Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 121, 126 og 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til protokol nr. 12 og til de relevante bestemmelser i protokol nr. 15 og nr. 16 om uforholdsmæssigt store underskud,

–  der henviser til det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om adfærdskodekset for europæiske statistikker,

–  der henviser til artikel 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF (den horisontale sociale klausul),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 om styrket samordning af de økonomiske politikker (KOM(2010)0250) og af 30. juni 2010 om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU (KOM(2010)0367),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til konklusionerne fra Økofinrådet af 15. februar 2011 og 7. september 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2011,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til rapporten fra Udvalget om Økonomi og Valuta og udtalelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Kultur og Uddannelse, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0384/2011),

A.  der henviser til, at krisen og de stadig større forskelle og makrofinansielle ubalancer i konkurrenceevnen siden euroens indførelse såvel som det finansielle systems virkemåde har anskueliggjort, at Unionen har behov for en øget samordning af de økonomiske politikker, større solidaritet, bedre budgetovervågning og afhjælpning af de makroøkonomiske ubalancer ved hjælp af en symmetrisk tilgang, som skal sætte en stopper for såvel uforholdsmæssigt store underskud eller overskud, samordne de økonomiske og finansielle politikker mere tæt og forbedre budgettilsynet;

B.  der henviser til, at de forbedrede økonomiske rammer bør baseres på mange forbundne politikker for bæredygtig vækst og beskæftigelse, der skal have indbyrdes sammenhæng, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse (EU 2020-strategien), med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, effektive rammer for forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), solide rammer for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til de nationale budgetrammer og udvidet regulering og overvågning af de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn foretaget af Det Europæiske Råd for Systemiske Risici;

C.  der henviser til, at de erfaringer, der er indhøstet, og de fejl, der er begået i de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union, viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i EU, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og at der på EU-plan opstilles mere solide rammer for overvågning af de nationale økonomiske politikker;

D.  der henviser til, at den uforholdsmæssigt store gæld og de store underskud i visse medlemsstater erfaringsmæssigt kan have negative indvirkninger på andre medlemsstater og på det samlede euroområde;

E.  der henviser til, at de nationale parlamenter vælges frit af borgerne og derfor er repræsentanter og garanter for borgernes erhvervede og delegerede rettigheder; der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør ske med fuld respekt for de nationale parlamenters beføjelser;

F.  der henviser til, at den parlamentariske godkendelse af de offentlige budgetter er et af demokratiets fundamenter;

G.  der henviser til, at EU-medlemsstaternes parlamenter i dag deler deres lovgivningsmæssige funktion med EU-institutionerne og ofte kun udøver begrænset kontrol over deres respektive regeringers optræden på EU-plan;

H.  der henviser til, at flertallet af EU-borgerne ikke er tilstrækkelig bekendt med de ændrede og komplekse lovgivningsmæssige processer inden for EU; der henviser til, at den manglende gennemsigtighed i beslutningsprocessen og opinionsdannelsen, navnlig i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, hæmmer borgernes tillid til den europæiske integration og demokratierne i EU, og gør det vanskeligt for borgerne at udøve en aktiv og konstruktiv kontrol;

I.  der henviser til, at sociale protestgrupper mod spareforanstaltningerne i forskellige EU-medlemsstater også giver udtryk for en voksende utilfredshed med den europæiske integrations demokratiske kvalitet; der henviser til, at den europæiske integrations demokratiske troværdighed har lidt enormt under den måde, hvorpå krisen i Europa hidtil er blevet håndteret;

J.  der henviser til, at nationale økonomiske politikker baseret på øget samordning kun vil være effektive, hvis de bygger på demokratisk legitimitet og ansvarlighed som følge af parlamenternes indgriben;

K.  der henviser til, at der er behov for at sikre større samspil mellem beskæftigelsespolitik, socialpolitik og økonomiske politikker inden for rammerne af det europæiske semester, og henviser til, at dette er nødt til at blive gjort på en måde, der gavner alle generationer og fremmer demokratisk ansvarlighed, ejerskab og legitimitet hos samtlige involverede aktører; der henviser til, at en væsentlig del af dette består i fuld inddragelse af Europa-Parlamentet;

L.  der henviser til, at de medlemsstater, som deltager i Europluspagten, den 24. marts 2011 »desuden nåede til enighed om en solid indsats på EU-plan til stimulering af væksten ved at styrke det indre marked, reducere den samlede regelbyrde og fremme handelen med tredjelande«;

M.  der henviser til, at det europæiske semester er en institutionel proces anført af EU-institutionerne med sigte på øget samordning mellem medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre EU-strategien, navnlig for så vidt angår den makroøkonomiske dimension;

N.  der henviser til, at EU-budgettet fastlægges i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med traktaterne, og at nationale budgetprocedurer henhører under de enkelte medlemsstaters nationale forfatningsret; der samtidig henviser til, at en stærkere budgetmæssig samordning ikke krænker subsidiaritetsprincippet;

O.  der henviser til, at den store gevinst ved fællesmarkedet, nemlig at det er lykkedes at forbinde de europæiske økonomier, nødvendigvis må kombineres med et system af budgetmæssig samordning med henblik på at udnytte de betragtelige synergieffekter;

P.  der henviser til, at det faste formandskab for Det Europæiske Råd, som blev indført med Lissabontraktaten, har ændret Unionens institutionelle ligevægt;

Q.  der henviser til, at et rent mellemstatsligt system til samordning ville være en utilstrækkelig efterlevelse af de krav, der er fastsat i artikel 121 i TEUF, ifølge hvilken medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse, og ikke vil kunne sikre de fornødne foranstaltninger fra EU's side inden for de områder, deres styres gennem det fællesskabsretlige samarbejde;

R.  der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør føre til en øget og velafgrænset inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og til ændringer i deres arbejde;

S.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har beføjelse til fælles beslutningstagning i budgetmæssige anliggender;

T.  der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og retningslinjerne for beskæftigelse, der er baseret på artikel 148 i TEUF, udgør en politikramme for beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde EU 2020-målene;

U.  der henviser til, at Europa-Parlamentet bidrog med en omtrentlig fælles beslutningstagning til de integrerede retningslinjer for beskæftigelsespolitikken af 2010;

