(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0648),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0391/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 19. april 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0259/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 52. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det overordnede formål med dette direktiv er at etablere et ressourceeffektivt multimodalt transportnet og at mindske transportens negative indvirkning på luftforurening, drivhusgasemissioner, ulykker, støj og for stor trafiktæthed fortsætter med at give problemer for økonomien og de europæiske borgeres sundhed og velfærd. Til trods for at vejtransporten er den vigtigste bidragyder til disse negative virkninger, anslås vejgodstransporten at ville vokse med 60 % frem til 2050. [Ændring 1]

(2)  At mindske den negative virkning fra transport er fortsat et af de vigtigste mål for Unionens transportpolitik. Rådets direktiv 92/106/EØF(4), som fastlægger foranstaltninger til fremme af udviklingen af kombineret transport, er den eneste EU-retsakt, som direkte giver incitamenter til en trafikoverflytning fra vejtransport til lavemissionstransportformer såsom transport ad indre vandveje, søtransport og jernbanetransport. Med henblik på yderligere at reducere de negative virkninger af vejtransport bør der tilskyndes til forskning i og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om løsninger med hensyn til bedre rutefastlæggelse, netoptimering, øget lasteffektivitet og mulighederne for opkrævning af eksterne omkostninger. [Ændring 2]

(3)  Fremskridtene er gået langsommere end forventet med at optimere multimodale logistikkæders ydeevne, herunder ved at gøre større brug af energieffektive transportformer, og ifølge de aktuelle fremskrivninger vil det hverken være muligt at nå målet Målet om at overflytte 30 % af vejgodstransporten over 300 km til andre transportformer såsom jernbane eller skibsfart frem til 2030, ellerog mere end 50 % frem til 2050 skal nås ved hjælp af effektivitetsforbedringer og infrastrukturforbedringer inden for jernbane- og vandvejstrafikken. [Ændring 3]

(4)  Direktiv 92/106/EØF har bidraget til udviklingen af Unionens politik for kombineret transport og har medvirket til at trafikoverflytte en betydelig mængde gods fra vejen. Direktivets virkning er blevet bremset væsentligt af mangler i gennemførelsen af direktivet, herunder navnlig tvetydige formuleringer og forældede bestemmelser, og det begrænsede omfang af støtteforanstaltningerne samt bureaukratiske og protektionistiske hindringer i jernbanesektoren. [Ændring 4]

(4a)  Dette direktiv bør bane vejen for effektive intermodale og multimodale godstransporttjenester, der tilbyder lige konkurrencevilkår for de forskellige transportformer. [Ændring 5]

(5)  Direktiv 92/106/EØF bør forenkles og gennemførelsen forbedres ved at revidere de økonomiske incitamenter til kombineret transport med henblik på at opmuntre til overflytning af gods fra vejtransport til transportformer, som er mere miljøvenlige, sikre, mere energieffektive og skaber mindre trafikoverbelastning forbedre konkurrenceevnen for transport med jernbane og ad vandvej i forhold til vejtransport. [Ændring 6]

(6)  Mængden af indenlandsk intermodal transport udgør 19,3% af den samlede intermodale transport i Unionen. Denne transport kan aktuelt ikke benytte sig af de støtteforanstaltninger, der er fastsat i direktiv 92/106/EØF på grund af det begrænsede anvendelsesområde for definitionen af kombineret transport. De negative virkninger af indenlandsk vejtransport, herunder navnlig drivhusgasemissionerne og for stor trafiktæthed, har dog konsekvenser ud over de nationale grænser. Det er derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for direktiv 92/106/EØF til også at omfatte indenlandsk (i én medlemsstat) kombineret transport for at støtte den videre udvikling af kombineret transport i Unionen, dvs. en stigning i trafikoverflytningen fra vej til jernbane, indre vandveje og nærskibsfart. Undtagelsen fra reglerne om cabotagekørsel er dog fortsat begrænset til udelukkende internationale kombinerede transportoperationer mellem flere medlemsstater. Det vil blive påkrævet af medlemsstaterne, at de foretager effektive kontroller for at sikre, at disse regler overholdes, og at de fremmer harmoniserede arbejdsvilkår og sociale vilkår mellem de forskellige transportformer og mellem de forskellige medlemsstater. [Ændring 7]

