Europa-Parlamentets afgørelse af 15. januar 2020 om de stående udvalgs medlemstal (2020/2512(RSO))

P9_TA(2020)0001 B9-0039/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

–  der henviser til sin afgørelse af 15. januar 2014 om de stående udvalgs sagsområder(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 206,

1.  vedtager, at de stående udvalg og underudvalgene efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU skal have medlemstal som følger:

I.  Udenrigsudvalget: 71 medlemmer

II.  Udviklingsudvalget: 26 medlemmer

III.  Udvalget om International Handel: 43 medlemmer

IV.  Budgetudvalget: 41 medlemmer

V.  Budgetkontroludvalget: 30 medlemmer

VI.  Økonomi- og Valutaudvalget: 60 medlemmer

VII.  Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender: 55 medlemmer

VIII.  Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed: 81 medlemmer

IX.  Udvalget om Industri, Forskning og Energi: 78 medlemmer

X.  Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse: 45 medlemmer

XI.  Transport- og Turismeudvalget: 49 medlemmer

XII.  Regionaludviklingsudvalget: 43 medlemmer

XIII.  Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter: 48 medlemmer

XIV.  Fiskeriudvalget: 28 medlemmer

XV.  Kultur- og Uddannelsesudvalget: 31 medlemmer

XVI.  Retsudvalget: 25 medlemmer

XVII.  Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender: 68 medlemmer

XVIII.  Udvalget om Konstitutionelle Anliggender: 28 medlemmer.

XIX.  Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling: 35 medlemmer

XX.  Udvalget for Andragender: 35 medlemmer

Underudvalget om Menneskerettigheder: 30 medlemmer

Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar: 30 medlemmer;

2.  vedtager under henvisning til Formandskonferencens afgørelse af 30. juni 2019 om udvalgsformandskabernes sammensætning, at disse kan udgøres af op til fire næstformænd;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 160.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union, Island og Kongeriget Norge til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og procedurer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge, vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15791/2018 – C9-0155/2019 – 2018/0419(NLE))

P9_TA(2020)0002 A9-0053/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15791/2018),

–  der henviser til udkast til protokol mellem Den Europæiske Union, Island og Kongeriget Norge til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og procedurer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge, vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15792/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 87, stk. 2, litra a), artikel 88, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0155/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0053/2019),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og henholdsvis Islands og Kongeriget Norges regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering om visse aspekter af lufttrafik (11033/2019 – C9-0049/2019 – 2018/0147(NLE))

P9_TA(2020)0003 A9-0041/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11033/2019),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering om visse aspekter af lufttrafik (09685/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0049/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0041/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2020 om udkast til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (13952/2019 – C9-0166/2019 – 2018/0006(CNS))

P9_TA(2020)0004 A9-0055/2019

(Særlig lovgivningsprocedure – fornyet høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13952/2019),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0021),

–  der henviser til sin holdning af 11. september 2018(1),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets fornyede høring af Parlamentet (C9-0166/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82 og 84,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0055/2019),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 203.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP))

P9_TA(2020)0005 RC-B9-0040/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773), og til den dybtgående analyse, der understøtter denne meddelelse,

–  der henviser til EU's miljøhandlingsprogram frem til 2020 og dets vision for 2050,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), til den dertil hørende Kyotoprotokol og til Parisaftalen,

–  der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD),

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til rapport af 4. december 2019 fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med titlen "The European environment — state and outlook 2020",

–  der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1.5°C", panelets femte vurderingsrapport (AR5) og den sammenfattende rapport derom, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

–  der henviser til FN's miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2019, som blev offentliggjort den 26. november 2019, og til dets første sammenfattende rapport om produktionen af fossile brændstoffer fra december 2019 (rapporten om produktionsgabet fra 2019),

–  der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

–  der henviser til "Global Resources Outlook 2019" fra FN's Miljøprograms internationale ressourcepanel,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til Europarådets reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til den 26. partskonference under UNFCCC, som skal holdes i december 2020, og det forhold, at alle parter i UNFCCC er nødt til at øge deres nationalt bestemte bidrag i overensstemmelse med målene i Parisaftalen,

–  der henviser til den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15), som skal holdes i Kunming, Kina, i oktober 2020, hvor parterne er nødt til at træffe beslutning om den globale ramme for perioden efter 2020 for at standse tabet af biodiversitet,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen(1),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(2),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP25)(3),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at denne beslutning er den første generelle reaktion fra Parlamentet på Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt; der henviser til, at Parlamentet, efterhånden som arbejdet med den grønne pagt skrider frem, vil vende tilbage med mere detaljerede holdninger til specifikke foranstaltninger og politiske tiltag og vil bruge sine fulde lovgivningsmæssige beføjelser til at revidere og ændre alle forslag fra Kommissionen for at sikre, at de støtter alle målene i den grønne pagt;

1.  understreger det presserende behov for en ambitiøs indsats for at tackle klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og undgå et massivt tab af biodiversitet; glæder sig derfor over Kommissionens meddelelse: "Den europæiske grønne pagt"; deler Kommissionens tilsagn om at omdanne EU til et sundere, bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund med drivhusgasneutralitet; opfordrer til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie;

2.  understreger, at alle, der bor i Europa, bør have en grundlæggende ret til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø og til et stabilt klima uden forskelsbehandling, og at denne ret skal gennemføres gennem ambitiøse politikker og kunne håndhæves fuldt ud gennem retssystemet på nationalt plan og på EU-plan;

3.  er af den faste overbevisning, at den europæiske grønne pagt bør fremme en integreret og videnskabeligt baseret tilgang og samle alle sektorer med henblik på at bringe dem på samme kurs mod det samme mål; mener, at integrationen af forskellige politikker i retning af en holistisk vision er den reelle merværdi af den europæiske grønne pagt og derfor bør styrkes; ser den grønne pagt som en katalysator for en inklusiv og ikkediskriminerende overgang for hele samfundet med klimaneutralitet, beskyttelse af miljøet, bæredygtig ressourceudnyttelse og sundhed og livskvalitet for borgerne inden for jordklodens grænser som centrale mål;

4.  understreger, at den grønne pagt bør stå i centrum for Europas strategi for ny bæredygtig vækst, idet planeten Jordens begrænsninger respekteres, og for at skabe økonomiske muligheder, fremme investeringer og skabe job af høj kvalitet; mener, at dette vil være til gavn for de europæiske borgere og virksomheder og skabe en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra EU's samlede drivhusgasemissioner og ressourceanvendelse og affaldsproduktion; understreger, at den grønne pagt skal føre til sociale fremskridt ved at forbedre velfærden for alle og mindske de sociale uligheder, de økonomiske ubalancer mellem medlemsstaterne og ulighederne mellem køn og generationer; mener, at en retfærdig omstilling ikke bør lade noget menneske eller noget sted i stikken og tage hånd om sociale og økonomiske forskelle;

5.  mener, at FN's mål for bæredygtig udvikling bør stå i centrum for EU's proces med at udforme og gennemføre politikker, således at EU fremmer en model for menneskelig udvikling, der er forenelig med en sund planet; understreger i denne forbindelse, at den europæiske grønne pagt skal kombinere sociale rettigheder, miljømæssig integritet, regional samhørighed, bæredygtighed og fremtidssikrede industrier, som er konkurrencedygtige på verdensplan, til gavn for alle;

6.  understreger, at den grønne pagt skal sigte mod en velstående, retfærdig, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, der fungerer for alle i alle regioner i Europa; mener, at den grønne pagt bør skabe økonomiske muligheder og retfærdighed mellem generationerne; understreger betydningen af at respektere og styrke den sociale dialog på alle niveauer og i alle sektorer med henblik på at sikre en retfærdig omstilling; understreger behovet for et kønsperspektiv i forbindelse med tiltag og mål i den grønne pagt, herunder integrering af kønsaspektet og foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet; gentager, at overgangen til en klimaneutral økonomi og et bæredygtigt samfund skal realiseres i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, og insisterer på, at alle initiativer taget under den europæiske grønne pagt skal være i fuld overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder;

7.  understreger, at det vil være nødvendigt at mobilisere betydelige offentlige og private investeringer, hvis Unionen skal nå målene for den grønne pagt, og ser dette som en forudsætning for en vellykket gennemførelse af den grønne pagt; mener, at EU skal sikre en langsigtet investorsikkerhed og reguleringsmæssig forudsigelighed samt en passende finansiel ramme, ressourcer og markeds- og beskatningsincitamenter til en vellykket grøn omstilling til fordel for en positiv og bæredygtig social, industriel og økonomisk ændring; gentager, at den grønne pagt bør bringe Europa på kursen mod langsigtet bæredygtig vækst, velstand og velfærd og sikre, at vores miljømæssige, økonomiske og sociale politikker udvikles med henblik på at sikre en retfærdig omstilling;

8.  understreger, at de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelser kræver en global indsats; understreger nødvendigheden af, at EU udviser ambition, og behovet for at mobilisere andre regioner i verden til at arbejde i samme retning; understreger EU's rolle som global leder inden for miljø og klimaindsats;

9.  foreslår, at alle foranstaltninger under den grønne pagt bør have en videnskabeligt baseret tilgang og være baseret på helhedsorienterede konsekvensanalyser;

10.  anerkender Parlamentets institutionelle ansvar for at mindske sit CO2-fodaftryk; agter at vedtage egne foranstaltninger til reduktion af emissioner, herunder ved at udskifte sin vognpark med nulemissionskøretøjer, og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at blive enige om et enkelt arbejdssted for Europa-Parlamentet;

Forøgelse af EU's klimaambitioner for 2030 og 2050

11.  mener, at et juridisk bindende tilsagn fra EU om klimaneutralitet senest i 2050 vil være et effektivt redskab til at mobilisere de nødvendige samfundsmæssige, politiske, økonomiske og teknologiske kræfter med henblik på overgangen; understreger kraftigt, at overgangen er en indsats, som alle medlemsstater er fælles om, og at alle medlemsstater skal bidrage til at sikre klimaneutralitet i EU senest i 2050; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en europæisk klimalov inden marts 2020;

12.  kræver en ambitiøs europæisk klimalov med et retligt bindende internt mål, der omfatter hele økonomien, om at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050, og mellemliggende EU-mål for 2030 og 2040, som skal fuldendes som en del af denne lov, senest på tidspunktet for medlovgivernes vedtagelse heraf, på grundlag af konsekvensvurderinger såvel som en stærk forvaltningsramme; understreger, at klimaloven skal afspejle den bedste tilgængelige videnskab med henblik på at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, og at den bør holdes opdateret, så den afspejler udviklingen i EU's retlige ramme og Parisaftalens revisionscyklus; mener, at klimaloven også skal omfatte specifikke tilpasningskomponenter, navnlig ved at kræve, at alle medlemsstater vedtager handlingsplaner for tilpasning;

13.  opfordrer til en forhøjelse af EU's mål for national reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 til 55 % i forhold til 1990-niveauet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag herom snarest muligt, således at EU kan vedtage dette mål som sit opdaterede nationalt bestemte bidrag (NDC) i god tid inden COP26; opfordrer endvidere til, at dette mål efterfølgende integreres i den europæiske klimalovgivning;

14.  mener, at EU skal spille en aktiv rolle og udvise stærkt lederskab i forberedelserne til COP26, hvor parterne bør øge de kollektive klimaforpligtelser, idet det afspejler det højest mulige ambitionsniveau; mener på baggrund heraf, at EU bør vedtage et udvidet NDC snarest muligt i 2020 for at tilskynde andre tredjelande, navnlig lande, der har et stort udslip, til at gøre det samme; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at nå til enighed om et udvidet NDC i god tid forud for det planlagte topmøde mellem EU og Kina i september samt topmødet mellem EU og Afrika;

15.  anerkender, at medlemsstaterne måske følger forskellige forløb i retning af at opnå klimaneutralitet senest i 2050 på en retfærdig og omkostningseffektiv måde, idet det anerkendes, at landene har forskellige udgangspunkter og ressourcer, og at nogle bevæger sig hurtigere end andre, men at den grønne omstilling bør gøres til en økonomisk og social mulighed for alle Europas regioner;

16.  understreger, at det vil være nødvendigt at reducere nettoemissionerne til tæt på nul i alle økonomiske sektorer for i fællesskab at bidrage til målsætningen om at opnå klimaneutralitet; opfordrer Kommissionen til, hvor det er nødvendigt, at forelægge forslag på grundlag af konsekvensvurderinger med henblik på at revidere lovgivningsmæssige foranstaltninger fra EU på klima- og energiområdet inden juni 2021 for at leve op til de forhøjede klimaambitioner på mellemlang og lang sigt; opfordrer Kommissionen til også at bruge det yderligere potentiale, der ligger i anden eksisterende EU-lovgivning, der kan bidrage til klimaindsatsen, såsom direktivet om miljøvenligt design, EU's affaldslovgivning, foranstaltninger vedrørende den cirkulære økonomi og forordningen om F-gasser; understreger endvidere, at naturbaserede løsninger kan hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner og mål for biodiversitet, men insisterer på, at de bør være et supplement til reduktioner af drivhusgasemissioner ved kilden;

17.  mener, at nye og højere drivhusgasmål kræver, at EU's emissionshandelssystem (ETS) skal leve op til sit formål; opfordrer Kommissionen til hurtigt at revidere sit ETS-direktiv, herunder ved at tage fat på den lineære reduktionsfaktor, reglerne for tildeling af gratis kvoter og det potentielle behov for en minimumspris for kulstof;

18.  støtter på baggrund af de eksisterende globale forskelle i ambitioner på klimaområdet Kommissionens hensigt om at arbejde på en WTO-forenelig mekanisme til justering af kulstofgrænserne; ser udviklingen af en sådan mekanisme som en del af en bredere strategi for en konkurrencedygtig dekarboniseret EU-økonomi, der opretholder EU's klimaambitioner og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår; noterer sig Kommissionens synspunkt om, at denne mekanisme vil være et alternativ til de eksisterende foranstaltninger for CO2-lækage under EU's emissionshandelssystem; understreger, at de nuværende foranstaltninger til håndtering af CO2-lækage ikke bør ophæves, indtil der er indført et nyt system, og anmoder Kommissionen om, inden den fremsætter forslag, at foretage en tilbundsgående analyse af de forskellige former, som tilpasningen af kulstofgrænsen kan antage, inden revisionen af klimalovgivningen, der er planlagt til juni 2021; mener, at en fremtidig mekanisme til justering af kulstofgrænsen bør opretholde økonomiske incitamenter til en vellykket grøn omstilling samt til klimafrontløbere, understøtte et marked for kulstoffattige varer i EU og sikre en effektiv kulstofpris i EU, idet den samtidig fremmer CO2-prissætning i andre dele af verden; mener, at den skal tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte sektorer, og at den gradvis vil kunne indføres i udvalgte sektorer, samtidig med at eventuelle yderligere administrative omkostninger undgås, navnlig for europæiske SMV'er;

19.  glæder sig over det planlagte forslag om at revidere energibeskatningsdirektivet for så vidt angår miljøspørgsmål med henblik på at anvende princippet om, at forureneren betaler, samtidig med at der tages hensyn til de nationale finanspolitikker, og en forøgelse af ulighederne undgås;

20.  opfordrer til en ny og mere ambitiøs EU-strategi for tilpasning til klimaændringer; minder om, at der er behov for en større indsats med hensyn til klimasikring, opbygning af modstandsdygtighed, forebyggelse og beredskab i EU og dets medlemsstater; fremhæver behovet for at mobilisere offentlige og private investeringer i tilpasning og opfordrer til reel politisk sammenhæng i EU's udgifter, således at tilpasning og modstandsdygtighed over for klimaændringer vurderes som centrale kriterier i al relevant EU-finansiering; mener samtidig, at katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats skal udgøre et stærkt solidaritetsinstrument med tilstrækkelige ressourcer; opfordrer til, at der konsekvent og i tilstrækkeligt omfang afsættes midler i EU-budgettet og fælles ressourcer til EU's civilbeskyttelsesordning;

21.  glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil lancere en europæisk klimapagt; understreger, at den europæiske klimapagt skal samle borgere, regioner, lokalsamfund, civilsamfundet, virksomheder (herunder SMV'er) og fagforeninger som aktive deltagere i overgangen til klimaneutralitet, baseret på reel dialog og gennemsigtige og deltagerorienterede processer, herunder i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker; mener, at det er vigtigt at samarbejde med interessenter fra de energiintensive sektorer og de relevante arbejdsmarkedsparter, navnlig arbejdsgiverne, arbejdstagerne, NGO'er og den akademiske verden, med henblik på at bidrage til at finde bæredygtige løsninger i omstillingen til kulstofneutrale økonomier;

Forsyning med ren og sikker energi til en overkommelig pris

22.  fremhæver den centrale rolle, som energi spiller i omstillingen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser, og glæder sig over Kommissionens mål om at dekarbonisere energisystemet, således at EU kan opnå nul nettoemissioner senest i 2050; opfordrer til, at direktivet om vedvarende energi revideres i overensstemmelse med denne ambition, idet de enkelte medlemsstater har opstillet bindende nationale mål; glæder sig endvidere over prioriteringen af energieffektivitet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre princippet om "energieffektivitet først" i alle sektorer og politikker, hvilket er afgørende for at mindske EU's energiafhængighed og emissioner fra energiproduktion, samtidig med at der skabes lokale job i forbindelse med renovering og nedbringelse af borgernes energiregninger; opfordrer til, at direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne revideres i overensstemmelse med EU's øgede klimaambitioner, og at gennemførelsen af direktiverne styrkes, ved hjælp af bindende nationale mål, idet der lægges særlig vægt på sårbare borgere, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for økonomisk forudsigelighed for de berørte sektorer;

23.  understreger, at håndhævelse på nationalt plan og på EU-plan er afgørende for at nå målene i Parisaftalen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de nationale energi- og klimaplaner fuldt ud er i overensstemmelse med EU's mål; minder om medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om deres energimiks inden for EU's klima- og energiramme;

24.  understreger, at alle sektorer for at opfylde EU's klima- og bæredygtighedsmål skal øge deres anvendelse af vedvarende energi og udfase fossile brændstoffer; opfordrer til en revision af retningslinjerne for det transeuropæiske energinet (TEN-E) inden vedtagelsen af den næste liste over projekter af almen interesse for at bringe lovgivningsrammen i overensstemmelse med prioriteten om at anvende intelligente net og for at forhindre fastholdelse af kulstofintensive investeringer; understreger, at der er behov for en strategisk tilgang til EU-energiklynger med henblik på at drage fordel af de mest effektive investeringer i vedvarende energikilder; glæder sig derfor over meddelelsen om en havvindkraftstrategi; mener, at EU's politikker specifikt bør fremme innovation og udbredelse af lagring af bæredygtig energi og grøn hydrogen; understreger nødvendigheden af at sikre, at brugen af energikilder såsom naturgas kun er af midlertidig art i betragtning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050;

25.  understreger, at det er afgørende at sikre et velfungerende, fuldt integreret, forbrugerorienteret og konkurrencedygtigt energimarked i Europa; understreger betydningen af grænseoverskridende sammenkoblinger for et fuldt integreret energimarked; glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil foreslå foranstaltninger vedrørende intelligent integration inden midten af 2020 og understreger, at yderligere integration af EU's energimarked vil spille en vigtig rolle med hensyn til at øge energiforsyningssikkerheden og opnå en drivhusgasneutral økonomi; fremhæver, at der er behov for et tilstrækkeligt finansieret agentur for samarbejde mellem energimyndigheder for at styrke og øge det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne;

26.  insisterer på en hurtig udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer inden 2020 i EU og i de enkelte medlemsstater;

27.  glæder sig over den bebudede bølge af renoveringer af offentlige og private bygninger og opfordrer til at fokusere på renovering af skoler og hospitaler samt socialt boligbyggeri og lejeboliger for at hjælpe husstande med lav indkomst; understreger behovet for, at den eksisterende bygningsmasse bliver renoveret til næsten energineutrale bygninger for at opnå kulstofneutralitet senest i 2050: understreger, at byggesektoren har et stort energibesparelsespotentiale og potentiale for produktion af vedvarende energi på stedet, hvilket kan øge beskæftigelsen og hjælpe SMV'erne med at vokse; mener, at en intelligent og fremsynet lovgivningsmæssig ramme er afgørende; glæder sig derfor over forslagene om at mindske de nationale lovgivningsmæssige hindringer for renovering og revisionen af forordningen om byggevarer; opfordrer til streng håndhævelse af medlemsstaternes forpligtelser til at renovere offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om energieffektivitet; tilskynder til fremme af træbyggeri og anvendelse af miljøvenlige byggematerialer;

28.  understreger, at energiomstillingen skal være socialt bæredygtig og ikke forværre energifattigdommen, og glæder sig over Kommissionens engagement i denne henseende; mener, at samfund, der bekæmper energifattigdom, skal udstyres med de nødvendige redskaber til at deltage i den grønne omstilling gennem uddannelse og rådgivningstjenester og ved at stimulere langsigtede investeringer; opfordrer til målrettede foranstaltninger i tæt samarbejde med medlemsstaterne og udveksling af bedste praksis med henblik på at mindske energifattigdom og til samtidig at støtte lige adgang til finansieringsinstrumenter for energieffektivitetsrenoveringer; mener, at omkostningerne ved energieffektive renoveringer ikke bør bæres af husholdninger med lav indkomst; understreger endvidere, at fjernvarme spiller en rolle med hensyn til at levere energi til en overkommelig pris;

29.  støtter generelt idéen om markedsbaserede foranstaltninger som et af redskaberne til at nå klimamålene; udtrykker dog forbehold med hensyn til idéen om eventuelt at optage emissioner fra byggeriet i EU's emissionshandelssystem da det vil fjerne ansvaret for en offentlige indsats og føre til højere energiregninger for lejere og boligejere; mener, at enhver foranstaltning af denne art ville kræve yderligere analyse;

Mobilisering af industrien for en ren og cirkulær økonomi

30.  ser overgangen til et moderne, klimaneutralt, stærkt ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt industrielt grundlag i EU senest i 2050 som en central udfordring og mulighed og glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil fremlægge en ny industristrategi samt en SMV-strategi i marts 2020; understreger, at den industrielle konkurrenceevne og klimapolitikken gensidigt styrker hinanden, og at en innovativ og klimaneutral reindustrialisering vil skabe lokale job og sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne;

31.  understreger, at den industrielle strategi bør fokusere på at fremme værdikæder for økonomisk levedygtige og bæredygtige produkter, processer og forretningsmodeller, der har til formål at opnå klimaneutralitet, ressourceeffektivitet, cirkularitet og et ugiftigt miljø, samtidig med at den internationale konkurrenceevne bevares og udvikles, og udflytning af europæiske industrier undgås; er enig med Kommissionen i, at energiintensive industrier såsom stålindustrien, den kemiske industri og cementindustrien er uundværlige for den europæiske økonomi, og at modernisering og dekarbonisering af disse industrier er af afgørende betydning;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i forbindelse med omstilling, idet der lægges særlig vægt på de dårligst stillede regioner, områder, der er berørt af industriel omstilling (primært kulmineregioner og områder, der er afhængige af kulstofintensive industrier såsom stålproduktion), tyndt befolkede områder og miljømæssigt sårbare områder;

33.  understreger, at industri- og SMV-strategierne skal fastlægge klare køreplaner for skabelse af en omfattende række incitamenter og finansieringsmuligheder for innovation, for ibrugtagning af banebrydende teknologier og for nye bæredygtige forretningsmodeller samt for fjernelse af alle unødvendige lovgivningsmæssige hindringer; opfordrer til EU-støtte til klima- og ressourcefrontløbere ved hjælp af en teknologisk neutral tilgang, der er i overensstemmelse med den bedste videnskab, der er til rådighed, og EU's langsigtede klima- og miljømål; understreger den rolle, som miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -lagring spiller med hensyn til at gøre sværindustrien klimaneutral, hvis der ikke findes nogen direkte emissionsreduktionsløsninger;

34.  minder om den grundlæggende rolle, som digitale teknologier spiller med hensyn til at støtte grøn omstilling, for eksempel ved at forbedre ressource- og energieffektiviteten og gennem bedre miljøovervågning og gennem klimafordelene ved en fuldstændig digitalisering af transmission og distribution og af intelligente applikationer; mener, at den industrielle strategi - som det er foreslået - bør omfatte den grønne og den digitale omstilling og bør identificere de vigtigste mål og hindringer for en fuld udnyttelse af de digitale teknologiers potentiale; opfordrer Kommissionen til at udvikle strategier og midler til udbredelse af innovative digitale teknologier; understreger samtidig betydningen af at forbedre energieffektiviteten og den cirkulære økonomis resultater i den digitale sektor og glæder sig over Kommissionens forpligtelser i denne henseende; anmoder Kommissionen om at indføre en metode til overvågning og kvantificering af de øgede miljøvirkninger af digitale teknologier uden at skabe unødvendige administrative byrder;

35.  understreger, at den industrielle strategi skal omfatte behørig hensyntagen til indvirkningen på arbejdsstyrken samt uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge den regionale dimension af denne strategi, idet det sikres, at ingen mennesker og ingen regioner lades tilbage; insisterer på, at strategien skal omfatte en social dialog, hvor arbejdstagerne inddrages fuldt ud;

36.  opfordrer til en ambitiøs ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, som skal tage sigte på at reducere det samlede miljø- og ressourcefodaftryk af EU's produktion og forbrug, samtidig med at der skabes kraftige incitamenter for innovation, bæredygtige virksomheder og markeder for klimaneutrale og ugiftige cirkulære produkter, med ressourceeffektivitet, nulforurening og affaldsforebyggelse som nøgleprioriteter; fremhæver de stærke synergier mellem klimaforanstaltninger og den cirkulære økonomi, navnlig i energi- og kulstofintensive industrier; opfordrer til, at der fastsættes et EU-mål for ressourceeffektivitet;

37.  opfordrer Kommissionen til at foreslå mål for særskilt indsamling, nedbringelse af affald, genbrug og genanvendelse samt andre specifikke foranstaltninger, såsom udvidet producentansvar, inden for prioriterede sektorer såsom erhvervsaffald, tekstiler, plast, elektronik, byggeri og fødevarer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle foranstaltninger til at støtte markedet for genanvendte materialer i Europa, herunder fælles kvalitetsstandarder samt obligatoriske mål for brug af genbrugsmaterialer i prioriterede sektorer, hvor det er muligt; understreger betydningen af at udvikle ikke-giftige materialecyklusser, øge erstatningen af særligt problematiske stoffer og fremme forskning og innovation med henblik på at udvikle ikke-giftige produkter; opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger til håndtering af importerede produkter, der indeholder stoffer eller komponenter, der er forbudt i EU, og mener, at disse produkter ikke bør genindføres på EU-markedet i forbindelse med genbrugsaktiviteter;

38.  støtter politiske foranstaltninger for bæredygtige produkter, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet for miljøvenligt design, med lovgivning, der gør produkterne mere holdbare, mulige at reparere, genbrugelige og genanvendelige, og et stærkt arbejdsprogram for miljøvenligt design og miljømærkning fra 2020 og videre frem, der også omfatter smartphones og andet nyt IT-udstyr; opfordrer til lovgivningsforslag om ret til reparation, udelukkelse af planlagt forældelse og universalopladere for bærbart it-udstyr; tilslutter sig Kommissionens planer om lovgivningsforslag for at sikre en sikker, cirkulær og bæredygtig batteriværdikæde for alle batterier og forventer, at dette forslag i det mindste kommer til at omfatte foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design, mål for genbrug og genanvendelse samt bæredygtig og socialt ansvarlig tilvejebringelse; understreger behovet for at skabe en stærk og bæredygtig klynge af batterier og lagre i Europa; understreger, at det er nødvendigt at fremme det lokale forbrug og den lokale produktion på grundlag af principperne om at afvise, reducere, genbruge, genanvende og reparere produkter, stoppe virksomhedsstrategier baseret på planlagt forældelse, hvor produkter er udformet til at have en kort levetid og skulle udskiftes, og tilpasse forbruget til planetens begrænsninger; mener, at retten til at få repareret og få fortsat støtte til IT-tjenester er bydende nødvendig for at opnå et bæredygtigt forbrug; opfordrer til, at disse rettigheder forankres i EU-lovgivningen;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at optrappe EU's foranstaltninger mod plastforurening, navnlig i havmiljøet, og opfordrer til yderligere restriktioner for og erstatning af engangsplastvarer; støtter udviklingen af lovgivning til håndtering af overflødig emballage og for at sikre, at al emballage, der ikke kan genbruges eller genanvendes på en økonomisk bæredygtig måde, forbydes på EU-markedet senest i 2030, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres; opfordrer til foranstaltninger med henblik på grænseoverskridende koordinering af returpantordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tackle mikroplast på en omfattende måde, herunder ved at indføre en omfattende udfasning af tilsigtet tilsat mikroplast, og gennem nye foranstaltninger, herunder af lovgivningsmæssig karakter, mod utilsigtet udslip af plast, f.eks. fra tekstiler, dæk og plastgranulat; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at udvikle en lovgivningsmæssig ramme for bionedbrydeligt og biobaseret plast; fremhæver behovet for en fuldt ud cirkulær plastøkonomi;

40.  opfordrer til et grønt indre marked i EU for at øge efterspørgslen efter bæredygtige produkter med specifikke bestemmelser såsom en udvidelse af anvendelsen af grønne offentlige indkøb; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at foreslå yderligere lovgivning og vejledning om grønne offentlige indkøb; opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel; understreger endvidere behovet for at gennemgå og revidere EU's regler for offentlige indkøb for at sikre reelt lige vilkår for EU-virksomheder, navnlig dem, der leverer bæredygtige produkter eller tjenesteydelser, f.eks. inden for offentlig transport;

41.  understreger betydningen af handlekraftige og velinformerede forbrugere; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne får gennemsigtige, sammenlignelige og harmoniserede produktoplysninger, herunder mærkning af produkter, baseret på solide data og videnskabelig dokumentation, for at hjælpe dem med at træffe sundere og mere bæredygtige valg og blive informeret om produkters holdbarhed og reparerbarhed samt deres miljøfodaftryk; understreger nødvendigheden af at udstyre forbrugerne med effektive retsmidler, der er let forståelige, som kan håndhæves, og som tager hensyn til bæredygtighedsaspekterne, og som prioriterer genbrug eller reparation frem for udsmidning af produkter, der ikke fungerer korrekt;

42.  mener, at vedvarende materialer fra bæredygtige kilder vil spille en vigtig rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi, og fremhæver behovet for at stimulere investeringer i udvikling af en bæredygtig bioøkonomi, hvor fossile intensive materialer erstattes af vedvarende og biobaserede materialer i f.eks. bygninger, tekstiler, kemiske produkter, emballage, skibsbygning og, for så vidt bæredygtigheden kan garanteres, energiproduktion; understreger, at dette skal ske på en måde, der er bæredygtig og respekterer økologiske begrænsninger; fremhæver bioøkonomiens potentiale for at skabe nye grønne job, herunder i EU's landdistrikter, og stimulere innovation; opfordrer til støtte til forskning og innovation inden for bæredygtige bioøkonomiske løsninger, der skal tage hensyn til behovet for at beskytte unikke biodiversitet og økosystemer; opfordrer til en effektiv gennemførelse af EU's bioøkonomiske strategi som led i den europæiske grønne pagt;

Fremskyndelse af overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet

43.  ser frem til den kommende strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet og er enig med Kommissionen i, at alle transportformer (vej-, jernbane-, luft- og vandvejstransport) skal bidrage til dekarboniseringen af transportsektoren i overensstemmelse med målet om at nå frem til en klimaneutral økonomi,men erkender samtidig, at dette både vil være en udfordring og en mulighed; støtter anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler; opfordrer til en langsigtet holistisk strategi for en retfærdig omstilling, som også tager højde for transportsektorens bidrag til EU's økonomi og behovet for at sikre et højt niveau af prismæssigt overkommelige og tilgængelige transportforbindelser samt sociale aspekter og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder;

44.  glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme multimodal transport for at øge effektiviteten og reducere emissionerne; mener imidlertid, at multimodalitet kun gennem konkrete lovforslag vil kunne opnås på bedste vis; påskønner Kommissionens planer om at foreslå foranstaltninger til at udbygge forbindelserne mellem veje, jernbaner og indre vandveje, hvilket kan føre til et reelt modalskift; opfordrer til, at investeringer i sammenkobling af EU's jernbanenet styrkes og støttes med henblik på at muliggøre lige adgang i hele EU til offentlig jernbanetransport og gøre personbefordring med jernbane mere attraktiv; understreger, at det fælles europæiske jernbaneområde er en forudsætning for et modalskift, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en strategi inden udgangen af 2020 efterfulgt af konkrete lovforslag med henblik på at bringe opsplitningen af det indre marked til ophør;

45.  understreger, at nulemissionstransport ad indre vandveje er nøglen til udvikling af bæredygtig multimodal transport; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et koordineret EU-regelsæt for indre vandveje; anmoder Kommissionen om aktivt at støtte intermodaliteten for transport ad indre vandveje, navnlig det grænseoverskridende netværkssamarbejde mellem de nationale vandvejssystemer, som skal forbedres;

46.  gentager, at det fælles europæiske luftrum (SES) vil være i stand til at reducere luftfartsemissioner uden store omkostninger, men at det ikke i sig selv vil medføre de betydelige reduktioner i luftfartsemissioner, der er EU's langsigtede mål; opfordrer til en klar lovgivningsmæssig køreplan for dekarbonisering af luftfarten baseret på teknologiske løsninger, infrastruktur, krav om bæredygtige alternative brændstoffer og effektiv drift kombineret med incitamenter til modalskift;

47.  påskønner Kommissionens forslag om at gennemgå direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer og forordningen om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) med henblik på at sætte skub i udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer og -fartøjer; glæder sig over fokuseringen på at udvide opladningsinfrastrukturen for elektriske køretøjer; opfordrer ikke desto mindre til, at der indføres en mere omfattende plan for bytrafik med henblik på at mindske trængslen og forbedre levevilkårene i byerne, f.eks. gennem støtte til offentlig transport med nulemission og infrastruktur for cyklister og fodgængere, navnlig i byområder;

48.  mener, at det er afgørende at sikre tilstrækkelige investeringer i udvikling af en passende infrastruktur for nulemissionsmobilitet, og at alle relevante EU-fonde (Connecting Europe-faciliteten, InvestEU osv.) samt EIB's långivning på transportområdet skal tilpasses hertil; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til passende finansiering og fremskynde indførelsen af innovative strategier, opladningsinfrastrukturer og alternative brændstoffer; mener, at indtægter fra afgifter eller gebyrer på transportområdet bør øremærkes til at støtte omstillingen for at gøre disse omkostninger mere socialt acceptable; glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle løsninger i form af intelligente systemer for trafikstyring og mobilitet som en tjenesteydelse, navnlig i byområder; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af innovative applikationer, nye teknologier, nye forretningsmodeller og nye og innovative mobilitetssystemer i hele Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage byer med deres praktiske erfaring og knowhow i drøftelserne om gennemførelsen af fremtidige mobilitetspolitikker på EU-plan;

49.  glæder sig over, at Kommissionen agter at medtage den maritime sektor i emissionshandelssystemet; understreger, at EU bør gå i brechen for et højt ambitionsniveau for drivhusgasreduktioner i den maritime sektor både på internationalt plan og på EU-plan, og at eventuelle nye EU-foranstaltninger ikke bør undergrave den internationale konkurrenceevne for skibe, der sejler under EU-flag; mener, at EU's og internationale foranstaltninger bør gå hånd i hånd for at undgå at skabe dobbeltregler for industrien, og at enhver handling eller manglende handling på globalt plan ikke bør kunne hindre EU i at træffe mere ambitiøse foranstaltninger i Unionen; understreger endvidere behovet for foranstaltninger til at gå bort fra brugen af svær brændselsolie og behovet for presserende investeringer i forskning i nye teknologier for at dekarbonisere søfartssektoren og i udviklingen af nulemissions- og grønne skibe;

50.  støtter de foreslåede foranstaltninger til at reducere emissionerne i luftfartssektoren og styrkelsen af ETS i overensstemmelse med EU's klimaambitioner og udfasningen af den gratis tildeling af kvoter til luftfartsselskaber i forbindelse med EU-intern flyvning; opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) og til at støtte Den Internationale Luftfartorganisations (ICAO's) vedtagelse af et langsigtet mål om at reducere emissionerne i sektoren og samtidig sikre EU's lovgivningsmæssige autonomi i forbindelse med gennemførelsen af ETS-direktivet; understreger, at Europa-Parlamentet og Rådet som sideordnede lovgivere er de eneste institutioner, der kan træffe afgørelse om eventuelle fremtidige ændringer af ETS-direktivet; understreger, at enhver ændring af ETS-direktivet kun bør ske, hvis det er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien;