V.  der henviser til, at arbejdsløsheden i Europa stadig ligger et godt stykke over 9 %, og at navnlig arbejdsløsheden blandt unge fortsat er en stor udfordring; der henviser til, at beskæftigelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale politikker derfor udgør en væsentlig del af de reformer, der skal gennemføres under såvel den makroøkonomiske overvågning som temakoordineringen i EU 2020-strategien;

W.  der henviser til, at EU 2020-strategien og den nye styringsstruktur, der er forankret i det europæiske halvår, bør være til hjælp for EU i dets takling af krisen og årsagerne til den; der henviser til, at EU's høje niveau af social beskyttelse har afbødet de værste konsekvenser af krisen, og henviser til, at krisens konsekvenser er vidtrækkende og har ført til et stort tab af økonomisk aktivitet, en væsentlig stigning i arbejdsløsheden, et skarpt fald i produktiviteten og voldsomt svækkede offentlige finanser;

X.  der henviser til, at det europæiske semester har to formål: at verificere anvendelsen af budgetdisciplin i medlemsstaterne og sideløbende føre tilsyn med, at EU 2020-programmet implementeres ordentligt ved at sikre de økonomiske midler, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet;

Y.  der henviser til, at grunden til, at Lissabonstrategien mislykkedes, hovedsageligt kan tilskrives manglen på en tydelig opfølgningsprocedure for gennemførelsen af strategien fra alle involverede parters side, hvorfor det er vigtigt at udlede de rette konklusioner, som vil sikre, at EU 2020-dagsordenen bliver en succes;

Z.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, i betragtning af dets indhøstede erfaringer i forbindelse med den monetære dialog, bør have en rolle i det demokratiske ansvar for de økonomiske politikker og budgettilsynet;

AA.  der henviser til, at Rådet har foretaget væsentlige ændringer i de landespecifikke henstillinger, som blev foreslået af Kommissionen i det europæiske semesters første år;

AB.  der henviser til, at arbejdsmarkedsparternes autonomi med hensyn til lønfastsættelse og de nationale lønfastsættelsessystemer skal respekteres fuldt ud;

AC.  der henviser til den erfaring, der er erhvervet som følge af de årlige interparlamentariske møder arrangeret af Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg;

Sammenfatning af udfordringerne

1.  mener, at krisen nu befinder sig i en fase, der kræver stærke og ambitiøse løsninger;

2.  bemærker, at topmødet for eurozonen den 26. oktober 2011 ud over vedtagelsen af lovpakken om økonomisk regeringsførelse også traf beslutning om en række foranstaltninger til modificering af denne pakke; finder, at hvis der aftales nogen traktatændringer fremover, bør de nøje efterleve proceduren i artikel 48, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og at det mandat, der gives af et konvent indkaldt i henhold til denne artikel, bør afspejle behovet for, at EU bygges på et grundlag af stærk demokratisk legitimitet og solidaritet;

3.  mener, at det europæiske semester indtil videre er de hensigtsmæssige rammer om gennemførelsen af EU's strategi og effektiv økonomisk forvaltning, navnlig af medlemsstaterne i euroområdet, som er bundet sammen af et fælles ansvar, og at det trods navnet er en helårlig proces, der står på spil for EU-institutionerne og medlemsstaterne;

4.  understreger, at EU 2020-strategiens succes afhænger af EU's samlede engagement og af, at medlemsstaterne, de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter påtager sig ejerskab; minder om betydningen af en stærk, konkurrencedygtig og velfungerende arbejdsmarkedsdialog, strukturelle reformer og kollektive overenskomstforhandlinger inden for rammerne af EU 2020-strategien samt fremme af en ægte europæisk arbejdsmarkedsdialog om makroøkonomiske politikker og foranstaltninger;

5.  gentager, at medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker og finanspolitikker som et anliggende af fælles interesse, og at Den Økonomiske og Monetære Unions økonomiske søjle, herunder dens finanspolitiske dimension, derfor skal styrkes gennem større samordning i forbindelse med indførelsen og gennemførelsen af finanspolitiske foranstaltninger samt effektiv bekæmpelse af skattesvig og skatteflugt og en omgørelse af eksisterende skadelige foranstaltninger;

6.  mener, at indførelsen af det europæiske semester og den udvidede økonomiske og finanspolitiske samordning bør give medlemsstaterne tilstrækkelig mulighed for og fleksibilitet til at gennemføre en effektiv budgetmæssig, økonomisk og social strategi, der er hensigtsmæssig i overensstemmelse med EU 2020-strategien, beregnet på fordeling og udvikling og som sikrer et tilstrækkeligt niveau af offentlige tjenesteydelser og infrastruktur for EU's borgere; opfordrer Kommissionen til i sin årlige vækstundersøgelse at tage højde for, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har gjort for at fuldføre det indre marked;

7.  bemærker, at den videre udvikling og styrkelse af det indre marked samt fremme af internationale handelsforbindelser spiller en afgørende rolle for at stimulere den økonomiske vækst, forbedre konkurrenceevnen og tackle de makroøkonomiske ubalancer, og opfordrer til, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse tager hensyn til, hvilke tiltag medlemsstaterne har gjort for at fuldføre det indre marked;

8.  understreger, at retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik både udgør en integreret del af det europæiske semester og er lige så vigtige for opnåelsen af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle de politiske henstillinger er i overensstemmelse med de integrerede retningslinjer;

9.  beklager den manglende klarhed og overlapning for så vidt angår de forskellige instrumenter og budgetposter, hvorigennem EU 2020-målene skal kunne nås gennem EU-budgettet; minder om, at det europæiske semester er en god anledning til at udvikle større synergi mellem EU's og medlemsstaternes budgetter,

10.  påpeger, at EU 2020-strategien skal have en stærkere territorial dimension; mener følgelig – under hensyntagen til de europæiske regioners karakteristika og forskellige udviklingsniveauer – at en direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af de relevante programmer vil medføre en større ansvarsfølelse for strategiens mål på alle planer og sikre større bevidsthed om målsætningerne og resultaterne på lokalt plan;

Kommissionens rolle
Indledning

11.  tager til efterretning, at det europæiske semester blev etableret for at sikre konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske og finansielle formåen, opnå tættere samordning af økonomierne og overvinde statsgældskrisen; bemærker, at den årlige vækstundersøgelse er blevet fastlagt som det indledende basisdokument for runden;

