulighed for at indgå aftalen gennem en budprocedure, ikke en auktion udgår Ændring 75 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 16 16) »offentlig auktion«: en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer til forbrugere, som selv er eller har mulighed for selv at være til stede under auktionen, gennem en konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor den højestbydende er forpligtet til at købe varerne 16) »offentlig auktion«: en salgsmetode, hvor en erhvervsdrivende i forbindelse med et offentligt tilgængeligt arrangement tilbyder en vare eller en tjenesteydelse til forbrugere gennem en gennemsigtig, konkurrencebaseret budprocedure, der styres af en tredjemand (en auktionsholder), der mod betaling handler som bemyndiget repræsentant for den erhvervsdrivende. Ved en auktion med stigende bud går varen eller tjenesteydelsen til den forbruger eller en person, der handler på dennes vegne, som er den højestbydende. Ved en auktion med faldende bud går varen eller tjenesteydelsen til den forbruger eller en person, der handler på dennes vegne, der med det samme og som den første erklærer sig villig til at købe varen eller tjenesteydelsen til den angivne pris. Ændring 76 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 17 17) »producent«: den, der har fremstillet en vare, den importør, der har indført den til Fællesskabet, eller enhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen med sit navn, sit mærke eller et andet kendetegn 17) »producent«: den, der har fremstillet en vare, den importør, der har indført den til Unionen, eller enhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen med sit navn, sit mærke eller et andet kendetegn Ændring 77 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 18 18) »handelsmæssig garanti«: enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten (»garantigiveren«) har påtaget sig over for forbrugeren til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varen, hvis den ikke svarer til de specifikationer, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse 18) »handelsmæssig garanti«: enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten (»garantigiveren«) har påtaget sig over for forbrugeren, ud over sine lovmæssige forpligtelser i henhold til overensstemmelsesgarantien, til at refundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varen, hvis den ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet element, som ikke er forbundet med overensstemmelse, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse Ændring 78 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 19 19) »mellemmand«: en erhvervsdrivende, som indgår aftalen i forbrugerens navn eller på dennes vegne udgår Ændring 79 Forslag til direktiv Artikel 2 – nr. 20 20) »tilknyttet aftale«: en aftale i henhold til hvilken forbrugeren erhverver varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, og hvor disse varer eller tjenesteydelser leveres af den erhvervsdrivende eller tredjemand på grundlag af et arrangement mellem nævnte tredjemand og den erhvervsdrivende. 20) »tilknyttet aftale«: enhver aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, a) som fra en objektiv synsvinkel udgør en kommerciel enhed, gennem aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller b) hvor varer eller tjenesteydelser leveres af den erhvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en ordning mellem denne tredjepart og den erhvervsdrivende. En kommerciel enhed anses for at foreligge, når de varer eller tjenesteydelser, der leveres i henhold de tilknyttede aftaler, vedrører udførelsen af aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller anvendelsen af de varer eller tjenesteydelser, der er leveret i henhold til sådanne aftaler. Ændring 80 + 232 Forslag til direktiv Artikel 3 1.  Dette direktiv finder anvendelse på købs- og tjenesteydelsesaftaler mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren på de vilkår og i det omfang, der følger af direktivets bestemmelser. 1.  Dette direktiv finder anvendelse på aftaler om levering af en vare eller en tjenesteydelse i henhold til en aftale med blandet formål mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren på de vilkår og i det omfang, der følger af direktivets bestemmelser. 2.  Dette direktiv finder udelukkende anvendelse på finansielle tjenesteydelser, for så vidt angår visse aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 8-20, urimelige kontraktvilkår, jf. artikel 30-39, og generelle bestemmelser, jf. artikel 40-46, sammenholdt med artikel 4 om fuld harmonisering. 2.  Dette direktiv berører ikke den sektorspecifikke EU-lovgivning for aftaler, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. 2a.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på aftaler om a) sociale ydelser b) sundhedsydelser, der leveres af sundhedsprofessionelle til patienter med henblik på at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand c) spil, som indebærer, at der gøres indsats med penge i spil, som indeholder et element af tilfældighed, herunder lotteri, kasinospil og væddemål. 2b.  Artikel 5 til 19 og artikel 23a gælder ikke for aftaler a) om finansielle tjenesteydelser b) der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne1. 3.   Artikel 30-39 om forbrugerrettigheder i forbindelse med urimelige kontraktvilkår, finder sammenholdt med artikel 4 om fuld harmonisering som de eneste anvendelse på aftaler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF og Rådets direktiv 90/314/EØF. 3.   Jf. stk. 4 til 4c i den artikel anvendes artikel 9 til 19 for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted. 4.   Artikel 5, 7, 9 og 11 berører ikke bestemmelserne om oplysningskrav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF. 4.   Artikel 9-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted: a) om stiftelse, erhvervelse eller overdragelse af rettigheder i fast ejendom eller garantier i forbindelse med fast ejendom eller vedrørende opførelse eller væsentlig ombygning af en bygning eller udlejning af en bygning eller en lejlighed b) der er omfattet af Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure2 eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler3, c) som i overensstemmelse med medlemsstaternes regler oprettes under medvirken af en offentlig embedsmand, der er juridisk forpligtet til at være uafhængig og upartisk, og som ved omfattende juridisk oplysning skal sikre, at forbrugeren kun indgår aftalen efter moden overvejelse og med kendskab til dens juridiske rækkevidde. 4a.  Artikel 9 til 19 finder ikke anvendelse på aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren straks udfører deres kontraktlige forpligtelser og prisen ikke overstiger 40 EUR, hvis sådanne aftaler på grund af deres karakter sædvanligvis indgås uden for fast forretningssted. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere værdi i den nationale lovgivning. 4b.  Artikel 9 til 19 gælder ikke for aftaler om fjernsalg: a) der indgås ved hjælp af vareautomater eller automatiserede forretningslokaler b) der indgås med formidlere af telekommunikation ved brug af offentlige telefonbokse, eller som omhandler særskilte telefon-, internet- eller faxforbindelser, som er etableret af forbrugeren. 4c.  Artikel 11, stk. 1b, og artikel 12-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg om levering af tjenesteydelser i form af logi, transport, biludlejning samt forplejning og fritidstilbud, når aftalerne vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum. 4d.  Jf. stk. 4e, 4f og 4g i denne artikel, anvendes artikel 22 til 29 for købsaftaler. I tilfælde af aftaler med blandet formål finder dette kapitel kun anvendelse på varerne, jf. dog artikel 24, stk. 5. 4e.  Artikel 22a og 23a finder ligeledes anvendelse på tjenesteydelsesaftaler og aftaler med blandet formål. 4f.  Artikel 22 til 29 gælder ikke for: a) elektricitet b) vand og gas, medmindre disse varer sælges i et afgrænset volumen eller i en bestemt mængde 4g.  Artikel 22 til 29 finder ikke anvendelse på brugte genstande, som sælges på offentlig auktion. 1EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16. 2 EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59. 3EUT L 33 af 3.2.2009, s. 10. Ændring 81 Forslag til direktiv Artikel 4 – overskrift Fuld harmonisering Harmoniseringsgrad Ændring 82 Forslag til direktiv Artikel 4 Medlemsstaterne kan ikke i national ret beholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette direktiv, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau. 1.  Medlemsstaterne kan, undtaget i de tilfælde, der er fastsat i stk. 1 a og 1 b, i deres nationale lovgivning opretholde eller indføre strengere bestemmelser, der er i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse på de betingelser og i det omfang, der er fastlagt i artikel 5, artikel 9, stk. 5, og artikel 9, stk. 6, artikel 22 til 29, artikel 31, stk. 4, og artikel 34 og 35. 2.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning opretholde strengere bestemmelser, der er i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse, som fastlagt i artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 2. 3.  Medlemsstaterne kan ikke i national ret opretholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i artikel 2, artikel 9, stk. 1-4, artikel 9, stk. 8, artikel 10 og 11, artikel 12, stk. 1-3, artikel 13, stk. 1, artikel 14 til 19, artikel 30 til 33 og artikel 35, herunder strengere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau. Ændring 83 Forslag til direktiv Artikel 4 a (ny) Artikel 4a Tidsfrister, datoer og tidspunkter Fristerne i nærværende direktiv beregnes som omhandlet i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter1. 1 EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1. Ændring 84 Forslag til direktiv Kapitel II – overskrift Forbrugerorientering Forbrugerorientering for aftaler indgået på fast forretningssted Ændring 85 Forslag til direktiv Artikel 5 – overskrift Generelle oplysningskrav Oplysningskrav i forbindelse med aftaler indgået på fast forretningssted <Ændring 86 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – indledning 1.   Forud for enhver købs- eller tjenesteydelsesaftales indgåelse skal den erhvervsdrivende, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af konteksten, orientere forbrugeren om følgende: 1.   