51.  understreger betydningen af at sikre lige konkurrencevilkår for de forskellige transportformer; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte forslag til koordinerede foranstaltninger med henblik på at ophæve afgiftsfritagelserne for brændstof i luft- og skibsfartsektoren i medlemsstaterne som led i revisionen af energibeskatningsdirektivet og samtidig undgå utilsigtede negative følger af miljømæssig, økonomisk eller social karakter;

52.  ser frem til Kommissionens kommende forslag om strengere standarder for luftforurenende emissioner for køretøjer med forbrændingsmotor (Euro 7) og til de reviderede CO2-emissionsstandarder for personbiler, varevogne og lastbiler, idet der sikres et videre forløb fra 2025 og fremover mod nulemissionsmobilitet; opfordrer Kommissionen til at udvikle metoder til livscyklusvurdering; minder om resultatet af den dybdegående analyse, der ledsagede Kommissionens meddelelse med titlen "En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", hvorefter alle nye biler, der markedsføres i EU, skal være klimaneutrale fra 2040 og fremefter i scenarierne for opnåelse af klimaneutralitet i 2050, og opfordrer til en sammenhængende politisk ramme og overgangsordninger til støtte for denne udvikling; bemærker, at der er behov for en revision af de gældende regler for at give de førende lande mulighed for at anvende strengere foranstaltninger på nationalt plan, når medlemsstaterne træffer beslutning herom;

53.  glæder sig over Kommissionens planer om at bekæmpe luftforurening fra søtransport og luftfart, herunder at regulere adgangen for de mest forurenende skibe til EU's havne, og træffe reguleringsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forurening fra skibe, der ligger ved kaj i havne; understreger betydningen af at fremme udviklingen af nulemissionshavne, der benytter vedvarende energi; understreger, at udbredelsen af emissionskontrolområder som fastsat i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) og fartbegrænsning inden for søfart er relevante løsninger til at nedbringe emissionerne, som let kan implementeres;

54.  noterer sig Kommissionens planer om at overveje at udvide den europæiske handel med emissioner til også at omfatte emissioner fra vejtransport; afviser en direkte medtagelse i EU's emissionshandelssystem og etablering af enhver form for parallelle ordninger; understreger kraftigt, at intet prisfastsættelsessystem bør erstatte eller svække eksisterende eller fremtidige CO2-standarder for biler og lastbiler og lægge yderligere byrder direkte på forbrugerne;

Fra jord til bord: udformning af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

55.  glæder sig over Kommissionens forslag om i 2020 at forelægge en "fra jord til bord"-strategi for at skabe en mere bæredygtig fødevarepolitik ved at forene bestræbelserne på at tackle klimaændringer, beskytte miljøet og bevare samt genoprette biodiversiteten med ambitionen om at sikre, at europæerne får prisoverkommelige og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at man sikrer anstændige levevilkår for landbrugere og fiskere og konkurrenceevnen i landbrugssektoren; mener, at den fælles landbrugspolitik bør være i fuld overensstemmelse med EU's forstærkede klima- og biodiversitetsambitioner; påskønner Kommissionens tilsagn om at sikre, at europæiske fødevarer bliver en global standard for bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at anvende jord til bord-strategien til at opbygge en egentlig langsigtet vision for bæredygtige og konkurrencedygtige fødevaresystemer og samtidig fremme gensidigheden af EU's produktionsstandarder i handelsaftaler;

56.  fremhæver, at bæredygtigt landbrug og bæredygtige landbrugere vil spille en central rolle i håndteringen af udfordringerne i forbindelse med den europæiske grønne pagt; understreger vigtigheden af det europæiske landbrug og dets potentiale for at bidrage til klimaforanstaltninger, den cirkulære økonomi og øget biodiversitet og for at fremme en bæredygtig anvendelse af vedvarende råstoffer; understreger, at EU's landbrugere skal have de nødvendige redskaber til at bekæmpe og tilpasse sig klimaændringerne, f.eks. ved at investere i overgangen til mere bæredygtige landbrugssystemer; understreger, at jord til bord-strategien bør sigte mod en ambitiøs reduktion af drivhusgasemissioner og af jordforringelse;

57.  understreger, at landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden skal styrkes; fremhæver, at der bør gøres noget ved konsekvenserne af EU's konkurrencelovgivning for fødevareforsyningskædens bæredygtighed, f.eks. ved at bekæmpe illoyal handelspraksis og belønne producenter, der leverer fødevarer af høj kvalitet, for levering af offentlige goder som f.eks. bedre miljø- og dyrevelfærdsstandarder, dvs. goder, som i øjeblikket ikke i tilstrækkelig grad afspejles i priserne uden for landbruget;

58.  opfordrer til en bæredygtig fælles landbrugspolitik, der aktivt støtter landbrugerne og tilskynder dem til gennem sine foranstaltninger at levere mere miljø- og klimamæssige fordele og håndtere volatilitet og kriser på en bedre måde; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan det nuværende forslag til reform af den fælles landbrugspolitik har bidraget til EU's forpligtelser med hensyn til beskyttelse af miljø, klima og biodiversitet, for fuldt ud at tilpasse den til de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, under hensyntagen til behovet for at opretholde lige konkurrencevilkår i Europa og for at muliggøre en stærk, modstandsdygtig og bæredygtig landbrugsproduktion; understreger, at strategiske planer under den fælles landbrugspolitik fuldt ud skal afspejle ambitionen i den europæiske grønne pagt og opfordrer Kommissionen til at være fast på dette punkt i sin vurdering af de strategiske planer og navnlig for at kontrollere ambitionen og effektiviteten af medlemsstaternes økoordninger og nøje overvåge resultaterne af deres gennemførelse; understreger betydningen i den nye gennemførelsesmodel for en resultatorienteret tilgang med større forenkling og gennemsigtighed med hensyn til konkrete resultater og mål for merværdi; mener, at det er nødvendigt at hjælpe landbrugerne med at gennemføre overgangen til et mere bæredygtigt landbrug, og støtter derfor, at den fælles landbrugspolitik tildeles et budget, der gør det muligt at nå alle dets mål, herunder opfyldelse af EU's ambitioner på miljøområdet;

59.  gentager, at begrænsning af afhængigheden af pesticider er et af de prioriterede mål for bæredygtigt landbrug; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at tackle presset fra pesticider på miljø og sundhed og betydeligt reducere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika, herunder gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger; understreger, at jord til bord-strategien bør omfatte bindende reduktionsmål for farlige pesticider; opfordrer til en EU-strategi til fremme af markedsadgang for videnskabeligt underbyggede bæredygtige alternativer; opfordrer også Kommissionen til at følge opfordringerne i Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om EU's godkendelsesprocedure for pesticider(4);

60.  bemærker med bekymring, at landbrug, fiskeri og fødevareproduktion stadig er den største drivkraft bag tabet af biodiversitet på landjorden og i havet; mener, at tabet af bestøvere, herunder bier, er særligt bekymrende set ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt, idet bestøver-afhængige afgrøder spiller en vigtig rolle i vores kost; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at sikre fuld vedtagelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) vejledning om bier fra 2013 og opfordrer i mellemtiden indtrængende medlemsstaterne til at bringe deres vurderinger af pesticider i overensstemmelse med hinanden;

61.  understreger, at der er behov for intelligente landbrugsmetoder og produktionsmetoder for at sikre en tilstrækkelig næringsrig mad til en voksende befolkning og reducere madtab og -spild; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at reducere madspild og til at bekæmpe fødevaresvindel; opfordrer til et EU-mål, som kan håndhæves, om en reduktion på 50 % inden 2030 baseret på en fælles metode; understreger de positive virkninger, som korte fødevareforsyningskæder kan have for at reducere madspild;

62.  understreger, at lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer og maksimalgrænseværdier for pesticidrester bør revideres og være baseret på de seneste videnskabelige resultater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbyde fødevaretilsætningsstoffer, der er skadelige for menneskers sundhed; minder om den afgørende rolle, som sunde fødevarer spiller for nedbringelsen af hjerte-kar-sygdomme og kræft; understreger betydningen af at etablere en retlig ramme, herunder håndhævelsesmekanismer, for importerede fødevarer for at overholde de europæiske miljøstandarder;

63.  bemærker, at EU's borgere mener, at "levering af sikre, sunde og gode kvalitetsfødevarer" for alle forbrugere bør være den vigtigste prioritet for den fælles landbrugspolitik og fiskeripolitik; mener, at digitale måder til at give information kan supplere, men ikke erstatte oplysningerne på etiketterne; glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at undersøge nye måder at give forbrugere bedre oplysninger; opfordrer Kommissionen til at overveje bedre mærkning af fødevarer, f.eks. med hensyn til næringsdeklaration, mærkning af visse fødevarers oprindelsesland, miljø- og dyrevelfærdsmærkninger med det formål at undgå en opsplitning af det indre marked og give objektive, gennemsigtige og forbrugervenlige oplysninger;

64.  fremhæver, at landbruget har potentialet til at hjælpe EU med at reducere sine emissioner via bæredygtig praksis, såsom præcisionslandbrug, økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug, øget dyrevelfærd og forebyggelse af sygdomme hos mennesker og dyr, herunder bæredygtig skovforvaltning, opsamling af CO2 og forbedret næringsstofforvaltning for at nå målene i den europæiske grønne pagt; understreger, at det er vigtigt at tilskynde landbrugere til at bevæge sig i retning af metoder, der på en retfærdig, rettidig og økonomisk bæredygtig måde vil medføre øgede klima-, miljø- og biodiversitetsmæssige fordele; glæder sig over, at jord til bord-strategien også vil behandle fordelene ved nye teknologier, herunder digitalisering og forbedre effektiviteten, ressourceforbruget og den miljømæssige bæredygtighed og samtidig medføre økonomiske fordele for sektoren; gentager sit krav om at iværksætte en overordnet strategisk plan for produktionen af og forsyningen med vegetabilske proteiner, der baserer sig på bæredygtig udvikling af alle de afgrøder, der dyrkes i hele EU;

65.  opfordrer Kommissionen til at integrere fiskevarer og akvakulturprodukter i sin fra jord til bord-strategi med henblik på at styrke den bæredygtige værdikæde i fiskerisektoren (fra fiskeri til forbrug); anerkender fiskerisektorens potentiale med hensyn til at bidrage til den europæiske grønne pagts målsætninger; understreger kraftigt, at sektoren er nødt til at være på linje med EU's mål for miljø, klima og bæredygtighed og videnskab; understreger, at det er nødvendigt at sikre en passende støtte til europæiske mandlige og kvindelige fiskere, mens de omstiller sig til bæredygtigt fiskeri; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til forbedring af sporbarheden af alle fiskevarer, herunder oprindelsesmærkning af fiskekonserves og afvisning af produkter, der skader eller nedbryder havmiljøet;

66.  mener, at det er vigtigt at øge de eksisterende dyrevelfærdsstandarder og udvikle nye, hvor det er relevant, baseret på nye videnskabelige resultater og indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen og håndhævelsen af eksisterende dyrevelfærdslovgivning; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en ny dyrevelfærdsstrategi, der baner vejen for en rammelov for dyrevelfærd, og som sikrer, at der tages hensyn til dyr som følende væsener i alle relevante politikker;

Bevarelse og genoprettelse af økosystemer og biodiversitet

67.  beklager dybt, at Europa og resten af verden fortsat mister biodiversiteten med alarmerende hast, og at det ikke formår at nå de nuværende mål, herunder Aichimålene om at standse tabet af biodiversitet; understreger behovet for at bevare biodiversiteten og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge en ny biodiversitetsstrategi for 2030 forud for den 15. konference mellem parterne i biodiversitetskonventionen; understreger, at EU bør presse på for en ambitiøs og bindende global aftale om rammerne for biodiversitet efter 2020 med klare mål og bindende mål for beskyttede områder både i EU som helhed og globalt; mener, at det er afgørende at standse og vende tabet af biodiversitet senest i 2030, både i EU og på globalt plan, herunder specifikke foranstaltninger for europæiske oversøiske områder;

68.  understreger, at biodiversitetsstrategien for 2030 skal omfatte både ambitiøse retlige foranstaltninger, der kan håndhæves, og bindende mål for at styrke beskyttelsen og genoprettelsen af sårbare økosystemer, samt omfattende foranstaltninger til at modvirke de faktorer, der bevirker tab af biodiversitet; understreger betydningen af at øge effektiviteten og størrelsen af netværk af beskyttede områder med henblik på afbødning af og tilpasning til klimaændringerne og at gøre det muligt for biodiversiteten at komme sig; opfordrer Kommissionen til i biodiversitetsstrategien at medtage et mål om udfasning af farlige kemikalier og at knytte den sammen med strategien for et miljø uden giftstoffer; noterer sig Kommissionens planer om at indkredse foranstaltninger til forbedring og genoprettelse af beskadigede økosystemer og foreslå en naturgenopretningsplan; mener, at biodiversitetsrige områder af grøn infrastruktur i byerne bidrager til at imødegå luftforurening, støj, konsekvenser af klimaændringer, hedebølger, oversvømmelser og folkesundhedsproblemer; glæder sig over, at Kommissionen vil fremsætte forslag til grønne europæiske byer og øge biodiversiteten i byområder;

69.  understreger, at politisk sammenhæng både på EU-plan og på nationalt plan er afgørende for en vellykket politik til beskyttelse af natur og biodiversitet; mener med hensyn til gennemførelse, at det er vigtigt at udveksle bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der ikke overholder naturbeskyttelseslovgivningen; opfordrer Kommissionen til at styrke miljøansvarsdirektivet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anbefalinger i beslutningen, der blev vedtaget den 26. oktober 2017;

70.  mener, at årsagerne til klimaændringerne er globale og ikke begrænset af nationale grænser; støtter derfor Kommissionens forslag om, at der skal fastsættes et globalt bindende mål om at beskytte og genskabe biodiversiteten på FN's konference om biodiversitet i oktober 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats for at nå til enighed om et ambitiøst overordnet mål for hav- og landområder;

71.  minder om, at skovene er uundværlige for vores planet og biodiversitet; glæder sig over, at Kommissionen agter at udarbejde en ny skovstrategi og imødegå den globale skovrydning; glæder sig over, at Kommissionen hurtigst muligt agter at udarbejde en ny EU-ramme baseret på due diligence for at sikre bæredygtige og skovrydningsfrie forsyningskæder for produkter, der markedsføres i EU med særlig fokus på tackling af hovedårsagerne til importeret skovrydning og i stedet tilskynde til import, der ikke skaber skovrydning i udlandet;

72.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en ny ambitiøs EU-skovstrategi med henblik på at vise passende anerkendelse af den vigtige, multifunktionelle og tværgående rolle, som de europæiske skove, sektoren og den bæredygtige skovforvaltning spiller i kampen mod klimaændringer og tab af biodiversitet, idet der også tages hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter; minder om nødvendigheden af at bekæmpe ulovlig skovhugst i Europa; understreger, at al skovrejsning og genplantning af skov bør sigte mod at forbedre biodiversiteten såvel som kulstoflagringen;

73.  understreger, at smugling af vilde dyr og planter og ulovlig handel med vilde dyr og planter er vigtige årsager til tab af biodiversitet; understreger, at handlingsplanen for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter fra 2016 slutter i 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forny og styrke dens bestemmelser for fuldt ud at integrere disse i biodiversitetsstrategien for 2030 og til at sikre tilstrækkelig finansiering; opfordrer Kommissionen til at gøre samarbejde med partnerlande til et centralt element i bekæmpelsen af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter og tab af biodiversitet;

74.  anerkender den blå økonomis rolle i bekæmpelsen af klimaændringer; understreger, at den blå økonomi, herunder den bæredygtige energi, turisme og industri skal være virkelig bæredygtig, idet brugen af marine ressourcer direkte eller indirekte afhænger af havenes kvalitet og robusthed på lang sigt; mener, at have bør prioriteres højt på dagsordenen for den europæiske grønne pagt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give den grønne pagt en "blå" dimension og til fuldt ud at inddrage havdimensionen som et nøgleelement i den grønne pagt, idet den fuldt ud anerkender de økosystemtjenester, som havene leverer, ved at udvikle en "hav- og akvakulturhandlingsplan", herunder konkrete tiltag, der samler en integreret strategisk vision for maritime politiske spørgsmål – såsom transport, innovation og viden, biodiversitet, den blå økonomi, emissioner, affald og styring;

75.  mener, at den fælles fiskeripolitik bør have til formål at sætte en stopper for overfiskeri og genopbygge bestandene til over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte, udvikle bæredygtige hav- og ferskvandsakvakultursystemer og etablere et effektivt og integreret, økosystembaseret forvaltningssystem, der tager hensyn til de alle faktorer, der påvirker fiskebestandene og det marine økosystem, herunder klimaændringer og forurening; opfordrer Kommissionen i denne forbindelse til at fremsætte et forslag til revision af den fælles fiskeripolitik;

76.  understreger behovet for, at hav- og kystbeskyttelsesindsatsen både afbøder og tilpasser sig til klimaændringerne, beskytter og genopretter hav- og kystøkosystemer, og opfordrer til, at der fremsættes et forslag om at fastsætte et bindende mål om at udvide netværket af beskyttede havområder til mindst 30 % på EU-plan i biodiversitetsstrategien for 2030 med henblik på at forbedre beskyttelsen af havet; fremhæver nødvendigheden af at øge de finansielle ressourcer og kapaciteten med henblik på at forbedre kendskabet til havene, hvad angår biodiversitet, klima og forurening, for bedre at kunne forstå, hvordan aktiviteterne indvirker på de marine økosystemer og fiskebestandenes tilstand, og opstille passende handlingsplaner for tilpasning og afbødning;

77.  fremhæver betydningen af at fremme EU's rolle som førende på verdensplan inden for havforvaltning, herunder handelsdimensionen, ved at fremme vedtagelsen af en international mekanisme under De Forenede Nationers havretskonvention til beskyttelse af biodiversiteten og de marine økosystemer uden for områder med national jurisdiktion og en nultolerancepolitik over for ulovligt fiskeri, herunder en fælles strategi med nabolandene for forebyggelse og nedbringelse af forurening; påpeger behovet for at styrke EU's rolle i bidraget til FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable Development" for bedre at kunne deltage i havforskning og bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling;

Nulforureningsmålsætning for et giftfrit miljø

78.  glæder sig over Kommissionens hensigter om at fremsætte en nulforureningshandlingsplan for luft, vand og jord, som også bør tage fat på forurening fra land til vand, og som bør omfatte øget overvågning og bør fokusere sin indsats på forebyggelse af forurening; finder det beklageligt, at præsentationen af strategien for et ugiftigt miljø er blevet forsinket, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs tværsektoriel strategi for et ugiftigt miljø så hurtigt som muligt i 2020 for at sikre, at alle europæere er korrekt beskyttet mod skadelige stoffer, herunder forbrugere, arbejdstagere og sårbare befolkningsgrupper;

79.  mener, at strategien for et ugiftigt miljø bør lukke alle lovgivningsmæssige huller i EU's kemikalielovgivning og effektivt bidrage til hurtig udskiftning af særligt problematiske stoffer og andre farlige kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, meget persistente kemikalier, neurotoksiske stoffer og immunotoksiske stoffer samt håndtering af kombinationsvirkninger af kemikalier, nanoformer af stoffer og eksponering for farlige kemikalier fra produkter; gentager, at ethvert forbud mod disse kemikalier bør tage hensyn til alle aspekter af bæredygtighed; understreger, at der er behov for en klar forpligtelse til at sikre midler til bedre forskning i sikrere alternativer og fremme substitution af skadelige kemikalier, ren produktion og bæredygtig innovation; understreger, at der er behov for at reducere mængden af dyreforsøg i forbindelse med risikovurderinger og opfordrer til øgede bestræbelser i denne retning og midler hertil;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et ambitiøst lovgivningsforslag senest i juni 2020 for at tackle hormonforstyrrende stoffer, navnlig i kosmetik, legetøj og materialer bestemt til kontakt med fødevarer og en handlingsplan, der fastlægger en omfattende ramme med mål og frister for at minimere borgernes eksponering for hormonforstyrrende stoffer; påpeger, at den nye omfattende ramme for hormonforstyrrende stoffer skal sikre, at der tages hensyn til blandingseffekter og kombinerede eksponeringer;

81.  opfordrer Kommissionen til at træffe klare lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lægemidler i miljøet, både som følge af fremstillingsprocessen og af anvendelsen og bortskaffelsen af lægemidler; bemærker med bekymring den rolle, som lægemidler stoffer spiller for at bidrage til antimikrobiel resistens, når de frigives i miljøet via udslip af husdyrgødning;

82.  påpeger, at handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord skal være en omfattende og tværgående strategi, der skal beskytte borgernes sundhed mod miljøforringelse og forurening; opfordrer Kommissionen til at højne niveauet for beskyttelse af luftkvaliteten i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater og Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) retningslinjer; opfordrer indtrængende til en bedre overvågning af luftforureningen i medlemsstaterne gennem indførelse af pålidelige og harmoniserede målemetoder og let adgang til information for EU-borgerne; opfordrer til en omfattende indsats mod alle relevante forurenende stoffer for at genoprette grund- og overfladevandets naturlige funktioner; understreger, at revisionen af direktivet om industrielle emissioner bør lægge vægt på at forebygge forurening, sammenhæng med politikkerne for den cirkulære økonomi og dekarbonisering; opfordrer endvidere til en revision af Sevesodirektivet;

Finansiering af Europas grønne pagt og sikring af en retfærdig omstilling

83.  glæder sig over anerkendelsen af det betydelige behov for finansiering, der kræves for at nå de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt; glæder sig endvidere over anerkendelsen i meddelelsen af, at bæredygtighed yderligere bør integreres i alle sektorer; mener, at Kommissionen bør fremlægge en omfattende finansieringsplan baseret på et sammenhængende sæt af forslag, der skal styrke de offentlige og private investeringer på alle niveauer; mener, at en sådan plan er nødvendig for at opfylde de betydelige finansieringsbehov og de yderligere investeringer, der er nødvendige for gennemførelsen af målene i den europæiske grønne pagt, som langt overstiger det forsigtige tal på 260 mia. EUR, som Kommissionen har angivet, og som ikke f.eks. tager hensyn til investeringsbehovet for klimatilpasning og andre miljømæssige udfordringer, såsom biodiversitet, eller de offentlige investeringer, der er nødvendige for at tackle sociale omkostninger; understreger, at omkostningerne ved en vidtgående dekarbonisering nu er langt lavere end de omkostninger virkningerne af klimaændringerne medfører;

84.  støtter planerne om en bæredygtig investeringsplan, der skal bidrage til at lukke investeringskløften, bidrage til finansieringen af omstillingen til en kulstofneutral økonomi og sikre en retfærdig omstilling i alle EU's regioner; understreger, at planen bør tage hensyn til erfaringerne fra tidligere programmer ("Junckerplanen") og lægge særlig vægt på reelle yderligere investeringer med europæisk merværdi; opfordrer til koordinerede foranstaltninger til at tackle investeringskløften i hele EU, herunder gennem EU-budgettet, finansiering fra EIB og andre finansielle institutioner og EU-programmer, f.eks. gennem InvestEU;

85.  glæder sig over den nye udlånspolitik for energi og den nye strategi for klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed, som EIB vedtog den 14. november 2019 som et positivt bidrag i retning af opfyldelsen af den europæiske grønne pagt; glæder sig over, at EIB skal omdannes til EU's nye klimabank, således at 50 % af dens aktiviteter bliver øremærket til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed senest i 2025, og der sættes en stopper for dens støtte til projekter vedrørende fossile brændstoffer senest i 2021, og alle dens finansieringsaktiviteter bringes i overensstemmelse med Parisaftalens principper og mål senest i 2020; opfordrer EIB til at spille en aktiv rolle med hensyn til at støtte projekter, der bidrager til en retfærdig omstilling, såsom forskning, innovation og digitalisering, SMV'ers adgang til finansiering og sociale investeringer og færdigheder; opfordrer til, at EIB's investeringspolitik prioriterer at tilvejebringe målrettet finansiering til initiativer under den europæiske grønne pagt, idet der tages hensyn til den additionalitet, som EIB-midler kan tilvejebringe i kombination med andre kilder; understreger, at koordinering med andre finansieringsinstrumenter er af afgørende betydning, eftersom EIB alene ikke kan finansiere alle initiativer under den europæiske grønne pagt; glæder sig over de nylige erklæringer fra den nyudnævnte formand for ECB om, at institutionen både i sin monetære rolle og ved varetagelsen af tilsynet med banker bør bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med ECB i denne henseende for at sikre den sammenhængende indsats, som loves i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, uden at dette berører ECB's mandat i henhold til traktaterne;

86.  fremhæver, at der skal gøres noget ved den nuværende ubalance på markedet mellem et lavt udbud af og en høj efterspørgsel efter bæredygtige finansielle produkter; gentager den rolle, som bæredygtig finansiering spiller, og finder det afgørende, at de store internationale finansielle institutioner hurtigt vedtager og udvikler bæredygtig finansiering for at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til graden af bæredygtighed i EU's finansielle system og opnå en vellykket dekarbonisering af den globale økonomi; understreger nødvendigheden af at gennemføre EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering og understreger behovet for at hurtigt at gennemføre EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering, herunder et grønt mærke for finansielle produkter, standard for grønne obligationer og integrationen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) kriterier i den tilsynsmæssige ramme for banker, og glæder sig over oprettelsen af den international platform for bæredygtig finansiering;

87.  fremhæver behovet for støtte til en retfærdig omstilling og glæder sig over Kommissionens tilsagn i denne henseende; mener, at en veludformet mekanisme til retfærdig omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling, vil være et vigtigt redskab til at lette denne overgang og nå ambitiøse klimamål, samtidig med at de sociale virkninger tackles; understreger, at en solid finansiering af dette instrument, herunder yderligere budgetmidler, vil være af afgørende betydning for at skabe konsensus om den næste FFR og for en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt; mener, at den retfærdige omstilling handler om mere end blot en fond, men er en samlet politik, der bygger på investeringer, som skal sikre, at ingen lades i stikken, og fremhæver den rolle, som medlemsstaternes socialpolitikker spiller i denne forbindelse; mener, at denne mekanisme ikke blot bør være en nettooverførsel til de nationale regeringer eller virksomheder, og heller bør anvendes til at nettooverførsel til nationale regeringer eller virksomheder, og at den heller ikke bør anvendes til betaling af virksomhedernes gæld, men at den konkret bør hjælpe arbejdstagere i alle sektorer og samfund i EU, der er mest berørt af dekarbonisering, såsom kulminedrift og kulstofintensive regioner, med at gennemføre omstillingen til fremtidens rene økonomi uden at have en afskrækkende virkning på proaktive projekter og initiativer; mener, at fonden bl.a. bør fremme opkvalificering og omskoling med henblik på at forberede og tilpasse arbejdstagerne til nye beskæftigelsesperspektiver, -krav og -kompetencer og støtte skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet; understreger kraftigt, at finansieringen af en retfærdig omstilling skal være betinget af fremskridt med konkrete og bindende dekarboniseringsplaner i overensstemmelse med Parisaftalen, navnlig udfasningen af kul og omstillingen af kulstofintensive regioner, der er baseret på fossile brændstoffer; anser det for vigtigt at sikre en passende overvågningsramme for at følge op på, hvordan midlerne anvendes i medlemsstaterne; understreger dog, at midlerne alene ikke kan sikre overgangen, og at der er behov for en omfattende EU-strategi baseret på en reel dialog og partnerskab med de berørte personer og lokalsamfund, herunder fagforeninger;

88.  understreger den instrumentale rolle, som den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 har for leveringen af den europæiske grønne aftale, og det presserende behov for endnu et kvantespring i den politiske og økonomiske indsats, herunder nye budgetbevillinger, for at nå dens mål såvel som en retfærdig overgang til en kulstofneutral økonomi baseret på de højeste kriterier for social retfærdighed, så ingen og intetsteds bliver efterladt; forventer, at de budgetmæssige midler i løbet af den næste finansielle programmeringsperiode svarer til denne ambition, samtidig med at det understreger, at en reduceret FFR åbenbart vil repræsentere et skridt bagud;

89.  opfordrer til, at der etableres en mekanisme til sikring af god koordinering, sammenhæng og overensstemmelse mellem alle tilgængelige EU-politikker, finansieringsinstrumenter og investeringer, inklusive EIB, med henblik på at undgå overlapning og øge synergier, komplementaritet og additionalitet af finansieringen heraf, og at løfte bæredygtige private og offentlige investeringer og dermed sikre en bedre optimering og mainstreaming af den finansielle støtte til den europæiske grønne pagt; fremhæver i denne forbindelse sin støtte til princippet om at integrere målene i FFR for at sikre en sammenhængende politik; mener, at bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge spiller en vigtig rolle med henblik på at nå målene i den europæiske grønne pagt og skabe et retfærdigt samfund og en stærk økonomi;

90.  opfordrer til, at der fastsættes et bindende mål for biodiversitetsudgifter og et ambitiøst mål for klimamainstreaming, som går videre end de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i Parlamentets interimsbetænkning om FFR, herunder en stringent og sammenhængende metode til fastlæggelse og sporing af relevante klima- og biodiversitetrelaterede udgifter; kræver, at Kommissionen sikrer, at ingen EU-offentlige midler fra nogen af EU's politikker er i strid med målene i Parisaftalen og EU's andre miljømål og internationale tilsagn og forpligtelser;

91.  støtter indførelsen af en kurv af nøje målrettede nye grønne egne indtægter, der svarer til målene i den europæiske grønne pagt og fremmer og letter en grøn og socialt retfærdig omstilling, herunder bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet; betragter Kommissionens forslag som et udgangspunkt i denne henseende;

92.  mener, at den planlagte revision af statsstøttereglerne bør afspejle de politiske målsætninger i den europæiske grønne pagt og sigte mod at styrke og forenkle investeringer i bæredygtige løsninger, sikre en hurtig udfasning af direkte og indirekte støtte til kul og fossile brændstoffer i EU og tilvejebringe retningslinjer, der er i fuld overensstemmelse med for drivhusgasreduktions- og miljømål for de nationale, regionale og lokale myndigheder, som vil spille en afgørende rolle i en effektiv og innovativ gennemførelse af den europæiske grønne pagt; mener, at revisionen bør give mulighed for at yde national støtte til strukturelle ændringer som følge af udfasningen af kul, der følger samme konditionalitet som Fonden for Retfærdig Omstilling; understreger, at en sådan revision ikke må svække det stærke sæt af EU-konkurrenceregler;

93.  fremhæver, at en betydelig del af den finansiering, der kræves i forbindelse med den europæiske grønne pagt, skal komme fra medlemsstaternes budgetter; glæder sig over, at Kommissionen agter at arbejde sammen med medlemsstaterne om at gøre de nationale budgetter grønnere; frygter, at en fremtidig finansieringsmodel for den europæiske grønne pagt kan blive bragt i fare, medmindre der er en bæredygtig finanspolitik og medlemsstaternes finanser er troværdige; opfordrer derfor til, at der indføres en befordrende ramme for bæredygtige offentlige investeringer med henblik på at nå de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, men understreger, at lige meget hvilken finansieringsmodel, der vælges, må den ikke undergrave de offentlige finansers bæredygtighed i EU; understreger imidlertid, at bæredygtige investeringer under den europæiske grønne pagt reelt bør være supplerende og ikke føre til, at markedsbaseret finansiering fortrænges; påpeger i denne forbindelse mulighederne for private og offentlige investeringer for at drage fordel af det nuværende lavrentemiljø;

94.  opfordrer til, at reformdagsordenen for den europæiske grønne pagt afspejles i et grønnere europæisk semester; understreger, at det europæiske semester, som det fungerer nu, ikke bør udvandes; mener, at FN's mål for bæredygtig udvikling bør integreres for at gøre processen til en drivkraft for forandring i retning af bæredygtig velfærd for alle i Europa; støtter derfor en yderligere integration af sociale og miljømæssige indikatorer og mål i semestret, hvorved medlemsstaterne skal forelægge nationale planer for at nå disse mål; opfordrer desuden Kommissionen til at foretage vurderinger af overensstemmelsen mellem medlemsstaternes budgetter og EU's ajourførte klimamål;

Mobilisering af forskning og fremme af innovation

95.  fremhæver, at førende forskning og innovation på verdensplan er grundlæggende for Europas fremtid og afgørende for at nå vores miljø- og klimamål, sikre en videnskabsbaseret strategi til opnåelse af et kulstofneutralt Europa senest i 2050 og en grøn overgang i samfundet og samtidig sikre økonomisk konkurrenceevne og velstand; glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på behovet for at arbejde på tværs af sektorer og fagområder; understreger behovet for en systematisk inddragelse af klimaaspektet og af klimasikring i alle programmer i EU's forsknings- og innovationsdagsorden; noterer sig den rolle, som nye teknologier spiller med hensyn til at give yderligere fordele i forbindelse med overgangen til en bæredygtig økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning i tilpasningsteknologier;

96.  understreger betydningen af et opgaveorienteret Horisont Europa for 2021-2027, som giver mulighed for at inddrage en bred vifte af aktører, herunder EU-borgerne, i håndteringen af den presserende globale udfordring i form af klimaændringer og i arbejdet hen imod en mere samarbejdsorienteret forsknings- og innovationspraksis, der skal få den europæiske grønne pagt til at lykkes; understreger, at det er nødvendigt at bibeholde et ambitiøst budget for Horisont Europa på 120 mia. EUR i løbende priser for at imødegå de betydelige innovationsmæssige udfordringer ved omstillingen til klimaneutralitet, idet der tages højde for, at mindst 35 % af Horisont Europa-budgettet bør bidrage til klimamålene; understreger, at andre EU-fonde bør øremærke en større andel af budgettet til forskning og innovation inden for rene teknologier; anmoder om, at Kommissionen maksimalt udnytter de muligheder, der udspringer af det bredere innovationsmiljø, da mange nye centrale støtteteknologier vil være afgørende for at opnå klimaneutralitet inden 2050;

97.  understreger, at EU skal fastholde og videreudvikle sine flagskibsprogrammer i form af de civile rumprogrammer, Copernicus og Galileo, og EU's Agentur for Rumprogrammet, som yder et værdifuldt bidrag til miljøovervågning og dataindsamling; understreger, at Copernicusprogrammets klimaændringstjenester snarest muligt bør være fuldt ud operationelle og dermed sikre den kontinuerlige strøm af data, som er nødvendig for at træffe effektive foranstaltninger til afbødning af klimaændringer og tilpasningsforanstaltninger;

98.  fremhæver betydningen af at styrke teknologioverførsel og af vidensdeling inden for afbødning af klimaændringer, tilpasning, beskyttelse og genopretning af biodiversitet, ressourceeffektivitet og cirkularitet, lavemissionsteknologier og nulemissionsteknologier, herunder indsamlingen af data til støtte for opfyldelsen af målene for den europæiske grønne pagt; insisterer på vigtigheden af at støtte udbredelsen på markedet, som er en central drivkraft for omdannelsen af EU's væsentlige vidensaktiver til innovation; er af den opfattelse, at den europæiske grønne pagt også er en lejlighed til at etablere forbindelser mellem de forskellige berørte sektorer, som bør give symbiotiske fordele; mener i denne forbindelse, at bioøkonomien giver mulighed for at skabe sådanne symbiotiske fordele på tværs af forskellige sektorer og supplere den cirkulære økonomi;

99.  gentager, at EU's politikker bør støtte videnskabelig topkvalitet og deltagelsesbaseret videnskab, styrke samarbejdet mellem den akademiske verden og erhvervslivet og fremme innovation og evidensbaseret politikudformning, samtidig med at det internationale samarbejde på området fremmes, herunder fremme af udveksling af god praksis med henblik på at styrke færdigheder i forbindelse med den økologiske omstilling i de nye erhverv, der er forbundet med denne, for arbejdstagere, lærere og unge; glæder sig over Kommissionens planer om at ajourføre den nye dagsorden for færdigheder og ungdomsgarantien for at forbedre beskæftigelsesegnetheden i den grønne økonom og opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsessystemer, herunder aktiviteter vedrørende erhvervsuddannelse; mener, at "grøn mobilitet" bør fremmes i Erasmus+-programmet for 2021-2027 for at sikre sammenhæng med målene i meddelelsen;

