Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2020 om en handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (C(2020)2800),

–  der henviser til Kommissionens pakke om bekæmpelse af hvidvask af penge, som blev vedtaget den 24. juli 2019 og består af en politisk meddelelse med titlen "Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme" (COM(2019)0360), rapporten om vurdering af de seneste påstande om hvidvasksager, der involverer kreditinstitutter i EU ("post mortem") (COM(2019)0373), rapporten om vurdering af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked, og vedrørende grænseoverskridende aktiviteter (den overnationale risikovurdering) (COM(2019)0370) og det ledsagende arbejdsdokument (SWD(2019)0650) samt rapporten om sammenkobling af medlemsstaternes nationale centrale automatiske mekanismer (centrale registre eller centrale elektroniske systemer for dataudtræk) vedrørende bankkonti (COM(2019)0372),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv)(1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA(4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge(5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union(7) og til Kommissionens rapport om gennemførelsen heraf af 2. juni 2020 med titlen "Inddrivelse og konfiskation af aktiver: Skabe sikkerhed for, at forbrydelse ikke betaler sig" (COM(2020)0217),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2019 om strategiske prioriteter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2020 om en styrkelse af finansielle efterforskninger for at bekæmpe grov og organiseret kriminalitet,

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse af 24. juli 2019 om meddelelser til de enheder, der føres tilsyn med, vedrørende risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 med titlen "Beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová"(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta(11),

–  der henviser til sin beslutning af 28. marts 2019 om situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet(12),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste afsløringer om mordet på Daphne Caruana Galizia(13),

–  der henviser til Kommissionens køreplan "På vej mod en ny metode for EU's vurdering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 22. juni 2018 med titlen "Methodology for identifying high risk third countries under Directive (EU) 2015/849" (SWD(2018)0362),

–  der henviser til de fire delegerede forordninger, som Kommissionen har vedtaget – (EU) 2016/1675(14), (EU) 2018/105(15), (EU) 2018/212(16) og (EU) 2018/1467(17) – og som supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ved at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om det presserende behov for en EU-sortliste over tredjelande i overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge(18),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(19),

–  der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge(20),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at ca. 1 % – 160 mia. EUR – af EU's årlige bruttonationalprodukt ifølge Kommissionen er involveret i mistænkelige finansielle aktiviteter(21) såsom hvidvask i forbindelse med korruption, våben- og menneskehandel, narkotikahandel, skatteunddragelse og -svig, finansiering af terrorisme og andre ulovlige aktiviteter, der påvirker EU's borgere i dagligdagen;

B.  der henviser til, at det fremgår af oplysninger fra Europol for perioden 2010-2014, at 2,2 % af de anslåede indtægter fra kriminalitet blev midlertidigt beslaglagt eller indefrosset, og at kun 1,1 % af udbyttet fra kriminalitet blev konfiskeret på EU-plan, hvilket betyder, at 98,9 % af det anslåede udbytte fra kriminalitet ikke blev konfiskeret og fortsat er til rådighed for de kriminelle(22);

C.  der henviser til, at Unionens ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme gradvist blev styrket med vedtagelsen af det 4. hvidvaskdirektiv i maj 2015 og det 5. hvidvaskdirektiv i april 2018 og deres respektive gennemførelse i medlemsstaternes nationale lovgivning, henholdsvis juni 2017 og januar 2020, og via anden ledsagende lovgivning og foranstaltninger; der henviser til, at det 3. hvidvaskdirektiv ikke altid er blevet korrekt gennemført i medlemsstaterne, men at Kommissionen ikke har indledt nogen traktatbrudsprocedurer; der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod et flertal af medlemsstaterne for ikke at have gennemført det 4. hvidvaskdirektiv korrekt i national lovgivning og indledt procedurer mod et stort flertal af medlemsstaterne for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger til det 5. hvidvaskdirektiv eller meddelelse af delvise gennemførelsesforanstaltninger for det 5. hvidvaskdirektiv(23);

D.  der henviser til, at Parlamentet i marts 2019 vedtog en ambitiøs beslutning om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse, hvori det blev konkluderet, at der var behov for en omfattende revision af EU's eksisterende regler til bekæmpelse af hvidvask af penge;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 7. maj 2020 vedtog en handlingsplan(24) for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som hviler på seks søjler;