12.  minder om, at det europæiske semester skal finde sted, uden at dette tilsidesætter Europa-Parlamentets rettigheder i henhold til TEUF; anmoder Kommissionen om at udarbejde forslag, der fastsætter, hvorledes der skelnes mellem disse forskellige instrumenter, hvordan der skabes afsmittende virkninger på tværs af politikområderne, og hvordan de passer sammen;

Erfaringer fra den første runde

13.  understreger, at kodificeringen af det europæiske semester skal muliggøre den nødvendige fleksibilitet til at kunne foretage tilpasninger i lyset af erfaringerne fra det første forløb; mener, at Kommissionen i forbindelse med vurderings- og tilpasningsarbejdet navnlig bør fokusere på behovet for at tilpasse rammerne mere nøjagtigt til euroområdet og dets udfordringer;

14.  konstaterer, at kvaliteten af de nationale reformprogrammer under det første europæiske semester varierer meget, hvad angår konkretisering, gennemsigtighed, gennemførlighed og omfang; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at opgradere kvaliteten og gennemsigtigheden af deres bidrag og til at opløfte de nationale reformprogrammer af bedste kvalitet til standardformatet for fremtidige europæiske semestre;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale politikker og mål, der er bebudet i de nationale reformprogrammer, tilsammen er tilstrækkeligt ambitiøse til at nå de overordnede EU 2020-mål; giver udtryk for bekymring over, at dette ikke var tilfældet under det første europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater alt efter deres muligheder bidrager til at nå de overordnede mål, og til at udstikke en præcis køreplan med en tilhørende tidsplan for nødvendige foranstaltninger;

Årlig vækstundersøgelse

16.  mener, at den årlige vækstundersøgelse skal være i overensstemmelse med:

17.  bemærker, at den årlige vækstundersøgelse, der fik tilslutning på Det Europæiske Råds møde i foråret, er retningsgivende for medlemsstaternes udarbejdelse af:

18.  bemærker, at udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse sker på grundlag af makroøkonomiske prognoser i alle medlemsstaterne og i EU; fremhæver, at de foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre den europæiske økonomiske regeringsførelse, bør ledsages af tilsvarende foranstaltninger til at forbedre legitimiteten og ansvarligheden; advarer derfor mod den nuværende form, hvor den årlige vækstundersøgelse er et teknisk dokument, der ikke inddrager bidraget fra Europa-Parlamentet;

19.  opfordrer Kommissionen til at tage vare på, at den bredtfavnende, flerdimensionale (intelligente, bæredygtige og inklusive) tilgang til EU 2020-strategien afspejles bedre i de benchmarks, der anvendes til at vurdere medlemsstaternes fremskridt, og til at fremsætte landespecifikke henstillinger i overensstemmelse hermed;

20.  opfordrer Kommissionen til at udvide det sæt indikatorer, den anvender til at overvåge medlemsstaternes udvikling, under hensyntagen til det arbejde der er udført inden for rammerne af opfølgningen på meddelelsen »BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring« (KOM(2009)0433) og især køreplanen for et ressourceeffektivt Europa;

21.  anmoder om, at vækstundersøgelserne ændres til »årlige undersøgelser af bæredygtig vækst« med fokus på at forbedre den bæredygtige vækst;

22.  anmoder om, at Kommissionen inden den 10. januar hvert år vedtager de årlige bæredygtighedsretningslinjer med et særligt kapitel om euroområdet;

23.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige bæredygtighedsretningslinjer at inddrage den vidtspændende videnskabelige ekspertise i størst muligt omfang og tage hensyn til Europa-Parlamentets, medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders relevante anbefalinger;

24.  opfordrer Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse klart at vurdere EU's og de enkelte medlemsstaters væsentligste økonomiske og finansielle problemer, at foreslå prioriterede foranstaltninger til at overvinde disse problemer samt at identificere de initiativer, der er truffet af Unionen og medlemsstaterne for at støtte øget konkurrenceevne, langsigtede investeringer, fjerne hindringer for bæredygtig vækst, virkeliggøre de mål, som er fastsat i traktaterne og i den aktuelle EU 2020-strategi, gennemføre de syv flagskibsinitiativer og nedbringe de makroøkonomiske ubalancer;

25.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de politiske retningslinjer for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer supplerer og er kompatible med EU 2020-strategien for vækst og beskæftigelse; mener, at EU i forbindelse med fastsættelsen og gennemførelsen af den årlige vækstundersøgelse skal tage hensyn til udviklingen i den mikroøkonomiske lovgivning, navnlig for så vidt angår tilsynsreglerne og langsigtede investeringer, der kan stimulere bæredygtig konkurrenceevne, vækst og jobskabelse; mener, at der også bør foretages en konsekvensanalyse af de mulige omkostninger på lang sigt af, at medlemsstaterne intet foretager sig for at gennemføre EU 2020-strategiens mål og strukturreformer;

26.  mener, at de landespecifikke henstillinger skal ledsages af en vurdering af de sociale konsekvenser under hensyntagen til de krav, der er knyttet til højnelse af beskæftigelsesniveauet, sikring af tilstrækkelig social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau af uddannelse, erhvervsuddannelse, efteruddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed;

27.  anmoder Kommissionen om i de årlige bæredygtighedsretningslinjer udtrykkeligt at gøre opmærksom på eventuelle grænseoverskridende afsmittende virkninger af vigtige økonomiske foranstaltninger, der gennemføres på EU-plan såvel som i medlemsstaterne;

28.  opfordrer de kommissionsmedlemmer, der er ansvarlige for det europæiske semester, til at stille op til debat om de årlige bæredygtighedsretningslinjer med Europa-Parlamentets kompetente udvalg, så snart retningslinjerne er blevet vedtaget af Kommissionen;

Landespecifikke henstillinger

29.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i deres retningslinjer og henstillinger til medlemsstaterne og EU som helhed at sikre gennemførelse og lige behandling med hensyn til EU 2020-strategiens mål og flagskibsinitiativer;

30.  minder om, at Rådets direktiv om krav til medlemsstaternes budgetrammer(1) fastslår, at »Kommissionen offentliggør de metoder, antagelser og relevante parametre, som understøtter dens makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser«;

