Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 6 og 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (”chartret”),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3 og 9,

–  der henviser til konventionen af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)(1),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder senest i 2030(2),

–  der henviser til det europæiske charter for ligestilling mellem kvinder og mænd på lokalt plan(3),

–  der henviser til EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (direktiv 79/7/EØF(4), direktiv 86/613/EØF(5), direktiv 92/85/EØF(6), direktiv 2004/113/EF(7), direktiv 2006/54/EF(8), direktiv 2010/18/EU(9) og direktiv 2010/41/EU(10)),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(11),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(12),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på(13),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa(14),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder(15),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Gender in regional cohesion policy" fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), som blev offentliggjort den 25. januar 2017(16),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning(17),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(18),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne(19),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(20),

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU(21),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed(22),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler(23),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor(24),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene(25),

–  der henviser til undersøgelsen "Gender Budgeting — mainstreaming gender into the EU budget and macroeconomic policy framework" fra EIGE, der blev offentliggjort den 10. april 2019(26),

–  der henviser til udtalelsen af 19. december 2018 fra Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd med titlen "The future of gender equality strategy after 2019: the battles that we win never stay won"(27),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om ligestilling og beskatning i EU(28),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(29),

–  der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "2019 Report on equality between women and men in the EU" (SWD(2019)0101)(30),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold(31),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om "Økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem"(32),

–  der henviser til rapporten "The Missing Entrepreneurs 2019: Policies for Inclusive Entrepreneurship", der blev offentliggjort af OECD den 10. december 2019(33),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder(34),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Gender Dimension of the EU Cohesion Policy", som blev offentliggjort den 19. februar 2019 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(35),

–  der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel(36),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status(37),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til Kommissionens faktablad af 17. juni 2020 med titlen "Coronavirus Pandemic – Impact on Gender Equality"(38),

–  der henviser til Europarådets meddelelse af 29. maj 2020 med titlen "National minorities and COVID-19: inequality deepened, vulnerability exacerbated",

–  der henviser til Kommissionens debatoplæg nr. 129 af 24. juli 2020 med titlen "Gender Smart Financing. Investing In & With Women: Opportunities for Europe"(39),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen "En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025" (COM(2020)0565),

–  der henviser til ligestillingsindekset 2020 fra EIGE, som blev offentliggjort den 16. oktober 2020(40),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0154/2021),

A.  der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en kerneværdi i EU, der er nedfældet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at integration af kønsaspektet derfor bør gennemføres og medtages som et horisontalt princip i alle EU's aktiviteter, foranstaltninger, tiltag og programmer og EU-finansierede projekter og politikker, herunder samhørighedspolitikken; der henviser til, at der er behov for en større indsats for at tackle de mange former for forskelsbehandling og ulighed, som kvinder udsættes for; der henviser til, at artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser(41) for 2014-2020 fastsætter, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet skal tages i betragtning og fremmes i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af programmer, herunder i relation til overvågning, rapportering og evaluering; der henviser til, at kvinder og mænd, der står i spidsen for kampen for ligestilling, har udvist engagement, mod og lederskab med hensyn til at fremme lige muligheder i hele verden, navnlig hvor sådanne uligheder fortsat eksisterer, hvor kvinder forfølges, og hvor deres rettigheder krænkes, blot fordi de er kvinder; der henviser til, at vi som europæiske borgere bør være stolte af at have opnået rettigheder og pligter, friheder og muligheder for mænd og kvinder, og at kvinder i dag leder nogle af de vigtigste institutioner og beklæder nogle af de mest fremtrædende politiske poster i Europa; der henviser til, at disse positive eksempler bidrager til at sætte gang i arbejdet med at bekæmpe eksisterende stereotyper og fremme rollemodeller;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken sigter mod at mindske forskelle mellem forskellige regioner og forbedre situationen i de mindst begunstigede områder for at fremme en overordnet harmonisk udvikling med henblik på at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed, hvor opnåelse af ligestilling mellem kønnene er en væsentlig bestanddel heraf; der henviser til, at samhørighedspolitikken har vist sin relevans ved at opnå betydelige fremskridt hen imod ligestilling mellem borgerne og territorial balance;

C.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er et vigtigt redskab ikke blot til aktivt og effektivt at støtte opnåelsen af ligestilling mellem borgere, bæredygtig udvikling og økonomisk og social samhørighed, men også til at mindske forskellene for grupper, der stadig udsættes for forskelsbehandling, herunder på grund af deres seksuelle orientering; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene er et horisontalt mål for alle fonde under samhørighedspolitikken; der henviser til, at strukturfondene er en meget vigtig ressource til at støtte medlemsstaterne i at opnå fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene;