I forbindelse med indgåelse af en aftale på fast forretningssted skal den erhvervsdrivende, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af konteksten, på en klar og forståelig måde orientere forbrugeren om følgende: Ændring 87 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra a a) produktets vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og produktet a) varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til varen eller tjenesteydelsen Ændring 88 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra b b) den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn, f.eks. hans firmanavn, og, hvor det er relevant, den fysiske adresse og navnet på den erhvervsdrivende, på hvis vegne han handler b) den erhvervsdrivendes identitet, f.eks. hans firmanavn Ændring 89 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra b a (nyt) ba) den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted samt telefon-, faxnummer og e-mail-adresse, såfremt sådanne findes, således at forbrugeren hurtigt kan tage kontakt til den erhvervsdrivende og kommunikere med denne på effektiv vis. Ændring 90 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra c c) prisen inklusive afgifter, eller, hvis produktets art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto eller, hvor sådanne omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysninger om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger c) den samlede pris inklusive afgifter, eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor sådanne omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysninger om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger. I forbindelse med tidsubegrænsede aftaler er den samlede pris de samlede månedlige omkostninger Ændring 91 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra d d) forholdene vedrørende betaling, levering, gennemførelse og klagebehandling, hvis disse afviger fra kravene i forbindelse med erhvervsmæssig diligenspligt d) når det er relevant, de nærmere bestemmelser for betaling, levering, gennemførelse, den dato, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere varerne eller yde tjenesten samt den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling Ændring 92 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra f og f a (nye) f) eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant f) foruden påmindelsen om eksistensen af en lovfæstet overensstemmelsesgaranti for varerne, eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant fa) eventuelle adfærdskodekser, og hvordan de kan erhverves, hvor det er relevant Ændring 93 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra g g) aftalens gyldighedsperiode, hvor det er relevant, eller for tidsubestemte aftaler, betingelserne for at bringe aftalen til ophør g) aftalens gyldighedsperiode, hvor det er relevant, eller for tidsubestemte aftaler, eller for aftaler, der forlænges automatisk, betingelserne for at bringe aftalen til ophør Ændring 94 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra i i) eventuelle forskud eller andre finansielle garantier, som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervsdrivende, samt betingelserne herfor. i) hvor det er relevant, eventuelle forskud eller andre finansielle garantier, som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervsdrivende, samt betingelserne herfor Ændring 95 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra i a, i b og i c (nye) ia) anvendelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold, hvor det er relevant ib) digitalt indholds interoperabilitet med hardware og software i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed kan have vidst, herunder eventuel manglende interoperabilitet, hvor det er relevant ic) hvor det er relevant, mulighed for adgang til en udenretslig klage- og afhjælpningsmekanisme, som den erhvervsdrivende er underkastet, og forudsætningerne for denne adgang. Ændring 96 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 2 2.  I forbindelse med offentlige auktioner kan oplysningerne i stk. 1, litra b), udskiftes med auktionarius' fysiske adresse og navn. 2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, som omfatter dag-til-dag-transaktioner, og hvor den erhvervsdrivende skal levere varen eller tjenesten umiddelbart efter aftalens indgåelse. Ændring 97 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 3 3.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, udgør en integrerende del af købs- eller tjenesteydelsesaftalen. 3.  Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde yderligere krav til oplysninger forud for en aftales indgåelse. Ændring 98 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 2 2.  Virkningerne af enhver misligholdelse af artikel 5 bestemmes i overensstemmelse med gældende national ret, jf. dog artikel 7, stk. 2, samt artikel 13 og 42. Medlemsstaterne indfører bestemmelser i deres nationale lovgivning om effektive aftaleretlige beføjelser for enhver misligholdelse af artikel 5. 2.  Virkningerne af enhver misligholdelse af artikel 5 bestemmes i overensstemmelse med gældende national ret, jf. dog artikel 13 og 42. Medlemsstaterne indfører bestemmelser i deres nationale lovgivning om effektive og passende beføjelser for enhver misligholdelse af artikel 5. Ændring 99 Forslag til direktiv Artikel 7 Artikel 7 Særlige oplysningskrav for mellemmænd udgår 1.  Mellemmænd skal forud for aftalens indgåelse oplyse forbrugeren om, at de optræder i en anden forbrugers navn eller på dennes vegne, og at den indgåede aftale ikke skal betragtes som en aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende, men snarere som en aftale mellem to forbrugere, og at den som sådan ikke falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. 2.  Mellemmænd, som ikke opfylder kravet i stk. 1, anses for at have indgået aftalen i eget navn. 3.  Denne artikel finder ikke anvendelse på offentlige auktioner. Ændring 100 Forslag til direktiv Artikel 8 Artikel 8 udgår Anvendelsesområde Dette kapitel finder anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted. Ændring 101 Forslag til direktiv Artikel 9 Oplysningskrav for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted Oplysningskrav forud for indgåelsen af aftalen for aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, skal den erhvervsdrivende orientere om følgende, som udgør en integrerende del af aftalen: 1.  Den erhvervsdrivende eller den person, der handler på dennes vegne, skal i god tid inden forbrugeren forpligtes af en aftale vedrørende fjernsalg, en aftale indgået uden for fast forretningssted eller et tilsvarende kontrakttilbud, på klar og forståelig måde orientere forbrugeren om følgende: a) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5 og 7, og, uanset artikel 5, stk. 1, litra d), forholdene vedrørende betaling, levering og gennemførelse i alle tilfælde a) varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til mediet, varen eller tjenesteydelsen b) i tilfælde af eventuel fortrydelsesret, betingelserne og procedurerne for at gøre nævnte ret gældende, jf. bilag I b) den erhvervsdrivendes identitet, f.eks. hans firmanavn ba) den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted samt telefon-, faxnummer og e-mail-adresse, såfremt sådanne findes, således at forbrugeren hurtigt kan tage kontakt til den erhvervsdrivende og kommunikere med denne på effektiv vis c) den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted (og, hvor det er relevant, på det faste forretningssted for den erhvervsdrivende, på hvis vegne han handler), hvis den er forskellig fra hans fysiske adresse, og hvortil forbrugeren kan indgive eventuelle klager c) den samlede pris inklusive afgifter, eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor sådanne omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysninger om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger. I forbindelse med tidsubegrænsede aftaler er den samlede pris de samlede månedlige omkostninger d) eventuelle adfærdskodekser, og hvordan de kan erhverves, hvor det er relevant d) de nærmere bestemmelser for betaling, levering, gennemførelse, den dato, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere varerne eller yde tjenesten samt den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling e) muligheden for at få adgang til mindelig bilæggelse af tvister, hvor det er relevant e) hvis der er en fortrydelsesret, vilkårene, fristen og fremgangsmåden ved udøvelse af denne ret, herunder eventuelle omkostninger for forbrugeren i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Den erhvervsdrivende kan i dette øjemed anvende standardfortrydelsesvejledningen i bilag I, del A, og standardfortrydelsesformularen i bilag I, del B, eller en anden entydig erklæring. Hvis den erhvervsdrivende anvender standardfortrydelsesvejledningen i bilag I, del A, til at informere forbrugeren, anses han for at have opfyldt oplysningskravene i denne artikel med hensyn til fortrydelsesret ea) såfremt fortrydelsesretten ikke finder anvendelse i henhold til artikel 19, stk. 1, informationen om, at forbrugeren ikke vil kunne gøre sin fortrydelsesret gældende f) at aftalen indgås med en erhvervsdrivende, og at forbrugeren derfor vil blive beskyttet i henhold til dette direktiv. f) foruden påmindelsen om eksistensen af en lovfæstet overensstemmelsesgaranti for varerne, eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige garantier samt betingelserne herfor, hvor det er relevant fa) eventuelle adfærdskodekser, og hvordan eksemplarer heraf kan erhverves, hvor det er relevant fb) aftalens gyldighedsperiode, hvor det er relevant, eller for tidsubestemte aftaler, eller aftaler, der forlænges automatisk, betingelserne for at bringe aftalen til ophør fc) minimumsvarigheden af forbrugerens forpligtelser i henhold til aftalen, hvor det er relevant fd) eventuelle forskud eller andre finansielle garantier, som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervsdrivende, samt betingelserne herfor fe) anvendelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold, hvor det er relevant ff) digitalt indholds interoperabilitet med hardware og software i henhold til, hvad den erhvervsdrivende ved eller med rimelighed kan have vidst, herunder eventuel manglende interoperabilitet, hvor det er relevant fg) hvor det er relevant, mulighed for adgang til en udenretslig klage- og afhjælpningsmekanisme, som den erhvervsdrivende er underkastet, og forudsætningerne for denne adgang. 2.  I forbindelse med offentlige auktioner kan oplysningerne i stk. 1, litra b), ba), og c), udskiftes med de tilsvarende oplysninger om auktionarius. 3.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, udgør en integreret del af aftalen vedrørende fjernsalg og aftalen indgået uden for fast forretningssted. 4.  Medlemsstaterne pålægger ikke yderligere indholdsmæssige krav til standardfortrydelsesvejledningen i henhold til bilag I, del A. 5.  Hvad angår aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om transporttjenester eller sikkerheds- og sundhedskrav, kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale bestemmelser om fastsættelse af supplerende krav til oplysninger forud for kontraktindgåelse, forudsat at de er forenelige med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at sådanne krav er passende for en korrekt information af forbrugerne. 6.  Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde yderligere oplysningskrav forud for aftaleindgåelse for alle aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser, for hvilke de i henhold til artikel 22, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked1 kan vedtage yderligere oplysningskrav for tjenesteydere, der er etableret på deres område. 7.  Artikel 5 berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked2. 8.  Bevisbyrden for opfyldelsen af de i dette kapitel nævnte oplysningskrav påhviler den erhvervsdrivende. 1 EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36. 2EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. Ændring 102 Forslag til direktiv Artikel 10 – overskrift Formelle krav for aftaler indgået uden for fast forretningssted Formelle oplysningskravforud for indgåelsen af aftalerfor aftaler indgået uden for fast forretningssted Ændring 233 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 1 1.  For så vidt angår aftaler indgået uden for fast forretningssted, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, fremgå af ordresedlen på en klar og forståelig måde og være letlæselige. Ordresedlen skal omfatte den standardfortrydelsesformular, der findes i bilag I(B). 1.  For så vidt angår aftaler indgået uden for fast forretningssted, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, fremgå af ordresedlen til forbrugeren i papirform eller, hvis forbrugeren indvilger heri, på et andet varigt medium, på en klar og forståelig måde og skal være letlæselige. Ændring 104 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 2 2.  Aftaler indgået uden for fast forretningssted er kun gyldige, hvis forbrugeren underskriver en ordreseddel, og i det tilfælde ordresedlen ikke er på papir, modtager en kopi af ordresedlen på et andet varigt medium. 2.  