(7)  En kombineret transport skal ses som en enkelt transport, som direkte konkurrerer med en unimodal transport fra afgangsstedet til det endelige bestemmelsessted. Lovgivningen bør sikre ækvivalens mellem henholdsvis international kombineret transport og international unimodal tranport og mellem indenlandsk kombineret transport og indenlandsk unimodal transport.

(7a)   For at sikre, at det indre marked fungerer godt, bør vejstrækninger i en kombineret transport være dækket af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009(5) og forordning (EF) nr. 1072/2009(6), hvis de indgår i henholdsvis en international transport og en indenlandsk transport. Det er også nødvendigt at sikre den sociale beskyttelse af førere, der udfører et arbejde i en anden medlemsstat. Bestemmelserne om udstationering af førere, foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF(7), og om håndhævelsen af disse bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU(8) bør finde anvendelse på transportvirksomheder, der opererer på vejstrækningerne i en kombineret transport. Vejstrækninger bør betragtes som en integrerende del af en samlet kombineret transport. Navnlig bør bestemmelserne om international transport, der er fastsat i disse direktiver, finde anvendelse på vejstrækninger, som udgør en del af en international kombineret transport. I tilfælde af cabotagekørsel bør bestemmelserne om cabotagekørsel, der er fastsat i disse direktiver, desuden finde anvendelse på vejstrækninger, som udgør en del af en indenlandsk kombineret transport. [Ændring 8]

(8)  Den aktuelle definition af kombineret transport omfatter forskellige afstandsgrænser for vejstrækninger, der er del af en kombineret transport, alt efter transportformen for den ikke-vejgående del, og for jernbane er der ingen fast afstandsbegrænsning, men der tages i stedet hensyn til den "nærmeste egnede terminal" for at tage højde for specifikke situationer. Definitionen har givet anledning til mange vanskeligheder ved gennemførelsen på grund af de forskellige fortolkninger og specifikke vanskeligheder med at fastsætte betingelserne for gennemførelsen. Det ville være nyttigt at fjerne disse uklarheder og samtidig sikre, at der bevares en vis fleksibilitet.

(9)  I den nuværende definition af kombineret transport sikrer mindsteafstanden på 100 km for den ikke-vejgående del af en kombineret transport, at de fleste tilfælde af kombineret transport er omfattet. Jernbanetransport og nærskibsfart dækker lange strækninger for at kunne konkurrere med vejtransport alene. Mindsteafstanden sikrer også, at specifikke operationer såsom korte færgeoverfarter og oceangående transporter, som ville finde sted under alle omstændigheder, ikke er omfattet af anvendelsesområdet. Med disse begrænsninger er der dog en række transporter ad indre vandveje i og omkring havne i tætbebyggede områder, der ikke tæller som kombineret transport, men som yder et stort bidrag til at fjerne trafik fra vejene i søhavne og deres umiddelbare bagland og til at mindske miljøbelastningen i tæt bebyggede områder. Det ville derfor være nyttigt at fjerne minimumsafstanden, samtidig med at udelukkelsen af visse operationer bibeholdes, herunder oceangående transport eller korte færgeoverfarter.

(9a)  Det er nødvendigt at præcisere, at sættevogne, der kan løftes med kran, og andre former for sættevogne er tilladt at have en bruttovægt på op til 44 ton, hvis lasteenhederne er identificeret i henhold til de internationale standarder ISO 6346 og EN 13044. [Ændring 9]

(10)  Den begrænsning af mindste størrelse på lasteenheder, som i øjeblikket indgår i definitionen af kombineret transport, kunne hindre udviklingen af innovative intermodale løsninger for bytransport. At kunne identificere lasteenheder ved hjælp af eksisterende standarder vil derimod kunne fremskynde deres håndtering i terminaler og lette strømmen af kombineret transport, så der sikres en lettere behandling af lasteenheder og sikring af, at de er fremtidsegnede.

