Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098) og arbejdsdokumentet "Leading the way to a global circular economy: status og fremtidsudsigter" (SWD(2020)0100),

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling, herunder mål nr. 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" og mål nr. 15 "Livet på land",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667)(1),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa (COM(2020)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til rapporten fra maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) om en global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2018 med titlen "En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng" (COM(2018)0673),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM(2018)0028),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen(3),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en omfattende europæisk strategi for energilagring(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand(9),

–  der henviser til forslaget til det ottende miljøhandlingsprogram, som Kommissionen forelagde den 14. oktober 2020, navnlig det prioriterede mål om at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi, jf. forslagets artikel 2, stk. 2, litra c),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til særberetningerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om klimaændringer, ørkendannelse, jordforringelse, bæredygtig arealforvaltning, fødevaresikkerhed og drivhusgasstrømme i terrestriske økosystemer og om havet og kryosfæren i et klima under forandring, IPCC's særberetning med titlen "Global Warming of 1,5 °C", IPCC's femte vurderingsrapport (AR5) og IPCC's sammenfattende rapport fra september 2018,

–  der henviser til den første handlingsplan for den cirkulære økonomi, der blev lanceret i 2015 (Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614), og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne plan,

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(11),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen(13),

–  der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning(15),

–  der henviser til revisionen af EU's affaldslovgivning, der blev vedtaget i 2018: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(16), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(17), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(18) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(19),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger(20) ("CLP-forordningen"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2017 med titlen "Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi" (COM(2017)0034),

–  der henviser til "Global Resources Outlook 2019"(21) og rapporter om ressourceeffektivitet og klimaændringer(22) fra Det Internationale Ressourcepanel,

–  der henviser til den videnskabelige artikel "Evaluating scenarios toward zero plastic pollution"(23),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om International Handel, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0008/2021),

A.  der henviser til, at Det Internationale Ressourcepanel i sin rapport "Global Resources Outlook 2019" vurderer, at halvdelen af de samlede drivhusgasemissioner og over 90 % af tabet af biodiversitet og vandbelastningen skyldes udvinding og forarbejdning af ressourcer; der henviser til, at den globale økonomi forbruger ressourcer svarende til 1,5 gange jordens ressourcer, og at det allerede nu ville være nødvendigt med 3 jordkloder, hvis alle forbrugte med den hastighed, som en gennemsnitlig EU-borger gør, og der henviser til, at en betydelig reduktion af vores samlede brug af naturressourcer og af vores produktion af affald bør være det helt overordnede mål med den cirkulære økonomi; der henviser til, at dette vil kræve en afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceforbruget under hensyntagen til sondringen mellem absolut og relativ afkobling;

B.  der henviser til, at disse tal illustrerer, at bæredygtig anvendelse af ressourcerne, især de primære råstoffer, spiller en central rolle, og at det er nødvendigt at øge indsatsen på alle niveauer og overalt i hele verden; der henviser til, at begrebet cirkulær økonomi pr. definition er horisontalt og vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af andre miljømål, herunder målene i Parisaftalen;

C.  der henviser til, at omstillingen til en cirkulær økonomi spiller en afgørende rolle med hensyn til at reducere EU's drivhusgasemissioner og nå EU's klimamål for 2030 og målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050, og kræver en gennemgribende omdannelse af værdikæder overalt i økonomien;

D.  der henviser til, at et skift til en cirkulær økonomi har potentiale til at fremme bæredygtige forretningspraksisser, og der henviser til, at europæiske virksomheder og økonomier forventes at gå forrest i rækken af dem, der gennemfører, og også høster fordelene ved et globalt kapløb mod cirkularitet på grund af EU's veludviklede forretningsmodeller, vores cirkulære viden og vores ekspertise inden for genanvendelse;

E.  der henviser til, at principperne om den cirkulære økonomi bør være et centralt element i enhver industripolitik på EU-plan og nationalt plan såvel som i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

F.  der henviser til, at det samlede energiforbrug i EU er betydeligt, og at indsatsen for den cirkulære økonomi også bør omfatte energieffektivitet og bæredygtig tilvejebringelse af energikilder;

G.  der henviser til, at den cirkulære økonomi er relevant for flere af målene for bæredygtig udvikling, herunder mål nr. 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" og mål nr. 13 "Klimaindsats";

H.  der henviser til, at forhindring af affald og forurening via design er et af principperne i den cirkulære økonomi;

I.  der henviser til, at den cirkulære økonomi ifølge nye undersøgelser har potentialet til at øge EU's BNP med yderligere 0,5 % og skabe over 700 000 nye arbejdspladser inden 2030(24) og til samtidig at forbedre arbejdspladsernes kvalitet; der henviser til, at antallet af job med tilknytning til den cirkulære økonomi i EU i perioden 2012-2018 voksede med 5 % og nåede op på omkring 4 mio.; der henviser til, at genfremstilling i EU, med understøttende politikker og investeringer i industrien, i 2030 forventes at kunne nå op på en årlig værdi på mellem 70 og 100 mia. EUR og en dertil hørende beskæftigelse på mellem 450 000 og næsten 600 000 arbejdspladser;

J.  der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er helt afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi; der henviser til, at der derfor skal udarbejdes standarder for bæredygtig tilvejebringelse af prioriterede materialer og råvarer;

K.  der henviser til, at op til 80 % af produkters miljøindvirkning bestemmes i designfasen, og at kun 12 % af de materialer, der bruges af EU's industri, er genbrugsmaterialer;

L.  der henviser til, at den rivende udvikling inden for e-handel har øget emballageaffaldet betydeligt, herunder engangsplast- og papaffald; der henviser til, at transport af affald til tredjelande fortsat giver anledning til bekymring;

M.  der henviser til, at det skønnes, at der genereres 88 mio. t fødevareaffald om året i EU, og at mere end 50 % af fødevareaffaldet skønnes at komme fra husholdninger og forbrugerleddet; der henviser til, at fødevareaffald har betydelige miljømæssige konsekvenser og tegner sig for omkring 6 % af EU's samlede drivhusgasemissioner;

N.  der henviser til, at plast skaber miljøproblemer, hvis det ikke håndteres korrekt, f.eks. på grund af henkastning af affald og at det er vanskeligt at genbruge og genanvende, problematiske stoffer, drivhusgasemissioner og ressourceforbrug;

O.  der henviser til, at ECHA har vedtaget en videnskabelig udtalelse om begrænsning af brugen af mikroplast, der bevidst tilsættes til produkter på EU/EØS-markedet, i koncentrationer på over 0,01 vægtprocent;

P.  der henviser til, at den mængde tøj, der købes pr. person i EU, ifølge Det Europæiske Miljøagenturs skøn steg med 40 % mellem 1996 og 2012, samtidig med at over 30 % af det købte tøj i Europa ikke er blevet brugt i mindst et år; der endvidere henviser til, at over halvdelen tøjet ikke genbruges, men ender i husholdningsaffaldet og efterfølgende sendes til forbrænding eller på lossepladsen(25);

Q.  der henviser til, at der er gået over to år, siden IPCC udgav sin særberetning om global opvarmning på 1,5°C, hvoraf det fremgik, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5°C ville kræve hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer inden for alle dele af samfundet;

1.  glæder sig over den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi; fremhæver, at den cirkulære økonomi kombineret med ambitionen om nulforurening med henblik på et giftfrit miljø er nøglen til at mindske det europæiske forbrugs og den europæiske produktions samlede miljøaftryk, hvorved man respekterer jordklodens begrænsninger og beskytter menneskenes sundhed og samtidig sikrer en konkurrencedygtig og innovativ økonomi; understreger det store bidrag, som den cirkulære økonomi kan yde til at nå målene i Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og FN's mål for bæredygtig udvikling;

2.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge alle initiativerne under handlingsplanen og hvad det angår overholde de datoer, der er fastsat i bilaget til meddelelsen, og til at basere hvert lovgivningsforslag på en omfattende konsekvensanalyse; understreger, at det er vigtigt også at tage omkostningerne ved ikke at gøre noget i betragtning;

3.  understreger, at den cirkulære økonomi kan levere løsninger på de nye udfordringer, som covid-19-krisen har forårsaget og tydeliggjort, ved at styrke værdikæderne i EU og globalt og mindske deres sårbarhed og ved at gøre europæiske industrielle økosystemer mere modstandsdygtige og bæredygtige såvel som konkurrencedygtige og lønsomme; bemærker, at dette vil fremme EU's strategiske autonomi og bidrage til jobskabelse; understreger, at covid-19-pandemien har vist nødvendigheden af et gunstigt miljø for den cirkulære økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at integrere den cirkulære økonomi i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

4.  tror på, at en cirkulær økonomi er vejen frem, for at EU og europæiske virksomheder kan forblive innovative og konkurrencedygtige på et globalt marked samtidig med, at de mindsker deres miljøaftryk; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage direkte investeringer for at opskalere initiativer inden for den cirkulære økonomi og støtte innovation; mener, at EU's økonomiske genopretningsplan (Next Generation EU) såvel som Fonden for Retfærdig Omstilling og Horisont Europa bør anvendes til at indføre og fremme initiativer, praksisser, infrastruktur og teknologi inden for den cirkulære økonomi;