Aftaler indgået uden for fast forretningssted er kun gyldige, hvis forbrugeren har underskrevet en ordreseddel. Ændring 234 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Uanset stk. 1 og 2 og med hensyn til blandede aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren umiddelbart udfører deres kontraktlige forpligtelser, og forbrugeren straks betaler en sum, der ikke må overstige 200 EUR: a) er den erhvervsdrivende ikke forpligtet til at give de i artikel 9 fastsatte oplysninger på papir eller på et andet varigt medium, og b) der er ikke krav om en underskrift fra forbrugeren på en ordreseddel, for at en kontrakt er gyldig, forudsat at sådanne aftaler på grund af deres karakter sædvanligvis indgås uden for fast forretningssted. Ændring 105 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 3 3.  Medlemsstaterne stiller ikke andre formelle krav end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2. 3.  Medlemsstaterne stiller ikke yderligere formelle oplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler for opfyldelse af den i artikel 9, stk. 1, omhandlede oplysningspligt. Ændring 106 Forslag til direktiv Artikel 11 – overskrift Formelle krav for aftaler vedrørende fjernsalg Formelleoplysningskrav forud for indgåelsen af aftalerfor aftaler vedrørende fjernsalg Ændring 107 + 235 + 236 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 1 1.  For så vidt angår aftaler vedrørende fjernaftaler, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, litra a), gives eller stilles til rådighed for forbrugeren forud for aftalens indgåelse på en klar og forståelig måde under anvendelse af midler, der er tilpasset den anvendte fjernkommunikationsteknik, og være letlæselige. 1.   For så vidt angår aftaler vedrørende fjernaftaler, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, gives eller stilles til rådighed for forbrugeren på et varigt medium og på en klar og forståelig måde under anvendelse af midler, der er tilpasset den anvendte fjernkommunikationsteknik, og være letlæselige. 1a.  Hvis en aftale vedrørende fjernsalg, for hvilken vilkårene ikke har været genstand for individuel forhandling, og som indgås elektronisk om levering af en vare eller en tjenesteydelse, forpligter forbrugeren til at foretage en betaling, er forbrugeren kun bundet af aftalen, hvis a) den erhvervsdrivende tydeligt og i fremhævet form har gjort forbrugeren opmærksom på den samlede pris inklusive alle involverede priselementer, og b) forbrugeren har bekræftet at have læst og forstået de krævede oplysninger i henhold til litra a). Med hensyn til kontrakter indgået via et websted, anses dette krav for at være opfyldt, hvis webstedet er udformet på en sådan måde, at en bindende ordre ikke kan placeres, medmindre forbrugeren allerede er registreret på den erhvervsdrivendes websted for at bruge den erhvervsdrivendes tilbud. 1b.  Uanset stk. 1a, litra b), hvor en aftale om fjernsalg som nævnt i dette stykke indgås telefonisk, er forbrugeren kun bundet af denne aftale, hvis den erhvervsdrivende til forbrugeren har sendt en bekræftelse af sit tilbud på et varigt medium indeholdende de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1a, litra a). Ændring 108 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 2 2.  Hvis den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg, skal han opgive sit navn og opkaldets kommercielle sigte ved begyndelsen af samtalen med forbrugeren. 2.  Hvis den erhvervsdrivende eller en mellemmand, der handler på vegne af den erhvervsdrivende, kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale vedrørende fjernsalg, skal han opgive sit navn og opkaldets kommercielle sigte ved begyndelsen af samtalen med forbrugeren. 2a.  Websteder med elektronisk handel forpligtes til klart og letlæseligt allerede på deres velkomstside at angive, om der er leveringsrestriktioner til bestemte lande, uanset arten, herunder vedrørende betalingsmidler. Ændring 109 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 3 3.  Hvis aftalen indgås ved anvendelse af en teknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende som et minimum videregive oplysningerne om produktets vigtigste egenskaber og den samlede pris, jf. artikel 5, stk. 1, litra a) og c), ved anvendelse af nævnte særlige teknik forud for en sådan aftales indgåelse. De øvrige oplysninger, som er omhandlet i artikel 5 og 7, formidles af den erhvervsdrivende til forbrugeren på passende måde i overensstemmelse med stk. 1. 3.  Hvis aftalen indgås ved anvendelse af en teknik, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende som et minimum forud for indgåelsen af en sådan aftale videregive oplysningerne om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris, aftalens varighed og for tidsubegrænsede aftaler bestemmelserne for opsigelse af aftalen i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), b), c), e) og g). De øvrige oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, formidles af den erhvervsdrivende til forbrugeren på passende måde i overensstemmelse med stk. 1. Ændring 110 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 4 4.  Forbrugeren skal modtage bekræftelse på et varigt medium af alle de i artikel 9, litra a)-f), nævnte oplysninger i rimelig tid efter indgåelsen af enhver aftale vedrørende fjernsalg og senest ved leveringen, når der er tale om varer, eller når tjenesteydelsen er påbegyndt, medmindre oplysningerne allerede er givet til forbrugeren forud for indgåelsen af en aftale vedrørende fjernsalg på et varigt medium. udgår Ændring 237 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 5 5.  Medlemsstaterne stiller ikke andre formelle krav end dem, der er omhandlet i stk. 1-4. 5.  Medlemsstaterne stiller ikke yderligere formelle oplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler for opfyldelse af den i artikel 9, stk. 1, omhandlede oplysningspligt. Uanset første afsnit, og med hensyn til aftaler, der er nævnt i stk. 1b i denne artikel, kan medlemsstaterne indføre eller opretholde nationale bestemmelser om, at forbrugeren kun er bundet af aftalen, hvis han over for den erhvervsdrivende har bekræftet indgåelsen af aftalen på et varigt medium. Medlemsstaterne meddeler disse bestemmelser til Kommissionen, der offentliggør dem, så de er let tilgængelige. Ændring 112 Forslag til direktiv Artikel 12 – stk. 1 a (nyt) 1a.  For aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted løber fortrydelsesfristen i stk. 1, fra dagen for aftalens indgåelse eller fra den dag, hvor forbrugeren modtager en kopi af det underskrevne aftaledokument på et varigt medium, hvis dette ikke sker på dagen for aftalens indgåelse. Ændring 113 Forslag til direktiv Artikel 12 – stk. 2 2.  For aftaler indgået uden for fast forretningssted løber fortrydelsesfristen fra den dato, hvor forbrugeren underskriver ordresedlen, eller i tilfælde af ordresedler, som ikke er på papir, fra det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager en kopi af ordresedlen på et andet varigt medium. 2.  For aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af varer løber fortrydelsesfristen uanset stk 1, fra den dato, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angivet tredjemand, dog ikke befragteren, får de bestilte varer i fysisk besiddelse, eller For aftaler vedrørende fjernsalg af varer løber fortrydelsesfristen fra den dato, hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, får hver af de bestilte varer i fysisk besiddelse. For aftaler vedrørende fjernsalg af tjenesteydelser løber fortrydelsesfristen fra den dato, hvor aftalen indgås. a) i tilfælde af, at forbrugeren har bestilt flere varer i en ordre, og disse varer leveres særskilt, fra det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager den sidste vare b) i tilfælde af en vare bestående af flere partier eller dele, ved levering af det sidste parti c) ved gentagen levering af varer af samme slags i en bestemt periode, ved levering af den første vare. Ændring 115 Forslag til direktiv Artikel 12 – stk. 4 4.  Medlemsstaterne forbyder ikke parterne at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, inden fortrydelsesfristen udløber. 4.  Medlemsstaterne forbyder ikke parterne at opfylde deres aftalemæssige forpligtelser i henhold til aftalen, inden fortrydelsesfristen udløber. Ikke desto mindre kan medlemsstaterne for aftaler indgået uden for fast forretningssted opretholde eksisterende nationale lovgivning, der forbyder erhvervsdrivende at indkræve betaling i løbet af en given periode efter aftalens indgåelse. Ændring 116 Forslag til direktiv Artikel 13 I det tilfælde, den erhvervsdrivende, i strid med artikel 9, litra b), artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, ikke har orienteret forbrugeren om fortrydelsesretten, udløber fortrydelsesfristen tre måneder efter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har opfyldt sine øvrige aftalemæssige forpligtelser fuldt ud. 1.  I det tilfælde, den erhvervsdrivende, i strid med artikel 9, stk. 1, litra e), ikke har orienteret forbrugeren om fortrydelsesretten, udløber fortrydelsesfristen et år fra den oprindelige fortrydelsesfrist, der er fastlagt i artikel 12, stk. 1, litra a), og stk. 2. 2.  Medlemsstaterne kan dog opretholde eksisterende nationale lovgivning, der fastsætter en længere periode for udløbet af fortrydelsesfristen. Ændring 238 + 239 Forslag til direktiv Artikel 14 – stk. 1 Forbrugeren informerer den erhvervsdrivende om sin beslutning om at gøre fortrydelsesretten gældende på et varigt medium enten i en erklæring til den erhvervsdrivende udformet med egne ord eller ved brug af standardfortrydelsesformularen i bilag I(B). Inden udløbet af fortrydelsesfristen informerer forbrugeren den erhvervsdrivende om sin beslutning om at gøre fortrydelsesretten gældende. Forbrugeren kan til dette formål: a) enten anvende standardfortrydelsesformularen i bilag I (B), eller en anden entydig erklæring, eller b) returnere varen til den erhvervsdrivende ledsaget af en klart formuleret erklæring fra forbrugeren, der beskriver hans beslutning om at ophæve aftalen. Medlemsstaterne indfører ikke bestemmelser om andre formelle krav til standardfortrydelsesformularen. Medlemsstaterne indfører ikke bestemmelser om andre formelle krav til standardfortrydelsesformularen end de i bilag I (B) anførte. Ændring 240 Forslag til direktiv Artikel 14 – stk. 2 2.  For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg indgået over internettet, kan den erhvervsdrivende i tillæg til de i stk. 1 omhandlede muligheder også give forbrugeren mulighed at udfylde og indsende standardfortrydelsesformularen på den erhvervsdrivendes websted elektronisk. I så fald kvitterer den erhvervsdrivende omgående pr. e-mail for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten. 2.  For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg indgået over internettet, kan den erhvervsdrivende i tillæg til de i stk. 1 omhandlede muligheder også give forbrugeren mulighed for elektronisk at udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen i bilag I (B), eller en anden klart formuleret erklæring på den erhvervsdrivendes websted. I så fald kvitterer den erhvervsdrivende omgående pr. e-mail på et varigt medium for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten. Ændring 119 Forslag til direktiv Artikel 15 – litra a og b a) opfylde aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller a) opfylde aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, eller b) indgå en aftale uden for fast forretningssted i det tilfælde, hvor forbrugeren har afgivet tilbud. b) indgå en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted i det tilfælde, hvor forbrugeren har afgivet tilbud. Ændring 120 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 1 1.  Den erhvervsdrivende refunderer ethvert beløb modtaget fra forbrugeren senest tredive dage fra den dato, hvor han modtager meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten. 1.  