F.  der henviser til, at man samme dag offentliggjorde den nye metode til at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler for så vidt angår bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der ikke kun er baseret på eksterne informationskilder; der henviser til, at der vil blive anvendt skærpede kundekendskabsprocedurer over for lande, der er identificeret som højrisikotredjelande efter denne metode, i overensstemmelse med forpligtelserne i 4. og 5. hvidvaskdirektiv;

G.  der henviser til, at et fragmenteret lovgivningsmæssigt, institutionelt og reguleringsmæssigt landskab i hele EU inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme skaber yderligere omkostninger og byrder for dem, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, tilskynder virksomhederne til at lade sig registrere der, hvor reglerne er mere lempelige, og gør det muligt for enkeltpersoner, organisationer og deres finansielle formidlere at udføre ulovlige aktiviteter der, hvor tilsynet og håndhævelsen anses for at være svagere og/eller mere eftergivende; der henviser til, at den nuværende lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme resulterer i forskellige fortolkninger af hvidvaskdirektiverne og forskellig praksis i medlemsstaterne;

H.  der henviser til, at der har været en række afsløringer af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i de seneste år, herunder, men ikke kun, de sager, der er nævnt i Kommissionens rapport om vurdering af de seneste påstande om hvidvaskssager, der involverer kreditinstitutter i EU, Cum-Ex-skandalen om udbyttearbitrage og Luanda Leaks-afsløringerne; der henviser til, at der regelmæssigt offentliggøres nye afsløringer, som ofte vedrører misbrug af EU-midler og korruptionssager i medlemsstaterne; der henviser til, at dette viser, at det er nødvendigt, at EU fortsat prioriterer bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og ajourfører sin lovgivning på området;

I.  der henviser til, at det interne revisionskontor i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i 2019 gennemførte en revision af gennemførelsen af dens rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, hovedsagelig fra 2017 og fremefter, som pegede på betydelige mangler, der til dels hænger sammen med den ufuldstændige tilpasning af rammerne; der henviser til, at EIB udarbejdede en plan for at afhjælpe alle konstaterede mangler inden juli 2020;

J.  der henviser til, at Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) i maj 2020(25) advarede om, at stigningen i covid-19-relaterede forbrydelser, såsom svig, cyberkriminalitet, fejldirigering og udnyttelse af offentlige midler og international finansiel bistand, skaber nye indtægtskilder for ulovlige aktører; der henviser til, at Europol også har advaret om, hvordan kriminelle hurtigt har grebet mulighederne for at udnytte krisen ved at tilpasse deres metoder og udvikle nye kriminelle aktiviteter, navnlig gennem cyberkriminalitet, svig, forfalskning og organiseret formuekriminalitet(26); der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt specifikke henstillinger til de kompetente nationale myndigheder om at samarbejde med forpligtede enheder med henblik på at identificere og afbøde specifikke risici for bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som følge af covid-19-udbruddet og tilpasse deres tilsynsredskaber(27);

K.  der henviser til, at to af de vigtigste jurisdiktioner med bankhemmelighed ifølge opgørelsen i Tax Justice Networks Financial Secrecy Index er EU-medlemsstater, yderligere én er i Europa, og to er oversøiske territorier tilhørende en tidligere EU-medlemsstat; der henviser til, at kampen mod hvidvask af penge og korruption derfor skal begynde inden for EU's grænser;

L.  der henviser til, at lande, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), i henhold til Financial Secrecy Index for 2020 tegner sig for 49 % af al bankhemmelighed i verden;

M.  der henviser til, at forkert fakturering ved handler bruges til at undgå skat og/eller toldafgifter, hvidvaske udbytte fra kriminelle aktiviteter, omgå valutakontrol og overføre overskud offshore; der henviser til, at værdiforskelle på grund af forkert fakturering ved handler, som blev konstateret i forbindelse med handler mellem 135 udviklingslande og 36 udviklede økonomier over en 10‑årig periode mellem 2008 og 2017, beløb sig til 8,7 billioner USD(28);

EU's handlingsplan og rammen for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 7. maj 2020 om en handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som lægger grunden til yderligere forbedringer, navnlig med hensyn til håndhævelse og gennemførelse af den eksisterende lovgivning; opfordrer Unionen til at gøre fremskridt inden for alle seks søjler i denne handlingsplan så hurtigt som muligt;