5.  understreger, at en forbedring af det indre markeds funktionsmåde er en forudsætning for at opnå en cirkulær økonomi i EU; understreger navnlig vigtigheden af en korrekt gennemførelse og effektiv håndhævelse af de eksisterende regler for et velfungerende og bæredygtigt indre marked; minder om, at EU både er verdens næststørste økonomiske magt og verdens største handelsmagt; påpeger, at det indre marked er et stærkt redskab, som skal anvendes til at udvikle bæredygtige og cirkulære produkter og teknologier, der bliver morgendagens standarder, og som dermed gør det muligt for borgerne at købe prismæssigt overkommelige produkter, som er sikre, sunde og respektfulde over for vores planet;

6.  understreger, at det er nødvendigt, at den økonomiske vækst afkobles fuldstændigt fra ressourceforbruget; opfordrer Kommissionen til at foreslå videnskabeligt baserede bindende EU-mål på mellemlang og lang sigt for reduktion af såvel brugen af primære råstoffer som miljøpåvirkninger; opfordrer til, at der fastsættes EU-mål ved hjælp af en tilgang med tilbageskrivninger for at sikre, at de politiske målsætninger er på en troværdig vej mod opnåelsen af en kulstofneutral, miljømæssigt bæredygtig, giftfri og fuldt ud cirkulær økonomi inden for vores jordklodes begrænsninger senest i 2050;

7.  opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende EU-mål for 2030 for at reducere EU's materiale- og forbrugsfodaftryk i væsentlig grad og bringe dem inden for klodens begrænsninger inden 2050 ved hjælp af de indikatorer, der skal vedtages inden udgangen af 2021 som led i den opdaterede overvågningsramme; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på de eksempler, der er set hos de mest ambitiøse medlemsstater, samtidig med at der tages behørigt hensyn til forskelle i medlemsstaternes udgangspunkter og iboende muligheder;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i 2021 at indføre harmoniserede, sammenlignelige og ensartede cirkularitetsindikatorer, herunder indikatorer for materialefodaftryk og forbrugsfodaftryk, såvel som en række delindikatorer for ressourceeffektivitet og økosystemtjenester; mener, at disse indikatorer bør måle ressourceforbrug og ressourceproduktivitet og omfatte import og eksport på EU-, medlemsstats- og sektorniveau og være i overensstemmelse med harmoniserede metoder til livscyklusvurdering og regnskabsførelse for naturkapital; mener også, at de bør anvendes på tværs af Unionens politikker, finansielle instrumenter og lovgivningsmæssige initiativer;

9.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at opdatere og revidere overvågningsrammen for den cirkulære økonomi; beklager, at den gældende overvågningsramme ikke indeholder et omfattende og helhedsorienteret sæt indikatorer, som gør det muligt at måle afkoblingen af økonomisk vækst fra ressourceanvendelse og miljøindvirkning; fremhæver, at overvågningsrammen bør omfatte ovennævnte indikatorer for cirkularitet og derudover hele rækken af målsætninger og konkrete tiltag i handlingsplanen for den cirkulære økonomi med henblik på at tilvejebringe et effektivt instrument til måling af cirkularitet og fremgang mod opnåelsen af de heri fastsatte målsætninger på en altomfattende måde;

10.  fremhæver også nødvendigheden af en videnskabeligt robust måling til at opfange synergier mellem den cirkulære økonomi og afbødning af klimaændringer, herunder ved måling af CO2‑fodaftryk;

11.  fremhæver de muligheder, der ligger i en optimeret udnyttelse af produkter og tjenester, ud over foranstaltninger, der forlænger livscyklussen og brugen af materialer; fremhæver i denne sammenhæng navnlig mulighederne for at kombinere løsninger inden for den cirkulære økonomi og digitalisering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde politikker til støtte for nye bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller, f.eks. tilgange, hvor produkter betragtes som tjenesteydelser (product-as-a-service, PaaS), der sparer ressourcer og mindsker miljøpåvirkningerne og samtidig sikrer beskyttelse af forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at fremme sådanne "produkt som en tjenesteydelse"-tilgange i det nye initiativ for bæredygtige produkter og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne unødige lovgivningsmæssige og skattemæssige hindringer for dem og fremme udviklingen af infrastrukturer, der muliggør cirkularitet og en bæredygtig digital økonomi; minder om, at digitaliseringen også har betydelige klima- og miljømæssige konsekvenser såsom et stigende energibehov, udvinding af råstoffer og generering af elektronisk affald; opfordrer Kommissionen til at vurdere og imødegå disse udfordringer ved at fastlægge en metode til overvågning og kvantificering af de miljømæssige virkninger af digitale teknologier, strukturer og tjenester, herunder datacentre, og ved at foreslå foranstaltninger – herunder, hvor det er relevant, lovgivningsmæssige foranstaltninger – til at sikre, at digitale løsninger er miljømæssigt bæredygtige, og i den forbindelse sætte energieffektivitet, reduktion af drivhusgasemissioner og ressourceforbrug og etablering af en cirkulær økonomi i centrum for en bæredygtig digital omstilling;

12.  opfordrer Kommissionen til at udpege til de lovgivningsmæssige foranstaltninger og andre tiltag, som er nødvendige for at fjerne administrative og juridiske hindringer for en cirkulær dele- og tjenesteydelsesøkonomi, og til at skabe incitamenter til at udvikle den; opfordrer især Kommissionen til at undersøge løsninger på udfordringer såsom spørgsmål om ansvar og ejendomsret i forbindelse med dele- og tjenesteydelsesøkonomien, idet der tages hensyn til, at forbedret retssikkerhed for både producenter og forbrugere er altafgørende for at åbne muligheder for disse begreber; foreslår, at Kommissionen overvejer at udvikle en europæisk strategi for dele- og tjenesteydelsesøkonomien, der behandler disse spørgsmål, samtidig med at den også behandler sociale spørgsmål;

13.  understreger behovet for en bedre forståelse af, hvordan kunstig intelligens-teknologier kan understøtte en cirkulær økonomi ved at tilskynde til deres anvendelse inden for design, forretningsmodeller og infrastruktur; påpeger betydningen af at behandle digitalisering som en katalysator for cirkulær økonomi, navnlig når det drejer sig om produktpas eller materialeoplysninger i forbindelse med et EU-dækkende "datarum"; understreger, at forbedring af datatilgængelighed og -deling vil være afgørende, samtidig med at der sikres et aktivt samarbejde mellem interessenter for at sikre, at nye tilgange forbliver retfærdige og inklusive, og at privatlivets fred og datasikkerheden beskyttes;

14.  understreger behovet for at skabe økonomiske incitamenter og de rette lovgivningsmæssige rammer for innovation inden for cirkulære løsninger, materialer og forretningsmodeller og samtidig fjerne markedsforvridende subsidier og miljøskadelige subsidier, og opfordrer til at støtte dette i den nye industristrategi for Europa og SMV-strategien; fremhæver den særlige rolle, som first movers, SMV'er (små og mellemstore virksomheder) og nystartede virksomheder spiller i omstillingen til en cirkulær økonomi; understreger, at forskning i bæredygtige materialer, processer, teknologier og produkter samt i industriel opskalering af dem kan give europæiske virksomheder en konkurrencemæssig fordel på verdensplan; understreger, at der er brug for politikker på EU-plan og nationalt plan for at støtte frontløberne i den cirkulære økonomi og cirkulære forretningsmodeller;

15.  understreger nødvendigheden af at inddrage den europæiske industri som en aktør i omstillingen til en mere cirkulær økonomi; minder om den afgørende rolle, som foranstaltninger inden for den cirkulære økonomi spiller med hensyn til at opnå industriel dekarbonisering; efterlyser cirkulære tilgange i industrien, på alle niveauer af produktdesign, tilvejebringelse af materialer, genbrug og genanvendelse af produkter, og i affaldshåndteringen, og understreger, at det er nødvendigt at stimulere udviklingen af førende markeder inden for bæredygtige industrimaterialer og ‑produkter;

16.  opfordrer virksomhederne til at udarbejde omstillingsplaner som en del af deres årlige rapportering, hvori de beskriver, hvordan og hvornår de har til hensigt at opnå klimaneutralitet, cirkulær økonomi og bæredygtighed;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere de løsninger, der giver minimale administrative byrder, og til at styrke udviklingen af offentlig-private partnerskaber for forskning og udvikling, der skaber systemiske og helhedsorienterede løsninger;

18.  opfordrer Kommissionen til at opstille et regelsæt for certificering af alle naturbaserede og teknologiske løsninger til kulstoffjernelse, herunder kulstofopsamling, ‑lagring og ‑udnyttelse;

19.  understreger den afgørende rolle, som biomimetik spiller som drivkraft bag cirkularitet, idet det fremmer biomimetiske løsninger, der i kraft af designet minimerer anvendelsen af materiale, energi og toksiske forbindelser og skaber bæredygtige, regenerative og innovative løsninger inspireret af naturen, som kan anvendes i en lang række forskellige sektorer;

20.  opfordrer til at sikre tilstrækkelige medarbejder‑ og budgetressourcer til de af Kommissionens tjenestegrene, som har til opgave at sikre en vellykket gennemførelse af handlingsplanen; understreger, at tildelingen af ressourcer skal svare til både nuværende og langsigtede politiske prioriteringer, og forventer derfor i forbindelse med den europæiske grønne pagt en betydelig styrkelse af menneskelige ressourcer i Kommissionens Generaldirektorat for Miljø i særdeleshed;