(11)  Den forældede brug af stempler i dokumentation for, at der er tale om en kombineret transport, hindrer den effektive håndhævelse eller kontrollen af støtteberettigelse for de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 92/106/EØF. Det nødvendige bevis for, at der er tale om en kombineret transport, bør præciseres og ligeledes de midler, med hvilke et sådant bevis tilvejebringes. Brugen og fremsendelsen af elektroniske transportoplysninger, som ville forenkle tilvejebringelsen af relevant dokumentation og behandlingen heraf hos de relevante myndigheder, bør fremmes med henblik på en fremtidig udfasning af brugen af papirdokumenter. Det anvendte format bør være pålideligt og autentisk. Lovgivningsrammen og initiativer til forenkling af de administrative procedurer og digitaliseringen af transportsektoren bør tage hensyn til udviklingen på EU-plan. [Ændring 10]

(11a)   Med henblik på at gøre den kombinerede transport konkurrencedygtig og attraktiv for virksomheder, navnlig for meget små virksomheder (mikrovirksomheder) og for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), bør man så vidt muligt mindske den administrative byrde, som kombineret transport kan indebære i forhold til unimodal transport. [Ændring 11]

(12)  Omfanget af de nuværende økonomiske støtteforanstaltninger, som er fastsat i direktiv 92/106/EØF, er meget begrænset, idet de består af skattemæssige foranstaltninger (dvs. tilbagebetaling eller nedsættelse af afgifter), som kun vedrører kombineret transport med jernbane/vejtransport. Sådanne foranstaltninger bør udvides til også at omfatte kombineret transport, der involverer indre vandveje og søtransport. Andre relevante typer foranstaltninger bør også støttes såsom støtteforanstaltninger til infrastrukturinvesteringer investeringer i infrastruktur eller digitale teknologier eller forskellige økonomiske støtteforanstaltninger. Med hensyn til digitale teknologier bør der fastsættes en overgangsperiode for dematerialisering af dokumenter, der bekræfter, at kombineret transport har fundet sted. I denne periode bør inspektionsmyndighedernes instrumenter teknologisk opgraderes. Medlemsstaterne bør prioritere investeringer i omladningsterminaler for at mindske trængslen på vejene, mindske isoleringen af industriområder, som mangler en sådan infrastruktur, og forbedre tilgængeligheden og den fysiske og digitale konnektivitet mellem godstransportfaciliteter. [Ændring 12]

(13)  Den vigtigste infrastrukturflaskehals, som hæmmer trafikoverflytningen fra vejgodstransport til andre transportformer, er omladningsterminaler, og dette forværres af en manglende konsekvent gennemførelse af TEN-T-nettet. Den nuværende fordeling af og dækning med omladningsterminaler i Unionen - i det mindste langs TEN-T-hovednettet og det samlede net - er utilstrækkelig til trods for, at de eksisterende omladningsterminaler er ved at nå deres grænser og vil skulle udvikles for at kunne håndtere den samlede godstrafikvækst. Investeringer i omladningsterminalkapacitet kan måske mindske de samlede omladningsomkostninger og derved frembringe en afledt trafikoverflytning, som det har kunnet konstateres i nogle medlemsstater. Medlemsstaterne bør derfor i samarbejde med nabomedlemsstaterne og Kommissionen sikre, at eksisterende omladningsterminaler udbygges, hvor det er nødvendigt, at der bygges flere omladningsterminaler til kombineret transport og, at mere omladningskapacitet bygges eller stilles til rådighed for transportvirksomhederne, eller at der findes omladningspunkter i områder, hvor der er brug for dem. Det ville tilskynde til anvendelsen af godstransportalternativer og øge trafikoverflytningen, således at kombineret transport bliver mere konkurrencedygtig end vejtransport alene. En øget dækning med og kapacitet af omladningsterminaler burde som et minimum etableres langs TEN-T-hovednettet og det samlede net. Der bør gennemsnitligt være mindst én egnet omladningsterminal til kombineret transport placeret ikke mere end 150 km fra et hvilket som helst afskibningssted i Unionen. Den kombinerede transport bør nyde godt af pålæggelsen af afgifterne for eksterne omkostninger, der er foreskrevet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF(9). [Ændring 13]

