Europa-Parlamentets afgørelse af 15. juni 2017 om anmodning om ophævelse af Marine Le Pens immunitet (2017/2021(IMM))

P8_TA(2017)0266 A8-0223/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 9. december 2016 om ophævelse af Marine Le Pens immunitet, som er fremsendt af Pascal Guinot, anklagemyndigheden ved appelretten i Aix-en-Provence, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 19. januar 2017,

–  der har indbudt Marine Le Pen til at blive hørt den 12. juni 2017, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 23, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 30 og artikel 31, stk. 1, i lov af 29. juli 1881 samt artikel 93-2 og 93-3, i lov af 29. juli 1982,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0223/2017),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden ved appelretten i Aix-en-Provence har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Marine Le Pens immunitet i forbindelse med en retssag vedrørende en formodet lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 under mødeperioderne på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.  der henviser til, at det fremgår af artikel 26, stk. 2, i den franske forfatning, at medlemmer af parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, medmindre der foreligger en alvorlig forbrydelse, den pågældende gribes på fersk gerning, eller der foreligger en endelig domfældelse;

E.  der henviser til, at Marine Le Pen er anklaget for offentlig krænkelse af en folkevalgt tjenestemand, hvilket er en lovovertrædelse i henhold til fransk lovgivning, nemlig artikel 23, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 30 og artikel 31, stk. 1, i lov af 29. juli 1881 samt artikel 93-2 og 93-3, i lov af 29. juli 1982;

F.  der henviser til, at Christian Estrosi den 28. juli 2015 indgav en anmeldelse med civilretlig partsstilling til den ledende undersøgelsesdommer i Nice vedrørende retssagen mod Marine Le Pen på grund af offentlig krænkelse af en folkevalgt tjenestemand med et midlertidigt mandat; der henviser til, at han gør gældende, at Marine Le Pen den 3. maj 2015 i programmet Le Grand Rendez-vous, som blev udsendt samtidig på iTÉLÉ og Europe 1, fremsatte følgende påstande eller beskyldninger mod ham, som udgjorde et angreb på hans ære eller omdømme:

"Hør her! Hvad jeg ved, er følgende: Hr. Estrosi har finansieret UOIF (sammenslutningen af islamiske organisationer i Frankrig); han er blevet fundet skyldig af det administrative retssystem i at have pålagt en UOIF-moské så lav en leje, at selv den administrative domstol gav ham et rap over fingrene, hvilket er et udtryk for den måde, disse borgmestre ulovligt finansierer moskeer på i strid med loven fra 1905; når man bliver taget med sine stemmekøbende fingre nede i de religiøse samfunds kagedåse, må man naturligvis sige chokerende ting, men jeg lægger mindre vægt på ord end på handlinger...". I sit svar på interviewerens spørgsmål om hvorvidt hr. Estrosi er "jihadisternes medsammensvorne", svarede Marine Le Pen angiveligt: "Hjælp, ressourcer, bistand; når man hjælper islamisk fundamentalisme med at etablere sig, til at spredes, til at rekruttere ... ja, så er man moralsk set en lille smule medskyldig";

G.  der henviser til, at Marine Le Pen to gange er blevet inviteret til en høring i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 9, stk. 6; der henviser til, at hun imidlertid ikke har benyttet lejligheden til at fremsætte sine bemærkninger til det ansvarlige udvalg;

H.  der henviser til, at de formodede handlinger ikke har nogen direkte eller klar forbindelse til Marine Le Pens udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, og at de fremførte ytringer heller ikke udgør meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

I.  der henviser til, at anklagerne tydeligvis ikke er knyttet til Marine Le Pens stilling som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, men snarere vedrører aktiviteter af snæver national eller regional karakter, og at artikel 8 derfor ikke finder anvendelse;

J.  der henviser til, at kun den immunitet, der er omhandlet i artikel 9 i protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, kan ophæves;

K.  der henviser til, at der under henvisning til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ikke er nogen grund til at nære mistanke om, at anmodningen om ophævelse blev foretaget med henblik på at forsøge at hindre Marine Le Pens parlamentariske arbejde eller med den hensigt at skade hende i politisk henseende (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Marine Le Pens immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks kompetente myndighed og til Marine Le Pen.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om sagen vedrørende den aserbajdsjanske journalist Afgan Mukhtarli (2017/2722(RSP))

P8_TA(2017)0267 RC-B8-0414/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Aserbajdsjan, især vedrørende menneskerettighedssituationen og retsstatsforholdene,

–  der henviser til de etablerede forbindelser mellem EU og Aserbajdsjan, som trådte i kraft i 1999 i form af en partnerskabs- og samarbejdsaftale (PSA), oprettelsen af det østlige partnerskab og Aserbajdsjans deltagelse i Den Parlamentariske Forsamling Euronest,

–  der henviser til beslutningen vedtaget af Republikken Aserbajdsjans Milli Majlis den 30. september 2016 om ophævelse af den tidligere beslutning af 14. september 2015 om opsigelse af deres medlemskab af og deltagelse i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, som således indebar bevarelse af medlemsskabet og fortsat deltagelse heri,

–  der henviser til det mandat, der blev vedtaget den 14. november 2016 og givet til Europa-Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til på vegne af EU og dets medlemsstater at føre forhandlinger om en omfattende aftale med Republikken Aserbajdsjan og til at indlede forhandlingerne om ovennævnte aftale den 7. februar 2017,

–  der henviser til besøget af Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, i Bruxelles den 6. februar 2017,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets delegations nylige besøg i Aserbajdsjan den 22. maj 2017,

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

–  der henviser til Freedom House's rapport om frihed i verden i 2017, som betegner pressefriheden i Aserbajdsjan som "ikke fri" og dets internet som "delvis frit",

–  der henviser til erklæringen fra NF/HR om dommen over Mehman Huseynov i Aserbajdsjan den 7. marts 2017,

–  der henviser til associeringsaftalen/den vidtgående og brede frihandelsaftale mellem EU og Georgien, som trådte i kraft den 1. juli 2016,

–  der henviser til tidligere erklæringer fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Niels Muizniek, om forfølgelsen af journalister, civilsamfunds- og menneskerettighedsaktivister samt af medlemmer af oppositionen i Aserbajdsjan,

–  der henviser til erklæringen fra OSCE/ODIHR's direktør, Michael Georg Link, om den påståede bortførelse og mishandling af den aserbajdsjanske journalist og menneskerettighedsforkæmper Afgan Mukhtarli af 8. juni 2017,

–  der henviser til erklæring fra talsmanden for NF/HR om "ulovlig tilbageholdelse af aserbajdsjanske statsborgere med bopæl i Georgien",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Afgan Mukhtarli, en aserbajdsjansk undersøgende journalist i eksil, som flyttede til Tbilisi i 2015, forsvandt fra Tbilisi den 29. maj 2017 og dukkede op få timer senere i Baku;

B.  der henviser til, at Afgan Mukhtarli ifølge sin advokat blev pågrebet af uidentificerede mænd, der angiveligt bar georgiske politiuniformer, skubbet ind i en bil, slået og kørt til den aserbajdsjanske grænse, hvor et beløb på 10 000 EUR angiveligt blev plantet på ham;

C.  der henviser til, at Afgan Mukhtarli nu står over for retsforfølgelse for ulovligt at have krydset grænsen samt for smugling og vold mod politiet; der henviser til, at ovennævnte anklager kan indebære en fængselsstraf på flere år, og der henviser til, at en domstol den 31. maj 2017 idømte ham tre måneders varetægtsfængsling;

D.  der henviser til, at Afgan Mukhtarli har arbejdet for flere uafhængige medier, herunder Radio Free Europe/Radio Liberty, og er kendt for sin kritiske journalistiske dækning af de aserbajdsjanske myndigheder; der henviser til, at han gik i eksil i Georgien for at undgå repressalier fra de aserbajdsjanske myndigheders side på grund af sit arbejde;

E.  der henviser til, at Georgien er en stat, som er part i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at det derfor er Georgiens ansvar at garantere sikkerheden for aserbajdsjanere, der er bosiddende på dens område, og forhindre enhver form for tvungen tilbagevenden til deres hjemland; der henviser til, at aserbajdsjanske borgere imidlertid i stigende grad har fået afvisning på forlængelse af deres opholdstilladelse i Georgien;

F.  der henviser til, at Georgiens præsident, Giorgi Margvelashvili, har udtalt, at bortførelsen af Afgan Mukhtarli udgjorde "en alvorlig udfordring for [Georgiens] status som stat og suverænitet";

G.  der henviser til, at Georgiens indenrigsministerium har iværksat en efterforskning i henhold til straffelovens artikel 143 – ulovlig fængsling – i forbindelse med sagen om Afgan Mukhtarli og har indledt en korrespondance med de aserbajdsjanske myndigheder om dette spørgsmål;

H.  der henviser til, at den generelle menneskerettighedssituation i Aserbajdsjan i løbet af de seneste år til stadighed har været en kilde til alvorlig bekymring med konstante trusler og undertrykkelse, forfølgelse, rapporter om tortur, rejseforbud samt begrænsninger af den fri bevægelighed for NGO-ledere, menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af oppositionen, journalister og andre repræsentanter for civilsamfundet;

I.  der henviser til, at appeldomstolen i Baku den 17. maj 2017 beordrede, at Leyla og Arif Yunus, som er blevet tildelt politisk asyl i Nederlandene, skal returneres til Aserbajdsjan med henblik på fornyede retsmøder;

J.  der henviser til, at distriktsdomstolen i Sabail den 12. maj 2017 efter en anmodning fra ministeriet for transport, kommunikation og højteknologi stadfæstede afgørelsen om at blokere fem onlinemedier, herunder Azerbaijani Service of Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), Azadliq.info, Meydan TV og satellitkanalerne Turan TV og Azerbaijani Saadi;

K.  der henviser til, at genoptagelsen af forbindelserne mellem Republikken Aserbajdsjans Milli Majlis og Europa-Parlamentet og Aserbajdsjans fornyede medlemskab af og deltagelse i Den Parlamentariske Forsamling Euronest og dets aktiviteter har vist sig at være værdifulde;

L.  der henviser til, at EU og Aserbajdsjan den 7. februar 2017 indledte forhandlingerne om en ny aftale, som vil følge de principper, der blev godkendt i 2015 i forbindelse med gennemgangen af den europæiske naboskabspolitik, og som vil danne et nyt grundlag for politisk dialog og samarbejde mellem EU og Aserbajdsjan;

1.  fordømmer på det kraftigste bortførelsen af Afgan Mukhtarli i Tbilisi og den efterfølgende vilkårlige tilbageholdelse af ham i Baku; mener, at dette er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og fordømmer denne alvorlige overtrædelse af lovgivningen;

2.  opfordrer indtrængende de georgiske myndigheder til at sikre, at der øjeblikkeligt foretages en grundig, gennemsigtig og effektiv undersøgelse af Afgan Mukhtarlis tvungne forsvinding i Georgien og den ulovlige overførsel til Aserbajdsjan, og til at bringe gerningsmændene for retten;

3.  mener, at det er af største betydning, at de georgiske myndigheder gør deres yderste for at afklare ud over enhver tvivl enhver mistanke angående georgiske statsansattes medvirken til tvungne forsvindinger;

4.  minder om, at det påhviler de georgiske myndigheder at yde beskyttelse til alle de tredjelandsstatsborgere, der bor i Georgien eller anmoder om politisk asyl og som står over for mulige alvorlige retlige konsekvenser i deres oprindelsesland for menneskerettighedsaktiviteter eller politiske aktiviteter; minder i denne forbindelse om artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som Georgien er part i;

5.  fordømmer på det kraftigste forfølgelsen af Afgan Mukhtarli som følge af falske anklager og gentager, at han forfølges for sit arbejde som uafhængig journalist;

6.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at frigive og frafalde alle anklager mod Afgan Mukhtarli samt alle dem, der sidder fængslet som følge af udøvelsen af deres grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden; opfordrer de georgiske myndigheder til i sagen Afgan Mukhtarli at tage alle de nødvendige skridt over for de aserbajdsjanske myndigheder for, at han kan blive genforenet med sin familie;

7.  udtrykker stærk bekymring over, at sagen om Afgan Mukhtarli er endnu et eksempel på, at de aserbajdsjanske myndigheder forsøger at ramme og forfølge kritikere, der lever i eksil, og deres pårørende i hjemlandet; minder om de tidligere sager om internationale arrestordrer på aserbajdsjanske borgere, der lever i eksil, og som er kritiske over for de offentlige myndigheder;

8.  opfordrer til, at der gennemføres en øjeblikkelig, fuldstændig, gennemsigtig, troværdig og upartisk undersøgelse af Galandarov Mehmans – den aserbajdsjanske blogger og aktivists – død den 28. april 2017, mens han var i de aserbajdsjanske myndigheders varetægt;

9.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse fra fængslet af alle politiske fanger, herunder journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre civilsamfundsaktivister, dvs. Afgan Mukhtarli, Ilkin Rustamzadeh, Rashad Ramazanov, Seymur Hazi, Giyas Ibrahimov, Mehman Huseynov, Bayram Mammadov, Ilgar Mammadov, Araz Guliyev, Tofig Hasanli, Ilgiz Qahramanov, Afgan Sadygov og andre, herunder, men ikke begrænset til, dem, der er omfattet af de relevante domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR), og opfordrer til, at alle anklager mod dem frafaldes, og at der sker fuld genoprettelse af deres politiske og borgerlige rettigheder, hvilket også omfatter tidligere fængslede og efterfølgende frigivne politiske fanger, såsom Intigam Aliyev, Khadija Ismayilova m.fl.;

10.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at standse den vedvarende forfølgelse af Leyla og Arif Yunus og henleder Interpols opmærksomhed på denne sag som værende motiveret af politiske årsager;

11.  gentager sin indtrængende opfordring til de aserbajdsjanske myndigheder om at sætte en stopper for selektiv retsforfølgelse og fængsling af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre, som er kritiske over for regeringen, samt til at sikre, at alle frihedsberøvede personer, herunder journalister, politiske aktivister og aktivister fra civilsamfundet, får en retfærdig rettergang og er omfattet af de øvrige normer for en retfærdig rettergang;

12.  opfordrer indtrængende de aserbajdsjanske myndigheder til at sikre, at uafhængige civilsamfundsgrupper og -aktivister kan arbejde uden unødige hindringer eller frygt for forfølgelse, herunder ved at ophæve de love, der i meget høj grad begrænser civilsamfundet, og ved at frigive NGO'ers og NGO-lederes bankkonti og give adgang til udenlandsk finansiering;

13.  opfordrer indtrængende Aserbajdsjans regering til fuldt ud at respektere alle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og til at samarbejde fuldt ud med og gennemføre henstillingerne fra Europarådets Venedigkommission og menneskerettighedskommissær samt FN's særlige procedurer med hensyn til menneskerettighedsforkæmpere, retten til forenings- og forsamlingsfrihed samt ytringsfrihed og vilkårlig tilbageholdelse med det formål at ændre landets lovgivning og tilpasse dets praksisser i fuld overensstemmelse med eksperternes konklusioner;

14.  glæder sig over løsladelsen af flere fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, journalister og aktivister i Aserbajdsjan i 2015 og 2016;

15.  understreger betydningen af et godt politisk klima mellem regeringen, oppositionen og civilsamfundet i bred forstand;

16.  understreger betydningen af den nye partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Aserbajdsjan; understreger, at de demokratiske reformer, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal udgøre kernen i den nye aftale; minder om, at det vil blive ved med at overvåge situationen nøje under hele forhandlingsforløbet om en ny aftale, før det træffer beslutning om at give sit samtykke;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU-Udenrigstjenesten, Det Europæiske Råd, Kommissionen, Republikken Aserbajdsjans samt Georgiens præsidenter, regeringer og parlamenter, Europarådet, OSCE og FN's Menneskerettighedsråd.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om Pakistan, navnlig situationen med hensyn til menneskerettighedsforkæmpere og dødsstraf (2017/2723(RSP))

P8_TA(2017)0268 RC-B8-0419/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om Pakistan,

–  der henviser til EU's og Pakistans femårige engagementsplan,

–  der henviser til Pakistans handlingsplan om menneskerettigheder,

–  der henviser til EU's og Pakistans flerårige vejledende program (MIP) 2014-2020,

–  der henviser til henstillingerne i rapporterne fra EU's valgobservationsmission til Pakistan,

–  der henviser til erklæringerne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og hendes talsperson om Pakistan,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, særlig artikel 18,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Pakistan har undertegnet,

–  der henviser til konventionen om barnets rettigheder,

–  der henviser til Pakistans forfatning,

–  der henviser til EU's retningslinjer om hhv. fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, om menneskerettighedsforkæmpere og om dødsstraf samt til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati fra 2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Pakistan havde et moratorium for dødsstraf indtil 2015, men genindførte den efter massakren på Hærens kostskole i Peshawar i december 2014; der henviser til, at moratoriet i første omgang kun blev ophævet for terroraktiviteter, men at ophævelsen sidenhen kom til at gælde for alle forbrydelser, der medfører dødsstraf;

B.  der henviser til, at Pakistan nu er et af de lande i verden med flest fanger på dødsgangen; der henviser til, at der har været rapporter om sager, hvor henrettelserne er blevet eksekveret, mens appelmekanismerne stadig var i gang;

C.  der henviser til, at Pakistans "blasfemilov" (paragraf 295-C i straffeloven) medfører obligatorisk dødsstraf; der henviser til, at der i øjeblikket er hundredvis af mennesker, der afventer retssager, og at en række personer sidder på dødsgangen efter anklager om "blasfemi"; der henviser til, at loven anses for at indeholde uklare definitioner, der kan misbruges til at gå efter politiske dissidenter eller bringe legitim kritik af statslige institutioner og andre organer til ophør;

D.  der henviser til, at premierministeren i marts 2017 beordrede et forbud mod alt "blasfemisk" materiale på internettet, og de pakistanske myndigheder har anmodet virksomhederne bag sociale medier om at medvirke til at identificere pakistanere, der mistænkes for "blasfemi"; der henviser til, at Mashal Khan, en studerende ved Abdul Wali-universitetet, den 14. april 2017 blev lynchet af en flok medstuderende efter at være blevet beskyldt for at offentliggøre "blasfemisk" materiale på internettet; der henviser til, at en pakistansk antiterrordomstol den 10. juni 2017 dømte Taimoor Raza til døden for angiveligt at have gjort sig skyldig i "blasfemi" på Facebook; der henviser til, at aktivisten Baba Jan og 12 andre demonstranter er blevet idømt livsvarigt fængsel - den strengeste straf, der nogensinde er blevet givet for at demonstrere;

E.  der henviser til, at Pakistans Nationalforsamling den 18. april 2017 vedtog en beslutning, hvori den fordømte en voldelig pøbels lynchning af Mashal Khan på grund af beskyldninger om "blasfemi"; der henviser til, at Senatet har drøftet reformer med henblik på at begrænse overgrebene;

F.  der henviser til, at militærdomstole blev tilladt i en toårig periode, mens det civile retsvæsen angiveligt skulle styrkes; der henviser til, at der har været ringe fremskridt med udviklingen af retsvæsenet, og til, at militærdomstolene den 22. marts 2017 kontroversielt fik forlænget deres mandat for en yderligere toårig periode;

G.  der henviser til, at der er konstateret adskillige tilfælde i Pakistan, hvor menneskerettighedsforkæmpere, politiske dissidenter og medlemmer af religiøse mindretal eller grupper som Ahmadiyyaerne har været udsat for trusler, overfald, fængsling, tortur og chikane eller er blevet dræbt; der henviser til, at oplysninger indsamlet af FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger og af NGO'er viser, at sikkerheds- og retshåndhævelsesmyndigheder, herunder politiet og efterretningstjenesterne, står bag tvungne forsvindinger; der henviser til, at ikke en eneste gerningsmand er blevet retsforfulgt med et positivt resultat;

H.  der henviser til, at den indiske statsborger Kulbhushan Jadhav blev kendt skyldig af en militærdomstol i april 2017 og dømt til døden; der henviser til, at sagen i øjeblikket er indbragt for Den Internationale Domstol, fordi han blev nægtet retten til konsulær adgang; der henviser til, at en 10-årig dreng blev myrdet og fem andre personer kvæstet den 4. maj 2017, da en pøbel angreb en politistation i Baluchistan, hvilket menes at være ansporet af beskyldninger om "blasfemi"; der henviser til, at den påståede voldtægt af en teenager (der kun kaldes "Shumaila" i de lokale medier), som blev begået af et familiemedlem i Rajanpur den 30. maj 2017, førte til, at ofret blev dømt til døden af en stammedomstol; der henviser til, at disse sager ikke er enkeltstående begivenheder;