2.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at tilvejebringe et samlet regelsæt på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder ved at gøre de relevante dele af hvidvaskdirektivet til en forordning med henblik på at sikre et mere harmoniseret regelsæt for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; foreslår, at Kommissionen overvejer at lade denne forordning omfatte følgende områder: identificering af reelle ejere, en liste over forpligtede enheder og deres indberetningsforpligtelser, krav om due diligence i forbindelse med kunder, herunder kravene vedrørende politisk udsatte personer, bestemmelser om registre over reelt ejerskab og centraliserede mekanismer for betalings- og bankkonti, rammer for samarbejde mellem kompetente myndigheder og finansielle efterretningsenheder, standarder for tilsyn med både finansielle og ikke-finansielle forpligtede enheder og beskyttelse af personer, der indberetter mistanker om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme; mener, at det kan være nødvendigt at vedtage yderligere tekniske standarder, men at der i forordningen bør indgå væsentlige harmoniseringsforanstaltninger med henblik på at sikre Parlamentet og Rådet som medlovgivere en passende rolle på dette særdeles følsomme område;

3.  glæder sig over Kommissionen hensigt om inden for de næste 12 måneder at fremlægge en ny institutionel EU-struktur for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der bygger på en EU-tilsynsmyndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og en EU-koordinations- og støttemekanisme for finansielle efterretningsenheder; opfordrer Kommissionen til at overveje at udforme EU-koordinations- og støttemekanismen som en finansiel efterretningsenhed for EU; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ansvarsområdet for tilsynsmyndigheden for hvidvask af penge og bekæmpelse af terror omfatter finansielle og ikke-finansielle forpligtede enheder, idet de direkte tilsynsbeføjelser over for visse forpligtede enheder afhænger af disses størrelse eller den risiko, de udgør, samt tilsyn med de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af EU-reglerne; opfordrer til en klar opdeling mellem EU-tilsynsmyndighedernes og de nationale tilsynsmyndigheders respektive beføjelser samt klarhed om betingelserne for direkte tilsyn fra EU-tilsynsmyndigheden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme efter en risikobaseret vurdering, samt når nationale tilsynsmyndigheders adfærd eller ageren vurderes at være mangelfuld og/eller utilstrækkelig; opfordrer til at gøre EU-tilsynsmyndigheden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og EU's finansielle efterretningsenhed budgetmæssigt og funktionelt uafhængige;

4.  opfordrer Kommissionen til at udvide det fælles regelsæt inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for at udvide anvendelsesområdet for forpligtede enheder, navnlig med henblik på at integrere nye og disruptive markedssektorer samt teknologisk innovation og udvikling i internationale standarder og sikre, at levering af tjenesteydelser er dækket på samme måde som levering af varer; opfordrer Kommissionen til at håndtere de risici, der er forbundet med kryptoaktiver, gennem en bred håndhævelse af "kend din kunde"-princippet, samtidig med at principperne om nødvendighed og proportionalitet overholdes; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ikke-finansielle forpligtede enheder på samme måde som finansielle enheder overvåges af en uafhængig national offentlig myndighed, samt at graden af bevidsthed, uddannelse, efterlevelse og sanktioner i forbindelse med forseelser, der begås af disse uafhængige nationale myndigheder, er tilstrækkelig; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ikke fører til, at der i national lovgivning lægges uforholdsmæssigt store hindringer i vejen for civilsamfundsorganisationers aktiviteter;

5.  minder om sin holdning om nødvendigheden af sammenkoblede registre af høj kvalitet over reelle ejere i Unionen, samtidig med at der sikres høje standarder for databeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at sænke tærsklen for identificering af en reel ejer under hensyntagen til praksis i USA og til at foreslå oprettelse af offentligt tilgængelige registre over reelle ejere af truster og lignende ordninger; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om at lukke eksisterende smuthuller, der gør det muligt for virksomheder at skjule deres endelige reelle ejere bag stråmænd, samt at gøre det muligt for virksomheder at anmode om afslutning af en forretningsforbindelse, i tilfælde af at den endelige reelle ejer ikke lader sig identificere; opfordrer Kommissionen til at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af at harmonisere oplysningerne i matrikelregistre og tingbøger og arbejde hen imod en sammenkobling af disse registre; opfordrer Kommissionen til at ledsage rapporten med et lovgivningsforslag, hvis det er relevant;