(13a)   Medlemsstaterne bør prioritere investeringer i omladningsterminaler for at begrænse flaskehalse og områder med trafiktæthed, navnlig i nærheden af byer og bynære områder, for at lette passagen gennem områder med naturbetingede hindringer såsom bjergområder, styrke forbindelserne på tværs af grænserne, reducere emissionerne af luftforurenende stoffer og forbedre adgangen til og fra industriområder, der mangler en sådan infrastruktur. [Ændring 14]

(14)  Medlemsstaterne bør gennemføre yderligere økonomiske støtteforanstaltninger ud over de nuværende, som bør målrettes mod de forskellige dele af en kombineret transport for at mindske vejgodstransporten og for at, opmuntre til brugen af andre transportformer såsom jernbanetransport, indre vandveje og søtransport og derved mindske luftforurening, drivhusgasemissioner, vejulykker, støj og for stor trafiktæthed samt for at tilskynde til tiltag til at fremme og gennemføre digitaliseringen af sektoren og det indre marked. Sådanne foranstaltninger kan blandt andre foranstaltninger omfatte nedsættelse af visse afgifter eller transportgebyrer, tilskud til intermodale lasteenheder, som faktisk er anvendt til kombineret transport, eller delvis refusion af udgifter til omladning. Sådanne foranstaltninger kunne omfatte fremme af integration af netforbundne systemer og automatisering af driften samt investeringer i digital logistik, innovative godstransportsystemer, informations- og kommunikationsteknologier og intelligente transportsystemer for at lette informationsstrømme. Sådanne foranstaltninger kunne også omfatte fremme af den kombinerede transports miljøresultater, effektivitet og bæredygtighed ved at tilskynde til brugen af renere køretøjer eller lavemissionskøretøjer og alternative brændstoffer, ved at støtte udbredelsen af energieffektivitet og vedvarende energi inden for hele den kombinerede transport og ved at reducere de forskellige transportrelaterede gener, navnlig støj. [Ændring 15]

(14a)  De forskellige EU-fonde og -programmer til finansiering af forskning bør fortsat støtte medlemsstaterne i at opfylde dette direktivs mål. [Ændring 16]

(14b)  Investeringer i logistik udgør også en vigtig løftestang for at styrke den kombinerede transports konkurrenceevne. En mere systematisk anvendelse af digitale løsninger, herunder informations- og kommunikationsteknologi eller intelligente forbundne systemer vil lette udvekslingen af oplysninger, forbedre effektiviteten af og nedbringe omkostningerne ved omladning og nedbringe den tid, der er nødvendig herfor. [Ændring 17]

(14c)  Investeringer i uddannelse af arbejdsstyrken i logistikkæden, især i omladningsterminaler, vil også bidrage til at styrke den kombinerede transports konkurrenceevne. [Ændring 18]

(15)  Støtteforanstaltninger for kombineret transport bør gennemføres i overensstemmelse med statsstøttereglerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Statsstøtte fremmer udviklingen af økonomiske aktiviteter, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod de fælles interesser i den i artikel 107, stk. 3, litra c) i TEUF anvendte betydning, og det er et nyttigt redskab til at fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i den i artikel 107, stk. 3, litra b) i TEUF anvendte betydning. I sådanne tilfælde bør Kommissionen overveje delvist at fritage medlemsstater fra forpligtelsen til at underrette Kommissionen, der er foreskrevet i artikel 108, stk. 3. [Ændring 19]