31.  anbefaler, at medlemsstaterne gennemfører dette direktiv i national ret så snart som muligt; opfordrer Kommissionen til at sikre en større sammenlignelighed mellem de nationale reformprogrammer og til at fastlægge fælles benchmarks til vurdering af programmerne;

32.  anmoder Kommissionen om at komme og forelægge sine henstillinger for Europa-Parlamentet på et hensigtsmæssigt tidspunkt efter at have analyseret stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer og om at fremhæve de potentielle grænseoverskridende afsmittende virkninger, der navnlig kan forekomme inden for euroområdet, med henblik på det planlagte interparlamentariske forum og drøftelsen af de landespecifikke henstillinger i Rådet;

33.  anmoder Rådet om at give møde i Parlamentet til juli for at redegøre for enhver væsentlig ændring, det måtte have foretaget i Kommissionens landespecifikke forslag til anbefalinger; anmoder Kommissionen om at deltage i denne høring og redegøre for sine synspunkter;

34.  opfordrer Kommissionen til at afholde en høring med henblik på at redegøre for de årlige overvågningstiltag, der er fastsat i de forskellige flagskibsinitiativer; opfordrer til, at denne høring finder sted mellem Det Europæiske Råds forårs- og sommermøde, og at alle relevante europæiske, nationale og regionale institutioner samt andre interessenter tager del i denne høring;

35.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke den makroøkonomiske dialog, som blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Köln i juni 1999 med henblik på at forbedre samspillet mellem de ansvarlige for lønudviklingen og økonomi-, finans- og pengepolitikken;

36.  foreslår, at der tages hensyn til de afsmittende virkninger, som den økonomiske udvikling i EU har på lande uden for Europa, med det formål at arbejde hen imod en indskrænkning af de globale økonomiske ubalancer; tilskynder Kommissionen til at tage aktivt del i den økonomiske dialog, som finder sted inden for de relevante FN-institutioner; bemærker, at der ligeledes skal tages hensyn til mål, som er vedtaget på internationalt plan;

Europa-Parlamentets rolle

37.  minder om, at den parlamentariske debat om retningslinjerne for den økonomiske politik er hjørnestenen i ethvert demokratisk system;

38.  tager til efterretning, at krisen og udviklingen specielt inden for euroområdet kræver en opgradering af EU-dimension i medlemsstaternes økonomiske politikker, især inden for euroområdet;

39.  agter at tilpasse sin struktur og arbejdsmetoder yderligere til den seneste udvikling inden for Rådet og Kommissionen vedrørende euroområdets struktur; minder om, at økonomisk dialog vil blive en af løsningerne på en sådan udfordring; er af den opfattelse, at enhver ny eller opgraderet organiseringsform og beslutningsproces inden for Rådet og/eller Kommissionen skal gå hånd i hånd med en opgradering af den demokratiske legitimitet og tilhørende ansvarlighed for Europa-Parlamentet;

40.  indskærper behovet for at opgradere den parlamentariske dimension sideløbende med Rådets ditto;

41.  vil inden forårsmødet i Rådet foretage en afstemning om de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst med de ændringsforslag, der skal forelægges Det Europæiske Råd; opfordrer til, at de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst underkastes proceduren om fælles beslutningstagning, ved at de indføres i forbindelse med den næste traktatændring; pålægger sin formand at forelægge de årlige retningslinjer for bæredygtig vækst som ændret af Parlamentet ved forårsmødet i Det Europæiske Råd;

42.  er betænkelig ved den demokratiske legitimitet i forbindelse med indførelsen af det europæiske semester; fastholder, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter spiller en afgørende rolle med henblik på at sikre den nødvendige demokratiske legitimitet og nationale ejerskab;

43.  mener, at Europa-Parlamentet er det rette forum for økonomisk dialog og økonomisk samarbejde mellem de nationale parlamenter og EU-institutionerne;

44.  opfordrer medlemsstaterne og deres regioner til i højere grad at inddrage og regelmæssigt konsultere de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, de offentlige myndigheder og civilsamfundet i udformningen af de nationale reformprogrammer og udviklings- og samhørighedsprogrammer; understreger i denne sammenhæng en rettidig inddragelse af Regionsudvalget som en platform for koordinering mellem regioner for at få dem til at forelægge situationsrapporter om den regionale og lokale deltagelse i det europæiske semester;

45.  opfordrer til, at der i 2012 organiseres en interparlamentarisk konference med deltagelse af repræsentanter fra Europa-Parlamentets budget-, beskæftigelses- og økonomiudvalg samt fra de nationale parlamenter med henblik på at fastlægge omfanget af og metoderne og midlerne til en økonomisk politik med flerdimensionel demokratisk legitimitet på flere niveauer, navnlig for at sikre, at de nationale politikker og mål, der bebudes i de nationale reformprogrammer, tilsammen når op på et niveau, der er tilstrækkeligt ambitiøst til at nå EU 2020-strategiens overordnede mål; påpeger imidlertid, at det omhyggeligt skal sikres, at der er tilstrækkelig tid til vedtagelsen af de nationale budgetter;

46.  vil fra 2013 hvert år inden Det Europæiske Råds forårsmøde arrangere et interparlamentarisk forum i Europa-Parlamentets regi for medlemmer af de kompetente udvalg i de nationale parlamenter og henstiller, at dette møde gøres til en integreret del af det årlige møde, som Økonomi- og Valutaudvalget afholder for medlemmer af de nationale parlamenter; foreslår, at dette forum omfatter møder for de politiske grupper og relevante udvalg såvel som et plenarmøde og opfordrer arbejdsmarkedets parter i EU til at deltage i dette møde og give deres synspunkter til kende;

47.  har til hensigt hvert år fra 2013 efter Det Europæiske Råds forårsmøde at tilrettelægge endnu et interparlamentarisk møde med deltagelse af formændene for de udvalg i de nationale parlamenter, som er ansvarlige for det europæiske semester, og formændene for Europa-Parlamentets ECON-, EMPL-, BUDG-, ENVI- og ITRE-Udvalg med henblik på at drøfte Kommissionens forslag til henstillinger;

48.  advarer mod at indføre en praksis, som ikke er parlamentarisk godkendt på europæisk eller nationalt plan; understreger, at landespecifikke henstillinger skal være baserede på demokratiske procedurer;