D.  der henviser til, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene, ligestilling mellem mænd og kvinder, regioner eller generationer bl.a. er afgørende for at mindske lokale og regionale og økonomiske og sociale forskelle samt for at sikre konkurrenceevne på lang sigt og retfærdig, inklusiv og bæredygtig udvikling i EU, dets medlemsstater og dets regioner; der henviser til, at der i de seneste årtier er sket fremskridt inden for ligestilling mellem mænd og kvinder, og at ligestillingen mellem kønnene i EU er blevet forbedret horisontalt i mange dimensioner; der henviser til, at kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet og de tilgængelige indikatorer stadig viser vertikal og horisontal segmentering på arbejdsmarkedet og i de socioøkonomiske og politiske sfærer; der henviser til, at princippet om lige løn for samme arbejde allerede blev nedfældet i Romtraktaten, og at samhørighedspolitikken kan bidrage til at skabe de vilkår, der ligger til grund for økonomisk og social udvikling, og som også kan bidrage til yderligere at mindske denne forskel og integrere kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at en effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene ifølge EIGE vil have en stærk, positiv social og økonomisk virkning, herunder en stigning i EU's BNP pr. indbygger, millioner af nye arbejdspladser og en stigning i medlemsstaternes BNP;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret er ved at undersøge integrationen af kønsaspektet i EU's budget; der henviser til, at denne revisionsberetning, som forventes offentliggjort i første kvartal af 2021, vil give et nyttigt indblik i, hvordan kønsdimensionen kan gennemføres i samhørighedspolitikkens foranstaltninger under den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027;

F.  der henviser til, at de primære kritiske elementer med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene via samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020 bl.a. har været afvigelsen mellem de formelle erklæringer i partnerskabsaftaler og operationelle programmer (erklæringer om fremme af principperne om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling) og deres faktiske gennemførelse samt det relativt svage politiske engagement på området; der henviser til, at det af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer fremgår, at de overholder og fremmer principperne om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling; der henviser til, at der stadig er behov for en større indsats med hensyn til kvinders deltagelse i alle faser af samhørighedspolitikkens cyklus, navnlig i udviklingen af programmer og beslutningsprocesser samt i gennemførelsen af de udvalgte projekter; der henviser til, at kønsrelaterede forhold i programmeringsperioden 2014-2020 primært er blevet tacklet via Den Europæiske Socialfonds (ESF's) operationelle programmer; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) i samme periode kun i meget begrænset omfang har bidraget til fremme af ligestilling mellem kønnene;

G.  der henviser til, at kønsopdelte data baseret på pålidelige og kontrollerede kilder og kønsrelevante indikatorer er afgørende for at gøre det muligt for bestemte sektorer eller regioner effektivt at anvende EU-støtte på grundlag af den lokale virkelighed med uligheder med henblik på at forbedre beslutningsprocessen og vurdere resultatet af samhørighedspolitikkens direkte og indirekte foranstaltninger, der har til formål at fremme identifikation af mulige uligheder eller uretfærdigheder, som bør afhjælpes, og udvikle effektive politikker til at opretholde lige rettigheder og frihedsrettigheder blandt borgerne;

H.  der henviser til, at der mangler politikkohærens på ligestillingsområdet, og at der endnu ikke findes et fælles system til fremme af en identisk forståelse og gennemførelse af integrationen af kønsaspektet i EU-institutionerne;

I.  der henviser til, at de fulde økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af pandemien stadig er ukendte; der henviser til, at foreløbige undersøgelser tyder på, at covid-19-pandemien har forværret de eksisterende uligheder mellem mænd og kvinder, navnlig med hensyn til en stigning i ulønnet omsorgsarbejde og ubalance mellem arbejdsliv og privatliv samt vold i hjemmet, og har en uforholdsmæssig stor indvirkning på piger og kvinder, navnlig fra marginaliserede grupper; der henviser til, at dette også skyldes, at kvinder ofte udgør størstedelen af de ansatte i de sektorer, der er berørt af pandemien, såsom uddannelse og sundhed; der henviser til, at samhørighedspolitikken, og nærmere bestemt den kommende ESF+, bør tage dette i betragtning;

J.  der henviser til, at EU's genopretningsfond støtter sektorer, der er hårdt ramt af krisen; der henviser til, at indvirkningen på det europæiske samfund som helhed derfor vil have langsigtede virkninger for alle borgeres uddannelse, beskæftigelsesegnethed og fremtid, og at de europæiske institutioners hurtige reaktion og deres vilje til at støtte det europæiske samfund bør roses; der henviser til, at de overordnede prioriteter for EU's genopretningsfond fokuserer på sektorer, hvor en stor del af arbejdstagerne er mænd, og derfor potentielt kan risikere at øge ulighederne mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet;

K.  der henviser til, at kvinder og mænd ikke har de samme ressourcer, behov og præferencer; der henviser til, at mange politikker ofte hovedsageligt tager hensyn til det mandlige perspektiv; der henviser til, at kvinder og mænd derfor oplever tjenesteydelser og infrastrukturer forskelligt, og at deres prioriteringer ofte ikke er de samme med hensyn til grundlæggende tjenesteydelser;