Den erhvervsdrivende refunderer ethvert beløb, inklusive eventuelle leveringsomkostninger, som er modtaget fra forbrugeren, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor han modtager meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten i overensstemmelse med artikel 14. Den erhvervsdrivende kan foretage en sådan tilbagebetaling ved anvendelse af et hvilket som helst betalingsmiddel, der er lovligt betalingsmiddel i det land, hvor forbrugeren modtager den, forudsat at forbrugeren ikke bliver pålagt nogen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Ændring 241 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 2 2.  Ved aftaler om salg af varer kan den erhvervsdrivende tilbageholde beløbet, indtil han har modtaget eller hentet varerne eller forbrugeren har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst. 2.   Uanset stk. 1, er den erhvervsdrivende ikke forpligtet til at godtgøre ekstra leveringsomkostninger, hvis forbrugeren udtrykkeligt har valgt en anden leveringsform end standardlevering. Ved aftaler om salg af varer kan den erhvervsdrivende gøre tilbagebetalingen betinget af, at forbrugeren har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne. Ændring 122 Forslag til direktiv Artikel 17 – stk. 1 1.   Ved aftaler om køb af varer, hvor den fysiske besiddelse af varerne er overgået til forbrugeren eller efter dennes anmodning til tredjemand inden fortrydelsesfristens udløb, returnerer forbrugeren varerne eller afleverer dem til den erhvervsdrivende eller til en person, som den erhvervsdrivende har bemyndiget til at modtage dem, senest 14 dage efter den dato, hvor han giver den erhvervsdrivende meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at hente varerne. 1.   For så vidt angår aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af varer returnerer forbrugeren varerne eller afleverer dem til den erhvervsdrivende eller til en person, som den erhvervsdrivende har bemyndiget til at modtage dem, uden unødig forsinkelse og under ingen omstændigheder senere end 14 dage efter den dato, hvor han i overensstemmelse med artikel 14 har givet den erhvervsdrivende meddelelse om sin beslutning om at gøre brug af sin fortrydelsesret, medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at hente varerne. Forbrugeren pålægges kun de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne, medmindre den erhvervsdrivende har indvilliget i at afholde udgifterne. Forbrugeren pålægges kun de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Han skal ikke afholde denne udgift, hvis den erhvervsdrivende i aftalen har indvilliget i at afholde udgifterne, eller hvis prisen på de varer, som skal leveres tilbage, overstiger 40 EUR. Ændring 123 Forslag til direktiv Artikel 17 – stk. 2 2.  Forbrugeren hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at få kendskab til varernes art og den måde, de fungerer på. Forbrugeren hæfter ikke for eventuel forringelse af værdien i det tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har givet meddelelse om fortrydelsesretten i henhold artikel 9, litra b). Ved tjenesteydelsesaftaler med fortrydelsesret hæfter forbrugeren ikke for udgifter til tjenesteydelser, som er helt eller delvist udført, inden fortrydelsesfristen udløber. 2.  Forbrugeren hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at konstatere varernes art, beskaffenhed og funktionsmåde. Forbrugeren hæfter under ingen omstændigheder for en eventuel forringelse af varens værdi i det tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har givet meddelelse om fortrydelsesretten i henhold artikel 9, stk. 1, litra e). 2a.  Forbrugeren pådrager sig intet ansvar ved at gøre brug af fortrydelsesretten, udover hvad der fremgår af denne artikel. Ændring 125 Forslag til direktiv Artikel 18 – stk. 1 1.  Udøver forbrugeren sin fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 12-17, ophører enhver tilknyttet aftale automatisk uden udgifter for forbrugeren, jf. dog artikel 15 i direktiv 2008/48/EF. 1.  Udøver forbrugeren sin fortrydelsesret i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 12-17, ophører enhver tilknyttet aftale automatisk uden udgifter, som ikke er fastsat i nærværende direktiv, for forbrugeren, jf. dog artikel 15 i direktiv 2008/48/EF. Ændring 126 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – indledning 1.  Ved aftaler vedrørende fjernsalg finder fortrydelsesretten ikke anvendelse i forbindelse med følgende: 1.  Ved aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted finder fortrydelsesretten ikke anvendelse i forbindelse med: Ændring 127 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – litra a a) tjenesteydelser, hvor udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke, inden udløbet af den i artikel 12 omhandlede periode på 14 dage a) tjenesteydelser, hvor udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke på et varigt medium, inden udløbet af den i artikel 12 omhandlede periode på 14 dage. I dette tilfælde skal samtykket ligeledes gælde forbrugerens frasigelse af fortrydelsesretten Ændring 128 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – litra b b) levering af varer eller tjenesteydelser, hvis pris er afhængig af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på b) levering af varer eller tjenesteydelser, hvis pris er afhængig af udsving på markedet, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på, og som kunne optræde inden fortrydelsesfristens udløb Ændring 129 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – litra c c) levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg eller må antages at ville blive forringet eller forældet hurtigt c) levering af varer eller tjenesteydelser, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, og hvis forberedelse kræver en individuel indsats fra den erhvervsdrivendes side, som den erhvervsdrivende ikke kan udnytte andetsteds, eller som må antages at ville blive forringet eller forældet hurtigt Ændring 130 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – litra d d) levering af vin, hvor prisen blev fastsat ved købsaftalens indgåelse og levering først kan finde sted efter den i artikel 22, stk. 1, omhandlede frist, og hvor den faktiske værdi afhænger af markedskonjunkturer, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på d) levering af: - levnedsmidler - drikkevarer - medicinalvarer eller - andre hygiejnisk følsomme varer, hvis indpakning eller forsegling forbrugeren allerede har åbnet, efter at være blevet orienteret om bortfaldet af fortrydelsesretten da) aftaler, hvor forbrugeren i en nødsituation har anmodet den erhvervsdrivende om umiddelbar opfyldelse af aftalen hvis den erhvervsdrivende i denne forbindelse leverer eller sælger yderligere tjenesteydelser eller varer ud over dem, der er strengt nødvendige for forbrugeren i den givne nødsituation, finder fortrydelsesretten anvendelse på de nævnte yderligere varer eller tjenesteydelser db) det drejer sig om aftaler, hvor forbrugeren udtrykkeligt har opfordret den erhvervsdrivende til at opsøge ham i hans bolig for at dér at foretage reparations- eller vedligeholdelsesarbejde; hvis den erhvervsdrivende i forbindelse med et sådant besøg leverer tjenesteydelser ud over dem, forbrugeren specifikt har anmodet om, eller andre varer end de reservedele, der er nødvendige til vedligeholdelsen eller reparationen, finder fortrydelsesretten anvendelse på nævnte yderligere tjenesteydelser eller varer. Ændring 132 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – litra f f) levering af aviser, tidsskrifter og magasiner f) levering af aviser, tidsskrifter og magasiner, med undtagelse af abonnementsaftaler for levering af sådanne publikationer Ændring 133 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – litra g g) tips- og lotteriydelser udgår Ændring 134 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 – litra h h) aftaler, der indgås på en auktion. h) aftaler, der indgås på en offentlig auktion ha) levering af digitalt indhold, når forbrugeren er begyndt at downloade det digitale indhold Ændring 135 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 2 2.  Ved aftaler indgået uden for fast forretningssted finder fortrydelsesretten ikke anvendelse i forbindelse med følgende: udgår a) aftaler om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som er udvalgt på forhånd af forbrugeren ved anvendelse af fjernkommunikationsteknikker og leveres fysisk til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af den erhvervsdrivende, som normalt sælger sådanne varer på sit eget faste forretningssted b) aftaler, hvor forbrugeren i en nødsituation har anmodet den erhvervsdrivende om umiddelbar opfyldelse af aftalen; hvis den erhvervsdrivende i den forbindelse leverer eller sælger yderligere tjenesteydelser eller varer ud over dem, der er strengt nødvendige for forbrugeren i den givne nødsituation, finder fortrydelsesretten anvendelse på de nævnte yderligere tjenesteydelser eller varer c) aftaler, hvor forbrugeren ved anvendelse af fjernkommunikationsteknikker specifikt har anmodet den erhvervsdrivende om at aflægge besøg i sit hjem med henblik på reparation eller vedligeholdelse af forbrugerens ejendom; hvis den erhvervsdrivende i den forbindelse leverer tjenesteydelser ud over dem, forbrugeren specifikt har anmodet om, eller andre varer end de reservedele, der er nødvendige til vedligeholdelse eller reparation, finder fortrydelsesretten anvendelse på nævnte yderligere tjenesteydelser eller varer. Ændring 136 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 3 3.  Parterne kan aftale ikke at anvende stk. 1 og 2. 2.  Den erhvervsdrivende og forbrugeren kan aftale ikke at anvende stk. 1. Ændring 137 Forslag til direktiv Artikel 20 Artikel 20 Udelukkelse af aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted udgår 1.  Artikel 8-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted: a) om salg af fast ejendom, samt aftaler om andre rettigheder i forbindelse med fast ejendom bortset fra udlejning og arbejder i forbindelse med fast ejendom b) der indgås ved hjælp af vareautomater eller automatiserede forretningslokaler c) der indgås med formidlere af telekommunikation ved brug af offentlige telefonbokse d) om levering af fødevarer eller drikkevarer, som leveres af en erhvervsdrivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter i nabolaget til dennes faste forretningssted. 2.  Artikel 8-19 finder ikke anvendelse på aftaler indgået uden for fast forretningssted vedrørende: a) forsikring b) finansielle tjenesteydelser, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme, inden fortrydelsesfristen udløber, jf. artikel 6, stk. 2, litra a), i direktiv 2002/65/EF, og c) kredit omfattet af direktiv 2008/48/EF. 3.  Artikel 8-19 finder ikke anvendelse på aftaler vedrørende fjernsalg om levering af tjenesteydelser i form af logi, transport, biludlejning samt forplejning og fritidstilbud, når aftalerne vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum. Ændring 138 Forslag til direktiv Artikel 21 Artikel 21 Anvendelsesområde udgår 1.  Dette kapitel finder anvendelse på købsaftaler. I tilfælde af aftaler med blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som salgsgenstand, finder dette kapitel kun anvendelse på varerne, jf. dog artikel 24, stk. 5. 2.  Dette kapitel finder også anvendelse på aftaler om levering af varer, som først skal tilvirkes. 3.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på de reservedele, den erhvervsdrivende anvender, når han bringer varen i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning, jf. artikel 26. 4.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at dette kapitel ikke finder anvendelse på brugte genstande, som sælges på offentlig auktion. Ændring 139 Forslag til direktiv Artikel 22 – stk. 1 1.   