En politisk ramme for bæredygtige produkter

21.  understreger behovet for at ændre den lineære brug-og-smid-væk-økonomi til en ægte cirkulær økonomi baseret på følgende principper: reduktion af energi- og ressourceforbruget, bevarelse af værdi i økonomien, affaldsforebyggelse, undgåelse af affald og skadelige stoffer og forurening ved hjælp af designet, bevaring af produkter og materialer i brug og i lukkede kredsløb, beskyttelse af menneskers sundhed, fremme af forbrugerfordele og genoprettelse af naturlige systemer; mener, at disse mål bør være retningsgivende for den nye politiske ramme for bæredygtige produkter og strategien for den cirkulære økonomi som helhed samt industristrategien; understreger, at det er nødvendigt fuldt ud at integrere bæredygtig cirkulær systemtænkning i alle aktiviteter, herunder politikker, produkter, produktionsprocesser og forretningsmodeller;

22.  understreger, at bæredygtige, cirkulære, sikre og ugiftige produkter og materialer bør blive normen på EU-markedet og ikke undtagelsen og bør betragtes som standardvalget, som er attraktivt, prismæssigt overkommeligt og tilgængeligt for alle forbrugere; glæder sig derfor over Kommissionens plan om at komme med et lovgivningsinitiativ om bæredygtige produkter for at fastsætte horisontale principper for produktpolitik og bindende krav til produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet;

23.  bakker kraftigt op om udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design(26) til at omfatte ikkeenergirelaterede produkter og fastsætte horisontale bæredygtighedsprincipper og produktspecifikke standarder for ydeevne, holdbarhed, genbrugelighed, reparerbarhed, egenskaben at være uden giftvirkning, opgraderingsegenskaber, genanvendelighed, genanvendt indhold og ressource- og energieffektivitet hos produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag herom i 2021; gentager samtidig sin opfordring til Kommissionen om at være ambitiøs i gennemførelsen af miljøvenligt design i forbindelse med alle energiforbrugende produkter inden for det nuværende anvendelsesområde for direktivet om miljøvenligt design, også for så vidt angår aspekter fra den cirkulære økonomi;

24.  understreger betydningen af at opretholde en sammenhængende og klar EU-lovramme for bæredygtige produkter og fremhæver behovet for at styrke synergien med andre politikker, herunder EU-miljømærket; understreger, at det parallelt med lovbestemte minimumsstandarder for produktdesign er vigtigt at skabe markedsincitamenter for de mest bæredygtige virksomheder og bæredygtige produkter og materialer;

25.  opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende mål for materiale- og miljøfodaftryk for hele produktets livscyklus for hver produktkategori, der bringes i omsætning på EU-markedet, herunder de mest kulstofintensive halvfabrikata; opfordrer også Kommissionen til at foreslå produktspecifikke og/eller sektorspecifikke bindende mål for genanvendt indhold og samtidig hermed sikre de pågældende produkters ydeevne og sikkerhed, og at de er designet med henblik på genanvendelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere understøttende teknologiske, lovgivningsmæssige og markedsmæssige betingelser for at nå disse mål og til at tage hensyn til de nødvendige industrielle ændringer og investeringscyklusserne i hver sektor; opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at overveje obligatoriske krav for at øge tjenesteydelsers bæredygtighed;

26.  støtter planen om at indføre digitale produktpas for at hjælpe virksomheder, forbrugere og markedsovervågningsmyndigheder med at holde rede på et produkts klimamæssige, miljømæssige, sociale og andre virkninger i hele værdikæden og tilvejebringe pålidelige, gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger om produktets holdbarhed og dets vedligeholdelses-, genbrugs-, reparations- og demonteringsmuligheder og håndtering, når det er udtjent, samt dets sammensætning med hensyn til anvendte materialer og kemikalier og deres miljømæssige og andre virkninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for en mærkning med dette; mener, at produktpassene bør indføres på en sådan måde, at unødige reguleringsmæssige byrder for virksomheder, navnlig SMV'er, undgås; mener, at de bør være kompatible med andre digitale værktøjer såsom det kommende bygningsrenoveringspas og SCIP-databasen;

27.  understreger, at det er af afgørende betydning at opnå ugiftige og genoprettende materialecyklusser for, at den cirkulære økonomi kan blive en succes, og for skabelsen af et bæredygtigt indre marked og i sidste ende for at sikre et giftfrit miljø for Europas borgere; gentager derfor de holdninger, der blev indtaget i sin beslutning om en kemikaliestrategi for bæredygtighed og sin beslutning om samspillet mellem kemikalie‑, produkt‑ og affaldslovgivningen, og insisterer på hurtige tiltag til gennemførelse af den kemiske strategi for bæredygtighed hen imod et giftfrit miljø;

28.  fremhæver forbrugernes ret til mere præcise, harmoniserede og omhyggelige oplysninger om produkters og tjenesteydelsers miljø- og klimapåvirkninger gennem hele deres livscyklus, herunder med hensyn til holdbarhed og reparerbarhed, og opfordrer til foranstaltninger mod grønvaskning og falske miljøanprisninger af produkter, der tilbydes både online og offline; støtter kraftigt Kommissionens hensigt om at fremsætte forslag til regulering af anvendelsen af grønne anprisninger gennem etablering af solide og harmoniserede beregningsmetoder, der dækker hele værdikæden og er baseret på harmoniserede indikatorer og livscyklusvurderinger såsom miljøaftryk, herunder med hensyn til affaldsforebyggelse, anvendelse af råvarer, undgåelse af skadelige stoffer, produktets holdbarhed og levetid samt design, således at det kan repareres og genanvendes; understreger endvidere, at det er nødvendigt at håndhæve det nyligt ændrede direktiv 2005/29/EF(27) gennem proaktive foranstaltninger til håndtering af grønne anprisninger;

29.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af digitale redskaber til at give forbrugerne oplysninger og dermed mulighed for forbrugerindflydelse i den digitale tidsalder; understreger vigtigheden af onlineplatforme og markedspladser, når det drejer sig om at fremme bæredygtige produkter og tjenesteydelser, og bemærker, at de kan give forbrugerne klarere og mere letforståelige oplysninger om holdbarheden og reparerbarheden af de produkter, som udbydes der;

30.  understreger behovet for at styrke EU-miljømærket som et benchmark for miljømæssig bæredygtighed ved at øge markedets og forbrugernes bevidsthed og anerkendelse heraf, fastsætte omfattende standarder og udvide ordningen yderligere til relevante produkter samt lette brugen heraf ved offentlige indkøb;

31.  støtter de planlagte initiativer til at forbedre produkters holdbarhed og reparerbarhed i overensstemmelse med princippet om affaldsforebyggelse i affaldshierarkiet og samtidig styrke forbrugernes rettigheder på både virksomhed-til-forbruger- og virksomhed-til-virksomhed-markeder; glæder sig derfor meget over de planlagte initiativer til etablering af en ny "ret til reparation", der som minimum bør omfatte produkternes forlængede livscyklus, adgang til reservedele og til omfattende information samt til overkommelige reparationstjenester for forbrugerne;

32.  opfordrer i denne forbindelse til, at der iværksættes foranstaltninger, som sikrer alle markedsdeltagere gratis adgang til nødvendig reparations- og vedligeholdelsesinformation, herunder oplysninger om reservedele og softwareopdateringer, samtidig med at der tages hensyn til forbrugersikkerheden som en bydende nødvendighed, og uden at det berører direktiv (EU) 2016/943(28), til, at der iværksættes foranstaltninger, som sikrer adgang til reservedele uden urimelige hindringer for alle aktører i reparationsbranchen, herunder uafhængige reparatører, og forbrugere, til, at der fastsættes obligatoriske minimumsfrister for, hvor længe der skal være adgang til reservedele og/eller opdateringer og maksimumsfrister for levering af en lang række produktkategorier, som tager højde for deres særlige karakteristika, samt til at vurdere, hvordan reparation kan fremmes inden for rammerne af den retlige garantiordning; understreger, at sælgere bør informere alle markedsdeltagere om, hvorvidt deres produkter kan repareres;

33.  opfordrer med henblik på at lette forbrugernes beslutningstagning til, at der indføres en klar, letforståelig og harmoniseret mærkning, der kunne tage form af et indeks, af produktets holdbarhed (dvs. dets forventede levetid) og reparerbarhed samt til, at der udvikles et ensartet pointsystem for reparerbarhed, og indføres brug af målere i forbindelse med visse produktkategorier; opfordrer til, at der indføres minimumskrav til information i henhold til direktiv 2005/29/EF og direktiv 2011/83/EU(29); anmoder Kommissionen om, når den forbereder sin gennemgang af direktiv (EU) 2019/771(30), at overveje at udvide såvel de lovbaserede garantirettigheder som reglerne om omvendt bevisbyrde for visse produktkategorier, hvis forventede levetid er længere, og om at indføre direkte producentansvar;

34.  opfordrer til, at der indføres lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sætte en stopper for praksisser, der resulterer i planlagt forældelse, også ved at overveje at tilføje sådanne praksisser til listen i bilag I til direktiv 2005/29/EF;

35.  glæder sig over Kommissionens planer om at indføre lovgivning, der forbyder tilintetgørelse af usolgte holdbare varer, medmindre de udgør en trussel for sikkerheden eller sundheden; understreger, at genanvendelse, genbrug og omfordeling af ikkefødevarer bør være normen og bør håndhæves gennem lovgivning;

36.  understreger behovet for at sætte skub i det indre marked for bæredygtige produkter og mener, at den offentlige sektor bør føre an; bemærker, at offentlige myndigheder ofte stadig kun anvender laveste pris som tildelingskriterium i forbindelse med valg af det bedste tilbud på varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder; støtter indførelsen af obligatoriske minimumskriterier og -mål for grønne offentlige indkøb i sektorspecifik lovgivning;