I.  der henviser til, at sagen om Aasiya Noreen, bedre kendt som Asia Bibi, fortsat er et anliggende af stor betydning for bekymringerne angående menneskerettighedsspørgsmål i Pakistan; der henviser til, at Asia Bibi, en pakistansk kristen kvinde, i 2010 af en pakistansk domstol blev kendt skyldig i blasfemi og dømt til døden ved hængning; der henviser til, at Asia Bibi, hvis dommen eksekveres, vil være den første kvinde i Pakistan, der i medfør af loven henrettes for blasfemi; der henviser til, at der i en række internationale appeller er anmodet om, at hun løslades, under henvisning til at hun blev forfulgt på grund af sin religion; der henviser til, at den kristne minister for mindretalsanliggender, Shahbaz Bhatti, og den muslimske politiker, Salmaan Taseer, blev myrdet af selvtægtsudøvere for at have talt hendes sag og offentligt kritiseret "blasfemilovene"; der henviser til, at Asia Bibi trods den midlertidige suspension af hendes dødsstraf stadig sidder fængslet den dag i dag, og at hendes familie stadig er i skjul;

J.  der henviser til, at den hårde kurs over for NGO'er fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til, at adskillige NGO'er er blevet truet og chikaneret under påskud af gennemførelsen af den nationale terrorbekæmpelsesplan, og nogle har fået afspærret deres kontorer;

K.  der henviser til, at 12 millioner kvinder ikke har nationale identitetskort og derfor nægtes retten til at registrere sig som vælgere ved valgene; der henviser til, at en række EU-valgobservationsmissioner har fremsat henstillinger med henblik på at forbedre valgprocessen ved det næste valg, som er planlagt til 2018;

L.  der henviser til, at Pakistan indtrådte i GSP+-ordningen den 1. januar 2014; der henviser til, at denne ordning burde være et stærkt incitament til at respektere de grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøet og principperne om god regeringsførelse;

M.  der henviser til, at EU fuldt ud fastholder sit tilsagn om at fortsætte dialogen og engagementet med Pakistan under femårsplanen for parternes engagement og efterfølgeren hertil;

1.  gentager EU's stærke modstand mod dødsstraf, uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; opfordrer til universel afskaffelse af dødsstraffen; giver udtryk for dyb bekymring over Pakistans beslutning om at ophæve moratoriet, således at henrettelserne nu fortsætter med alarmerende hyppighed; opfordrer Pakistan til at genindføre moratoriet med det mere langsigtede mål at afskaffe dødsstraffen helt;

2.  er dybt foruroliget over rapporter om anvendelse af dødsstraf i Pakistan efter fejlbehæftede retssager, henrettelse af mindreårige og personer med psykiske lidelser samt over påstande om tortur; opfordrer regeringen til at bringe bestemmelserne om dødsstraf i den nationale lovgivning i overensstemmelse med folkeretten og internationale standarder, herunder ophør af henrettelser for alle andre forbrydelser end forsætligt drab, et forbud mod henrettelse af mindreårige lovovertrædere og personer med psykiske lidelser og et moratorium for eksekvering af henrettelser, mens appelsagerne verserer;

3.  beklager dybt tilbageskridtene i Pakistan med hensyn til respekten for menneskerettighederne og retsstaten, og navnlig stigningen i udenretlige henrettelser samt trusler mod og magtanvendelse over for journalister, menneskerettighedsforkæmpere, NGO'er og regeringskritikere; minder om, at den pakistanske regering har pligt til at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder; ser med tilfredshed på Pakistans vedtagelse af en handlingsplan vedrørende menneskerettigheder, og opfordrer til, at den omsættes til konkrete fremskridt; advarer i denne henseende om, at EU vil være ekstremt bekymret, hvis aktivister fortsat udsættes for sådanne praksisser, og der ikke konstateres fremskridt;

4.  giver udtryk for sin bekymring over den udstrakte handlefrihed, sikkerhedsstyrkerne gives, og opfordrer den pakistanske regering til at sikre bedre tilsyn med deres aktiviteter; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at iværksætte en hurtig og upartisk undersøgelse af dødsfald under varetægtsfængsling og drab begået af sikkerhedsstyrker samt af beskyldningerne om tortur og til at retsforfølge gerningsmændene bag udenretlige drab og tortur;

5.  beklager dybt, at der anvendes militærdomstole i Pakistan, som afholder hemmelige retsmøder og har civil jurisdiktion; insisterer på, at de pakistanske myndigheder giver internationale observatører og menneskerettighedsorganisationer adgang til at overvåge brugen af militærdomstole; opfordrer desuden til en øjeblikkelig og gennemsigtig overgang til uafhængige civile domstole i overensstemmelse med internationale standarder for retslige procedurer; understreger, at tredjelandes statsborgere, der stilles for en domstol, skal have adgang til konsulære tjenester og beskyttelse;

6.  er dybt bekymret over den fortsatte brug af 'blasfemiloven" i Pakistan og mener, at dette forværrer atmosfæren af religiøs intolerance; bemærker den pakistanske højesterets konklusion om, at personer, der anklages for "blasfemi", i uforholdsmæssigt stor og uoprettelig grad lider under manglen på tilstrækkelige beskyttelsesmekanismer mod urigtig anvendelse eller misbrug af sådanne love; opfordrer derfor den pakistanske regering til at ophæve paragraf 295-A, 295-B og 295-C i straffeloven og til at indføre effektive proceduremæssige og institutionelle beskyttelsesmekanismer for at forhindre misbrug af "blasfemi"-anklager; opfordrer ligeledes regeringen til at indtage en mere håndfast holdning med hensyn til at fordømme selvtægt over for påståede ”gudsbespottere” og opfordrer den indtrængende til ikke selv at gøre brug af "blasfemi"-retorikken;

7.  opfordrer den pakistanske regering til hurtigt at træffe foranstaltninger for at beskytte journalisters og bloggeres liv og rettigheder; giver udtryk for sin bekymring over de pakistanske myndigheders anmodning til Twitter og Facebook om at videregive information om deres brugere med henblik på at identificere personer, der mistænkes for "blasfemi"; opfordrer Pakistans regering og parlament til at ændre loven om forebyggelse af elektroniske forbrydelser fra 2016 og til at fjerne de alt for vidtgående bestemmelser om overvågning og opbevaring af data og lukning af websteder på grundlag af uklare kriterier; opfordrer endvidere til, at alle dødsdomme, der er afsagt i sager om "blasfemi" eller politisk dissens nedsættes, herunder dommen mod Taimoor Raza; opfordrer i denne forbindelse Pakistans præsident til at gøre brug af sin ret til at benåde folk;

8.  bemærker de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af EU's og Pakistans femårige engagementsplan, men udtrykker håb om, at den nye strategiske engagementsplan, der skal færdiggøres i 2017, bliver ambitiøs og vil bidrage til at styrke båndene mellem EU og Pakistan;

9.  opfordrer indtrængende den pakistanske regering til på en positiv måde og så hurtigt som muligt at finde en løsning på den endnu uløste sag om Asia Bibi; henstiller, at der tages skridt til at garantere Asia Bibis og hendes families sikkerhed i lyset af den behandling, som ofrene for beskyldninger om blasfemi tidligere er blevet udsat for af selvtægtsudøvere og udenretlige aktører;

10.  minder om, at der er knyttet betingelser til indrømmelsen af GSP+-status, og at en reel gennemførelse af internationale konventioner er et afgørende krav i forbindelse med denne ordning; opfordrer indtrængende den pakistanske regering til at gøre sig kraftige bestræbelser på at gennemføre de 27 centrale konventioner og vise fremskridt;

11.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage disse spørgsmål op med de pakistanske myndigheder i forbindelse med den regelmæssige menneskerettighedsdialog;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Pakistans regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om menneskerettighedssituationen i Indonesien (2017/2724(RSP))

P8_TA(2017)0269 RC-B8-0424/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Indonesien, navnlig den af 19. januar 2017(1),

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Indonesien (PSA), der trådte i kraft den 1. maj 2014, og til den fælles pressemeddelelse af 29. november 2016 efter det første møde i det blandede EU-Indonesien-udvalg under partnerskabs- og samarbejdsaftalen,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring af 9. maj 2017 om religions- og trosfrihed og ytringsfrihed,

–  der henviser til rapporten fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder – Compilation on Indonesia – af 17. februar 2017 og til den universelle regelmæssige gennemgang (tredje cyklus) og sammenfatningen af de berørte parters bemærkninger om Indonesien af 20. februar 2017,

–  der henviser til erklæring af 27. juli 2016 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om de planlagte henrettelser i Indonesien,

–  der henviser til den 6. menneskerettighedsdialog mellem Den Europæiske Union og Indonesien den 28. juni 2016,

–  der henviser til Bangkok-deklarationen af 14. oktober 2016 om fremme af et globalt partnerskab for fælles strategiske mål mellem ASEAN og EU,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Indonesien ratificerede i 2006,

–  der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1987,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Indonesien er verdens fjerde folkerigeste land, det tredjestørste demokrati, det største land med et muslimsk flertal og et heterogent samfund bestående af 255 millioner borgere af forskellige etniske grupper, sprog og kulturer;

B.  der henviser til, at Indonesien er en vigtig partner for EU; der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Indonesien, som er medlem af G20, er solide; der henviser til, at EU og Indonesien deler de samme værdier vedrørende menneskerettigheder, regeringsførelse og demokrati;

C.  der henviser til, at der i 2016 var et hidtil uset antal voldelige, diskriminerende og chikanerende verbale overfald og meget skarpe erklæringer imod LGBTI-personer i Indonesien; der henviser til, at regeringsembedsmænd, statslige institutioner og ekstremister angiveligt direkte eller indirekte har tilskyndet til disse angreb; der endvidere henviser til, at arten af disse angreb er blevet værre i 2017;

D.  der henviser til, at gensidigt aftalte seksuelle handlinger og seksuelle forhold uden for ægteskab i den særlige selvstyrende provins Aceh, der er omfattet af sharialovgivningen, er strafbare og straffes med op til 100 piskeslag og 100 måneders fængsel; der henviser til, at to unge mænd i maj 2017 blev dømt for seksuelle forhold mellem personer af samme køn og blev idømt 85 stokkeslag; der henviser til, at retten til ikke at blive udsat for tortur er en grundlæggende og umistelig ret;

E.  der henviser til, at homoseksualitet ikke er ulovligt i resten af Indonesien; der henviser til, at LGBTI-personer ikke desto mindre har været under hårdt pres i de seneste år;

F.  der henviser til, at 141 personer blev arresteret for "overtrædelse af pornografilove" ved en politirazzia i en klub for homoseksuelle i Jakarta den 21. maj 2017;

G.  der henviser til, at forfatningsdomstolen i Indonesien siden januar 2016 har behandlet et andragende, der har til formål at kriminalisere homoseksuelle og sex uden for ægteskabet;

H.  der henviser til, at der er en voksende intolerance over for religiøse mindretal i Indonesien, som muliggøres af diskriminerende love og forskrifter, herunder en blasfemilov, som officielt kun anerkender seks religioner; der henviser til, at flere personer i juni 2017 er blevet dømt og fængslet i henhold til blasfemilovene;

I.  der henviser til, at den nationale menneskerettighedskommission (Komisi Nasional Hak Asaki Manusia) i januar 2017 konstaterede, at der i nogle provinser, som for eksempel Vestjava, forekommer langt mere religiøs intolerance end i andre, og at regionale embedsmænd ofte er ansvarlige for at enten tolerere eller direkte begå overgreb;

J.  der henviser til, at der er alvorlig bekymring over trusler og vold mod journalister; der henviser til, at journalister bør have adgang til hele landet;

K.  der henviser til, at 49 % af piger i alderen 14 år eller derunder ifølge Human Rights Watch blev udsat for kvindelig kønslemlæstelse mellem 2010 og 2015;

L.  der henviser til, at myndighederne henrettede fire dømte narkotikahandlere i juli 2016 og tilkendegav, at ti andre fanger på dødsgangen vil blive henrettet i 2017;

1.  udtrykker sin tilfredshed med de gode forbindelser mellem EU og Indonesien og gentager vigtigheden af de stærke og mangeårige politiske, økonomiske og kulturelle bånd mellem de to parter; understreger betydningen af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Indonesien, fordi den giver mulighed for en åben udveksling af synspunkter om menneskerettigheder og demokrati, som også er grundlaget for partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

2.  opfordrer til en styrkelse af de parlamentariske forbindelser mellem EU og Indonesien, som gør det muligt at drøfte forskellige spørgsmål af gensidig interesse, herunder menneskerettigheder; opfordrer det indonesiske parlament til at styrke sådanne interparlamentariske forbindelser;

3.  glæder sig over, at Indonesien er aktivt engageret på regionalt og multilateralt plan; understreger, at Indonesien for nylig blev behandlet i forbindelse med den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) under FN's Menneskerettighedsråd møde i maj 2017; understreger, at Indonesien ligesom i de tidligere cyklusser frivilligt underlagde sig denne gennemgang;

4.  opfordrer myndighederne i den særlige selvstyrende provins Aceh til at forhindre yderligere forfølgelse af homoseksuelle og til at afkriminalisere homoseksualitet ved en ændring af provinsens islamiske straffelov; fordømmer kraftigt brugen af stokkeslag mod to homoseksuelle mænd på 20 og 23 år i Aceh den 22. maj 2017, idet det er første gang, at myndighederne i Aceh anvender stokkeslag som afstraffelse for homoseksuel praksis; fordømmer kraftigt, at homoseksualitet er ulovligt i henhold til Aceh's islamiske straffelov, som er baseret på sharialovgivning; understreger, at afstraffelsen af de to mænd er en grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, som kan udgøre tortur i henhold til folkeretten; opfordrer endvidere myndighederne til omgående at afskaffe offentlig piskning;

5.  er ligeledes bekymret over den stigende intolerance over for indonesiske LGBTI-personer uden for den særlige selvstyrende provins Aceh; fordømmer kraftigt, at 141 mænd blev anholdt i en politirazzia i en klub for homoseksuelle i Jakarta den 21. maj 2017, på trods af at homoseksualitet ikke er en strafbar handling i henhold til straffeloven; opfordrer indtrængende myndighederne og embedsmænd til at afholde sig fra at fremsætte udtalelser, der er diskriminerende over for LGBTI-personer eller andre mindretal i landet; understreger, at politiet har pligt til at håndhæve loven og til at beskytte sårbare minoriteter og til ikke at forfølge dem;

6.  afviser den indonesiske psykiatrisammenslutnings påstand om, at homoseksualitet og transseksualitet er psykiske lidelser; opfordrer myndighederne til at sætte en stopper for tvungen tilbageholdelse af LGBTI-personer og til også at sætte en stopper for alle former for "behandling", som har til formål at "kurere" homoseksualitet, biseksualitet eller transseksuel kønsidentitet og til nøje at håndhæve forbuddet;

7.  glæder sig over erklæringen fra præsident Widodo af 19. oktober 2016, der fordømmer diskrimination af LGBTI-personer; opfordrer præsident Widodo til at benytte sin nøgleposition til offentligt at fordømme intolerance og forbrydelser mod LGTBI-personer, minoriteter, kvinder og organisationer eller grupperinger i landet;

8.  opfordrer til en revision af blasfemiloven, da den udsætter religiøse mindretal for risici; støtter FN's anbefalinger om at ophæve artikel 156 og 156a i straffeloven, loven om forebyggelse af misbrug og krænkelse af religion, loven om elektroniske transaktioner og data og om at frafalde anklager mod og retsforfølgelse af personer anklaget for blasfemi;

9.  er bekymret over den stigende intolerance over for etniske, religiøse og seksuelle mindretal i Indonesien; opfordrer indtrængende de indonesiske myndigheder til at fortsætte og styrke deres bestræbelser på at fremme religiøs tolerance og social mangfoldighed; fordømmer på det kraftigste alle voldshandlinger, forfølgelse og chikane mod mindretal; kræver, at alle, der begår sådanne overgreb, skal stilles til ansvar;

10.  giver udtryk for bekymring over alvorlige krænkelser af mediefriheden; opfordrer indtrængende den indonesiske regering til at insistere på, at statslige myndigheder vedtager en nultolerancepolitik over for fysiske overgreb på journalister og giver udenlandske medier adgang til landet;

11.  opfordrer Indonesiens myndigheder til at ophæve alle lovbestemmelser, der uretmæssigt begrænser grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder; opfordrer Indonesiens myndigheder til at tage alle love op til revision og til at sikre deres overensstemmelse med landets internationale forpligtelser, især dem om ytrings-, tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, lighed for loven, ikkeforskelsbehandling og retten til ytrings- og forsamlingsfriheden;

12.  er bekymret over beretninger om vedvarende vold mod kvinder og skadelig praksis over for kvinder, såsom kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer Indonesiens myndigheder til at håndhæve sin lovgivning om vold mod kvinder, til at straffe alle former for seksuel vold og til at lovgive med henblik på at fjerne uligheder mellem kønnene og styrke kvinders position;

13.  glæder sig over suspensionen af henrettelser af personer på dødsgangen, som er dømt for narkotikahandel, i afventning af en gennemgang af deres sager; opfordrer indtrængende Indonesiens regering til fortsat at standse alle henrettelser og til at prøve sagerne på ny i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer til en øjeblikkelig genindførelse af et moratorium for anvendelse af dødsstraf med henblik på afskaffelse af dødsstraffen;

14.  opfordrer den indonesiske regering til at opfylde alle sine forpligtelser og til at respektere, beskytte og håndhæve de rettigheder og friheder, der er nedfældet i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Indonesiens regering og parlament, generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0002.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (2016/2064(INI))

P8_TA(2017)0270 A8-0200/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(1) (EFSI-forordningen),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. maj 2016 til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om forvaltning af Garantifonden under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i 2015 (COM(2016)0353),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 1. juni 2016 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til den årlige rapport fra Den Europæiske Investeringsbank til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB-gruppens finansierings- og investeringsoperationer under EFSI i 2015(2),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene ”Evaluation” (SWD(2016)0297), Den Europæiske Investeringsbanks evaluering af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers (EFSI) funktionsmåde(3), Ad-hoc-revisionen af anvendelsen af forordning (EU) 2015/1017 foretaget af Ernst and Young(4) samt Revisionsrettens udtalelse(5),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (COM(2016)0597),

–  der henviser til Parisaftalen, som blev vedtaget på det 21. møde i partskonferencen (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i Paris i december 2015,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(6),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget(7),

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget samt Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0200/2017),

1.  bemærker det store investeringsunderskud i Europa, som Kommissionen skønner til at udgøre mindst 200-300 milliarder EUR om året; understreger på denne baggrund navnlig behovene i Europa for højrisikofinansiering, for eksempel på områderne for F&U, energi, IKT og transport, meddelelser og energiinfrastruktur, som er nødvendigt for at opretholde en bæredygtig økonomisk udvikling; er bekymret over, at de nyeste data om nationale regnskaber ikke viser nogen stigning i investeringerne, siden Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev indført, hvilket har ført til bekymringer for, at der, hvis ikke der sker en ændring, fortsat vil være svag vækst og fortsat høje arbejdsløshedstal, navnlig blandt de unge og de nye generationer; understreger, at afhjælpning af dette investeringsunderskud ved at skabe et miljø, der befordrer investeringer inden for visse strategiske områder, er nøglen til genoplivning af væksten, bekæmpelse af arbejdsløsheden, fremme af udviklingen af en stærk, bæredygtig og konkurrencedygtig industri og virkeliggørelse af EU’s langfristede politiske mål;

2.  understreger den rolle, EFSI spiller i at hjælpe med at løse vanskeligheder og fjerne hindringer for finansiering samt for at gennemføre strategiske, transformative og produktive investeringer, der giver et højt niveau af merværdi til økonomien, miljøet og samfundet, at reformere og modernisere medlemsstaternes økonomier, skabe vækst og job, hvor der ikke kan opnås markedsfinansiering, selv om projekterne er økonomisk realistiske, og med at tilskynde til privat investering i alle regioner af EU;

3.  minder om Parlamentets rolle, som den er fastlagt i denne forordning, især i forbindelse med at overvåge gennemførelsen af EFSI; anerkender dog, at det er for tidligt at afslutte en omfattende evidensbaseret vurdering af EFSI’s funktion og dens virkninger for EU’s økonomi, men er af den opfattelse, at en foreløbig evaluering baseret på omfattende data vedrørende udvalgte og afviste projekter og de hertil knyttede afgørelser er afgørende for at fastslå eventuelle områder, hvor der kan foretages forbedringer af EFSI 2.0 og efterfølgende; opfordrer Kommissionen til at forelægge en omfattende vurdering, så snart oplysningerne foreligger;