6.  opfordrer Kommissionen til at afhjælpe manglen på tilstrækkelige og nøjagtige data i nationale registre, der kan anvendes til at identificere endelige reelle ejere, navnlig i situationer, hvor der anvendes et netværk af skuffeselskaber; kræver en skærpelse af gennemsigtighedsstandarderne vedrørende reelt ejerskab både på EU-plan og i medlemsstaterne for at sikre, at de tilvejebringer kontrolmekanismer for så vidt angår nøjagtigheden af dataene; opfordrer Kommissionen til at styrke sit tilsyn med gennemførelsen af bestemmelser vedrørende oprettelsen af registre over reelle ejere i medlemsstaterne for at sikre, at de fungerer efter hensigten og giver offentligheden adgang til data af høj kvalitet;

7.  glæder sig over planen om at sikre sammenkobling af centraliserede betalings- og bankkonti i hele EU med henblik på at lette hurtigere adgang for retshåndhævende myndigheder og finansielle efterretningsenheder til finansielle oplysninger i forskellige efterforskningsfaser og lette grænseoverskridende samarbejde i fuld overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler;

8.  opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne for mængden af oplysninger, der skal indsamles i forbindelse med stiftelsen af virksomheder og oprettelsen af andre juridiske enheder, truster og lignende juridiske arrangementer, og til at foreslå mere detaljerede bestemmelser om due diligence i forbindelse med kunder ved oprettelse af finansielle konti, herunder bankkonti;

9.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et mere harmoniseret sæt af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner på EU-plan for manglende efterlevelse af reglerne til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

Gennemførelse af hvidvaskdirektivet

10.  beklager dybt, at der ikke er blevet indledt nogen traktatbrudsprocedurer for ukorrekt gennemførelse af det tredje hvidvaskdirektiv, og opfordrer Kommissionen til at indlede sådanne traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne, når de er berettigede; udtrykker sin dybeste bekymring over den manglende gennemførelse af det fjerde hvidvaskdirektiv i et stort antal medlemsstater; glæder sig derfor over Kommissionens nultolerancestrategi og igangsættelsen af traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater på grundlag af resultaterne af dens fuldstændighedskontroller; er dybt bekymret over, at mange medlemsstater ikke overholdt fristen for gennemførelse af det femte hvidvaskdirektiv, som var den 10. januar 2020, eller fristerne for registre over reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder og for truster og lignende juridiske arrangementer, der udløb henholdsvis den 10. januar 2020 og den 10. marts 2020; glæder sig derfor over, at Kommissionen allerede har indledt flere traktatbrudsprocedurer, og opfordrer endvidere Kommissionen til snarest muligt at indlede yderligere traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne på grundlag af resultaterne af dens fuldstændighedskontroller;

11.  beklager, at Kommissionen ikke selv kunne foretage korrekthedskontrollerne med hensyn til det fjerde hvidvaskdirektiv på grund af manglende kapacitet, og at det tager flere år efter direktivets ikrafttræden at færdiggøre dem, hvorved den korrekte gennemførelse af forpligtelserne vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i medlemsstaterne forsinkes yderligere; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gennemføre grundige korrekthedskontroller og om fornødent indlede flere traktatbrudsprocedurer; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gennemført det fjerde og det femte hvidvaskdirektiv, til at gøre dette omgående og på korrekt vis; er bekymret over den generelle manglende håndhævelse i sager om korruption og hvidvaskning af penge på højt plan i medlemsstaterne og opfordrer Kommissionen til at overvåge udviklingen meget nøje og at træffe kraftigere og mere virksomme forholdsregler i denne henseende;

12.  glæder sig over medtagelsen af henstillinger med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i de landespecifikke henstillinger til visse medlemsstater, som Rådet har vedtaget inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer indtrængende Kommissionen til navnlig at vurdere, hvorvidt de nationale finansielle efterretningsenheder råder over tilstrækkelige ressourcer til effektivt at håndtere risici med hensyn til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

EU's liste over højrisikotredjelande

13.  opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere muligheden af at oprette en grå liste over potentielle højrisikotredjelande i tråd med EU's nuværende tilgang med at føre en liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; udtrykker bekymring over, at den omstændighed, at det tager 12 måneder at nå frem til den endelige vurdering med hensyn til at identificere tredjelande med strategiske mangler, risikerer at medføre unødige forsinkelser i indførelsen af effektive tiltag til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme; glæder sig over, at Kommissionen ikke udelukkende henholder sig til FATF's procedure for listeopførelse og er villig til at anvende de styrkede kriterier i det femte hvidvaskdirektiv, navnlig hvad angår gennemsigtighed med hensyn til reelt ejerskab, til at foretage en selvstændig vurdering af tredjelande, som bør være fri for geopolitisk indblanding;