Medmindre parterne har aftalt andet, leverer den erhvervsdrivende varerne ved at lade den fysiske besiddelse af varerne overgå til forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, senest 30 dage fra datoen for aftalens indgåelse. 1.   Hvis parterne ikke har aftalt et bestemt leveringstidspunkt, leverer den erhvervsdrivende varerne ved at lade den fysiske besiddelse af varerne overgå til forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, hurtigst muligt men senest 30 dage fra datoen for aftalens indgåelse. Ændring 140 Forslag til direktiv Artikel 22 – stk. 2 2.  I det tilfælde, den erhvervsdrivende ikke opfylder leveringspligten, er forbrugeren berettiget til at få eventuelle betalte beløb refunderet senest syv dage fra leveringsdatoen, jf. stk. 1. 2.  I det tilfælde, den erhvervsdrivende ikke opfylder sin forpligtelse til at levere varen på det tidspunkt, der er aftalt med forbrugeren, eller i overensstemmelse med stk. 1, er forbrugeren berettiget til at opsige aftalen, medmindre varerne er leveret inden for en ny frist, der fastsættes af forbrugeren, som ikke må overstige syv dage. Med henblik herpå giver forbrugeren skriftlig meddelelse til den erhvervsdrivende med angivelse af den nye leveringsperiode, og hvori han meddeler, at han har til hensigt at opsige aftalen i tilfælde af, at levering ikke finder sted ved udgangen af denne nye leveringsperiode. Hvis der ikke er truffet foranstaltninger ved denne frists udløb, anses forbrugeren for at have ophævet aftalen. Uanset første afsnit, har forbrugeren ret til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis den erhvervsdrivende indirekte eller direkte har afslået at levere varerne, eller hvis overholdelse af den aftalte leveringstid anses som et væsentligt element i aftalen under hensyntagen til omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse. 2a.  Ved opsigelse af aftalen tilbagebetaler den erhvervsdrivende straks, og under ingen omstændigheder senere end syv dage efter opsigelsen af aftalen, alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen. 2b.  Denne artikel berører ikke forbrugerens ret til at kræve erstatning. Ændring 141 Forslag til direktiv Artikel 22 a (ny) Artikel 22a Ret til at levere varer eller udføre tjenesteydelser i andre medlemsstater Ved aftaler vedrørende fjernsalg er forbrugeren berettiget til at forlange, at den erhvervsdrivende leverer varerne eller udfører tjenesteydelserne i en anden medlemsstat. Den erhvervsdrivende skal opfylde forbrugerens krav, såfremt dette er teknisk muligt, og såfremt forbrugeren er indstillet på at afholde alle omkostninger i forbindelse dermed. Den erhvervsdrivende skal under alle omstændigheder oplyse disse omkostninger på forhånd. Ændring 142 Forslag til direktiv Artikel 22 b (ny) Artikel 22b Betalingsmidler 1.  Den erhvervsdrivende og forbrugeren kan aftale forudbetaling eller betaling ved levering. 2.  Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 52, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked1, forbyde eller begrænse den erhvervsdrivendes ret til at opkræve gebyrer fra forbrugeren under hensyntagen til behovet for at øge konkurrencen og fremme brugen af effektive betalingsinstrumenter. 3.  Medlemsstaterne forbyder den erhvervsdrivende at opkræve et gebyr i forbindelse med anvendelsen af et givent betalingsmiddel, der overstiger de udgifter, som afholdes af den erhvervsdrivende i forbindelse med anvendelsen af disse betalingsmidler. 1 EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1 Ændring 143 Forslag til direktiv Artikel 23 – stk. 1 1.  Risikoen for tab eller beskadigelse af varer overgår til forbrugeren, når han eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse. 1.  Risikoen for tab eller beskadigelse af varer overgår til forbrugeren, når han eller en tredjemand, der angives af forbrugeren, dog ikke befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse. Risikoen overgår til forbrugeren, når varen overdrages til befragteren, hvis forbrugeren har anmodet befragteren om at foretage transporten, og dette valg ikke blev tilbudt af den erhvervsdrivende, uden at dette berører forbrugerens rettigheder i forhold til befragteren. Ændring 144 Forslag til direktiv Artikel 23 – stk. 2 2.  Den i stk. 1 omhandlede risiko overgår til forbrugeren på leveringstidspunktet, som aftalt af parterne, hvis forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, ikke har truffet rimelige foranstaltninger med henblik på at tage varerne i fysisk besiddelse. 2.  Den i stk. 1 omhandlede risiko overgår til forbrugeren på leveringstidspunktet, som aftalt af parterne, hvis forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke befragteren, ikke konkret har truffet rimelige foranstaltninger med henblik på at tage varerne i fysisk besiddelse. Ændring 145 Forslag til direktiv Artikel 23 a (ny) Artikel 23a Aftalers varighed 1.  Med forbehold af dette direktivs bestemmelser om urimelige kontraktvilkår kan aftaler indgået mellem forbrugere og erhvervsdrivende ikke indeholde en første forpligtelsesperiode på mere end 12 måneder. 2.  Efter den første forpligtelsesperiode på tolv måneder kan forbrugerne til enhver tid opsige aftalen. Aftalen kan opsiges med et varsel, der ikke må overstige to måneder. Forbrugerne skal have ret til at give et sådant forudgående varsel inden udgangen af den oprindelige 12-måneders forpligtelsesperiode med henblik på at opsige kontrakten med virkning fra udgangen af denne periode. Ændring 146 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 1 1.  Den erhvervsdrivende leverer varerne i overensstemmelse med købsaftalen. 1.  Den erhvervsdrivende leverer varerne i overensstemmelse med aftalen, bl.a. med hensyn til beskaffenhed og mængde som aftalt mellem parterne. Ændring 147 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 2 – litra a a) de er i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes beskrivelse af dem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller model, som den erhvervsdrivende har forelagt forbrugeren a) de er i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes beskrivelse af dem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller model, som den erhvervsdrivende har forelagt forbrugeren, og Ændring 148 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 2 – litra b b) de er egnede til et særligt formål, som forbrugeren ønsker, at de skal kunne anvendes til, når han har gjort den erhvervsdrivende bekendt hermed på tidspunktet for aftalens indgåelse, og den erhvervsdrivende har accepteret dette b) de er, i mangel af en aftale om deres egenskaber, egnet til det formål, der er forudsat af aftaleparterne på tidspunktet for aftalens indgåelse, og Ændring 149 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 2 – litra c og d c) de er egnede til de formål, som varer af samme type sædvanligvis anvendes til, eller c) de er egnede til de formål, som varer af samme type sædvanligvis anvendes til, og de har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente, og under hensyntagen til bl.a. varens formål, udseende, holdbarhed og udførelse i betragtning af deres art og i givet fald de oplysninger om deres konkrete egenskaber, der er afgivet offentligt om dem af den erhvervsdrivende, producenten eller dennes repræsentant, navnlig i reklamer eller gennem mærkning. d) de har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente under hensyntagen til deres art og i givet fald de oplysninger om deres konkrete egenskaber, der er afgivet offentligt om dem af den erhvervsdrivende, producenten eller dennes repræsentant, navnlig i reklamer eller gennem mærkning. Ændring 151 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 4 – litra b b) den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalen b) den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalen i god tid og på en måde, der svarer til den oprindelige form, eller i det mindste på en fremtrædende plads i købsaftalen Ændring 152 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 5 5.  Manglende overensstemmelse, der skyldes forkert installation af varen, betragtes som varens manglende overensstemmelse, når installation af varen indgår i købsaftalen og er udført af den erhvervsdrivende eller på dennes vegne. Dette gælder ligeledes, hvis forbrugeren selv installerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes en mangel i installationsvejledningen. 5.   Den erhvervsdrivende er ansvarlig for manglende overensstemmelse, der skyldes emballagen eller forkert installation af varen, når installation af varen indgår i købsaftalen og er udført af den erhvervsdrivende eller på dennes vegne. Dette gælder ligeledes, hvis forbrugeren selv installerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes en mangel i installationsvejledningen. Ændring 153 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 1 1.   Hvis varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, har forbrugerne som omhandlet i stk. 2-5 ret til at: 1.   Ved manglende overensstemmelse med aftalen, har forbrugerne enten ret til at: a) få varen bragt i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning eller omlevering a) få varen bragt i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning eller omlevering i henhold til stk. 2, 3 og 5, eller b) få et afslag i prisen b) få et passende afslag i prisen eller ophæve købsaftalen i henhold til stk. 4, 5 og 5a. c) hæve købet. Ændring 154 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 2 2.  Den erhvervsdrivende bringer varen i overensstemmelse med aftalen enten ved afhjælpning eller omlevering efter eget valg. 2.   Forbrugeren kan i første omgang kræve, at den erhvervsdrivende afhjælper den manglende overensstemmelse eller omleverer, medmindre dette er umuligt eller uforholdsmæssigt. Ændring 155 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 3 3.  I det tilfælde den erhvervsdrivende har bevist, at det er ulovligt, umuligt eller kræver en uforholdsmæssig indsats fra den erhvervsdrivendes side at bringe varen i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning eller omlevering, kan forbrugeren vælge at få et afslag i prisen eller hæve købet. En erhvervsdrivendes indsats er uforholdsmæssig, hvis den påfører ham omkostninger, der i forhold til omkostningerne ved et afslag i prisen eller ophævelse af købet er urimelige under hensyn til den værdi, varen ville have, hvis den var i overensstemmelse med aftalen, og betydningen af den manglende overensstemmelse. 3.   De i stk. 2 nævnte afhjælpende foranstaltninger betragtes som uforholdsmæssige, hvis de påfører den erhvervsdrivende omkostninger, der er urimelige sammenlignet med den alternative afhjælpende foranstaltning (afhjælpning eller omlevering) Forbrugeren kan kun hæve købet, hvis den manglende overensstemmelse er væsentlig. a) i betragtning af den værdi, varen ville have, hvis den var i overensstemmelse med aftalen b) under hensyntagen til betydningen af den manglende overensstemmelse c) efter vurdering af, om anvendelsen af andre afhjælpende foranstaltninger (afhjælpning eller omlevering), uden at det er til væsentlig ulempe for forbrugeren. Afhjælpning eller omlevering skal ske inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Ændring 156 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 4 4.  Forbrugeren kan gøre enhver af mangelsbeføjelserne i stk. 1 gældende, hvis en af følgende situationer foreligger: 4.   