49.  understreger betydningen af den økonomiske dialog med Europa-Parlamentet, der blev vedtaget i forbindelse med pakken om økonomisk styring, som består i at muliggøre en dialog mellem de europæiske institutioner såvel som med det nationale niveau for at indlede en grænseoverskridende og offentlig debat, øge gennemsigtigheden og muliggøre gruppepres; påpeger, at det relevante udvalg i EP kan indbyde formanden for Kommissionen, formanden for Eurogruppen og formanden for Det Europæiske Råd og give de medlemsstater, der berøres af afgørelserne i EDP- og/eller EIP-procedurerne, mulighed for at deltage i en drøftelse;

50.  ønsker, at der i EP-regi tilrettelægges en økonomisk dialog med stats- og regeringscheferne i de medlemsstater, der har anmodet om hjælp via den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet og -mekanisme og den europæiske stabilitetsmekanisme, inden sidstnævnte tages i brug; understreger, i lyset af den rolle som EFSF og ESM forventes at spille, nødvendigheden af, at EP gennemfører en høring af disse organers ledende medarbejdere;

51.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til inden for rammerne af samtlige redningsprogrammer at sikre, at der er sammenhæng mellem de økonomiske betingelser og tilpasningsprogrammerne og EU's målsætninger om en social og bæredygtig udvikling, navnlig de beskæftigelsespolitiske og de økonomiske retningslinjer såvel som EU 2020-strategien; anmoder om, at der inden for rammerne af det europæiske semester inkluderes henstillinger til de medlemsstater, der modtager økonomisk støtte, om tydeligt at tage hensyn til disse krav om sammenhæng;

52.  vil nøje gennemgå den makroøkonomiske situation i EU til efteråret og i den forbindelse støtte sig til en bred vifte af ekspertise, herunder ekstern international uafhængig ekspertise og samråd med de relevante interessehavere, især arbejdsmarkedets parter, for at fremme debatten og kunne trække på økonomiske sagkyndige, der foretager kontraprøvning, med henblik på drøftelserne med Kommissionen inden udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse;

53.  er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet skal anerkendes som det hensigtsmæssige europæiske demokratiske forum til at tilvejebringe en samlet evaluering ved slutningen af det europæiske semester;

54.  anmoder om at blive inddraget som part i den makroøkonomiske dialog og deltage heri med henblik på at opfylde målsætningen om at kunne fremføre et fælles makroøkonomisk standpunkt;

Rådets rolle

55.  opfordrer Det Europæiske Råd til at indbyde Europa-Parlamentets formand til at deltage i møderne om det europæiske semester;

56.  opfordrer Rådet og Kommissionen til i overensstemmelse med bestemmelserne i pakken om økonomisk styring hvert år i det pågældende års første uger at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om udviklingen og resultaterne i det foregående europæiske semester med en præcis oversigt over foranstaltninger og tiltag;

57.  bemærker, at tidsfristerne, som det tydeligt sås i forbindelse med det første europæiske semester, er stramme, hvorfor der i forbindelse med de kommende semestre er risiko for, at de nationale parlamenter ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang, i tilfælde af at en medlemsstat forelægger en plan for korrigerende foranstaltninger eller er nødt til at tilpasse sine stabilitets- og konvergensprogrammer og sine nationale reformprogrammer som følge af Rådets henstillinger;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge så præcise oplysninger som muligt om de i de nationale reformprogrammer indeholdte foranstaltninger og instrumenter til at opnå de nationalt fastsatte mål, herunder om gennemførelsesfristen, de forventede konsekvenser, potentielle afsmittende virkninger, risikoen for en ufuldstændig gennemførelse, omkostningerne og eventuel anvendelse af EU's strukturfonde;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale statistiske myndigheders faglige uafhængighed i overensstemmelse med de i styringspakken fastsatte bestemmelser og garantere, at det i forordning (EF) nr. 223/2009 fastsatte adfærdskodeks for europæiske statistikker overholdes med henblik på at sikre, at Kommissionen tilsendes statistiske oplysninger af høj kvalitet, som kan vurderes i løbet af det europæiske halvår;

60.  mener, at det europæiske statistiske system for at blive en succes er helt afhængigt af, at de nationale revisionsorganer gør en god arbejdsindsats og foretager en grundig og præcis revision af kvaliteten af dataene vedrørende de offentlige finanser samt af proceduren for offentlige organers fremsendelse af data til de nationale statistiske myndigheder;

61.  opfordrer Rådet til at intensivere den makroøkonomiske dialog, navnlig ved at indføre tilsvarende dialoger på nationalt plan med henblik på at frigøre det fulde potentiale i et makroøkonomisk samarbejde ved at udnytte beskæftigelsesmuligheder gennem stærke og velafbalancerede vækstdynamikker;

62.  mener, det er af største vigtighed at inkludere inddragelsen af Den Europæiske Centralbank i den løbende dialog mellem de europæiske institutioner;

Andet

63.  opfordrer til udarbejdelse af en model for en europæisk statskasse med henblik på at styrke det europæiske semesters gennemførelseskapacitet og den økonomiske søjle i Den Økonomiske og Monetære Union; minder om, at fremtidig institutionel udvikling bør tage hensyn til udviklingen inden for EFSF og ESM;

64.  bemærker med bekymring, at samordningen af den økonomiske politik på EU-niveau sker gennem et bredt udvalg af bindende og ikke-bindende instrumenter og forpligtelser(2), der kan underminere EU-systemets retssikkerhed, og som fra offentlighedens synspunkt skaber forvirring med hensyn til medlemsstaternes præcise ansvarsområde i forhold til deres status som medlemmer eller ikke-medlemmer af euroområdet;

65.  bemærker, at medlemsstaterne ikke har fulgt de regler, de i fællesskab har vedtaget, herunder især stabilitets- og vækstpagten, hvori det fastsættes, at medlemsstaternes årlige budgetunderskud skal være under 3 % og den offentlige gæld under 60 % af deres BNP; opfordrer medlemsstaterne til at rette sig efter stabilitets- og vækstpagten og de andre regler, de har vedtaget i fællesskab;

66.  understreger, at en integreret overvågning af de økonomiske politikker, hvis den skal være effektiv, ikke må begrænses til evaluering af medlemsstaternes skatte- og strukturpolitikker, men også skal synkroniseres med mål og aktioner på EU-plan samt med omfanget og arten af Unionens økonomiske ressourcer; understreger i denne forbindelse den afgørende rolle, som EU's politikker og aktioner under EU 2020-strategien spiller, herunder samhørighedspolitik, forskning og innovation;