14.  sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens tilgang i sit arbejdsdokument med titlen "Metode til identificering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849", hvori lande, der udgør et "særligt højt trusselsniveau", defineres ved hjælp af to kriterier, som begge skal være opfyldt; anbefaler, at lande, der udgør en "betydelig risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme" som fast praksis bør opføres på listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med det samme uden yderligere betingelser og først bør slettes af listen, når de nødvendige tilsagn er fuldstændigt opfyldt;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre en offentligt gennemsigtig proces med klare og konkrete benchmarks for lande, der forpligter sig til at gennemføre reformer for ikke at komme på listen; opfordrer endvidere Kommissionen til at offentliggøre sine vurderinger af lande, som er blevet evalueret og opført på listen, for at sikre offentlig kontrol på en sådan måde, at vurderingen ikke kan misbruges;

16.  opfordrer Kommissionen til at træffe modforanstaltninger over for tredjelande, der ikke samarbejder i forbindelse med europæiske efterforskninger af pengehvidvask og finansiering af terrorisme, herunder efterforskningerne vedrørende mordet på den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia;

Nuværende EU-tilsyn

17.  understreger, at EU's nuværende ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme lider under mangler med hensyn til håndhævelse af EU's regler kombineret med et ineffektivt tilsyn; støtter den allerede vedtagne udvidelse af EBA's beføjelser, men gentager sin dybe bekymring for så vidt angår EBA's evne til at foretage en uafhængig vurdering på grund af dens forvaltningsstruktur;

18.  opfordrer til, at enheder, der er baseret i skattely, nægtes adgang til EU-finansiering, herunder bistand som reaktion på de økonomiske og sociale følger af covid-19-epidemien;

19.  opfordrer de nationale kompetente myndigheder og ECB til at tage højde for risici for økonomisk kriminalitet, når de gennemfører tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, således som de allerede er beføjede til i henhold til de eksisterende lovgivningsmæssige rammer; opfordrer til at tillægge ECB beføjelser til at inddrage licenser for enhver bank, som er aktiv i euroområdet, og som overtræder forpligtelserne med hensyn til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terror, uafhængigt af de nationale hvidvaskmyndigheders vurdering;

20.  opfordrer EBA til at foretage en undersøgelse af Luanda Leaks-afsløringerne, især med henblik på at vurdere, om enten den nationale ret eller EU-retten er blevet overtrådt, og til at vurdere de foranstaltninger, som de finansielle tilsynsmyndigheder har truffet; opfordrer EBA til at fremsætte passende henstillinger om forbedringer og foranstaltninger til de berørte kompetente myndigheder; opfordrer andre kompetente myndigheder på nationalt plan til at indlede efterforskning eller fortsætte deres efterforskning af Luanda Leaks-afsløringerne og retsforfølge interessenter, som findes skyldige i overtrædelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

21.  fremhæver den rolle, som international undersøgende journalistik og whistleblowere spiller med hensyn til at afsløre mulige forbrydelser i form af korruption, hvidvask af penge og generelle forseelser, som begås af politisk udsatte personer, samt den rolle, som finansielle og ikke-finansielle mellemmænd spiller med hensyn til infiltrering af eventuelle uretmæssigt erhvervede midler i EU's finansielle system uden behørig kontrol;

22.  noterer sig med bekymring, at såvel Luanda Leaks som tidligere skandaler, eksempelvis Cum Ex, Panama-papirerne, Lux Leaks og Paradise-papirerne, gang på gang har rystet borgernes tiltro til vore finansielle og skattemæssige systemer; understreger, hvor afgørende det er at genskabe offentlighedens tillid og sikre retfærdige og gennemsigtige skattesystemer samt skattemæssig retfærdighed; understreger i denne forbindelse, at EU må tage alvorligt fat på sine egne interne problemer, navnlig hvad angår dets jurisdiktioner med lav beskatning og skattely;