Additionalitet

4.  minder om, at EFSI’s formål er at sikre additionalitet ved at bidrage til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer ved at understøtte operationer, der ikke, eller ikke i samme omfang, kunne have været gennemført under Unionens eksisterende finansieringsinstrumenter eller gennem private kilder uden inddragelse af EFSI; bemærker imidlertid, at der er behov for en yderligere præcisering af begrebet additionalitet;

5.  minder om, at de projekter, der støttes af EFSI, ud over at bestræbe sig på at skabe beskæftigelse, bæredygtig vækst, økonomisk og social samhørighed i overensstemmelse med de generelle mål, der er fastlagt i artikel 9 i EFSI-forordningen, anses for at give additionalitet, hvis de indebærer en risiko svarende til EIB's særlige aktiviteter, som fastsat i artikel 16 i EIB's vedtægter og EIB's retningslinjer for kreditrisikopolitik; minder om, at projekter, der støttes af EFSI, typisk skal have en højere risikoprofil end projekter, der støttes af inden for rammerne af EIB's normale aktiviteter; understreger, at EIB-projekter, der er forbundet med en risiko, der er lavere end minimumsrisikoen under EIB’s særlige aktiviteter, kun kan støttes af EFSI, hvis brug af EU-garantien er påkrævet for at sikre additionalitet;

6.  bemærker, at mens alle projekter, der er godkendt under EFSI, præsenteres som ”særlige aktiviteter”, er det ved en uafhængig evaluering blevet fastslået, at nogle projekter kunne have været finansieret uden brug af en EU-garanti;

7.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EIB og EFSI's forvaltningsstrukturer at foretage en opgørelse over al EU-støttet EIB-finansiering, der falder ind under additionalitetskriteriet, og fremlægge klar og omfattende dokumentation for, at projekterne ikke kunne være blevet realiseret med andre midler;

8.  bemærker, at EFSI's kvalitative og kvantitative mål og EFSI kan komme i konflikt med hinanden i den forstand, at EIB for at nå målet med at tiltrække private investeringer måske vil finansiere mindre risikobetonede projekter, der i forvejen har investorernes interesse; opfordrer indtrængende EIB og EFSI's forvaltningsstrukturer til at indføre virkelig additionalitet som fastlagt i artikel 5 i EFSI-forordningen og til at sikre, at markedssvigt og suboptimale situationer imødegås effektivt;

9.  opfordrer EIB til at sikre gennemsigtighed for så vidt angår forvaltningen af midler og oprindelsen af alle offentlige og private bidrag og bidrag fra tredjepart, og til at levere konkrete oplysninger, herunder om specifikke projekter og om udenlandske investorer og fremhæver kravene om rapportering til Parlamentet, som er fastsat i EFSI-forordningen; gentager, at alle potentielle fremtidige tredjelandsbidragsydere skal opfylde alle EU-bestemmelserne om offentlige udbud, arbejdsmarkedsbestemmelserne og miljøbestemmelserne, og forventer, at de sociale og miljømæssige kriterier, der finder anvendelse på EIB's projekter finder anvendelse i fuld udstrækning i forbindelse med beslutninger om at finansiere EFSI-projekter;

Resultattavle og udvælgelse af projekter

10.  bemærker, at et projekt, før det udvælges til EFSI-støtte, i henhold til forordningen skal undergå en due diligence- og en beslutningsprocedure, såvel i EIB’s som i EFSI’s forvaltningsstrukturer; bemærker, at projektledere har udtrykt ønske om hurtigt feedback og øget gennemsigtighed i forbindelse med både udvælgelseskriterier og mængden og typen/tranchen af eventuel EFSI-støtte; opfordrer til større klarhed for yderligere at tilskynde projektledere til at ansøge om støtte fra EFSI, herunder ved at gøre resultattavlen tilgængelig for ansøgere om EFSI-finansiering; opfordrer til, at beslutningsprocessen gøres mere gennemsigtig, hvad angår udvælgelseskriterier og finansiel støtte, og til, at den fremskyndes, samtidig med at der sikres en robust due diligence-procedure for at beskytte EU's ressourcer; understreger, at der for at forenkle evalueringsprocessen, navnlig for investeringsplatforme, bør tilskyndes til en fælles due diligence-procedure for EIB og nationale erhvervsfremmende banker eller til delegation af beføjelser fra EIB til nationale erhvervsfremmende banker;

11.  mener, at de kriterier, som projekterne og de støtteberettigede modparter vurderes efter, bør præciseres yderligere; anmoder om yderligere oplysninger fra EFSI’s forvaltningsorganer om de evalueringer, der udføres af alle projekter, der er godkendt under EFSI, især hvad angår deres additionalitet og bidrag til bæredygtig vækst og deres jobskabelseskapacitet som fastlagt i forordningen; kræver strenge regler for virksomhedsledelse i forbindelse med støtteberettigede modparter, for at denne type enheder kan accepteres som EFSI-partnere i henhold til EU's principper og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) standarder;

12.  minder om, at resultattavlen er et redskab for Investeringsudvalget (IC) til at prioritere brugen af EU-garantien for operationer, der giver bedre resultater og merværdi, og at den skal bruges af Investeringsudvalget i overensstemmelse hermed; agter at kontrollere, hvorvidt resultattavlen og dens indikatorer behørigt høres og anvendes; anmoder om, at kriterierne for udvælgelse af projekter anvendes korrekt, og at denne proces gøres mere gennemsigtig; erindrer om, at Investeringsudvalget i overensstemmelse med bilaget til den nuværende forordning skal tillægge hver søjle i resultattavlen samme betydning ved prioriteringen af projekter, uanset om den enkelte søjle giver et numerisk pointtal eller består af kvalitative og kvantitative indikatorer uden pointtal; beklager, at søjle 3 vedrørende de tekniske aspekter af projekterne i de nuværende resultattavler tillægges samme vigtighed som søjle 1 og 2, som vedrører de mere vigtige ønskede resultater; ser med kritiske øjne på det faktum, at EIB selv indrømmer, at Investeringskomitéens eksperter kun gør brug af den 4. søjle til oplysningsformål, ikke til beslutningstagning; anmoder om, at resultattavlerne med undtagelse af kommercielt følsomme oplysninger gøres offentligt tilgængelige, efter at den endelige beslutning om et projekt er blevet truffet;

13.  anerkender, at det kan tage nogle år at udforme nye innovative projekter, at EIB er under pres for at nå målet med 315 milliarder EUR, og at den derfor ikke havde anden mulighed end omgående at starte EFSI-aktiviteterne; er dog bekymret for, at EIB ved gennemførelsen af EFSI har anvendt sin eksisterende projektportefølje med mindre risikoprægede projekter i så vid udstrækning, at den derved har mindsket sin egen konventionelle finansiering; frygter, at EFSI ikke giver supplerende finansiering til innovative højrisikoprojekter; understreger, at selvom et projekt kan klassificeres som en særlig aktivitet, betyder dette ikke nødvendigvis, at det er risikobetonet; klassificeringen som en særlig aktivitet kan dog også skyldes, at finansieringen heraf er blevet struktureret på en kunstigt risikabel måde, hvilket betyder, at projekter med meget lav risiko også nemt kan ende som højrisikoprojekter; understreger, at projektkriterierne ikke bør udvandes alene for at nå det politiske mål på 315 milliarder EUR i mobiliserede investeringer;

14.  anmoder om, at EIB forelægger en vurdering af sin potentielle årlige udlånskapacitet på mellemlang sigt, idet den tager hensyn til EFSI og den eventuelle udvikling med hensyn til lovgivning, og om, at den fortsætter sin egen udlånsvirksomhed i et omfang på 70-75 milliarder EUR om året, idet den bruger overskud, tilbagebetalinger fra programmer etc., og at den bruger EFSI som et supplerende redskab; bemærker, at dette ville betyde, at EIB’s forretningsvolumen ville nå op på mindst 90 milliarder EUR, ikke 75 milliarder EUR, i alt;

15.  anser det for vigtigt at drøfte, hvorvidt det planlagte målvolumen på 15 er passende til at gøre EFSI i stand til at finansiere projekter af høj kvalitet, der er forbundet med en høj risiko, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering i denne forbindelse; minder om, at dette målvolumen på 15 er porteføljebaseret og afspejler EIB's finansieringserfaringer med henblik på at afhjælpe markedssvigt; opfordrer til, at der lægges større vægt på de offentlige mål, der skal opfyldes af EFSI som et supplement til volumenkravet; foreslår, at der også tager hensyn til Unionens mål, der blev fastsat på klimakonferencen i Paris (COP21); opfordrer EIB til at afsløre det til dato opnåede målvolumen sammen med den underliggende beregningsmetode;

16.  påpeger, at små projekter ofte har problemer med at opnå den finansiering, de har behov for; bemærker med bekymring, at små projekter afskrækkes fra at søge om EFSI-finansiering eller endda erklæres uegnet til denne finansiering på grund af deres størrelse; påpeger den betragtelige indvirkning, som et lille projekt ikke desto mindre kan have på nationalt eller regionalt plan; understreger nødvendigheden af at øge den tekniske bistand, som kan fås fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH), som hjælper med at rådgive og bistå ledere af små projekter i forbindelse med strukturering og sammenkædning af projekter via investeringsplatforme eller rammeaftaler; opfordrer Styringsrådet til at se nærmere på sagen og fremsætte forslag til udbedring af situationen;

Sektordiversificering

17.  understreger, at EFSI er et efterspørgselsstyret instrument, der dog bør lade sig lede af de politiske mål, der er opstillet i forordningen og fastlagt af Styringsrådet; opfordrer til mere opsøgende arbejde og formidling af information til de sektorer, der har en uopfyldt efterspørgsel efter investeringer, men ikke har været i stand til at gøre fuld brug af EFSI; bemærker i denne forbindelse, at EU bør træffe yderligere foranstaltninger på makroøkonomisk plan for at øge efterspørgslen efter investeringer;

18.  glæder sig over, at alle sektorer, der er defineret i EFSI-forordningen, er omfattet af EFSI-finansiering; påpeger dog, at visse sektorer er underrepræsenteret, navnlig sektorerne for social infrastruktur, sundhed og uddannelse, til hvilke der kun er blevet afsat 4 % af den godkendte finansiering under EFSI; bemærker, at dette kan skyldes en række årsager, f.eks. at nogle sektorer eventuelt kan have lidt under manglende erfaring og teknisk viden om, hvordan man får adgang til EFSI, eller at de allerede er blevet tilbudt bedre investeringsmuligheder i form af køreklare, bankegnede projekter, da EFSI startede sin virksomhed; opfordrer på denne baggrund EIB til at drøfte, hvordan sektordiversificeringen kan forbedres, idet den knyttes til de mål, der er fastsat i forordningen, samt spørgsmålet om, hvorvidt EFSI-støtten bør udstrækkes til andre sektorer;

19.  minder om, at klimaaftalen fra COP21, som blev støttet af EU, kræver en større omlægning i retning af bæredygtige investeringer, som EFSI fuldt ud bør støtte; understreger, at EFSI-investeringerne bør være forenelige med denne forpligtelse; understreger nødvendigheden af at styrke rapporteringen om klimaændring;

20.  påpeger, at der er behov for at øge andelen af ressourcer, der tildeles til langsigtede projekter, eksempelvis telekommunikationsnet eller projekter, der indebærer en relativt høj grad af risiko, og som er typisk ved nye og mere avancerede teknologier; bemærker, at investeringer i bredbåndsinfrastruktur og 5G, cybersikkerhed, digitalisering af den traditionelle økonomi, mikroelektronik og højtydende databehandling (HPC) yderligere kan mindske den digitale kløft;

21.  beklager manglen på koncentrationsgrænser i den indledende intensiveringsfase; minder om, at transportsektoren har ydet det største bidrag til EFSI-fonden med 2,2 milliarder EUR ud af 8 milliarder EUR, der svarer til mere end 25 % af den samlede garantifond; bemærker med bekymring, at transportsektoren kun har modtaget ca. 13 % af alle de fremskaffede investeringer, som til dato er blevet stillet til rådighed under EFSI's infrastruktur- og innovationsramme, hvilket er langt under den 30 %-grænse, der er fastsat for hver specifik sektor; opfordrer investeringsudvalget til at være særlig opmærksom på transportsektorprojekter, eftersom disse fortsat er yderst dårligt repræsenteret i investeringsporteføljen, og da transport spiller en betydelig rolle for økonomisk vækst og forbrugernes sikkerhed;

Forvaltning

22.  bemærker, at EFSI-forvaltningsstrukturerne er blevet gennemført fuldt ud inden for EIB; mener, at mulighederne for at adskille EFSI’s forvaltningsstruktur fuldstændigt fra EIB bør drøftes med henblik på at forbedre effektiviteten og ansvarligheden af EFSI;

23.  minder om, at den administrerende direktør er ansvarlig for den daglige forvaltning af EFSI, forberedelse og ledelse af møder i Investeringskomitéen og for repræsentation udadtil; erindrer om, at den administrerende direktør bistås af den stedfortrædende administrerende direktør; beklager, at de respektive roller, især den stedfortrædende administrerende direktørs rolle, i praksis ikke er blevet klart defineret; opfordrer EIB til at overveje en nærmere præcisering af den administrerende direktørs og den stedfortrædende administrerende direktørs opgaver mere klart for at sikre gennemsigtigheden og ansvarligheden; anser det for vigtigt, at den administrerende direktør bistået af den stedfortrædende administrerende direktør vedbliver at opstille dagsordenen for Investeringskomitéens møder; foreslår endvidere, at den administrerende direktør bør udarbejde procedurer for imødegåelse af eventuelle interessekonflikter inden for Investeringskomitéen, indberette dem til Styringskomitéen og foreslå sanktioner i tilfælde af overtrædelser samt midlerne til at iværksætte disse sanktioner; mener, at den administrerende direktør og den stedfortrædende administrerende direktørs autoritet i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver ville blive styrket ved, at de fik større selvstændigt råderum over for EIB; opfordrer tilsvarende EIB til at undersøge mulighederne for at øge den administrerende direktørs og den stedfortrædende administrerende direktørs uafhængighed;

24.  minder om, at Investeringskomitéens eksperter er ansvarlige for EFSI-projektudvælgelsen, tildeling af EU’s garanti og for at godkende operationer i forbindelse med investeringsplatforme og nationale erhvervsfremmende banker eller institutioner; erindrer endvidere om, at de er uafhængige; er derfor bekymret over de dokumenterede interessekonflikter blandt Investeringskomitéens medlemmer, som under alle omstændigheder må undgås i fremtiden;

25.  mener, at udvælgelsen af projekter ikke er gennemsigtig nok; understreger, at EIB bør foretage forbedringer med hensyn til offentliggørelsen af oplysninger om projekter, som den godkender under EFSI, med en behørig begrundelse med hensyn til additionalitet og resultattavlen samt projekternes bidrag til opfyldelse af EFSI's målsætninger, idet der især lægges vægt på EFSI-operationernes forventede indvirkning på investeringsunderskuddet i Unionen;

26.  opfordrer EIB til at overveje måder, hvorpå samarbejdet mellem Investeringskomitéen kan øges gennem den administrerende direktør og Styringsrådet; finder det vigtigt, at den administrerende direktør deltager i Styringsrådets møder, hvilket vil give den administrerende direktør mulighed for at underrette Styringsrådet om fremtidige aktiviteter;

27.  foreslår, at der drøftes redskaber til at øge gennemsigtigheden af EFSI’s forvaltningsstrukturer for Parlamentet, samt at Styringsrådet får endnu et medlem, der udpeges af Parlamentet; opfordrer indtrængende EFSI’s forvaltningsorganer til proaktivt at udveksle oplysninger med Parlamentet;

Nationale erhvervsfremmende banker

28.  minder om, at nationale erhvervsfremmende banker som følge af deres knowhow er afgørende for EFSI’s succes, eftersom de er tæt på og har indgående kendskab til de lokale markeder; finder, at synergierne hidtil ikke er blevet udnyttet i det nødvendige omfang; konstaterer, at der er risiko for, at lokale institutioner kan blive fortrængt af EIB og opfordrer EIB til at forbedre sin evne til at inddrage nationale og subnationale partnere; opfordrer EIB til støtte styrkelsen af eksisterende offentlige bankstrukturer med henblik på aktivt at fremme udveksling af god praksis og kendskab til markedet mellem disse institutioner; mener, at de nationale erhvervsfremmende banker bør bestræbe sig på at indgå i samarbejdsaftaler med Den Europæiske Investeringsfond (EIF); anerkender, at EFSI og EIB i stigende grad er villige til at påtage sig trancher med lavere prioritering/underordnede trancher med de nationale erhvervsfremmende banker og opfordrer dem indtrængende til at fortsætte hermed; opfordrer Kommissionen og EIB til at overveje, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at indarbejde ekspertise fra nationale erhvervsfremmende banker i Styringsrådet;

Investeringsplatforme

29.  minder om, at diversificerede investeringer med et geografisk eller tematisk fokus bør muliggøres ved at hjælpe med at finansiere og bundte projekter og fonde fra forskellige kilder; bemærker med bekymring, at den første investeringsplatform først blev oprettet i tredje kvartal af 2016, og at denne forsinkelse begrænser små projekters mulighed for at få gavn af EFSI og udviklingen af grænseoverskridende projekter; understreger behovet for at forenkle reglerne for oprettelse af investeringsplatforme; opfordrer EIB og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) til at fremme brugen af investeringsplatforme som middel til at opnå en geografisk og tematisk spredning af investeringerne;

30.  opfordrer indtrængende EFSI’s forvaltningsorganer til at være mere opmærksomme på investeringsplatforme med henblik på at maksimere de fordele, som sidstnævnte kan bringe med hensyn til at overvinde investeringshindringer, især i medlemsstater med mindre udviklede finansielle markeder; opfordrer EIB til at forsyne de interesserede parter, herunder nationale, lokale og regionale organer, med flere oplysninger om platformene og om de betingelser og kriterier, der gælder for oprettelse heraf; anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle i at identificere strategiske projekter og tilskynder til deres inddragelse;

31.  foreslår en drøftelse af yderligere redskaber til at fremme investeringsplatformene, såsom ved at prioritere godkendelse af projekter, der præsenteres via en platform, pooling af mindre projekter og gruppekontrakter og oprettelsesmekanismer til at finansiere grupper af kontrakter; mener, at de transnationale platforme navnlig bør fremmes, eftersom mange energiprojekter og digitale projekter har en transnational dimension;

Finansielle instrumenter

32.  minder om, at EIB har udviklet nye finansielle instrumenter til brug for EFSI for at sikre skræddersyede produkter til højrisikofinansiering; opfordrer indtrængende EIB til yderligere at øge sin merværdi ved at fokusere på mere risikobetonede finansielle produkter såsom efterstillet finansiering og kapitalmarkedsinstrumenter; udtrykker bekymring over projektledernes kritik gående ud på, at de finansielle instrumenter, der leveres, ikke er kompatible med deres projekters behov (højrisikoprojekter behøver ofte en sum penge fra starten for at sætte skub i investeringerne og ikke i form af mindre beløb fra år til år), og investorernes understregning af, at de for øjeblikket ikke er i stand til at deltage i EFSI-finansiering på grund af mangel på passende egenkapitalinstrumenter; opfordrer EIB til at undersøge dette i samarbejde med projektledere og investorer; opfordrer endvidere EIB til at undersøge, hvordan udviklingen af grønne obligationer kan maksimere EFSI's potentiale i finansieringen af projekter, der har positive miljø- og/eller klimavirkninger;

Geografisk diversificering

33.  glæder sig over, at alle 28 lande ved udgangen af 2016 havde modtaget EFSI-finansiering; bemærker dog med bekymring, at EU-15 den 30. juni 2016 havde modtaget 91 %, mens EU-13 kun havde modtaget 9 % af EFSI-støtten; beklager, at EFSI-støtten hovedsagelig er gået til et begrænset antal lande, hvor investeringsunderskuddet i forvejen er mindre end EU-gennemsnittet; bemærker, at de EFSI-finansierede projekter ofte er geografisk skævt fordelt internt i modtagerlandene mener, at der er risiko for territorial koncentration, og understreger, at der er behov for større hensyn til de mindre udviklede regioner i alle 28 medlemsstater; opfordrer EIB til at yde yderligere teknisk bistand til de lande og regioner, der har nydt mindst fordel af EFSI;

34.  anerkender, at der er en sammenhæng mellem BNP og antallet af godkendte projekter; anerkender, at større medlemsstater er i stand til at drage fordel af mere udviklede kapitalmarkeder og derfor med større sandsynlighed kan få gavn af et markedsstyret instrument såsom EFSI; understreger, at lavere EFSI-støtte i EU-13 kan tilskrives andre faktorer, såsom projekternes begrænsede størrelse, en given regions afsides geografiske beliggenhed og konkurrencen fra De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESIF); konstaterer dog med bekymring denne uforholdsmæssige fordel for visse lande og understreger nødvendigheden af at diversificere den geografiske fordeling yderligere, især i afgørende sektorer, såsom gennem modernisering og med henblik på at forbedre produktiviteten og bæredygtigheden af økonomierne med særligt fokus på teknologisk udvikling; anmoder Kommissionen om yderligere at undersøge og kortlægge årsagerne til den nuværende geografiske fordeling;