67.  understreger, at de politiske retningslinjer til medlemsstaterne delvist drejer sig om politikområder som løn og pensioner, der henhører under medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters beføjelser, men skal støttes og komplementeres af Den Europæiske Union i tråd med artikel 153 i TEUF; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre demokratisk ansvarlighed og overholdelse af nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen for at bevare det fornødne politiske råderum til gennemførelsen på nationalt plan;

68.  minder om, at det af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer fremgår, at »Gennemførelsen af forordningen sker under fuldstændig overholdelse af artikel 152 i TEUF og de i medfør af denne forordning udstedte henstillinger overholder national praksis og nationale institutioner for løndannelse. Den skal tage hensyn til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og berører følgelig ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller til at træffe kollektive foranstaltninger i overensstemmelse med national ret og praksis«;

Sektorbidrag til det europæiske semester

69.  er af den opfattelse, for så vidt angår opnåelsen af de fælles mål, at EU 2020-strategien og det europæiske semester som en ramme for stærkere økonomisk og social styring har potentiale til at bidrage til at styrke en fælles tilgang til udfordringerne i, reaktionerne på og vurderingerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i medlemsstaterne, hvis disse skulle blive til andet end formelle intentioner, og hvis Europa-Parlamentet reelt skulle blive inddraget i denne proces, i modsætning til hvad der skete i det første europæiske semester, herunder i forbindelse med den første årlige vækstundersøgelse, der markerede starten på et nyt forløb for økonomisk styring i EU;

70.  opfordrer Rådet og Kommissionen til, når de afstikker politiske retningslinjer for medlemsstaterne, herunder vedrørende uddannelse, beskæftigelse og sociale anliggender, makroøkonomisk politik og budgettet, også at respektere nærhedsprincippet og arbejdsmarkedsdialogen på området løn og pensioner, til i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, i TEUF at respektere medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters kompetencer på disse områder for således at bevare det politiske råderum, der er nødvendigt til national gennemførelse, og til at høre arbejdsmarkedets parter, før de afgiver deres anbefalinger; understreger, at det er nødvendigt at sikre demokratisk ansvarlighed på alle niveauer;

71.  opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle tilgængelige oplysninger og ekspertise, herunder fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, i sine vurderinger af fremskridtene i retning af EU 2020-målene og hermed forbundne initiativer;

72.  opfordrer til, at der i Kommissionens og Rådets anbefalinger først og fremmest fokuseres på en social politik, som fremmer almen og erhvervsfaglig uddannelse, adgang til beskæftigelse, arbejdsløses genintegration på arbejdsmarkedet og forbedret koordinering af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne, samtidig med at det indre marked gennemføres og konkurrencehindringer fjernes; opfordrer til, at anbefalingerne bliver udarbejdet i så god tid i forvejen, at de får en reel indvirkning på de nationale budgetbeslutninger;

73.  erklærer, at det agter at bidrage aktivt til EU's og medlemsstaternes gennemførelse af en ambitiøs EU 2020-strategi og til det europæiske semester, også til de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter heraf, som er af afgørende betydning for borgerne i EU; erklærer, at det agter at gøre dette både ved hjælp af konkrete foranstaltninger og gennem bidrag til vigtige initiativer som f.eks. det europæiske år for aktiv aldring; erklærer også, at det vil gøre sit yderste for at sikre, at disse aspekter af EU 2020-strategien såvel som de beskæftigelsesmæssige og sociale bekymringer, som europæiske kvinder og mænd nærer, forbliver højt oppe på den politiske dagsorden hele året igennem;

74.  erklærer desuden, at det agter at give udtryk for sine synspunkter om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020 ved hjælp af en specifik beslutning, der vil blive vedtaget med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde;

75.  erklærer sig rede til at gå ind i en regelmæssig politikdialog og regelmæssige drøftelser med de nationale parlamenter og andre relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og ngo'er, om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af EU 2020-strategien og det europæiske semester, og opfordrer inden for disse rammer:

76.  anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om resultaterne af aktiviteterne, der er gennemført inden for rammerne af programmet for gensidig læring, især på de områder, der fokuseres på i Det Europæiske Råds strategiske vejledning; påpeger vigtigheden af en regelmæssig overvågning af graden for adgang til og udnyttelse af den finansiering, der er tildelt programmet, så der opnås en metode til på ethvert givet tidspunkt at finde ud af, hvilke korrigerende foranstaltninger der kunne være nødvendige for at sikre, at de sædvanlige bureaukratiske faldgruber ikke forhindrer programmets mål i at blive til virkelighed;

77.  mener, at beskæftigelsespolitikkerne og de sociale politikker spiller en central rolle i hele EU 2020-strategien og i styringen af den; mener, at disse politikker skal styrkes i lyset af krisen, og at det europæiske semester er essentielt for at nå dette mål;

78.  mener, at medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester og med henblik på effektiv gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjerne 7-10 bør tilskyndes til at lægge særlig vægt på bestemte områder, f.eks. fremme af unges adgang til uddannelse, vejledning og praktik og forebyggelse af skolefrafald, fremme af livslang læring, fremme af beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed, navnlig blandt unge, fremme af integration af ældre på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af sort arbejde, forbedring af mulighederne for at forene arbejde og familie og forbedring af børnepasningsfaciliteter;

79.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af, om de i de nationale programmer foreslåede foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og forøgelse af beskæftigelsen er i tråd med målsætningerne i EU 2020-strategien og de overordnede mål; opfordrer de medlemsstater, som enten ikke har opstillet nationale mål eller ikke i tilstrækkelig grad har forpligtet sig til at opfylde det overordnede EU-mål om en beskæftigelsesgrad for mænd og kvinder i Europa på 75 % inden 2020, til at forpligte sig til at følge dette mål, idet de særlig fokuserer på at tackle de vigtigste strukturelle svagheder på arbejdsmarkederne;