37.  fremhæver den rolle, som grønne offentlige indkøb spiller i at fremskynde omstillingen til en bæredygtig og cirkulær økonomi, og betydningen af at gennemføre grønne offentlige indkøb i forbindelse med EU's økonomiske genopretning;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om grønne offentlige indkøbsprocedurer; mener, at genanvendte, reparerede, genfremstillede, istandsatte produkter og andre energi- og ressourceeffektive produkter og løsninger, der minimerer miljøpåvirkningerne i hele livscyklussen, er standardvalget i alle offentlige indkøb i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, og at, hvis de ikke foretrækkes, "følg eller forklar"-princippet da bør finde anvendelse; anmoder også Kommissionen om at udarbejde retningslinjer til støtte for virksomheders bæredygtige indkøb; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne forpligtes til at rapportere om bæredygtigheden i deres afgørelser om offentlige indkøb, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres;

39.  understreger behovet for at fremme høj kvalitet af materialeindsamlingsstrømme, genbrug og genanvendelse for at bevare materialerne med så høj værdi som mulig og for at opnå rene, ugiftige og bæredygtige lukkede materialekredsløb; understreger, at det er nødvendigt at øge tilgængeligheden og kvaliteten af genvundet materiale, og i den forbindelse fokusere på et materiales evne til at bevare dets iboende egenskaber efter genanvendelse og dets evne til at erstatte primære råstoffer i fremtidige anvendelser; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at stimulere både øget genanvendelighed i produktdesign og foranstaltninger såsom effektive systemer for særskilt indsamling og returpant; efterlyser støtte til etablering af genanvendelsesanlæg og -kapacitet, hvor disse ikke allerede findes, i overensstemmelse med princippet om, at de skal være i nærområdet;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af infrastruktur af høj kvalitet til indsamling, sortering og genbrug og genanvendelse af materialer og til at støtte forskning i udvikling af nye innovative teknologier, der minimerer ressourceforbruget og produktionen af restaffald, øger udbyttet og kvaliteten af genanvendelige og genbrugelige sekundære materialer, dekontaminerer genvundet materiale og reducerer det samlede miljøfodaftryk – herunder energi- og klimafodaftryk – i forhold til andre teknologier; mener, at kemisk genanvendelse, når det opfylder disse kriterier, har potentiale til at bidrage til at lukke materialekredsløbet i visse affaldsstrømme;

41.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de sundheds-, miljø-, og klimamæssige virkninger af processer og output fra nye genanvendelses- og genvindingsteknologier vurderes grundigt på industrielt niveau, inden de fremmes, og til at garantere gennemsigtighed i hele vurderingsprocessen;

42.  mener, at kemisk genanvendelse skal opfylde definitionen af genanvendelse i affaldsrammedirektivet for at sikre, at oparbejdning til materialer og stoffer, der skal anvendes som brændsel, ikke betragtes som kemisk genanvendelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe juridisk bekræftelse hvad det angår;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at muliggøre digitale teknologier såsom blockchain og digital vandmærkning og gøre dem internoperable, således at de kan støtte udviklingen af den cirkulære økonomi ved at følge, spore og kortlægge ressourcebrug og produktstrømme i alle livscyklusstadier;

44.  understreger betydningen af at forbedre adgangen til midler for forsknings- og innovationsprojekter, der drejer sig om den cirkulære økonomi; opfordrer derfor Kommissionen til at styre aktiviteterne under Horisont Europa-programmet hen imod, at man støtter forskning og innovation i:

45.  understreger den betydelige rolle, som bæredygtige vedvarende materialer kan have i cirkulære processer på vejen mod dekarbonisering, og hvordan brug af vedvarende energi kan forbedre cirkulariteten i produkters livscyklus, samtidig med at det fremmer energiomstillingen;

46.  fremhæver, at lovgivning om "en bæredygtig ramme for produktpolitik" bør understøttes af et robust og gennemsigtigt CO2- og miljøregnskabssystem, der fungerer som en katalysator for investeringer i produkter og processer inden for den cirkulære økonomi;

47.  understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til et produkts samlede livscyklus, fra vugge til grav, og til virkningen af materialeanskaffelse, halvfabrikata, reservedele og biprodukter i hele værdikæden, når der fastsættes produktstandarder for klima- og miljøindvirkninger; mener, at disse skal fastsættes gennem en åben, gennemsigtig og videnskabeligt baseret proces og under inddragelse af relevante interessenter; tilskynder i den forbindelse til oprettelse af fælles metoder til livscyklusvurdering og forbedret dataindsamling;

48.  understreger, at standardisering er nøglen til at kunne gennemføre en bæredygtig produktpolitik gennem fastsættelse af pålidelige definitioner, parametre og tests for karakteristika som holdbarhed og reparerbarhed;

49.  insisterer på rettidig udvikling af EU-standarder, som er i overensstemmelse med vilkårene for den faktiske anvendelse, samtidig med at man undgår administrative flaskehalse for de involverede interessenter med deraf følgende forsinket offentliggørelse af standarder;

50.  minder om Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europæiske standarder til det 21. århundrede" og det arbejde, der er gjort i det fælles initiativ vedrørende standardisering (JIS); opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke det fælles initiativ vedrørende standardisering og til at vedtage nye foranstaltninger og projekter med det formål at forbedre de europæiske standardiseringsorganisationers funktionsmåde;

51.  understreger, at effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen om produktsikkerhed og bæredygtighedskrav er af afgørende betydning for at sikre, at produkter, der bringes i omsætning, overholder sådanne regler i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1020(31); tilføjer, at et meget stort antal produkter, der købes online og importeres til EU, ikke opfylder EU's minimumssikkerhedskrav; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre, at produkter opfylder kravene, herunder produkter, der sælges online, og til at adressere de risici, som forfalskede varer udgør for forbrugernes sikkerhed, såvel gennem en styrket markedsovervågning og tilsvarende standarder for toldkontrol, som gennem et styrket samarbejde på dette område og øgede budgetter og menneskelige ressourcer; opfordrer derfor til at sikre et mere effektivt EU-tilsyn gennem fastsættelse af harmoniserede regler for minimumsantallet og hyppigheden af kontroller, samt ved at give Kommissionen beføjelse til at overvåge og gennemføre audit af de nationale markedsovervågningsmyndigheders aktiviteter;

52.  understreger, at frivillige aftaler har vist sig at være ineffektive med hensyn til at finde en bæredygtig løsning for så vidt angår en universaloplader til mobilt radioudstyr; gentager sin opfordring til Kommissionen om som en hasteforanstaltning at gennemføre bestemmelserne i direktiv 2014/53/EU(32) om radioudstyr og navnlig til at indføre en universaloplader til smartphones og alle små og mellemstore elektroniske apparater for bedst muligt at sikre standardisering, kompatibilitet og interoperabilitet af opladningsmuligheder, herunder trådløs opladning, som led i den globale strategi til reduktion af elektronikaffald; anmoder Kommissionen om i rette tid at forberede en afkoblingsstrategi, der sikrer, at forbrugerne ikke er forpligtede til at købe nye opladere sammen med nye apparater, med henblik på at opnå større miljøfordele og besparelser samt gøre det mere bekvemt for forbrugerne; gentager, at det er vigtigt for forbrugerne ved hjælp af harmoniseret mærkning i et letlæseligt format at få pålidelige og relevante oplysninger om relevante egenskaber ved opladere såsom interoperabilitet og opladningshastighed, herunder overensstemmelse med USB 3.1 eller højere, således at forbrugerne bliver i stand til at træffe de mest bekvemme, omkostningseffektive og bæredygtige valg;

53.  fremhæver behovet for politikkohærens på tværs af eksisterende og fremtidige foranstaltninger på EU-plan og medlemsstatsplan for at sikre, at handlingsplanens mål opfyldes, og for at skabe økonomisk og investeringsmæssig sikkerhed for cirkulære teknologier, produkter og tjenesteydelser, hvilket også vil fremme EU's konkurrenceevne og innovation; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om eventuelle eksisterende lovgivningsmæssige uoverensstemmelser eller hindringer eller retsusikkerhed, der hæmmer den fulde gennemførelse af en cirkulær økonomi; efterlyser økonomiske incitamenter såsom CO2-prissætning, udvidet producentansvar med miljøgraduering af gebyrer og skatteincitamenter samt andre finansielle incitamenter, der fremmer bæredygtige forbrugervalg; mener, at disse foranstaltninger, hvor det er relevant, bør være i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier for cirkulær økonomi, der er defineret i klassificeringsforordningen; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til målene for den cirkulære økonomi i al relevant national lovgivning og sikre, at den er i fuld overensstemmelse med målene og foranstaltningerne i EU's strategi for den cirkulære økonomi; opfordrer derudover Kommissionen til at fokusere på gennemførelsen af den lovgivning, der vedrører den cirkulære økonomi, for at sikre lige vilkår for cirkulære produktionsprocesser og forretningsmodeller;

Centrale produkters værdikæder: elektronik og IKT-udstyr

54.  støtter initiativet vedrørende cirkulært elektronisk udstyr, som vil adressere manglerne med hensyn til holdbarhed, cirkulært design, indholdet af farlige og skadelige stoffer, genanvendt indhold, reparerbarhed, adgang til reservedele, opgraderingsmuligheder, forebyggelse af elektrisk og elektronisk affald samt indsamling, genbrug og genanvendelse; opfordrer også til inddragelse af spørgsmål om tidlig forældelse, herunder produktforældelse som følge af softwareændringer; opfordrer til harmonisering og forbedring af genanvendelsesinfrastrukturen for kasseret elektrisk og elektronisk udstyr i EU;