Europæisk knudepunkt for investeringsrådgivning (EIAH)

35.  tillægger funktionen af EIAH (Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning) den allerstørste betydning; mener, at dets opgave med at fungere som et fælles centrum for adgang til omfattende vejledende og teknisk bistand gennem alle faser af projektcyklus i vid udstrækning imødekommer det voksende behov for teknisk bistand og støtte blandt myndigheder og projektledere;

36.  er tilfreds med, at EIAH er blevet oprettet og har fungeret siden september 2015, idet det har gennemløbet en hurtig gennemførelsesfase; anerkender, at ikke alle EIAH-tjenester har været fuldt udviklede på grund af den begrænsede periode, det har eksisteret i, samt personalemangel i den begyndende fase, og at aktiviteterne hovedsagelig har drejet sig om at yde støtte til projektudvikling og -strukturering, politisk rådgivning og projektscreening; understreger nødvendigheden af, at EIAH rekrutterer eksperter fra forskellige områder i bestræbelser på bedre at målrette sin vejledning, kommunikation og støtte mod sektorer, der ikke i størst mulig udstrækning gør brug af EFSI;

37.  er overbevist om, at EIAH har potentiale til at spille en afgørende rolle med hensyn til imødegåelse af manglerne ved EFSI’s gennemførelse; er stærkt overbevist om, at det for at gøre dette vil være nødt til at indtage en mere proaktiv holdning med hensyn til at yde assistance på områder såsom oprettelse af investeringsplatforme, også i betragtning af sidstnævntes kompetence i forbindelse med finansiering af mindre projekter; understreger også EIAH’s rolle med hensyn til at yde rådgivning i at kombinere andre kilder til EU-finansiering med EFSI;

38.  mener tilsvarende, at EIAH aktivt kan bidrage til geografisk og sektoriel diversificering, ikke alene ved at dække alle regioner og flere sektorer i forbindelse med levering af sine tjenester, men også ved at bistå EIB i lanceringen af operationer; mener, at EIAH kan spille en vigtig rolle med at bidrage til målet med økonomisk, social og territorial samhørighed;

39.  minder om, at EFSI-forordningen giver EIAH mandat til at udnytte den lokale viden med henblik på at fremme EFSI-støtten overalt i EU; mener, at væsentlige forbedringer er nødvendige på dette område, navnlig mere samarbejde med de relevante nationale institutioner; mener, at ydelse af service på lokalt plan er af stor betydning, også for at tage hensyn til særlige situationer og lokale behov, især i lande, der ikke har erfaringer med nationale erhvervsfremmende institutioner eller banker; mener, at forbindelser til andre lokale leverandører bør øges for at tage hensyn hertil;

40.  forventer, at EIAH afslutter sine rekrutteringsprocesser og når op på sit fulde personaleniveau uden yderligere forsinkelse; udtrykker dog tvivl med hensyn til, at den personalekapacitet, der er sikret, vil være tilstrækkelig til, at EIAH kan levere de påkrævede rådgivningstjenester og klare et øget arbejdspres samt et bredere mandat;

41.  understreger, at EIAH skal styrke alle sine tjenesters profil, forbedre kommunikationen og øge bevidstheden og forståelsen af dens aktiviteter blandt EIAH-interessenter; mener, at alle relevante kommunikationskanaler bør udnyttes for at nå dette mål, herunder på nationalt og lokalt plan;

Europæisk portal for investeringsprojekter (EIPP)

42.  beklager, at Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter (EIPP) først blev lanceret af Kommissionen den 1. juni 2016, næsten et år efter vedtagelsen af EFSI-forordningen; bemærker, at portalen nu er operationel, idet der for øjeblikket er fremlagt 139 projekter, men mener, at dette stadig er meget langt fra det potentiale, der var forventet, da EFSI-forordningen blev vedtaget;

43.  mener, at EIPP leverer en brugervenlig platform for projektledere for at fremme synligheden af deres investeringsprojekter på en gennemsigtig måde; mener dog, at nøglen til portalens succes er, at den øger sin egen synlighed betragteligt for at opnå almindelig anerkendelse som et nyttigt, pålideligt og effektivt redskab, såvel blandt investorer som blandt projektledere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde aktivt i denne retning gennem ihærdig kommunikationsvirksomhed;

44.  bemærker, at de omkostninger, der er forbundet med oprettelse, udvikling, forvaltning, støtte og vedligeholdelse samt at huse EIPP, for øjeblikket er omfattet af EU-budgettet, idet der er afsat en årlig bevilling på 20 millioner EUR for EIAH; minder dog om, at de gebyrer, der pålægges private projektledere, der registrerer deres projekter på portalen, skal udgøre eksterne indtægter afsat til EIPP, og at de i fremtiden vil være dens hovedfinansieringskilde;

Sikkerhed

45.  minder om, at Unionen sikrer en uigenkaldelig og betingelsesløs garanti for EIB for finansierings- og investeringsoperationer under EFSI; er overbevist om, at EU’s garanti har gjort EIB i stand til at påtage sig højere risici for Infrastruktur- og Investeringsvinduet (IIW) og har gjort det muligt at øge og fremskynde finansieringen af SMV’er, Midcap-virksomheder under Cosme og InnovFin støttet af SMV-vinduet (SMEW); mener, at den tærskel på 25 millioner EUR, som EIB ser ud til at bruge i forbindelse med sine almindelige lånetransaktioner, ikke bør gælde for EFSI, for at øge finansieringen af mindre projekter og lette adgangen for SMV'et og andre potentielle støtteberettigede;

46.  understreger, at SMV-vinduet på grund af en meget kraftig udnyttelse, der afspejler markedsefterspørgslen, blev styrket yderligere med 500 millioner EUR fra IIW-gældsporteføljen under den eksisterende lovramme; glæder sig over, at den yderligere finansiering på grund af EFSI-forordningens fleksible karakter blev ydet til gavn for SMV’er og små midcap-foretagender; agter nøje at overvåge tildelingen af garantien under de to vinduer; bemærker endvidere, at undertegnede transaktioner under IIW pr. 30. juni 2016 kun nåede op på 9 % af det samlede tilstræbte volumen;

47.  erindrer om, at EU’s garantifond hovedsagelig finansieres fra EU-budgettet; tager hensyn til alle relevante evalueringer, der tyder på, at den nuværende indbetalingssats for Garantifonden på 50 % synes at være forsigtig og tilbageholdende med hensyn til at dække potentielle tab, og at Unionens budget allerede ville være beskyttet af en tilpasset målsats på 35 %; agter at undersøge, om forslag om en lavere målsats ville have indvirkning på kvaliteten og arten af de udvalgte projekter; understreger, at der hidtil ikke har været nogen opfordringer som følge af udeblevne betalinger i forbindelse med EIB’s eller EIF’s virksomhed;

Fremtidig finansiering, finansieringskapacitet

48.  bemærker, at Kommissionen har foreslået en udvidelse af EFSI, både hvad angår varighed og finansiel kapacitet, og at dette vil have indflydelse på EU-budgettet; udtrykker sin hensigt om at fremsætte alternative finansieringsforslag;

49.  minder om, at medlemsstaterne blev opfordret til at bidrage til EFSI med henblik på at udvide dens kapacitet, hvorved den ville få mulighed for at støtte mere risikobetonede investeringer; beklager, at medlemsstaterne ikke tog dette initiativ til trods for, at sådanne investeringer anses for at være en engangsforanstaltning i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(8) og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(9); anmoder EIB og Kommissionen om oplysninger om, hvorvidt de i mellemtiden har gjort en indsats for at overbevise medlemsstaterne til at bidrage til EFSI, og hvorvidt de vil kunne være i stand til at tiltrække andre investorer; opfordrer Kommissionen og EIB til at optrappe deres bestræbelser i denne retning;

Komplementaritet med andre EU-finansieringskilder

50.  bemærker, at bevidsthed om overlapning og konkurrence mellem EFSI og finansieringsinstrumenter i EU’s budget for Kommissionen og EUB har ført til vedtagelse af retningslinjer, der anbefaler en kombination af finansiering fra EFSI- og ESI-fondene; understreger, at enhver kombination af finansiering fra EFSI- og ESI-fondene på ingen måde må vise sig at være skadelig for niveauet og retningen for ESI-fondens finansiering; påpeger dog, at der er vedvarende forskelle på udvælgelseskriterier, regler, tidsrammer for rapportering og anvendelse af statsstøtteregler, hvilket hindrer kombineret brug; glæder sig over, at Kommissionen er begyndt at se nærmere på dette i sit forslag til revision af finansforordningen, og håber, at denne revision vil blive gennemført rettidigt med henblik på at forenkle kombinationen af finansiering og undgå konkurrence og overlapninger; mener, at yderligere bestræbelser er nødvendige, og at den anden og tredje søjle i investeringsplanen er vigtige i dette øjemed;

51.  foreslår, at Kommissionen i sine regelmæssige rapporter bør opstille de projekter, der har fordel af en kombination af tilskud fra "Connecting Europe-faciliteten" (CEF) og EFSI;

52.  bemærker, at OPP-transportinfrastrukturprojekter normalt bør være baseret på princippet om brugerbetaling for at mindske byrden, der pålægges offentlige budgetter og skatteydere til anlæggelse og vedligeholdelse af infrastruktur; bemærker, at det er vigtigt at koordinere forskellige former for EU-finansiering for at sikre, at EU's transportpolitiske mål opfyldes i hele EU, og ikke fremme OPP-fonde på bekostning af strukturfonde;

Beskatning

53.  er alvorligt bekymret over, at EIB i nogle tilfælde har skubbet på via EFSI for at støtte projekter, der er blevet struktureret gennem brug af virksomheder i skattely; opfordrer indtrængende EIB og EIF til at afstå fra at gøre brug af eller involvere sig i skatteunddragelsesstrukturer, især aggressive skatteplanlægningsordninger eller praksisser, der ikke er i overensstemmelse med EU’s principper om forsvarlig skatteforvaltning, som er fastlagt i den relevante EU-lovgivning, herunder Kommissionens henstillinger og meddelelser; kræver, at det ikke må være muligt for et projekt eller projektleder at være afhængig af en person eller et selskab, som driver virksomhed i et land, der er optaget på den kommende fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

Kommunikation og synlighed

54.  bemærker, at mange projektledere ikke ved, at EFSI findes, eller ikke har et tilstrækkelig klart billede af, hvad EFSI kan tilbyde dem, de specifikke kriterier for støtteberettigelse og de konkrete skridt, der skal tages, når de ansøger om finansiering; understreger, at der må gøres en yderligere indsats, herunder målrettet teknisk støtte på de respektive EU-sprog i medlemsstater, der har nydt mindre godt af EFSI, for at øge bevidstheden om, hvad EFSI er for en størrelse, hvilke særlige produkter og tjenester den har at tilbyde, samt hvilken rolle investeringsplatformene og de nationale erhvervsfremmende banker spiller;

55.  opfordrer til, at alt informationsmateriale og materiale, der vedrører finansieringsproceduren, oversættes til alle medlemsstaternes sprog med henblik på at lette information og adgang på lokalt niveau;

56.  udtrykker bekymring over, at den direkte støtte, der gives til finansielle formidlere, som så er ansvarlige for tildeling af EU-finansieringen, kan føre til situationer, hvor slutmodtageren ikke er bevidst om, at vedkommende modtager finansiering fra EFSI, og opfordrer til, at der findes løsninger for at forbedre synligheden af EFSI; opfordrer derfor EIB til i EFSI-kontrakter at indføje en specifik klausul, der gør det klart for projektlederen, at den finansiering, vedkommende har modtaget, er blevet gjort mulig gennem EFSI-/EU-budgettet;

Udvidelse

57.  anerkender, at EFSI alene - og i begrænset omfang - sandsynligvis ikke vil være i stand til at slå bro over investeringskløften i Europa, men at den ikke desto mindre udgør en central søjle i EU’s investeringsplan og signalerer EU’s faste hensigt om at tackle dette problem; opfordrer til, at der fremsættes flere forslag om, hvordan der kan sættes permanent skub i investeringerne i Europa;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EIB og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1. (2) http://www.eib.org/attachments/strategies/efsi_2015_report_ep_council_en.pdf (3) http://www.eib.org/attachments/ev/ev_evaluation_efsi_en.pdf, september 2016. (4) Beslutning af 14.11.2016, https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/ey-report-on-efsi_en.pdf (5) EUT C 465 af 13.12.2016, s. 1. (6) EUT C 268 af 14.8.2015, s. 27. (7) EUT C 195 af 12.6.2015, s. 41. (8) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. (9) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (2017/2003(INI))

P8_TA(2017)0271 A8-0195/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked(2),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om nye muligheder for små transportvirksomheder, herunder samarbejdsbaserede forretningsmodeller(3),

–  der henviser til mødet i Rådets arbejdsgruppe på højt plan om konkurrence og vækst den 12. september 2016 og til formandskabets orienterende debat om emnet(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. maj 2016 om "onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa" (COM(2016)0288),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 om opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om en strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192),

–  der henviser til mødet i Konkurrenceevnerådet den 29. september 2016 og resultaterne heraf,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(5) (servicedirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse(8),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 25. maj 2016 om vejledning for gennemførelsen af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (SWD(2016)0163),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(9),

–  der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget af 7. december 2016 om den kollaborative økonomi og onlineplatforme: en fælles vision for byer og regioner(10),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. december 2016 om den kollaborative økonomi(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Udvalget om Transport og Turisme (A8-0195/2017),

A.  der henviser til, at den kollaborative økonomi har oplevet en hurtig vækst i de seneste år, hvad angår brugere, transaktioner og indtægter, og skaber nye måder at levere produkter og tjenesteydelser på og udfordrer eksisterende økonomiske modeller på mange områder;

B.  der henviser til, at den kollaborative økonomi medfører sociale goder for EU-borgerne;

C.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør hoveddrivkraften i europæisk økonomi, og at de ifølge tal fra 2014 tegnede sig for 99,8 % af alle virksomheder i den ikke-finansielle sektor og beskæftigede to ud af tre personer;

D.  der henviser til, at kun 1,7 % af virksomhederne i EU gør fuldt brug af avancerede digitale teknologier, mens 41 % slet ikke anvender disse; der henviser til, at digitalisering af alle sektorer er afgørende for at bevare og forbedre EU's konkurrenceevne;

E.  der henviser til, at en nylig undersøgelse fra Kommissionen viser, at 17 % af de europæiske forbrugere har benyttet tjenester, der leveres af den kollaborative økonomi, og at 52 % er opmærksomme på de tjenester, der udbydes(12);

F.  der henviser til, at der ikke findes nogen officielle statistikker over omfanget af beskæftigelse i den kollaborative økonomi;

G.  der henviser til, at den kollaborative økonomi rummer muligheder for, at unge, migranter, deltidsarbejdstagere og ældre kan få adgang til arbejdsmarkedet;

H.  der henviser til, at økonomiske modeller baseret på den kollaborative økonomi kan bidrage til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i økonomien ved at skabe muligheder for fleksible former for iværksætterkultur og beskæftigelse;

I.  der henviser til, at det – selv om den seneste meddelelse fra Kommissionen om den europæiske dagsorden for den kollaborative økonomi er et godt udgangspunkt for effektiv fremme og regulering af denne sektor – er nødvendigt at indarbejde kønsaspektet og sikre, at bestemmelserne i den relevante lovgivning mod forskelsbehandling afspejles i den videre analyse og i kommende henstillinger på området;

J.  der henviser til, at fremme af social retfærdighed og beskyttelse, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, også er et mål for EU's indre marked;

Generelle overvejelser

1.  glæder sig over meddelelsen om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi og understreger, at den bør udgøre et første skridt i retning af en velafbalanceret, mere omfattende og ambitiøs EU-strategi om den kollaborative økonomi;

2.  mener, at den kollaborative økonomi, hvis den udvikles på en ansvarlig måde, skaber betydelige muligheder for borgerne og forbrugerne, der får gavn af øget konkurrence, skræddersyede tjenesteydelser, flere valgmuligheder og lavere priser; understreger, at væksten i denne sektor er forbrugerdreven og gør det muligt for forbrugerne at spille en mere aktiv rolle;

3.  understreger behovet for at lette virksomhedernes vækst ved at fjerne forhindringer, dobbeltarbejde og fragmentering, som hæmmer udvikling på tværs af grænserne;

4.  tilskynder medlemsstaterne til at sikre juridisk klarhed og til ikke anse den kollaborative økonomi for at være en trussel mod den traditionelle økonomi; understreger vigtigheden af at regulere den kollaborative økonomi på en måde, som fremmer den i stedet for at begrænse den;

5.  er enig i, at den kollaborative økonomi genererer nye og interessante iværksættermuligheder, beskæftigelse og vækst og ofte spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre det økonomiske system ikke blot mere effektivt, men også socialt og miljømæssigt bæredygtigt, hvilket muliggør en bedre fordeling af midler og aktiver, som ellers ikke udnyttes tilstrækkeligt, og således bidrager til omstillingen hen imod en cirkulær økonomi;

6.  erkender samtidig, at den kollaborative økonomi kan have en markant indvirkning på veletablerede forretningsmodeller i mange strategiske sektorer, såsom transportsektoren, indkvarteringssektoren, restaurationsbranchen, servicesektoren, detailhandelen og finanssektoren; forstår de udfordringer, som er forbundet med at have forskellige retlige standarder for ensartede økonomiske aktører; mener, at den kollaborative økonomi styrker forbrugerne, skaber nye jobmuligheder og har potentiale til at fremme overholdelsen af skatteregler, men understreger ikke desto mindre betydningen af at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, sikre arbejdstagernes rettigheder fuldt ud og sikre overholdelse af skattereglerne; anerkender, at den kollaborative økonomi påvirker både by- og landmiljøet;

7.  påpeger manglen på klarhed blandt iværksættere, forbrugere og myndigheder med hensyn til anvendelsen af de nuværende regler på visse områder og dermed behovet for at fjerne lovgivningsmæssige gråzoner og er bekymret over risikoen for opsplitning af det indre marked; er bekendt med, at disse ændringer, hvis de ikke forvaltes korrekt, kan resultere i retlig usikkerhed om gældende regler og begrænsninger ved udøvelsen af individuelle rettigheder og forbrugerbeskyttelse; mener, at reguleringen skal tilpasses efter den digitale tidsalder og er dybt bekymret over de negative konsekvenser af den retlige usikkerhed og de indviklede regler om europæiske opstartsvirksomheder og nonprofitorganisationer, der indgår i den kollaborative økonomi;

8.  anser udviklingen af en dynamisk, klar og, hvor det er relevant, harmoniseret retlig ramme samt etablering af lige vilkår for at være en afgørende forudsætning for en blomstrende kollaborativ økonomi EU;

Kollaborativ økonomi i EU

9.  påpeger nødvendigheden af, at den kollaborative økonomi ikke blot betragtes som en række nye forretningsmodeller, der tilbyder varer og tjenesteydelser, men også som en ny form for integration mellem økonomien og samfundet, hvor de tilbudte tjenester er baseret på en bred vifte af relationer, der indlejrer økonomiske relationer i sociale relationer og skaber nye samfundsformer og nye forretningsmodeller;

10.  bemærker, at den kollaborative økonomi i Europa har en række specifikke træk, som også afspejler den europæiske forretningsstruktur, der primært består af SMV'er og mikrovirksomheder; understreger behovet for at sikre et erhvervsmiljø, hvor kollaborative platforme er i stand til at opskalere og være yderst konkurrencedygtige på det globale marked;

11.  bemærker, at europæiske iværksættere udviser en stærk tilbøjelighed til at skabe kollaborative platforme til sociale formål og erkender en stigende interesse for den kollaborative økonomi baseret på kooperative forretningsmodeller;

12.  understreger vigtigheden af at hindre enhver form for forskelsbehandling med henblik på at sikre effektiv og lige adgang til kollaborative tjenesteydelser;

13.  mener, at de tjenesteydelser, der udbydes i den kollaborative økonomi, og som der annonceres for offentligt med henblik på at opnå fortjeneste, er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(13), og derfor bør være i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af kvinder og mænd;

EU's lovgivningsmæssige rammer: peers, forbrugere, kollaborative platforme

14.  anerkender, at mens visse dele af den kollaborative økonomi er omfattet af regulering, herunder på lokalt og nationalt plan, så kan andre dele falde ind under lovgivningsmæssige gråzoner, eftersom det ikke altid er klart, hvilke EU-bestemmelser der gælder, hvilket således skaber væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne som følge af nationale, regionale og lokale bestemmelser samt retspraksis, hvorved det indre marked fragmenteres;