"Gør ingen skade" – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker

100.  bifalder "gør ingen skade"-princippet og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at alle EU-foranstaltninger bør hjælpe EU med at opnå en bæredygtig fremtid og en retfærdig omstilling, herunder anvendelse af værktøjer for grøn budgettering, og at opdatere retningslinjerne for bedre regulering i overensstemmelse hermed; fastholder, at der skal anlægges en sammenhængende tilgang til gennemførelsen af Parisaftalen, biodiversitetskonventionen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i både de interne og de eksterne politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med henblik på fuldstændig og korrekt gennemførelse af nuværende og kommende miljø- og klimalovgivning i medlemsstaterne og sikre, at manglende overholdelse får konsekvenser;

101.  understreger den vigtige rolle, forsigtighedsprincippet spiller i forbindelse med EU's foranstaltninger inden for alle politikområder sammen med princippet om ikke at gøre skade, idet der tages størst muligt hensyn til princippet om politikkohærens; mener, at forsigtighedsprincippet bør ligge til grund for alle foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, for at bidrage til beskyttelsen af sundheden og miljøet; insisterer på, at EU skal anvende princippet om, at forureneren betaler, når det fremsætter forslag til retfærdige og koordinerede foranstaltninger til imødegåelse af klima- og miljømæssige udfordringer;

102.  understreger nødvendigheden af at basere alle fremtidige lovgivningsforslag på omfattende konsekvensanalyser, der identificerer de socioøkonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger af forskellige muligheder, herunder de samlede indvirkninger på klimaet og miljøet og omkostningerne ved manglende handling, samt virkningerne for EU-virksomhedernes internationale konkurrenceevne, herunder SMV'er, og behovet for at undgå kulstoflækage, konsekvenserne for forskellige medlemsstater, regioner og sektorer og for beskæftigelsen samt de langsigtede virkninger for investeringssikkerheden; understreger behovet for at informere offentligheden om fordelene ved hvert enkelt forslag, samtidig med at der sikres politisk sammenhæng med målene for reduktion af drivhusgasemissioner og med begrænsningen af den globale opvarmning til under 1,5 °C, og sikre, at de ikke bidrager til tab af biodiversitet; glæder sig over, at de begrundelser, som ledsager alle lovgivningsforslag og delegerede retsakter, vil indeholde et særligt afsnit, hvori der redegøres for, hvordan hvert enkelt initiativ opfylder princippet om ikke at gøre skade; opfordrer til, at dette udvides til at omfatte gennemførelsesretsakter og foranstaltninger, som følger forskriftsproceduren med kontrol;

103.  gentager, at det er meget vigtigt at sikre EU-borgerne den reelle adgang til domstolsprøvelse, der er nedfældet i Århuskonventionen; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at EU efterlever konventionen, og bifalder Kommissionens overvejelser om at revidere Århusforordningen;

104.  anmoder Kommissionen om at opfylde scenarie 1 i oplægget med titlen "Vejen til et bæredygtigt Europa inden 2030", som Parlamentet krævede i sin beslutning af 14. marts 2019 med titlen "Årlig strategisk rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål"(5), hvilket bl.a. vil kræve, at der integreres et princip om "bæredygtighed først" i EU's og dets medlemsstaters dagsordener for bedre lovgivning;

105.  understreger, at det ottende miljøhandlingsprogram skal afspejle de ambitioner, der er fremlagt i den europæiske grønne pagt, samt være i fuld overensstemmelse med og fremme gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

106.  fremhæver det store klima- og miljømæssige fodaftryk, som EU's forbrug sætter i lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at udvikle et mål om at reducere det globale fodaftryk af EU's forbrug og produktion med respekt for klodens begrænsninger; glæder sig i denne henseende over, at Kommissionen agter at fremme bæredygtige forsyningskæder med henblik på at øge fordelene ved den cirkulære økonomi inden for EU og på globalt plan;

EU som global leder

107.  understreger, at EU som verdens største indre marked kan fastsætte standarder, der gælder på tværs af globale værdikæder, og mener, at EU bør styrke sin opsøgende politiske virksomhed på grundlag af "grøn pagt-diplomati" og '"klimadiplomati"; mener, at EU bør tilskynde til debat i andre lande med henblik på at øge deres ambitionsniveau, og at det bør højne ambitionerne i forbindelse med fastsættelsen af nye standarder for bæredygtig vækst og gøre brug af sin økonomiske tyngde til at udforme internationale standarder, der som minimum er i overensstemmelse med EU's miljø- og klimaambitioner; understreger, at EU har en rolle at spille med hensyn til at sikre en retfærdig og velordnet omstilling i alle dele af verden, især i regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer;

108.  glæder sig over de globale klimabevægelser som f.eks. Fredage for fremtiden, som bringer klimakrisen frem i forreste række i den offentlige debat og bevidsthed;

109.  betragter den europæiske grønne pagt som en mulighed for at puste nyt liv i den offentlige debat i Europa; understreger betydningen af at inddrage borgerne, nationale og regionale parlamenter, civilsamfundet og interessenter, som f.eks. NGO'er, fagforeninger og virksomheder, i udarbejdelsen og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt;

110.  understreger, at handel kan være et vigtigt redskab til at fremme bæredygtig udvikling og bidrage til at bekæmpe klimaændringer; mener, at den europæiske grønne pagt bør sikre, at alle internationale handels- og investeringsaftaler omfatter stærke og bindende kapitler om bæredygtig udvikling, der kan håndhæves, herunder om klimaet og miljøet, som fuldt ud er i overensstemmelse med internationale forpligtelser, navnlig Parisaftalen, og i overensstemmelse med WTO-reglerne; glæder sig over Kommissionens hensigt om at gøre Parisaftalen til et væsentligt element i alle fremtidige handels- og investeringsaftaler og sikre, at alle kemikalier, materialer, fødevarer og andre produkter, der markedsføres på det europæiske marked, fuldt ud overholder de relevante EU-bestemmelser og -standarder;

111.  mener, at det forhold, at det på COP25 i Madrid ikke er lykkedes at nå til enighed om en øget global klimaambition, samt USA's udtræden af Parisaftalen, tydeliggør det voksende behov for EU-lederskab på verdensplan og vil kræve, at EU styrker sit klimadiplomati og optrapper de bilaterale kontakter med partnerlande, navnlig forud for COP26 i Glasgow og COP15 i Kunming, Kina; anser COP26 for at være et afgørende øjeblik, som enten vil underminere eller styrke Parisaftalens integritet;

112.  glæder sig over, at der lægges vægt på klimadiplomati, og insisterer på, at EU for at opnå resultater skal tale med én stemme, sikre konsekvens og sammenhæng på tværs af alle sine politikker og den politiske cyklus generelt i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, og at det skal anlægge en holistisk tilgang til EU's klima- og miljødiplomati ved at skabe forbindelser mellem klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, bæredygtig udvikling, landbrug, konfliktløsning og sikkerhed, migration, menneskerettigheder og humanitære og kønsrelaterede problemstillinger; understreger, at alle EU's eksterne aktiviteter bør underkastes en "grøn screening";

113.  opfordrer Kommissionen til i sine bestræbelser på at fremme EU's rolle som leder af internationale forhandlinger om klima og biodiversitet at udforme en konkret handlingsplan med henblik på at opfylde forpligtelserne i den nye femårige kønshandlingsplan, der blev vedtaget under COP25 (det forstærkede Limaarbejdsprogram), fremme ligestilling mellem kønnene i UNFCCC-processen og udpege et permanent EU-knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer, som råder over tilstrækkelige budgetmidler til at gennemføre og overvåge en kønsansvarlig klimaindsats i EU og på verdensplan;

114.  minder om, at klimaændringer undergraver de fremskridt, der gøres med hensyn til udvikling og bekæmpelse af fattigdom, og risikerer at tvinge millioner af mennesker ud i ekstrem fattigdom inden 2030; insisterer derfor på, at den europæiske grønne pagt og gennemførelsen af 2030-dagsordenen bør være tæt forbundne;

115.  gentager, at det er nødvendigt at imødegå de dramatiske konsekvenser, som klimaændringerne har for den langsigtede økonomiske udvikling i udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene) og de små udviklingsøstater (SIDS); mener, at stater, der udleder store mængder CO2, såsom EU's medlemsstater, har en moralsk forpligtelse til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig til klimaændringerne; mener, at EU's samarbejde med udviklingslandene bør integrere klimastrategier som en væsentlig del i en skræddersyet og behovsbaseret tilgang, bør sikre inddragelse af lokale og regionale interessenter, herunder regeringer, den private sektor og civilsamfundet, og tilpasse sig partnerlandenes nationale planer og klimastrategier;

116.  understreger, at EU bør yde finansiel og teknisk bistand for at hjælpe udviklingslandene med den grønne omstilling; opfordrer navnlig EU til at øge sin klimafinansiering til udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og skrøbelige lande, og til at prioritere investeringer i opbygning af modstandsdygtighed, innovation, tilpasning og lavemissionsteknologier samt klimavenlig og modstandsdygtig infrastruktur for at imødegå intensiveringen af naturkatastrofer; mener, at der er behov for en større indsats med hensyn til vidensdeling, kapacitetsopbygning og teknologioverførsel til udviklingslandene;

117.  understreger, at den omfattende strategi for Afrika og den fremtidige AVS-EU-partnerskabsaftale giver enestående muligheder for at realisere de eksterne aspekter af den europæiske grønne pagt, gennemgå EU's partnerskab med udviklingslandene for så vidt angår klimaet og miljøet og tilpasse EU's politikker til de seneste internationale forpligtelser;

118.  støtter Kommissionens ambition om at sætte en stopper for EU's eksport af affaldsressourcer og styrke den cirkulære økonomi på verdensplan; opfordrer til, at der indføres et globalt forbud mod engangsplast;

119.  opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en international aftale om bekæmpelse af udbredelsen af antimikrobiel resistens og den stigende forekomst af infektionssygdomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på passende vis at imødegå risikoen for mangel på lægemidler;

o
o   o

120.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0079. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0023. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0220.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelse og overvågning af bestemmelserne om borgernes rettigheder i udtrædelsesaftalen (2020/2505(RSP))

P9_TA(2020)0006 B9-0031/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 ("chartret"), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union(1), af 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(2), af 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(3), af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige(4) og af 18. september 2019 om situationen vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til retningslinjerne af 29. april 2017 fra Det Europæiske Råd (artikel 50) efter Det Forenede Kongeriges meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU og til bilaget til Rådets afgørelse af 22. maj 2017, som fastlægger direktiver med henblik på forhandling af en aftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om de nærmere bestemmelser for dets udtræden af Den Europæiske Union,

–  der henviser til retningslinjerne fra Det Europæiske Råd (artikel 50) af 15. december 2017 og til bilaget til Rådets afgørelse af 29. januar 2018, der supplerer Rådets afgørelse af 22. maj 2017 om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om de nærmere bestemmelser for dets udtræden af Den Europæiske Union,

–  der henviser til den fælles rapport af 8. december 2017 fra Den Europæiske Unions og Det Forenede Kongeriges regerings forhandlere om de fremskridt, der er gjort i fase 1 af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union,

–  der henviser til udkastet til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 25. november 2018, og til de erklæringer, der er optaget i protokollen fra Det Europæiske Råds møde den pågældende dato,

–  der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 17. oktober 2019 ("udtrædelsesaftalen")(6),

–  der henviser til det lovforslag om udtrædelsesaftalen, der blev fremlagt for Det Forenede Kongeriges parlament den 19. december 2019,

–  der henviser til den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet repræsenterer alle Den Europæiske Unions (EU's) borgere og både før og efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil arbejde for at varetage deres interesser;

B.  der henviser til, at der i dag bor ca. 3,2 millioner borgere fra de resterende 27 medlemsstater (EU-27) i Det Forenede Kongerige, medens 1,2 millioner borgere fra Det Forenede Kongerige er bosiddende i EU-27; der henviser til, at disse borgere bosatte sig i en anden medlemsstat på grundlag af deres rettigheder i henhold til EU-retten og ud fra den forudsætning, at de ville kunne fortsætte med udøve disse rettigheder resten af livet;

C.  der henviser til, at der desuden er 1,8 millioner borgere født i Nordirland, som i henhold til langfredagsaftalen har ret til irsk statsborgerskab og dermed til unionsborgerskab og til de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, hvor de bor;

D.  der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige, jf. anden del af udtrædelsesaftalen, er blevet enige en omfattende og gensidig tilgang til beskyttelse af rettighederne for EU-27-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige, og for britiske statsborgere, der bor i EU-27;

E.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige har foregrebet anvendelsen af udtrædelsesaftalens bestemmelser om udstedelse af opholdsdokumenter via sin "EU Settlement Scheme" (ordning vedrørende opholdsret for EU-borgere);

F.  der henviser til, at en række EU-27-medlemsstater stadig mangler at lovgive om, hvordan de vil gennemføre artikel 18 i udtrædelsesaftalen om udstedelse af opholdsdokumenter;

G.  der henviser til, at britiske statsborgere ved udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, ikke længere vil kunne nyde de rettigheder, de har i henhold til artikel 20 i TEUF, navnlig retten til fri bevægelighed, medmindre EU og Det Forenede Kongerige aftaler andet i en eventuel fremtidig aftale om deres indbyrdes forhold;

H.  der henviser til, at overgangsperioden i henhold til artikel 132 i udtrædelsesaftalen kun kan forlænges ved en enkelt afgørelse truffet af Det Blandede Udvalg inden den 1. juli 2020;

Udtrædelsesaftalens anden del

1.  anser udtrædelsesaftalens anden del for at være fair og afbalanceret;

2.  noterer, at udtrædelsesaftalens anden del bestemmer følgende:

Borgernes rettigheder i overgangsperioden

3.  bemærker, at det i overgangsperioden, der udløber den 31. december 2020, i medfør af udtrædelsesaftalens artikel 131 vil være Kommissionen, der skal overvåge gennemførelsen af udtrædelsesaftalens anden del, herunder de ansøgningsordninger, der indføres i henhold til artikel 19, både i Det Forenede Kongerige og i EU-27-staterne;

4.  bemærker, at EU-27-borgerne i overgangsperioden fortsat vil nyde godt af retten til fri bevægelighed, der er afledt af artikel 20 i TEUF og relevant EU-lovgivning, i forhold til Det Forenede Kongerige, og at det samme vil gælde for Det Forenede Kongeriges borgere i forhold til EU-27;

5.  minder om, at Kommissionen i overgangsperioden vil være ansvarlig for at sikre, at retten til fri bevægelighed respekteres i både Det Forenede Kongerige og EU-27, og anmoder Kommissionen om at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at undersøge og afhjælpe alle tilfælde af manglende overholdelse af disse rettigheder, navnlig tilfælde af forskelsbehandling af EU-27-borgere eller borgere fra Det Forenede Kongerige;

6.  fremhæver, at overgangsperioden er kortere end forventet; opfordrer derfor EU og Det Forenede Kongerige til at prioritere de aspekter af udtrædelsesaftalens anden del, der vedrører borgerne og deres rettigheder;

Gennemførelse af udtrædelsesaftalens anden del

7.  understreger, at det i sin afgørelse om godkendelse af udtrædelsesaftalen vil tage hensyn til de erfaringer, der er indhøstet, og til de garantier, der er afgivet i forbindelse med gennemførelsen af de centrale bestemmelser i udtrædelsesaftalen, navnlig med hensyn til Det Forenede Kongeriges "EU Settlement Scheme";

8.  bemærker, at en stor andel af dem, der har ansøgt om tidsubegrænset opholdsret i henhold til denne ordning, kun har fået foreløbig opholdsret; minder om, at dette kan undgås, hvis Det Forenede Kongerige vælger at anvende en administrativ procedure af deklaratorisk karakter, sådan som udtrædelsesaftalens artikel 18, stk. 4, åbner mulighed for; opfordrer derfor Det Forenede Kongerige til at revidere sin tilgang og opfordrer endvidere indtrængende EU-27-medlemsstaterne til også at vælge en deklaratorisk procedure i henhold til artikel 18, stk. 4;

9.  udtrykker sin alvorlige bekymring over, at der i den seneste tid er fremkommet modstridende erklæringer vedrørende EU-27-borgere i Det Forenede Kongerige, som ikke overholder fristen for at ansøge under "EU Settlement Scheme", som er 30. juni 2021; bemærker, at disse erklæringer har skabt urimelig utryghed og ængstelse blandt de berørte borgere; opfordrer indtrængende den britiske regering til at tydeliggøre, hvordan den vil anvende udtrædelsesaftalens artikel 18, stk. 1, andet afsnit, litra d), og navnlig hvad den anser for at være "rimelige grunde til, at fristen ikke er overholdt";

10.  påpeger, at EU-27 borgere i Det Forenede Kongerige ville få større vished og tryghed, hvis de fik udstedt et fysisk dokument som bevis for deres ret til at opholde sig i Det Forenede Kongerige efter udløbet af overgangsperioden; gentager, at manglen på et sådant fysisk bevis yderligere vil øge risikoen for forskelsbehandling af EU-27-borgere fra potentielle arbejdsgivere eller udlejere, der måske vil ønske at undgå den ekstra administrative byrde ved onlinekontrol eller nærer en uberettiget frygt for at komme i konflikt med loven;

11.  er fortsat bekymret over det begrænsede antal ID-scanningstjenester under "EU Settlement Scheme", over den begrænsede geografiske spredning af den bistand, der ydes i Det Forenede Kongerige som helhed, og over niveauet af den bistand, der ydes til ældre og udsatte borgere, herunder dem, der kan have vanskeligt ved at anvende digitale applikationer;

12.  udtrykker sin bekymring over den foreslåede oprettelse af Det Forenede Kongeriges uafhængige myndighed, jf. udtrædelsesaftalens artikel 159; forventer, at Det Forenede Kongerige sikrer, at myndigheden reelt er uafhængig; minder i denne forbindelse om, at myndigheden skal være operationel fra den første dag efter overgangsperiodens udløb;

13.  forventer klarhed fra den britiske regerings side i spørgsmålet om anvendelsen af Det Forenede Kongeriges "EU Settlement Scheme" for så vidt angår EU-27-borgere i Nordirland, som ikke har ansøgt om britisk statsborgerskab i henhold til langfredagsaftalen;

14.  gentager sit tilsagn om nøje at overvåge, hvordan EU-27-medlemsstaterne gennemfører udtrædelsesaftalens anden del, navnlig artikel 18, stk. 1 og 4, vedrørende rettigheder for borgere fra Det Forenede Kongerige med ophold på deres område;

15.  opfordrer EU-27 til at vedtage foranstaltninger, der giver retssikkerhed for statsborgere fra Det Forenede Kongerige bosiddende i EU-27; minder om sin holdning om, at EU-27 bør følge en konsekvent og generøs tilgang til beskyttelse af rettighederne for statsborgere fra Det Forenede Kongerige bosiddende i EU-27;

16.  opfordrer Det Forenede Kongerige og EU-27-medlemsstaterne til at øge indsatsen for at øge bevidstheden blandt borgerne om virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og til at iværksætte eller intensivere målrettede oplysningskampagner for at informere alle borgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen, om deres rettigheder og om eventuelle ændringer af deres status;

Borgernes rettigheder i de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige

17.  glæder sig over tilsagnet i den politiske erklæring om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige om, at det bør være "forbindelser, som vil fungere i Unionens og Det Forenede Kongeriges borgeres interesse, nu såvel som i fremtiden";

18.  beklager i den forbindelse, at Det Forenede Kongerige har meddelt, at princippet om fri bevægelighed for personer mellem Unionen og Det Forenede Kongerige ikke længere vil finde anvendelse; mener, at enhver aftale om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige bør omfatte ambitiøse bestemmelser om bevægelighed for personer; gentager, at disse rettigheder bør stå mål med graden af fremtidigt samarbejde på andre områder; minder om, at retten til fri bevægelighed også er direkte forbundet med de tre andre grundlæggende friheder i det indre marked og har særlig relevans for tjenesteydelser og faglige kvalifikationer;

19.  opfordrer indtrængende til, at den fremtidige ret til fri bevægelighed i hele EU for britiske statsborgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen, garanteres, og at borgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen, får en livslang ret til at vende tilbage til Det Forenede Kongerige eller EU; opfordrer EU-27-medlemsstaterne til at sikre stemmeret ved lokalvalg i bopælslandet for alle borgere, der er omfattet af udtrædelsesaftalen;

20.  minder om, at mange britiske statsborgere, både dem, der bor i Det Forenede Kongerige, og dem, der er bosiddende i EU-27, har udtrykt stærk modstand mod at miste de rettigheder, de i øjeblikket har i henhold til artikel 20 i TEUF; foreslår, at EU-27 undersøger, hvordan dette kan afbødes inden for rammerne af Den Europæiske Unions primærret, samtidig med at principperne om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikkeforskelsbehandling overholdes fuldt ud;

21.  minder om, at Den Blandede Komité, der er omhandlet i artikel 164, skal være ansvarlig for gennemførelsen og anvendelsen af udtrædelsesaftalen;

22.  mener, at en fælles kontrol udført af Europa-Parlamentet og det britiske parlament med gennemførelsen og anvendelsen af udtrædelsesaftalen ville være gavnlig, og ville hilse det velkommen, om der kunne etableres fælles strukturer med henblik herpå;

o
o   o

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering.

(1) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24. (2) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2. (3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 32. (4) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016. (6) EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1. (7) EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 178.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2018 (2019/2125(INI))

P9_TA(2020)0007 A9-0051/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og ‑instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 17 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt den 28. juni 2016,

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015, og midtvejsevalueringen heraf fra juni 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende hhv. dødsstraf, ytringsfrihed online og offline og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til de reviderede retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande om tortur og anden grusom, inhuman og nedværdigende behandling eller straf, der blev vedtaget den 16. september 2019,

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer for sikkert drikkevand og sanitet, der blev vedtaget den 17. juni 2019,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen") af 11. maj 2011, som ikke alle medlemsstater har ratificeret,

–  der henviser til Europarådets konventioner om hhv. indsatsen mod menneskehandel (CETS nr. 197) og om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (CETS nr. 201),

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

–  der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til EU's ligestillingshandlingsplan II "Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020" af 21. september 2015,

–  der henviser til FN's konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til FN's konvention af 30. marts 2007 om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's erklæring vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter og til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder,

–  der henviser til rapporten af 8. august 2017(1) fra FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder til FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder af 16. juni 2011,

–  der henviser til FN's erklæring om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev vedtaget den 9. december 1998,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og til resultaterne af de tilhørende revisionskonferencer,

–  der henviser til erklæringen af 15. oktober 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder i FN's Generalforsamlings 3. Komité i New York,

–   der henviser til Yogyakarta-principperne (om anvendelse af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering og kønsidentitet), som blev vedtaget i november 2006, og de ti supplerende principper ("plus 10"), som blev vedtaget den 10. november 2017,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning af 28. maj 2019 om at udpege den 22. august til FN's internationale mindedag for ofre for religions- eller trosbaseret vold,

–   der henviser Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner,

–  der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 10. og 11. december 2018,

–  der henviser til den globale aftale om flygtninge, som blev bekræftet af FN's Generalforsamling den 17. december 2018,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europarådets protokol af 10. oktober 2018 om ændring af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2018 om EU's prioriteter i De Forenede Nationer og på FN's Generalforsamlings 73. samling,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juli 2018 om Den Internationale Straffedomstol i anledning af 20-året for vedtagelsen af Romstatutten,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2016 "Et værdigt liv: fra afhængighed af bistand til selvhjulpenhed" (COM(2016)0234) og Rådets efterfølgende konklusioner af 12. maj 2016 om EU's tilgang til tvangsfordrivelse og udvikling,

–  der henviser til Rådets konklusioner om demokrati, som blev vedtaget den 14. oktober 2019,

–  der henviser til den fælles erklæring af 27. september 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) samt udenrigsministre eller repræsentanter for 13 deltagende FN-medlemsstater om initiativet "positive menneskerettighedshistorier",

–  der henviser til EU's årsberetning 2018 om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsberetning 2017 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området(3), samt til sine tidligere beslutninger om tidligere årsberetninger,

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(4) og til sin henstilling af 13. marts 2019 til Rådet og NF/HR om status over opfølgningen fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(5),

–   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU(6),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om LGBTI-tiltagslistens fremtid (2019-2024)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om tilbageskridt i forbindelse med kvinders rettigheder og ligestilling i EU(9),

–  der henviser til alle sine beslutninger vedtaget i 2018 om krænkelse af menneskerettigheder, demokrati og retsstat (kaldet uopsættelige beslutninger) i henhold til forretningsordenens artikel 144,

–  der henviser til sin Sakharovpris for tankefrihed, som i 2018 blev tildelt den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov, der er politisk fange i Rusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0051/2019),

A.  der henviser til, at EU i forbindelse med fejringen af 70-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder i 2018 understregede den politiske betydning af, at der opbygges en verdensorden baseret på respekt for menneskerettighederne, og på ny bekræftede sit dybe og solide engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden; der henviser til, at Europa-Parlamentet var vært for sin første Menneskerettighedsuge i november 2018, hvor der blev sat fokus på de milepæle, der var nået, siden verdenserklæringen om menneskerettigheder blev vedtaget, og på aktuelle udfordringer på menneskerettighedsområdet;

B.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed samt fremme af demokratiske principper og værdier, herunder retsstatsprincippet, respekten for den menneskelige værdighed samt princippet om lighed og solidaritet er hjørnestenene i EU's etiske og juridiske regelværk og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP) såvel som i alle dets eksterne foranstaltninger; der henviser til, at EU fortsat bør bestræbe sig på at være den førende globale aktør i den verdensomspændende fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder i det multilaterale samarbejde, navnlig gennem en aktiv og konstruktiv rolle i forskellige FN-organer, og i overensstemmelse med FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten samt forpligtelserne på menneskerettighedsområdet og de forpligtelser, der er indgået i henhold til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling;

C.  der henviser til, at verdenserklæringen om menneskerettigheder, som er et sæt universelle værdier, principper og normer, der er retningsgivende for FN's medlemsstater, sætter beskyttelsen af menneskerettighederne i centrum af god regeringsførelse; der henviser til, at EU i den ånd, der kommer til udtryk i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i artikel 21 i TEU, står i spidsen for at føre en menneskerettighedsbaseret politik og hele tiden engagerer sig i at imødegå krænkelser af menneskerettighederne;

D.  der henviser til, at EU gennem foranstaltninger på bilateralt og multilateralt plan fortsat har støttet fremme af menneskerettighederne i 2018, navnlig ved at styrke den politiske dialog med lande uden for EU, herunder dem, der stræber efter europæisk integration, og andre regionale institutioner såsom Den Afrikanske Union og ved at indgå nye internationale aftaler, herunder om handel og økonomiske partnerskaber; der henviser til, at et ambitiøst engagement kræver, at EU er konsekvent og går foran med et godt eksempel;

E.  der henviser til, at EU's politikker skal sikre beskyttelse af menneskerettighederne for de mest udsatte grupper, som f.eks. etniske, sproglige og religiøse mindretal, personer med handicap, LGBTI-samfundet, kvinder, børn, asylansøgere og migranter; der henviser til, at EU i forbindelse med fejringen af FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere anerkendte, at menneskerettighedsforkæmpere spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke demokratiet og retsstaten; der henviser til, at verdenstopmødet om menneskerettighedsforkæmpere i 2018 frembragte en handlingsplan med prioriteter for forsvar af menneskerettighederne; der henviser til, at et stort antal menneskerettighedsforkæmpere blev forulempet og dræbt i 2018 og udsat for angreb, trusler og forfølgelse; der henviser til, at nogle private militær- og sikkerhedsvirksomheder har været involveret i en række menneskerettighedskrænkelser, som det er nødvendigt at undersøge grundigt, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt;

F.  der henviser til, at vi selv i indeværende tiår er vidne til synlige begrænsninger af og angreb på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder på internationalt plan; der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og er væsentlige aspekter af den menneskelige værdighed; der henviser til, at vold mod kvinder og piger er en af verdens mest udbredte menneskerettighedskrænkelser, som berører alle niveauer af samfundet og udgør en væsentlig hindring for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at en omfattende og bindende EU-strategi for ligestilling mellem kønnene, præcis som Parlamentet har krævet, skal sikre integrering af kønsaspektet i alle EU's politikker og styrke virkningen af EU's kommende kønshandlingsplan III;

G.  der henviser til, at fremme af international fred og sikkerhed er en del af EU's eksistensberettigelse; der henviser til, at EU er fast besluttet på at handle på den internationale scene med udgangspunkt i de principper, der ligger til grund for dets oprettelse, og under iagttagelse af og med støtte til principperne i FN-pagten og folkeretten;

H.  der henviser til, at miljøkatastrofer, herunder global opvarmning og skovrydning, er et resultat af menneskelige handlinger og forårsager menneskerettighedskrænkelser mod de mennesker, der berøres direkte gennem tab af deres hjem og levesteder, men også mod menneskeheden som helhed; der henviser til, at det er vigtigt at anerkende sammenhængen mellem menneskerettigheder, sundhed og miljøbeskyttelse; der henviser til, at det er afgørende at sikre adgang til vand, når det drejer sig om at forhindre spændinger i visse regioner;

I.  der henviser til, at større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt indbyrdes mellem EU's eksterne politikker udgør et ufravigeligt krav, for at EU's menneskerettighedspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at politikkerne til støtte for menneskerettigheder og demokrati bør integreres i alle andre EU-politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migration, sikkerhed, terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og ligestilling, udvidelse og handel, navnlig ved at menneskerettighedsklausulerne i aftaler mellem EU og tredjelande gennemføres; der henviser til, at øget sammenhængskraft bør sætte EU i stand til at reagere hurtigere i de tidlige faser af menneskerettighedskrænkelser og være en mere aktiv og troværdig aktør på menneskerettighedsområdet på globalt plan;

J.  der henviser til, at omstillingen til demokrati eller indførelse eller konsolidering af retsstatsprincippet i mange lande er langvarige og vanskelige processer, for hvilke det gælder, at ekstern støtte over en længere periode, herunder fra EU, er afgørende for deres succes;

Menneskerettigheder og demokrati: generelle tendenser og centrale udfordringer

1.  giver udtryk for dyb bekymring over angrebene på demokratiet og retsstatsprincippet på verdensplan i 2018, der afspejler væksten i autoritær regeringsførelse som et politisk projekt, der indbefatter manglende respekt for menneskerettighederne, undertrykkelse af meningsforskelle, politiseret retsvæsen, valg hvor udfaldet er givet på forhånd, svindende manøvrerum for civilsamfundet samt begrænsninger af forenings- og ytringsfriheden; understreger vigtigheden af, at civilsamfundet giver mulighed for fleksible, rettidige og virkningsfulde reaktioner over for regimer, der krænker folkeretten, menneskerettighederne og de demokratiske principper;

2.  er af den opfattelse, at lande, der forfalder til autoritær styreform, får en øget tilbøjelighed til ustabilitet, konflikter, korruption, voldelig ekstremisme og involvering i militære konflikter uden for egne grænser; giver udtryk for sin bekymring over, at der stadig findes regimer, som benægter selve eksistensen af universelle menneskerettigheder nedfældet i folkeretten; glæder sig ikke desto mindre over, at der er en række lande, der har iværksat freds- og demokratiseringsprocesser, gennemført forfatnings- og domstolsreformer og er gået i dialog med civilsamfundet gennem åbne og offentlige debatter med det formål at fremme de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder afskaffelse af dødsstraffen; beklager, at en række lande på trods af den stigende tendens til afskaffelse af dødsstraffen på verdensplan endnu ikke har indført et moratorium;

3.  fastholder, at alle stater, der tilslutter sig internationalt anerkendte grundlæggende friheder som hjørnestene i demokratiet, skal gå forrest i at udbrede demokratisk regeringsførelse baseret på menneskerettighederne og retsstatsprincippet i hele verden og styrke de internationale retlige instrumenter til beskyttelse af menneskerettighederne; fremhæver de udfordringer, der ligger i brugen af skadelig påvirkning, som undergraver demokratisk regeringsførelse og de værdier, der er væsentlige for menneskerettighederne, og dermed modarbejder demokratiske staters positive bestræbelser; er dybt bekymret over forbindelserne mellem autoritære regimer og populistiske nationalistpartier og -regeringer; mener, at sådanne forbindelser undergraver troværdigheden af EU's bestræbelser på at fremme de grundlæggende værdier;

4.  minder om, at menneskerettighederne ikke kan anskues hierarkisk; understreger, at det er nødvendigt at sikre fuld respekt for og tilslutning til princippet om, at menneskerettighederne er universelle og umistelige, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne; understreger, at forsøg på at udnytte visse gruppers rettigheder til at retfærdiggøre marginalisering af andre er helt uacceptable;

5.  fremhæver, at væbnede konflikter og militære angreb, der bl.a. sigter mod etnisk udrensning, er en svøbe, som til stadighed kræver civile dødsofre og forårsager massefordrivelser, idet stater og ikke-statslige aktører frasiger sig deres ansvar for at overholde den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; understreger, at regioner i krig eller i konfliktsituationer oplever alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som er af ekstraordinær karakter og har til formål at fratage folk deres menneskelige værdighed, og som både er ødelæggende for ofrene og fornedrende for gerningsmændene; fremhæver eksempelvis brugen af tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, tvungne forsvindinger, henrettelser uden rettergang, vold og bevidst udsultning som krigsvåben, der har til formål at ødelægge, destabilisere og demoralisere enkeltpersoner, familier, lokalsamfund og samfund, navnlig børn; fremhæver, at kvinder fra etniske og religiøse mindretal er særligt sårbare over for seksuel vold, navnlig konvertitter; fordømmer på det kraftigste de dødbringende angreb på hospitaler, skoler og andre civile mål, der fandt sted rundt om i verden i forbindelse med væbnede konflikter i 2018; minder om, at retten til livet er en vigtig menneskeret, og at ulovlige krigshandlinger derfor altid skal fordømmes enstemmigt og adresseres effektivt;

6.  fordømmer tilbagetrængningen af multilateralisme og den regelbaserede internationale orden, som udgør en alvorlig udfordring for menneskerettighederne overalt i verden; er stærk tilhænger af tilgange og afgørelser, der træffes i samarbejde inden for en multilateral ramme, navnlig inden for FN's organer og eksisterende aftalte forhandlingsformater i regionale organisationer såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som den mest effektive vej til at tjene menneskehedens interesser, finde varige løsninger på konflikter baseret på folkerettens normer og principper, FN-pagten og Helsingforsslutakten og skabe fremskridt på menneskerettighedsområdet; er ekstremt bekymret over, at pladserne i forskellige menneskerettighedsrelaterede organer, herunder FN's Menneskerettighedsråd, er besat af lande med dokumenterede alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

7.  er alvorligt bekymret over stigningen i antallet af mord og både fysiske og ærekrænkende angreb på såvel som brugen af dødsstraf, forfølgelse, fængsling, chikane og trusler mod personer overalt i verden, der forsvarer menneskerettighederne, navnlig journalister, akademikere, advokater, politikere og civilsamfundsaktivister, herunder kvindesagsaktivister, miljø- og jordrettighedsforkæmpere og forkæmpere for religiøse mindretal, primært i lande med en høj grad af korruption og et dårligt omdømme med hensyn til opretholdelse af retsstatsprincippet og retslig kontrol; er især bekymret over de stadig mere skamløse angreb, der begås på fremmed territorium – i nogle tilfælde i strid med love og praksis vedrørende diplomatiske privilegier og immunitet; kræver retfærdighed og ansvarliggørelse på det højeste beslutningsniveau for disse angreb; bemærker, at alle menneskerettighedsforkæmpere, navnlig kvinder, står over for særlige risici og har behov for passende beskyttelse; fordømmer, at nogle regeringer har vedtaget lovgivning, der begrænser civilsamfundets eller sociale bevægelsers aktiviteter, herunder lukning af NGO'er eller indefrysning af deres aktiver; er dybt bekymret over brugen af repressiv lovgivning om cybersikkerhed og terrorbekæmpelse til at slå ned på menneskerettighedsforkæmpere;

8.  fremhæver betydningen af at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder overalt i verden; fremhæver, at kvinder og piger til trods for fremskridt fortsat udsættes for diskrimination og vold; understreger, at de fleste samfund stadig kæmper for at give kvinder og piger lige rettigheder i henhold til loven og lige adgang til uddannelse, sundhedspleje, anstændigt arbejde, ligeløn og politisk og økonomisk repræsentation; giver udtryk for bekymring over de udbredte og vedvarende angreb på kvinders rettigheder og seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og over den lovgivning, som i mange dele af verden begrænser disse rettigheder; understreger, at kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber er blandt de mest udbredte menneskerettighedskrænkelser; giver udtryk for bekymring over, at kvinder, der bekender sig til en religion eller tro, er dobbelt udsat for forfølgelse; ser med tilfredshed på EU's og FN's Spotlightinitiativ, som handler om at sætte en stopper for vold mod kvinder og piger, og opfordrer til, at det styrkes;

9.  understreger, at respekt for og fremme af barnets rettigheder, bekæmpelse af alle former for misbrug, vanrøgt, mishandling af, handel med og udnyttelse af børn, herunder tvangsægteskaber og rekruttering eller anvendelse af børnesoldater i væbnede konflikter, samt tilvejebringelse af pasnings- og uddannelsesmuligheder for børn er helt afgørende anliggender for menneskehedens fremtid; støtter i denne forbindelse den overvågnings- og rapporteringsmekanisme, der blev oprettet ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1612 om børn i væbnede konflikter;

10.  understreger, at det er vigtigt at tage fuldt ud hensyn til de specifikke behov hos personer med handicap; opfordrer EU til at indarbejde bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap i sine politikker for EU's optræden udadtil og for udviklingsbistand i lighed med kampen for lige adgang til arbejdsmarkedet og adgang til uddannelse samt til at fremme løsninger, der gør det lettere for personer med handicap at fungere i samfundet;

11.  henleder opmærksomheden på tilfælde af forfølgelse og forskelsbehandling med relation til etnicitet, nationalitet, socialklasse, kaste, religion, tro, sprog, alder, køn, seksuel orientering og kønsidentitet, som stadig er udbredt i mange lande og samfund; er alvorligt bekymret over de stadig mere intolerante og hadfyldte reaktioner over for personer, der er ofre for disse menneskerettighedskrænkelser; opfordrer til, at de ansvarlige for disse krænkelser stilles til regnskab;

12.  bemærker, at antallet af personer, der blev tvangsfordrevet i 2018, oversteg 70 millioner, heraf 26 millioner flygtninge, 41 millioner internt fordrevne og 3,5 millioner asylansøgere(10); bemærker endvidere, at der er ca. 12 millioner statsløse personer i verden; mener, at krige, konflikter, terrorisme, vold, politisk undertrykkelse, forfølgelse på grund af religion eller tro, fattigdom samt vand- og fødevareusikkerhed øger risikoen for nye konflikter og yderligere fordrivelse af befolkningsgrupper; anerkender, at de miljømæssige konsekvenser af klimaforandringerne, såsom mere begrænset adgang til sikkert drikkevand, kan forværre fordrivelsen af befolkningsgrupper;

13.  understreger, at klimakrisen og det massive tab af biodiversitet udgør alvorlige trusler mod befolkningen; minder om, at de grundlæggende menneskerettigheder – retten til liv, sundhed, mad og sikkert vand – er i fare, hvis der ikke er et sundt miljø; henleder opmærksomheden på miljøødelæggelsernes indvirkning på menneskerettighederne, både for de berørte befolkningsgrupper og for så vidt angår hele menneskehedens ret til miljøet; understreger, at stater og andre beslutningstagere grundlæggende er forpligtet til og har ansvar for at efterleve målene i Parisaftalen fra 2015 om at bekæmpe klimaforandringer, modvirke deres følgevirkninger, forhindre deres negative indvirkning på menneskerettighederne og fremme passende politikker i overensstemmelse med forpligtelserne på menneskerettighedsområdet; minder om de forpligtelser, der påhviler staterne, til at beskytte biodiversiteten og give adgang til effektive retsmidler i tilfælde af tab og forringelse af biodiversitet; giver udtryk for sin støtte til den begyndende lovgivningsmæssige indsats på internationalt plan i forbindelse med miljøkriminalitet;

14.  understreger, at ytringsfrihed og mediepluralisme både online og offline er centrale elementer i modstandsdygtige, demokratiske samfund; fordømmer, at legitime mål såsom terrorbekæmpelse, statens sikkerhed og retshåndhævelse misbruges med henblik på at begrænse ytringsfriheden; fordømmer brugen af mediepropaganda og desinformation mod mindretal; opfordrer til, at der indføres de bedst mulige beskyttelsesforanstaltninger mod hadefulde ytringer og radikalisering, desinformationskampagner og fjendtlig propaganda, navnlig dem, der stammer fra autoritære stater og ikke-statslige aktører, såsom terrorgrupper, ved at der udvikles en retlig ramme på både EU-plan og internationalt plan for imødegåelse af hybride trusler, herunder cyber- og informationskrigsførelse, uden at der gås på kompromis med de grundlæggende rettigheder; minder om, at medierne bør afspejle en mangfoldighed af forskellige holdninger og støtte og overholde princippet om ikkeforskelsbehandling; understreger i denne forbindelse, at personer, der tilhører mindretal, bør have lige adgang til radio- og TV-medier, herunder på deres eget sprog;

Hvordan gøres EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet mere effektiv?