Uden at det i øvrigt berører stk. 5b, kan forbrugeren kræve at få et passende afslag i prisen eller købet ophævet, hvis en af følgende situationer foreligger: a) den erhvervsdrivende har indirekte eller direkte afslået at bringe varen i overensstemmelse med aftalen a) forbrugeren har ikke ret til hverken afhjælpning eller omlevering aa) den erhvervsdrivende har udtrykkeligt eller gennem overbevisende adfærd afslået at bringe varen i overensstemmelse med aftalen b) den erhvervsdrivende har ikke bragt varen i overensstemmelse med aftalen inden for en rimelig tid b) den erhvervsdrivende har ikke bragt varen i overensstemmelse med aftalen inden for en rimelig tid c) den erhvervsdrivende har forsøgt at bringe varen i overensstemmelse med aftalen til væsentlig ulempe for forbrugeren c) den erhvervsdrivende har bragt varen i overensstemmelse med aftalen til væsentlig ulempe for forbrugeren. d) den samme mangel er opstået gentagne gange inden for en kort periode. Ændring 158 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 5 a (nyt) 5a.  Forbrugeren har ikke ret til at hæve købet, hvis den manglende overensstemmelse er uvæsentlig. Ændring 159 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 5 b (nyt) 5b.  Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde nationale bestemmelser, hvorved forbrugerne i tilfælde af, at varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, i en kort periode har ret til at bringe aftalen til ophør og modtage fuld refundering eller frit valg mellem de mangelsbeføjelser, hvortil der henvises i stk. 1, for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse. Ændring 160 Forslag til direktiv Artikel 27 – stk. 2 2.  Forbrugeren kan kræve erstatning for tab, som ikke er afhjulpet i overensstemmelse med artikel 26, jf. dog bestemmelserne i dette kapitel. 2.  Forbrugeren kan kræve erstatning for tab, som ikke er afhjulpet i overensstemmelse med artikel 26, i henhold til gældende national lovgivning, og uden at det berører bestemmelserne i dette kapitel. Ændring 161 Forslag til direktiv Artikel 27 a (ny) Artikel 27a Regresret Hvis den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger er ansvarlig over for forbrugeren på grund af en manglende overensstemmelse, der er opstået som følge af en handling eller en undladelse begået af producenten, en tidligere sælger i samme aftalekæde eller en anden mellemmand, kan den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger rejse krav over for den eller de ansvarlige i aftalekæden. Det afgøres efter national lovgivning, mod hvilken eller hvilke ansvarlige personer den erhvervsdrivende i sin egenskab af endelig sælger kan rejse krav, og hvilke beføjelser og betingelser for udøvelsen heraf der finder anvendelse, således at effektiviteten af denne ret sikres. En person, der er ansvarlig i henhold til betydningen i stk. 1, skal kunne bevise manglende ansvar for den manglende overensstemmelse, eller for at den afhjælpning, som den endelige sælger har foretaget for forbrugeren, ikke var påkrævet. Ændring 162 Forslag til direktiv Artikel 28 – stk. 2 2.  Når den erhvervsdrivende har bragt varen i overensstemmelse med aftalen ved omlevering, er han ansvarlig i medfør af artikel 25, i det tilfælde den manglende overensstemmelse viser sig inden for to år efter det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand har fået de omleverede varer i fysisk besiddelse. udgår Ændring 163 Forslag til direktiv Artikel 28 – stk. 4 4.  For at benytte sig af sine rettigheder i henhold til artikel 25 skal forbrugeren underrette den erhvervsdrivende om den manglende overensstemmelse senest to måneder efter, at han har konstateret den. udgår Ændring 164 Forslag til direktiv Artikel 28 – stk. 5 a (nyt) 5a.  Medlemsstaterne kan med henblik på at sikre en højere grad af beskyttelse for forbrugeren indføre eller opretholde nationale bestemmelser om længere garantiperioder, en længere frist for omvendt bevisbyrde til fordel for forbrugeren eller specifikke bestemmelser for andre væsentlige aftaleuoverensstemmelser, som er fremkommet efter udløbet af garantifristen. Ændring 165 Forslag til direktiv Artikel 28 a (ny) Artikel 28 a Kommunikation og tilgængelighed Den erhvervsdrivende sikrer, at han er tilgængelig på rimelige vilkår i løbetiden for en aftale om salg af tjenesteydelser eller efter indgåelse af en aftale om salg af varer indtil udløbet af fristen for erklæringer, meddelelser og spørgsmål fra forbrugeren i artikel 28, stk. 1, der er forbundet med rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen om salg af tjenesteydelser eller varer. Han skal især sørge for, at han modtager erklæringer fra forbrugeren vedrørende aftalen uden forsinkelse, og at forbrugeren omgående informeres om modtagelsen. Forbrugeren må ikke pålægges omkostninger ved telefonisk modtagelse og besvarelse af erklæringer, meddelelser og spørgsmål i forbindelse med aftalen om salg af tjenesteydelser eller varer. De krav, som udbyderen af telekommunikationsydelser har på opkaldsvederlag, berøres ikke heraf. Ændring 166 Forslag til direktiv Artikel 29 – stk. 2 – indledning 2.  Garantierklæringen skal være udformet på en klar og forståelig måde og være letlæselig. Den skal angive: 2.  Garantierklæringen skal være udformet på en klar og forståelig måde, være letlæselig og i samme fontstørrelse. Den skal være udarbejdet på samme sprog som aftalen. Garantierklæringen skal angive: Ændring 167 Forslag til direktiv Artikel 29 – stk. 2 – litra a, b og c a) forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 og gøre det klart, at disse rettigheder ikke berøres af den handelsmæssige garanti a) forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 og 28 og i henhold til gældende national lovgivning og gøre det klart, at disse rettigheder ikke berøres af den handelsmæssige garanti b) den handelsmæssige garantis indhold og betingelserne for at benytte garantien, navnlig garantiens varighed og geografiske omfang og garantigiverens navn og adresse b) den handelsmæssige garantis indhold og betingelserne for at benytte garantien, navnlig garantiens varighed og geografiske omfang og garantigiverens navn og adresse c) hvor det er relevant, det forhold, at den handelsmæssige garanti ikke kan overføres til en efterfølgende køber, jf. dog artikel 32 og 35 og bilag III, punkt 1, litra j). c) oplysning om, at den handelsmæssige garanti kan overføres til en efterfølgende køber. Ændring 168 Forslag til direktiv Artikel 29 – stk. 3 3.   Efter anmodning fra forbrugeren stiller den erhvervsdrivende garantierklæringen til rådighed på et varigt medium. 3.  Den erhvervsdrivende stiller garantierklæringen til rådighed på et varigt medium og, hvis forbrugeren anmoder herom, også i papirform. Ændring 169 Forslag til direktiv Artikel 30 – stk. 1 1.  Dette kapitel finder anvendelse på kontraktvilkår, som er udarbejdet på forhånd af den erhvervsdrivende eller tredjemand, og som forbrugeren har accepteret uden at have mulighed for at få indflydelse på indholdet, navnlig når sådanne kontraktvilkår udgør en del af en standardaftale. 1.  Dette kapitel finder anvendelse på kontraktvilkår, som er udarbejdet på forhånd af den erhvervsdrivende eller tredjemand, og som ikke har været genstand for individuel forhandling. Et kontraktvilkår anses aldrig for at have været genstand for individuel forhandling, når det er udarbejdet på forhånd, og forbrugeren derved ikke har haft nogen indflydelse på indholdet, navnlig når et sådant kontraktvilkår indgår som en del af en standardaftale. Ændring 170 Forslag til direktiv Artikel 30 – stk. 2 2.  Det forhold, at forbrugeren havde mulighed for at få indflydelse på indholdet i visse aspekter ved et givet kontraktvilkår eller et bestemt vilkår, udelukker ikke, at dette kapitel finder anvendelse på andre kontraktvilkår, som udgør en del af aftalen. 2.  Det forhold, at indholdet af visse aspekter ved et givet kontraktvilkår eller et bestemt vilkår har været genstand for individuel forhandling, udelukker ikke, at dette kapitel finder anvendelse på andre kontraktvilkår, som udgør en del af aftalen. Ændring 171 Forslag til direktiv Artikel 30 – stk. 3 3.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, som afspejler love eller administrative bestemmelser, som er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, samt bestemmelser eller principper i internationale konventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part i. 3.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på kontraktvilkår, som er baseret på love, administrative bestemmelser eller grundlæggende retsprincipper, som er i overensstemmelse med EU-retten, samt bestemmelser eller principper i internationale konventioner, som Unionen eller medlemsstaterne er part i. <Ændring 172 Forslag til direktiv Artikel 30 a (ny) Artikel 30a Harmoniseringsgrad Medmindre andet er fastsat, må medlemsstaterne ikke i national ret opretholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette kapitel, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau. Ændring 173 Forslag til direktiv Artikel 31 – stk. 1 1.  Kontraktvilkår skal altid være udtrykt på en klar og forståelig måde og være letlæselige. 1.   Alle kontraktvilkår skal være udtrykt på en klar og forståelig måde. Hvis et kontraktvilkår foreligger på skrift, skal det altid være udformet på et klart og let forståeligt sprog og være letlæseligt. Ændring 174 Forslag til direktiv Artikel 31 – stk. 4 4.  Medlemsstaterne undlader at stille præsentationskrav til, hvordan kontraktvilkårene udtrykkes eller gøres tilgængelige for forbrugerne. 4.  Medlemsstaterne undlader at stille krav til, hvordan kontraktvilkårene præsenteres, dog undtaget krav til, hvordan de præsenteres for handicappede, eller når varerne eller tjenesteydelserne kan medføre en særlig risiko for forbrugerens eller en tredjepersons sundhed og sikkerhed, eller i forbindelse med særlige varer eller tjenesteydelser, som udviser tegn på at have skadelige virkninger for forbrugerne. Ændring 175 Forslag til direktiv Artikel 32 – stk. 2 2.  Når det vurderes, om et kontraktvilkår er urimeligt, sker det ved at tage hensyn til, hvilken type produkter aftalen omfatter, og ved på tidspunktet for aftalens indgåelse at tage hensyn til alle omstændighederne i forbindelse med dens indgåelse samt til alle andre vilkår i aftalen eller i en anden aftale, som hænger sammen med denne, jf. dog artikel 34 og 38. Når det vurderes, om et kontraktvilkår er rimeligt, tager den kompetente nationale myndighed også hensyn til, hvordan den erhvervsdrivende har udformet aftalen og gjort den tilgængelig for forbrugeren, jf. artikel 31. 2.  Når det vurderes, om et kontraktvilkår er urimeligt, sker det ved at tage hensyn til, hvilken type produkter aftalen omfatter, og ved på tidspunktet for aftalens indgåelse at tage hensyn til alle omstændighederne i forbindelse med dens indgåelse samt til alle andre vilkår i aftalen eller i en anden aftale, som hænger sammen med denne, jf. dog artikel 34 og 38. Ændring 176 Forslag til direktiv Artikel 32 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Når det vurderes, om et kontraktvilkår er rimeligt, tager den kompetente nationale myndighed også hensyn til, hvordan den erhvervsdrivende har udformet aftalen og gjort den tilgængelig for forbrugeren, jf. artikel 31, stk. 1 og 2. Et kontraktvilkår, der er indsat af den erhvervsdrivende i strid med det i artikel 31, stk. 1 og 2, fastsatte krav om gennemsigtighed, kan alene af den grund anses for urimeligt. Ændring 177 Forslag til direktiv Artikel 32 – stk. 3 3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på vurderingen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem den påregnede betaling og den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse, for så vidt den erhvervsdrivende opfylder alle bestemmelserne i artikel 31. 3.   