15.  glæder sig over Kommissionen intention om at gøre noget ved den aktuelle opsplitning, men beklager, at dens meddelelse ikke bragte tilstrækkelig klarhed over anvendeligheden af eksisterende EU-lovgivning på forskellige kollaborative økonomiske modeller; understreger behovet for, at medlemsstaterne intensiverer håndhævelsen af den gældende lovgivning, og opfordrer Kommissionen til at sigte efter at etablere en håndhævelsesramme, som støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser, navnlig for så vidt angår servicedirektivet og forbrugerretten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af alle de i denne sammenhæng til rådighed stående redskaber, hver gang der konstateres ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse af direktivet;

16.  understreger, at markedsadgangskravene for kollaborative platforme og tjenesteudbydere skal være nødvendige, begrundede og forholdsmæssige, jf. bestemmelserne i traktaterne og den afledte EU-lovgivning, samt være enkle og klare; understreger, at denne vurdering bør tage højde for, om tjenesteydelserne leveres af erhvervsdrivende eller privatpersoner, idet peers underlægges lettere retskrav, samtidig med at der sikres kvalitetsstandarder, et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og tages hensyn til sektormæssige forskelle;

17.  anerkender behovet for, at både nuværende og nye operatører og tjenesteydelser med tilknytning til digitale platforme og den kollaborative økonomi udvikler sig i et erhvervsvenligt miljø med sund konkurrence og gennemsigtighed med hensyn til lovgivningsændringer; er enig i, at medlemsstaterne bør tage hensyn til de særlige egenskaber ved den kollaborative økonomis forretningsmodeller, når det vurderes, om kravene med hensyn til markedsadgang opfylder betingelserne i servicedirektivet;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne med hensyn til at tilvejebringe yderligere retningslinjer med henblik på at fastsætte effektive kriterier til sondring mellem peers og erhvervsdrivende, hvilket er afgørende for en retfærdig udvikling af den kollaborative økonomi; påpeger, at disse retningslinjer bør skabe klarhed og retssikkerhed og bl.a. tage hensyn til de forskellige lovgivninger i medlemsstaterne og deres økonomiske realiteter, såsom indkomstniveau, de forskellige sektorers karakteristika, situationen for mikrovirksomheder og små virksomheder samt til det erhvervsmæssige formål med aktiviteten; er af den opfattelse, at en række generelle principper og kriterier på EU-plan og en række andre tærskler på nationalt plan kunne være vejen frem, og opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse i denne henseende;

19.  henleder opmærksomheden på, at mens etableringen af grænseværdier kan skabe en rimelig grænse mellem peers og virksomheder, kan det samtidig skabe ulighed mellem dels mikrovirksomheder og små virksomheder og dels peers på den anden side; mener at lige vilkår mellem sammenlignelige kategorier af tjenesteudbydere kraftigt bør anbefales; opfordrer til, at unødvendigt bureaukrati og uberettigede markedsadgangskrav for alle erhvervsdrivende fjernes, navnlig for mikrovirksomheder og små virksomheder, eftersom dette også hæmmer innovationen;

20.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at sikre, at forbrugerretten er tilstrækkelig og hindrer, at den kollaborative økonomi misbruges til at omgå lovgivningen; mener, at forbrugerne bør nyde en høj og effektiv grad af beskyttelse, uanset om ydelserne leveres af erhvervsdrivende eller peers, og fremhæver navnlig vigtigheden af at beskytte forbrugerne i peer-to-peer-transaktioner, men erkender samtidig, at visse former for beskyttelse kan tilvejebringes gennem selvregulering;

21.  opfordrer til, at det sikres, at lejlighedsvise tjenesteudbydere til fulde anvender og bliver ved med at overholde reglerne om forbrugerbeskyttelse på samme eller lignende vis som professionelle tjenesteudbydere;

22.  bemærker, at forbrugere bør have adgang til oplysninger om, hvorvidt anmeldelser fra andre brugere af en tjeneste kan være præget af tjenesteyderen, f.eks. i form af betalt reklame;

23.  påpeger behovet for større klarhed vedrørende garantier for forbrugere i tilfælde af tvister og opfordrer de kollaborative platforme til at sikre, at der findes effektive systemer for klageprocedurer og for bilæggelse af tvister, således at måden, hvorpå forbrugerne kan udøve deres rettigheder, lettes;

24.  understreger, at den kollaborative økonomis forretningsmodeller i vid udstrækning er baseret på omdømme, og fremhæver, at gennemsigtighed er af afgørende betydning i denne henseende; mener, at den kollaborative økonomis forretningsmodeller i mange tilfælde styrker forbrugerne og giver dem mulighed for at spille en aktiv rolle, der understøttes af teknologi; understreger, at der stadig er behov for regler til beskyttelse af forbrugerne i den kollaborative økonomi, navnlig når der findes aktører, som vedvarende dominerer markedet, asymmetrisk information eller en mangel på valgmuligheder eller konkurrence; understreger, hvor vigtigt det er at garantere, at forbrugerne modtager tilstrækkelige oplysninger om de gældende retlige regler om hver enkelt transaktion og de deraf følgende rettigheder og retlige forpligtelser;

25.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere de kollaborative platformes erstatningsansvarsordninger med henblik på at øge deres ansvarlige adfærd og gennemsigtigheden, skabe øget retssikkerhed og dermed forbedre forbrugernes tillid; anerkender, at der især mangler klarhed om, hvorvidt en platform leverer en underliggende tjeneste eller blot tilbyder en informationssamfundstjeneste i henhold til direktivet om elektronisk handel; opfordrer derfor Kommissionen til at udstikke yderligere retningslinjer for disse aspekter og til at overveje, om der er behov for yderligere tiltag for at gøre de lovgivningsmæssige rammer mere effektive; tilskynder samtidig de kollaborative platforme til at træffe frivillige foranstaltninger i denne henseende;

26.  opfordrer Kommissionen til yderligere at gennemgå EU-lovgivningen for at begrænse usikkerhed og sikre øget retssikkerhed vedrørende de regler, der finder anvendelse på kollaborative forretningsmodeller, samt til at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med nye eller ændrede regler, navnlig for så vidt angår aktive formidlere, oplysnings- og gennemsigtighedskrav, manglende efterlevelse og ansvar;

27.  mener, at enhver ny lovgivningsmæssig ramme bør fremme platformes selvstyringskapaciteter og peer review-mekanismer, da begge har vist sig at fungere effektivt og tage hensyn til forbrugernes tilfredshed med kollaborative tjenesteydelser; er overbevist om, at kollaborative platforme selv kan indtage en aktiv rolle i forbindelse med udviklingen af et sådant nyt lovgivningsmæssigt miljø ved at korrigere asymmetrisk information, navnlig ved hjælp af digitale omdømmemekanismer, med henblik på opbygning af brugernes tillid; bemærker samtidig, at den kollaborative platforms selvstyringskapacitet ikke erstatter behovet for den eksisterende lovgivning som f.eks. service- og e-handelsdirektivet, EU-forbrugerret og eventuelt andre bestemmelser;

28.  mener derfor, at de digitalt baserede tillidsopbyggende mekanismer er et væsentligt element i den kollaborative økonomi; glæder sig over alle de bestræbelser og initiativer, som kollaborative platforme har indført med henblik på at undgå forvridninger, og de initiativer, som har til formål at fremme tillid og gennemsigtighed i forbindelse med brugerratinger eller bedømmelsesmekanismer, fastsættelse af pålidelige kriterier for omdømmevurdering, indførelse af garantier og forsikringsordninger, identitetskontrol af peers og prosumenter samt udvikling af mere sikre og gennemskuelige betalingssystemer; mener, at disse nye teknologiske udviklinger, såsom tovejsvurderingsmekanismer, uafhængige kontroller af anmeldelser og frivillig indførelse af certificeringsordninger, er gode eksempler på, hvordan misbrug, manipulation, svig og falsk feedback kan undgås; opfordrer de kollaborative platforme til at tage ved lære af bedste praksis og til at højne bevidstheden om de retlige forpligtelser, som deres brugere har;

29.  påpeger, at det er af helt afgørende betydning at præcisere de metoder, som automatiske beslutningssystemer baseret på algoritmer hviler på, med henblik på at garantere retfærdige og transparente algoritmer; anmoder Kommissionen om også at undersøge dette spørgsmål ud fra en EU-konkurrenceretlig synsvinkel; opfordrer Kommissionen til at indgå i dialog med medlemsstaterne, den private sektor og relevante reguleringsmyndigheder med hensyn til at fastsætte effektive kriterier for udvikling af ansvarsprincipper for algoritmer med henblik på informationsbaserede kollaborative platforme;

30.  fremhæver behovet for at vurdere indvirkningen af data på forskellige segmenter af samfundet med henblik på at undgå forskelsbehandling og for at verificere big datas potentielle skadevirkninger for privatlivets fred; minder om, at EU allerede har udviklet en omfattende ramme for databeskyttelse i den generelle forordning om databeskyttelse, og opfordrer derfor til, at den kollaborative økonomis platforme ikke tilsidesætter spørgsmålet om beskyttelse af dataoplysninger, men sørger for at tilvejebringe gennemsigtige oplysninger til tjenesteudbydere og brugere om de personoplysninger, der indsamles, og måden, hvorpå disse oplysninger behandles;

31.  anerkender, at mange bestemmelser fra EU-retten allerede finder anvendelse på den kollaborative økonomi; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at udvikle en yderligere EU-retlig ramme med henblik på at forhindre en yderligere opsplitning af det indre marked i overensstemmelse med Unionens principper om bedre regulering og medlemsstaternes erfaringer; er af den opfattelse, at denne ramme bør harmoniseres, hvor det er relevant, og at den bør være fleksibel, teknologisk neutral og fremtidssikret samt bestå af en kombination af generelle principper og specifikke regler i tillæg til enhver sektorspecifik lovgivning, der måtte være nødvendig;

32.  understreger betydningen af en konsekvent lovgivning for at garantere et velfungerende indre marked for alle og opfordrer Kommissionen til at beskytte gældende regler og lovgivning om arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder, før der vedtages ny lovgivning, som kan opsplitte det indre marked;

Konkurrence og overholdelse af skatteregler

33.  glæder sig over, at væksten i den kollaborative økonomi har skærpet konkurrencen og udfordret de eksisterende operatører, så der i højere grad fokuseres på forbrugernes reelle behov; tilskynder Kommissionen til at fremme ensartede konkurrencevilkår for så vidt angår sammenlignelige tjenester mellem kollaborative platforme og mellem dem og traditionelle virksomheder; understreger betydningen af at identificere og bekæmpe hindringer for fremkomsten og opskaleringen af kollaborative virksomheder, især nystartede virksomheder; understreger i denne forbindelse behovet for en fri datastrøm, dataportabilitet og interoperabilitet, der gør det lettere at skifte mellem platforme og hindre fastlåsning, som alle er nøglefaktorer for åben og loyal konkurrence og for at styrke brugerne af kollaborative platforme, samtidig med at der tages højde for alle markedsaktørers legitime interesser og beskytter brugerinformation og personoplysninger;

34.  glæder sig over den øgede sporbarhed i forbindelse med de økonomiske transaktioner, som onlineplatforme muliggør, med henblik på at sikre overholdelse og håndhævelse af skattereglerne, men er bekymret over de vanskeligheder, som hidtil er dukket op i visse sektorer; understreger, at den kollaborative økonomi aldrig bør anvendes som et middel til at undgå skatteforpligtelser; understreger endvidere det akutte behov for samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de kollaborative platforme om håndhævelse af skatteregler og skatteinddrivelse; anerkender, at disse spørgsmål er blevet behandlet i visse medlemsstater, og noterer sig et vellykket offentligt-privat samarbejde på dette område; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne og til at inddrage kompetente myndigheder og interessenter med henblik på at udvikle effektive og innovative løsninger, der sikrer bedre overholdelse og håndhævelse af skattereglerne, samt for også at fjerne risikoen for grænseoverskridende skattesvig; opfordrer kollaborative platforme til at spille en aktiv rolle i denne forbindelse; tilskynder medlemsstaterne til at præcisere og samarbejde omkring de oplysninger, som de forskellige økonomiske aktører, der er involveret i den kollaborative økonomi, skal indgive til skattemyndighederne inden for rammerne af den i de nationale lovgivninger fastsatte skatteoplysningspligt;

35.  er enig i, at virksomheder, som leverer sammenlignelige tjenesteydelser i henholdsvis den kollaborative økonomi og den traditionelle økonomi, bør pålægges funktionelt sammenlignelige skatteforpligtelser, og mener at der skal betales skat der, hvor overskuddet skabes, og hvor der ikke kun er tale om afgifter, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres og i overensstemmelse med de nationale og lokale skattelovgivninger;

Indvirkning på arbejdsmarkedet og arbejdstagernes rettigheder

36.  fremhæver, at den digitale revolution påvirker arbejdsmarkedet i væsentlig grad, og at fremspirende tendenser i den kollaborative økonomi er en del af en aktuel tendens i forbindelse med digitaliseringen af samfundet;

37.  bemærker samtidig, at den kollaborative økonomi åbner nye muligheder og nye fleksible veje til arbejdsmarkedet for alle brugere, især for selvstændige, arbejdsløse og for personer, som aktuelt befinder sig langt uden for arbejdsmarkedet eller på anden måde ikke er i stand til at deltage heri, og dermed kan fungere som et indgangssted til arbejdsmarkedet, navnlig for unge og marginaliserede grupper; påpeger imidlertid, at denne udvikling i visse tilfælde også kan føre til usikre situationer; understreger behovet for fleksibilitet på arbejdsmarkedet på den ene side og økonomisk og social sikkerhed for arbejdstagerne på den anden side i overensstemmelse med sædvaner og traditioner i medlemsstaterne;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning de nuværende EU-regler gælder for det digitale arbejdsmarked, og til at sikre passende gennemførelse og håndhævelse; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører at vurdere, på en proaktiv måde og på grundlag af logikken om at foregribe ting, behovet for at modernisere eksisterende lovgivning, herunder socialsikringssystemer, for således at være på omdrejningshøjde med den teknologiske udvikling og samtidig sikre beskyttelse af arbejdstagerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere socialsikringssystemerne med henblik på at sikre mulighed for at overføre ydelser og sammenlægge perioder i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes lovgivning; tilskynder arbejdsmarkedets parter til at ajourføre de kollektive overenskomster, hvor det er nødvendigt, således at de eksisterende beskyttelsesstandarder også kan bevares i den digitale arbejdsverden;

39.  understreger, at det er af altafgørende betydning, at arbejdstagernes rettigheder inden for kollaborative tjenesteydelser – først og fremmest arbejdstagernes ret til at organisere sig, forhandlingsretten og retten til kollektive skridt – beskyttes i overensstemmelse med national ret og praksis; minder om, at alle arbejdstagere i den kollaborative økonomi enten er arbejdstagere eller selvstændige, afhængigt af hvilke forhold der har forrang, og bør klassificeres som sådan; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder at sikre rimelige arbejdsvilkår og en passende retlig og social beskyttelse for alle arbejdstagere i den kollaborative økonomi, uanset deres status;

40.  opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for, hvordan EU-retten finder anvendelse på de forskellige typer forretningsmodeller på platformene, for om nødvendigt at lukke lovgivningsmæssige huller på området beskæftigelse og social sikring; mener, at det store potentiale for gennemsigtighed i platformsøkonomien åbner mulighed for høj sporbarhed i tråd med målet om at håndhæve gældende lovgivning; tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre tilstrækkelige arbejdstilsyn hos onlineplatforme og til at pålægge sanktioner, når reglerne ikke er blevet overholdt, især for så vidt angår arbejds- og ansættelsesforhold, men også med hensyn til særlige krav til kvalifikationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på sort arbejde og proformaselvstændigt arbejde i denne sektor og til at sætte platformsøkonomien på dagsordenen for den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde; tilskynder medlemsstaterne til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for tilsyn;

41.  understreger betydningen af at sikre de grundlæggende rettigheder for og passende social beskyttelse af det stigende antal selvstændige arbejdstagere, som er centrale aktører i den kollaborative økonomi, herunder forhandlingsretten og retten til kollektive skridt, også med hensyn til aflønning;

42.  tilskynder medlemsstaterne til at anerkende, at den kollaborative økonomi også vil indebære forstyrrelser, og opfordrer dem derfor til at forberede absorptionsforanstaltninger for visse sektorer samt til at støtte uddannelse og omskoling;

43.  understreger vigtigheden af at sikre, at arbejdstagerne på de kollaborative platforme også er i stand til at drage fordel af portabiliteten af ratings og bedømmelser, som udgør arbejdstagernes værdi på det digitale marked, samt betydningen af, at disse vurderinger og anmeldelser kan overføres og akkumuleres på tværs af forskellige platforme under hensyntagen til gældende bestemmelser om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred for alle involverede parter; bemærker risikoen for urimelige og vilkårlige praksisser i forbindelse med onlinevurderinger, som kan påvirke arbejdsvilkårene, rettighederne og muligheden for at finde beskæftigelse for arbejdstagerne på de kollaborative platforme; mener, at rating- og bedømmelsesmekanismer bør udvikles på en gennemsigtig måde, og at arbejdstagerne bør informeres og høres på passende niveauer og i overensstemmelse med medlemsstaternes ret og praksisser om de generelle kriterier, der anvendes til at udvikle sådanne mekanismer;

44.  understreger vigtigheden af opdaterede kompetencer på arbejdsmarkedet, som er i konstant forandring, og af at sikre, at alle arbejdstagere har tilstrækkelige kvalifikationer, som efterspørges i det digitale samfund og den digitale økonomi; tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og virksomhederne i den kollaborative økonomi til at sikre adgang til livslang uddannelse og udvikling af digitale færdigheder; mener, at offentlige og private investeringer og finansieringsmuligheder for livslang læring og erhvervsuddannelse er nødvendige, især for mikrovirksomheder og små virksomheder;

45.  understreger vigtigheden af telearbejde og smartworking inden for rammerne af den kollaborative økonomi og henviser i den forbindelse til behovet for at ligestille disse arbejdsformer med de traditionelle arbejdsformer;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning direktivet om vikararbejde (2008/104/EF(14)) finder anvendelse på bestemte onlineplatforme; mener, at mange formidlende onlineplatforme i deres opbygning minder om vikarbureauer (trepartskontraktforhold mellem vikar/platformarbejder, vikarbureau/onlineplatform og brugervirksomhed/kunde);

47.  opfordrer medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger og Eures-netværket til at kommunikere bedre om de muligheder, der ligger i den kollaborative økonomi;

48.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at give platformsarbejdere tilstrækkelige oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår og arbejdstagerrettigheder og om deres arbejdsrelationer med både platforme og brugere; er af den opfattelse, at platforme bør spille en proaktiv rolle med hensyn til at give brugere og arbejdstagere oplysninger om den lovgivning, der finder anvendelse, med henblik på at opfylde retlige krav;

49.  henleder opmærksomheden på manglen på data om forandringer på arbejdsmarkedet, der skyldes den kollaborative økonomi; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at indsamle mere pålidelige og omfattende data om jobs i denne henseende og tilskynder medlemsstaterne til at udpege en allerede eksisterende national kompetent enhed, som skal have ansvaret for at overvåge og vurdere nye tendenser på den kollaborative økonomis arbejdsmarked; understreger, at det er vigtigt at udveksle bedste praksis mellem medlemsstaterne i denne sammenhæng; understreger betydningen af at overvåge arbejdsmarkedet og arbejdsvilkårene i den kollaborative økonomi med henblik på at bekæmpe ulovlige praksisser;

Den kollaborative økonomis lokale dimension

50.  bemærker, at et stigende antal lokale myndigheder og regeringer allerede er i gang med at regulere og udvikle den kollaborative økonomi, og at de i denne henseende fokuserer på kollaborative praksisser både som genstand for deres politikker og som et organisationsprincip for nye former for kollaborativ styring og deltagelsesbaseret demokrati;

51.  bemærker, at der er et bredt manøvrerum for nationale, regionale og lokale myndigheder til at vedtage kontekstspecifikke foranstaltninger med henblik på at forfølge klart identificerede målsætninger af almen interesse med forholdsmæssige foranstaltninger, der er i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen; opfordrer derfor Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i deres politikudformning og i vedtagelsen af regler, der er i overensstemmelse med EU-retten;