15.  minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med lande uden for EU; understreger derfor, at målet om at fremme menneskerettigheder og demokrati i hele verden kræver, at det integreres i alle EU-politikker med en ekstern dimension; opfordrer EU til at opfylde disse forpligtelser og sikre, at dets engagement ikke utilsigtet styrker autoritære regimer;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en ny, ambitiøs, omfattende og bindende handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati for de næste fem år; insisterer på, at der tages hånd om alle udfordringer på menneskerettighedsområdet, herunder digitale rettigheder, miljømæssige rettigheder, ældres rettigheder, sport og menneskerettigheder samt migranters rettigheder på en tilfredsstillende måde i den fremtidige handlingsplan; opfordrer til, at der etableres en stærk overvågningsmekanisme til at vurdere gennemførelsen og virkningen af handlingsplanen; opfordrer medlemsstaterne til at tage større ejerskab over handlingsplanen og rapportere tilbage om dens gennemførelse;

17.  bemærker betydningen af Parlamentets beslutninger om krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet såvel som af arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder; henstiller på det kraftigste, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten styrker deres samarbejde med Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, således at det bliver i stand til at deltage i den fremtidige handlingsplan og overvåge dens gennemførelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at forelægge Parlamentet rapporter om de opfølgende foranstaltninger, den har truffet i forbindelse med alle uopsættelige beslutninger og/eller henstillinger desangående;

18.  understreger, at handel, EU's politikker på dette område og menneskerettighederne kan og bør styrke hinanden gensidigt, og at erhvervslivet har en vigtig rolle at spille med hensyn til at tilbyde incitamenter for at fremme menneskerettigheder, demokrati og virksomhedsansvar; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gøre effektivt brug af menneskerettighedsklausulerne i internationale aftaler, ikke bare gennem politisk dialog, regelmæssige vurderinger af fremskridt og anvendelse af høringsprocedurer på anmodning, men også ved at oprette en effektiv mekanisme til overvågning af alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som måtte forekomme i forbindelse med erhvervsaktiviteter; opfordrer til, at menneskerettighedsklausulerne håndhæves behørigt og overvåges i overensstemmelse hermed, herunder ved hjælp af målbare benchmarks, under inddragelse af Parlamentet, civilsamfundet og de relevante internationale organisationer; opfordrer til, at der etableres en effektiv og uafhængig klagemekanisme for grupper af borgere og interessenter, der er berørt af menneskerettighedskrænkelser; understreger, at EU og dets medlemsstater skal forhindre enhver form for menneskerettighedskrænkelser begået af virksomheder og de negative konsekvenser af erhvervsaktiviteter;

19.  støtter menneskerettighedsdialoger med lande uden for EU som et uundværligt redskab til bilateralt engagement i fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; minder om, at EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger med tredjelande skitserer en række kriterier for at indlede en dialog, herunder i hvilken udstrækning regeringen er villig til at forbedre situationen, graden af engagement, som regeringen har udvist i forhold til internationale menneskerettighedskonventioner, regeringens vilje til at samarbejde med FN's menneskerettighedsprocedurer og -mekanismer samt regeringens indstilling over for civilsamfundet; opfordrer til, at EU-Udenrigstjenesten foretager en regelmæssig vurdering af hver dialog som fastsat i ovennævnte retningslinjer og sikrer, at EU tilpasser sine mål og tager sin tilgang op til fornyet overvejelse, hvis der ikke gøres konkrete fremskridt; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til – under øget inddragelse af civilsamfundsgrupper og relevante internationale organisationer – at gå sammen om at tage menneskerettighederne og de dertil knyttede forpligtelser op under dialoger eller forhandlinger inden for alle politiske og økonomiske områder med regeringerne i lande uden for EU for at forstærke virkningen af menneskerettighedsdialogerne; henstiller, at man lytter til de bekymringer, der gives udtryk for med hensyn til menneskerettighedssituationen i disse lande, og at der træffes passende foranstaltninger, bl.a. ved at enkeltsager tages op i forbindelse med menneskerettighedsdialoger; opfordrer til en mere aktiv inddragelse af Parlamentet ved udarbejdelsen af dagsordenerne for menneskerettighedsdialogerne; understreger, at landestrategierne for menneskerettigheder og de tilhørende årlige gennemførelsesrapporter er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng i politikkerne, identificere de vigtigste strategiske prioriteter, fastlægge lang- og kortsigtede mål og redegøre for konkrete foranstaltninger til fremme af menneskerettighederne; gentager sin anmodning om, at indholdet af landestrategierne for menneskerettigheder gøres tilgængeligt for medlemmer af Europa-Parlamentet; glæder sig over, at der afholdes civilsamfundsseminarer forud for menneskerettighedsdialogerne og opfordrer indtrængende til, at der følges op på konklusionerne af disse under helhjertet inddragelse af civilsamfundsorganisationer (CSO'er);

20.  opfordrer kraftigt til, at EU konsekvent imødegår forskelsbehandling ved at gøre bedst mulig brug af EU's værktøjskasse for menneskerettigheder, herunder gennem dialog, ved at udsende fordømmelser og ved at støtte civilsamfundet og fælles initiativer på FN-plan i overensstemmelse med EU's nyligt vedtagne retningslinjer om ikke-forskelsbehandling inden for rammerne af EU's optræden udadtil og FN's vejledende redskab om diskrimination på grund af herkomst, som blev offentliggjort i 2017;

21.  bakker kraftigt op om det arbejde og den indsats, som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) gør for at beskytte og fremme menneskerettighederne rundt om i verden; fremhæver det vigtige mål i EUSR's mandat om at styrke EU's effektivitet på dette område; opfordrer EUSR til at handle efter sit mandat for at styrke EU's bestræbelser på at styrke demokratiet; fastholder sin anmodning om en revision af EUSR's mandat, således at den særlige repræsentant bliver permanent og mere ansvarlig og får beføjelse til at handle på eget initiativ, tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at udtale sig offentligt for at rapportere om opnåede resultater af besøg i tredjelande og videreformidle EU's holdninger til menneskerettighedsrelaterede emner; gentager sin opfordring til større gennemsigtighed om EUSR's aktiviteter og missioner og insisterer på, at dennes regelmæssige rapporter til Rådet også deles med Parlamentet; glæder sig over udvidelsen af EUSR's mandat, så det omfatter fremme af støtte til international strafferetspleje og forventer, at EUSR er særligt aktiv på dette område;

22.  glæder sig over den indsats, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen gør for løbende at styrke EU-embedsmænds bevidsthed om menneskerettighederne; glæder sig over, at der nu findes kontaktpunkter for menneskerettigheder og forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere i alle EU-delegationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forelægge Parlamentet en detaljeret rapport om færdiggørelsen af dette netværk af kontaktpunkter med henblik på at evaluere det og sikre, at det gennemføres konsekvent i alle EU-delegationer; opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at stå ved deres forpligtelse til at mødes med menneskerettighedsforkæmpere, besøge tilbageholdte aktivister, overvåge deres retssager og slå til lyd for deres beskyttelse i det pågældende land;

23.  anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til proceduren og formatet for udarbejdelse af EU's årsberetning 2018 om menneskerettigheder og demokrati i verden, men forventer, at Rådet og NF/HR i endnu højere grad tager hensyn til Parlamentets relevante beslutninger og/eller henstillinger for at sikre en dyberegående og mere effektiv interaktion mellem EU-institutionerne om menneskerettighedsspørgsmål; anmoder Rådet om at fortsætte sine bestræbelser på at få afsluttet disse årsberetninger tidligere på året; tilskynder Rådet til at sikre, at vedtagelsen af den næste årsberetning er baseret på en passende høringsproces;

Udvikling af løsninger til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati

Demokratisk regeringsførelse og skabelse af råderum for civilsamfundet

24.  opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at holde nøje øje med udviklinger, der har en negativ indvirkning på regeringsførelsen og civilsamfundets råderum overalt i verden uden undtagelse, og til systematisk at reagere med alle passende midler på politikker og lovgivningsmæssige ændringer under ledelse af autoritære regeringer, som har til formål at undergrave regeringsførelse baseret på grundlæggende demokratiske principper og indskrænke civilsamfundets råderum; mener, at der bør være større synergi mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Parlamentet i denne henseende; glæder sig over den uvurderlige bistand, der ydes til civilsamfundsorganisationer i hele verden under det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), som fortsat er EU’s flagskibsinstrument til gennemførelse af dets eksterne menneskerettighedspolitik; opfordrer til, at finansieringen til civilsamfundet og menneskerettighederne under efterfølgeren til EIDHR styrkes yderligere; understreger, at hundredvis af fredelige civilsamfundsdemonstranter blev arresteret i 2018, udsat for mishandling og vilkårlig tilbageholdelse og tvunget til at betale bøder som følge af deres retssager;

EU's tilgang til konflikter og ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser

25.  fremhæver forbindelsen mellem stigningen i antallet af menneskerettighedskrænkelser og den udbredte straffrihed og manglende ansvarliggørelse i de regioner og lande, der er hærget af konflikter eller karakteriseret ved politisk motiveret intimidering, forskelsbehandling, chikane og overgreb, bortførelser, voldelig politivirksomhed, vilkårlige anholdelser, sager om tortur og drab; opfordrer det internationale samfund til at støtte foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe straffrihed og fremme ansvarliggørelse, navnlig i de regioner og lande, hvor straffrihedsdynamikken belønner dem, der bærer det største ansvar, og fratager ofrene deres handlemuligheder; understreger endvidere, at mindretal og marginaliserede grupper ofte rammes særlig hårdt af konflikter;

26.  minder om sine beslutninger, der angiver det specifikke ansvar for konflikter, som i 2018 forårsagede hundredvis af dødsfald blandt børn i forbindelse med forsætlige angreb på civilbefolkninger og humanitær infrastruktur; opfordrer alle EU-medlemsstater til nøje at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport og navnlig til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr, der kan bruges af regeringer til at undertrykke menneskerettighederne, især i forbindelse med væbnede konflikter; insisterer på, at der er behov for fuld gennemsigtighed og regelmæssig rapportering fra EU's medlemsstater om deres våbenoverførsler; minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner(11); giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; opfordrer indtrængende NF/HR til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding;

27.  fordømmer på det kraftigste alle grufulde forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, der begås af statslige såvel som ikke-statslige aktører, herunder imod borgere, der på fredelig vis gør brug af deres menneskerettigheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sætte al deres politiske vægt ind på at forhindre enhver handling, der kan betragtes som folkemord, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, til at reagere effektivt og koordineret i tilfælde, hvor sådanne forbrydelser begås, til at mobilisere alle nødvendige ressourcer for at retsforfølge alle ansvarlige og til at bistå ofrene og støtte stabiliserings- og forsoningsprocesser; opfordrer det internationale samfund til at udvikle instrumenter, der kan mindske tidsrummet mellem varsling og indsats mest muligt, for at forhindre opblussen, genopblussen eller eskalering af voldelige konflikter, som f.eks. EU's system for tidlig varsling; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at medtage en ambitiøs strategi for bekæmpelse af straffrihed i EU's tredje handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati; anbefaler kraftigt, at der oprettes et europæisk observatorium for forebyggelse af, ansvarliggørelse for og bekæmpelse af straffrihed; gentager sin opfordring til NF/HR om at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retspleje med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i bekæmpelsen af straffrihed;

28.  glæder sig over EU's bestræbelser på at fremme Romstatuttens universalitet i 2018, da 20-året for vedtagelsen blev fejret, og bekræfter på ny sin urokkelige støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC); bemærker, at folkeretten er under alvorligt pres i øjeblikket; er bekymret over, at kun 122 af FN's 193 medlemsstater er medlemmer af ICC på grund af dens brede jurisdiktion, og at kun 38 har ratificeret Kampala-ændringen, som giver ICC beføjelser til at retsforfølge aggressionsforbrydelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde alle FN's medlemsstater til at ratificere og gennemføre Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og er forfærdet over, at nogle stater har trukket sig ud af statutten eller truer med at gøre det; anmoder ligeledes alle stater, der har undertegnet Romstatutten, om at koordinere og samarbejde med ICC; opfordrer EU og dets medlemsstater til systematisk at støtte ICC's undersøgelser, efterforskninger og afgørelser og til at tage de nødvendige skridt til at forhindre tilfælde af manglende samarbejde med ICC; opfordrer til økonomisk støtte til organisationer, der indsamler, opbevarer og beskytte beviser – digitalt eller på anden måde – for de forbrydelser, der begås af alle parter i konflikter, med henblik på at lette retsforfølgningen af dem på internationalt plan; opfordrer EU's medlemsstater og EU's folkedrabsnet til at støtte FN's undersøgelseshold i forbindelse med indsamling, bevaring og lagring af beviser for forbrydelser, der begås nu og her eller er begået for nylig, således at de ikke går tabt; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for og præsentere nye redskaber til at hjælpe ofrene for krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og af den humanitære folkeret med at få adgang til det internationale retssystem og få oprejsning og erstatning, bl.a. ved at opbygge kapacitet i tredjelande til at anvende princippet om universel jurisdiktion i deres nationale retssystemer;

29.  glæder sig over og opfordrer til videreførelse af de indledende sonderende drøftelser i Rådet om oprettelse af en global EU-mekanisme for menneskerettighedsrelaterede sanktioner, den såkaldte "Magnitskijliste", som muliggør målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, der er medskyldige i alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvilket Parlamentet har opfordret til ved mange lejligheder, navnlig i marts 2019; opfordrer Rådet til at fremskynde sine drøftelser med henblik på at få vedtaget den nødvendige lovgivning, etableret denne mekanisme og finansieret den tilstrækkeligt så hurtigt som muligt; understreger vigtigheden af, at dette system er i overensstemmelse med EU's ordning med domstolsprøvelse; understreger også – som et eksempel til efterfølgelse – at nogle EU-medlemsstater har vedtaget lovgivning, som fastsætter sanktioner mod enkeltpersoner, der anses for at være ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser;

30.  opfordrer NF/HR og Rådet til at være særligt opmærksomme på menneskerettighedssituationen i ulovligt besatte områder; gentager, at ulovlig besættelse af et område eller en del heraf er en stedfindende overtrædelse af folkeretten; understreger besættelsesmagtens ansvar over for civilbefolkningen i henhold til den humanitære folkeret; beklager, at repræsentanter for et land, der besætter en anden stats territorium, er blevet genindsat i Europarådets Parlamentariske Forsamling;

Menneskerettighedsforkæmpere

31.  fremhæver den uvurderlige og afgørende rolle, som menneskerettighedsforkæmpere, navnlig forkæmpere for kvinders menneskerettigheder, spiller med risiko for deres eget liv; fremhæver behovet for en stærk EU-koordinering af dialogen med tredjelandes myndigheder vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; fremhæver, at 2018 markerede 20-året for FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere; henstiller, at samarbejdet mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne styrkes, så de bliver i stand til at yde løbende støtte og beskyttelse til menneskerettighedsforkæmpere; værdsætter mekanismen "protectdefenders.eu", som blev oprettet for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, der er i alvorlig fare, og opfordrer til, at den styrkes;

32.  understreger, at der er behov for en strategisk, synlig og virkningsorienteret EU-strategi til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer Rådet til at offentliggøre årlige konklusioner fra Udenrigsrådet om EU's indsats for at fremme og beskytte menneskerettighedsforkæmpere i EU's udenrigspolitik; opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføre en samordnet procedure for tildeling af visa til menneskerettighedsforkæmpere og, hvor det er relevant, formidling af midlertidig indkvartering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i de relevante tematiske programmer under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og til at sikre, at den er tilgængelig og når ud til dem med størst behov, som er mest marginaliserede; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af dette instrument i fremtiden og insisterer på, at EU-delegationerne og medlemsstaterne bør øge deres finansiering og kapacitet til nødbeskyttelse og støtte til menneskerettighedsforkæmpere i fare; fordømmer den vedvarende udstedelse af rejseforbud for menneskerettighedsaktivister, som ønsker at deltage i samlinger i FN's Menneskerettighedsråd i Genève og andre internationale institutioner; opfordrer de pågældende regeringer til at ophæve dem;

Kvinders rettigheder og ligestilling

33.  støtter kraftigt EU's strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene og dets løbende bestræbelser på at forbedre kvinders og pigers menneskerettighedssituation i overensstemmelse med 2030-målene for bæredygtig udvikling; understreger, at ligestilling mellem kønnene bør være en central prioritet i alle EU's arbejdsforbindelser, politikker og foranstaltninger udadtil, da det er et princip for EU og dets medlemsstater selv i henhold til traktaterne; opfordrer til, at EU vedtager en omfattende strategi for ligestilling mellem kønnene, når det strategiske engagement udløber; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og vedtage en meddelelse om fornyelse af kønshandlingsplanen efter 2020 som et vigtigt EU-redskab til at bidrage til kvinders og pigers rettigheder i hele verden; opfordrer medlemsstaterne til at godkende kønshandlingsplan III i Rådets konklusioner; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til yderligere at bidrage til kønsligestilling og styrkelse af pigers og kvinders status og indflydelse ved at arbejde tæt sammen med internationale organisationer, tredjelande og civilsamfundet med henblik på at udvikle og gennemføre nye retlige rammer for ligestilling mellem kønnene;

34.  fremhæver den alarmerende stigning i volden mod kvinder og piger; fordømmer alle former for kønsbaseret fysisk, seksuel og psykisk vold; giver udtryk for alvorlig bekymring over den eskalerende brug af tortur i form af seksuel og kønsbaseret vold som krigsvåben; understreger, at seksuelle forbrydelser og kønsbaseret vold i Romstatutten betragtes som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele af folkedrab eller tortur; opfordrer indtrængende landene til at opgradere deres lovgivning for at tackle disse problemstillinger; gentager sin opfordring til de EU-medlemsstater og medlemmer af Europarådet, som ikke allerede har gjort det, til at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen snarest muligt; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at udrydde alle former for kønsbaseret vold og skadelig praksis rettet mod kvinder og piger, såsom tvangsægteskaber eller tidlige ægteskaber, kønslemlæstelse af piger/kvinder, seksuel vold og tvungen konvertering; støtter videreførelsen af EU's og FN's fælles Spotlightinitiativ; opfordrer EU-delegationerne til at sørge for indsamling af data om vold mod kvinder, udarbejde landespecifikke henstillinger og fremme beskyttelses- og støttemekanismer for ofrene;

35.  bekræfter, at adgang til sundhed er en menneskeret, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og udgør væsentlige dele af den menneskelige værdighed; påpeger, at utilstrækkelig adgang til livsvigtige goder og sociale tjenesteydelser (f.eks. vand, ernæring, sundhed, uddannelse og sanitet) såvel som vanskeligheder med at få adgang til seksuel og reproduktiv sundhed udgør en uacceptabel krænkelse af menneskerettighederne; fordømmer krænkelserne af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder (SRSR), herunder nægtelse af adgang til relevante tjenesteydelser; understreger, at der bør sikres ordentlig og økonomisk overkommelig sundhedspleje, herunder mental sundhedspleje som psykologhjælp, samt universel respekt for og adgang til SRSR og uddannelse for alle kvinder, og at de bør have mulighed for at træffe frie og ansvarlige beslutninger om deres sundhed, herunder deres seksuelle og reproduktive sundhed; bemærker, at disse tjenesteydelser er vigtige for at redde kvinders liv og nedbringe spædbørns- og børnedødeligheden; finder det uacceptabelt, at kvinders og pigers SRSR fortsat er et stridsspørgsmål, også i multilaterale fora; understreger, at kvinder og piger, der er ofre for væbnede konflikter, har ret til at modtage den nødvendige lægebehandling; fremhæver den rolle, som kvinder spiller i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning, inden for fredsbevarelse, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter og i forbindelse med fremme af menneskerettighederne og demokratiske reformer;

36.  opfordrer EU til at samarbejde med andre lande om at optrappe deres foranstaltninger inden for uddannelse, sundhed og sociale tjenester, dataindsamling, finansiering og programmering for bedre at forebygge og sætte ind over for seksuel og kønsbaseret vold på verdensplan; påpeger, at uddannelse er et meget vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder og børn; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at lette kvinders og pigers adgang til uddannelse og til arbejdsmarkedet, og til, at der lægges særlig vægt på kønsbalance ved besættelsen af virksomheders topstillinger; opfordrer også til, at uddannelse af piger medtages i EU-aftaler med udviklingslande;

Barnets rettigheder

37.  understreger, at mindreårige ofte er eksponeret for særlige former for overlast, som f.eks. tvungne børneægteskaber, børneprostitution, brug af børnesoldater, kønslemlæstelse, børnearbejde og handel med børn, især under humanitære kriser og væbnede konflikter, og derfor har brug for øget beskyttelse; henleder især opmærksomheden på statsløse børn, migrant- og flygtningebørn; opfordrer EU til at samarbejde med lande uden for EU om at sætte en stopper for tidlige ægteskaber, børneægteskaber og tvangsægteskaber ved at gøre 18 år til den lovbestemte minimumsalder for indgåelse af ægteskab, kræve efterprøvning af begge ægtefællers alder og af deres fulde og frivillige samtykke, indføre obligatorisk registrering af ægteskaber og sikre overholdelsen af disse regler; opfordrer til, at der tages nye EU-initiativer til at fremme og beskytte barnets rettigheder, herunder til at forebygge og bekæmpe misbrug af børn i verden, til at rehabilitere og reintegrere børn, der er berørt af konflikter, navnlig dem, der er ofre for ekstremistiske grupper, og børn, der lider under mangeartede og intersektionelle former for diskrimination, og til at give dem et beskyttet, familie- og lokalsamfundsbaseret miljø som de naturlige rammer om deres liv, hvor omsorg og uddannelse er grundlæggende; opfordrer EU til at tage initiativ til en international bevægelse til fremme af barnets rettigheder, bl.a. ved at afholde en international konference om beskyttelse af børn i skrøbelige miljøer; bekræfter på ny det presserende behov for universel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil;

Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer)

38.  fordømmer vilkårlig tilbageholdelse af, tortur mod, forfølgelse af og drab på LGBTI-personer; bemærker, at LGBTI-personer i en række lande rundt om i verden stadig oplever forfølgelse og vold på grundlag af deres seksuelle orientering; beklager, at mange lande stadig kriminaliserer homoseksualitet, og at nogle foreskriver dødsstraf for homoseksualitet; mener, at voldshandlinger og -praksis mod personer på grund af deres seksuelle orientering ikke bør gå ustraffet hen og skal udryddes; opfordrer til, at EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle gennemføres;

Rettigheder for personer med handicap

39.  glæder sig over ratificeringerne af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; gør på ny opmærksom på vigtigheden af en reel gennemførelse både fra EU-medlemsstaternes og -institutionernes side; fremhæver betydningen af ikke-forskelsbehandling og behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og sikre alle rettigheder for personer med handicap i alle de relevante EU-politikker, herunder i udviklingspolitikken; opfordrer til, at der oprettes et globalt ekspertisecenter for fremtidssikrede kompetencer og iværksætterkompetencer for personer med handicap;

Bekæmpelse af kastediskrimination

40.  bemærker med stor bekymring omfanget og konsekvenserne af kastehierarkier, kastebaseret diskrimination og den permanente opretholdelse af kastebaserede menneskerettighedskrænkelser, herunder nægtelse af adgang til retssystemet eller beskæftigelse, vedvarende segregation, fattigdom og stigmatisering samt kasterelaterede hindringer for udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder og fremme af menneskelig udvikling; gentager sin opfordring til, at der udvikles en EU-politik om kastediskrimination, og opfordrer EU til at handle på baggrund af sine egne alvorlige bekymringer over kastediskrimination; opfordrer til, at der indføres et EU-instrument til forebyggelse og udryddelse af kastebaseret diskrimination; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere bestræbelserne på og støtte initiativer på FN-plan og i delegationerne for at udrydde kastediskrimination; bemærker, at sådanne initiativer bør omfatte fremme af specifikke indikatorer, opdelte data og særlige foranstaltninger til bekæmpelse af kastediskrimination i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af 2030-målene for bæredygtig udvikling samt overholdelse af FN's nye vejledende redskab om forskelsbehandling på grund af herkomst og støtte til stater;

Oprindelige folk

41.  er dybt bekymret over, at oprindelige folk udsættes for udbredt og systematisk diskrimination og forfølgelse i hele verden, herunder vilkårlige anholdelser af og drab på menneskerettighedsforkæmpere, tvangsfordrivelse, land grabbing og virksomheders krænkelse af deres rettigheder; bemærker, at de fleste oprindelige folk lever under fattigdomsgrænsen; opfordrer alle stater til at medtage oprindelige folk i beslutningsprocessen om strategier til bekæmpelse af klimaforandringer; opfordrer landene til at ratificere bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

42.  understreger, at retten til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed (mere almindeligt kendt som religions- og trosfrihed), som omfatter retten til ikke at tro, til at støtte teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi og til ikke at bekende sig til nogen religion, skal garanteres over hele verden og forblive uden betingelser; opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at intensivere deres fortalervirksomhed for så vidt angår religions- og trosfrihed og til at indlede en dialog med stater og repræsentanter for civilsamfundet og religiøse, konfessionsløse, humanistiske og filosofiske grupper og med kirker, religiøse sammenslutninger og samfund for at forebygge vold mod, forfølgelse af, intolerance over for og forskelsbehandling af personer på grund af deres tanker, samvittighed, filosofiske holdninger, religion eller tro; tager skarpt afstand fra lovgivning, der forbyder konvertering, og blasfemilove, som reelt begrænser og sågar fratager religiøse mindretal og ateister deres religions- og trosfrihed; opfordrer også indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gennemføre EU's retningslinjer om religions- og trosfrihed fuldt ud;

43.  opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at skabe alliancer og styrke samarbejdet med en bred vifte af lande og regionale organisationer med henblik på at opnå en positiv forandring hvad angår religions- eller trosfrihed, navnlig i konfliktområder, hvor trossamfund, som f.eks. de kristne i Mellemøsten, er mest udsatte; støtter fuldt ud EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i FN's Menneskerettighedsråd og om religions- og trosfrihed i FN's Generalforsamling;

44.  bakker op om det arbejde og den indsats, der er gjort af den særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af virkningsfuldheden og merværdien af den særlige udsendings stilling i forbindelse med Kommissionens fornyelse og styrkelse af dennes mandat og stilling; insisterer på, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til dette arbejde med henblik på at øge EU's effektivitet på dette område; minder Rådet og Kommissionen om behovet for i løbende samråd med religiøse og filosofiske organisationer at yde tilstrækkelig støtte til den særlige udsendings institutionelle mandat, kapacitet og opgaver til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU ved at undersøge muligheden for en flerårig mandatperiode med forbehold af en årlig evaluering og ved at udvikle arbejdsnetværk inden for alle relevante EU-institutioner i overensstemmelse med sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU;

Ytringsfrihed, mediefrihed og retten til information

45.  tager kraftigt afstand fra og fordømmer drabene på, bortførelsen af, fængslingen og intimideringen af og angrebene på, både fysiske og med retlige midler, mange journalister, bloggere og whistleblowere og de trusler, de blev udsat for i 2018; opfordrer EU til at gøre sit yderste for at beskytte dem fremover; minder om, at ytringsfrihed og mediefrihed skaber en kultur præget af pluralisme og er afgørende dele af grundlaget for et demokratisk samfund; minder om, at journalister frit bør kunne udøve deres erhverv uden frygt for retsforfølgning eller fængsling; understreger, at enhver begrænsning i udøvelsen af ytrings- og mediefriheden, såsom fjernelse af onlineindhold, skal være en undtagelse, under særlig hensyntagen til principperne om nødvendighed og proportionalitet, og skal være foreskrevet ved lov og vurderet af en domstol;

46.  opfordrer EU, dets medlemsstater og navnlig EU's særlige repræsentant til at være særligt opmærksomme på beskyttelsen af ytringsfriheden og mediernes frihed, uafhængighed og pluralisme overalt i verden, til at holde bedre øje med alle former for begrænsninger – online eller offline – af ytrings- og mediefriheden, til systematisk at fordømme sådanne begrænsninger og til at bruge alle til rådighed værende diplomatiske midler og redskaber til at sætte en stopper for dem; understreger, at det er vigtigt at fordømme og bekæmpe hadefulde ytringer og tilskyndelse til vold online og offline som en direkte trussel mod retsstatsprincippet og de værdier, der er indeholdt i menneskerettighederne; støtter initiativer, der bidrager til at skelne mellem falske nyheder eller propagandistisk desinformation og oplysninger, der er indsamlet som led i reelt og uafhængigt journalistisk arbejde; fremhæver vigtigheden af at sikre en effektiv og systematisk gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere virkningerne heraf;

Dødsstraf, tortur og andre former for mishandling

47.  fordømmer brugen af tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf, som fortsat anvendes i mange lande rundt omkring i verden; er bekymret over antallet af domfældelser og henrettelser med begrundelser, der ikke passer på definitionen af alvorlige lovovertrædelser, hvilket er i strid med folkeretten; opfordrer de lande, der ikke allerede har gjort det, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et skridt i retning af dens afskaffelse; opfordrer EU til at intensivere sine bestræbelser på at få udryddet tortur og dødsstraf; opfordrer EU og dets medlemsstater til at være særligt vagtsomme over for de stater, der truer med at genindføre dødsstraffen ved lov eller i praksis; opfordrer til, at der sættes en stopper for den globale handel med varer, der anvendes til tortur og henrettelse;

48.  finder det af afgørende betydning at bekæmpe alle former for tortur og mishandling, herunder psykisk mishandling, af personer i fængsler eller på andre steder, hvor de tilbageholdes, og at forstærke indsatsen for at sikre overholdelse af folkeretten på dette område og sikre erstatning til ofrene; giver udtryk for sin alvorlige bekymring over fængslernes tilstand og forholdene under frihedsberøvelse i en række lande, herunder adgangen til pleje og lægemidler, navnlig for sygdomme som hepatitis eller HIV; minder om, at afvisning af at give indsatte adgang til sundhedspleje udgør mishandling eller endog tortur og kan udgøre undladelse af at hjælpe en person i fare; glæder sig over EU's reviderede politik over for tredjelande om tortur og anden grusom, inhuman og nedværdigende behandling eller straf; opfordrer medlemsstaterne til at integrere beskyttelsesforanstaltninger mod tortur og anden mishandling i alle deres tiltag og politikker;

49.  glæder sig over oprettelsen af EU's koordinationsgruppe for torturbekæmpelse i 2017; glæder sig i denne forbindelse over den ajourføring af EU's lovgivning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden umenneskelig behandling eller straf, som Parlamentet opfordrede til i sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2018(12); fremhæver vigtigheden af yderligere at styrke samarbejdet med FN's mekanismer, regionale organer og relevante aktører, såsom ICC, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, om bekæmpelsen af tortur og anden mishandling;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

50.  bekræfter på ny, at alle virksomheders aktiviteter, uanset om de opererer på nationalt plan eller på tværs af grænserne, skal være i fuld overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; bekræfter ligeledes på ny vigtigheden af at fremme virksomhedernes sociale ansvar; fremhæver betydningen af, at de europæiske virksomheder spiller en ledende rolle med hensyn til at fremme internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettighederne; minder om virksomhedernes ansvar for at sikre, at deres aktiviteter og forsyningskæder ikke er involveret i menneskerettighedskrænkelser, såsom tvangsarbejde og børnearbejde, krænkelse af oprindelige folks rettigheder, land grabbing, trusler mod og angreb på menneskerettighedsforkæmpere og miljøforringelse;