(16)  Støtteforanstaltninger For at undgå en eventuel overlapning af investeringer mellem medlemsstater, der ligger i nærheden af hinanden, bør støtteforanstaltninger koordineres, efter behov, mellem medlemsstaterne og Kommissionen gennem et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. [Ændring 20]

(17)  Støtteforanstaltninger bør også revideres regelmæssigt af medlemsstaterne for at sikre deres effektivitet og virksomhed, og deres samlede virkning for den europæiske transportsektor, som det afspejles i den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet, bør vurderes. Der bør om nødvendigt træffes korrigerende foranstaltninger. Kommissionen bør på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne foretage en vurdering af de forskellige foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne, og effektiviteten heraf og fremme udvekslingen af god praksis. [Ændring 21]

(18)  I forbindelse med dette direktiv bør der ikke sondres mellem kombineret transport for tredjemands regning og kombineret transport for egen regning.

(18a)  Manglen på sammenlignelige og pålidelige statistikker udgør i øjeblikket en hindring for evalueringen af kombineret transport i Unionen og for vedtagelsen af foranstaltninger, der kan frigøre potentialet heraf. [Ændring 22]

(19)  Med sigte på at tage højde for udviklingen inden for transport i Unionen, herunder navnlig på markedet for kombineret transport, bør medlemsstaterne indsamle relevante data og oplysninger og indberette dem til Kommissionen regelmæssigt, og Kommissionen bør forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Rådet medlemsstaternes kompetente myndigheder om anvendelsen af dette direktiv hvert fjerde år. [Ændring 23]

(19a)  Kommissionen bør være ansvarlig for den korrekte anvendelse af dette direktiv og for opfyldelsen af målet om udvikling af kombineret transport i hele Unionen inden 2030 og 2050. Med henblik herpå bør den regelmæssigt vurdere udviklingen i omfanget af kombineret transport i hver af medlemsstaterne på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og den bør om nødvendigt foreslå ændringer til dette direktiv med henblik på at nå dette EU-dækkende mål. [Ændring 24]

(20)  Transparens er vigtig for alle interessenter, der er involveret i kombineret transport, herunder navnlig dem, der berøres af dette direktiv. Med sigte på at understøtte en sådan transparens og fremme yderligere samarbejde bør der udpeges kompetente myndigheder i hver medlemsstat.

(21)  For at kunne tage højde for markedsudviklinger og det tekniske fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF uddelegeres til Kommissionen med henblik på at supplere dette direktiv med præciseringer af de oplysninger om kombineret transport, der bør indberettes af medlemsstaterne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(10). Navnlig for at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter samtidig med medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(22)  Målene for dette direktiv, nemlig at fremme trafikoverflytning fra vejtransport til mere miljøvenlige transportformer, og dermed mindske de negative eksternaliteter fra Unionens transportsystem, gøre kombineret transport konkurrencedygtig over for vejtransport, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men og kan derfor på grund af den hovedsageligt grænseoverskridende karakter af kombineret godstransport og sammenbundet infrastruktur samt de problemer, som dette direktiv tænkes at løse, bedre nås på EU-plan;. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring 25]

(23)  Direktiv 92/106/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 92/106/EØF foretages følgende ændringer:

1)  Overskriften affattes således:"

"Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport"

2)  Artikel 1 affattes således:"

"Artikel 1

1.  Dette direktiv finder anvendelse på kombineret transport.

2.  I dette direktiv forstås ved "kombineret transport": transport af varer i en transportoperation, der består af en indledende og/eller afsluttende vejstrækning og en resterende strækning, hvor der anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen:

Som en undtagelse gælder indtil den ... [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] at dette stykkes litra a) også omfatter sættevogne, der ikke kan løftes med kran, og andre former for sættevogne i uledsaget kombineret transport, som ikke er identificeret i overensstemmelse med den identifikationsordning, der er fastsat i henhold til de internationale standarder ISO6346 og EN13044. [Ændring 28]