52.  bemærker, at de første initiativtagere har været byer, hvor bymæssige betingelser, såsom befolkningstæthed og fysisk nærhed, begunstiger vedtagelsen af kollaborative praksisser, flytter fokus fra intelligente byer til "delebyer" og letter overgangen til mere borgervenlige infrastrukturer; er endvidere overbevist om, at den kollaborative økonomi kan skabe betydelige muligheder for de interne yderområder, landdistrikterne og for ugunstigt stillede områder, ligesom den kan formidle nye inklusive former for udvikling, der kan have en positiv socioøkonomisk indvirkning og hjælpe marginaliserede samfund med indirekte fordele for turistsektoren;

Fremme af den kollaborative økonomi

53.  påpeger betydningen af tilstrækkelige kompetencer, færdigheder og erhvervsuddannelse for at sætte så mange mennesker som muligt i stand til at spille en aktiv rolle i den kollaborative økonomi og frigøre dens potentiale;

54.  understreger, at IKT giver mulighed for, at innovative ideer inden for den kollaborative økonomi kan udvikle sig hurtigt og effektivt, samtidig med at IKT forbinder og styrker deltagernes indflydelse, uanset om der er tale om brugere eller tjenesteydere, og letter deres adgang til markedet og deres engagement heri samt gør landdistrikterne mere tilgængelige;

55.  opfordrer Kommissionen til at spille en proaktiv rolle for at tilskynde til offentlig-privat samarbejde, navnlig med hensyn til udbredelse af e-ID for at øge forbrugernes og tjenesteudbydernes tillid til onlinetransaktioner, idet der bygges videre på EU-rammerne for gensidig anerkendelse af e-ID, og til at fjerne andre barrierer for vækst i den kollaborative økonomi, såsom hindringer for etablering af grænseoverskridende forsikringsordninger;

56.  påpeger, hvordan indførelsen af 5G grundlæggende vil forandre logikken i vores økonomier og gøre tjenesteydelserne mere forskelligartede og tilgængelige; understreger i denne forbindelse betydningen af at skabe et konkurrencedygtigt marked for innovative virksomheder, hvis succes i sidste ende vil definere styrken i vores økonomier;

57.  påpeger, at den kollaborative økonomi får en stadig større betydning i energisektoren, hvilket giver forbrugere, producenter, enkeltpersoner og lokalsamfund mulighed for at engagere sig effektivt i flere decentrale faser af cyklussen for vedvarende energi, herunder egenproduktion og egetforbrug, lagring og distribution i overensstemmelse med EU's klima- og energimål;

58.  påpeger, at den kollaborative økonomi særlig trives i samfund, hvor modeller baseret på viden- og uddannelsesdeling er stærke, og dermed virker som en katalysator for og konsolidering af en kultur med åben innovation; understreger vigtigheden af sammenhængende politikker og udbredelsen af bredbånd og ultrabredbånd som en forudsætning for at udvikle den kollaborative økonomis fulde potentiale og udnytte de fordele, som den kollaborative model rummer; minder derfor om, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig adgang til disse netværk for alle borgere i EU, navnlig i tyndt befolkede, fjerntliggende eller landlige områder, hvor der endnu ikke er adgang til tilstrækkelig konnektivitet;

59.  understreger, at den kollaborative økonomi har brug for støtte til sin hurtigt voksende udvikling og udvidelse og er nødt til at forblive åben over for forskning, innovation og nye teknologier med henblik på at tiltrække investeringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's lovgivning og politikker er fremtidssikrede, navnlig med hensyn til at åbne ikkeeksklusive og eksperimenterende rum og fremme digital konnektivitet og digitale færdigheder, støtte europæiske iværksættere og nystartede virksomheder samt med hensyn til at fremme industri 4.0, innovationscentre, virksomhedsklynger og virksomhedsvæksthuse, samtidig med at der udvikles sameksistenssynergier med traditionelle forretningsmodeller;

60.  fremhæver transportsektorens komplekse natur i og uden for den kollaborative økonomi; bemærker, at denne sektor er underkastet en streng regulering; bemærker den kollaborative økonomis økonomiske modellers potentiale for væsentligt at forbedre transportsystemets effektivitet og den bæredygtige udvikling heraf (herunder ved hjælp af problemfri multimodal billettering og multimodale rejser i en samlet rejse for transportbrugerne med apps til brug i den kollaborative økonomi), sikkerhed og sikring samt for at gøre fjerntliggende områder mere tilgængelige og mindske uønskede eksterne virkninger af trafikpropper;

61.  opfordrer de relevante myndigheder til at fremme den udbytterige sameksistens mellem kollaborative transporttjenester og det konventionelle transportsystem; anmoder Kommissionen om at integrere den kollaborative økonomi i sit arbejde med nye teknologier i transportsektoren (tilkoblede køretøjer, selvkørende biler og integreret digital billettering, intelligente transportsystemer) på grund af dens stærke vekselvirkninger og naturlige synergier;

62.  understreger behovet for at sikre retssikkerheden for platforme og deres brugere med henblik på at sikre udviklingen af den kollaborative økonomi i transportsektoren i EU; bemærker, at det i mobilitetssektoren er vigtigt at skelne klart mellem på den ene side i) delebilsordninger og deling af omkostninger i forbindelse med en tur, som føreren havde planlagt til egne formål, og på den anden side ii) regulerede personbefordringstjenester;

63.  minder om, at peer-to-peer-indkvartering ifølge Kommissionens skøn er den største sektor i den kollaborative økonomi målt på grundlag af den handel, som den giver anledning til, mens peer-to-peer-transport er den største målt på platformens indtægter;

64.  understreger, at boligdeling i turismesektoren er en god måde at anvende ressourcer og underudnyttede lokaler på, navnlig i områder der ikke normalt drager fordel af turisme;

65.  fordømmer i denne henseende, at en række offentlige myndigheder har indført regler, som søger at begrænse udbuddet af overnatningssteder via den kollaborative økonomi;

66.  henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som europæiske kollaborative platforme oplever med at få adgang til risikokapital og i forbindelse med deres opskaleringsstrategier, hvilket forstærkes af det ringe omfang og opsplitningen af de indenlandske markeder og af en kritisk mangel på grænseoverskridende investeringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de eksisterende finansielle instrumenter til at investere i kollaborative virksomheder og til at fremme initiativer til at lette adgangen til finansiering, navnlig for nystartede virksomheder, små og mellemstore virksomheder samt industrivirksomheder;

67.  understreger, at kollaborative finansieringssystemer, såsom crowdfunding, er et vigtigt supplement til de traditionelle finansieringskanaler som en del af et effektivt finansieringsøkosystem;

68.  bemærker, at de tjenesteydelser, som SMV'er leverer i den kollaborative økonomi, ikke altid er tilstrækkeligt skræddersyede til handicappedes og ældres behov; efterlyser værktøjer og programmer, der skal hjælpe disse aktører med at tage hensyn til handicappedes behov;

69.  opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til tilstrækkelig finansiering for EU-iværksættere, som opererer i den kollaborative økonomi, også inden for rammerne af EU's program for forskning og innovation – Horisont 2020;

70.  bemærker den hurtige udvikling og den stigende udbredelse af nyskabende teknologier og digitale værktøjer, såsom blockchains og DLT-teknologi, også i finanssektoren; understreger, at anvendelsen af disse decentrale teknologier kan åbne mulighed for effektive peer-to-peer-transaktioner og -forbindelser i den kollaborative økonomi, som kan føre til etablering af uafhængige markeder eller netværk og i fremtiden overtage den formidlende rolle, som i dag udføres af de kollaborative platforme;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0237. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0455. (4) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11834-2016-INIT/en/pdf (5) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36. (6) EUT L 178 af 17.7.2000, s. 1. (7) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22. (8) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11. (9) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (10) ECON-VI/016. (11) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 33. (12) Flash Eurobarometer 438 (marts 2016) om "The use of collaborative platforms". (13) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37. (14) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om onlineplatforme og det digitale indre marked (2016/2276(INI))

P8_TA(2017)0272 A8-0204/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. maj 2016 om "Onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa" (COM(2016)0288) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2016)0172),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2016)0184),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 om "EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 – Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling" (COM(2016)0179) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0108 og SWD(2016)0109),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 om "Digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0110),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 om "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (COM(2016)0178) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2016)0106),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 om "Opbygning af en europæisk dataøkonomi" (COM(2017)0009) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2017)0002),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om "Det europæiske cloudinitiativ"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om "En europæisk søjle for sociale rettigheder"(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen(4),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 531/2012 hvad angår regler for engrosroamingmarkeder (COM(2016)0399),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked (COM(2016)0593),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen(7) (direktivet om net- og informationssikkerhed),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i lyset af skiftende markedsforhold (COM(2016)0287) (direktivet om audiovisuelle medietjenester),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (COM(2016)0283),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold (COM(2015)0634),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 25. maj 2016 om vejledningen om gennemførelse/anvendelse af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (SWD(2016)0163),

–  der henviser til den vejledning for IKT-sektoren om gennemførelse af FN's principper for virksomheder og menneskerettighederne, som blev offentliggjort af Kommissionen i juni 2013,

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 15. september 2016 om den foreløbige rapport om undersøgelsen af ehandelssektoren (SWD(2016)0312),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa"(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i henhold til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0204/2017),

A.  der henviser til, at selve formålet med det digitale indre markeds eksistens er at undgå en fragmentering mellem de nationale lovgivninger og afskaffe tekniske, juridiske og skattemæssige barrierer for at gøre det muligt for virksomheder, borgere og forbrugere at drage fuld nytte af digitale værktøjer og tjenester;

B.  der henviser til, at digitaliseringen og de nye teknologier fortsat ændrer kommunikationsformer, adgangen til oplysninger og adfærden hos borgere, forbrugere og virksomheder, og der henviser til, at den fjerde industrielle revolution vil føre til digitalisering af alle aspekter af økonomien og samfundet;

C.  der henviser til, at udviklingen i brug af internettet og mobile anordninger byder på nye forretningsmuligheder for virksomheder af alle størrelser og genererer nye og alternative forretningsmodeller ved at udnytte nye teknologier og adgangen til det globale marked, men den skaber også nye udfordringer;

D.  der henviser til, at udviklingen og anvendelsen af internetplatforme for en lang række aktiviteter, herunder erhvervsmæssige aktiviteter og udveksling af varer og tjenesteydelser, har ændret den måde, hvorpå brugere og virksomheder interagerer med indholdsudbydere, handlende og andre personer, der tilbyder varer og tjenesteydelser;

E.  der henviser til, at direktivet om elektronisk handel kun fritager formidlere fra ansvar for indhold, hvis de hverken har viden om eller kontrol i forhold til de oplysninger, der fremsendes og/eller oplagres, men hvis formidlere har konkret kendskab til en overtrædelse eller til ulovlige aktiviteter eller oplysninger, kræver det en hurtig indsats for at fjerne eller hindre adgang til ulovlige oplysninger eller aktiviteter, så snart de får kendskab til en sådan viden;

F.  der henviser til, at mange onlineplatforme og informationssamfundstjenester giver lettere adgang til varer, tjenesteydelser og digitalt indhold og har udvidet deres aktiviteter i relation til forbrugere og andre aktører;

G.  der henviser til, at Kommissionen er i færd med at gennemføre en række vurderinger af reglerne om forbrugerbeskyttelse og de B2B-praksisser, som onlineplatforme anvender over for deres erhvervsbrugere;

H.  der henviser til, at kreativitet og innovation er drivkræfterne bag den digitale økonomi, og at det derfor er vigtigt at sikre en høj grad af beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder;

Generel indledning

1.  bifalder meddelelsen om "Onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa";

2.  glæder sig over de forskellige initiativer, der allerede er foreslået i strategien for det digitale indre marked for Europa; understreger vigtigheden af koordinering og sammenhæng mellem disse initiativer; mener, at opnåelsen af et digitalt indre marked er afgørende for at fremme EU's konkurrenceevne, skabe højt kvalificerede arbejdspladser og fremme væksten i den digitale økonomi i Europa;

3.  anerkender, at onlineplatforme er gavnlige for vor tids digitale økonomi og samfund ved at øge forbrugernes valgmuligheder samt skabe og udforme nye markeder; påpeger imidlertid, at onlineplatforme giver nye politiske og reguleringsmæssige udfordringer;

4.  minder om, at mange af EU's politikker også gælder for onlineplatforme, men bemærker, at lovgivningen i visse tilfælde ikke håndhæves korrekt eller fortolkes på en anden måde i medlemsstaterne; understreger vigtigheden af en korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen, inden der tages stilling til, om der er behov for at supplere den nugældende lovramme for at rette op på denne situation;

5.  glæder sig over det igangværende arbejde, der udføres for at ajourføre og supplere den nugældende lovramme for at gøre den egnet til formålet i den digitale tidsalder; mener, at effektive og attraktive lovgivningsmæssige rammer er af afgørende betydning for udviklingen af internetbaserede og digitale virksomheder i Europa;

Definition af platforme

6.  erkender, at det vil være meget vanskeligt at nå frem til en enkelt, retligt relevant og fremtidssikret definition af onlineplatforme på EU-plan på grund af faktorer såsom de mange forskellige typer af eksisterende onlineplatforme og deres aktivitetsområder samt det hurtigt skiftende miljø i den digitale verden; mener under alle omstændigheder, at en fælles EU-dækkende definition eller udifferentieret tilgang ikke vil hjælpe EU med at få succes i platformsøkonomien;

7.  er samtidig klar over, at det er vigtigt at undgå en fragmentering af EU's indre marked, som kunne ske gennem en spredning af regionale eller nationale regler og definitioner, og at der er et behov for at skabe større retssikkerhed og lige vilkår for både erhvervsliv og forbrugere;

8.  mener derfor, at der bør skelnes mellem onlineplatforme, og at de bør defineres i den relevante sektorspecifikke lovgivning på EU-plan under hensyntagen til deres karakteristika, klassifikationer og principper og efter en problemdrevet tilgang;

9.  glæder sig over Kommissionens igangværende arbejde med onlineplatforme, herunder høringer af interessenter og gennemførelse af en konsekvensanalyse; mener, at denne form for evidensbaseret tilgang er afgørende for at kunne skabe en omfattende forståelse på dette område; opfordrer Kommissionen til, om nødvendigt, at foreslå lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger på grundlag af denne dybdegående analyse;

10.  noterer sig, at B2C- og C2C-onlineplatforme opererer inden for en meget bred vifte af aktiviteter såsom e-handel, medier, søgemaskiner, kommunikation, betalingssystemer, arbejdskraft, operativsystemer, transport, annoncering, formidling af kulturelt indhold, den kollaborative økonomi og sociale netværk; bemærker endvidere, at selv om visse fælles træk gør det muligt at identificere disse enheder, kan onlineplatforme antage mange former, og der kan anlægges mange forskellige tilgange til at identificere sådanne;

11.  noterer sig, at B2C- og C2C-onlineplatforme i større eller mindre grad er karakteriseret ved visse fælles kendetegn, såsom, men ikke begrænset til at operere i flersidede markeder, gøre det muligt for to eller flere forskellige brugergrupper at komme i direkte berøring med elektroniske midler, forbinde forskellige typer brugere, tilbyde onlinetjenester, der er skræddersyet til brugernes præferencer og baseret på oplysninger fra brugere, klassificere eller henvise til indhold, f.eks. ved hjælp af algoritmer, varer eller tjenesteydelser, der udbydes eller lægges ud på internettet af tredjemand, og samle en række parter med henblik på salg af en vare, levering af en tjenesteydelse eller udveksling eller deling af indhold, oplysninger, varer eller tjenesteydelser;

12.  påpeger den altafgørende betydning af at præcisere de metoder, som bruges til at træffe beslutninger på baggrund af algoritmer, og af at fremme gennemsigtighed i anvendelsen af disse algoritmer; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge mulighederne for fejl og partiskhed i anvendelsen af algoritmer for at undgå enhver form for diskrimination eller illoyal praksis og enhver trussel mod privatlivets fred;

13.  mener imidlertid, at der bør skelnes klart mellem B2C- og B2B-platforme i lyset af de nye B2B-onlineplatforme, som er ved at komme frem, og som er af afgørende betydning for udviklingen af det industrielle internet såsom cloudbaserede tjenester eller datadelingsplatforme, som muliggør kommunikation mellem produkter til tingenes internet; opfordrer Kommissionen til at fjerne de barrierer på det indre marked, der er en hindring for vækst i disse platforme;

Fremme af bæredygtig vækst af europæiske onlineplatforme

14.  bemærker, at onlineplatforme anvender internettet som et middel til interaktion og fungerer som formidlere mellem parterne og skaber dermed fordele for brugere, forbrugere og virksomheder ved at lette adgangen til det globale marked; bemærker, at onlineplatforme kan bidrage til tilpasningen af udbud af og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser på grundlag af fællesskabsfølelse, delt adgang, omdømme og tillid;

15.  bemærker, at onlineplatforme og applikationer, hvoraf mange er udviklet af europæiske virksomheder, der udvikler applikationer, drager fordel af de enorme og stadig stigende antal af forbundne mobile enheder, PC'er, bærbare computere og andet databehandlingsudstyr og er i stigende grad tilgængelige på disse enheder;

16.  påpeger, at førsteprioriteten skal være at sikre tilstrækkelige investeringer til udrulningen af højhastighedsbredbåndsnet og anden digital infrastruktur for at opfylde gigabitsamfundets konnektivitetsmål, da en sådan udrulning er afgørende for, at borgere og virksomheder kan drage fuld fordel af udviklingen af 5G-teknologien og generelt for at sikre forbindelsesforhold på tværs af medlemsstaterne;

17.  understreger, at den stadig mere udbredte anvendelse af intelligente enheder, herunder smartphones og tablets, yderligere har udvidet og forbedret adgangen til nye tjenester, herunder onlineplatforme, og derved styrker deres rolle i økonomien og samfundet, især blandt unge, men i stigende grad blandt alle aldersgrupper; noterer sig, at digitalisering vil stige yderligere med den hurtige udvikling af tingenes internet, der forventes at forbinde 25 milliarder objekter inden 2020;

18.  mener, at adgang til onlineplatforme ved hjælp af teknologi af høj kvalitet er vigtig for alle borgere og virksomheder, ikke kun for dem, der allerede er aktive på internettet; understreger vigtigheden af at forhindre, at der opstår kløfter, der eventuelt skyldes manglende digitale færdigheder eller ulige adgang til teknologi; understreger, at en engageret tilgang til udvikling af digitale færdigheder er nødvendig på nationalt og europæisk plan;

19.  henleder opmærksomheden på markeder for onlineplatforme i hastig udvikling, som tilbyder en ny afsætningsmulighed for produkter og tjenesteydelser; anerkender den globale og grænseoverskridende karakter af disse markeder; påpeger, at globale markeder for onlineplatforme tilbyder forbrugerne en bred vifte af valgmuligheder og en effektiv priskonkurrence; bemærker, at "roam like home"-aftalen støtter den grænseoverskridende dimension af onlineplatforme ved at gøre brugen af onlinetjenester billigere;

20.  noterer sig onlineplatformenes voksende rolle med hensyn til at udbrede og give adgang til nyheder og andre oplysninger af værdi for borgerne såvel som for demokratiets funktionsevne; mener, at onlineplatforme også kan fungere som katalysatorer for e-forvaltning;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at fremme væksten af europæiske onlineplatforme og nystartede virksomheder og styrke deres evne til at videreudvikle og konkurrere på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at opretholde en innovationsfremmende politik over for onlineplatforme for at lette markedsadgangen; beklager EU's lave andel af markedskapitalisering på onlineplatforme; understreger betydningen af at fjerne hindringer for gnidningsløs drift af onlineplatforme på tværs af grænserne, og som forstyrrer funktionen af det europæiske digitale indre marked; fremhæver betydningen af ikke-diskrimination og behovet for at gøre det lettere at skifte mellem platforme, der tilbyder kompatible tjenester;

22.  understreger, at afgørende faktorer omfatter et åbent miljø, ensartede regler, adgang til tilstrækkelige forbindelser, interoperabilitet mellem eksisterende applikationer og tilgængelighed af åbne standarder;

23.  anerkender de betydelige fordele, som onlineplatforme kan give SMV'er og nystartede virksomheder; bemærker, at onlineplatforme ofte er det nemmeste og bedst egnede første skridt for små virksomheder, som ønsker at gå på nettet og udnytte onlinedistributionskanalerne; bemærker, at onlineplatforme giver SMV'er og nystartede virksomheder mulighed for at få adgang til de globale markeder uden at skulle investere overdrevent store beløb i opbygning af omkostningstung digital infrastruktur; understreger vigtigheden af gennemsigtighed og lige adgang til platforme og minder om, at visse onlineplatformes stigende dominans ikke bør indskrænke retten til at oprette og drive egen virksomhed;