23.  noterer sig, at EBA og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har foretaget særskilte undersøgelser af udbyttearbitrageordninger; noterer sig resultaterne af EBA's undersøgelse af personalet og dens 10-punkts handlingsplan for 2020-2021, der i forbindelse med sådanne ordninger skal styrke de fremtidige rammer for forsigtighedsregler og krav til bekæmpelse af hvidvask af penge; beklager imidlertid, at det tog EBA-undersøgelsen mere end 18 måneder at konkludere, at der var behov for at indlede en formel undersøgelse; opfordrer ESMA til så hurtigt som muligt at foretage en grundig undersøgelse og forelægge ambitiøse henstillinger; beklager, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ikke har gjort en synlig indsats for at efterforske og retsforfølge enheder og personer, der er ansvarlige for denne ulovlige udbyttearbitragepraksis, og beklager det manglende samarbejde mellem myndigheder;

Samarbejde mellem medlemsstaterne

24.  påpeger behovet for et bedre samarbejde mellem de administrative, retlige og retshåndhævende myndigheder i EU; glæder sig over, at Kommissionen har efterkommet Parlamentets gentagne opfordring til at foretage en konsekvensanalyse af oprettelsen af en koordinerings- og støttemekanisme for medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder (FIU'er); opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en EU-FIU som en mulighed, der kan bidrage til at afsløre mistænkelige transaktioner med grænseoverskridende karakter og foretage fælles analyser for grænseoverskridende samarbejde; foreslår, at denne mekanisme bør tillægges beføjelse til at foreslå fælles gennemførelsesforanstaltninger eller standarder for samarbejde mellem FIU'er og til at fremme uddannelse, kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling til fordel for FIU'er; fremhæver betydningen af at give denne mekanisme adgang til de relevante oplysninger i de forskellige medlemsstater og af at sætte den i stand til at behandle grænseoverskridende sager;

25.  opfordrer til, at der vedtages yderligere initiativer, hvorved foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan håndhæves, som f.eks. udvidelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO's) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) beføjelser og styrkelse af eksisterende agenturer såsom Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Eurojust; bemærker, at Kommissionen i overensstemmelse med sit justerede arbejdsprogram har til hensigt at fremsætte et forslag om at styrke Europols mandat, og minder om, at et styrket mandat bør gå hånd i hånd med passende parlamentarisk kontrol; mener, at det bør prioriteres at styrke Europols kapacitet til at anmode om iværksættelse af grænseoverskridende efterforskninger, navnlig i tilfælde af alvorlige angreb på whistleblowere og undersøgende journalister, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at afsløre korruption, svig, dårlig forvaltning og andre forseelser i den offentlige og private sektor;

26.  glæder sig over oprettelsen af Europols europæiske center for finansiel og økonomisk kriminalitet, som vil øge den operationelle støtte til medlemsstaterne og EU-organerne inden for finansiel og økonomisk kriminalitet og fremme den systematiske anvendelse af finansielle efterforskninger;

27.  opfordrer Kommissionen til at overveje at fremsætte et forslag til en europæisk ramme for grænseoverskridende skatteundersøgelser og anden grænseoverskridende finansiel kriminalitet;

28.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til med henblik herpå at støtte den hurtige oprettelse af EPPO og mener, at alle medlemsstater, der endnu ikke har meddelt, at de agter at tiltræde EPPO, bør gøre dette; opfordrer til, at der tildeles realistiske finansielle og menneskelige ressourcer, og til, at medlemsstaterne udpeger delegerede anklagere på fuld tid, således at den forventede store arbejdsbyrde i EPPO kan imødekommes;

29.  bemærker, at de foreslåede budgetmæssige og menneskelige ressourcer ikke er tilstrækkelige til at yde fuld støtte til undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og til de eksisterende koordineringsmekanismer, såsom det operationelle netværk til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og FIU.net-udvekslingsplatformen;

Andre relevante aspekter

30.  understreger det potentiale, der ligger i et korrekt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, herunder eventuelle offentlig-private partnerskaber (OPP'er), i forbindelse med indsamlingen af finansielle efterretninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og som i form af f.eks. platforme til udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder, FIU'er og den private sektor skal udnyttes bedre i fremtiden; tilskynder alle relevante interessenter til at bidrage, navnlig ved inden for rammerne af den offentlige høring at dele nuværende velfungerende arbejdspraksisser; er af den overbevisning, at et sådant samarbejde nøje bør respektere grænserne for gældende databeskyttelsesregler og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at foreslå en klar retlig ramme for etablering af trepartsplatforme, der regulerer deltagernes pligter og profiler og sikrer overholdelse af det samme regelsæt for udveksling af oplysninger, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, datasikkerhed, mistænktes rettigheder og andre grundlæggende rettigheder; er af den opfattelse, at rettidig og fuldstændig feedback om effektiviteten af og opfølgningen på indberetninger om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme er afgørende for at gøre bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme mere effektiv;