Ikke-vejgående strækninger, som foregår ad indre vandveje eller ad søvejen, for hvilke der ikke findes et tilsvarende eller økonomisk bæredygtig vejtransportalternativ vejtransportalternativer eller som er uundgåelige i en økonomisk bæredygtig transportoperation, tages ikke i betragtning i forbindelse med kombineret transport. [Ændring 29]

3.  Hver vejstrækning omhandlet i stk. 2 må ikke overstige den længste af følgende afstande 150 km på Unionens område:

Begrænsningen af vejstrækningens længde gælder for den samlede længde af hver vejstrækning, herunder alle mellemliggende afhentninger og leveringer. Den finder ikke anvendelse på transport af en tom lasteenhed eller på varernes afhentningssted eller fra varernes leveringssted.

Overskridelsen af begrænsningen af vejstrækningens længde kan overskrides, der er fastsat i dette stykke, er tilladt for kombineret vej/jernbanetransport, når det er godkendt af den eller de medlemsstater, på hvis område vejstrækningen køres med henblik på, hvis det er nødvendigt for at nå den geografisk nærmeste transportterminal eller det geografisk nærmeste omladningspunkt, som har den nødvendige operationelle omladningskapacitet til læsning eller losning for så vidt angår omladningsudstyr, terminalkapacitet, terminalåbningstider og passende jernbanegodstransport i mangel af en omladningsterminal eller et omladningspunkt, der opfylder alle disse betingelser inden for begrænsningen af vejstrækningens længde. En sådan overskridelse bør behørigt begrundes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra ea). Medlemsstaterne kan reducere vejdelens længde på 150 km med op til 50 % i tilfælde af kombineret vej- og jernbanetransport på en præcist defineret del af deres område af miljømæssige årsager, forudsat at der findes en passende terminal inden for denne afstand. [Ændring 31]

4.  En kombineret transport anses for at finde sted i Unionen, hvis transporten eller den del af den, der finder sted i Unionen, opfylder kravene i stk. 2 og 3. Med henblik på dette direktiv anses vejstrækningen og/eller ikke-vejstrækningen eller den del heraf, der ligger uden for Unionens område, ikke for at være en del af den kombinerede transport." [Ændring 32]

3)  Artikel 3 affattes således:"

"Artikel 3

1.  Medlemsstaterne sikrer, at vejtransport kun anses for at udgøre del af kombineret transport omfattet af dette direktiv, hvis transportvirksomheden kan forelægge oplysninger med klar dokumentation for, at vejtransporten udgør en vejstrækning i en kombineret transport, herunder transport af tomme lasteenheder før og efter transport af varer, og hvis disse oplysninger sendes til den transportvirksomhed, der udfører transporten, inden driften påbegyndes. [Ændring 33]

2.  Den For at de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan betragtes som klar dokumentation, skal de forelægges eller fremsendes i det i stk. 5 omhandlede format og skal omfatte følgende oplysninger om hver kombineret transport: [Ændring 34]

3.  Der kræves ingen yderligere dokumenter for at bevise, at transportvirksomheden udfører en kombineret transport.

4.  Dokumentationen i stk. 1 forevises eller fremsendes på anmodning af den bemyndigede kontrollør i medlemsstaten, hvor kontrollen udføres, og i det i stk. 5 omhandlede format. Ved vejkontrol skal dokumentationen forelægges inden for den periode, det tager at udføre kontrollen, og inden for maksimalt 45 minutter. Hvis underskrifterne, der er omhandlet i stk. 2, litra h), nr. iii), og litra j), ikke kan forelægges på tidspunktet for vejkontrollen, skal de forelægges eller fremsendes senest fem dage efter kontrollen til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Dokumentationen skal forelægges på et af medlemsstatens officielle sprog eller på engelsk. Under vejkontrollen må føreren kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person, der kan medvirke til at forelægge den de nødvendige dokumentation oplysninger, jf. stk. 2. [Ændring 45]