51.  understreger, at der er behov for at oprette et internationalt bindende instrument til i den internationale menneskerettighedslovgivning at regulere transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter; efterlyser et lovgivningsmæssigt forslag om erhvervsliv og menneskerettigheder og rettidig omhu for at forhindre overgreb i forbindelse med virksomheders globale aktiviteter og for at forbedre adgangen til retsmidler for ofre for virksomheders overgreb; understreger vigtigheden af, at alle lande gennemfører FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fuldt ud, og opfordrer de EU-medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget nationale handlingsplaner for erhvervslivet og menneskerettigheder, til at gøre dette snarest muligt; tilskynder EU og dets medlemsstater til at deltage konstruktivt i arbejdet i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder; mener, at dette er et nødvendigt skridt i retning af fremme og beskyttelse af menneskerettighederne;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de projekter, der støttes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), er i overensstemmelse med EU's politik og forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og at der er ansvarlighedsmekanismer, således at enkeltpersoner kan offentliggøre krænkelser begået i forbindelse med EIB's og EBRD's aktiviteter; mener, at en interinstitutionel EU-taskforce om erhvervslivet og menneskerettigheder vil være et nyttigt ekstra redskab; opfordrer den private sektor, navnlig finans-, forsikrings- og transportvirksomheder, til at stille deres tjenester til rådighed for humanitære aktører, der udfører hjælpeaktiviteter, i fuld overensstemmelse med de humanitære undtagelser og undtagelser fastsat i EU-lovgivningen; glæder sig over oprettelsen af den uafhængige canadiske ombudsmand for ansvarlige virksomheder;

53.  ser positivt på præferenceordningen GSP+ som et middel til at tilskynde til reel gennemførelse af de 27 centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdsstandarder; anerkender, at globale værdikæder bidrager til at styrke centrale internationale arbejdsstandarder, miljøstandarder og sociale standarder og udgør en mulighed for bæredygtige fremskridt, især i udviklingslandene og i lande, der er i øget risiko på grund af klimaforandringer; understreger, at lande uden for EU, som nyder godt af præferenceordningen GSP+, bør vise fremskridt inden for alle aspekter af menneskerettighederne; bemærker, at forbedrede og effektive overvågningsmekanismer som respons på menneskerettighedskrænkelser kan styrke handelspræferenceordningernes løftestangspotentiale; støtter indførelsen og gennemførelsen af konditionalitetsklausuler om menneskerettigheder i internationale aftaler mellem EU og tredjelande, herunder i forbindelse med handel og investeringer; opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge gennemførelsen af disse klausuler for at sikre, at de overholdes af de lande, der nyder godt af aftalerne, og til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne;

Nye teknologier og menneskerettigheder

54.  understreger vigtigheden af, at der udarbejdes en EU-strategi med henblik på, at nye teknologier såsom kunstig intelligens skal være til gavn for mennesker, og for at imødegå den potentielle trussel fra nye teknologier mod menneskerettighederne, herunder desinformation, masseovervågning, falske nyheder, hadefulde ytringer, statsstøttede begrænsninger og misbrug af kunstig intelligens; fremhæver endvidere den specifikke trussel, som disse teknologier kan udgøre med hensyn til at kontrollere, begrænse og undergrave lovlige aktiviteter; understreger vigtigheden af at finde den rette balance mellem menneskerettighederne, navnlig retten til privatlivets fred, og andre legitime hensyn som sikkerhed eller bekæmpelse af kriminalitet, terrorisme og ekstremisme; giver udtryk for sin bekymring over den stigende anvendelse af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod menneskerettighedsaktivister, journalister, politiske modstandere og advokater;

55.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå i dialog med tredjelandes regeringer for at sætte en stopper for repressiv cybersikkerheds- og terrorbekæmpelsespraksis og ‑lovgivning; minder om forpligtelsen til årligt at ajourføre bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009(13), som indeholder en liste over produkter med dobbelt anvendelse, for hvilke der kræves tilladelse; fremhæver behovet for et effektivt digitalt samarbejde mellem regeringer, den private sektor, civilsamfundet, den akademiske verden, tekniske kredse, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter for at sikre en tryg og inkluderende digital fremtid for alle i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning;

Migranter og flygtninge

56.  fremhæver det presserende behov for at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene, såsom krige, konflikter, autoritære regimer, forfølgelse, irregulære migrationsnetværk, menneskehandel, smugling, fattigdom, økonomisk ulighed og klimaforandringer, og for at finde langsigtede løsninger baseret på respekten for menneskerettighederne og den menneskelige værdighed; understreger, at det er nødvendigt at skabe lovlige kanaler og veje til migration og fremme frivillig tilbagesendelse, hvor det er muligt, herunder i overensstemmelse med princippet om non-refoulement;

57.  opfordrer til, at der tages fat på den eksterne dimension af flygtningekrisen, bl.a. ved at finde varige løsninger på konflikter gennem opbygning af samarbejde og partnerskaber med de pågældende tredjelande; mener, at overholdelse af international flygtninge- og menneskerettighedslovgivning er en vigtig byggesten i samarbejdet med tredjelande; understreger, at det er nødvendigt at tage reelle skridt i overensstemmelse med de globale aftaler om migration og flygtninge for at øge flygtningenes mulighed for at klare sig selv, at udvide adgangen til tredjelandsløsninger, at forbedre menneskerettighedsforholdene i forbindelse med migrationsstyring, navnlig i oprindelses- og transitlandene, og sikre, værdige tilbagesendelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at være fuldstændigt åbne om samarbejdspolitikker med og tildeling af midler til tredjelande med henblik på samarbejde om migration; finder det vigtigt, at midler til udvikling og samarbejde ikke bliver omdirigeret fra deres mål og ikke må komme dem, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, til gavn; opfordrer EU til at støtte UNHCR's initiativ til afskaffelse af statsløshed inden 2024 i og uden for EU;

58.  fordømmer flygtninges og migranters død og de menneskerettighedskrænkelser, som de udsættes for i Middelhavet; fordømmer ligeledes angrebene på NGO'er, der hjælper disse mennesker; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge den humanitære bistand til tvangsfordrevne mennesker; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde støtte til lokalsamfund, der huser flygtninge; insisterer på, at gennemførelsen af de globale aftaler om migration og flygtninge derfor skal gå hånd i hånd med gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden, som er præciseret i målene for bæredygtig udvikling, og med øgede investeringer i udviklingslandene;

59.  understreger, at klimakrisen og det massive tab af biodiversitet udgør en alvorlig trussel mod menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde hen imod en EU-strategi til beskyttelse af et sundt miljø ved at arbejde tæt sammen med tredjelande og internationale organisationer såsom UNHCR, der for nylig har lanceret en fælles strategi sammen med FN's Miljøprogram (UNEP); understreger, at FN skønner, at der i 2050 vil være mange fordrevne af miljømæssige årsager; minder om de forpligtelser og det ansvar, der påhviler stater og andre organer, der er ansvarlige for at afbøde virkningerne af klimaforandringer og forhindre dem i at få negativ indvirkning på menneskerettighederne; glæder sig over de internationale bestræbelser på at fremme integreringen af miljøspørgsmål, naturkatastrofer og klimaforandringer med menneskerettigheder; opfordrer EU til at deltage aktivt i den internationale debat om eventuelle normative rammer for beskyttelse af "miljø- og klimafordrevne personer";

Demokratistøtte

60.  understreger, at EU bør blive ved med aktivt at støtte demokratisk og reel politisk pluralisme i menneskerettighedsinstitutioner, uafhængige medier, parlamenter og civilsamfund i deres bestræbelser på at fremme demokratisering på en måde, som er tilpasset konteksten, samtidig med at der tages hensyn til de pågældende tredjelandes kulturelle og nationale baggrund for at styrke dialogen og partnerskabet; minder om, at menneskerettighederne er en grundlæggende hjørnesten i demokratiseringsprocesser; noterer sig med tilfredshed Den Europæiske Demokratifonds (EED's) konsekvente engagement på Vestbalkan og i EU's østlige og sydlige naboskabsområde for at fremme demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; minder om, at de indhøstede erfaringer og den lektie, vi har lært af overgangen til demokrati inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikkerne, vil kunne bidrage positivt til at fastlægge den bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser rundt omkring i verden; minder om, at udvidelse af EU har vist sig at være det mest effektive redskab til at støtte demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne på det europæiske kontinent, og at muligheden for tiltrædelse af EU derfor fortsat bør være åben for de lande, der er villige til at tiltræde og har gennemført reformer som fastsat i artikel 49 i TEU; opfordrer indtrængende EU til hele vejen igennem alle udvidelsesprocesser nøje at overvåge gennemførelsen af bestemmelser, der har til formål at beskytte menneskerettighederne og rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

61.  ser med tilfredshed på Rådets konklusioner om demokrati af 14. oktober 2019 som indledningen af processen med at opdatere og styrke EU's tilgang til styrkelse af demokrati; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som uddannelse i menneskerettigheder og demokratisering spiller som et vigtigt redskab til at konsolidere disse værdier både i og uden for EU; understreger, at det er vigtigt at vedtage specifikke finansieringsregler for EU's demokratistøtteprogrammer, som tager hensyn til karakteren af de demokratiske forandringer; understreger, at det er nødvendigt at investere i tilstrækkelige ressourcer for bedre at kunne koordinere demokratistøtteprogrammer og politiske prioriteringer; støtter bestræbelserne på at sikre gennemsigtighed i EU's bistand på dette område; forpligter sig til at fremme større gennemsigtighed i de demokratiske processer, navnlig i forskellige ikke-statslige aktørers finansiering af politiske og emnebaserede kampagner;

62.  gentager sin positive holdning til EU's fortsatte støtte til valgprocesser og ydelse af valgbistand og støtte til nationale observatører; bifalder i denne forbindelse og støtter fuldt ud arbejdet i Parlamentets Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering; minder om vigtigheden af en passende opfølgning på rapporterne og henstillingerne fra valgobservationsmissionerne som et middel til at forbedre deres virkning og styrke EU's støtte til demokratiske standarder i de pågældende lande; understreger, at det er nødvendigt at støtte demokratiet i hele valgcyklussen ved hjælp af langsigtede, fleksible programmer, der afspejler karakteren af de demokratiske forandringer; opfordrer indtrængende til, at der følges nøje op på tilfælde af menneskerettighedskrænkelser over for kandidater under valgprocesser, navnlig over for kandidater, der tilhører udsatte grupper eller mindretal;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 74. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.

(1) https://undocs.org/A/HRC/36/46/Add.2 (2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (3)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0515. (4) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0187. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0013. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0279. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0129. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111. (10) UNHCR – rapporten Global Trends 2018 (19. juni 2019). (11) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0467. (13) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsberetning (2019/2136(INI))

P9_TA(2020)0008 A9-0054/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsberetningen fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til FN-pagten og Helsingforsslutakten af 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE),

–  der henviser til den nordatlantiske traktat fra 1949 og den fælles erklæring af 10. juli 2018 om EU-NATO-samarbejdet,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed(1),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til Sofia-erklæringen af 17. maj 2018 og Rådets konklusioner om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen af 26. juni 2018 og 18. juni 2019,

–  der henviser til FN's Generalsforsamlings resolution A/RES70/1 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" af 25. september 2015,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, der oprettede dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i 2000,

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0054/2019),

A.  der henviser til, at Parlamentet har pligt til og ansvar for at udøve sin demokratiske kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og bør have de nødvendige og effektive midler til at udfylde denne rolle;

B.  der henviser til, at EU's optræden udadtil har direkte indflydelse på dets borgeres velfærd, både inden for EU og uden for, og har til formål at garantere sikkerhed og stabilitet og samtidig fremme de europæiske værdier frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at EU's troværdighed som global aktør for fred og sikkerhed afhænger af den praktiske efterlevelse af EU's værdier, hvilket betyder, at en værdibaseret udenrigspolitik er i EU's umiddelbare interesse;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union ikke kan være fortaler for sine kerneværdier, medmindre de beskyttes og respekteres i alle dens medlemsstater;

D.  der henviser til, at vi i øjeblikket er vidner til de traditionelle partneres tilbagetrækning fra den globale scene, hvilket øger presset på det multilaterale samarbejde og de multilaterale institutioner, og de regionale magters øgede gennemslagskraft;

E.  der henviser til, at Unionens strategiske miljø i nogen tid er blevet forværret, hvilket betyder, at behovet for et stærkere Europa, der agerer samlet i dets eksterne forbindelser, er mere presserende end nogensinde før for at imødegå de mange udfordringer, som direkte eller indirekte påvirker sikkerheden for dets medlemsstater og borgere; der henviser til, at spørgsmål, der påvirker EU-borgernes sikkerhed, omfatter: væbnede konflikter i øst og syd for det europæiske kontinent og skrøbelige stater; terrorisme — og navnlig jihadisme —, cyberangreb og misinformationskampagner; udenlandsk indblanding i europæiske politiske processer og valgprocesser; der sættes spørgsmålstegn ved spredningen af masseødelæggelsesvåben og aftaler om ikke-spredning af våben; forværring af regionale konflikter, der har givet anledning til tvungen fordrivelse og ukontrollerede migrationsstrømme; spændinger i forhold til medlemsstaternes energiforsyning; konkurrence om naturressourcer, energiafhængighed og energisikkerhed; stigningen i organiseret kriminalitet ved grænserne og i Europa; en svækkelse af nedrustningsindsatsen; klimaændringer;

F.  der henviser til, at jihadisme udgør en af de største udfordringer for EU-borgernes sikkerhed i dag, og at der er brug for en hurtig, lukket og koordineret indsats både på internt og eksternt plan;

G.  der henviser til, at ingen medlemsstat alene er i stand til at tackle de udfordringer, som det europæiske kontinent og dets nære omgivelser står over for i dag; der henviser til, at princippet om ligestilling mellem medlemsstaterne ved udformningen af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik samt -foranstaltninger bør respekteres og sikres; der henviser til, at de nationale parlamenters beføjelser inden for deres egen nationale udenrigs- og sikkerhedspolitik bør respekteres; der henviser til, at en ambitiøs, troværdig og effektiv fælles udenrigspolitik skal støttes med tilstrækkelige finansielle ressourcer og midler samt rettidige og konsekvente tiltag fra medlemsstaternes side; der henviser til, at EU's udenrigspolitiske instrumenter skal anvendes på en mere konsekvent og sammenhængende måde;

H.  der henviser til, at multilateralisme er den eneste garanti for fred, sikkerhed og bæredygtig og inklusiv udvikling i et stærkt polariseret internationalt miljø; der henviser til, at dets fundament er truet, når universelle regler og værdier — herunder grundlæggende menneskerettigheder, folkeret og humanitær ret — enten drages i tvivl eller misbruges; der henviser til, at multilateralisme er kernen i Den Europæiske Unions tilgang til FUSP som nedfældet i TEU;

I.  der henviser til, at verden står over for et globalt magtskifte, hvor geopolitisk konkurrence er en førende tendens inden for udenrigspolitikken, som kræver hurtige og passende reaktionsmekanismer og -kapaciteter; der henviser til, at EU i vid udstrækning er fraværende i dette globale magtskifte og den geopolitiske konkurrence på grund af manglende enhed blandt medlemsstaterne;

J.  der henviser til, at voksende statslige aktører og nye økonomiske magter forfølger potentielt destabiliserende globale og regionale ambitioner og truer fred og stabilitet i det europæiske naboskabsområde med uforudsigelige konsekvenser for freden, ud over den europæiske og globale sikkerhed; der henviser til, at der er risiko for, at Europa kommer ud på sidelinjen, når det gælder beslutningstagningen, og vil blive alvorligt dårligt stillet som følge heraf; der henviser til, at denne globale omkonfigurering letter fremkomsten af autokratiske ledere, voldelige ikkestatslige aktører og folkelige protestbevægelser;

K.  der henviser til, at EU's sikkerhedsmiljø, som er betinget af fred og stabilitet i dets nabolande, er mere ustabilt, uforudsigeligt, komplekst og sårbart over for eksternt pres — hvilket allerede finder sted i form af hybrid krigsførelse, herunder fjendtlig propaganda fra Rusland og andre aktører, ud over den stigende trussel fra radikale terrorgrupper, der hindrer EU i at udøve sin suverænitet og strategiske autonomi; der henviser til, at ustabilitet og uforudsigelighed ved EU's grænser og i de nærmeste nabolande udgør en direkte trussel mod sikkerheden på kontinentet; der henviser til den uløselige forbindelse mellem intern og ekstern sikkerhed; der henviser til, at dette eksterne pres indebærer både en fysisk dimension og en onlinedimension; der henviser til, at misinformation og andre former for udenlandsk indblanding fra eksterne kræfter udgør en alvorlig risiko for den europæiske suverænitet og en alvorlig trussel mod Unionens stabilitet og sikkerhed;

L.  der henviser til, at socioøkonomisk ulighed, undertrykkelse, klimaforandringer og manglende inddragelse af deltagerne er de vigtigste årsager til den globale konflikt; der henviser til, at FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) blev vedtaget i 2015 af alle FN's medlemsstater for at opstille en køreplan for et rimeligt, retfærdigt, bæredygtigt og inklusivt globalt samarbejde;

M.  der henviser til, at klimaændringernes indvirkning på forskellige aspekter af menneskers liv samt på udviklingsmulighederne, den verdensomspændende geopolitiske orden og den globale stabilitet bliver mere og mere alvorlige; der henviser til, at de, der har færre ressourcer til at tilpasse sig klimaændringerne, vil blive hårdest ramt af deres indvirkning; der henviser til, at EU's udenrigspolitik bør fokusere mere på at fremme multilaterale aktiviteter ved at samarbejde om specifikke klimarelaterede spørgsmål, opbygge strategiske partnerskaber og styrke samarbejdet og interaktionerne mellem statslige og ikke-statslige aktører, herunder store bidragydere til den globale forurening;

N.  der henviser til, at det går tilbage for menneskerettighederne på verdensplan; der henviser til, at folk fra alle regioner rundt om i verden, efter at være blevet svigtet af deres egne regeringer, søger støtte i Europa til at sikre, at deres menneskerettigheder opretholdes;

O.  der henviser til, at EU's udvidelsespolitik er et effektivt udenrigspolitisk instrument i Unionen; der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) er et centralt instrument i forhold til EU's østlige og sydlige nabolande;

P.  der henviser til, at mere end halvdelen af verdens befolkningstilvækst frem mod 2050 forventes at finde sted i Afrika, som ventes at tegne sig for 1,3 milliarder af de 2,4 milliarder mennesker, som jordens befolkning bliver forøget med; der henviser til, at koncentrationen af denne vækst i nogle af de fattigste lande, sammenholdt med klimaændringernes indvirkning, vil medføre en række nye udfordringer, som, hvis de ikke imødegås allerede nu, vil få ekstremt problematiske konsekvenser for de pågældende lande og for Den Europæiske Union; der henviser til, at den nylige rapport fra De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) om handel og udvikling 2019 indeholder tal for yderligere 2,5 billioner USD om året for at nå de mål, der er skitseret i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

Q.  der henviser til, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i betragtning af sammenbruddet af vigtige aftaler om våbenkontrol og nedrustning, og også i betragtning af såkaldt "nye teknologier" såsom cyberteknologi og autonome våben, i høj grad bør fokusere på nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning; der henviser til, at Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP(3) skal revideres og ajourføres, således at kriterierne nøje skal anvendes og gennemføres, og at der indføres en sanktionsmekanisme;

Multilateralisme på spil: presserende behov for et stærkere og forenet Europa

1.  minder om, at vi som europæere på et tidspunkt, hvor de konkurrerende beføjelser i stigende grad udfordrer den regelbaserede verdensorden, skal forsvare universelle værdier, regler og principper — navnlig multilateralisme, folkeretten, retsstatsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, fri og fair handel, ikkevoldelig konfliktløsning og fælles europæiske interesser — både uden for og inden for EU; understreger, at for at bevare troværdigheden som ihændehaver af universelle værdier som demokrati skal Den Europæiske Union træffe foranstaltninger, der er i overensstemmelse med dens principper;

2.  understreger, at multilateralisme skal være i centrum for EU's bestræbelser på at forebygge, afbøde og løse konflikter på grundlag af folkerettens normer og principper, FN-pagten og OSCE's Helsingforsslutakt fra 1975 og er den bedste måde til at sikre tværnational politisk dialog, fred og en stabiliseret verdensorden; understreger sin faste overbevisning om, at EU og dets medlemsstater i et strategisk miljø, der er blevet betydeligt dårligere, har et voksende ansvar for at bidrage til den internationale sikkerhed;

3.  understreger, at multilateralisme er hjørnestenen i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og udgør den bedste måde at garantere fred, sikkerhed, menneskerettigheder og velstand på; understreger, at denne tilgang giver fordele for mennesker i Europa og resten af verden; anerkender en trestrenget tilgang til multilateralisme baseret på følgende principper: at opretholde folkeretten og sikre, at EU's indsats er baseret på regler og normer i folkeretten og internationalt samarbejde, idet multilateralisme udvides til at omfatte en ny global realitet, der tilskynder til en kollektiv tilgang og mener, at det er muligt at udnytte EU's normative kapacitet, autonomi og indflydelse i internationale organisationer, bevare og udvide deres indflydelse og reformere internationale organisationer, således at multilaterale organisationer gøres egnede til formålet; anerkender endvidere, at problemet med magtuligheder mellem statslige og ikke-statslige aktører skal behandles og løses, hvis multilateralismen skal være effektiv; glæder sig over de foranstaltninger, Unionen har truffet for at støtte Parisaftalen, regionale fredsaftaler og nuklear nedrustning;

4.  udtrykker sin beklagelse over USA's gradvise tilbagetrækning fra den multilaterale verdensorden, nemlig landets udtræden af Parisaftalen, den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA), FN's Menneskerettighedsråd og UNESCO, og dets beslutning om at suspendere finansieringen af De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA), støtter kraftigt bevarelsen og den fuldstændige gennemførelse af alle sider af den fælles omfattende handlingsplan som en integreret del af den globale multilaterale orden og ikke-spredningsordningen og et bidrag til den regionale sikkerhed i Mellemøsten; afviser USA's ensidige genindførelse af sanktioner efter dets udtræden af den fælles omfattende handlingsplan, da den i alvorlig grad griber ind i EU's legitime økonomiske og udenrigspolitiske interesser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at opbygge deres enhed, afskrækkelse og modstandsdygtighed over for sekundære sanktioner fra tredjelande og være parat til at vedtage modforanstaltninger mod ethvert land, der skader EU's legitime interesser ved hjælp af sekundære sanktioner;

5.  beklager, at det transatlantiske partnerskab står over for en lang række udfordringer og forstyrrelser på kort sigt, men at det stadig er en absolut forudsætning for sikkerhed og velstand på begge sider af Atlanten; udtrykker sin beklagelse over USA's gradvise tilbagetrækning fra den multilaterale, regelbaserede verdensorden;

6.  anmoder på ny medlemsstaterne om at støtte en reform af Sikkerhedsrådets sammensætning og funktionsmåde; understreger, at EU er fast besluttet på at styrke FN’s rolle på den internationale scene;

7.  opfordrer til en stærkere, forenet, effektiv, proaktiv og mere strategisk Europæisk Union, navnlig i betragtning af at en ny europæisk politisk cyklus netop er begyndt, og at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik er underkastet forandring; mener, at ingen medlemsstat alene kan reagere effektivt på nutidens globale udfordringer; understreger behovet for et europæisk samarbejde med henblik på at øve indflydelse på den internationale scene, hvilket kræver en fælles tilgang og ikke ville være muligt, hvis EU var splittet; opfordrer EU til at intensivere bestræbelserne på at beskytte interesser og værdier, samtidig med at EU fungerer som en pålidelig international partner; mener, at det er vigtigt at styrke EU's egne effektivitets- og håndhævelsesbeføjelser på internationalt plan, og opfordrer EU-institutionerne til at fokusere på at være borgerfokuserede og handle i befolkningens interesse; understreger, at EU bør formidle politiske mål, fastsætte prioriteter og mål, der inddrager borgerne, fokuserer på mennesker og ikke på processer, giver konkrete resultater og ikke fører til yderligere bureaukrati; opfordrer EU til at forbedre dialogen med statslige og ikke-statslige aktører i tredjelande, når der udvikles politiske forslag med en international dimension, således at EU kan tale med én fælles stemme;

8.  gentager, at der er et presserende behov for at styrke EU's modstandsdygtighed og uafhængighed ved at forstærke en FUSP, som fremmer fred, regional og international sikkerhed, menneskerettigheder, social retfærdighed, grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i EU, dets nabolade og i hele verden; understreger, at EU's troværdighed i verden er betinget af, at disse principper beskyttes og overholdes; mener, at denne styrkede FUSP bør være mere sammenhængende, herunder ikke kun traditionel blød magt, men også en stærk FSFP, en effektiv sanktionspolitik og et grænseoverskridende samarbejde mod terrorisme; gentager sin opfordring til en hurtig vedtagelse af en EU-sanktionsmekanisme på menneskerettighedsområdet (dvs. en EU-udgave af "Magnitskij-loven"), der giver mulighed for målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, der har en medvirkende rolle i alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

9.  mener, at Den Europæiske Union er nødt til at blive en troværdig og effektiv global aktør, så den kan påtage sig en ansvarlig, håndgribelig, proaktiv og fremtrædende førerrolle på internationalt plan og frigøre sit politiske potentiale til at tænke og handle som en geopolitisk magtfaktor med en meningsfuld indvirkning og samtidig forsvare og fremme målene i artikel 21 i TEU, dens universelle principper og regler, dens fælles værdier — med udgangspunkt i fred og menneskerettigheder — og interesser i verden, der kan bidrage til at løse konflikter i hele verden og forme den globale styring; bekræfter på ny behovet for at sikre EU's strategiske autonomi, navnlig bedre beslutningstagning, kapacitet og passende forsvarskapaciteter, der er anerkendt i EU's globale strategi, som blev bekræftet i juni 2018 af de 28 stats- og regeringschefer, og som søger at fremme et mere effektivt og uafhængigt EU i en tid med voksende geopolitisk konkurrence;

10.  støtter fuldt ud Kommissionens formands beslutning om at omdanne EU's udøvende magt til en "geopolitisk Kommission", hvis fokus er at opbygge en troværdig ekstern aktør, der systematisk vil behandle spørgsmål vedrørende eksterne foranstaltninger; glæder sig over tilsagnet fra NF/HR om at koordinere de eksterne dimensioner af Kommissionens tiltag og sikre en bedre forbindelse mellem de interne og eksterne aspekter af vores politikker; understreger, at det derfor forventes, at en geopolitisk Kommission vedtager en proaktiv snarere end reaktiv tilgang til globale anliggender, og at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) afspejler dette mandat; mener i denne forbindelse, at Den Europæiske Union bør stræbe efter at blive en mere selvstændig aktør, uden at dette berører dens status som normativ kraft; understreger, at en geopolitisk Kommission skal beskytte sine interesser under fuld overholdelse af folkeretten og sine egne værdier; understreger, at EU skal udnytte alle sine beføjelser baseret på en ånd af samarbejde og åbenhed, samtidig med at det forbeholder sig ret til at holde igen, når det er nødvendigt;

11.  bekræfter sin støtte til EU's globale strategi som et afgørende skridt fremad fra ad hoc-krisestyring til en integreret tilgang til EU's udenrigspolitik; mener, at en strategisk revision af EU's globale strategi vil være rettidig og nødvendig, navnlig i lyset af nogle af de omfattende geopolitiske forandringer, der har fundet sted siden dens vedtagelse (f.eks. politiske forskelle på tværs af det transatlantiske partnerskab, fremkomsten af nye, mere assertive beføjelser såsom Kina og forværringen af klimakrisen), som alle har alvorlige konsekvenser for Unionens udenrigspolitiske mål og overordnede sikkerhedspolitik; opfordrer som følge heraf NF/HR til at indlede en proces med altomfattende høringer, der starter med medlemsstaterne og førende eksperter i EU's udenrigspolitik uden for EU-institutionerne og med inddragelse af civilsamfundsorganisationer;

12.  mener, at EU i højere grad bør forlade sig på handels- og udviklingsinstrumenter såsom bilaterale aftaler og frihandelsaftaler med tredjelande ved at gøre ratificeringen af en aftale betinget af undertegnelse af Parisaftalen og respekt for de grundlæggende europæiske værdier;

13.  mener også, at EU for at bevare sin troværdighed udadtil bør sætte respekten for menneskerettighedsklausulerne i centrum for EU's aftaler med tredjelande og gøre dem betingede og anvende dem, når det er nødvendigt;

14.  er af den opfattelse, at Den Europæiske Union er nødt til at reagere hurtigere og mere effektivt på kriser med alle de diplomatiske og økonomiske instrumenter, den råder over, og at medtage flere civile og militære missioner som en del af FSFP; minder i denne forbindelse om, at den bør lægge større vægt på at forebygge konflikter ved at tage fat på de grundlæggende årsager til ustabilitet og ved at skabe instrumenter til at håndtere dem; minder i denne forbindelse om behovet for i væsentlig grad at øge EU-budgettets ressourcer til den næste FFR og mindst fordoble midlerne til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og mægling; minder om EU's grundlæggende rolle med hensyn til at fremme demokrati i det europæiske naboskab, navnlig gennem støtteprogrammer under Den Europæiske Demokratifond;

15.  understreger, at Den Europæiske Union er nødt til at skifte fra en reaktiv til en proaktiv tilgang, og understreger betydningen af at gå sammen med EU's ligesindede strategiske partnere, navnlig NATO og de nye vækstlande, om at forsvare den regelbaserede verdensorden, der bygger på folkeretten, humanitærretten og multilaterale traktater; minder om, at EU's FUSP er baseret på partnerskab og multilateralisme, som bidrager til at forene de relevante regionale og globale magter; understreger det presserende behov for at undersøge nye fleksible former for samarbejde mellem organisationer, navnlig med hensyn til overvågning og kontrol af teknologistrømme, handel og investeringer, og finde innovative og inklusive samarbejdsmekanismer, der udvikler intelligent multilateralisme; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats for at reformere de multilaterale organisationer for at gøre dem egnede til formålet;

16.  gør sig til fortaler for en EU-udenrigspolitik, der forener EU-institutionerne og alle medlemsstaterne bag en fælles og stærk udenrigspolitik på EU-plan og hermed øger EU's troværdighed; støtter tanken om, at en sådan politik helhjertet bør støtte den afgørende rolle, som NF/HR spiller; opfordrer til oprettelse af ad hoc-koalitioner af medlemsstater, der bidrager til større fleksibilitet og øget reaktionsevne for Unionens optræden udadtil, ved at mindske det pres, der skabes af behovet for at opnå konsensus mellem medlemsstaterne; opfordrer til, at der genetableres tættere former for samarbejde mellem NF/HR og udenrigsministrene, således at sidstnævnte er bemyndiget til at handle på vegne af EU med henblik på at styrke EU's samhørighed og demokratiske legitimitet; opfordrer EU til at oplyse sine borgere bedre om sine visioner og politikmål for FUSP;

17.  opfordrer til større solidaritet og øget koordinering mellem EU og medlemsstaterne; minder om behovet for konsekvens i Unionens eksterne politikker og med andre politikker, der har en ekstern dimension, og at disse politikker koordineres med internationale partnere; mener, at samarbejde mellem medlemsstaterne er afgørende for at beskytte EU's demokrati, fælles værdier, frihedsrettigheder og sociale og miljømæssige standarder; understreger behovet for at udvide samarbejdet mellem medlemsstaterne, partnerlandene og de internationale organisationer; gentager betydningen af artikel 24, stk. 3, i TEU, hvorefter "medlemsstaterne aktivt og uforbeholdent [støtter] Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område"; understreger, at EU-Udenrigsrådet, som det fremgår af traktaten, er det forum, hvor nationale ministre fremlægger deres synspunkter og enes om politikker, og at medlemsstaterne, når politikken er vedtaget, fuldt ud skal støtte NF/HR i gennemførelsen af denne politik, herunder deres egen diplomatiske indsats;

18.  understreger, at Unionen skal gennemføre Lissabontraktatens bestemmelser fuldt ud og anvende de eksisterende instrumenter mere effektivt; opfordrer EU til at handle på en mere harmoniseret og sammenhængende måde for at forbedre dets beslutningsprocesser og blive en effektiv og troværdig ekstern aktør, hvor EU-Udenrigstjenesten spiller en central rolle;

Styrkelse af Europa-Parlamentet som en søjle i FUSP

19.  understreger, at Den Europæiske Union kun kan udfolde sit fulde potentiale, når den taler med én stemme, og når beslutningstagningen lidt efter lidt flyttes fra det nationale til det overnationale niveau, så der drages fuld fordel af de muligheder, som EU-traktaterne, -institutionerne og deres procedurer tilbyder med fuld respekt for nærhedsprincippet og medlemsstaternes kompetencer; understreger, at Den Europæiske Union bør anvende alle til rådighed værende midler for at nå dette mål, herunder dem, der ligger i parlamentarisk diplomati;

20.  gentager i denne forbindelse, at Parlamentet i årenes løb har udviklet en række instrumenter og netværk på området for optræden udadtil, såsom blandede parlamentariske udvalg og parlamentariske samarbejdsudvalg med tredjelande, samt arbejdet i de interparlamentariske delegationer, ad hoc-delegationer og valgobservationsmissioner, som begge er adskilte fra og komplementære til dem, der udføres af EU's udøvende magt; gør opmærksom på Parlamentets tilsyns- og kontrolbeføjelser og understreger, at dets betænkninger og beslutninger fortjener større opmærksomhed; understreger betydningen af parlamentariske forsamlinger som fora for samarbejde og institutionel dialog og fremhæver det værdifulde bidrag, de yder til EU's optræden udadtil og til området for sikkerhed og forsvar; understreger behovet for at fremme deres aktiviteter og sikre, at deres arbejde udføres korrekt;

21.  understreger den afgørende rolle, som EU's valgobservationsmissioner spiller; understreger det politiske ansvar, som chefobservatører, der udpeges blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet, har; opfordrer derfor til en mere integreret tilgang til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som omfatter en parlamentarisk dimension; opfordrer til et mere interinstitutionelt samarbejde, når der udarbejdes strategier over for tredjelande og regioner med særlig vægt på landene i det vestlige Balkan og landene i Det Østlige Partnerskab; minder om betydningen af det parlamentariske diplomati og de interparlamentariske forbindelser for at støtte disse mål; bekræfter, at Parlamentet skal spille en større rolle i FUSP og på den internationale scene; understreger behovet for, at EU og medlemsstaterne samarbejder om at fastlægge en overordnet politisk strategi for et nyt parlamentarisk diplomati, der omfatter en mere integreret tilgang til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og tilpasser den måde, de fungerer på;

22.  understreger den rolle, som hver institution, der er involveret i FUSP/FSFP, skal spille med hensyn til at tage sine arbejdsmetoder op til fornyet overvejelse og evaluere den bedste måde at udfylde sin rolle på i henhold til traktaterne;

23.  opfordrer til et forbedret interinstitutionelt samarbejde i den forstand, at Parlamentet vil modtage oplysninger i tilstrækkelig god tid til, at det, hvis det er hensigtsmæssigt, kan fremsætte sine synspunkter, og at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan tage hensyn til Parlamentets synspunkter; opfordrer til en mere effektiv og omfattende informationsdeling fra Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens side for at sætte Parlamentet i stand til at udøve sin kontrolfunktion på effektiv og rettidig vis, herunder på FUSP-området; glæder sig over tilsagnet fra NF/HR om en bedre og hurtigere underretning, inddragelse og høring af Parlamentet om de grundlæggende valg inden for FUSP;

24.  opfordrer til en styrkelse af Parlamentets roller i forbindelse med tilsyn og kontrol af EU's optræden udadtil, herunder ved fortsat at holde regelmæssige konsultationer med NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen; opfordrer til, at forhandlingerne om Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger inden for FUSP og FSFP afsluttes;

25.  bemærker, at Parlamentets Udenrigsudvalg som korresponderende udvalg for forbindelserne med tredjelande, hvis/når Brexit finder sted, bør gives alle nødvendige oplysninger af EU's udøvende myndighed for på Parlamentets vegne at kunne kontrollere forhandlingsprocessen i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF og for at kunne give rettidigt input til den/de fremtidige aftale(r) med Det Forenede Kongerige, som vil kræve Parlamentets godkendelse; fremhæver betydningen af et fremtidigt samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige inden for FUSP og FSFP og erkender, at det er nødvendigt at finde kreative løsninger;

26.  fremhæver EU's bestræbelser på konsekvent at bekræfte betydningen af at opretholde og styrke en fri og åben international orden, der bygger på respekt for retsstatsprincippet;

27.  anmoder om, at der forud for vedtagelsen af en FUSP-relateret strategi eller meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten etableres en høringsordning med Udenrigsudvalget og relevante organer;

28.  opfordrer til en mere strategisk tilgang, større kohærens, konsistens og komplementaritet, som fastsat i traktaterne, mellem EU's eksterne finansieringsinstrumenter og FUSP, så Den Europæiske Union bliver i stand til at tackle de voksende sikkerhedsmæssige og udenrigspolitiske udfordringer; understreger, at en troværdig og effektiv FUSP skal understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer; opfordrer til, at disse stilles til rådighed for EU's optræden udadtil under den næste FFR (2021-2027), og til, at EU fokuserer sine ressourcer på strategiske prioriteter;