31.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om hurtigst muligt at udfase alle eksisterende ordninger for statsborgerskab gennem investeringer (CBI) eller for opholdstilladelse gennem investeringer (RBI), navnlig i tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelig kontrol og manglende gennemsigtighed, med henblik på at minimere den ofte forbundne trussel om hvidvask af penge, underminering af gensidig tillid og Schengenområdets integritet samt andre politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici for EU og dets medlemsstater; opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at aflægge rapport om de foranstaltninger, den agter at træffe med hensyn til såvel ordningerne for statsborgerskab og opholdstilladelse gennem investeringer som eventuelle konklusioner fra den ekspertgruppe, der er nedsat med henblik herpå; opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere, hvorvidt betingelserne for at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstaterne for overtrædelse af artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er opfyldt;

32.  opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1805 af 14. november 2018 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation(29) for at lette grænseoverskridende inddrivelse af kriminelle aktiver og korrekt gennemførelse og anvendelse af direktiv 2014/42/EU om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at opdatere de eksisterende data om beslaglagte og konfiskerede aktiver; opfordrer Kommissionen til i de kommende lovgivningsforslag at medtage bestemmelser, der kan lette administrativ indefrysning for FIU'er, og en retlig ramme, der skal forpligte de finansielle institutioner til at følge op på og fuldbyrde anmodninger om tilbagekaldelse på en sammenhængende måde, samt bestemmelser, der giver mulighed for et hurtigt grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder i denne henseende; er bekymret over, at det overordnede resultat i forbindelse med de konfiskerede aktiver generelt ikke er tilfredsstillende, og at konfiskationssatserne i EU fortsat er meget lave; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på regler om anvendelse af konfiskerede aktiver af hensyn til offentlige interesser eller sociale formål og til at arbejde hen imod at sikre tilbageleveringen af konfiskerede aktiver til ofre i lande uden for EU;

33.  glæder sig over den af Kommissionen skitserede mulighed for at tillægge EU's tilsynsførende for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme visse beføjelser til at overvåge og støtte gennemførelsen af indefrysning af aktiver i henhold til EU's restriktive foranstaltninger (sanktioner) på tværs af medlemsstaterne;

34.  glæder sig over vedtagelsen af direktiv (EU) 2018/1673, som indfører nye strafferetlige bestemmelser og fremmer et mere effektivt og hurtigere grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder med henblik på mere effektivt at forhindre hvidvask af penge og den dertil knyttede finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet; opfordrer til, at der foretages yderligere analyser af behovet for at harmonisere de eksisterende regler, herunder definitionen af visse førforbrydelser i forbindelse med hvidvask af penge, såsom skattekriminalitet;

35.  glæder sig over vedtagelsen af direktiv (EU) 2019/1153, og afventer Kommissionens vurdering af behovet for og proportionaliteten af at udvide definitionen af finansielle oplysninger til alle former for oplysninger eller data, der opbevares af offentlige myndigheder eller forpligtede enheder, og som FIU'erne har adgang til, samt af de muligheder og udfordringer, der er forbundet med en udvidelse af udvekslingen af finansielle oplysninger eller finansielle analyser mellem FIU'er i Unionen med henblik på at omfatte udveksling vedrørende andre alvorlige strafbare handlinger end terrorisme eller organiseret kriminalitet forbundet med terrorisme;

36.  er bekymret over, at covid-19-pandemien kan påvirke den evne, som regeringer og aktører i den private sektor har til at gennemføre standarder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EBA at foretage høringer af de nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med henblik på at vurdere specifikke risici forbundet med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og vanskeligheder som følge af covid-19-udbruddet og til på dette grundlag at udarbejde konkrete retningslinjer for bedre modstandsdygtighed og håndhævelse;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU taler med én stemme på globalt plan inden for rammerne af bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, navnlig ved at sætte Kommissionen i stand til at repræsentere EU i FATF i overensstemmelse med traktatens bestemmelser, og som det er tilfældet for andre politikområder;