5.  Dokumentationen kan have form af et transportdokument, der opfylder kravene i artikel 6 i Rådets forordning nr. 11, eller andre eksisterende transportdokumenter, f.eks. såsom fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (CMR) eller i henhold til de fælles regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM) gældende internationale eller nationale transportkonventioner, indtil Kommissionen har fastlagt en standardformular ved hjælp af gennemførelsesretsakter. [Ændring 46]

Dokumentationen kan forelægges eller fremsendes elektronisk under anvendelse af et reviderbart struktureret format, som umiddelbart kan anvendes til edb-lagring eller -behandling, herunder som supplement til det elektroniske fragtbrev i henhold til konventionen eksisterende konventioner om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (eCMR) for vejstrækningen international eller national transport. Det kræves af medlemsstaternes myndigheder, at de skal acceptere elektroniske oplysninger vedrørende dokumentationen. Når udvekslingen af oplysninger mellem myndigheder og de økonomiske operatører foretages med elektroniske værktøjer, skal sådan udveksling og lagring af oplysninger foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker. [Ændring 47]

Medlemsstaterne skal bevæge sig i retning af en gradvis dematerialisering af dokumentation og fastsætte en overgangsperiode, indtil brugen af papirformatet helt er opgivet. [Ændring 48]

6.  I forbindelse med vejkontrol kan en afvigelse i transporten i forhold til den fremlagte dokumentation, navnlig hvad angår ruteoplysningerne i stk. 2, litra g) f), h), og i), tillades, hvis det er behørigt begrundet, i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder uden for transportvirksomhedens(-ernes) kontrol, som giver anledning til ændring af den kombinerede transport. I denne forbindelse må føreren kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person eller enhed, der kan forelægge yderligere begrundelse for afvigelsen mellem den forelagte dokumentation og den faktiske transport. [Ændring 49]

_________________

* Forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT 52 af 16.8.1960, s. 1121)."

4)  Artikel 5 affattes således:"

"Artikel 5

1.  Medlemsstaterne fremsender til Kommissionen første gang den ... [xx/xx/xxxx - 18 12 måneder efter direktivets gennemførelse] og derefter hvert andet år en rapport med følgende oplysninger vedrørende kombineret transport på deres område, der er omfattet af dette direktiv: [Ændring 50]

1a.  Kommissionen offentliggør de data, som medlemsstaterne har indberettet i en form, der gør det muligt at foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne. [Ændring 58]

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere indholdet af oplysningerne om kombineret transport omhandlet i stk. 1.

3.  På grundlag af en analyse af de nationale rapporter og statiske data, som er udarbejdet på grundlag af betegnelser og metoder, der er fælles for hele Unionen, udarbejder Kommissionen den første gang den ... [xx/xx/xxx - 9 måneder efter medlemsstaternes frist for indsendelse] og derefter hvert andet år en rapport, som forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet og Rådet medlemsstaternes kompetente myndigheder om: [Ændring 59]

______________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1)."

4a)  Artikel 6, stk. 1, første afsnit, affattes således:"

"1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at de i stk. 3 anførte afgifter, der gælder for køretøjer (lastvogne, trækkende køretøjer, påhængsvogne eller sættevogne, containere til indre vandveje eller multimodal ladningsenheder), som anvendes til kombineret transport, nedsættes eller refunderes enten med et fast beløb eller med et beløb i forhold til den strækning, køretøjerne tilbagelægger med jernbane eller ad indre vandveje, inden for de grænser, på de betingelser og efter de retningslinjer, som medlemsstaterne fastsætter efter konsultation af Kommissionen." [Ændring 64]

4b)  Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, affattes således:"

"De i stk. 1 omhandlede nedsættelser eller refusioner indrømmes af den medlemsstat, hvor køretøjerne er registreret, på grundlag af den strækning, der tilbagelægges med jernbane eller ad indre vandveje inden for denne stat." [Ændring 65]

4c)  Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:"

"Medlemsstaterne kan dog ved indrømmelsen af disse nedsættelser eller refusioner tage hensyn til den strækning, der tilbagelægges med jernbane eller ad indre vandveje enten delvist eller fuldstændigt uden for den medlemsstat, hvor køretøjerne er registreret." [Ændring 66]