24.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere foranstaltninger, som giver europæiske nystartede virksomheder og onlineplatforme mulighed for at opstå og udvikle sig; understreger, at fremme af finansiering og investering i nystartede virksomheder, ved hjælp af alle eksisterende finansieringsinstrumenter, er af afgørende betydning for udviklingen af onlineplatforme med oprindelse i Europa, navnlig gennem adgang til risikovillig kapital og forskellige kanaler såsom banker eller offentlige midler eller gennem alternative muligheder såsom crowdfunding og crowdinvestment;

25.  bemærker, at visse onlineplatforme muliggør den kollaborative økonomi og bidrager til dens vækst i Europa; glæder sig over Kommissionens meddelelse om den kollaborative økonomi og understreger, at dette bør udgøre et første skridt i retning af en mere omfattende strategi på dette område, som støtter udviklingen af nye forretningsmodeller; understreger, at disse nye forretningsmodeller skaber beskæftigelse, fremmer iværksætterånd og tilbyder nye tjenester, større udvalg og bedre priser for borgere og forbrugere samt skaber fleksibilitet og nye muligheder, men kan også give anledning til udfordringer og risici for arbejdstagerne;

26.  påpeger, at medlemsstaterne har forbedret sig inden for arbejdsret og sociale standarder og de sociale beskyttelsessystemer i de seneste årtier, og understreger, at udviklingen af den sociale dimension også skal sikres i den digitale tidsalder; konstaterer, at øget digitalisering har indvirkning på arbejdsmarkedet, på omdefineringen af jobs og på kontraktforholdene mellem arbejdstagere og virksomheder; bemærker vigtigheden af at sikre respekt for arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder og tilstrækkelig håndhævelse af eksisterende lovgivning for yderligere at fremme de sociale sikringsordninger og kvaliteten af beskæftigelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter at vurdere behovet for modernisering af eksisterende lovgivning, herunder sociale sikringsordninger, for at være på forkant med den teknologiske udvikling og samtidig sikre beskyttelsen af arbejdstagerne og garantere anstændige arbejdsvilkår og skabe generelle fordele for samfundet som helhed;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig social sikring for selvstændige erhvervsdrivende, som er nøgleaktører på det digitale arbejdsmarked; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvikle nye beskyttelsesmekanismer, hvor det er nødvendigt, for at sikre en passende dækning for arbejdstagere i forbindelse med onlineplatforme samt ikke-diskriminering og ligestilling mellem kønnene og for at udveksle bedste praksis på europæisk plan;

28.  bemærker, at onlinesundhedsplatforme kan støtte innovative aktiviteter ved at skabe og formidle relevant viden fra engagerede sundhedsydelsesforbrugerne med henblik på at innovere sundhedssektoren; understreger, at nye innovationsplatforme vil medvirke til at designe og skabe den næste generation af innovative sundhedsprodukter, således at de nøjagtigt modsvarer de aktuelle uopfyldte behov;

Præcisering af reglerne om formidleransvar

29.  bemærker, at EU's nuværende ordning for begrænset formidleransvar er et af de spørgsmål, som visse aktører har rejst i den løbende debat om onlineplatforme; bemærker, at høringen om de lovgivningsmæssige rammer for platforme har vist relativ støtte til de nuværende rammer i direktivet om elektronisk handel, men til behovet for at fjerne visse mangler i håndhævelsen; mener derfor, at ansvarsordningen bør præciseres yderligere, da det er en afgørende hjørnesten i EU's digitale økonomi; mener, at der er brug for vejledning fra Kommissionens side om gennemførelsen af rammen for formidleransvar, således at onlineplatforme kan opfylde deres ansvar og reglerne om ansvar, forbedre retssikkerheden og øge brugernes tillid; opfordrer Kommissionen til at udvikle yderligere skridt med henblik herpå under henvisning til, at platforme, der ikke spiller en neutral rolle som defineret i direktivet om elektronisk handel, ikke er omfattet af ansvarsfritagelsen;

30.  understreger, at selv om der i dag forbruges mere kreativt indhold end nogensinde tidligere på tjenester såsom bruger-uploadede indholdsplatforme og indholdsaggregeringstjenester, har de kreative sektorer ikke set nogen tilsvarende stigning i indtægter som følge af dette øgede forbrug; understreger, at en af de vigtigste årsager hertil menes at være en værdioverførsel, der er sket som følge af manglende klarhed omkring disse onlinetjenesters status i henhold til ophavsretten og retten vedrørende elektronisk handel; understreger, at dette har skabt urimelige markedsvilkår, som truer udviklingen af det digitale indre marked og dets vigtigste aktører, navnlig de kulturelle og kreative industrier;

31.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at offentliggøre en vejledning om formidleransvar, da der er en vis mangel på klarhed hvad angår de nugældende regler og deres gennemførelse i nogle medlemsstater; mener, at vejledningen vil styrke brugernes tillid til onlinetjenester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte sine forslag; opfordrer Kommissionen til at henlede opmærksomheden på de lovgivningsmæssige forskelle mellem online- og offlineverdenen og til at skabe lige konkurrencevilkår for sammenlignelige tjenester online og offline, når det er nødvendigt og muligt, og under hensyntagen til de særlige forhold i hvert område, samfundets udvikling, behovet for større gennemsigtighed og retssikkerhed og behovet for ikke at være en hæmsko for innovation;

32.  mener, at digitale platforme er et middel til at skabe bredere adgang til kulturelle og kreative værker og giver den kunstneriske og kulturelle sektor store muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller; fremhæver behovet for at overveje, hvordan denne proces kan fungere med større retssikkerhed og respekt for rettighedshaverne; understreger vigtigheden af gennemsigtighed og af at sikre lige vilkår; understreger i denne forbindelse, at beskyttelse af rettighedshavere inden for rammerne af ophavsret og intellektuel ejendomsret er nødvendig for at sikre anerkendelsen af værdier og fremme af innovation, kreativitet, investeringer og produktion af indhold;

33.  opfordrer onlineplatforme til at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på internettet; glæder sig over det igangværende arbejde med direktivet om audiovisuelle medietjenester og over, at Kommissionen agter at foreslå foranstaltninger til videodelingsplatforme for at beskytte mindreårige og for at fjerne indhold med hadefulde ytringer; bemærker manglen på henvisninger til indhold vedrørende tilskyndelse til terror; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på at undgå mobning og vold mod sårbare personer;

34.  mener, at reglerne for onlineplatformes ansvar bør gøre det muligt at tackle spørgsmål vedrørende ulovligt indhold og ulovlige varer på en effektiv måde, f.eks. ved at udvise rettidig omhu, samtidig med at der fortsat anlægges en afbalanceret og innovationsvenlig tilgang; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge og præcisere procedurerne for fjernelse af ulovligt indhold og give vejledning om frivillige foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe sådant indhold;

35.  understreger, at det er vigtigt, at der træffes foranstaltninger mod udbredelsen af falske nyheder; opfordrer onlineplatforme til at udstyre brugerne med redskaber til at anmelde falske nyheder på en sådan måde, at andre brugere kan få oplysninger om, at rigtigheden af indholdet er blevet anfægtet; påpeger samtidig, at den frie udveksling af synspunkter er af grundlæggende betydning for demokratiet, og at retten til privatlivets fred også gælder på de sociale medier; fremhæver værdien af den frie presse med hensyn til at give borgerne pålidelige oplysninger;

36.  opfordrer Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse af den aktuelle situation og de retlige rammer vedrørende falske nyheder og undersøge muligheden for et lovgivningsmæssigt indgreb for at begrænse formidlingen og udbredelsen af fejlagtigt indhold;

37.  understreger behovet for onlineplatforme til bekæmpelse af ulovlige varer og ulovligt indhold og illoyal praksis (f.eks. videresalg af underholdningsarrangementer til ublu priser) ved hjælp af lovgivningsmæssige foranstaltninger suppleret af effektive selvregulerende foranstaltninger (f.eks. gennem klare betingelser for anvendelse og passende mekanismer til at udpege personer, der gentager lovovertrædelser, eller ved at udpege specialiserede indholdsansvarlige og spore farlige produkter) eller kombinerede foranstaltninger;

38.  glæder sig over adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale for industrien, som blev vedtaget i 2016, og som støttes af Kommissionen, og anmoder Kommissionen om at udvikle passende og rimelige foranstaltninger for onlineplatforme til at identificere og fjerne ulovlige varer og ulovligt indhold;

39.  mener, at overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse og net- og informationssikkerhed (NIS) er af afgørende betydning for så vidt angår ejerskab til data; bemærker, at brugerne ofte har incitamenter til at udveksle deres personoplysninger med onlineplatforme; understreger behovet for at oplyse brugerne om den nøjagtige karakter af de oplysninger, der indsamles, og hvordan de vil blive anvendt; understreger, at det er absolut nødvendigt for brugere at have kontrol over indsamlingen og anvendelsen af deres personoplysninger; understreger, at der også bør være en mulighed for ikke at udveksle personoplysninger; bemærker, at "retten til at blive glemt" også gælder for onlineplatforme; opfordrer onlineplatforme til at sikre, at anonymitet sikres, når personoplysninger behandles af tredjemand;

40.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at afslutte sin vurdering af behovet for formelle anmeldelses- og fjernelsesprocedurer som et lovende middel til at styrke ansvarsordningen på en harmoniseret måde i hele EU;

41.  tilskynder Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge sin praktiske vejledning om markedsovervågning af varer, der sælges online;

Lige vilkår

42.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre lige vilkår mellem onlineplatforme, tjenesteudbydere og andre tjenester, som de konkurrerer med, herunder B2B og C2C; understreger, at lovgivningsmæssig sikkerhed er afgørende for at skabe en blomstrende digital økonomi; bemærker, at konkurrencepresset varierer mellem de forskellige sektorer og de forskellige aktører inden for de enkelte sektorer; minder derfor om, at udifferentierede løsninger sjældent er hensigtsmæssige; mener, at alle skræddersyede løsninger eller lovgivningsmæssige foranstaltninger skal tage hensyn til de særlige karakteristika ved platforme med henblik på at sikre fair konkurrence på lige vilkår;

43.  gør opmærksom på, at størrelsen af onlineplatforme varierer fra multinationale selskaber til mikrovirksomheder; understreger vigtigheden af fair og effektiv konkurrence mellem onlineplatforme for at fremme forbrugernes valgmuligheder og undgå, at der skabes monopoler eller dominerende stillinger, som forvrider markederne gennem misbrug af magt på markedet; understreger, at det er en afgørende foranstaltning i forbindelse med forebyggelse af markedssvigt og undgåelse af fastlåsning at gøre det lettere at skifte mellem platforme og onlinetjenester;

44.  bemærker, at onlineplatforme er i færd med at ændre den yderst regulerede traditionelle forretningsmodel; understreger, at eventuelle reformer af det eksisterende regelsæt bør koncentrere sig om en harmonisering af reglerne og mindskelse af fragmenteringen af regelsættet med henblik på at sikre et åbent og konkurrencedygtigt marked for onlineplatforme og samtidig garantere høje standarder for forbrugerbeskyttelse; understreger behovet for at undgå overregulering og for at fortsætte Refit-processen og gennemførelsen af princippet om bedre lovgivning; understreger vigtigheden af teknologineutralitet og sammenhæng mellem regler, der finder anvendelse online og offline i tilsvarende situationer, i det omfang det er nødvendigt og muligt; understreger, at lovgivningsmæssig sikkerhed fremmer konkurrence, investeringer og innovation;

45.  understreger betydningen af investeringer i infrastruktur, både i byområder og landdistrikter; understreger, at fair konkurrence sikrer investeringer i højhastighedsbredbåndstjenester af høj kvalitet; understreger, at økonomisk overkommelig adgang til og fuld udnyttelse af pålidelig højhastighedsinfrastruktur, f.eks. ultrahurtige forbindelser og telekommunikation, fremmer levering og anvendelse af onlineplatformstjenester; understreger, at der er behov for netneutralitet og fair og ikke-diskriminerende adgang til onlineplatforme som en forudsætning for innovation og et reelt konkurrencebaseret marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til at strømline finansieringsordninger for tilknyttede initiativer til at lette digitaliseringsprocessen med henblik på at bruge Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) og Horisont 2020 (H2020) og bidragene fra medlemsstaternes nationale budgetter; opfordrer Kommissionen til at vurdere potentialet i offentlig-private partnerskaber (OPP) og fælles teknologiinitiativer (FTI);

46.  opfordrer Kommissionen til at overveje oprettelsen af en harmoniseret tilgang til retten til berigtigelse, retten til at forsvare sig og retten til henstand for brugerne af platforme;

47.  opfordrer Kommissionen til at skabe lige konkurrencevilkår med henblik på krav om skadeserstatning mod platforme på grund af udbredelsen af nedsættende facts, der vedvarende er til skade for brugeren;

Information og styrkelse af borgere og forbrugere

48.  understreger, at fremtidens internet ikke kan slå igennem uden brugernes tillid til onlineplatforme, større gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår, beskyttelse af personoplysninger, bedre kontrol med reklame og andre automatiserede systemer og onlineplatforme, der respekterer al gældende lovgivning og brugernes legitime interesser;

49.  understreger vigtigheden af gennemsigtighed i forbindelse med dataindsamling og -anvendelse og mener, at onlineplatforme i tilstrækkelig grad skal reagere på brugernes bekymringer ved på behørig vis at anmode om deres samtykke i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse og ved at informere dem mere effektivt og klart om, hvilke personoplysninger der indsamles, og hvordan de deles og anvendes i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesramme, samtidig med at de bevarer muligheden for tilbagekaldelse af samtykke til enkeltstående bestemmelser uden fuldstændig at miste adgang til en tjeneste;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre fuld respekt for borgernes ret til privatlivets fred og beskyttelse af deres personoplysninger i det digitale miljø; fremhæver vigtigheden af korrekt gennemførelse af den generelle forordning om databeskyttelse med henblik på at sikre fuld anvendelse af princippet om "indbygget privatlivsbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse som standard";

51.  bemærker vigtigheden af at få klarhed over problemerne i forbindelse med dataadgangs-, ejerskabs- og ansvarsspørgsmål og opfordrer Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af de nugældende lovgivningsmæssige rammer for så vidt angår disse spørgsmål;

52.  understreger, at onlineplatformes grænseoverskridende karakter er en stor fordel i forbindelse med udvikling af det digitale indre marked, men kræver også et bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder; anmoder eksisterende forbrugerbeskyttelsestjenester og -mekanismer om at samarbejde og yde effektiv forbrugerbeskyttelse i forbindelse med onlineplatformes aktiviteter; bemærker i denne henseende endvidere betydningen af forordningen om grænseoverskridende håndhævelsessamarbejde; glæder sig over, at Kommissionen påtænker at vurdere eventuelle yderligere behov for at ajourføre de eksisterende bestemmelser om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med platforme som led i Refit-processen for EU's forbruger- og markedsføringslovgivning i 2017;

53.  opfordrer onlineplatforme til at tilbyde deres kunder klare, omfattende og rimelige vilkår og betingelser og sikre brugervenlige måder at præsentere deres vilkår og betingelser på, behandling af oplysninger, juridiske og kommercielle garantier og mulige omkostninger og samtidig undgå kompliceret terminologi med henblik på at forbedre forbrugerbeskyttelse og styrke tilliden og forståelse af forbrugernes rettigheder, eftersom dette er afgørende, for at onlineplatforme kan lykkes;

54.  påpeger, at der er behov for høje forbrugerbeskyttelsesstandarder for onlineplatforme ikke blot i forbindelse med B2B-praksis, men også i relationer mellem privatkunder (C2C);

55.  opfordrer til, at der foretages en vurdering af den nuværende lovgivning og de selvregulerende mekanismer med henblik på at afgøre, om de giver tilstrækkelig beskyttelse af brugerne, forbrugerne og virksomhederne på baggrund af det stigende antal klager over og undersøgelser af flere platforme, som Kommissionen har indledt;

56.  understreger vigtigheden af at give brugerne klare, upartiske og gennemsigtige oplysninger om de kriterier, der anvendes til at filtrere, rangere, sponsorere, tilpasse eller gennemgå de oplysninger, som de præsenteres for; understreger behovet for en klar sondring mellem sponsoreret indhold og eventuelt andet indhold;

57.  opfordrer Kommissionen til at tage fat på visse aspekter af platformes fornyede systemer såsom falske anmeldelser eller sletning af negative vurderinger med henblik på at vinde konkurrencefordele; understreger behovet for at gøre vurderinger mere pålidelige og nyttige for forbrugerne og for at sikre, at platformene overholder eksisterende forpligtelser og træffer foranstaltninger i denne henseende mod praksis såsom frivillige ordninger; ser positivt på retningslinjerne for gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis;

58.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for kriterier og tærskelværdier, der fastsætter de betingelser, i henhold til hvilke onlineplatforme kan gøres til genstand for yderligere markedsovervågning, og til at yde vejledning i forbindelse med onlineplatforme med henblik på at lette deres overholdelse af eksisterende forpligtelser og retningslinjer på rettidig vis, navnlig inden for forbrugerbeskyttelse og konkurrencereglerne;

59.  understreger, at ophavsmænd og kunstnere også skal være beskyttet i den digitale tidsalder, og minder om vigtigheden af den kreative industri for beskæftigelse og økonomi i EU; opfordrer Kommissionen til at vurdere det nuværende direktiv om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPRED)(9) for at forhindre tilsigtet misbrug af indberetningsprocedurerne og sikre, at alle aktører i værdikæden, herunder mellemmænd som internetudbydere, mere effektivt kan bekæmpe forfalskning ved at træffe virksomme, forholdsmæssige og effektive foranstaltninger til at sikre sporbarhed og hindre markedsføring og distribution af forfalskede varer, eftersom varemærkeforfalskning udgør en risiko for forbrugerne;

60.  understreger behovet for at genetablere en balance i fordelingen af værdi for intellektuel ejendomsret, navnlig på platforme, som distribuerer beskyttet audiovisuelt indhold;

61.  opfordrer til tættere samarbejde mellem platforme og rettighedshavere med henblik på at sikre en korrekt clearing af rettigheder og på at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder online; minder om, at sådanne overtrædelser kan udgøre et reelt problem, ikke blot for virksomhederne, men også for forbrugernes sikkerhed og sundhed, som bør gøres opmærksomme på eksistensen af ulovlig handel med forfalskede produkter; gentager derfor sin opfordring til at anvende "følg pengene"-tilgangen med relevante betalingstjenester med henblik på at fratage falsknere deres mulighed for at forfølge deres økonomiske aktivitet; understreger, at en revision af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kunne være et passende middel til at sikre en høj grad af samarbejde mellem forskellige platforme, brugere og alle andre økonomiske aktører, sammen med den korrekte anvendelse af direktivet om elektronisk handel;

62.  opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme den platform, der blev lanceret for bilæggelse af tvister, der involverer onlinekøb forbrugerne imellem, og til at gøre den mere brugervenlig og kontrollere, om de erhvervsdrivende opfylder deres forpligtelse til at indsætte et link til platformen på deres websted med henblik på yderligere at imødegå det stigende antal klager over flere onlineplatforme;

Øget tillid til internettet og fremme af innovation

63.  understreger, at en effektiv håndhævelse af databeskyttelse og forbrugerrettigheder i forbindelse med onlinemarkeder, i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse og direktivet om net- og informationssikkerhed, er prioriterede foranstaltninger for både den offentlige politik og erhvervslivet, når det drejer sig om at øge tilliden; understreger, at forbruger- og databeskyttelse kræver en række foranstaltninger og tekniske hjælpemidler inden for privatlivets fred på internettet, internetsikkerhed og cybersikkerhed; understreger betydningen af gennemsigtighed i forbindelse med dataindsamling og betalingssikkerhed;

64.  bemærker, at elektroniske betalinger giver en høj grad af gennemsigtighed, der bidrager til at beskytte forbrugernes og de erhvervsdrivendes rettigheder og minimere risici for svig; glæder sig også over de nye innovative alternative betalingsmetoder såsom virtuelle valutaer og e-wallets; bemærker, at åbenhed letter sammenligningen af priserne og transaktionsomkostningerne og øger sporbarheden af økonomiske transaktioner;

65.  understreger, at et fair, forudsigeligt og innovationsvenligt miljø samt investeringer i forskning og udvikling samt opgradering af arbejdstagernes kvalifikationer er af afgørende betydning for at skabe nye ideer og innovationer; understreger vigtigheden af åbne data og åbne standarder for udviklingen af nye onlineplatforme og innovation; minder om, at revisionen af gennemførelsen af direktivet om den offentlige sektors informationer(10) er planlagt til at finde sted i 2018; bemærker, at åbne, avancerede og fælles afprøvningsfaciliteter og åbne programmeringsgrænseflader for applikationer kan være et aktiv for Europa;