38.  opfordrer til at gøre retningslinjer fra organer på EU-plan såsom Det Europæiske Databeskyttelsesråd om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred mere tydelige og til, at rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme overholdes, navnlig for så vidt angår due diligence-forpligtelser og lagring af data, eftersom de nationale databeskyttelsesmyndigheder tidligere har anlagt forskellige tilgange i de forskellige medlemsstater;

39.  opfordrer til, at der afsættes flere menneskelige og finansielle ressourcer til den relevante enhed i Kommissionens Generaldirektorat for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen, og glæder sig over, at der er afsat yderligere ressourcer til EBA;

40.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud og på en gennemsigtig måde at undersøge alle indberettede tilfælde af hvidvask af penge og dermed forbundet kriminalitet, såsom mord på og vold mod whistleblowere og journalister; gentager sin holdning til oprettelsen af en Daphne Caruana Galizia-pris, som skal tildeles af Parlamentet; opfordrer de maltesiske myndigheder til at anvende alle tilgængelige ressourcer til finde ud af, hvem der står bag mordet på Daphne Caruana Galizia og til yderligere at efterforske dem, mod hvem der som et resultat af hendes rapporter, som blev bekræftet af afsløringerne i forbindelse med Panama-papirerne, stadig verserer beskyldninger om hvidvask af penge; opfordrer endvidere de maltesiske myndigheder til at foretage undersøgelser af finansielle mellemmænd, der står i tilknytning til Mossack Fonseca, og som stadig er aktive i Malta, og er bekymret over den ineffektive selvregulering inden for rammerne af revisorerhvervet; opfordrer til, at Pilatus Banks tidligere ejer og formand udleveres til Malta, nu hvor anklagerne mod ham er blevet henlagt af det amerikanske justitsministerium som følge af proceduremæssige anliggender, og opfordrer indtrængende de maltesiske myndigheder til på grundlag af beskyldninger om hvidvask af penge og anden økonomisk kriminalitet at retsforfølge denne bankier;

41.  er dybt bekymret over den mangel på effektivt tilsyn, der kom for dagen under evalueringen af de danske og estiske tilsynsmyndigheders indsats i forbindelse med Danske Bank-skandalen; er endvidere bekymret over den nylige Wirecard-skandale såvel som den tyske finanstilsynsmyndighed BaFins rolle og potentielle mangler i den sammenhæng; bemærker, at der i dette tilfælde igen er total mangel på selvregulering af regnskabsbranchen; bemærker, at klassificering af denne finansteknologiske virksomhed som en "teknologisk" virksomhed i stedet for en betalingstjenesteyder har spillet en central rolle i forbindelse med den mangelfulde regulering; opfordrer Kommissionen til omgående at tage fat på dette problem ved at sikre, at betalingsselskaber klassificeres korrekt; opfordrer EU og de nationale kompetente myndigheder til at indlede en undersøgelse af de manglende 1,9 mia. EUR og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at forbedre regnskabssektorens funktion, herunder gennem fælles revisioner;

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73. (2) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43. (3) EUT L 334 af 27.12.2019, s. 1. (4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 122. (5) EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22. (6) EUT L 284 af 12.11.2018, s. 6. (7) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39. (8) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (9) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17. (10) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 111. (11) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 29. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0328. (13) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0103. (14) EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1. (15) EUT L 19 af 24.1.2018, s. 1. (16) EUT L 41 af 14.2.2018, s. 4. (17) EUT L 246 af 2.10.2018, s. 1. (18) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0216. (19) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0240. (20) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0022. (21) Politico, "Dirty money failures signal policy headaches for new Commission", 24. juli 2019. (22) Europol, "Does crime still pay? – Criminal Asset Recovery in the EU – Survey of Statistical Information 2010-2014", 1. februar 2016. (23) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen, "Anti-money laundering directive V (AMLD V) – transposition status", 2. juni 2020. (24) Kommissionens meddelelse af 7. maj 2020 om en handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (C(2020)2800). (25) Den Finansielle Aktionsgruppe, "COVID-19-related Money Laundering and Terrorist Financing – Risks and Policy Responses", maj 2020. (26) Europol, "Pandemic profiteering: how criminals exploit the COVID-19 crisis", 27. marts 2020. (27) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, "EBA statement on actions to mitigate financial crime risks in the COVID-19 pandemic", 31. marts 2020. (28) Global Financial Integrity, "Trade-Related Illicit Financial Flows in 135 Developing Countries: 2008-2017", 3. marts 2020. (29) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 1.