5)  I artikel 6 indsættes følgende som stk. 4, 5, 6, 7 og 8:"

Støtteforanstaltninger til kombineret transport anses for at være forenelige med det indre marked i den i artikel 107, stk. 3, i TEUF anvendte betydning og er fritaget for anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF, forudsat at de ikke udgør mere end 35 % af de samlede driftsomkostninger. [Ændring 71]

Medlemsstaterne sikrer, at de støttede omladningsfaciliteter er tilgængelige for alle transportvirksomheder uden forskelsbehandling.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser for berettigelse til støtten. De gør disse betingelser kendt for interesserede parter. [Ændring 73]

5.  Senest den 31. december 2021 træffer medlemsstaterne kan træffe yderligere foranstaltninger af økonomisk og lovgivningsmæssig karakter for at forbedre kombineret transports konkurrenceevne i forhold til ækvivalent alternativ vejtransport, især med henblik på at nedbringe den tid, der er nødvendig for omladning, og de omkostninger, som er forbundet hermed. [Ændring 74]

Sådanne foranstaltninger kan vedrøre en hvilken som helst kombineret transport som helhed eller en del heraf, f.eks. en vejstrækning eller en ikke-vejgående strækning, herunder køretøjet anvendt på en sådan strækning, eller lasteenheden eller omladningen.

5a.   Sådanne supplerende foranstaltninger skal indeholde incitamenter, der fremmer brugen af ikke-vejstrækninger. Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til at styrke søtransportens konkurrenceevne, såsom økonomiske incitamenter til at benytte nærskibstrafik eller indre vandveje eller til oprettelse af ny nærskibstrafik. [Ændring 77]

6.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel og deres specifikationer.

7.  Medlemsstaterne vurderer virkningerne af sådanne støtteforanstaltninger og genovervejer deres behov mindst hvert fjerde år og tilpasser om nødvendigt foranstaltningerne.

8.  Medlemsstaterne sikrer, at støtteforanstaltninger for kombineret transport tager sigte på at nedbringe vejgodstransporten og tilskynde til brugen af andre transportformer såsom jernbanetransport, indre vandveje og søtransport eller lavemissionskøretøjer eller anvendelse af alternative brændstoffer med lavere emissioner, såsom biobrændstof, elektricitet fra vedvarende energikilder, naturgas eller hydrogenbrændselsceller, og derved mindsker luftforurening, drivhusgasemissioner, vejulykker, støj og for stor trafiktæthed. [Ændring 78]

_________________

* Forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT 52 af 16.8.1960, s. 1121).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1)."

6)  Artikel 7 og 9 udgår.

7)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 9a

1.  Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at sikre gennemførelsen af dette direktiv og for at fungere som det vigtigste kontaktpunkt for så vidt angår dets gennemførelse.

Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder samarbejder med de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater. Med dette mål for øje sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder gensidigt udveksler de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv. Hvad angår de udvekslede oplysninger, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed som den afgivende myndighed.

3.  Medlemsstaterne offentliggør i et lettilgængeligt format på internettet og gratis alle relevante oplysninger om de foranstaltninger, der vedtages i medfør af artikel 6, samt andre relevante oplysninger med henblik på anvendelsen af dette direktiv. [Ændring 79]

4.  Kommissionen offentliggør på internettet og ajourfører om nødvendigt listen over kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, samt listen over de i artikel 6 omhandlede foranstaltninger." [Ændring 80]

8)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 10 a

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode på fem år fra [indsæt datoen for dette ændringsdirektivsændringsretsakts ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 81]

3.  Den i artikel 5, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives deri. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning*.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

___________________

* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."

Artikel 2

1.  Medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den XXXXXX [12 måneder efter direktivets ikrafttrædelse]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, læses som henvisninger til nærværende direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 52. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (3) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019. (4) Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38). (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42). (10) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.