55.  mener, at indsamling af elektronisk affald skal gøres meget lettere for forbrugerne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at undersøge mulighederne for en EU-dækkende tilbagetagelsesordning for IKT-produkter og mener, at en sådan ordning bør omfatte det bredest mulige udvalg af produkter; fremhæver betydningen af at udforme en sådan tilbagetagelsesordning, og enhver anden indsamlingsmodel, på en måde, der sikrer, at IKT-produkter kan genbruges, og giver genanvendelsesvirksomheder adgang til produkter, der kan genbruges;

56.  gør opmærksom på potentialet i foranstaltninger med sigte på miljøvenligt design og minder om, at direktivet om miljøvenligt design og energimærkningsdirektivet(33) tilsammen tegnede sig for næsten halvdelen af de mål for energibesparelser, som EU fastsatte for 2020; understreger, at det er nødvendigt at sikre en hurtig færdiggørelse af det eksisterende arbejde med miljøvenligt design af elektronik og IKT, navnlig for smartphones, tablets, computere, printere (herunder patroner), mobile netværksstationer og undersystemer og netværksudstyr, med henblik på at foreslå foranstaltninger senest i 2021;

57.  understreger betydningen af at fremme mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre på området elektronisk udstyr og IKT og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at give forbrugeroplysning om forskellen mellem korrigerende opdateringer og brugerdrevne opdateringer og om dataforbrugets CO2-aftryk;

58.  opfordrer til, at der indføres en obligatorisk certificeringsordning for virksomheder, der genanvender elektronikaffald, for at sikre effektiv materialegenvinding og miljøbeskyttelse;

59.  anmoder Kommissionen om ud over initiativet vedrørende cirkulært elektronisk udstyr at komme med et initiativ til en plan for cirkulær og bæredygtig digitalisering, IKT og AI;

Centrale produkters værdikæder: batterier og køretøjer

60.  understreger vigtigheden af en strategisk, miljømæssigt bæredygtig og etisk tilgang i de nye lovgivningsmæssige rammer for batterier og køretøjer i forbindelse med omstillingen til nulemissionsmobilitet og elnet baseret på vedvarende energi og foranstaltninger og behovet for at sikre en bæredygtig og etisk udvinding af råmaterialer, herunder kritiske råmaterialer; opfordrer til, at der oprettes konkurrencedygtige og modstandsdygtige værdikæder for produktion, genbrug og genanvendelse af batterier i EU;

61.  glæder sig over Kommissionens forslag til en ny forordning om batterier og udtjente batterier og mener, at de nye EU-regler for batterier som minimum bør omfatte følgende: bæredygtig, etisk og sikker udvinding, miljøvenligt design, herunder foranstaltninger til håndtering af genanvendt indhold, erstatning af farlige og skadelige stoffer, hvor det er muligt, forbedret særskilt indsamling, genbrug, renovering, genfremstilling, omlægning og genanvendelse – herunder højere genanvendelsesmål, genvinding af værdifulde materialer, udvidet producentansvar og forbrugeroplysning; reglerne bør tackle miljøvirkningerne i hele livscyklussen og omfatte særlige bestemmelser om batterier i forbindelse med mobilitet og energilagring;

62.  er bekymret over EU's store afhængighed af import af råmaterialer til batteriproduktion; er overbevist om, at forbedrede genanvendelsesordninger for batterier kan levere en betydelig andel af de råstoffer, der kræves til batteriproduktion i EU;

63.  udtrykker sin bekymring over mineralindustriens socioøkonomiske virkninger, navnlig inden for koboltindustrien; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for en levedygtig lovgivningsmæssig ramme for at sikre en etisk udvinding af materialer og indførelse af en obligatorisk due diligence-lovgivning for at imødegå skadevirkninger på miljø- og menneskerettighedsområdet i en international sammenhæng;

64.  glæder sig over Kommissionens planer om at revidere direktivet om udrangerede køretøjer(34); opfordrer Kommissionen til at ajourføre direktivet om udrangerede køretøjer, så det fuldt ud afspejler og overholder principperne for den cirkulære økonomi, bl.a. ved at forebygge affald i kraft af udformningen og sikre modularitet og muligheder for opgradering, reparation, genbrug og genanvendelse af materialerne på det højeste værdiniveau, idet genbrug prioriteres højest; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at sikre effektive genbrugskæder med ordninger for bilproducenter og udvidet producentansvar; opfordrer Kommissionen til at styrke rapporteringen om udrangerede køretøjer ved brug af en EU-database; opfordrer Kommissionen til at præcisere, fremme og overvåge efterlevelsen af det princip, at demontering af biler og genbrug af delene altid skal prioriteres frem for ophugning og fragmentering af biler;

65.  understreger behovet for yderligere at fremme forskning og innovation i forbindelse med genanvendelsesprocesser og -teknologier under Horisont Europa med henblik på at øge batteriers potentiale for den cirkulære økonomi; anerkender SMV'ers rolle i indsamlings- og genanvendelsessektorerne;

Centrale produkters værdikæder: emballage

66.  gentager målet om, at al emballage kan genbruges eller genanvendes på rentabel vis inden 2030, og opfordrer Kommissionen til straks at forelægge et lovgivningsforslag, der omfatter foranstaltninger til og mål for affaldsreduktion og ambitiøse væsentlige krav i direktivet om emballage og emballageaffald med henblik på at reducere overdreven emballage, herunder inden for e-handel, forbedre genanvendeligheden og minimere kompleksiteten af emballage, øge det genanvendte indhold, udfase farlige og skadelige stoffer og fremme genbrug; understreger, at fødevaresikkerheds- eller hygiejnestandarderne ikke må blive bragt i fare; opfordrer til, at disse foranstaltninger sigter mod de bedste samlede miljøresultater i tråd med affaldshierarkiet og et lavt CO2-fodaftryk;

67.  påpeger emballagens afgørende rolle i forbindelse med produktsikkerhed, navnlig fødevaresikkerhed, og hygiejne samt reduktion af madspild og opfordrer industrien til at supplere de lovgivningsmæssige foranstaltninger med flere frivillige foranstaltninger for i endnu højere grad at undgå unødvendig emballage og reducere den mængde emballage, den bringer på markedet, betydeligt, til at udvikle mere ressourceeffektive, cirkulære og klimavenlige emballageløsninger såsom harmoniserede emballageformater og genanvendelig og genopfyldelig emballage og til at fremme brugen af genanvendelig transportemballage; tilskynder til initiativer som Alliancen for Cirkulær Plast og den europæiske plastpagt;

68.  gentager, at kvalitetspræget genanvendelse skaber reel efterspørgsel på markedet efter genanvendte materialer og er en af de vigtigste faktorer i den indsats, der gøres for at øge den samlede mængde emballage, som indsamles, sorteres og genanvendes; efterlyser anvendelse af moderne og effektivt sorteringsudstyr og effektive separationsteknologier, der kombineres med emballage med et mere miljøvenligt design, og understreger behovet for at ændre emballageløsningerne på basis af forbedrede kriterier for livscyklusvurdering;

69.  opfordrer Kommissionen til at analysere forskellige former for emballage, der anvendes i e-handel, med henblik på at fastslå bedste praksis for optimering af emballagen for at mindske forekomsten af overemballering; opfordrer Kommissionen til at bakke op om genanvendelse af emballagematerialer til levering af flere produkter som et alternativ til engangsemballage;

70.  fremhæver den vigtige rolle, salg i løs vægt kan spille for at begrænse brugen af emballage, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sådanne foranstaltninger under hensyntagen til fødevaresikkerhed og hygiejne;

71.  understreger, at innovationsfonde og -programmer spiller en meget vigtig rolle for at mindske materialeforbruget og fremme nyskabelser på området for genanvendelse;

72.  anerkender væksten i e-handel, som medfører en stigning i antallet af pakkeleverancer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre, at alle onlinesælgere, uanset hvor de hører hjemme, overholder de væsentlige krav, rapporterer og bidrager økonomisk til systemerne med udvidet producentansvar i de EU-medlemsstater, hvor deres produkter markedsføres;

73.  opfordrer Kommissionen til at støtte særskilt indsamling og sortering af emballageaffald som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 og sikre rettidig gennemførelse i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at ændre identifikationssystemet for emballagematerialer (beslutning 97/129/EF(35)) for at lette særskilt indsamling for borgerne i overensstemmelse med emballagens genanvendelighed;

74.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og fremme muligheden for, at kompatible nationale returpantordninger når op på den krævede indsamlingsrate på 90 % af plastbeholderne til drikkevarer, og tage et skridt i retning af at etablere et indre marked for emballage, navnlig for nabomedlemsstater; påpeger, at der kan opnås kompatible ordninger ved at udstyre beholderne med et serienummer og foretage kodificering og fælles mærkning; understreger, at hvis en medlemsstat ikke har indført en ordning eller ikke har planer om at omlægge sin ordning, bør den tilskyndes til ved brug af bedste praksis og relevant videnskabelig dokumentation at vælge en ordning, som svarer til eller er kompatibel med andre medlemsstaters ordninger;

Centrale produkters værdikæder: plast

75.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, navnlig når det gælder om at fremme bedre design, cirkulære forretningsmodeller og innovative produkter og "produkt som en tjenesteydelse"-tilgange, som giver mere bæredygtige forbrugsmønstre;