80.  bemærker, at de foranstaltninger, der træffes som en del af de nationale reformplaner, »økonomisk styring« og det europæiske semester ikke bør bidrage til den stadig værre sociale krise i en række lande med mere skrøbelige økonomier, hvilket gør tilværelsen mere og mere vanskelig for familier og især for kvinder og børn, som er de største ofre for tiltagende fattigdom, arbejdsløshed og usikkert og dårligt betalt arbejde;

81.  understreger nødvendigheden af at styrke og institutionalisere den makroøkonomiske sociale dialog, og mener, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i tilrettelæggelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen ønsker at træffe i forbindelse med det europæiske semester og gennemførelsen af den nye økonomiske styring, og at arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse, eller hvis hensigtsmæssig en henstilling om disse foranstaltninger til Kommissionen;

82.  understreger, at det er vigtigt at sikre et gensidigt styrkende samspil mellem mikro- og makroøkonomiske politikker på den ene side og beskæftigelsespolitikker og sociale politikker på den anden side, og at dette er væsentligt for at kunne nå de overordnede mål i EU 2020-strategien;

83.  vil fortsat, også i sine drøftelser af det europæiske semester, rette særlig opmærksomhed mod følgerne af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation for den makroøkonomiske situation og omvendt, og opfordrer Kommissionen til at anlægge samme indfaldsvinkel;

84.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at bæredygtig og inklusiv vækst, der er knyttet til beskæftigelse og jobskabelse, er i fokus i alle politikforslag inden for rammerne af det europæiske semester;

85.  erindrer om, at det er nødvendigt at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for finansieringen af EU 2020-målene i EU's og medlemsstaternes årlige budgetter; understreger, at den mest enkle, demokratiske, europæiske og effektive måde at nå dette mål på, er ved i starten af hvert europæisk semester at arrangere en interparlamentarisk debat om medlemsstaternes og Unionens fælles budgetmæssige retningslinjer; mener, at en sådan debat vil give medlemsstaterne mulighed for at tage større hensyn til den europæiske dimension i deres budgetforslag og give Europa-Parlamentet mulighed for i højere grad at tage højde for de nationale anliggender samtidig med, at den medvirker til at reducere fordobling af strukturer betydeligt;

86.  minder om den vigtige rolle, som EU-budgettet spiller i finansieringen af EU 2020-dagsordenen, til hvilken over halvdelen af EU's årlige ressourcer er afsat; bemærker dog, at størstedelen af finansieringen bør komme fra nationale eller regionale budgetter i betragtning af indholdet af hovedindsatsområderne og opdelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne; konkluderer derfor, at der skal tages højde for både EU-budgettet og de nationale budgetter i forbindelse med proceduren for den del af det europæiske semester, som omhandler gennemførelsen af EU 2020-dagsordenen;

87.  understreger samhørighedspolitikkens afgørende rolle som et nøgleinstrument for EU 2020; er af den opfattelse, at en stærk og solidt finansieret samhørighedspolitik på grund af dens langfristede udviklingsprogrammer, den budgetmæssige dimension, det decentraliserede forvaltningssystem og medtagelsen af EU's prioriteter for en bæredygtig udvikling udgør et målrettet og effektivt instrument til gennemførelse af EU 2020 og forebygger fremtidige økonomiske og finansielle kriser; understreger i denne sammenhæng, at det er vigtigt at inddrage regioner i opnåelsen af EU 2020-målene;

88.  henviser til, at regionalpolitikken som følge af tilgangen til forvaltning på flere planer råder over en konsolideret metode, for så vidt angår en integreret strategi og et pålideligt styringssystem til mobilisering af investeringer og tilskyndelse til nye initiativer på lokalt plan, som vil kunne underbygge effektiviteten af økonomiske politikker på hensigtsmæssig vis og udviklingen af større synergi mellem EU's og medlemsstaternes budgetter; opfordrer derfor Kommissionen til at rette særlige henstillinger om strukturfondenes anvendelse inden for rammerne af de operationelle programmer;

89.  mener, at det er afgørende for samhørighedspolitikken at få tildelt en rolle, når udfordringerne i forbindelse med en mindskelse af de strukturelle ubalancer og interne konkurrenceforskelle skal tages op samtidig med, at betydningen af en tilpasning af politikker til de specifikke forhold og behov i regionerne understreges, således at deres potentiale styrkes og deres svagheder begrænses;

90.  understreger den afgørende rolle, som regionalpolitikken spiller i forbindelse med udarbejdelsen af nationale programmer inden for rammerne af det europæiske halvår, navnlig ved at fastsætte mål og foranstaltninger til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

91.  understreger, at det er vigtigt for mange medlemsstater at forbedre deres regioners konkurrenceevne for at afhjælpe makroøkonomiske ubalancer;

92.  mener, at det derfor er nødvendigt for samhørigheden, at den ligeledes tager sigte på navnlig at styrke de regionale (og ikke kun de nationale) muligheder og interessehavere; mener, at styrkelsen af det regionale potentiale sammen med det nationale potentiale endnu en gang gør samhørighedspolitikken til et nødvendigt instrument til opnåelse af de nødvendige synergier;

93.  understreger, at det europæiske semester for forudgående samordning af de økonomiske politikker skal afspejle fremme af overgangen til en miljømæssigt bæredygtig økonomi;

94.  glæder sig over forslaget i den nuværende årlige vækstundersøgelse om at fjerne miljøskadelige tilskud og opfordrer til en vurdering af gennemførelsen af denne politik i forbindelse med det europæiske semester i 2012;

95.  opfordrer Rådet og Kommissionen til inden for det europæiske semester at fokusere mere på det indre marked, som udgør EU's økonomiske søjle, for at udnytte dette markeds potentiale fuldt ud, tiltrække offentlig og privat kapital til finansiering af infrastruktur og innovative projekter og fremme effektiv energianvendelse; understreger, at det indre marked skal være kernen i en europæisk økonomisk styringsmodel, der fokuserer på målet om at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og social samhørighed ved at rette op på interne ubalancer, skabe økonomisk konvergens og styrke konkurrenceevnen;

96.  anmoder om, at hvert enkelt af Det Europæiske Råds forårsmøder delvist afsættes til en vurdering af det indre markeds tilstand, baseret på en overvågningsproces; opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til hvert år at fremlægge de foranstaltninger, der skal træffes efter Rådets forårsmøde, inklusive dem inden for det indre marked, for Parlamentet;