29.  noterer sig Kommissionens forslag om at kombinere de fleste af de eksisterende instrumenter for foranstaltninger udadtil til et enkelt instrument, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde; gentager, at samling af instrumenter for EU's optræden udadtil i en fælles fond kan føre til synergier, effektivitet og hurtighed i beslutningsprocesser og udbetaling af midler, men ikke bør aflede Unionens midler fra dens mangeårige og overordnede udenrigspolitiske mål om fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og beskyttelse af menneskerettighederne; glæder sig over den forenklede struktur for de eksterne instrumenter, der er foreslået inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde; opfordrer til passende kontrolmekanismer, tilstrækkelig gennemsigtighed og strategisk politisk input og regelmæssig kontrol af Parlamentets anvendelse; understreger betydningen af differentieringsprincippet i forbindelse med bistand til nabolande med en højere grad af engagement i europæiske reformer i henhold til princippet om "mere for mere" og "mindre for mindre";

30.  understreger behovet for, at Parlamentet får en større rolle under kontrollen og styringen af alle EU's eksterne instrumenter, herunder instrumentet til førtiltrædelsesbistand for 2021-2027 (IPA III); fremhæver den rolle, som instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, spiller, navnlig med hensyn til at støtte fred og stabilitet rundt omkring i verden; forventer en rettidig vedtagelse af instrumenterne for perioden efter 2020, herunder Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), for at undgå unødvendige finansieringshuller;

31.  mener, at konfliktforebyggelse, fredsopbygning og mægling og en fredelig løsning på langvarige konflikter, navnlig i EU's umiddelbare naboskabsområde, bør være en prioritet i de kommende år; understreger, at en sådan tilgang ville give en høj grad af EU-merværdi på politisk, socialt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt plan; minder om, at konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter bidrager til EU's tilstedeværelse og troværdighed på den internationale scene, og at disse bør indgå i en holistisk tilgang, der kombinerer sikkerhed, diplomati og udvikling; påpeger behovet for at konsolidere Den Europæiske Union som en indflydelsesrig global aktør og investere i konfliktforebyggelse og mægling; opfordrer EU til i højere grad at prioritere konfliktforebyggelse og mægling; fremhæver Parlamentets værdifulde bidrag i forbindelse med konfliktløsning og bidrag til mægling, dialog og fremme af værdier som demokrati, retsstatsprincippet, respekt for mindretal og grundlæggende rettigheder, navnlig i landene i det vestlige Balkan, det østlige partnerskab og de sydlige nabolande, og opfordrer til en yderligere udvikling af det interinstitutionelle samarbejde om mægling; glæder sig over EU's styrkede rolle i konfliktløsning og tillidsskabelse inden for rammerne af eller til støtte for eksisterende vedtagne forhandlingsformater og -principper;

32.  minder om betydningen af en stærk naboskabspolitik, hvor EU forpligter sig til at varetage fælles samfundsmæssige, politiske og økonomiske interesser med partnerlandene i øst og syd; understreger den strategiske rolle, som EU kan spille gennem den europæiske naboskabspolitik for at styrke modstandsdygtigheden hos EU's partnere som en nøgleprioritet for at imødegå de trusler og pres, som de oplever; anerkender, at for at Den Europæiske Union kan blive en stærk global aktør, skal EU være en relevant aktør i naboskabsområdet;

33.  minder om, at moderne demokratier kræver, at de lovgivende afdelinger skal fungere fuldt ud, og understreger i denne forbindelse betydningen af at støtte parlamenternes arbejde både i det vestlige Balkan og i nabolandene;

34.  anerkender betydningen af stabilitet i det østlige naboskabsområde for Unionens egen stabilitet og EU's forandringspotentiale for naboregioner og -lande; gentager sin støtte til det østlige partnerskab, som fejrede sit 10-års jubilæum i 2019; understreger imidlertid, at det for at opnå større succes i det østlige partnerskab er nødvendigt med nye initiativer og forpligtelser fra begge sider (dvs. EU og dets partnere); opfordrer til, at der udvikles stadig tættere forbindelser med det østlige partnerskab, herunder målrettede strategier for Ukraine, Georgien og Moldova, og understreger betydningen af at bemærke idéer som f.eks. 2030-triostrategien og dem fra de mest avancerede EU-associerede lande i Det Østlige Partnerskab; understreger, at en sådan tilgang bør være baseret på princippet om "mere for mere" og "mindre for mindre" under ledelse af EU-institutioner og koalitionen af ligesindede medlemsstater, kendt som den europæiske trioproces, med fokus på konkrete projekter og programmer til at følge den bedste praksis fra Berlinprocessen og integrationen i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; mener, at en vellykket omstilling i landene i det østlige partnerskab — især de EU-associerede lande Ukraine, Moldova og Georgien — kan give positive resultater, som også kan have indflydelse på samfundet i nabolandet Rusland;

35.  minder om og understreger, at samarbejde med landene i det østlige partnerskab og andre af EU's nabolande bør være en prioritet for FUSP på grund af EU's vitale interesser i udviklingen og demokratiseringen af disse lande; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at styrke de økonomiske forbindelser og konnektivitetsforbindelserne, anvende handels- og associeringsaftaler, adgang til det indre marked og uddybede mellemfolkelige kontakter, herunder gennem visumlempelse og -liberalisering, når alle krav er opfyldt; understreger, at ovenstående kan tjene som incitament til at fremme demokratiske reformer og vedtagelsen af EU's regler og standarder;

36.  gentager EU's tilsagn om at støtte Ukraines og alle lande i det østlige partnerskabs suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed inden for deres internationalt anerkendte grænser i henhold til folkeretten, normer og principper med henblik på at øge støtten til konfliktramte indbyggere, internt fordrevne og flygtninge og bekæmpe destabiliseringsforsøg fra tredjelande, navnlig Rusland; afviser magtanvendelse eller truslen om magtanvendelse ved løsning af konflikter og gentager sin vision om, at de nuværende konflikter i alle landene i det østlige partnerskab bør afvikles i overensstemmelse med de folkeretlige normer og principper; er fortsat fuldt engageret i politikken om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim; understreger kraftigt betydningen af en proaktiv tilgang baseret på folkeretten mod langvarige konflikter i de østlige nabolande; fordømmer endvidere den fortsatte militarisering i de besatte georgiske territorier Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og opfordrer Rusland til at opfylde sine forpligtelser i henhold til folkeretten; understreger, at russere mere end ti år efter den russiske angrebshandling i Georgien og efterfølgende våbenhvile, der blev formidlet af EU, stadig overtræder nogle af deres egne bestemmelser, og at "grænsedragningen" ikke er afsluttet; opfordrer til en styrkelse af mandatet for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM) og den øgede synlighed heraf; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til som besættelsesmagt at leve op til sine internationale forpligtelser og give EUMM uhindret adgang til de besatte områder;

37.  glæder sig over, at formanden for Kommissionen på ny bekræfter det europæiske perspektiv for det vestlige Balkan og understreger sit tilsagn om udvidelse, som fortsat er en central politik og fungerer som EU's drivkraft; gentager behovet for, at EU's holdning til udvidelse er ambitiøs og troværdig;

38.  opfordrer til en troværdig EU-udvidelsesstrategi i det vestlige Balkan, der er forankret i strenge og rimelige betingelser i overensstemmelse med anvendelsen af Københavnskriterierne, og som af udenrigspolitiske årsager fortsat er et vigtigt redskab til at fremme sikkerhed ved at øge landes modstandsdygtighed i en region af strategisk betydning for EU;

39.  gentager, at målene for EU's politik over for landene på det vestlige Balkan, bortset fra den samlede FUSP, er at guide dem hen imod tiltrædelse; understreger, at denne udvidelsesproces er meritbaseret og afhænger af, om de overholder Københavnskriterierne, principperne om demokrati, respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og mindretalsrettigheder, overholdelse af retsstatsprincippet og individuelle resultater med henblik på at opfylde de pålagte kriterier;

40.  understreger betydningen af en igangværende reformproces, der er forbundet med den forandrende virkning for kandidatlandene; er fortsat fuldt engageret i at støtte EU-orienterede reformer og projekter, navnlig dem, der fokuserer på yderligere styrkelse af retsstatsprincippet og god regeringsførelse, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og fremme af forsoning, gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde; bemærker med beklagelse, at processen er blevet langsommere;

Styrkelse af FUSP med henblik på at imødegå globale trusler

41.  opfordrer til, at EU's og medlemsstaternes evne til at handle uafhængigt på sikkerheds- og forsvarsområdet styrkes; understreger, at effektive og tætte partnerskaber med partnerorganisationer såsom FN eller NATO og med andre internationale institutioner såsom Den Afrikanske Union og OSCE er vigtigere end nogensinde; understreger, at NATO er EU's vigtigste sikkerhedspartner; understreger betydningen af et tæt samarbejde med NATO om alle forsvarsrelaterede forhold og i håndteringen af de sikkerhedsmæssige udfordringer, som EU og dets nabolande står over for, navnlig dem, der vedrører imødegåelse af hybride trusler;

42.  glæder sig over EU's indsats for at styrke EU's sikkerhed og forsvar med henblik på bedre at beskytte Unionen og dens borgere og bidrage til fred og stabilitet i og uden for naboskabsområdet i overensstemmelse med den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO af 10. juli 2018;

43.  understreger NATO's rolle som en vigtig søjle i den europæiske sikkerhed og glæder sig over den igangværende NATO-udvidelse, der bidrager til Europas stabilitet og trivsel;

44.  mener, at afstemning med kvalificeret flertal vil kunne gøre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik mere effektiv og vil fremskynde beslutningsprocessen; opfordrer Rådet til regelmæssigt at anvende kvalificeret flertal i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, i TEU, og opfordrer Rådet til at tage dette initiativ op ved at gøre brug af "passerellebestemmelsen" i artikel 31, stk. 3, i TEU; opfordrer Rådet til at overveje at udbrede afstemning med kvalificeret flertal til andre områder inden for FUSP;

45.  støtter en debat inden for EU om nye formater såsom et EU-sikkerhedsråd i fuld dialog og under fuldt samarbejde med medlemsstaterne og om måder at koordinere tættere på inden for EU og med internationale myndigheder med henblik på at fremme en mere effektiv beslutningsproces på det sikkerhedspolitiske område;

46.  glæder sig over Kommissionens formands beslutning om inden fem år at bygge en reel og operationel europæisk forsvarsunion og opfordrer til en gennemsigtig udveksling med Parlamentet og medlemsstaterne om oprettelse af en forsvarsunion; mener i denne forbindelse, at EU bør gøre bedst mulig brug af de allerede eksisterende mekanismer og instrumenter såsom permanent struktureret samarbejde (PESCO), militær mobilitet og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), som har til formål at forbedre den nationale og europæiske kapacitet og støtte en forbedring af effektiviteten i den europæiske forsvarsindustri; opfordrer til, at der oprettes en mekanisme for parlamentarisk demokratisk kontrol med alle nye instrumenter på forsvarsområdet;

47.  understreger behovet for at sikre en løbende evaluering af PESCO og Den Europæiske Forsvarsfond og de måder, hvorpå de bidrager til FUSP-målene, med henblik på at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed i overensstemmelse med PESCO-forpligtelserne, og gennemføre EU's afgørelser på en effektiv og sammenhængende måde — herunder gennem en mere integreret industriel og teknologisk basis for det europæiske forsvar (EDTIB) — på en måde, der sikrer, at Unionen forbliver åben for samarbejde;

48.  minder om, at artikel 20, stk. 2, i TEU, som fastlægger bestemmelserne om forstærket samarbejde, giver medlemsstaterne yderligere muligheder for at gå videre med FUSP og derfor bør anvendes;

49.  minder om, at klimaforandringer påvirker alle aspekter af menneskers liv og bl.a. øger sandsynligheden for konflikter og vold; understreger, at klimasikkerhedshensyn og viljen til at håndhæve global miljøforvaltning bør integreres i EU's udenrigspolitik;

50.  understreger, at EU bør udvikle kapacitet til overvågning af risici i forbindelse med klimaforandringer, hvilket bør omfatte politikker for konfliktsensitivitet og kriseforebyggelse; anerkender i denne forbindelse, at sammenkædning af foranstaltninger til klimatilpasning og fredsopbygning styrker konfliktforebyggelse; understreger, at det er nødvendigt at udvikle en samlet og proaktiv tilgang til klimaforandringer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at handle med høje ambitioner på den internationale klimakonference og til at gennemføre deres forpligtelser; understreger værdien af klimadiplomati i denne henseende;

51.  understreger behovet for at udvikle en samlet tilgang til klimaændringer og sikkerhed i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling, navnlig SDG 13 og SDG 16, for at sikre lige og tilstrækkelige strømme af klimafinansiering i henhold til Parisaftalen og afsætte flere midler til sådanne foranstaltninger under det nuværende instrument, der bidrager til stabilitet og fred, og det kommende NDICI-instrument;

52.  understreger den voksende geopolitiske betydning af Arktis og dens indvirkning på sikkerhedssituationen i EU og på verdensplan; opfordrer indtrængende EU til at arbejde hen imod en mere sammenhængende intern og ekstern politik, en arktisk strategi og en konkret handlingsplan for EU's engagement i Arktis, der også tager hensyn til det sikkerheds- og geostrategiske aspekt; bemærker EU's kapacitet til at bidrage til at løse potentielle sikkerhedsmæssige og geostrategiske udfordringer;

53.  opfordrer til øget støtte til EU-strategien for maritim sikkerhed, da retten til fri sejlads i stigende grad udgør en udfordring på verdensplan såvel som på naboskabsplan; insisterer på, at retten til fri sejlads til enhver tid skal respekteres, og at der skal sættes fokus på konfliktnedtrapning og forebyggelse af væbnede konflikter og militære hændelser;

54.  udtrykker sin beklagelse over, at spændingerne er stigende, og at havretten og den internationale havret fortsat krænkes i mange af verdens store maritime hotspots, f.eks. i Det Sydkinesiske Hav, Hormuzstrædet, Adenbugten og Guineabugten; minder om den ustabile situation i Det Asovske Hav; bemærker, at mange af disse spændinger har geopolitisk karakter;

55.  opfordrer EU til at træffe aktive foranstaltninger og overveje restriktive foranstaltninger som reaktion på alvorlige brud på retten til fri sejlads og international havret;

56.  minder om, at effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger er en hjørnesten i den globale og europæiske sikkerhed; bemærker, at uansvarlige våbenoverførsler til tredjelande undergraver og svækker FUSP, navnlig EU's indsats for fred, stabilitet og bæredygtig udvikling; opfordrer til nøje overholdelse af de otte kriterier, der er fastsat i fælles holdning 2008/944/CFSP om kontrol med våbeneksport, og opfordrer til en mekanisme for overvågning og kontrol på EU-plan i denne henseende; understreger behovet for en forsvarsindustri, der anvender skatteydernes penge effektivt og produktivt, ud over EU's behov for at fremme et mere integreret indre marked for forsvarsmateriel og en koordineret politik til støtte for forskning og udvikling på forsvarsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre multilateral nuklear nedrustning til en prioritet i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; mener, at EU skal fortsætte sine bestræbelser på at holde atomaftalen med Iran i live; opfordrer indtrængende NF/HR til at bruge alle tilgængelige politiske og diplomatiske midler til at sikre den fælles omfattende handlingsplan og den nye strategiske traktat om reduktion af våben (New START) og til at iværksætte en sammenhængende og troværdig strategi for multilaterale forhandlinger om foranstaltninger til regional nedtrapning og tillidsopbygning i Golfen, som inddrager alle aktører i regionen; understreger, at EU's evne til at tage diplomatisk kontakt med alle berørte aktører er et stærkt aktiv, der bør udnyttes fuldt ud til dette formål;

57.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at overholde Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP om kontrol med våbeneksport og nøje gennemføre de forpligtelser, der følger af denne fælles holdning, navnlig kriterium 4 om regional fred, sikkerhed og stabilitet, om deres politik for våbeneksport til Tyrkiet og om at indføre en våbenembargo mod Tyrkiet efter landets ulovlige invasion af det nordlige Syrien og dets ulovlige handlinger i det østlige Middelhavsområde — navnlig landets invasion af Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone og territorialfarvande; gentager, at det mener, den fælles holdning skal revideres og ajourføres, således at kriterierne nøje skal anvendes og gennemføres, og at der indføres en sanktionsmekanisme; opfordrer NF/HR til at behandle denne sag som en prioritet;

58.  opfordrer NF/HR til at fremme en multidimensionel biregional samarbejdsstrategi med Latinamerika og Caribien på sikkerheds- og forsvarsområdet, til at fremme fælles forsvar af den multilaterale orden, til at styrke samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og til at bekæmpe klimaændringer og følgerne heraf for den sociale, politiske og økonomiske stabilitet og til at fremme dialog som et redskab til at nå frem til fredelige løsninger på de politiske konflikter, som vi er vidner til;

59.  opfordrer til, at man undersøger muligheden for at skabe et nyt forum for multilateralt samarbejde mellem vestlige allierede, bl.a. EU, USA, Japan, Canada, Sydkorea, Australien og New Zealand, ved at trække på resultaterne fra the Coordinating Committee for Multilateral Strategic Export Controls; understreger, at mandatet for et nyt forum bør omfatte overvågning og kontrol af eksport af teknologier, handelsstrømme og følsomme investeringer til risikostater;

60.  understreger, at en styrkelse af de omfattende forbindelser med Øst- og Sydøstasien er afgørende for EU's regelbaserede, samlede og bæredygtige strategi for konnektivitet og omvendt; fremmer derfor bæredygtighed, en regelbaseret tilgang og FFR som et afgørende instrument;

61.  noterer sig den militære opbygning i regionen og opfordrer alle involverede parter til at respektere navigationsfriheden, løse uoverensstemmelser ved hjælp af fredelige midler og afstå fra ensidige foranstaltninger til at ændre status quo, herunder i Det Østlige og Sydkinesiske Hav og Taiwan; udtrykker bekymring over, at udenlandsk indblanding fra autokratiske regimer gennem misinformation og cyberangreb i forbindelse med det kommende parlamentsvalg truer asiatiske demokratier og regional stabilitet; gentager sin støtte til Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer, mekanismer og aktiviteter;

62.  understreger, at Kommissionen bør integrere en strategi for cybersikkerhed i EU's digitaliseringsbestræbelser og fremme initiativet i alle medlemsstater som led i et stærkt politisk og økonomisk engagement i digital innovation;

63.  opfordrer NF/HR, Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at imødegå cybertrusler og hybride trusler, der er kombinationer af tvetydigheder, der foregår ved at styrke EU's og medlemsstaternes cyberforsvarsmekanismer og deres modstandsdygtighed over for hybride trusler ved at opbygge kritiske infrastrukturer, der er modstandsdygtige over for cyberangreb; opfordrer i denne forbindelse til, at der udvikles omfattende fælles kapaciteter og metoder til at analysere risici og sårbarhed; understreger, at der er behov for en bedre koordinering for effektivt at overvinde disse udfordringer; minder om, at strategisk kommunikation og offentligt diplomati bør styrke EU's geopolitiske indflydelse og globale image i verden og beskytte EU's interesser;

64.  understreger, at udenlandsk indblanding i EU-anliggender udgør en stor risiko for EU's sikkerhed og stabilitet; går stærkt ind for en styrkelse af Den Europæiske Unions kapacitet til strategisk kommunikation; opfordrer i denne forbindelse til yderligere støtte til de tre strategiske kommunikationstaskforcer (Øst-, Syd- og Vestbalkan); opfordrer til øget støtte til EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation, da den spiller en afgørende rolle, ved at gøre den til en fuldt udviklet enhed i EU-Udenrigstjenesten med ansvar for det østlige og sydlige naboskabsområde og med tilstrækkelige personale- og budgetmæssige ressourcer, eventuelt ved hjælp af en ekstra, øremærket budgetpost;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres kapacitet og tilskynde til samarbejde og udveksling af oplysninger for at forhindre statslige og ikke-statslige aktører fra tredjelande i at øve fjendtlig indblanding i beslutningstagningen i EU og i medlemsstaterne; mener, at en øget strategisk kommunikationskapacitet i EU kan bidrage til dette mål;

66.  understreger, at indblanding i valg er en del af en bredere strategi for hybrid krigsførelse, og at der derfor fortsat er tale om et centralt sikkerhedsmæssigt og udenrigspolitisk spørgsmål; opfordrer NF/HR, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en omfattende strategi for bekæmpelse af udenlandske valghandlinger og misinformation i nationale og europæiske demokratiske processer, herunder dem, der kommer fra statsstøttet russisk propaganda;

67.  bemærker, at Rusland er den mest nærliggende kilde til hybride og konventionelle sikkerhedstrusler mod EU og dets medlemsstater og aktivt stræber efter at svække Europas enhed, uafhængighed, universelle værdier og internationale normer; fastholder, at selv om der ikke kan forventes nogen ændringer i den aggressive politik under den nuværende ledelse i Moskva, er det muligt at foretage en positiv ændring til et mere demokratisk og europæisk land på længere sigt; opfordrer derfor til en øget indsats for at styrke EU's og dets medlemsstaters modstandsdygtighed og til at skabe en langsigtet EU-strategi over for Rusland, der bygger på tre søjler bestående af afskrækkelse, indeslutning og forandring;

68.  opfordrer Rådet til at supplere EU's værktøjskasse til menneskerettigheder og udenrigspolitik med en global sanktionsordning i stil med Magnitskij-loven med henblik på at styrke den, der allerede eksisterer, ved at skabe mulighed for indefrysning af aktiver og visumforbud over for enkeltpersoner, der er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

69.  understreger behovet for at drage fordel af EU's konkurrencemæssige fordel, således at EU hurtigt kan indtage en strategisk position i det internationale kapløb om nye teknologier, information, forsvar, industrier for vedvarende energi, udbredelse af 5G, økosystemet i det europæiske samfund for højtydende databehandling (EuroHPC) og EU's selvstændige, pålidelige og omkostningseffektive adgang til rummet for at forhindre, at EU bliver afhængig af ikke-europæiske teknologiske og digitale giganter uden for EU; understreger, at udvikling af en pålidelig teknologi for kunstig intelligens er afgørende for at sikre EU's strategiske autonomi, navnlig inden for beslutningstagning og kapaciteter; opfordrer derfor Unionen til at fortsætte og øge sine investeringer på dette område;

70.  anerkender den grundlæggende rolle, som de civile og militære missioner, der indgår i FSFP, spiller, og påpeger, at disse missioner skal have de menneskelige og materielle ressourcer til at bevare freden, undgå konflikter, styrke den internationale sikkerhed og styrke den europæiske identitet og EU's strategiske autonomi; udtrykker beklagelse over, at effektiviteten af disse FSFP-missioner og -operationer undergraves af vedvarende strukturelle svagheder, store forskelle i medlemsstaternes bidrag og begrænsning af mandaterne;

71.  mener, at EU endnu ikke har gjort tilstrækkelig brug af sine omfattende ressourcer inden for FSFP; opfordrer NF/HR, Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres FUSP-samarbejde for at gøre civile og militære FSFP-missioner mere robuste med henblik på at forbedre deres operationelle kapacitet ved hjælp af øget fleksibilitet, øge effektiviteten og produktiviteten på stedet og gøre deres mandater mere omfattende, strømlinede og klare; mener, at nye instrumenter såsom den europæiske fredsfacilitet kan styrke solidariteten og byrderne mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om at bidrage til FSFP-operationer, og mere generelt kunne bidrage til at øge effektiviteten af EU's optræden udadtil;

72.  minder om, at en inklusiv tilgang til konfliktforebyggelse, -afbødning og -løsning er af afgørende betydning for deres langsigtede bæredygtighed, og minder om den øgede succes med konfliktløsning, når ligelig kønsfordeling og ligestilling overholdes i processen; opfordrer til øget deltagelse og ledende stillinger blandt kvinder i sådanne missioner, herunder i beslutningsprocesser og forhandlinger; understreger, at kønsaspektet bør integreres mere systematisk i FSFP-missioner og -operationer og aktivt bidrage til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og dets opfølgende beslutninger om kvinder, fred og sikkerhed og FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 (2015) om ungdom, fred og sikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til i alle sine konfliktforvaltningsrelaterede aktiviteter at sikre strukturel inddragelse af kvinder, unge, menneskerettighedsforkæmpere og religiøse, etniske og andre mindretal;

73.  opfordrer til effektiv integrering af ligestilling mellem kønnene og mindretalsrettigheder i de strategiske og operationelle aspekter af EU's optræden udadtil, som kan omfatte en målrettet programmering i det nye NDICI-instrument; glæder sig over tilsagnet fra NF/HR om at nå målet om 40 % kvinder i ledende stillinger og som delegationsledere ved udløbet af hans mandat; opfordrer i den forbindelse Udenrigstjenesten til at foretage jævnlige ajourføringer om gennemførelsen af tilsagnet;

74.  understreger, at terrortruslen fortsat eksisterer både i og uden for Europa; er af den faste overbevisning, at bekæmpelse af terrorisme fortsat bør være en prioritet for EU i de kommende år; opfordrer den nye Kommission til at forelægge en EU-handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme;

75.  understreger betydningen af at styrke og garantere et efterretningssamarbejde i EU, eftersom terrorisme truer vores centrale europæiske værdier og vores sikkerhed, og kræver en flerdimensionel tilgang, der inddrager grænsemyndighederne, politiet, domstolene og efterretningstjenesterne i alle medlemsstaterne samt i lande uden for EU;

o
o   o

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til medlemsstaterne.

(1) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0440. (3) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årsrapport (2019/2135(INI))

P9_TA(2020)0009 A9-0052/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 22. juni 2017, 28. juni 2018, 14. december 2018 og 20. juni 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016, 18. maj 2017, 17. juli 2017, 25. juni 2018 og 17. juni 2019 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

–  der henviser til dokumentet med titlen "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik", der fremlagdes af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

–  der henviser til de fælles erklæringer af 8. juli 2016 og 10. juli 2018 fra formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær,

–  der henviser til det fælles sæt af 42 forslag, som blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union og Det Nordatlantiske Råd den 6. december 2016, og statusrapporterne af 14. juni og 5. december 2017 om gennemførelsen af dem samt til det nye sæt af 32 forslag, som blev godkendt af begge råd den 5. december 2017,

–  der henviser til oplægget om fremtiden for Europas forsvar af 7. juni 2017 (COM(2017)0315),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om EU's militære strukturer: status og fremtidsperspektiver(1),

–  der henviser til FN-pagten og Helsingforsslutakten af 1. august 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om en rumstrategi for Europa(2),

–  der henviser til sine henstillinger af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(3),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om de forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten(5),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri(8),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond(9),

–  der henviser til sine beslutninger af 23. november 2016 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)(10), af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(11) og af 12. december 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(12),

–  der henviser til dokumentet med titlen "Gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar", som blev præsenteret af HR/NF den 14. november 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om forbindelserne mellem EU og NATO(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 om en europæisk handlingsplan for forsvarsområdet (COM(2016)0950),

–  der henviser til den nye forsvarspakke, der blev præsenteret af Kommissionen den 7. juni 2017 i pressemeddelelsen "Et Europa, der forsvarer: Kommissionen indleder debatten om at bevæge sig mod en sikkerheds- og forsvarsunion",

–  der henviser til sine beslutning af 14. december 2016 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(14), af 13. december 2017 om årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(15) og af 12. december 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(16),

–  der henviser til Ruslands ulovlige invasion og annektering af Krim,

–  der henviser til traktaten om afskaffelse af mellemdistancekernevåben (INF), Ruslands gentagne overtrædelser heraf, herunder udvikling og udbredelse af jordbaserede 9M729-krydsermissilsystemer og De Forenede Staters og Ruslands udtræden af traktaten,

–  der henviser til Ruslands krænkelse af medlemsstaternes luftrum og søgrænser,

–  der henviser til Kinas voksende økonomiske og militære tilstedeværelse i landene i Middelhavsområdet og i Afrika,

–  der henviser til truslen i form af indenlandsk og udenlandsk terrorisme, primært fra grupper som ISIS og al-Qaeda,

–  der henviser til nye teknologier såsom kunstig intelligens, rumkapacitet og kvantedatabehandling, der giver nye muligheder for menneskeheden, men også skaber nye udfordringer for forsvaret og udenrigspolitikken, der kræver en klar strategi og konsensus blandt de allierede,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 24. juni 2014 i sag C-658/11, Europa-Parlamentet, støttet af Kommissionen, mod Rådet for Den Europæiske Union(17),

–  der henviser til EU's handlingsplan for militær mobilitet, som blev offentliggjort den 28. marts 2018,

–  der henviser til Rådets konklusioner om styrkelse af det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsstøttende operationer og krisestyring: Prioriteterne for 2019-2021, der blev vedtaget den 18. september 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0052/2019),

Vedvarende usikkerhed og uforudsigelighed i sikkerhedsmiljøet

1.  noterer sig den vedvarende forværring af EU's sikkerhedsmiljø, som står over for en lang række udfordringer, der direkte eller indirekte påvirker medlemsstaternes og deres borgeres sikkerhed: væbnede konflikter og skrøbelige stater på det europæiske kontinent og i dets nærhed, der giver anledning til massive fordrivelser og menneskerettighedskrænkelser som følge af grænseoverskridende organiserede kriminelle netværk, jihadistisk terrorisme, cyberangreb, hybride trusler og krigsførelse mod europæiske lande, svækkelse af nedrustningsindsatsen og internationale våbenkontrolsystemer, stigende trusler mod naturressourcer, energiusikkerhed og klimaændringer;

2.  mener, at ustabilitet og uforudsigelighed ved Unionens grænser og i dens umiddelbare nabolande (Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Balkan, det østlige Middelhav, Ruslands angreb mod Ukraine og Georgien osv.), samt i dets udvidede naboskabsområde (Sahel, Afrikas Horn osv.), både udgør en direkte og indirekte trussel mod kontinentets sikkerhed; fremhæver den uløselige forbindelse mellem intern og ekstern sikkerhed; anerkender, at et aktivt engagement i naboskabsområdet er i Den Europæiske Unions interesse;

3.  noterer sig, at nogle globale aktører (USA, Kina og Rusland), men også et stigende antal regionale aktører (Tyrkiet, Iran, Saudi-Arabien osv.), forsøger at vise deres magt ved at kombinere unilaterale diplomatiske forhold, ændringer i alliancer, destabiliserende aktiviteter, primært af hybridkarakter, og optrapning af den militære kapacitet;

4.  understreger den voksende geopolitiske betydning af Arktis og dens indvirkning på sikkerhedssituationen i EU og på verdensplan; opfordrer indtrængende EU til at arbejde hen imod en mere sammenhængende intern og ekstern politik, en arktisk strategi og en konkret handlingsplan for EU's engagement i Arktis, idet der også tages hensyn til sikkerheds- og geostrategiske aspekter; bemærker EU's kapacitet til at bidrage til at løse potentielle sikkerhedsmæssige og geostrategiske udfordringer;

5.  udtrykker alvorlig bekymring over Tyrkiets samlede destabiliserende adfærd, herunder dets ulovlige aktiviteter i Cyperns eksklusive økonomiske zone (EEZ)/kontinentalsoklen, som er i strid med folkeretten og gode naboskabsforbindelser og truer fred og stabilitet i en allerede skrøbelig region;

6.  beklager, at nogle af disse aktører i denne forbindelse bevidst omgår eller endda forsøger at ødelægge de multilaterale mekanismer, FN-pagtens principper og de relevante folkeretlige bestemmelser, der er afgørende for fredsbevarelse; bemærker, at de kan blive en direkte trussel mod EU's sikkerhed og bringe de etablerede bilaterale forbindelser mellem EU og partnerlandene i fare;

7.  understreger med henblik på at imødegå truslen om nuklear spredning betydningen af multilaterale forhandlinger mellem EU og de berørte parter; opfordrer indtrængende til respekt for de nukleare traktater; opfordrer endvidere indtrængende til, at der ydes støtte til indgåelse af en ny traktat til erstatning af INF-traktaten og fornyelse af ikkespredningstraktaten (NPT) i 2020;

8.  understreger, at en styrkelse af de materielle forbindelser med Øst- og Sydøstasien er afgørende for EU's regelbaserede, samlede og bæredygtige strategi for konnektivitet; noterer sig den militære opbygning i regionen og opfordrer alle involverede parter til at respektere navigationsfriheden, løse uoverensstemmelser ved hjælp af fredelige midler og afstå fra ensidige foranstaltninger til at ændre status quo, herunder i Det Østlige og Sydkinesiske Hav og Taiwan; udtrykker bekymring over, at udenlandsk indblanding fra autokratiske regimer gennem misinformation og cyberangreb i forbindelse med det kommende parlamentsvalg truer asiatiske demokratier og regional stabilitet; gentager sin støtte til Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer, mekanismer og aktiviteter;

9.  udtrykker bekymring over Ruslands aktiviteter og politikker, der fortsat destabiliserer og ændrer sikkerhedsmiljøet; understreger, at Ruslands besættelse af det østlige Ukraine stadig er igangværende, at Minskaftalerne ikke er blevet implementeret, og at den ulovlige annektering og militarisering af Krim og Donbass fortsætter; udtrykker bekymring over de vedvarende fastlåste konflikter, som Rusland opretholder i Europa (i Moldova og Georgien); understreger behovet for at tale med én stemme i EU's politik i denne forbindelse;

10.  fordømmer fortsat Ruslands militære intervention og ulovlige annektering af Krimhalvøen; udtrykker sin støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet;

11.  minder om, at det er vigtigt at sikre sammenhæng i EU's politik i forbindelse med situationer, som involverer besættelse og annektering af territorier;

12.  bemærker, at Unionen politisk, diplomatisk og militært har været langsom til at reagere på og tilpasse sig nye kriser og dette nye internationale miljø; mener, at der inden for det specifikke forsvarsområde er utilstrækkelige investeringer, manglende kapacitet og manglende interoperabilitet, men også og frem for alt en politisk modvilje mod at gennemføre de solide bestemmelser, der er fastsat i EU-traktaterne, og de talrige samarbejdsaftaler mellem medlemsstaterne, hvilket svækker EU's evne til at spille en afgørende rolle i forbindelse med eksterne kriser og realisere sit fulde potentiale; anerkender og understreger endvidere, at intet land er i stand til at løse sikkerhedsudfordringerne på det europæiske kontinent og i dets umiddelbare naboskab alene; anmoder Det Europæiske Råd om at gøre brug af kvalificeret flertal i Rådet inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) til en politisk prioritet, hvor TEU tillader det; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en effektiv integreret tilgang til kriser og konflikter, der kombinerer civile og militære midler på den bedst mulige og mest afbalancerede måde; mener, at EU's evne til at reagere hensigtsmæssigt på nye kriser og konflikter også afhænger af, hvor hurtigt beslutningstagningen foregår; bemærker, at målrettede restriktive foranstaltninger kan være effektive redskaber, men understreger, at de ikke bør påvirke uskyldige mennesker og bør være i overensstemmelse med principperne i FN-pagten og i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP);

13.  glæder sig over anerkendelsen af fælles sikkerhedsinteresser og den voksende politiske vilje i EU's medlemsstater samt de øvrige europæiske lande og EU-institutionerne til at handle kollektivt for deres sikkerhed ved, at de giver sig selv flere midler til at handle på en mere præventiv, hurtig, effektiv og uafhængig måde; bemærker, at EU kun gennem en kollektiv tilgang kan blive stærkere og være i stand til at påtage sig et større ansvar for sin egen sikkerhed og sit forsvar;

14.  understreger, at disse udfordringer bedst kan løses i fællesskab, ikke af et enkelt land; anser det for at være af afgørende betydning, at EU hurtigt, konsekvent, effektivt, med én stemme og i samarbejde med allierede, partnere og andre internationale organisationer reagerer på disse udfordringer;

15.  er overbevist om, at reaktionen på EU's sikkerhedsmæssige udfordringer primært består i at definere og styrke dens strategiske autonomi, kapacitet og evne til at arbejde i strategisk partnerskab med andre;

16.  understreger, at det strategiske partnerskab mellem EU og NATO er grundlæggende for håndtering af de sikkerhedsudfordringer, som EU og dets naboskabsområde står over for; understreger, at EU's strategiske autonomi ikke udgør en udfordring for NATO og ikke undergraver den nuværende sikkerhedsarkitektur i Europa; understreger, at et stærkere Europa styrker NATO og giver EU mulighed for at tage flere globale udfordringer sammen med NATO;

17.  glæder sig over de resultater, der er opnået i de seneste fem år med hensyn til at styrke FSFP, og opfordrer Rådet og Kommissionen til yderligere at udvikle Unionens kapacitet til at fungere som global partner, der repræsenterer de europæiske borgeres interesser og fungerer som en positiv faktor i internationale forbindelser;