L.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i de regionale økonomier; der henviser til at fremme af ligestilling, balance mellem arbejdsliv og privatliv, inklusiv rekruttering og ligeløn vil bidrage til ligestilling mellem kønnene i SMV'er;

M.  der henviser til, at mange investeringer påvirker kvinder og mænd forskelligt, hvilket gør det nødvendigt at anvende et ligestillingsperspektiv i forbindelse med investeringer;

Samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene til gavn for socioøkonomisk vækst og bæredygtig udvikling

1.  understreger samhørighedspolitikkens betydning for fremme af ligestilling mellem mennesker og mellem regioner, herunder ligestilling mellem kønnene, og for gennemførelsen af EU's strategi for ligestilling mellem kønnene, herunder dens kønsrelaterede sundhedsprioriteter såsom seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR); minder om, at alle politikmål kræver passende, tilstrækkelige og bæredygtige ressourcer til deres gennemførelse; anbefaler, at medlemsstaterne tager ligestillingstiltag i betragtning, når de udvikler og godkender programmer;

2.  er af den faste overbevisning, at ligestilling mellem kønnene stadig primært adresseres generelt og er begrænset til politikområderne under ESF samt i analyse- og programmeringsfasen, mens der er behov for mere løbende opmærksomhed i gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsfaserne; minder om, at det for hver programmeringsfase er nødvendigt at identificere de prioriterede områder, der bidrager til ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling;

3.  er af den faste overbevisning, at EU-reglerne bør formuleres på en klar og eksplicit måde, der letter deres anvendelse til gavn for borgerne, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene og ligestilling mellem mænd og kvinder; understreger, at manglende ressourcer er en vigtig årsag til forskelsbehandling;

4.  understreger behovet for et stærkt politisk engagement for at forsvare ligestilling mellem kønnene i lovgivningen for hele befolkningen og for retfærdig, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og territorial udvikling; påpeger, at det for at opnå ligestilling mellem kønnene er afgørende at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket mindsker presset på kvinder i forbindelse med familieorlov; understreger derfor behovet for en stærkere EU-strategi for balance mellem arbejdsliv og privatliv som et middel til at fremme ligestilling mellem kønnene;

5.  understreger betydningen af en koordineret forvaltningsramme for ligestilling mellem kønnene, nationale retningslinjer og teknisk støtte til overvågning af kønsspecifikke konsekvenser, som er tilgængelige på de officielle EU-sprog, og en stærkere kontrol på EU-plan efter vedtagelsen af programmer; anmoder endvidere om, at der tages hensyn til forbindelsen til de nationale planer, der følger af genopretningsplanen, ved udviklingen af disse programmeres økonomiske og sociale mål;

6.  understreger behovet for en strategi for ligestilling mellem kønnene med klare målsætninger og mål på nationalt og regionalt plan og for oplysningsprogrammer om fordelene ved at stræbe efter ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for mænd og kvinder med henblik på socioøkonomisk vækst og bæredygtig udvikling på nationalt og regionalt plan;

7.  anser det for nødvendigt at styrke færdighederne og yderligere udvikle den faglige uddannelse og kapacitetsopbygningen hos forvaltningsmyndigheder og gennemførelsespartnere for så vidt angår strukturfondenes kønsdimension samt at imødekomme behovet for koordinerede overvågningsstrategier, ensartede metoder og evalueringssystemer med hensyn til forvaltning og opdeling af nyttige data, der har til formål at identificere eventuelle uligheder mellem borgerne; fremhæver betydningen af at evaluere uddannelsesresultaterne for at vurdere uddannelsens effektivitet med hensyn til at forbedre gennemførelsen af integration af kønsaspektet;

8.  understreger betydningen af at respektere partnerskabsprincippet i den nationale programmering under samhørighedspolitikken; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, civilsamfundet og den akademiske verden inden for rammerne af partnerskabsprincippet på en tværgående måde og ved udarbejdelsen af partnerskabsaftalen for at tage hensyn til udfordringerne i forbindelse med effektive ligestillingspolitikker på lokalt og regionalt plan og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre kampagner til fremme af ligestillingspolitikker, navnlig med hensyn til at forene arbejdsliv og privatliv, afskaffe kønsstereotyper i karrierevalg og forbedre kvinders økonomiske uafhængighed;