66.  fremhæver vigtigheden af en engageret tilgang fra Kommissionens og navnlig fra medlemsstaternes side hen imod udvikling af digitale færdigheder med henblik på at danne en højt kvalificeret arbejdsstyrke, da dette er en forudsætning for at sikre et højt beskæftigelsesniveau på rimelige vilkår i hele EU og samtidig få bugt med den digitale analfabetisme, som udvider den digitale kløft og fremmer digital udstødelse; understreger derfor, at udvikling og forbedring af digitale færdigheder er af afgørende betydning og kræver store investeringer i uddannelse og livslang læring;

67.  mener, at platforme, på hvilke et betydeligt antal beskyttede værker er oplagret og stillet til rådighed for offentligheden, bør indgå licensaftaler med de relevante rettighedshavere, medmindre de ikke er aktive og således omfattet af den ansvarsfritagelse, der er fastsat i artikel 14 i direktivet om elektronisk handel med henblik på en rimelig profitdeling mellem forfattere, skabere og relevante rettighedshavere; understreger, at sådanne licensaftaler og deres gennemførelse skal respektere brugeres udøvelse af deres grundlæggende rettigheder;

Respekt for B2B-relationer og overholdelse af EU konkurrenceretten

68.  glæder sig over Kommissionens tiltag til at sikre en bedre håndhævelse af konkurrenceretten i den digitale verden og understreger behovet for at træffe rettidige beslutninger på konkurrenceområdet i lyset af det hastige tempo i den digitale sektor; bemærker imidlertid, at EU konkurrenceretten i visse tilfælde skal tilpasses til den digitale verden for at være egnet til formålet;

69.  er bekymret over visse onlineplatformes problematiske urimelige B2B-handelspraksis såsom manglende gennemskuelighed (f.eks. i søgeresultater, databrug eller prisfastsættelse), ensidige ændringer i vilkår og betingelser, promovering af reklamer eller sponsorerede resultater, samtidig med at synligheden af ikke-betalte resultater, eventuelle urimelige vilkår og betingelser, f.eks. betalingsløsninger og eventuelt misbrug af den dobbelte rolle, som platforme spiller som formidlere og konkurrenter, mindskes; bemærker, at denne dobbelte rolle kan skabe økonomiske incitamenter for onlineplatforme til at fremme deres egne produkter og tjenester og medføre diskriminerende B2B-vilkår; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger i denne henseende;

70.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et vækstfremmende, forbrugervenligt og målrettet regelsæt for B2B-relationer, der er baseret på principperne om forbud mod misbrug af markedsstyrke, og sikre, at platforme, der fungerer som en portal til markeder i efterfølgende omsætningsled, ikke bliver til gatekeepere; mener, at en sådan ramme bør bidrage til at undgå skadelige virkninger for forbrugernes velfærd og fremme konkurrence og innovation; henstiller desuden, at denne ramme bliver teknologineutral og i stand til at imødegå de eksisterende risici, f.eks. i forbindelse med markedet for mobile styresystemer, men også fremtidige risici i forbindelse med nye internetbaserede teknologier såsom tingenes internet eller kunstig intelligens, som i endnu højere grad vil konsolidere placeringen af platformene direkte mellem onlinevirksomheder og forbrugere;

71.  glæder sig over den målrettede indsamling af oplysninger om B2B-praksis, der skal udføres af Kommissionen i foråret 2017, og opfordrer indtrængende til, at der tages effektive skridt til at sikre fair konkurrence;

72.  understreger, at EU konkurrenceretten og myndighederne skal sikre lige vilkår, hvor det er hensigtsmæssigt, herunder vedrørende forbrugerbeskyttelse og skattespørgsmål;

73.  noterer sig de seneste afsløringer, der bl.a. omfatter store digitale virksomheder og deres skattemæssige praksis i EU; glæder sig i denne forbindelse over den indsats, som Kommissionen har gjort for at bekæmpe skatteundgåelse, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at foreslå yderligere reformer for at forebygge skatteundgåelse i EU; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at alle virksomheder, herunder digitale virksomheder, betaler deres skat i de medlemsstater, hvor deres økonomiske aktiviteter finder sted;

74.  påpeger forskellene i det juridiske landskab i de 28 medlemsstater og de særlige forhold i den digitale sektor, hvor den fysiske tilstedeværelse af et selskab i det land, hvor markedet er, ofte ikke er nødvendig; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres momsordninger i overensstemmelse med destinationsprincippet(11);

EU's plads i verden

75.  påpeger, at EU's tilstedeværelse på verdensmarkedet er beklageligt lav, navnlig på grund af den nuværende fragmentering af det digitale marked, manglen på retssikkerhed og den manglende finansiering og kapacitet til at markedsføre teknologiske nyskabelser, hvilket gør det vanskeligt for europæiske virksomheder at blive ledende på verdensplan i denne nye økonomi og konkurrere med aktører i resten af verden i denne nye, globale konkurrencedygtige økonomi; opfordrer til udvikling af et miljø for nystartede virksomheder og scaleupvirksomheder, som fremmer udvikling og jobskabelse på lokalt plan;

76.  opfordrer EU's institutioner til at sikre lige vilkår for virksomheder i og uden for EU, f.eks. i forbindelse med beskatning og lignende anliggender;

77.  er af den overbevisning, at EU har potentiale til at blive en af de vigtigste aktører i den digitale verden, og mener, at EU bør bane vej for et innovationsvenligt miljø i Europa ved at sikre en uangribelig lovramme, som beskytter alle interessenter;

o
o   o

78.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0052. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010. (4) EUT L 310 af 26.11.2015, s.1. (5) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. (6) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (7) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1. (8) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 119. (9) Direktiv 2004/48/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45). (10) Direktiv 2003/98/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90). (11) Se Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om "På vej mod et endeligt momssystem og bekæmpelse af momssvig (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0453).

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om den humanitære situation i Yemen (2017/2727(RSP))

P8_TA(2017)0273 RC-B8-0407/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Yemen, navnlig beslutning af 25. februar 2016(1) om den humanitære situation i Yemen og beslutning af 9. juli 2015 om situationen i Yemen(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om Yemen,

–  der henviser til redegørelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. oktober 2016 om angrebet i Yemen og af 19. oktober 2016 om våbenhvilen i Yemen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Yemen, navnlig resolution 2216 (2015), 2201 (2015) og 2140 (2014),

–  der henviser til FN's donorkonference på højt plan vedrørende den humanitære krise i Yemen, som blev afholdt den 25. april 2017 i Genève,

–  der henviser til opfordringen fra De Forenede Nationers særlige rapportør om menneskerettigheder og internationale sanktioner, Idriss Jazairy, den 12. april 2017 til at hæve søblokaden mod Yemen,

–  der henviser til de erklæringer, der blev afgivet af FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, hhv. den 10. oktober 2016 om det uhyrlige angreb på en begravelse i Yemen, den 10. februar 2017 om civile i Yemen, der blev fanget mellem krigsparterne, og den 24. marts 2017 om de over 100 dødsofre i løbet af en måned, herunder fiskere og flygtninge, efter to års konflikt i Yemen,

–  der henviser til de erklæringer, der blev afgivet af FN's særlige udsending for Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, den 21. oktober og den 19. november 2016 og den 30. januar 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den humanitære situation i Yemen er katastrofal; der henviser til, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i februar 2017 erklærede, at situationen i Yemen var "den største fødevaresikkerhedskatastrofe i verden"; der henviser til, at FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA) i maj 2017 anførte, at 17 millioner mennesker i Yemen havde behov for fødevarebistand, og at syv millioner af dem befandt sig i en "fødevaresikkerhedsmæssig nødsituation"; der henviser til, at 2,2 millioner børn lider af alvorlig akut fejlernæring, og at der hvert tiende minut dør et barn af årsager, som kunne forebygges; der henviser til, at der er to millioner internt fordrevne og en million hjemvendte;

B.  der henviser til, at konsekvenserne af den vedvarende konflikt er altødelæggende for landet og dets befolkning; der henviser til, at det på trods af internationale opfordringer til at finde en politisk løsning på krisen ikke er lykkedes parterne i konflikten at nå frem til en løsning, og kampene fortsætter; der henviser til, at ingen af parterne har opnået en militær sejr, og at det ikke er sandsynligt, at de vil gøre det i fremtiden;

C.  der henviser til, at der ifølge FN siden marts 2015 er blevet dræbt over 10 000 og såret over 40 000 mennesker som følge af volden; der henviser til, at kampene, både på jorden og i luften, har gjort det umuligt for observatører fra FN's Menneskerettighedskontor (OHCHR) på stedet at få adgang til området med henblik på at kontrollere antallet af civile ofre, hvilket betyder, at disse tal kun afspejler de dødsfald og antal tilskadekomne, som OHCHR har kunnet få bekræftet; der henviser til, at Yemens civile infrastruktur og institutioner er blevet hårdt ramt af krigen og er i stigende grad ude af stand til at levere grundlæggende tjenesteydelser; der henviser til, at sundhedssystemet er ved at bryde sammen, og at centralt sundhedspersonale i frontlinjen ikke har fået løn i månedsvis;

D.  der henviser til, at Yemen er ramt af det andet udbrud af kolera og akut diarré, som har medført over 100 000 formodede koleratilfælde og har dræbt næsten 800 mennesker i hele landet i perioden fra den 27. april til den 8. juni 2017;

E.  der henviser til, at sårbare grupper, kvinder og børn i særlig grad er offer for de igangværende fjendtligheder og den humanitære krise, og at kvinders og pigers sikkerhed og velfærd giver anledning til særlig bekymring; der henviser til, at navnlig børn er sårbare over for den stigende vold i Yemen, idet 1 540 børn er blevet dræbt og 2 450 såret, efter hvad FN har dokumenteret;

F.  der henviser til, at over 350 000 børn som følge af vold ikke kunne genoptage deres undervisning i det forgangne skoleår, hvorved det samlede antal børn, der ikke går i skole i Yemen, ifølge Unicef nåede op på over to millioner; der henviser til, at børn, der ikke går i skole, risikerer at blive rekrutteret til at kæmpe;

G.  der henviser til, at import tegner sig for næsten 90 % af landets basisfødevarer; der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og internationale sanktioner har understreget, at den luft- og søblokade, som koalitionsstyrkerne siden marts 2015 har opretholdt mod Yemen, var en af hovedårsagerne til den humanitære katastrofe, mens volden i landet og den udbredte brændstofmangel har skabt kaos i de interne fødevaredistributionsnetværk;

H.  der henviser til, at et stabilt og sikkert Yemen med en fungerende regering er af afgørende betydning for den internationale indsats for at bekæmpe ekstremisme og vold både i regionen og udenfor og for fred og stabilitet i selve Yemen;

I.  der henviser til, at situationen i Yemen indebærer alvorlige risici for stabiliteten i regionen, navnlig på Afrikas Horn, omkring Det Røde Hav og i Mellemøsten generelt; der henviser til, at Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP) har kunnet udnytte den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Yemen til at udvide sin tilstedeværelse og forøge antallet og omfanget af sine terrorhandlinger; der henviser til, at AQAP og den såkaldte Islamiske Stat (ISIS)/Daesh har etableret sig i Yemen og udført terrorhandlinger, hvor hundredevis af mennesker er blevet dræbt;

J.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 25. februar 2016 opfordrede til et initiativ med henblik på at indføre en EU-våbenembargo mod Saudi-Arabien i tråd med Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008;

K.  der henviser til, at houthistyrker og allierede styrker begge er blevet beskyldt for at begå alvorlige overtrædelser af reglerne for krigsførelse ved at lægge forbudte personelminer, mishandle tilbageholdte og vilkårligt affyre raketter ind i befolkede områder i Yemen og det sydlige Saudi-Arabien;

L.  der henviser til, at det samlede beløb for EU's humanitære bistand til Yemen i 2015 og 2016 beløb sig til 120 millioner EUR; der henviser til, at det tildelte beløb i bistand i 2017 er på 46 millioner EUR; der henviser til, at trods FN's donorkonference på højt plan vedrørende den humanitære krise i Yemen, som blev afholdt i Genève i april 2017, og hvorunder en række lande og organisationer gav tilsagn, der beløb sig til 1,1 mia. USD, havde donorer pr. den 9. maj 2017 kun leveret midler svarende til 28 % af FN's appel om 2,1 milliarder USD til humanitær bistand til Yemen for 2017; der henviser til, at det forventes, at der mobiliseres yderligere 70 millioner EUR i udviklingsbistand i 2017;

1.  giver udtryk for alvorlig bekymring over den alarmerende forværring af den humanitære situation i Yemen, som er karakteriseret ved udbredt fødevareusikkerhed og alvorlig fejlernæring, vilkårlige angreb på civile og sundheds- og nødhjælpsarbejdere, ødelæggelse af civil og medicinsk infrastruktur, vedvarende luftbombardementer, kampe på jorden og granatbeskydning til trods for de gentagne opfordringer til på ny at indstille fjendtlighederne;

2.  beklager dybt tabet af menneskeliv som følge af konflikten og lidelserne for dem, der befinder sig midt i kamphandlingerne, og giver udtryk for sin medfølelse med ofrenes familier; bekræfter på ny sin vilje til fortsat at støtte Yemen og det yemenitiske folk; opfordrer indtrængende alle parter til at søge at opnå en øjeblikkelig våbenhvile og til at vende tilbage til forhandlingsbordet; gentager sin støtte til Yemens territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed;

3.  giver udtryk for alvorlig bekymring over, at de fortsatte luftangreb og kampene på jorden har medført tusindvis af dødsfald blandt civile, fordrivelser og tab af udkomme, hvilket har skabt risiko for yderligere tab af menneskeliv, har destabiliseret Yemen yderligere, ødelægger landets fysiske infrastruktur, har skabt ustabilitet, der er blevet udnyttet af terrororganisationer og ekstremistiske organisationer som ISIS/Daesh og AQAP, og har forværret en allerede kritisk humanitær situation;

4.  fordømmer på det kraftigste alle terrorangreb og vold mod civile, herunder bombardementer, anvendelse af klyngeammunition, raketter, granater, snigskytter og missilangreb, og den rapporterede brug af personelminer samt angreb, der ødelægger civil infrastruktur, herunder skoler, lægefaciliteter, boligområder, markeder, vandsystemer, havne og lufthavne;

5.  opfordrer indtrængende Yemens regering til at påtage sig sit ansvar i bekæmpelsen af ISIS/Daesh og AQAP, der udnytter den aktuelle ustabilitet; minder om, at alle terrorhandlinger er kriminelle og aldrig kan retfærdiggøres, uanset motivet til dem og uanset hvornår, hvor og af hvem de begås; understreger, at det er nødvendigt, at alle parter i konflikten skrider håndfast ind over for sådanne grupper, hvis aktiviteter udgør en alvorlig trussel mod en forhandlingsløsning og mod sikkerheden i og omkring regionen;

6.  gentager sin opfordring til alle parter og deres regionale og internationale støtter om at overholde den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, at sikre beskyttelsen af civile og at afholde sig fra direkte at angribe civil infrastruktur, navnlig medicinske faciliteter og vandforsyningssystemer; minder om, at de målrettede angreb på civile og civil infrastruktur, herunder hospitaler og sundhedspersonale, er en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at fastlægge bestemmelser for international strafferetlig forfølgning af de ansvarlige for de overtrædelser af folkeretten, der er begået i Yemen; støtter i denne forbindelse opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Zeid Al-Hussein, til at oprette et uafhængigt internationalt organ, der skal foretage en omfattende efterforskning af de forbrydelser, der er begået under konflikten i Yemen; understreger, at det er uomgængeligt at sikre, at krænkerne drages til ansvar for at opnå en varig bilæggelse af konflikten;

7.  minder om, at en militær løsning på konflikten i Yemen ikke er mulig, og at krisen kun kan løses gennem en inkluderende, yemenitisk-ledet forhandlingsproces med inddragelse af alle berørte parter og med fuldstændig og meningsfuld deltagelse af kvinder, som fører frem til en inkluderende politisk løsning; erklærer igen sin støtte til de bestræbelser, som FN's generalsekretær, FN's særlige udsending til Yemen og EU-Udenrigstjenesten gør for at fremme en genoptagelse af forhandlingerne, og opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til at reagere konstruktivt – og uden at opstille forhåndsbetingelser – på disse bestræbelser; understreger, at gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger, f.eks. omgående skridt hen imod en holdbar våbenhvile, en mekanisme til en FN-overvåget tilbagetrækning af styrker, fremme af adgangen for humanitært og kommercielt gods samt løsladelse af politiske fanger, er afgørende for at fremme en tilbagevenden til det politiske spor;

8.  opfordrer indtrængende Saudi-Arabien og Iran til at arbejde for at forbedre de bilaterale forbindelser og til at søge at arbejde sammen om at bringe kampene i Yemen til ophør;

9.  støtter EU's opfordring til alle parter i konflikten om at tage alle de nødvendige skridt for at forebygge og imødegå alle former for vold, herunder seksuel og kønsbaseret vold, i forbindelse med væbnet konflikt; fordømmer kraftigt krænkelserne af børns rettigheder og er bekymret over børns begrænsede adgang til selv grundlæggende sundhedspleje og uddannelse; fordømmer rekrutteringen og anvendelsen af børnesoldater i kamphandlingerne; opfordrer EU og det internationale samfund til at støtte rehabiliteringen og reintegrationen af tidligere børnesoldater i samfundet;

10.  opfordrer alle parter i konflikten til at arbejde på at fjerne alle logistiske og økonomiske forhindringer, som påvirker importen og distributionen af fødevarer og lægemidler til civile i nød; opfordrer navnlig indtrængende alle parter til at sikre, at alle store indførselssteder for varer, som f.eks. havnene i Hodeida og Aden, fungerer effektivt og i fuldt omfang; understreger deres betydning som en livline for humanitær bistand og basale forsyninger; opfordrer til, at Sana'a lufthavn genåbnes for kommercielle flyvninger, således at den medicin og de varer, der er akut behov for, kan flyves ind, og yemenitter med behov for lægebehandling kan flyves ud;

11.  opfordrer Rådet til reelt at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret som fastsat i de relevante EU-retningslinjer; gentager navnlig, at der er behov for en striks anvendelse fra alle EU-medlemsstaters side af de regler, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP om våbeneksport; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 25. februar 2016;

12.  fremhæver betydningen af at styrke lokale myndigheder og opbygge deres kapacitet til levering af tjenesteydelser samt at inddrage den yemenitiske diaspora og internationale NGO'er i at støtte vigtige servicesektorer; understreger navnlig, at EU og andre internationale aktører er nødt til hurtigt at sætte ind over for koleraudbruddet og støtte sundhedssystemet for at undgå, at det bryder sammen, bl.a. ved at muliggøre forsyninger og lønudbetaling til sundhedspersonale i frontlinjen, som er altafgørende for den humanitære indsats;

13.  glæder sig over, at EU og dets medlemsstater er rede til at optrappe den humanitære bistand til befolkningen i hele landet med henblik på at afhjælpe de stigende behov og mobilisere deres udviklingsbistand til at finansiere projekter i nøglesektorer; glæder sig over de tilsagn, der blev givet på donorkonferencen på højt plan vedrørende den humanitære krise i Yemen, og understreger behovet for en koordineret humanitær indsats under ledelse af FN for at lette befolkningens lidelser i Yemen; opfordrer endvidere indtrængende alle lande til at opfylde de tilsagn, der blev givet på donorkonferencen med henblik på at bidrage til at løse humanitære behov;

14.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til omgående at foreslå en integreret EU-strategi for Yemen og til at sætte fornyet skub i et yemenitisk fredsinitiativ under FN's auspicier; opfordrer i denne forbindelse til, at der udnævnes en særlig EU-repræsentant for Yemen;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Golfstaternes Samarbejdsråd, generalsekretæren for Den Arabiske Liga og Yemens regering.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0270.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 om finansiering af politiske partier og fonde på europæisk plan (2017/2733(RSP))

P8_TA(2017)0274 B8-0405/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at politiske partier og fonde på europæisk plan bidrager til at skabe en bredere europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje;

B.  der henviser til, at finansiering af europæiske politiske partier og fonde bør støtte politiske aktiviteter i overensstemmelse med Unionens principper og være gennemsigtig og umulig at misbruge;

C.  der henviser til, at artikel 6 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 opretter en myndighed for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, der skal oprettes inden den 1. september 2016 med det formål at træffe afgørelse om registrering og afregistrering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde i overensstemmelse med de procedurer og betingelser, der er fastsat i forordningen;

1.  beklager de mange svagheder ved forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, navnlig hvad angår samfinansieringsniveauet (egne indtægter) og muligheden for medlemsskab i flere partier for medlemmer af Europa-Parlamentet;

2.  opfordrer Kommissionen til at se nærmere på alle disse svagheder og foreslå en revision af forordningen så hurtigt som muligt;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.