18.  glæder sig over og støtter Operation Atlantic Resolve og NATO's Enhanced Forward Presence på det europæiske kontinent og anerkender betydningen af NATO's tropper i bestræbelserne på at forhindre yderligere russisk aggression og yde afgørende støtte i tilfælde af en konflikt;

19.  anerkender europæisk engagement i og støtte til Operation Resolute Support in Afghanistan; anerkender endvidere betydningen af denne mission for stabiliteten og sikkerheden i Afghanistan og regionen;

Behovet for at udvikle og styrke den europæiske strategiske uafhængighed

20.  noterer sig, at ambitionen om at opnå europæisk strategisk autonomi for første gang blev fremlagt i Det Europæiske Råds konklusioner af 19. og 20. december 2013 og første gang blev anerkendt i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev forelagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016, som fastlagde den europæiske strategiske autonomi som et langsigtet mål og opfordrede til en gradvis synkronisering og gensidig tilpasning af de nationale forsvarsplanlægningscyklusser og kapacitetsudviklingspraksisser;

21.  mener, at den europæiske strategiske autonomi er baseret på Unionens evne til at styrke sin frihed til at vurdere sin uafhængige operationelle kapacitet, der omfatter troværdige militære styrker, dens industrielle kapacitet til at producere det udstyr, som dens styrker har behov for, og dens politiske evne til at træffe beslutninger, når omstændighederne kræver det, og afspejler målet om at påtage sig et større ansvar for den europæiske sikkerhed med henblik på at forsvare sine fælles interesser og værdier – med partnere om muligt, og om nødvendigt alene; understreger, at energisikkerhed er et vigtigt led i opnåelsen af strategisk autonomi; er af den faste overbevisning, at EU's strategiske autonomi bør omfatte kapacitet til at indsætte militære styrker i EU's periferi;

22.  er derfor af den opfattelse, at europæisk strategisk uafhængighed for det første er baseret på EU's evne til at vurdere en krisesituation og træffe en beslutning på uafhængig vis, hvilket nødvendigvis indebærer en uafhængig og effektiv beslutningsproces, evalueringsmidler og en analyse- og handlefrihed; mener endvidere, at den europæiske strategisk uafhængighed er baseret på EU's evne til at handle alene, når dets interesser står på spil (indsatsområder, der betragtes som prioriteter af EU-medlemsstaterne) eller inden for rammerne af det eksisterende samarbejde; understreger, at europæisk strategisk uafhængighed er en del af en multilateral ramme, der respekterer forpligtelserne i FN og supplerer og styrker de alliancer og partnerskaber, som de fleste medlemsstater har tilsluttet sig; understreger kraftigt, at strategisk uafhængighed ikke forudsætter, at Unionen konsekvent handler alene overalt og på alle tidspunkter;

23.  er af den opfattelse, at bekræftelsen af europæisk strategisk uafhængighed afhænger af, at der etableres et omfattende FUSP, der understøttes af det europæiske forsvarssamarbejde inden for det teknologiske, kapacitetsmæssige, industrielle og operationelle område; mener, at det kun er konkret og fleksibelt samarbejde baseret på pragmatiske initiativer, der vil åbne mulighed for gradvist at overvinde vanskelighederne, lægge grunden til en reel fælles strategisk kultur og udforme fælles løsninger, som er tilpasset EU's vigtigste sikkerheds- og forsvarsspørgsmål;

24.  understreger, at medlemsstaterne for at øge EU's strategiske autonomi skal øge deres forsvarsudgifter og sigte mod et mål på 2 % af BNP; er af den opfattelse, at det er bydende nødvendigt, at medlemsstaterne og EU sikrer øgede investeringer i sikkerhed og forsvar, og at forsvarssolidaritet og samarbejde bør være normen;

25.  understreger, at der reelt kun kan opnås europæisk strategisk uafhængighed, hvis medlemsstaterne udviser politisk vilje, samhørighed og solidaritet, hvilket især også afspejles i behovet for at prioritere erhvervelse af europæisk kapacitet, når udstyret opfylder de højeste standarder og er tilgængeligt og konkurrencedygtigt, for samtidig at sikre gensidig adgang til stærkt beskyttede rustningsmarkeder;

26.  gentager, at Europas strategiske uafhængighed er en legitim og nødvendig ambition, som fortsat skal være et prioriteret mål for FUSP og den europæiske forsvarspolitik; understreger, at den konkrete og operationelle gennemførelse heraf er op til både EU og dens medlemsstater;

Reelle fremskridt, der skal konsolideres for at opnå europæisk strategisk uafhængighed

27.  fastholder, at europæisk strategisk uafhængighed skal omfatte områderne for udenrigs- og sikkerhedspolitik, industri, kapacitet (fælles programmer, investeringer i forsvarsteknologi) og operationer (finansiering af operationer, kapacitetsopbygning for partnere og kapaciteten til at planlægge og gennemføre missioner);

28.  finder det hensigtsmæssigt at føre en restriktiv politik for våbeneksport for alle våbentyper, herunder varer med dobbelt anvendelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport; gentager, at det er nødvendigt, at alle medlemsstaterne konsekvent anvender de bestemmelser, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP af 8. december 2008(18) om våbeneksport, herunder en konsekvent anvendelse af kriterium 2 om respekt for menneskerettighederne i det endelige bestemmelsesland;

FSFP-missioner og -operationer

29.  er af den opfattelse, at Europas forsvar i høj grad er baseret på EU's evne og medlemsstaternes politiske vilje til på troværdig vis at gribe militært ind på eksterne operationsområder; fastholder, at Unionen har betydelige menneskelige, finansielle, tekniske og militære ressourcer til rådighed, der giver den en enestående kapacitet til at gennemføre militære og civile operationer og reagere hurtigt og forebyggende på fremtidige sikkerhedsudfordringer, f.eks. gennem aktive fredsbevarende missioner;

30.  understreger, at udbredelsen af regionale og lokale konflikter, ikke mindst i nærheden af EU's umiddelbare nabolande, siden vedtagelsen af EU's globale strategi fra 2016 har medført mange udfordringer for EU's sikkerhed, da de ofte har afsmittende virkninger; mener i denne forbindelse, at Unionen bør blive en mere robust aktør i krisestyring, konfliktløsning og fredsbevarelse, når det er muligt i samråd med andre regionale og internationale organisationer, såsom FN og Den Afrikanske Union, i overensstemmelse med dens forpligtelser i forhold til multilateralisme, men også i sig selv, når situationen kræver det;

31.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne til at indføre en mere fremsynet tilgang til kapacitetsplanlægning og -udvikling og foregribe fremtidige behov for en stærk EU-reaktion på kriser og konflikter;

32.  bemærker, at EU for øjeblikket er til stede på tre kontinenter, hvortil der er udsendt 16 civile eller militære missioner (ti civile og seks militære, herunder tre missioner med udøvende beføjelser og tre missioner uden udøvende beføjelser); anerkender disse missioners bidrag til international fred, sikkerhed og stabilitet; understreger, at gennemførelsen heraf skal ledsages af en ændring af de udvalgte instrumenter, der er nedfældet i Lissabontraktaten og indført i de seneste år for at gøre dem mere effektive og øge sikkerheden for EU-borgerne; fremhæver målet om at opnå en højere grad af effektivitet i FSFP-missionerne ved at nå målet på 70 % for andelen af udstationeret personale, og opfordrer medlemsstaterne til at yde større bidrag;

33.  glæder sig over Revisionsrettens deltagelse i en revision af FSFP-missioner og -operationer og tilskynder den til at udarbejde flere særberetninger om andre missioner og operationer;

34.  tilskynder medlemsstaterne og EU-strukturerne til at fastholde et prioriteret og højt engagement i Afrika; glæder sig derfor over Rådets afgørelse fra juli 2018 om at forlænge mandatet for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik med to år og Rådets ønske om at iværksætte en civil mission som et supplement til den militære komponent; bemærker, at den seneste udvikling er et positivt tegn på medlemsstaternes fornyede engagement, men understreger, at sikkerhedssituationen og menneskerettighedssituationen i landet fortsat er yderst problematisk;

35.  understreger EU's globale engagement i Sahel og på Afrikas Horn gennem seks civile missioner (EUCAP Mali, EUCAP Niger, EUCAP Somalia) og militære missioner (EUTM Mali, EUTM Somalia, Atalanta); glæder sig over og tilskynder til den indsats, der er gjort for at regionalisere de civile missioners funktion i Sahel i lyset af de sikkerhedsmæssige udfordringer, der rækker ud over de lande, hvortil der er udsendt europæiske missioner; glæder sig endvidere over EU's støtte til G5 Sahel-operationen; kritiserer i denne forbindelse, at EU-Udenrigstjenesten ikke fastlagde passende indikatorer til overvågning af resultaterne af EUCAP Niger- og EUCAP Mali-missionerne, og at overvågningen og vurderingen af missionsaktiviteterne var utilstrækkelige og ikke gearet til at tage hensyn til deres konsekvenser;

36.  er dybt bekymret over de dusinvis af tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af maliske sikkerhedsstyrker, som er blevet undersøgt og rapporteret af FN's multidimensionelle integrerede stabiliseringsmission i Mali (MINUSMA), som kan udgøre krigsforbrydelser i henhold til den humanitære folkeret; opfordrer indtrængende NF/HR til at sikre, at EU's partnere nøje overholder den internationale humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivning foruden de juridisk bindende EU-forordninger, og at disse tilfælde straks bliver retsforfulgt; opfordrer EU-Udenrigsrådet til så hurtigt som muligt at rapportere disse tilfælde til Parlamentet;

37.  er bekymret over den forværrede situation i Burkina Faso og dets geopolitiske konsekvenser for Sahelregionen og Vesten, som kan berettige en civil og/eller militær mission med henblik på at styrke styringen af sikkerhedssektoren, menneskerettighederne og genoprettelsen af befolkningens tillid til deres sikkerhedsstyrker;

38.  gentager det vestlige Balkans strategiske betydning for EU's sikkerhed og stabilitet; understreger behovet for at forbedre EU's engagement, integration og koordinering i regionen, herunder gennem mandatet for EU's FSFP-missioner; gentager, at EU's politik for det vestlige Balkan har til formål at bringe landene i regionen i overensstemmelse med gældende EU-ret og bistå dem med tiltrædelsen og dermed forbedre forvaltningen af fred og stabilitet for Europa som helhed;

39.  gentager Østeuropas og Vestbalkans strategiske betydning for EU’s stabilitet og sikkerhed og fremhæver nødvendigheden af at fokusere og styrke EU’s politiske engagement i disse regioner, herunder et stærkt mandat for EU's FSFP-missioner;

40.  understreger den centrale rolle, som operation Den Europæiske Forsvarsfond OR ALTHEA spiller i Bosnien-Hercegovina med hensyn til at bevæge sig i retning af og opretholde fred og sikkerhed i landet og regionen; glæder sig over Rådets konklusioner fra oktober 2019, der støtter den fortsatte tilstedeværelse af europæiske militære styrker i Bosnien-Hercegovina;

41.  opfordrer til en hurtig og effektiv gennemførelse af den aftale om civile missioner, der blev vedtaget i november 2018 af Rådet og medlemsstaterne, og som skal styrke den civile FSFP-kapacitet med henblik på at få personaleomfanget op på det niveau, man har vedtaget, og gøre missionerne mere fleksible og operationelle, hvilket er en forudsætning for, at EU's indsats på stedet kan være effektiv og troværdig; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foretage en grundig årlig gennemgang, der bidrager til at gøre status over fremskridtene med gennemførelsen af den civile FSFP-aftale, og som er i stand til at støtte yderligere professionalisering af civile FSFP-missioner efter 2023, herunder foranstaltninger til at sikre ansvarliggørelse af alle aktører, der er involveret i missionernes resultater; opfordrer medlemsstaterne til at afprøve det nyligt indførte koncept for specialiserede team på området så hurtigt som muligt ved at gennemføre et pilotprojekt og bruge det som et middel til at stille specialiserede kapaciteter til rådighed i et begrænset tidsrum og udfylde de nuværende kapacitetsmangler samt til at evaluere erfaringerne fra de første deployeringer;

42.  fremhæver, at der i øjeblikket er indsat ti civile FSFP-missioner med stor merværdi i form af fred og sikkerhed i EU's nabolande, mere specifikt i Afrika og Mellemøsten, det vestlige Balkan og Østeuropa;

43.  fremhæver, at gennemførelsen af den civile FSFP-aftale ikke bør være det sidste tiltag i forbindelse med arbejdet med at styrke det civile FSFP;

44.  bemærker imidlertid, at effektiviteten af FSFP-missioner og -operationer generelt står over for medlemsstaternes og EU-institutionernes stigende modvilje til at gøre disse missioner og operationer mere robuste, både med hensyn til menneskelige ressourcer og deres mandat, og opfordrer til, at der tilvejebringes en fælles europæiske løsning for at afhjælpe problemet; bemærker, at militære FSFP-operationer i stigende grad er baseret på uddannelse af væbnede styrker (EUTM), og at der ikke er nogen udøvende dimension, og bemærker, at EU-uddannelsesmissionens personale – selv om det udfører et værdifuldt arbejde – på grund af uddannelsesbegrænsninger og mangel på våben ikke er i stand til at operere i tilstrækkelig grad og er ude af stand til at bekæmpe væbnede oprør og dæmme op for udbredelsen af jihadistisk terrorisme;

45.  beklager, at behovet for at mobilisere en fælles politisk vilje betyder, at beslutnings- og gennemførelsesprocesserne gennemføres med meget forskellige hastigheder; minder om, at der i den senere tid kun er givet udøvende mandat til meget få militære operationer, fordi beslutningstagningsprocesserne ikke kunne dække over den manglende politiske vilje, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til, når de står over for en krise, til at finde den politiske vilje, der er nødvendig for at gøre aktivt brug af FSFP's strukturer og procedurer, så der kan udsendes missioner på en hurtigere, mere fleksibel og mere sammenhængende måde; opfordrer NF/HR til at forklare Parlamentet, hvilke tanker der ligger til grund for det, der klart er et nyt krisestyringsredskab, nemlig iværksættelsen af minimissioner i henhold til artikel 28 i TEU;

46.  understreger den manglende fleksibilitet i de administrative og budgetmæssige procedurer, hvilket medfører store ulemper for personale, der arbejder på stedet;

47.  understreger behovet for regelmæssigt at vurdere missionerne og operationerne for at forbedre deres effektivitet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fastsætte mandater, budgetter og regler for engagement og operationelle procedurer, som står i et passende forhold til operationerne, og fastsætte en exitstrategi; opfordrer i denne forbindelse til mere regelmæssig udveksling af information og høringer af de relevante parlamentariske udvalg inden, under og efter missionerne og opfordrer udvalgene til at fokusere deres missioner og delegationer i områder, hvor der er udsendt FSFP-missioner og -operationer; insisterer på, at Europa-Parlamentet — sammen med de nationale parlamenter — får tildelt en styrket rolle i forbindelse med FSFP, for at sikre parlamentarisk kontrol med FSFP og dens budget;

48.  understreger betydningen af at organisere og gennemføre fælles træning og øvelser mellem de europæiske væbnede styrker samt parallelle og koordinerede øvelser mellem EU og NATO og således fremme organisationsmæssig, proceduremæssig og teknisk interoperabilitet og militær mobilitet med henblik på at forberede missionerne så godt som muligt og sikre komplementaritet, idet man undgår unødvendig overlapning, og imødegå en bred vifte af trusler, såvel konventionelle som ukonventionelle; glæder sig i denne forbindelse over det europæiske initiativ for udveksling af unge officerer fra militæret (Militær-Erasmus — EMILYO), der drives af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi, og som har til formål at give de nationale militære uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner mulighed for at undersøge mulighederne for kvantitativ og kvalitativ udveksling af viden og knowhow; glæder sig over erkendelsen af, at der ikke er nogen sikkerhed uden kvinder, og understreger, at det er vigtigt, at kvinder deltager i forhandlinger og missioner;

49.  understreger, at det tilbagevendende problem for de væbnede styrker i lande, som EU intervenerer i, er manglende udrustning, som er en hæmsko for uddannelsesmissionernes succes; bemærker, at det er vanskeligt at levere passende udstyr i rette tid, hvilket især skyldes besværlige procedurer for offentlige indkøb; er af den opfattelse, at det ikke vil være muligt på lang sigt at opnå positive resultater med hensyn til uddannelse og rådgivning til gavn for de væbnede styrker i tredjelande uden en kapacitet til at ledsage disse bestræbelser med relevante og koordinerede programmer for forsyning med udstyr; glæder sig over initiativet "kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling" (CBSD), der resulterede i en revision af det instrument, som bidrager til stabilitet og fred ("IcSP+"), i 2017, hvilket gav mulighed for at finansiere uddannelse af og levering af udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, til tredjelandes væbnede styrker; noterer sig, at der til dato er blevet vedtaget tre projekter i Mali, Den Centralafrikanske Republik og Burkina Faso; fremhæver lokalbefolkningens stærke efterspørgsel efter støtte inden for uddannelse og levering af udstyr;

50.  opfordrer EU til at imødegå vedvarende og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarven og slå ned på smugling af kulturgenstande, navnlig i konfliktområder; bemærker, at det at fratage samfundene deres kulturelle arv og historiske rødder gør dem mere sårbare over for radikalisering og mere følsomme over for globale jihadistiske ideologier; opfordrer EU til at udvikle en bred strategi for at modvirke sådanne trusler;

51.  beklager problemet med opbygningen af styrker, navnlig i forbindelse med iværksættelse af militære missioner; understreger, at EUTM Somalia kæmper for at samle de nødvendige styrker; bemærker, at der på den seneste almindelige styrkegenereringskonference den 4. juni 2019 blev henvist til, at missionen muligvis kunne mislykkes på grund af personalemangel; bemærker, at EU's igangværende militære operationer i gennemsnit kun involverer omkring ti medlemsstater; understreger, at personalets kompetence, professionalisme og engagement på stedet er de vigtigste forudsætninger for, at en mission kan blive vellykket; opfordrer medlemsstaterne til at udvise et stærkere engagement med hensyn til kvaliteten af det personale, der udsendes som led i missioner, og til at få besat flere stillinger i missionerne;

52.  opfordrer Rådet til at forklare, hvorfor visse missioner fortsætter, selv om de allerede har opfyldt deres begrænsede militære eller civile formål; mener, at alle eksisterende missioner bør evalueres for at afgøre, hvilke der stadig er relevante ; mener, at Unionen bør koncentrere sin indsats om missioner, hvor den skaber den største merværdi; går ind for, at der fastlægges og overholdes objektive kriterier for måling af denne merværdi, og på hvis grundlag der kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres en mission;

53.  noterer sig afgørelsen af 26. september 2019 om at forlænge EU's maritime operation i Middelhavet (EUNAVFOR MED operation Sophia) med seks måneder indtil den 31. marts 2020; beklager dybt den fortsatte fastfrysning af flådetilstedeværelsen; understreger det presserende behov for at nå frem til en aftale mellem medlemsstaterne og opfordrer til genindførelse af flådeaktiver og fuld gennemførelse af mandatet;

54.  mener, at spørgsmålet om finansiering af FSFP-missioner og -operationer er afgørende for at fremtidssikre denne politik; fremhæver betydningen af at revidere Athenamekanismen med det formål at gøre finansieringsmekanismen for FSFP-operationer og -missioner mere effektiv; støtter i denne forbindelse det forslag fra HR/NF, der er støttet af Kommissionen, om at oprette en europæisk fredsfacilitet, som skal finansiere en andel af udgifterne til EU's forsvarsaktiviteter, navnlig fællesudgifter til militære FSFP-operationer og udgifter til opbygning af militær kapacitet for partnere; håber, at medlemsstaterne hurtigt vil nå til frem til en aftale om at etablere dette redskab; understreger betydningen af større fleksibilitet i EU's finansielle regler med henblik på at støtte dets mulighed for at reagere på kriser samt på gennemførelsen af bestemmelserne i Lissabontraktaten; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje en fleksibel mekanisme, der kan hjælpe de medlemsstater, som ønsker at deltage i en FSFP-mission, med at dække omkostningerne, hvilket dermed kan lette deres beslutning om at iværksætte eller styrke en mission; bemærker, at dette redskab er i fuld overensstemmelse med EU's mål om strategisk uafhængighed på det operationelle område;

55.  opfordrer NF/HR til regelmæssigt at høre Europa-Parlamentet om alle aspekter af og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; mener i denne forbindelse, at Parlamentet bør høres forud for strategisk planlægning af FSFP-missioner, ændringer af deres mandat og muligheden for at bringe dem til ophør;

56.  støtter oprettelsen af Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet (MPCC) for missioner med udøvende beføjelser, således at alle militære FSFP-operationer kan gennemføres; opfordrer til et øget samarbejde mellem MPCC og Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet; fremhæver problemet med at rekruttere til og stille ressourcer til rådighed for MPCC, således at den kan være fuldt ud effektiv; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at omdanne MPCC fra en virtuel enhed med flere tjenestestillinger til en robust militær enhed, der kan planlægge og gennemføre hele spektret af militære operationer, jf. artikel 43, stk. 1, i TEU;

57.  konstaterer, at EU's kampgruppeprojekt har slået fejl – kampgrupperne har aldrig været udsendt siden deres oprettelse i 2007 og er kun blevet brugt som et middel til at omforme de europæiske væbnede styrker – hvilket navnlig skyldes medlemsstaternes tilbageholdenhed og kompleksiteten af deres gennemførelse og finansiering, hvilket ikke harmonerer med det oprindelige mål om hurtighed og effektivitet; mener, at EU's kampgruppesystem bør omstruktureres, udvikles yderligere politisk og tildeles tilstrækkelige midler til at gøre det funktionelt, brugbart, hurtigt og effektivt; opfordrer til en reevaluering og genoplivning af kampgruppeprojektet på grundlag af de indhøstede erfaringer;

58.  noterer sig, at bestemmelsen om gensidig bistand (artikel 42, stk. 7, i TEU), der er blevet påberåbt én gang, navnlig som reaktion på et væbnet angreb på en medlemsstats område, viser den solidaritet, der findes mellem medlemsstaterne; bemærker imidlertid, at betingelserne for at aktivere artiklen og de nærmere bestemmelser vedrørende den nødvendige bistand aldrig er blevet klart defineret; opfordrer til præcise retningslinjer med henblik på at skabe en veldefineret ramme for fremtidig aktivering og en mere operationel gennemførelse af dette instrument, til yderligere drøftelser af erfaringerne med at anvende denne juridiske klausul og til en fælles indsats for at præcisere dens anvendelsesområde;

59.  minder om, at solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) også giver Unionen og medlemsstaterne mulighed for at yde bistand til en medlemsstat, har været udsat for et terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe; minder om, at Den Europæiske Unions strategi for cybersikkerhed fra 2013 anfører, at "en cyberhændelse eller et cyberangreb af særlig alvorlig karakter vil kunne udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at en medlemsstat kan påberåbe sig EU’s solidaritetsbestemmelse" (artikel 222 i TEUF); minder om, at Rådets afgørelse 2014/415/EU om ordninger til Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen fastsætter, at solidaritetsbestemmelsen anmoder Unionen om at mobilisere alle de instrumenter, der er til rådighed, herunder de strukturer, der er udviklet inden for rammerne af FSFP; anmoder medlemsstaterne om at overveje en aktivering af solidaritetsbestemmelsen i fremtiden.

60.  er overbevist om, at gennemførelsen af FSFP-missioner og -operationer skal ledsages af fleksible instrumenter for at gøre det lettere for EU og medlemsstaterne at forpligte sig til at sikre europæisk strategisk uafhængighed for stabiliteten på det europæiske kontinent; understreger i denne forbindelse effektiviteten af modulære, multifunktionelle og operationelle kommandostrukturer såsom Det Europæiske Korps (Eurokorpset); bemærker, at dette hovedkvarters missioner er blevet udvidet og varieret på en vellykket måde: Det Europæiske Korps er mellem 2015 og 2018 blevet udsendt fire gange inden for rammerne af EU's uddannelsesmissioner i Mali og Den Centralafrikanske Republik (EUTM Mali og EUTM RCA); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at følge dette eksempel på et fleksibelt og operationelt samarbejde, som allerede har vist sig at være nyttigt og effektivt;

61.  forventer, at EU bruger alle eksisterende FUSP- og FSFP-politiske instrumenter effektivt inden for områderne diplomati, samarbejde, udvikling, humanitær bistand, konfliktstyring og fredsbevarelse; minder om, at militære og civile FSFP-instrumenter under ingen omstændigheder kan være den eneste løsning på sikkerhedsspørgsmål, og at der altid bør anlægges en "integreret tilgang"; mener, at kun anvendelsen af alle disse instrumenter på grundlag af denne "integrerede tilgang" vil give den fleksibilitet, som er nødvendig for effektivt at opfylde de mest ambitiøse sikkerhedsmål;

62.  minder om, at konfliktløsningen har bedre chancer for at lykkes, når ligestilling og ligestilling respekteres under hele processen; opfordrer til, at kvinder deltager i større omfang, at et større antal af de ledende stillinger i sådanne missioner besættes af kvinder, at kønsaspektet integreres mere systematisk i FSFP-missioner og til, at der ydes et aktivt bidrag til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at tage ambitiøse skridt til at øge repræsentationen af kvinder blandt internationale eksperter på alle niveauer af FSFP-missioner og -operationer, eventuelt gennem en særlig handlingsplan, målrettede incitamenter og karriereplanlægning for kvinder eller rekrutteringsmekanismer, der sikrer bedre repræsentation;

63.  opfordrer NF/HR til regelmæssigt at høre Parlamentet om presserende spørgsmål vedrørende gennemførelsen af FSFP; mener, at HR/NF eller en relevant tjenestemand i EU-Udenrigstjenesten, der fører direkte tilsyn med FSFP-kommandostrukturer, og som er med til udformningen, gennemførelsen og vurderingen af de nuværende civile og militære operationer, straks bør underrette Parlamentet om vigtige ændringer af strukturen af sådanne operationer, navnlig hvad angår deres generelle karakter, mandat, varighed eller tidlig afbrydelse;

64.  understreger den voksende og vigtige rolle, som kvinder spiller i fredsbevarende missioner og sikkerheds- og forsvarspolitik, og opfordrer HR/NF til at indgå i en dialog med Parlamentet om de instrumenter, der skal indføres, og de foranstaltninger, der skal træffes;

65.  understreger behovet for yderligere at udvikle FSFP's parlamentariske og demokratiske karakter og dimension; mener, at en effektiv FSFP, der er egnet til at tackle sikkerheden i det 21. århundrede, skal gå hånd i hånd med en stærk parlamentarisk kontrol og høje standarder for gennemsigtighed på både nationalt plan og EU-plan; er af den opfattelse, at en styrkelse af FSFP's parlamentariske dimension svarer til EU-borgernes krav om sikkerhed, fred og mere samarbejde om sikkerhed og forsvar mellem medlemsstaterne;

Kapacitet og industri

66.  understreger, at opnåelsen af europæisk strategisk uafhængighed nødvendigvis er baseret på en forøgelse af medlemsstaternes kapacitet og deres forsvarsbudgetter og en styrkelse af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base;

67.  bemærker, at forsvars- og rumindustrien står over for en hidtil uset global konkurrence og store teknologiske ændringer med fremkomsten af avancerede teknologier (robotteknologi, kunstig intelligens, cyberteknologi osv.);

68.  glæder sig over, at tendensen til at skære ned i forsvarsbudgetterne i betydelig grad er vendt; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at investere de ekstra midler på en intelligent måde i samarbejdsprogrammer; er af den opfattelse, at dette bør understøttes og fremmes på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter til 2 % af BNP;

69.  glæder sig over de bestræbelser, som EU-institutionerne og medlemsstaterne for nylig har gjort efter offentliggørelsen af EU's globale strategi for at blæse nyt liv i de eksisterende FSFP-instrumenter og for fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i Lissabontraktaten; understreger, at disse lovende ambitioner nu skal konsolideres og følges op af konkrete tiltag, således at de kan bidrage effektivt til sikkerheden på det europæiske kontinent og dets umiddelbare naboområder;

70.  noterer sig med tilfredshed Kommissionens forslag af 2. maj 2018 om at oprette en budgetpost på 13 mia. EUR til forsvarssamarbejde inden for den næste flerårige finansielle ramme (FFR) til støtte for samarbejde inden for forsvarsforskning og kapacitetsudvikling; mener, at dette forslag, der afspejler et hidtil uset engagement fra Kommissionens side, fortsat er betinget af en enstemmig aftale mellem medlemsstaterne i den næste FFR og efterfølgende en godkendelse fra Europa-Parlamentets side;

71.  glæder sig over Kommissionens forslag fra juni 2017 om at oprette en europæisk forsvarsfond (EDF), som skal koordinere, supplere og forstærke de nationale forsvarsinvesteringer, fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at udvikle hypermoderne og interoperable forsvarsteknologier og -udstyr og støtte en innovativ og konkurrencedygtig forsvarsindustri i hele Unionen, som omfatter grænseoverskridende SMV'er; bemærker, at dette forslag udgør det første initiativ, hvor fællesskabsmidler anvendes til direkte at støtte fælles EU-forsvarsprojekter baseret på samarbejde; anerkender, at det er et stort fremskridt inden for Europas forsvar, både politisk og industrielt; bemærker, at Den Europæiske Forsvarsfond kan bidrage til finansieringen af forskning og udvikling i forbindelse med strukturelle projekter såsom EU's fremtidige kampluftsystem, kampvogne, tunge fly eller en europæisk missilforsvarskapacitet samt små og mellemstore projekter, der skaber innovative fremtidsorienterede forsvarsløsninger; glæder sig over arbejdsprogrammet for 2019 for den forberedende indsats, der vil afsætte 25 millioner EUR til forskning vedrørende det elektromagnetiske spektrum og fremtidige disruptive forsvarsteknologier – to områder af afgørende betydning for at bevare Europas teknologiske uafhængighed på lang sigt; glæder sig også over Kommissionens vedtagelse i marts 2019 af det første program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, der sikrer samfinansiering af 500 millioner EUR til fælles udvikling af forsvarskapaciteter i perioden 2019-2020, og offentliggørelsen af ni indkaldelser af forslag for 2019, bl.a. Eurodrone, som er en afgørende kapacitet for Europas strategiske uafhængighed; understreger, at der vil blive gennemført yderligere tolv indkaldelser af forslag i 2020, som omfatter prioriterede spørgsmål inden for alle områder (luft, land, hav, cyberspace og rummet); bemærker forbindelsen mellem de beslutninger om indkøb, som medlemsstaterne har truffet i dag, og udsigterne til industrielt og teknologisk samarbejde under Den Europæiske Forsvarsfond;

72.  glæder sig over den reelle gennemførelse af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) som et afgørende skridt i retning af et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne på sikkerheds- og forsvarsområdet; understreger, at denne bestemmelse, der blev indført i Lissabontraktaten fra 2009 (artikel 46 i TEU), er juridisk bindende og indeholder en række ambitiøse tilsagn med henblik på at give de europæiske lande, der ønsker det, mulighed for at opnå hurtigere fremskridt inden for fælles forsvarsprojekter; anerkender den rolle, som PESCO kan spille for struktureringen af den europæiske efterspørgsel; bemærker, at et betydeligt antal projekter, der er støtteberettigede under programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, udvikles inden for rammerne af PESCO og også kan drage fordel af højere tilskudssatser; støtter fuld sammenhæng mellem PESCO-projekterne og Den Europæiske Forsvarsfond;

73.  fremhæver, at det er af afgørende betydning, at PESCO bringes i overensstemmelse med den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), der blev lanceret i 2017, og Den Europæiske Forsvarsfond, for at styrke medlemsstaternes forsvarskapacitet og optimere deres budgetudgifter på dette område; beklager endnu en gang, at der hidtil ikke har været nogen strategisk begrundelse for foranstaltningerne ud fra forsvarspolitiske overvejelser; opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til sammen med Europa-Parlamentet at udarbejde en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar som en form for interinstitutionel aftale og et strategipapir om forsvarsindustrien for perioden 2021-2027; understreger, at de nye projekter bør indgå i kapacitetsudviklingsplanen (CDP), som vil styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne for at lukke kapacitetskløften inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur; mener, at CARD bør bidrage effektivt til harmonisering og sikring af komplementariteten af de nationale væbnede styrkers investeringer og kapaciteter og dermed sikre EU's strategiske og operationelle uafhængighed og give medlemsstaterne mulighed for at investere mere effektivt i forsvaret;

74.  glæder sig over den fuldstændige koordinering mellem den kapacitetskøreplan, der er fastlagt af Det Europæiske Forsvarsagentur, og den kapacitetsplanlægning, der er gennemført til dato, og som viser, at der er en omfattende interoperabilitet mellem de væbnede styrker i de EU-medlemsstater, der er medlemmer af NATO;

75.  fremhæver vigtigheden af militær mobilitet; glæder sig over Kommissionens forslag om at afsætte 6,5 mia. EUR til militære mobilitetsprojekter i den næste FFR; understreger, at der skal gøres fremskridt med hensyn til at etablere militær mobilitet, der arbejder for både EU og NATO; glæder sig over, at projektet er en del af PESCO; understreger, at militær mobilitet står over for to udfordringer: strømlining af procedurer og udvidelse af infrastrukturen påpeger, at EU-medlemsstaternes kollektive sikkerhed og forsvar samt deres evne til at gribe ind i krisesituationer i tredjelande grundlæggende afhænger af deres evne til frit og hurtigt at kunne flytte allierede tropper og civilt krisestyringspersonale, materiel og udstyr på tværs af hinandens territorier og uden for EU's grænser; fremhæver, at militær mobilitet er et strategisk instrument, der vil gøre det muligt for EU at forfølge sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser effektivt og på en måde, der supplerer det arbejde, der udføres af andre organisationer såsom NATO;

76.  sætter spørgsmålstegn ved den langsomme opstart af 34 PESCO-projekterne og de forsinkelser, der har været med lanceringen af en tredje bølge bestående af 13 projekter, i betragtning af at ingen af dem endnu er kommet ordentligt i gang, og understreger behovet for konkrete frister for gennemførelsen af projekterne og en klarere oversigt over, hvad slutprodukterne heraf vil indebære; bemærker, at kun fire projekter vil nå deres indledende operationelle kapacitet i 2019; påpeger manglen på ambitioner i og omfanget af visse projekter, som ikke giver mulighed for at afhjælpe de mest åbenlyse kapacitetsmangler, navnlig dem i den første bølge, som primært er kapacitetsprojekter, der involverer et maksimalt antal medlemsstater; opfordrer NF/HR til straks at informere Parlamentet om, hvilke PESCO-projekter der skal afsluttes, og om grundene til at bringe dem til ophør; bemærker, at den ønskede inkluderende deltagelse i PESCO-projekter ikke bør må bringe de deltagende medlemsstaters høje ambitionsniveau i fare; mener, at inddragelsen af tredjelande og enheder fra tredjelande i PESCO bør være underlagt strenge betingelser fra begyndelsen og baseret på etableret og reel gensidighed; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på Europa-Parlamentets rettigheder som følge af Den Europæiske Unions dom i sag C-658/11; opfordrer medlemsstaterne til at forelægge projekter med en strategisk europæisk dimension og dermed styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) med henblik på at reagere direkte på de europæiske væbnede styrkers operationelle behov;