76.  opfordrer Kommissionen til at tackle plast, herunder mikroplast, på en omfattende måde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en generel udfasning af tilsigtet tilsat mikroplast og gennem nye obligatoriske foranstaltninger af lovgivningsmæssig karakter at mindske utilsigtet udslip af al mikroplast ved kilden, f.eks. fra dæk, tekstiler, kunstgræs og fremstilling af plastgranulat; understreger behovet for at lukke hullerne i den videnskabelige viden om mikroplast og nanoplast og fremme udviklingen af mere sikre alternativer og konkurrenceprægede markeder med produkter, der er fri for mikroplast; insisterer samtidig på, at det haster med at træffe kortsigtede foranstaltninger; understreger, at den største andel af forureningen med mikroplast stammer fra nedbrydning af makroplast i miljøet, og bakker op om, at der bør sættes ind over for plastprodukter gennem særlige foranstaltninger såsom krav om miljøvenligt design i produktionsfasen for at forebygge frigivelse af sekundær mikroplast i miljøet; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på kilder, distribution, status og følgevirkninger med hensyn til både makro- og mikroplast i forbindelse med spildevandsrensning og forvaltning af regnvand; minder om, at 80 % af havaffaldet stammer fra land, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at handle på hotspots med havaffald i floder og flodmundinger;

77.  påpeger, at når engangsprodukter er en væsentlig byrde for miljøet og ressourcerne, bør engangsprodukter erstattes af genanvendelige produkter, hvor der findes genanvendelige og/eller holdbare alternativer, på en miljømæssigt forsvarlig måde, uden at fødevarehygiejnen eller -sikkerheden bringes i fare; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder en udvidelse af direktivet om engangsplast i forbindelse med revisionen af dette direktiv; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at udvikle standarder for genbrugsemballage og erstatninger for engangsemballage, -service og -bestik;

78.  anerkender den potentielle rolle, som biobaseret og bionedbrydelig og komposterbar plast kan spille i den cirkulære økonomi, men gør opmærksom på, at biobaseret og/eller bionedbrydeligt plast ikke i sig selv vil udgøre en løsning på de miljøproblemer, der er forbundet med plast, og fremhæver vigtigheden af at øge bevidstheden om korrekt anvendelse af biobaseret og bionedbrydeligt plast;

79.  opfordrer til, at der foreslås klare globale standarder for materialer, produkter, design og genanvendelse;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en ensartet ramme for gennemsigtighed og rapporteringsforpligtelser for alle værdikædens aktører, hvad angår produktion, handel, brug og bortskaffelse af plast;

81.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle ordninger for udvidet producentansvar, som gør producenter ansvarlige for bortskaffelsen af plastprodukter;

Centrale produkters værdikæder: tekstiler

82.  understreger vigtigheden af en ny omfattende EU-strategi for tekstiler for at fremme bæredygtighed og cirkularitet samt sporbarhed og gennemsigtighed i EU's tekstil- og beklædningssektor under hensyntagen til værdikædernes og "fast fashion"-dimensionens globale karakter; opfordrer til, at strategien fremlægger en sammenhængende række politikinstrumenter og støtter nye forretningsmodeller med henblik på at adressere alle miljøvirkninger og sociale virkninger i hele værdikæden og forbedre tekstilernes design for at øge holdbarheden, genbrugeligheden og den mekaniske genanvendelighed og brugen af fibre af høj kvalitet, navnlig ved hjælp af en kombination af krav til miljøvenligt design, ordninger for producentansvar og mærkningsordninger;

83.  glæder sig over anvendelsen af den nye politiske ramme for produkter på tekstiler og understreger, at den skal prioritere affaldsforebyggelse og holdbarhed, genbrugelighed og reparerbarhed samt håndtering af farlige og skadelige stoffer i tråd med affaldshierarkiet; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger på design- og produktionsstadiet mod tab af syntetiske mikrofibre og andre foranstaltninger såsom udvikling af forebyggende kontrolleret industriel forvask og standarder for indbygning af mikrofiberfiltre i nye vaskemaskiner; opfordrer til specifikke EU-kriterier for affaldsfasens ophør for tekstiler;

84.  opfordrer til, at anvendelsen af den nye politiske ramme for produkter på tekstiler sker i overensstemmelse med andre politikinstrumenter, navnlig det kommende forslag til EU-lovgivning om menneskerettigheder og miljømæssig due diligence, for at sikre, at der er fokus på arbejdstagernes rettigheder, menneskerettighederne og ligestillingsspørgsmål i alle led af værdikæden for tekstiler;

Centrale produkters værdikæder: anlæg og byggeri

85.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre "renoveringsbølge"-initiativet fuldt ud i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi, samtidig med at der tages hensyn til diversiteten i sektoren; opfordrer Kommissionen til at fastsætte horisontale og produktspecifikke krav; understreger potentialet for drivhusgasbesparelser og miljøgevinster ved at forlænge bygningers levetid i stedet for at rive dem ned; anmoder Kommissionen om at overveje at fastsætte reduktionsmål for EU-bygningers CO2-fodaftryk og materialefodaftryk og at anvende Level(s)-rammen for bæredygtige bygninger som en bindende ramme for bygningers ydeevne; mener, at det er nødvendigt at medtage lovbestemte minimumskrav til bygningers miljømæssige ydeevne for at forbedre bygningers ressourceeffektivitet og energimæssige ydeevne;

86.  minder om Kommissionens forpligtelse i henhold til affaldsrammedirektivet til at overveje en revision af de materialenyttiggørelsesmål, der er fastsat i EU-lovgivningen for bygge- og nedrivningsaffald og dettes materialespecifikke fraktioner, og mener, at dette bør omfatte et materialenyttiggørelsesmål for opgravet jord; foreslår, at der medtages genbrugs- og genanvendelsesmål og brug af sekundære råmaterialer i bygge- og anlægsarbejder, samtidig med at de gøres lettere at spore; opfordrer Kommissionen til at revidere forordningen om byggevarer og glæder sig over annonceringen af en strategi for et bæredygtigt bygget miljø i 2021;mener, at indførelsen af digitale løsninger i det byggede miljø, som f.eks. sporing af affald, vil gøre det muligt at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og opnå større cirkularitet i byggesektoren;

87.  understreger betydningen af at udforme planlægningspolitikker af høj kvalitet for bygninger med fokus på løsninger, som fremmer renovering, omlægning og fortsat anvendelse af bygninger, når det er muligt, i stedet for nybyggeri;

88.  understreger, at eftersom 90 % af det bebyggede miljø i 2050 allerede eksisterer, bør der stilles særlige krav til renoveringssektoren for at opnå fuldt modulopbyggede bygninger, der kan tilpasses til forskellige anvendelsesformål og er energipositive, inden 2050, herunder gennemgribende renoveringer, produktion på stedet og genbrugelighed;

Centrale produkters værdikæder: fødevarer, vand og næringsstoffer

89.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til gennemførelse af målet om at halvere madspild inden 2030 i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til jord til bord-strategien og baseret på data, som medlemsstaterne har indberettet i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet; opfordrer Kommissionen til at integrere forebyggelse af fødevaretab og madspild i hele fødevareværdikæden i relevante EU-politikker som fastsat i jord til bord-strategien og minder om, at disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med affaldshierarkiet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe omfattende foranstaltninger til at begrænse madspild og fremme fødevaredonationer betydeligt;

90.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at lukke landbrugets næringsstofkredsløb, reducere Europas afhængighed af import af vegetabilske proteiner til dyrefoder og øge brugen af genanvendt husdyrgødning og andre organiske næringsstoffer som f.eks. kompost og fermentat i stedet for kunstgødning, samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelsen af sundheden og af miljøet og økosystemerne;

91.  opfordrer til en cirkulær økonomi, som er baseret på nogle miljømæssigt forsvarlige regler for at undgå eventuelle negative giftige virkninger på akvatiske økosystemer; glæder sig over den nyligt vedtagne forordning om mindstekrav til genbrug af vand og revisionen af drikkevandsdirektivet(36) og opfordrer til, at de gennemføres fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at integrere sammenhængen mellem vand og energi fuldt ud i de europæiske politikker og minder om, at kvaliteten af og adgangen til vandressourcer afhænger af en god gennemførelse af kontrol ved kilden og princippet om, at forureneren betaler; støtter en cirkulær tilgang til rensning og håndtering af spildevand med sigte på at fremme nyttiggørelse af spildevand i byerne; fremhæver, at ressourcer kan nyttiggøres fra spildevand, lige fra cellulose via bioplast til næringsstoffer, energi og vand, og ved at fortsætte med en analyse af de potentielle muligheder for genbrug, samtidig med at energi- og vandforbruget reduceres; støtter den planlagte revision af direktivet om rensning af byspildevand(37); opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at håndtere bygningers vandeffektivitet;

92.  understreger, at en øget adgang til vand for alle inden for Den Europæiske Union kan forbedre cirkulariteten betydeligt ved at reducere afhængigheden af emballeret vand; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne om adgang til vand i drikkevandsdirektivet;

93.  fremhæver bæredygtige biobaserede produkters vigtige rolle, navnlig en bedre nyttiggørelse af bioaffald og anvendelse af rest- og biprodukter, i omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi;

94.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den særskilte indsamling af bioaffald, som blev indført ved affaldsrammedirektivet, har til formål at producere kompost af høj kvalitet for at støtte jordforbedring, ufarlige kemikalier og andre produkter og vedvarende energi, når dette er muligt og til gavn for miljøet;