Stk. 1, 2 og 2a i denne artikel finder ikke anvendelse på vurderingen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem den påregnede betaling og den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse, for så vidt den erhvervsdrivende opfylder alle bestemmelserne i artikel 31, stk. 1, 2 og 3. Ændring 178 Forslag til direktiv Artikel 33 Hvis en erhvervsdrivende hævder, at et kontraktvilkår har været genstand for individuel forhandling, har han bevisbyrden. Hvis en erhvervsdrivende hævder, at et kontraktvilkår har været genstand for individuel forhandling, eller at et kontraktvilkår opfylder kravene om gennemsigtighed som fastlagt i artikel 31, stk. 1 og 2, har han bevisbyrden. Ændring 179 Forslag til direktiv Artikel 34 Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i bilag II, betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Nævnte liste over kontraktvilkår finder anvendelse i alle medlemsstater og kan kun ændres i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2, og artikel 40. 1.  Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i bilag II, betragtes som urimelige under alle omstændigheder. 2.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning indføre bestemmelser om yderligere kontraktvilkår, der betragtes som urimelige under alle omstændigheder. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de kontraktvilkår, der henvises til i stk. 1. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på en let tilgængelig måde. Ændring 180 Forslag til direktiv Artikel 35 Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i punkt 1 i bilag III, betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende har bevist, at sådanne kontraktvilkår er rimelige, jf. artikel 32. Nævnte liste over kontraktvilkår finder anvendelse i alle medlemsstater og kan kun ændres i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2, og artikel 40. 1.  Medlemsstaterne sikrer, at kontraktvilkår, som opført på listen i punkt 1 i bilag III, betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivende har bevist, at sådanne kontraktvilkår er rimelige, jf. artikel 32. 2.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning indføre bestemmelser om yderligere kontraktvilkår, der betragtes som urimelige. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de kontraktvilkår, der henvises til i stk. 1. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på en let tilgængelig måde. Ændring 181 Forslag til direktiv Artikel 37 Kontraktvilkår, som er urimelige, binder ikke forbrugeren. Aftalen forbliver bindende for parterne, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår. Kontraktvilkår, som i henhold til dette direktiv er urimelige, er ikke bindende for forbrugeren i henhold til national ret. Aftalen forbliver bindende for parterne, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår. Ændring 182 Forslag til direktiv Artikel 38 – stk. 1 1.  Medlemsstaterne sikrer, at der i forbrugernes og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringe fortsat anvendelse af urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem forbrugere og erhvervsdrivende, til ophør. 1.  Medlemsstaterne sikrer, at der i forbrugernes og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem forbrugere og erhvervsdrivende, til ophør. Ændring 184 Forslag til direktiv Artikel 39 Artikel 39 udgår Revision af vilkårene i bilag II og III 1.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de vilkår, som de kompetente nationale myndigheder har fundet urimelige, og som de anser for relevante med henblik på ændring af dette direktiv, jf. stk. 2. 2.  Kommissionen ændrer bilag II og III på baggrund af de meddelelser, der modtages i henhold til stk. 1. Da nævnte foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages de efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 40, stk. 2. Ændring 185 Forslag til direktiv Artikel 40 Artikel 40 Udvalget udgår 1.  Kommissionen bistås af Udvalget vedrørende Urimelige Kontraktvilkår i Forbrugeraftaler (i det følgende benævnt »udvalget«). 2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Ændring 186 Forslag til direktiv Artikel 41 – stk. 1 1.  Medlemsstaterne sørger for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv. 1.  Medlemsstaterne og Kommissionen sørger for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med forbrugerrettigheder som fastsat i dette direktiv. Ændring 187 Forslag til direktiv Artikel 44 Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at informere forbrugerne om national gennemførelseslovgivning til dette direktiv og tilskynder, hvor det er relevant, erhvervsdrivende og kodeksindehavere til at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer passende foranstaltninger med henblik på at informere forbrugerne og de erhvervsdrivende, især via informations- og kommunikationsværktøjer og offentlige medier, om national gennemførelseslovgivning til dette direktiv og tilskynder, hvor det er relevant, erhvervsdrivende og kodeksindehavere til at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser. Ændring 188 Forslag til direktiv Artikel 45 Forbrugeren fritages for enhver modydelse i tilfælde af levering uden forudgående anmodning af et produkt, jf. artikel 5, stk. 5, og punkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF. Manglende respons fra forbrugeren efter en sådan levering uden forudgående anmodning er ikke ensbetydende med samtykke. Forbrugeren fritages for enhver modydelse i tilfælde af levering uden forudgående anmodning af en vare eller en tjenesteydelse, jf. artikel 5, stk. 5, og punkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF. I sådanne tilfælde er manglende respons fra forbrugeren efter en levering uden forudgående anmodning ikke ensbetydende med samtykke. Ændring 189 Forslag til direktiv Artikel 46 – stk. 2 2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. udgår Ændring 190 Forslag til direktiv Artikel 46 a (ny) Artikel 46a Medlemsstaternes indberetning og gensidig evaluering 1.  Medlemsstaterne fremsender senest den [ved udløbet af gennemførelsesperioden] og derefter hvert tredje år en rapport til Kommissionen, som indeholder følgende: a) ordlyden i supplerende oplysningskrav forud for indgåelsen af en aftale, som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 9, stk. 5 og 6 b) ordlyden i nationale bestemmelser, som fraviger de i dette direktiv fastsatte bestemmelser, og som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 2, c) ordlyden i nationale bestemmelser, som afviger fra bestemmelserne i dette direktiv, og som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 22, stk. 2a d) ordlyden i nationale bestemmelser, som afviger fra bestemmelserne i dette direktiv, og som medlemsstaterne har vedtaget eller opretholdt i henhold til artikel 26, stk. 5b, og artikel 28, stk. 5a e) ordlyden i supplerende kontraktvilkår, som medlemsstaterne har erklæret for urimelige under alle omstændigheder i henhold til artikel 34, stk. 1, litra a) f) ordlyden i supplerende kontraktvilkår, som medlemsstaterne betragter som urimelige i henhold til artikel 35, stk. 1a g) ordlyden i afgørelser af principiel betydning – sammen med de tilsvarende begrundelser –, som træffes af medlemsstaternes domstole, ombudsmænd eller kompetente administrative myndigheder inden for dette direktivs anvendelsesområde. 2.  Den i stk. 1, nævnte rapport forelægges Kommissionen. Medlemsstaterne forklarer, for så vidt angår hver enkelt af oplysningerne i stk. 1, litra a) til e), hvorfor de afvigende nationale bestemmelser er egnede og forholdsmæssige med hensyn til opfyldelse af direktivets formål. 3.  Kommissionen sikrer, at oplysningerne i stk. 1, litra d) og e), er lettilgængelige for forbrugerne og de erhvervsdrivende, f.eks. på en af Kommissionen oprettet og vedligeholdt webside. 4.  Kommissionen fremsender de rapporter, der nævnes i stk. 1, til de andre medlemsstater og Europa-Parlamentet, som inden for en frist på seks måneder efter modtagelsen fremsætter udtalelser til hver enkelt rapport. Inden for samme frist hører Kommissionen de berørte parter om rapporterne. Ændring 191 Forslag til direktiv Artikel 46 b (ny) Artikel 46b Rapportering fra forbrugerbeskyttelsesansvarlige Personer eller organisationer, som i henhold til national ret, jf. artikel 38, stk. 2, har en legitim interesse i forbrugerbeskyttelse, meddeler Kommissionen, hvilke resultater de er nået frem til i forbindelse med vurderingen af anvendelsen og konsekvenserne af dette direktiv om forbrugerrettigheder og det indre markeds funktion. Ændring 192 Forslag til direktiv Artikel 46 c (ny) Artikel 46c Kommissionens rapportering og revision Under hensyntagen til de i artikel 46a, stk. 4, og artikel 46b nævnte indhentede oplysninger aflægger Kommissionen senest [et år efter direktivets gennemførelsesperiode] og derefter hvert tredje år en detaljeret rapport om anvendelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag om tilpasning af direktivet til udviklingen på området for forbrugerrettigheder. Ændring 193 Forslag til direktiv Artikel -47 (ny) Direktiv 2002/65/EF Artikel -47 Ændring af direktiv 2002/65/EF Artikel 2, litra a), i direktiv 2002/65/EF affattes således: 'a) »aftale vedrørende fjernsalg«: enhver aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger om levering af en vare eller en tjenesteydelse, der er indgået som led i et ordnet system for fjernsalg eller levering af fjernydelser, hvor den erhvervsdrivende og forbrugeren ikke samtidig er fysisk til stede ved aftalens indgåelse, men udelukkende anvender en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker.» Ændring 194 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 1 Direktiv 85/577/EØF, 93/13/EØF og 97/7/EF og direktiv 1999/44/EF, som ændret ved direktiverne i bilag IV, ophæves. Direktiv 85/577/EØF, 93/13/EØF og 97/7/EF og direktiv 1999/44/EF, som ændret ved direktiverne i bilag IV, ophæves med virkning fra [gennemførelsesdatoen]. Ændring 195 Forslag til direktiv Artikel 48 Artikel 48 Revision udgår Senest den [indsæt den samme dato som i artikel 46, stk. 1, andet afsnit + fem år] tager Kommissionen dette direktiv op til revision og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen forslag om at tilpasse direktivet til udviklingen på området. Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om oplysninger. (Jf.  Ændring til artikel 46 c) Ændring 196 Forslag til direktiv Artikel 48 a (ny) Artikel 48a Kommissionen overvejer at vedtage et forslag til en forordning om aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvorfra transport og sundhedstjenester vil blive undtaget. Ændring 197 Forslag til direktiv Bilag I – del A A.  Oplysninger, som skal fremgå af fortrydelsesformularen A.   Standardfortrydelsesvejledning 1.  Navn, fysisk adresse og e-mail-adresse for den erhvervsdrivende, som fortrydelsesformularen skal sendes til. Fortrydelsesret 2.  