77.  opfordrer Rådet til at vedtage Parlamentets holdning til artikel 5 i den kommende forordning om Den Europæiske Forsvarsfond; understreger, at det er nødvendigt så hurtigt som muligt at færdiggøre Den Europæiske Forsvarsfond; minder om, at dette instrument endnu ikke er blevet endeligt godkendt, eftersom kun en delvis politisk aftale blev godkendt i april 2019; understreger betydningen af at fastholde Europa-Parlamentets holdning til fondens beløbsstørrelse, medtage tredjelande og indføre en passende politik for intellektuel ejendom i forbindelse med sikkerhed og forsvar med henblik på at beskytte resultaterne af forskningen; minder om, at det europæiske forsvarsmarked i vid udstrækning er åbent for leverandører fra tredjelande; bekræfter, at Den Europæiske Forsvarsfond på ingen måde kan forveksles noget som helst protektionistisk instrument; opfordrer Den Europæiske Unions allierede lande til at overveje en gensidig åbning af deres forsvarsmarkeder; minder i denne forbindelse om den meget følsomme og strategiske karakter af forsvarsforskning, både for industriel konkurrenceevne og EU's strategiske uafhængighed; opfordrer til, at der tages korrekt højde for de indledende erfaringer fra gennemførelsen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, navnlig vedrørende undtagelser for de støtteberettigede enheder, pilotprojektet og Unionens forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning; opfordrer til, at medlemsstaterne altid bliver inddraget fuldt ud i beslutningsprocesserne, da de er forsvarsindustriernes endelige kunder, for at sikre, at programmerne svarer til de strategiske behov i FSFP og i medlemsstaterne; mener, at Den Europæiske Forsvarsfonds succes vil afhænge af dens kapacitet til at integrere de deltagende staters særlige karakteristika, til at fremme forsvarsmateriale, der kan deployeres, og sikre tilstrækkelige budgetmidler, idet man undgår overlapningen af industrielle kompetencer, crowding out-effekter på de nationale forsvarsinvesteringer, og at den er baseret på EU's fælles standardisering og interoperabilitet for bevæbning og militært udstyr; mener, at udviklingen af den europæiske forsvarsindustri gennem reguleringen af adgangen for tredjepartskontrollerede enheder til projekter, der finansieres af fonden, er i fuld overensstemmelse med ambitionen om europæisk strategisk uafhængighed og ikke er i modstrid med EU's og dets medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser;

78.  håber, at afgørelserne om deltagelse af tredjepartsenheder i PESCO-projekter under ingen omstændigheder rejser tvivl om de vilkår, der blev aftalt inden for rammerne af forhandlingerne om Den Europæiske Forsvarsfond og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, eftersom finansieringen af disse programmer understreger deres europæiske merværdi;

79.  fremhæver rumsektorens strategiske dimension for Europa; mener, at en ambitiøs rumpolitik kan bidrage effektivt til at øge FSFP og understreger behovet for at bevæge sig fremad i udviklingen af teknologier, der både har civile og militære anvendelser, som kan sikre europæisk strategisk uafhængighed; glæder sig over, at Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet er taget med under den næste FFR for at styrke EU's førende position i rummet; gentager sit forslag om at finansiere programmet med op til 16,9 milliarder EUR; glæder sig over de fremskridt, der er gjort inden for EU's satellittjenester (Galileo, Copernicus, EGNOS); understreger, at det for at sikre EU's beslutningsmæssige og operationelle uafhængighed er nødvendigt at råde over tilstrækkelige satellitfaciliteter med hensyn til billeder og video fra rummet, indsamling af efterretninger, kommunikation og overvågning fra rummet; understreger, hvor vigtigt det er, at EU har selvstændig adgang til rummet; mener, at rumbaserede tjenester skal gøres fuldt operationelle med henblik på at støtte FSFP-missioner og -operationer gennem satellitbilleder i høj opløsning; understreger relevansen af gennem Den Europæiske Forsvarsfond at finansiere industrielle projekter med en rumdimension, hvor EU kan have en reel merværdi;

80.  understreger, at satellitkommunikation er af afgørende betydning for forsvar, sikkerhed, humanitær bistand, katastrofeindsatser og diplomatisk kommunikation og er et centralt element i civile missioner og militære operationer; glæder sig over det nye initiativ om statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM), som vil bidrage væsentligt til at styrke Unionens strategiske autonomi ved at give medlemsstaterne garanteret adgang til sikker satellittelekommunikation;

81.  opfordrer til en hurtig analyse af mulige civile anvendelser af EU-Satellitcentrets geospatiale kapaciteter; mener, at EU's satellitkapacitet ud over sikkerhed bør anvendes til at støtte EU's og medlemsstaternes overvågningsaktiviteter på områderne migration, landbrug, skovforvaltning, søgen efter naturressourcer, grænsesikkerhed, isbjerges tilstand og mange andre områder;

82.  understreger, at ruminfrastruktur er sårbar over for indblanding, angreb og genstand for andre trusler, herunder kollisioner med rumaffald og andre satellitter; minder om, at det er vigtigt at sikre kritisk infrastruktur og kritiske kommunikationsmidler samt udvikle robuste teknologier; er af den opfattelse, at der er behov for kapacitetsopbygning for at imødegå nye trusler med hensyn til rummet, og glæder sig over Kommissionens forslag om som en del af rumprogrammet at styrke de nuværende overvågnings- og sporingstjenester i rummet;

83.  understreger, at et stigende antal magter i dag har militær kapacitet i rummet; påpeger, at der i folkeretten er fastlagt et princip imod bevæbning af rummet; bemærker ikke desto mindre, at visse magter har brudt dette princip, idet de har fremsat et forslag til lovgivning med henblik på at oprette en fuldt bevæbnet arbejdsstyrke og definere rummet som en skueplads for væbnet konflikt; er af den opfattelse, at Unionen skal fordømme denne tendens i retning af en bevæbning af rummet samt gennemførelsen af rumpræventive foranstaltninger, der er udformet til i alvorlig grad at underminere fjendernes kapacitet, da en sådan udvikling er tegn på en strategisk ustabil situation;

84.  er af den opfattelse, at Kommissionens fremtidige Generaldirektorat for Forsvarsindustrien og Rummet bør undersøge synergierne mellem de europæiske rumprogrammer og den europæiske forsvarshandlingsplan fra november 2016 for at sikre generel overensstemmelse på dette strategiske område;

85.  er overbevist om, at EU har en vital interesse i en sikker og åben søfart, der giver mulighed for fri passage for varer og personer; understreger, at retten til fri sejlads er af afgørende betydning og ikke må undermineres; bemærker, at hovedparten af de strategiske aktiver, den kritiske infrastruktur og kapaciteter er under medlemsstaternes kontrol, og at deres villighed til at forstærke samarbejdet er altafgørende for den europæiske sikkerhed; gentager EU's rolle som en global leverandør af maritim sikkerhed og understreger vigtigheden af at udvikle relevante militære og civile kapaciteter; hilser i denne henseende vedtagelsen i juni 2018 af den reviderede handlingsplan for EU's maritime sikkerhedsstrategi velkommen;

86.  mener, at EU og medlemsstaterne står over for en hidtil uset trussel i form af cyberangreb samt cyberkriminalitet og terrorisme fra både statslige og ikkestatslige aktørers side; understreger, at cyberhændelser meget ofte har et grænseoverskridende element og derfor vedrører mere end én EU-medlemsstat; mener, at cyberangrebs karakter gør dem til en trussel, der kræver en reaktion på EU-niveau, herunder fælles analytiske støttekapaciteter; opfordrer medlemsstaterne til at yde hinanden gensidig bistand i tilfælde af et cyberangreb på en af dem;

87.  mener, at det er afgørende, at EU og NATO ikke alene fortsætter men også øger deres udveksling af efterretninger for at sikre formel bestemmelse af ansvaret for cyberangreb og dermed vedtagelse af restriktive sanktioner mod de ansvarlige for disse angreb; anser det for nødvendigt at opretholde aktiv interaktion mellem EU og NATO inden for cybersikkerhed og forsvar gennem deltagelse i cyberøvelser og fælles uddannelse;

88.  opfordrer til en stabil finansieringskilde for EU-Udenrigstjenestens strategiske kommunikationsafdeling med betydelige bevillinger til East StratCom Task Force;

89.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at øge deres igangværende indsatser for at forbedre cybersikkerheden, særlig for FSFP-missioner, bl.a. ved at træffe foranstaltninger på EU- og medlemsstatsniveau til at afbøde trusler mod FSFP, for eksempel ved at opbygge modstandsdygtighed gennem uddannelse, træning og øvelser og ved at strømline EU's uddannelses- og træningslandskab for så vidt angår cyberforsvar;

90.  glæder sig over bestræbelserne på at styrke EU's kapacitet til at bekæmpe "hybride" trusler, som er kombinationer af tvetydige stillinger, direkte og indirekte pres og inddragelse af militære og ikke-militære kapaciteter, og som indgår i rækken af EU's interne og eksterne sikkerhedsudfordringer; noterer sig overvejelserne om aktiveringen af bestemmelsen om gensidig bistand vedrørende hybride trusler, således at EU kan få en effektiv fælles reaktion;

91.  anerkender den stigende betydning af cyber- og automatiseret efterretningskapacitet; understreger, at disse indebærer trusler mod medlemsstaterne og EU-institutionerne; opfordrer indtrængende alle EU-institutioner og -medlemsstater til fortsat at forbedre deres cyber- og automatiserede teknologier; tilskynder endvidere til samarbejde om disse teknologiske fremskridt;

92.  anerkender den stadig mere fremtrædende plads, som kunstig intelligens indtager i det europæiske forsvar; bemærker navnlig de mange militære applikationer, der hidrører fra kunstig intelligens, og som giver mulighed for at styre og stimulere det operationelle miljø, bistå beslutningsprocessen, opdage trusler og behandle indsamlede efterretninger; understreger, at udviklingen af pålidelig kunstig intelligens på forsvarsområdet er af afgørende betydning for at sikre europæisk strategisk uafhængighed inden for de kapacitetsmæssige og operationelle områder; opfordrer EU til ikke alene at opretholde men også øge sine investeringer på dette område og navnlig i disruptive teknologier gennem eksisterende instrumenter (Den Europæiske Forsvarsfond, Det Europæiske Innovationsråd, det fremtidige Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa); opfordrer Unionen til at spille en aktiv rolle i den globale regulering af autonome dødbringende våbensystemer;

93.  bemærker, at nye teknologier, herunder kunstig intelligens, der anvendes i våbensystemer, skal udvikles og anvendes i overensstemmelse med principperne om ansvarlig innovation og etiske principper, såsom ansvar og overholdelse af folkeretten; understreger, at EU under hensyntagen til det meget kontroversielle koncept med fuldt autonome våbensystemer må undersøge mulighederne for kunstig intelligens og samtidig garantere fuld respekt for menneskerettighederne og folkeretten;

94.  bemærker, at der ifølge Europols EU-rapport fra 2019 om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Europa i 2018 blev observeret en generel stigning i kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear (CBRN) terrorpropaganda, undervisning og trusler, og at barrieren for at erhverve sig viden om brugen af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben er blevet sænket; understreger i denne forbindelse behovet for at øge CBRN-sikkerheden i Europa;

95.  anerkender, at nye kapaciteter vil åbne nye muligheder for enheder i indsatsområdet med henblik på at samarbejde i et immersivt digitalt rum og fortsat være beskyttet i næsten realtid, navnlig når 5G kombineres med andre innovationer såsom forsvarsskyen og hypersoniske forsvarssystemer;

96.  understreger, at EU, i betragtning af at risikoen for spredning og brug af kemiske våben udgør en alvorlig trussel mod den internationale fred og sikkerhed, skal fortsætte sin stærke og konsekvente støtte til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) i forbindelse med gennemførelsen af organisationens mandat, både politisk og finansielt, og intensivere sin modstandsdygtighed over for hybride og CBRN-relaterede trusler;

97.  erkender, at samarbejdet på det kapacitetsmæssige område stadig befinder sig i en tidlig fase, hvor Unionen og medlemsstaterne endnu ikke kan drage fordel af de konkrete resultater af et vedvarende og dybtgående samarbejde; er overbevist om, at den operationelle gennemførelse af de europæiske ambitioner er langsigtet og afhænger af medlemsstaternes fortsatte politiske vilje; understreger behovet for et fleksibelt samarbejde gennem fleksible og modulære instrumenter, der bidrager til at bringe de strategiske kulturer tættere på hinanden og fremme interoperabilitet mellem frivillige partnere med kapaciteter; tilskynder til spontant samarbejde eller gensidige mekanismer såsom EATC (europæisk flytransportkommando), som allerede har vist sig at være effektivt, og støtter dens udvidelse til andre områder (helikopter og medicinsk støtte);

98.  understreger behovet for at anlægge et kønsperspektiv i EU's FSFP-indsats med henblik på kvinders rolle i krig, postkonfliktstabilisering og fredsskabende processer; understreger behovet for at adressere kønsrelateret vold som et krigsredskab i konfliktområder; understreger, at kvinder rammes hårdere af krig end mænd; opfordrer EU og dets internationale partnere til aktivt at involvere kvinder i freds- og stabiliseringsprocesser og til at adressere deres specifikke sikkerhedsbehov;

99.  bemærker den voksende betydning af rumsikkerhed og satellitter; understreger betydningen af EU-Satellitcentret og anmoder agenturet om at analysere og udarbejde en rapport om sikkerheden i EU's og medlemsstaternes satellitter og/eller deres sårbarhed over for rumaffald, cyberangreb og direkte angreb med missiler;

Forsvarssamarbejde og FSFP-partnerskaber

100.  understreger, at ambitionen om europæisk strategisk uafhængighed afhænger af europæernes evne til at reagere for at forsvare deres interesser, enten uafhængigt eller – helst – gennem et institutionelt samarbejde (NATO, FN);

101.  anser multilateralisme for en afgørende værdi for sikkerhed og forsvar og understreger, at EU kun vil fremstå som en effektiv og troværdig aktør på sikkerhedsområdet, hvis dens tiltag er baseret på bæredygtigt samarbejde og strategiske partnerskaber med lande og organisationer, der deler EU's værdier; glæder sig endvidere over FSFP-partnernes bidrag til EU's missioner og operationer;

102.  understreger, at partnerskaber og samarbejde med lande og organisationer, der deler EU's værdier, bidrager til en mere effektiv FSFP; glæder sig over de bidrag, som FSFP-partnerne har ydet til EU's løbende missioner og operationer, som bidrager til at forbedre fred, den regionale sikkerhed og stabilitet;

103.  understreger, at EU og Det Forenede Kongerige fortsat vil dele det samme strategiske miljø og de samme trusler mod deres fred og sikkerhed efter brexit, og finder det derfor afgørende at opretholde et stærkt, tæt og særligt forsvars- og sikkerhedssamarbejde mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter brexit; understreger, at arbejdet i samarbejde med Det Forenede Kongerige vil give EU mulighed for at råde over kapacitet på højeste niveau inden for det kapacitetsmæssige og operationelle område; er af den opfattelse, at det ikke er relevant at overveje et forsvarssamarbejde, der systematisk udelukker briterne; foreslår, at der indgås en forsvars- og sikkerhedsaftale med Det Forenede Kongerige, der giver Det Forenede Kongerige mulighed for så vidt muligt at deltage i EU-instrumenter;

104.  minder om NATO's grundlæggende rolle i det kollektive forsvar, som udtrykkeligt anerkendes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; er overbevist om, at det strategiske partnerskab mellem EU og NATO er af afgørende betydning for at tackle de sikkerhedsmæssige udfordringer, som Europa og nabolandene står over for; mener, at samarbejdet mellem EU og NATO bør styrke begge parter, tage fuldt hensyn til de to institutioners særlige karakteristika og roller og fortsætte med fuld respekt for principperne om inklusivitet og gensidighed og begge organisationers beslutningsautonomi, navnlig når det er fælles interesser eller EU's interesser, der er på spil; glæder sig over samarbejdet mellem EU og NATO gennem øvelsen DefenderEuropa 20 og mener, at denne øvelse udgør en reel mulighed for at afprøve Europas evne til at reagere på angrebshandlinger, men også til at undersøge udviklingen og forbedringerne af grænseovergange og den militære mobilitet;

105.  understreger vigtigheden af partnerskabet mellem EU og FN for så vidt angår løsning af internationale konflikter og fredsskabende aktiviteter; opfordrer begge organisationer til yderligere at koordinere deres indsats i områder, hvor de udsender vigtige civile og militære missioner, for at undgå dobbeltarbejde og sikre størst mulig synergi;

106.  fastholder betydningen af samarbejde mellem EU og andre internationale institutioner, navnlig med Den Afrikanske Union og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE); mener, at EU også bør styrke dialogen og samarbejdet med tredjelande, der deler deres værdier og strategiske prioriteter, og med regionale og subregionale organisationer;

107.  støtter, sideløbende med det institutionelle samarbejde og de institutionelle partnerskaber, kombinationen af forskellige fleksible, mangesidede og åbne samarbejdsformater, der samtidig også er operationelle, ambitiøse og krævende, både i og uden for EU's, NATO's og FN's strukturer, og mener, at disse samarbejdsformater kan fremme fælles forpligtelser i forbindelse med operationer og dermed styrke EU's operationelle målsætninger; understreger i denne forbindelse, at eksempler på samarbejde såsom det europæiske interventionsinitiativ, det nordiske forsvarssamarbejde, Visegradgruppen og den stigende integration af de væbnede styrker i Tyskland og Nederlandene afspejler denne tankegang med at styrke det militære samarbejde mellem medlemsstaterne;

108.  anerkender, at politisk og økonomisk stabilitet sammen med militær kapacitet og samarbejde i Afrika syd for Sahara er afgørende for at bremse det voksende omfang af jihadistiske aktiviteter og migrantkriser og bekæmpe udbredelsen og virkningerne af ekstremisme;

109.  anerkender og støtter EU's grænsebistandsmission (EUBAM) i Libyen, som har bidraget til overgangen til demokrati, leveret uddannelse og rådgivningstjenester inden for grænsesikkerhed og arbejdet på at udvikle grænsesikkerhed ved Libyens land-, luft- og søgrænser;

110.  opfordrer EU til at holde fast ved de tilsagn, der blev givet på det fjerde topmøde mellem EU og Afrika for at støtte den afrikanske beredskabsstyrkes økonomiske og politiske stabilitet og kapacitet;

111.  tilskynder medlemsstaterne til at fortsætte samarbejdet med Den Afrikanske Union og opfylde de forpligtelser, der hidtil er indgået;

112.  anerkender den voksende politiske, økonomiske, miljømæssige, sikkerhedsmæssige og strategiske værdi af polarcirklen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fortsætte samarbejdet med Arktisk Råd om alle spørgsmål af interesse for EU og udforme en samlet strategi for regionen;

Den institutionelle ramme

113.  mener, at fremskridt på forsvarsområdet baner vejen for vigtige strukturelle ændringer; glæder sig over, at der er givet meddelelse om, at der vil blive oprettet et generaldirektorat for "forsvarsindustrien og rummet" i Kommissionen under kommissionsmedlemmet for det indre marked; bifalder, at dette nye generaldirektorat vil være ansvarligt for at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats på området for det europæiske forsvar og dermed vil bidrage til at styrke den europæiske strategiske uafhængighed; noterer sig fastlæggelsen af dets fem hovedopgaver (gennemførelse og kontrol af Den Europæiske Forsvarsfond, etablering af et åbent og konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel, gennemførelse af handlingsplanen for militær mobilitet, fremme af en stærk og innovativ rumindustri, gennemførelse af det fremtidige rumprogram); opfordrer Kommissionen til at give yderligere oplysninger om det nye generaldirektorats rolle og ansvarsområder; tilskynder Kommissionen til at fremlægge en plan for, hvordan den vil koordinere sit arbejde med andre forsvarspolitiske strukturer med andre ansvarsområder (Det Europæiske Forsvarsagentur, EU-Udenrigstjenesten osv.) for at maksimere effektiviteten af anvendelsen af de tilgængelige ressourcer og sikre et effektivt samarbejde;

114.  forpligter sig til at sikre en tæt parlamentarisk kontrol og overvågning af europæiske forsvarsmissioner, -instrumenter og -initiativer; opfordrer NF/HR, Rådet og de berørte europæiske strukturer til regelmæssigt at aflægge rapport til Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar om opfyldelsen af deres mandat;

115.  opfordrer til, at der udarbejdes en europæisk forsvarsstrategi som et nødvendigt supplement til den globale strategi fra 2016, som tilvejebringer en ramme for styring og planlægning, som begge er afgørende for at sikre, at nye instrumenter og ressourcer kan gennemføres effektivt;

116.  fremhæver, at det, med respekt for adskillige medlemsstaters traditioner med militær neutralitet, er afgørende at sikre EU-borgernes opbakning for at understøtte den politiske ambition om en EU-forsvarspolitik; understreger, at de seneste offentlige meningsmålinger viser, at tre fjerdedele af EU-borgerne går ind for mere samarbejde mellem medlemsstaterne på sikkerheds- og forsvarsområdet og således støtter en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik for EU-medlemsstaterne, en andel, der har været over 70 % siden 2004;

117.  opfordrer til, at der tages gradvise skridt mod en fælles forsvarspolitik (artikel 42, stk. 2, i TEU) og i sidste ende et fælles forsvar, mens man samtidig styrker konfliktforebyggelse og løsningstiltag, herunder ved at øge de finansielle, administrative og menneskelige ressourcer, der er afsat til mægling, dialog, forsoning, fredsopbygning og øjeblikkeligt kriseberedskab;

118.  mener, at en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar ville være et afgørende strategisk redskab til at forstærke forvaltningen af EU's forsvarspolitik, og at den under den gradvise udformning af en europæisk forsvarsunion ville muliggøre strategisk og langsigtet planlægning samt gradvist synkronisere arbejdsgange i forbindelse med forsvar på tværs af medlemsstaterne; opfordrer Rådet og NF/HR til at udarbejde et sådant redskab, med henblik på at inkludere det i f.eks. planlægningen af FFR og med det yderligere mål at sikre overensstemmelse mellem gennemførelsesplanen for sikkerhed og forsvar under EU's globale strategi, CARD og PESCO;

119.  minder om eksistensen af artikel 44 i TEU, som fastsætter yderligere fleksibilitetsbestemmelser og indfører muligheden for at overlade gennemførelsen af krisestyringsopgaver til en gruppe af medlemsstater, der ville udføre sådanne opgaver i EU's navn og under politisk kontrol samt strategisk vejledning fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og EU-Udenrigstjenesten;

120.  understreger, at den kommende konference om Europas fremtid bør indeholde refleksioner om den fremtidige europæiske forsvarsunion og i særdeleshed om behovet for at etablere en europæisk interventionsstyrke med en så effektiv forsvarskapacitet, at den skal kunne deltage i fredsbevarende aktiviteter, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med FN-pagten og de opgaver, der er fastsat i artikel 43, stk. 1, i TEU;

121.  advarer om de mange institutionelle aktører og overlap i EU's forsvarsmiljø; anmoder alle aktører om at reflektere over, hvordan det er muligt at forbedre dette miljø for at gøre det mere forståeligt for borgere, mere institutionelt logisk og kohærent samt mere leveringseffektivt;

122.  opfordrer til overvejelser angående, hvilken rolle Det Europæiske Forsvarsagentur bør spille i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik;

o
o   o

123.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, den indstillede kommissær for det indre marked, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer på områderne for rumfart, sikkerhed og forsvar samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 144. (2) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 11. (3) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130. (4) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 18. (5) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 125. (6) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 253. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0498. (8) EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0430. (10) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 50. (11) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 36. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0514. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0257. (14) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 89. (15) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 47. (16) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0513. (17) Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. juni 2014, Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union, C-658/11, ECLI:EU:C:2014:2025. (18) Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid (2019/2990(RSP))

P9_TA(2020)0010 B9-0036/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde med udgangspunkt i Lissabontraktatens potentiale(1), af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(2), af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet(3)og af 13. februar 2019 om status for debatten om Europas fremtid(4),

–  under henvisning til forslag fra Kommissionens indstillede formand, Ursula von der Leyen, af 16. juli 2019 inden for rammerne af de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019‑2024 og afholdelsen af en konference om Europas fremtid ("konferencen"),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019 om den generelle indstilling til konferencen om Europas fremtid,

–  der henviser til holdningen i skrivelse af 9. december 2019 fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om organisationen af konferencen om Europas fremtid,

–  der henviser til resultatet af mødet af 19. december 2019 fra Formandskonferencens arbejdsgruppe om organisationen af konferencen om Europas fremtid,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at valgdeltagelsen steg ved valget til Europa-Parlamentet i 2019, hvilket vidner om et voksende engagement fra borgernes side og interesse i den europæiske integrationsproces samt en forventning om, at Europa vil tage sine nuværende og fremtidige udfordringer op;

B.  der henviser til, at der er behov for at håndtere både de interne og eksterne udfordringer, som Europa står over for, samt de nye samfundsmæssige og tværnationale udfordringer, som ikke var fuldt ud forudset, da Lissabontraktaten blev vedtaget; der henviser til, at antallet af omfattende kriser, som Unionen har gennemgået, viser, at der er behov for reformprocesser inden for flere forvaltningsområder;

C.  der henviser til, at princippet om europæisk integration siden oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1957, som efterfølgende blev bekræftet af alle stats- og regeringschefer og alle medlemsstaternes nationale parlamenter under hver runde af den gradvise integration og ændringer af traktaterne, altid har været skabelsen af en "stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk";

D.  der henviser til, at der er enighed om, at mandatet for en konference om Europas fremtid bør være en proces af en varighed på to år, arbejdet med dette skal helst begynde på Schumandagen den 9. maj 2020 (70-året for Schumanerklæringen) med henblik på færdiggørelse heraf inden sommeren 2022;

E.  der henviser til, at denne konference bør være en lejlighed til at inddrage EU-borgerne i en bottom up-tilgang, hvor der lyttes til dem, og at deres stemme bidrager til debatten om Europas fremtid;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentet er den eneste EU-institution, der vælges direkte af EU's borgere, og bør spille en ledende rolle i processen omkring denne konference;

Konferencens formål og anvendelsesområde

1.  glæder sig over forslaget til en konference om Europas fremtid og mener, at 10 år efter Lissabontraktatens ikrafttræden er et passende tidspunkt at give EU-borgerne en ny lejlighed til at få en solid debat om Europas fremtid for at forme den Union, vi ønsker at leve i sammen;

2.  er af den opfattelse, at konferencen er en lejlighed til at udpege, hvad EU gør godt, og hvilke nye foranstaltninger, som EU har brug for at handle bedre, øge dets kapacitet til at handle og gøre det mere demokratisk; mener, at dens mål bør være at anvende en bottom-up-tilgang til direkte inddragelse af borgerne i en meningsfuld dialog og er af den opfattelse, at der på lang sigt bør overvejes en permanent mekanisme for inddragelse af borgerne i overvejelserne af Europas fremtid;

3.  er af den opfattelse, at der forud for iværksættelsen af processen omkring denne konference bør iværksættes en lyttefase for at give borgerne i hele EU mulighed for at udtrykke deres idéer, fremsætte forslag og foreslå deres egen vision for, hvad EU betyder for dem; foreslår, at de metoder, der anvendes til at indsamle og behandle borgernes input, skal være ensartede og konsistente i alle medlemsstater og på EU-plan;

4.  mener, at borgernes deltagelse i processen omkring konferencen bør tilrettelægges på en sådan måde, at mangfoldigheden i vores samfund er fuldtud repræsenteret; mener, at der bør afholdes høringer ved hjælp af de mest effektive, innovative og hensigtsmæssige platforme, herunder onlineværktøjer, som bør nå ud til alle dele af EU for at sikre, at alle borgere kan få indflydelse på konferencens arbejde; mener, at sikring af unges deltagelse vil være en væsentlig del af konferencens langsigtede virkninger;

5.  understreger, at processen omkring konferencen bør være åben og gennemsigtig og tage udgangspunkt i en inklusiv, deltagerbaseret og afbalanceret tilgang til borgere og interessenter; understreger, at inddragelse af borgerne, det organiserede civilsamfund og en række interessenter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan bør være det centrale element i denne innovative og oprindelige proces;

6.  foreslår, at konferencen bør være en proces, der styres af en række organer med bestemte ansvarsområder/ad hoc-ansvarsområder, herunder institutionelle organer og direkte inddragelse af borgerne;

7.  foreslår, at konferencens plenarforsamling skal muliggøre et åbent forum for drøftelser mellem de forskellige deltagere uden forudbestemte resultater, samtidig med at den inkluderer resultater fra borgerfora og uden at begrænse anvendelsesområdet til på forhånd fastlagte politikområder eller integrationsmetoder; foreslår, at der udpeges foruddefinerede, men ikke udtømmende, politisk prioriteringer, som f.eks.:

understreger, at dette er et sæt politikker, der ikke er udtømmende, som kan tjene som vejledning for konferencen; foreslår, at der anvendes særlige Eurobarometer-undersøgelser for at støtte dagsordenen og debatterne inden for rammerne af konferenceprocessen;

8.  mener, at konferencen bør gøre status over de initiativer, der blev anvendt forud for valget i 2019; mener, at der for at forberede sig i god tid forud for det næste valg til Europa-Parlamentet i 2024 bør tages hensyn til arbejdet med emner som spidskandidatsystemet og tværnationale lister i processen omkring konferencen, idet der tages hensyn til de eksisterende frister og arbejdet med alle de interinstitutionelle, politiske og lovgivningsmæssige redskaber, der er til rådighed;

Tilrettelæggelse, sammensætning og styring af processen omkring konferencen

9.  foreslår, at konferencen skal bestå af en række organer med forskellige ansvarsområder, som f.eks.: et plenarmøde for konferencen, borgerfora, ungdomsfora, en styringskomité og et koordinerende forretningsudvalg; anmoder om, at alle organer på alle niveauer af konferencen bør have en jævn køns‑fordeling;

10.  foreslår, at flere tematiske borgerfora, der afspejler de politiske prioriteter, skal afholdes under hele processen omkring konferencen, og at de bør bestå af højst 200‑300 borgere med mindst tre borgere per medlemsstat beregnet i overensstemmelse med princippet om degressiv proportionalitet; understreger, at de bør placeres forskellige steder i hele Unionen og være repræsentative (med hensyn til geografi, køn, alder, socioøkonomisk baggrund og/eller uddannelsesniveau);

11.  foreslår endvidere, at udvælgelsen af deltagende borgere blandt alle EU-borgere skal ske vilkårligt af uafhængige institutioner i medlemsstaterne i overensstemmelse med ovennævnte kriterier, og at der fastlægges kriterier for at sikre, at folkevalgte politikere, højtstående regeringsrepræsentanter og repræsentanter for professionelle interesser ikke kan deltage i borgerfora; opfordrer til, at borgerforaene skal have en række deltagere på de forskellige steder, og at hver enkelt tematisk borgerfora skal bestå af de samme deltagere på hvert af dets møder for at sikre sammenhæng og konsekvens; insisterer på mindst to møder mellem hver tematisk borgerfora med henblik på at give input til konferencens plenarmøde og modtage global feedback om drøftelserne på et andet møde i dialogformat; understreger, at borgerforaene bør søge at nå til enighed ved konsensus, og hvor dette ikke er muligt, kan der afgives en mindretalsudtalelse;

12.  foreslår, at der i tillæg til borgerforummet afholdes mindst to ungdomsfora: et i begyndelsen af konferencen og et hen imod slutningen, da unge fortjener deres eget forum, fordi de unge generationer er Europas fremtid, og det er dem, der vil blive mest påvirket af enhver beslutning, der træffes i dag om EU's fremtidige kurs; opfordrer til, at deltagernes alder fastsættes til mellem 16 og 25, og at udvælgelse, størrelse, status og arbejdsmetoder baseres på de samme kriterier som dem, der anvendes for borgerforummet;

13.  anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at alle borgere (herunder unge), der deltager i processen omkring konferencen, får hjælp til at refundere deres rejse- og opholdsudgifter og, hvor det er hensigtsmæssigt, at der sørges for tilladelse til fravær fra deres arbejdsplads; og kompensation for sociale udgifter (f.eks. tab af indtægt, dagpleje og særlige arrangementer for handicappede);

14.  opfordrer til, at medlemsskab af konferencens plenarmøde udgøres af:

15.  understreger, at repræsentanter for de tematiske borger- og ungdomsfora vil blive indbudt til konferencens plenarmøde for at fremlægge og drøfte deres konklusioner, så at disse kan tages i betragtning under drøftelserne på konferencens plenarmøde;

16.  insisterer på, at Rådets repræsentation skal være på ministerplan, og at repræsentanter fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bør sikre en afbalanceret politisk repræsentation, der afspejler deres respektive mangfoldighed; understreger, at konferencens institutionelle parter vil deltage som ligeværdige partnere, og at der sikres fuld ligestilling mellem Europa-Parlamentet på den ene side og Rådet og de nationale parlamenter på den anden side; insisterer på, at der tilstræbes konsensus om Udvalgsformandskonferencens henstillinger eller som et minimum, at henstillingerne repræsenterer holdningen hos flertallet af repræsentanterne for hver af de tre EU-institutioner og de nationale parlamenter;

17.  foreslår, at konferencen mødes mindst to gange hvert halve år på plenarmødet i Europa-Parlamentet; foreslår, at konferencens plenarmøde på sit første møde vedtager en arbejdsplan, og at konferencens deltagere og offentligheden efter hvert møde på konferencens plenarmøde får stillet en plenarbetænkning med konklusioner og arbejdsgrupperapporter til rådighed; er af den opfattelse, at de endelige konklusioner bør vedtages på konferencens sidste plenarmøde, der sammenfatter resultatet af processen omkring konferencen som helhed;

18.  understreger behovet for at yde støtte gennem forberedende møder og fra veletablerede og erfarne civilsamfundsorganisationer og andre eksperter; anerkender betydningen af NGO'ernes, universiteternes, forskningscentrenes og tænketankenes ekspertise i hele Europa og opfordrer dem til at støtte processen omkring konferencen på de forskellige niveauer og yde støtte til de forskellige organer;

19.  mener, at konferencen bør søge at finde måder, hvorpå repræsentanter for EU-kandidatlandene kan inddrages i drøftelserne om Europas fremtid;

20.  er af den opfattelse, at protektion bør sikres af de tre største EU-institutioner på højeste plan, nemlig af formændene for Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen; mener, at denne støtte på højt plan bør garantere processen og føre tilsyn med processen og sætte gang i processen omkring konferencen;

21.  er af den opfattelse, at styringen af processen omkring konferenceprocessen bør varetages af en styringskomité og et koordinerende forretningsudvalg for at sikre en effektiv styring af processen som helhed og for alle berørte organer;

22.  foreslår, at styringskomitéen bør bestå af:

opfordrer til, at styringskomitéen sammensættes med henblik på at sikre politisk og institutionel balance, og at alle dele af styrelseskomitéen har samme vægt;

23.  er af den opfattelse, at styringskomitéen bør være ansvarlig for forberedelsen af konferencens plenarmøder (udarbejdelse af dagsordener, plenarbetænkninger og konklusioner) samt for borger- og ungdomsfora samt tilsynet med aktiviteter for og organisationen af processen omkring konferencen;

24.  foreslår endvidere, at forretningsudvalget skal bestå af de tre vigtigste EU-institutioner under Parlamentets ledelse; insisterer på, at medlemmerne af det koordinerende forretningsudvalg skal være en del af styringskomitéen; anbefaler, at forretningsudvalget er ansvarligt for den daglige ledelse af processen omkring konferencen, navnlig den praktiske tilrettelæggelse af konferencen, arbejdsgrupper, borgerfora og ethvert andet initiativ, der er fastlagt af styringsudvalget;

25.  foreslår, at processen omkring konferencen bistås af et sekretariat, hvis medlemmer bør komme fra de tre vigtigste EU-institutioner;

Kommunikation om processen omkring konferencen og politisk memorandum

26.  er af den opfattelse, at kommunikation med borgerne, borgernes deltagelse i processen omkring konferencen og konferencens arbejde og resultater er af afgørende betydning; understreger, at alle eksisterende og nye kommunikationsværktøjer til digital og fysisk deltagelse bør koordineres mellem de tre institutioner med udgangspunkt i Parlamentets eksisterende ressourcer og Europa-Parlamentets forbindelseskontorer (EPLO'er), således at borgerne kan holde sig ajour med processen omkring konferencen under hele forløbet og følge procedurerne, når plenarmøderne og borger- og ungdomsforaene er påbegyndt;

27.  er af den opfattelse, at alle konferencemøder (herunder plenarmøder og borger- og ungdomsfora) bør webstreames og være tilgængelige for offentligheden; insisterer på, at alle dokumenter vedrørende konferencen bør offentliggøres, herunder bidrag fra interessenter, og at alt arbejde bør finde sted på Unionens officielle sprog;

28.  er af den opfattelse, at processen omkring konferencen, dens koncept, struktur, timing og omfang bør vedtages i fællesskab af Parlamentet, Kommissionen og Rådet i et aftalememorandum;

Resultater

29.  opfordrer til, at konferencen udarbejder konkrete anbefalinger, der skal tages op af institutionerne og omsættes til tiltag med henblik på at opfylde borgernes og interessenternes forventninger efter en toårig proces og drøftelser;

30.  opfordrer til, at der indgås en generel forpligtelse for alle deltagerne i konferencen til at sikre en korrekt opfølgning af dens resultater i overensstemmelse med deres respektive rolle og kompetencer;

31.  forpligter sig til en øjeblikkelig og reel opfølgning af konferencen med forslag til lovgivning, der indleder en traktatændring eller på anden måde; opfordrer de to andre institutioner til at forpligte sig på samme måde;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd og formandskabet for Rådet.

(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215. (2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 201. (3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 235. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0098.