95.  fremhæver potentialet i en bæredygtig bioøkonomi og en bæredygtig skovbaseret sektor; understreger vigtigheden af gennemførelsen af EU's bioøkonomi- og biodiversitetsstrategier for at forbedre cirkulariteten ved at erstatte fossile materialer med fornyelige, biobaserede materialer, hvis disse er gavnlige for miljøet og bæredygtige – herunder for biodiversiteten, under hensyntagen til den stigende efterspørgsel efter biomaterialer;

Mindre affald, mere værdi

96.  understreger vigtigheden af at prioritere affaldsforebyggelse i overensstemmelse med EU's affaldshierarki, både i politikken for produkter og i affaldspolitikken; opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende mål for den samlede affaldsreduktion og for reduktionen af affald i specifikke affaldsstrømme og produktgrupper samt mål, der har til formål at begrænse frembringelsen af restaffald, i forbindelse med revisionen af affaldsrammedirektivet og deponeringsdirektivet, der er planlagt til 2024; mener, at målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse bør være adskilt for at tillægge forberedelse med henblik på genbrug samme prioritet, som det har i affaldsdirektivet;

97.  udtrykker bekymring over den ulige gennemførelse af EU's affaldsmål i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv og fuldstændig gennemførelse i alle medlemsstaterne af både de nuværende affaldsmål og affaldspakken fra 2018 og opfordrer indtrængende alle medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningen fra 2018 fuldt ud uden yderligere forsinkelse;

98.  mener, at ikkekonkurrencedygtige priser og mangel på sekundære råmaterialer af høj kvalitet og markeder for samme er nogle af hindringerne for en cirkulær økonomi; anmoder Kommissionen om at vurdere foranstaltninger til at gøre sekundære råmaterialer mere konkurrencedygtige, samtidig med at de bidrager til et giftfrit miljø;

99.  anser den private sektor for at være en stærk partner i forbindelse med at øge efterspørgslen og kundernes interesse i cirkulære løsninger og produkter og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte virksomheder med forretningsmodeller, tjenester eller produkter, der reducerer affalds- og ressourceanvendelse, og til at gøre brug af deres tjenester;

100.  bakker kraftigt op om ambitionen om at etablere et velfungerende EU-marked for giftfrie sekundære råmaterialer af høj kvalitet – med forbehold af bestemmelserne i affaldsrammedirektivet og forordningen om overførsel af affald – og understreger, at dette vil kræve fælles kvalitetsstandarder; minder om, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte nationale kriterier for biprodukter og affaldsfasens ophør, og opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-harmoniserede kriterier for affaldsfasens ophør for centrale affaldsstrømme i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet med henblik på at fjerne markedshindringer og sikre en høj kvalitet i forbindelse med nyttiggørelse af affald; beklager, at Kommissionen ikke har fastsat EU-specifikke kriterier for papir, dæk og tekstiler som krævet i affaldsrammedirektivet;

101.  opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på reglerne vedrørende grænseoverskridende transport af affald til nyttiggørelse mellem EU's medlemsstater og til at overveje at tilpasse dem med henblik på gøre dem mere tydelige og forståelige, fjerne administrative hindringer, samtidig med at effektiviteten af lovgivning til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet bevares, og harmonisere deres gennemførelse i alle EU-medlemsstater, herunder ved at etablere et fælles elektronisk EU-system til registrering af overførsler af affald;

102.  støtter Kommissionens igangværende arbejde med at sikre korrekt behandling af spildolie; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag inden 2022, jf. direktiv 2008/98/EF(38), som indeholder yderligere foranstaltninger til at fremme regenerering af spildolie, herunder indførelsen af kvantitative mål;

103.  minder om, at alle medlemsstater har en forpligtelse til at sikre, at bioaffald inden den 31. december 2023 enten separeres og genanvendes ved kilden eller indsamles særskilt og ikke blandes sammen med andre affaldstyper; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage direkte investeringer for at opskalere indsamling og kompostering af organisk affald;

104.  minder om EU's affaldsmål og understreger, at EU og medlemsstaterne skal styrke forebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, øge genanvendelse af høj kvalitet og bevæge sig væk fra deponering af affald og samtidig minimere forbrænding i overensstemmelse med affaldshierarkiet; opfordrer Kommissionen til at definere en fælles tilgang til håndteringen af restaffald fra kommunalt affald, som ikke kan genanvendes, for hele EU for at sikre en optimal behandling heraf og undgå opbygning af overkapacitet til affaldsforbrænding på EU-plan, som kan medføre fastlåsning og hæmme udviklingen af den cirkulære økonomi; mener, at eventuel forbrænding bør finde sted i de mest avancerede affald-til-energi-faciliteter med høj energieffektivitet og lave emissioner i EU;

105.  understreger, at særskilt indsamling af affald er en forudsætning for genanvendelse af høj kvalitet og for at beholde værdifulde materialer og produkter i genanvendelseskredsløbet; støtter Kommissionens planer om at foreslå foranstaltninger til at forbedre og harmonisere de nuværende systemer til særskilt indsamling, som bør tage bedste praksis i medlemsstaterne i betragtning og tage hensyn til de forskellige regionale og lokale forhold og ikke bør have en negativ indvirkning på velfungerende eksisterende systemer; opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt gennemførelse af de i affaldsrammedirektivet fastsatte bestemmelser;

106.  understreger behovet for at udarbejde affaldsstrategier og -politikker på grundlag af solide videnskabelige data og metoder, hvorved pålideligheden og sammenligneligheden af EU's strategier forbedres; opfordrer derfor Kommissionen til at harmonisere affaldsstatistikker yderligere og indsamle data om genanvendte materialer og affald på tre punkter: indsamling, indgangspunkt for genanvendelsesanlægget og andel af effektivt genbrug af genanvendte materialer;

107.  beklager det manglende fokus på deponeringsdirektivet i forbindelse med forebyggelse og opfordrer derfor til, at det bringes i overensstemmelse med de overordnede principper i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og at målet på 10 % for deponering af affald fastsættes på baggrund af en basislinje for år og kilo affald pr. person pr. år med henblik på at forebygge omledning af deponering til affaldsforbrænding;

108.  minder om, at industriel symbiose er et centralt element i opnåelse af cirkulær økonomi ved hjælp af fremme af sammenkoblede systemer, hvor den ene industri kan anvende den anden industris affald som råmaterialer, og energi og materialer løbende kan cirkulere og derved sikre ressourcernes produktive anvendelse så længe som muligt; opfordrer derfor til en større indsats for at opskalere industriel symbiose på EU-niveau og gøre den industrielle værdikæde mere effektiv og mere konkurrencedygtig;

109.  fremhæver, at udvikling af industrielle symbioser vil kræve, at territorierne bedre forstår og forvalter deres lokale ressourcestrømme og som følge heraf gennemfører nye strategier for fysisk planlægning i samarbejde med industrier, interessenter, lokale forvaltninger og borgere, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at kræve, at de lokale og regionale myndigheder udpeger muligheder for industrielle symbioser på grundlag af en grundig kortlægning af økonomiske aktiviteter og obligatoriske analyser af ressourcestrømme;

110.  understreger vigtigheden af gennemførelsen af artikel 8a, stk. 1, i affaldsrammedirektivet, hvori det tydeligt er fastslået, at medlemsstater er forpligtede til præcist at fastlægge producentansvarsorganisationers ansvar og roller;

111.  anbefaler, at der ydes støtte til udviklingen af lokale værdikæder, som er baseret på genanvendelse af bioaffald til produktion af fornyelig energi såsom biomethan, for at skabe tættere forbindelser mellem samfund i landdistrikter og byer, samtidig med at affaldshierarkiet gennemføres fuldt ud;

112.  fremhæver behovet for at inkludere produktcirkularitet og ressourceintensitet i grænseoverskridende tilpasningsmekanismer;

En cirkulær økonomi, der tjener mennesker, regioner og byer

113.  anerkender den vigtige rolle, som de regionale og lokale myndigheder, lokalsamfundene og SMV'er spiller i den cirkulære økonomi, i affaldshåndteringen og i gennemførelsen af de i handlingsplan for den cirkulære økonomi indeholdte foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen af og samarbejde om cirkularitetsknudepunkter i alle europæiske regioner, industriklynger og lokalsamfund i ånden i forslaget om et "nyt europæisk Bauhaus" og til at yde støtte til udviklingen af cirkulære modeller inden for design, offentlige udbud og affaldshåndtering;

114.  støtter idéen om at opdatere dagsordenen for færdigheder i den cirkulære økonomi og opfordrer Kommissionen til at skræddersy denne dagsorden til de specifikke beskæftigelsesbehov, herunder krav til uddannelse og erhvervsuddannelse samt de nye job, der er behov for i forbindelse med omstillingen til en cirkulær økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handlingsplanen for den cirkulære økonomi knyttes til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og strategien for ligestilling mellem kønnene, og til at sikre en retfærdig omstilling; understreger også den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i forbindelse med de arbejdsrelaterede og sociale aspekter af overgangen til en cirkulær økonomi;

115.  understreger den vigtige rolle, som forbrugerne spiller i affaldsforebyggelse og affaldshåndtering, og behovet for at fremme inddragelsen af borgerne i særskilt affaldsindsamling; gentager, at det er vigtigt, at medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder øger offentlighedens bevidsthed om et bæredygtigt forbrug, herunder forbrugsmodeller baseret på genbrug, leje eller deling, og om affaldsforebyggelse og effektiv sortering og bortskaffelse af affald;