97.  opfordrer Kommissionen til at foretage en årlig vurdering af medlemslandenes gennemførelse af det indre marked inden for rammerne af nationale reformprogrammer og til i denne forbindelse at undersøge, hvilke fremskridt der er gjort vedrørende gennemførelse i national ret og efterfølgende gennemgang;

98.  opfordrer Kommissionen til konkret at påpege over for de medlemsstater, der ifølge vurderingen af de nationale reformprogrammer ikke udnytter EU-midlerne optimalt, på hvilke områder der fortsat findes et uudnyttet potentiale;

99.  glæder sig over, at »udnyttelse af det indre markeds potentiale« i den årlige vækstundersøgelse for 2011 er fastsat som et af ti mål, der skal gennemføres senest i 2012;

100.  opfordrer Rådet og Kommissionen til endnu mere systematisk at sammenkæde det europæiske semester med igangværende EU-initiativer såsom resultattavlen for det indre marked og akten for det indre marked, hvis 12 »løftestænger« skal implementeres som højeste prioritet, for i fuldt omfang at tage hensyn til gennemførelsen af det indre marked og sikre sammenhængen i den europæiske økonomiske politik;

101.  opfordrer navnlig Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse for 2012 at indarbejde de tolv prioriterede foranstaltninger fra akten for det indre marked, der skal vedtages inden udgangen af 2012;

102.  er af den opfattelse, at geniværksættelsen af det indre marked og navnlig gennemførelsen af akten for det indre marked er en væsentlig forudsætning for at opnå bæredygtig vækst i Europa senest i 2020; mener, at der er behov for øjeblikkelige forbedringer på afgørende områder som bl.a. servicesektoren, offentlige indkøb, forskning, innovation, uddannelse, energi og e-handel, hvis den europæiske konkurrenceevne skal sikres på globalt plan;

103.  understreger behovet for at tage hensyn til EU 2020-strategien ved gennemførelsen af det europæiske semester; understreger, at de initiativer, der tages inden for rammerne af akten for det indre marked, skal være forenelige med og bidrage til at nå målene med de syv flagskibsinitiativer i EU 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

104.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til SMV'er, der udgør rygraden i det indre markeds økonomi, i overensstemmelse med resultaterne i den årlige vækstundersøgelse, navnlig gennem fuldstændig implementering af akten om små virksomheder og ved hjælp af en pakke af foranstaltninger der kan løse SMV'ernes problemer med at få adgang til finansiering;

105.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er og innovative nystartede virksomheder og til at forbedre erhvervsklimaet i EU, forenkle procedurerne og mindske de administrative byrder for virksomheder i det indre marked;

106.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere ligestillingsaspektet i processen i det europæiske semester ved at tage højde for kvinders behov og situation ved gennemførelsen af de politiske retningslinjer i den årlige vækstundersøgelse; roser de medlemsstater, der har fremmet kønsaspektet via deres nationale reformprogrammer i løbet af det første europæiske semester, og som især har fokuseret på kvinder i forbindelse med udarbejdelse og overvågning af politikker vedrørende beskæftigelse, bekæmpelse af fattigdom og uddannelse; er skuffet over de medlemsstater, der har undladt at nævne kønsaspektet i deres nationale reformprogrammer;

107.  opfordrer Rådet til at sikre, at FEMM-Udvalget kan diskutere kønsaspekterne i de nationale reformprogrammer og de ​​landespecifikke politiske retningslinjer med den ansvarlige formand for EPSCO efter Kommissionens fremlæggelse af ​​de landespecifikke politiske retningslinjer;

108.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv deltagelse af civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer, i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af de nationale reformprogrammer;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge kvalitative mål i de nationale reformprogrammer med henblik på at fjerne de kønsbestemte lønforskelle, forbedre kvinders iværksættervirksomhed samt etablere børnepasning og ældrepleje;

110.  opfordrer medlemsstaterne til i de nationale reformprogrammer at fastlægge kvantitative mål for kvinders beskæftigelse generelt samt særlige foranstaltninger for grupper af kvinder med meget lave beskæftigelsesrater, f.eks. unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder, handicappede kvinder, enlige mødre og romakvinder;

111.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til generelt at gøre civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og offentligheden opmærksom på de overordnede mål for 2020 samt de nationale mål, herunder kønsopdelte mål for beskæftigelsen;

112.  opfordrer Kommissionen til at anmode civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter om at bidrage med en årlig skyggerapport om fremskridtene i medlemsstaterne med hensyn til de overordnede mål og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger i de nationale reformprogrammer, som kan sammenlignes med skyggerapporterne om gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

113.  beklager, at der på mange nationale budgetter kan konstateres besparelser i de offentlige udgifter og investeringer på uddannelsesområdet og gentager behovet for at prioritere offentlige investeringer i bæredygtige og vækstfremmende områder, såsom forskning og udvikling og uddannelse, og påpeger, at der er store omkostninger forbundet med en social og beskæftigelsesmæssig marginalisering af de yngre generationer, og at investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse derfor er en økonomipolitisk foranstaltning; fremhæver betydningen af at sikre fortsatte og omfattende investeringer i uddannelse, oplæring og livslang læring for lærere, samtidig med at der fortsat udfoldes koordinerede bestræbelser på EU-plan for at nå andre fælles uddannelsesmål; påpeger den vigtige rolle, som livslang læring spiller;

114.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den indkredser nuværende og fremtidige tendenser inden for beskæftigelse under det europæiske semester, at anvende disse tendenser til at samordne strategier for erhvervsuddannelse med videregående uddannelsesinstitutioner;

o
o   o

115.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd, de nationale parlamenter, Den Europæiske Centralbank og formanden for Eurogruppen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Artikel 121, 126 og 148 i TEUF, protokol nr. 12, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, Rådets beslutning om stabilitets- og vækstpagten af 17. juni 1997, Rådets formandskabs konklusioner af 20. marts 2005, forordning (EF) nr. 1466/97, forordning (EF) nr. 1467/97, adfærdskodeksen om specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, vedtaget af Økofinrådet den 7. september 2010, Økofinrådets konklusioner fra oktober 2006 og Økofinrådets konklusioner fra oktober 2007, europluspagten vedtaget af euroområdets regeringschefer og med tilslutning af Bulgarien, Danmark, Letland, Litauen, Polen og Rumænien den 24.-25. marts 2011.