En oplysning om, at forbrugeren har ret til at fortryde aftalen, og at denne ret kan udøves ved på et varigt medium at sende nedenstående fortrydelsesformular til den erhvervsdrivende, der er omhandlet i stk. 1: De kan på et varigt medium fortryde denne aftale inden for 14 kalenderdage uden angivelse af årsager [eller – hvis du får varen overdraget inden udløbet af perioden – ved returnering af varen]. a) for aftaler indgået uden for fast forretningssted, senest 14 dage efter, at forbrugeren har underskrevet ordresedlen Fristen løber fra den dato, hvor [De modtager de bestilte varer] (1). Ved beregning af fristen medregnes ikke den dato, hvor [De modtager varerne](2). Hvis fristens sidste dag er en helligdag, lørdag eller søndag, udløber fristen den følgende arbejdsdag. Fortrydelsesfristen anses for at være overholdt, hvis fortrydelseserklæringen eller varen er sendt inden fristens udløb. Afsendelse af enten fortrydelseserklæringen eller varerne inden fortrydelsesfristens udløb skal kunne bevises (for eksempel i form af en postkvittering). b) for aftaler vedrørende fjernsalg, senest 14 dage efter, at forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, bortset fra befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse. Fortrydelseserklæringen skal indsendes på et varigt medium (f.eks. i et brev sendt per post) (3) og stiles til: (4). Forbrugeren kan benytte nedenstående formular, men det er ikke en betingelse. c) for aftaler vedrørende fjernsalg af tjenesteydelser: Følgerne af udøvelse af fortrydelsesretten -senest 14 dage efter aftalens indgåelse, i det tilfælde aftalens opfyldelse er påbegyndt uden forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke inden udløbet af denne periode på 14 dage For at der er tale om en gyldig anvendelse af fortrydelsesretten, skal De inden 14 kalenderdage efter modtagelse af varerne returnere disse for [vores regning] (5). Tilbagebetalingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor vi modtager Deres fortrydelseserklæringen eller varerne. Ved beregning af fristen medtages ikke den dag, hvor fortrydelseserklæringen modtages. Hvis denne frists sidste dag er en helligdag, lørdag eller søndag, udløber fristen den følgende arbejdsdag. -inden for en periode, som slutter, når aftalens opfyldelse påbegyndes, i det tilfælde aftalens opfyldelse påbegyndes med forbrugerens forudgående, udtrykkelige samtykke inden udløbet af perioden på 14 dage. Hvis De ikke er i stand til at returnere varen i dens oprindelige tilstand, holdes De ansvarlig for enhver værdiforringelse af varen. Denne bestemmelse finder kun anvendelse, hvis værdiforringelsen skyldes, at varerne er blevet håndteret på en anden måde end nødvendig for at kunne konstatere varens art, beskaffenhed og den måde, den fungerer på. De kan undgå, at varerne forringes ved at undlade at tage varerne i brug som Deres ejendom og undgå enhver behandling af varerne, der kan skade deres værdi. 3.  For alle købsaftaler, en oplysning til forbrugeren om fristerne og vilkårene for at sende varerne tilbage til den erhvervsdrivende samt om betingelserne for tilbagebetaling, jf. artikel 16 og artikel 17, stk. 2. Hvis der er tale om en gyldig anvendelse af fortrydelsesretten, skal enhver betaling, som vi har modtaget fra Dem, tilbagebetales inden 14 dage. Tilbagebetalingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor vi modtager Deres fortrydelseserklæring. Ved beregning af fristen medtages ikke den dag, hvor fortrydelseserklæringen modtages. Hvis denne frists sidste dag er en helligdag, lørdag eller søndag, udløber fristen den følgende arbejdsdag. 4.  For aftaler vedrørende fjernsalg indgået over internettet, en oplysning om, at forbrugeren kan udfylde og indsende standardfortrydelsesformularen på den erhvervsdrivendes websted elektronisk, og at han omgående vil modtage en kvittering for modtagelse af en sådan fortrydelsesformular pr. e-mail fra den erhvervsdrivende. Vi kan gøre tilbagebetaling betinget af, at vi har modtaget returnerede varer. 5.  En oplysning om, at forbrugeren kan anvende fortrydelsesformularen i del B. Rådgivning om alternative formuleringer: (1) *I nedenstående særlige tilfælde læses ordlyden i den skarpe parentes således: Ved aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser: »datoen for aftalens indgåelse eller fra den dato, hvor De modtager en kopi af den undertegnede aftale på et varigt medium, hvis denne ikke er datoen for aftalens indgåelse«. (2) *I nedenstående særlige tilfælde læses ordlyden i den skarpe parentes således: Ved aftaler vedrørende fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted om levering af tjenesteydelser: »datoen for aftalens indgåelse eller fra den dato, hvor De modtager en kopi af den undertegnede aftale på et varigt medium, hvis denne ikke er datoen for aftalens indgåelse«. (3)  For aftaler vedrørende fjernsalg skal følgende tilføjes: a) hvis den erhvervsdrivende tillader forbrugeren at gøre brug af sin fortrydelsesret per e-mail: »eller per e-mail«. b) hvis den erhvervsdrivende tillader forbrugeren at udfylde fortrydelsesformularen elektronisk på en webside: »eller på vores webside«. (4)  Udfyld følgende: Den erhvervsdrivendes navn og adresse på dennes faste forretningssted. Ved aftaler vedrørende fjernsalg skal desuden anføres: den erhvervsdrivendes e-mail- og/eller internetadresse, som forbrugeren kan anvende med henblik på at ophæve aftalen. (5)  Hvis prisen på de varer, som skal returneres, ikke overstiger 40 euro, er ordlyden i de skarpe parenteser således: »for Deres regning«. Ændring 198 Forslag til direktiv Bilag I – del B (denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende) Til: Til: (den erhvervsdrivendes navn, adresse på fast forretningssted og i givet fald den erhvervsdrivendes e-mail-adresse) (*) Jeg/vi* meddeler herved, at jeg/vi* ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores* købsaftale om følgende varer*/levering af følgende tjenesteydelser* Jeg/vi** meddeler herved, at jeg/vi** ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores** købsaftale om følgende varer**/levering af følgende tjenesteydelser** Bestilt den*/modtaget den* Bestilt den(): Forbrugerens navn (Forbrugernes navne) Forbrugerens navn(e) (): Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse) Forbrugerens adresse(r) (): Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på skrift) Forbrugerensunderskrift(er) (kun hvis formularens indhold meddeles påpapir)(): Dato Dato(): *Det ikke-relevante udstreges. (*)Udfyldes af den erhvervsdrivende inden fortrydelsesformularen udleveres til forbrugeren. (**) Det ikke-relevante udstreges. () (udfyldes af forbrugeren/forbrugerne). Ændring 199 Forslag til direktiv Bilag II – litra a a (nyt) aa) at udelukke eller begrænse den erhvervsdrivendes ansvar for skade på forbrugerens ejendom, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed er forvoldt ved en handling eller en undladelse fra den erhvervsdrivendes side Ændring 201 Forslag til direktiv Bilag II – litra c a (nyt) ca) at domstolen på den erhvervsdrivendes forretningssted tillægges enekompetence til afgørelse af alle tvister, der udspringer af aftalen, medmindre denne domstol samtidig er den kompetente domstol for det sted, hvor forbrugeren har sin bopæl Ændring 202 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra a a (nyt) aa) at forbrugeren pålægges en bindende forpligtelse, som er undergivet en betingelse, hvis opfyldelse udelukkende afhænger af den erhvervsdrivendes hensigt Ændring 203 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra c a (nyt) ca) at kræve, at forbrugeren køber tilknyttede varer eller ydelser, der ikke fremgår af prisen for hovedaftalen Ændring 204 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra c b (nyt) cb) at pålægge afledte udgifter, såsom bøder for brud på aftalevilkårene, der tydeligvis er uforholdsmæssigt høje sammenlignet med de omkostninger, der påføres den erhvervsdrivende som følge af aftalebruddet Ændring 205 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra d a (nyt) da) at udelukke eller hindre forbrugerens ret til at give en tredjemand pålæg om eller bemyndigelse til at indgå en aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende og/eller til at træffe foranstaltninger, der skulle føre til eller fremme indgåelsen af en aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende Ændring 206 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra e e) at tillade den erhvervsdrivende uden rimeligt varsel at bringe en tidsubestemt aftale til ophør, medmindre forbrugeren har gjort sig skyldig i grov misligholdelse af aftalen e) at tillade den erhvervsdrivende at bringe et aftaleforhold af ubestemt varighed til ophør uden rimeligt varsel, medmindre der er vægtige grunde til at gøre dette; dette berører ikke vilkårene i finansielle tjenesteydelsesaftaler, når der foreligger en gyldig grund, forudsat at leverandøren er forpligtet til omgående at give den anden aftalepart meddelelse herom Ændring 207 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra g g) at tillade den erhvervsdrivende at hæve den pris, som blev aftalt med forbrugeren ved kontraktens indgåelse, uden at forbrugeren har ret til at opsige kontrakten g) at bestemme, at prisen på varen eller andre aktiver fastsættes på tidspunktet for leveringen eller forsyningen eller at tillade den erhvervsdrivende at hæve den pris, som blev aftalt med forbrugeren ved aftalens indgåelse, uden at forbrugeren har ret til at opsige aftalen, såfremt den forhøjede pris er for høj i forhold til den pris, der blev aftalt ved aftalens indgåelse; dette berører ikke lovformelige prisreguleringsklausuler, såfremt retningslinjerne for prissvingningerne er udførligt beskrevet i aftalen Ændring 208 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra k k) at tillade den erhvervsdrivende ensidigt at ændre kontraktvilkårene, herunder egenskaberne ved produktet eller tjenesteydelsen k) at tillade den erhvervsdrivende ensidigt at ændre aftalevilkårene, herunder egenskaberne ved produktet eller tjenesteydelsen, uden gyldig og i aftalen anført grund; dette berører ikke de vilkår, hvorefter en leverandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, uden varsel at ændre den rentesats, som forbrugeren skal betale, eller beløbet for andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at den erhvervsdrivende er forpligtet til snarest muligt at give forbrugeren meddelelse herom, og at forbrugeren omgående kan opsige aftalen; dette berører heller ikke de vilkår, hvorefter den erhvervsdrivende forbeholder sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en tidsubestemt aftale, forudsat at den erhvervsdrivende er forpligtet til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at forbrugeren kan opsige aftalen Ændring 209 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 1 – litra l a (nyt) la) at tillade den erhvervsdrivende, hvor det bestilte ikke kan fås, at levere en tilsvarende vare uden udtrykkeligt at have informeret forbrugeren om denne mulighed og om den omstændighed, at den erhvervsdrivende, hvis forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret, skal afholde udgifterne ved forbrugerens tilbagelevering af det, der er modtaget i henhold til aftalen. Ændring 210 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 2 2.  Punkt 1, litra e), forhindrer ikke, at en leverandør af finansielle tjenesteydelser ensidigt og uden varsel kan bringe en tidsubestemt aftale til ophør, forudsat at den erhvervsdrivende forpligtes til omgående at give den anden eller de andre aftaleparter meddelelse herom. udgår Ændring 211 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 3 – litra c a (nyt) ca) aftaler om pakkerejser omfattet af direktiv 90/314/EØF Ændring 212 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 4 – indledning 4.  Punkt 1, litra k), forhindrer ikke: 4.  Punkt 1, litra e), g) og k), forhindrer ikke: Ændring 213 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 4 – litra a a) at en leverandør af finansielle tjenesteydelser kan forbeholde sig ret til, hvis der foreligger gyldig grund, uden varsel at ændre den rentesats, som forbrugeren skal betale, eller beløbet for andre udgifter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, forudsat at den erhvervsdrivende forpligtes til snarest muligt at give den anden eller de andre aftaleparter meddelelse herom, og at den anden eller de andre aftaleparter omgående kan opsige aftalen udgår Ændring 214 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 4 – litra b b) transaktioner i forbindelse med værdipapirer, finansielle instrumenter og andre produkter eller tjenesteydelser, hvis pris er bundet til svingninger i en kurs, et børsindeks eller en finansmarkedsrente, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på udgår Ændring 215 Forslag til direktiv Bilag III – punkt 4 – litra d d) at en erhvervsdrivende kan forbeholde sig ret til ensidigt at ændre vilkårene i en tidsubestemt aftale, forudsat at han forpligtes til at underrette forbrugeren med et rimeligt varsel, og at denne kan opsige aftalen. udgår