116.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at principperne for den cirkulære økonomi indgår i alle former for praksis, og opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at udveksle viden og bedste praksis i relation til forskellige tiltag inden for den cirkulære økonomi på regionalt og lokalt niveau i EU;

117.  fremhæver betydningen af samarbejde mellem regeringer, lokale myndigheder, den akademiske verden og erhvervslivet, herunder både producenter og købere, med henblik på at stimulere og opskalere foranstaltninger inden for den cirkulære økonomi; understreger vigtigheden af at udvide dette samarbejde til andre interessenter såsom sociale virksomheder, nystartede virksomheder og NGO'er;

118.  bemærker, at tjenesteydelsessektoren for reparation og vedligeholdelse har et betydeligt potentiale for at skabe jobmuligheder, og at udviklingen heraf skal støttes og fremmes, navnlig lokalområdernes, græsrøddernes og lokalsamfundenes reparationsinitiativer, kooperativer og sociale virksomheder;

119.  understreger den rolle, som miljømæssigt sikker kulfstofopsamling, -lagring og -udnyttelse kan spille for at nå målsætningerne i den europæiske grønne pagt ; støtter en integreret politisk kontekst til at stimulere udbredelsen af miljømæssigt forsvarlig anvendelse af kulstofopsamling, -lagring og -udnyttelse, som resulterer i en nettoreduktion i drivhusgasemissioner med det formål at gøre sværindustrien klimaneutral, hvis der ikke findes nogen direkte emissionsreduktionsløsninger(39); bekræfter imidlertid på ny, at EU's nulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer(40);

Lede indsatsen på globalt plan

120.  støtter Kommissionens ambition om at revidere forordningen om overførsel af affald for at sikre gennemsigtighed og sporbarhed for handel med affald internt i EU, standse eksporten til tredjelande af affald, der forårsager miljø- eller sundhedsskader, og håndtere ulovlig adfærd mere effektivt med henblik på at sikre, at alt affald behandles i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi; støtter endvidere Kommissionen i gennemførelsen af de seneste ændringer af Baselkonventionen om plastaffald og bestræbelserne på at handle med fuld respekt for EU's forpligtelser i henhold til denne konvention; anmoder Kommissionen om også at fokusere på:

121.  glæder sig over den globale alliance for cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet til fremme af den globale omstilling til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi og opfordrer Kommissionen til at lede indsatsen for en international aftale om forvaltningen af naturressourcer for at holde sig inden for rammerne af "planetens grænser" for ressourceanvendelse;

122.  støtter Kommissionens indsats på internationalt plan for at nå frem til en global aftale om plast og fremme udbredelsen af EU's tilgang til behandling af plast i lyset af den cirkulære økonomi; understreger behovet for at sikre, at de forskellige tilsagn givet på både EU-niveau og verdensplan kan spores på en integreret og gennemsigtig måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise aktivt lederskab og fortsætte arbejdet med internationale tiltag rettet mod bekæmpelse af plastaffald i havene og mikroplast;

123.  understreger vigtigheden af at kræve, at primære og sekundære råmaterialer, der importeres til EU, overholder standarder for menneskerettigheder, menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, som svarer til EU's standarder, herunder gennem Kommissionens kommende lovgivningsforslag om bæredygtig selskabsledelse og due diligence, og sikre lige konkurrencevilkår i EU's vigtigste forsyningskæder; understreger vigtigheden af at sikre kohærens mellem Unionens interne og eksterne politikker for så vidt angår målsætningerne i den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi, herunder i Unionens eksterne forbindelser og i udenrigshandelsaftaler;

124.  opfordrer de europæiske producenter til at påtage sig ansvaret, når de sælger produkter i tredjelande, og foreslår, at interessenterne i industrien forpligter sig til at udvide deres producentansvar til at omfatte organisering eller finansiering af en særskilt indsamling af deres produkter, når de bliver til affald i tredjelande; opfordrer også producenterne til at håndtere uoverensstemmelser i relation til kvaliteten af de eksporterede produkter og de produkter, der sælges på EU-markedet;

125.  støtter Kommissionen i dennes fremme af multilaterale drøftelser om bæredygtighedsniveauer for ressourceanvendelse og planetens grænser, herunder undersøgelsen af videnskabeligt baserede mål for ressourceanvendelse;

126.  understreger det presserende behov for at gennemføre 2030-dagsordenen om forhold vedrørende styrkelse af den internationale forvaltning og beskyttelse mod sundheds- og miljøskader, som skyldes kemikalier; understreger særligt vigtigheden af den igangværende proces under den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM), som på den internationale konference om kemikalieforvaltning i Bonn i juli 2021 skal fastsætte en stærk ramme for sikker forvaltning af kemikalier og affald efter 2020;

127.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme anvendelsen af indikatorer for ressourceeffektivitet via internationale konventioner med henblik på at gøre det muligt at sammenligne industrier og økonomier og for at sikre lige konkurrencevilkår samt støtte dialog og samarbejde med tredjelande;

128.  mener, at der bør udarbejdes en international konvention om ressourcetilstrækkelighed under hensyntagen til præmissen om jordens begrænsede ressourcer for at afholde drøftelser om adgang til og indvirkninger af ressourceanvendelse, som har bæredygtighed og ligelighed i centrum;

129.  minder om, at det i tillæg til vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på at nå EU-målet om CO2-neutralitet senest i 2050 er nødvendigt at adressere CO2-aftrykket i EU's efterspørgsel efter importerede produkter; opfordrer Kommissionen til at identificere og fjerne hindringer for grøn vækst og økoinnovation samt hindringer, der forhindrer eller begrænser markedsadgangen for cirkulære produkter og tjenesteydelser fra lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for og fordelene ved at reducere told og ikketoldmæssige hindringer for visse produkter og tjenesteydelser med henblik på at fremme udviklingen af den cirkulære økonomi, herunder i forbindelse med den igangværende gennemgang af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP); opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at medtage den cirkulære økonomis dimension i forhandlingerne om aftalen om miljøvarer, som bør intensiveres; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige behov, som EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har, til at bistå SMV'er med at integrere den cirkulære økonomi i deres forretningsmodel, herunder gennem incitamenter, og til at støtte dem i gennemførelsen af forretningsstrategier for eksport af cirkulære produkter, navnlig gennem lanceringen af et risikovurderingsværktøj for oprindelsesregler, som i øjeblikket behandles af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af WTO at føre an med hensyn til at adressere produkter baseret på deres CO2-indhold som en metode til at skabe lige reguleringsmæssige konkurrencevilkår;

130.  mener, at der er behov for juridisk holdbare bestemmelser i handelsaftaler med henblik på at sikre, at relevant EU-lovgivning om den cirkulære økonomi ikke falder ind under begrebet handelshindring;

131.  understreger, at en strategisk handelspolitik er et afgørende redskab til at fremme omstillingen til den cirkulære økonomi og EU's og FN's dagsorden for bæredygtig udvikling på globalt plan, og understreger derfor vigtigheden af at sikre, at handels- og investeringsaftaler er i overensstemmelse med politikkerne for den cirkulære økonomi;

132.  opfordrer Kommissionen til at indgå i åbne og gennemsigtige lovgivningsmæssige dialoger og til at samarbejde med EU's handelspartnere om yderligere at støtte målene for den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats inden for rammerne af internationale fora (UNCTAD, WTO, G20 og G7) for at forfølge EU's dagsorden for den cirkulære økonomi og sikre lige konkurrencevilkår på globalt plan med internationale partnere ved hjælp af muligheden for at undersøge konceptet om digitale pas med henblik på at fremme tilgængeligheden af data vedrørende produkters indhold, CO2-fodaftryk og genanvendelighed for at muliggøre en bedre cirkularitet, fremme udvidet producentansvar samt bæredygtige forbrugervalg; foreslår i den sammenhæng, at Kommissionen engagerer sig i de respektive multilaterale organisationer med henblik på at nå til enighed om et internationalt mærke, som er let at forstå for forbrugerne, og som angiver, om et produkt kan genanvendes; understreger endvidere, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod, hvordan mindre udviklede partnerlande kan deltage i og drage fordel af den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen til især at integrere principperne for den cirkulære økonomi i sin strategi "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika"; opfordrer Kommissionen til at bruge Aid for Trade og GSP+ til at hjælpe udviklingslandene med at vedtage praksisser for cirkulær økonomi, herunder produktstandarder.

o
o   o

133.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:f815479a-0f01-11eb-bc07-01aa75ed71a1.0022.02/DOC_1&format=PDF (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201. (3) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 116. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078. (5) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 60. (6) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65. (7) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0198. (9) EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201. (11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (12) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 136. (13) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146. (14) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 192. (15) EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1. (16) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109. (17) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141. (18) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100. (19) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93. (20) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1. (21) https://www.resourcepanel.org/reports/global-resources-outlook (22) https://resourcepanel.org/reports/resource-efficiency-and-climate-change (23) https://science.sciencemag.org/content/369/6510/1455 (24) https://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/publications/EllenMacArthurFoundation_Growth-Within_July15.pdf (25) Environmental Indicator Report 2014: Environmental Impacts of Production-Consumption Systems in Europe. Det Europæiske Miljøagentur, 2014. (26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10). (27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22). (28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1). (29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64). (30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28). (31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1). (32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62). (33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1). (34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34). (35) Kommissionens beslutning 97/129/EF af 28. januar 1997 om fastlæggelse af identifikationssystemet for emballagematerialer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EFT L 50 af 20.2.1997, s. 28). (36) Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32-54). (37) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40-52. (38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). (39) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt, punkt 33. (40) Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen, punkt 13. (41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).