9.  mener, at programaktører og overvågningsudvalg bør have klarere indikatorer for programmernes effektivitet og produktivitet, når det drejer sig om gennemførelsen af kønsperspektivet i konkrete projekter, navnlig i forbindelse med interventioner under EFRU; mener, at retningslinjerne, uddannelsesprogrammerne og de konkrete eksempler på god praksis til at løse dette problem fortsat er begrænsede; understreger i denne henseende EFRU's/Samhørighedsfondens potentiale til at slå bro over den kløft, kvinder stadig står over for, især hvad angår kvindelige iværksættere og den digitale sektor, idet kvinder kun udgør 34,4 % af de selvstændige erhvervsdrivende og tegner sig for 30 % af de nyetablerede iværksættervirksomheder i Den Europæiske Union; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om forslaget til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer), da det er et meget vigtigt redskab til at opnå en større kønsbalance i den økonomiske beslutningstagning på højeste niveau; opfordrer til, at en del af samhørighedspolitikkens midler afsættes til at støtte kvinder, der lever i fattigdom, kvinder, som er i risiko for fattigdom, enlige mødre, kvinder med handicap og kvinder, som er ofre for vold; opfordrer medlemsstaterne og deres respektive myndigheder til at iværksætte sådanne programmer;

10.  understreger, at alle programmer, der gennemføres under samhørighedspolitikken, bør sikre ligestilling mellem kønnene under hele deres udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering samt lige muligheder for alle, herunder gennem positiv særbehandling, hvor det er nødvendigt og relevant, uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; understreger, at de tiltag, der har til formål at mindske den kønsbestemte forskel under samhørighedspolitikken, også bør anlægge en tværsektoriel tilgang; mener, at sammensætningen af ekspertgrupper i de forskellige faser af politikcyklussen skal være kønsbalanceret;

11.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og deres respektive myndigheder til at følge retsstatsprincipperne, herunder princippet om ikkeforskelsbehandling, og overholde de grundlæggende rettigheder, når det gælder beslutninger om finansiering af programmer eller regioner, og følge op med overvågning, undersøgelse og passende tiltag i tilfælde af brud på disse principper, samtidig med at der altid sikres beskyttelse af de endelige modtagere; mener, at støttemodtagere under samhørighedspolitikken ikke bør vedtage diskriminerende politikker, navnlig mod de grupper, der stadig lider under forskelsbehandling, herunder LGBTI-samfundet; opfordrer til at afvise ansøgninger fra potentielle modtagere, herunder fra regionale eller lokale myndigheder, som har vedtaget diskriminerende politikker mod medlemmer af LGBTI-samfundet, såsom udpegelsen af "LGBT-frie områder";

12.  påpeger behovet for at forbedre synergierne mellem samhørighed, genopretningsfonde og andre eksisterende programmer, såsom programmer med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene for kvinder, bl.a. ved at bekæmpe kønsbestemte lønforskelle og usikre ansættelsesforhold, investere i plejefaciliteter, bekæmpe og forebygge kønsbaseret vold og sikre adgang til bl.a. SRSR-tjenester;

13.  anerkender den byrde, der pålægges kvinder som primære omsorgspersoner i formelle og uformelle sammenhænge, samt den samfundsmæssige værdi heraf, navnlig under covid-19-krisen; anerkender, at 80 % af al pleje i EU ydes af ofte ulønnede uformelle omsorgspersoner, hvoraf 75 % er kvinder; påpeger derfor samhørighedspolitikkens afgørende rolle med hensyn til at sikre tilstrækkelige investeringer i plejetjenester; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere de midler, der er til rådighed inden for samhørighedspolitikken, til tilvejebringelse af pleje, der ikke blot imødekommer den stigende efterspørgsel efter plejeinfrastruktur, men også effektivt afhjælper kønsskævhederne i forbindelse med beskæftigelse, de deraf følgende løn- og pensionsforskelle, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, og dermed forbedrer arbejdsvilkårene og sikrer samme løn for samme arbejde, bekæmper uformel beskæftigelse og usikkerhed og skaber beskæftigelse af høj kvalitet i denne sektor og støtter omstillingen til en bedre plejeøkonomi, der er tilgængelig for alle; anmoder derfor Kommissionen om at foreslå en plejepagt for Europa med henblik på at støtte en sådan omstilling; understreger desuden nødvendigheden af at investere i den socioøkonomiske beskyttelse af kvinder, da de påtager sig ansvaret for ulønnet omsorgsarbejde det meste af tiden og ofte har meget ringe social beskyttelse;

14.  understreger, at der stadig er behov for at afhjælpe en alvorlig digital kløft, og at der er behov for større investeringer i digitalisering, digital innovation og digital konnektivitet; understreger, at samhørighedspolitikken skal støtte lige adgang til uddannelse og beskæftigelse for kvinder og mænd, gennemføre positiv særbehandling for at slå bro over den digitale kløft mellem kønnene og støtte den retfærdige, grønne og digitale omstilling og samtidig beskytte de arbejdstagere, der vil blive berørt af disse omstillinger, f.eks. ved at øge andelen af færdiguddannede kvinder inden for STEM-fag samt deres involvering i sektorer, der er afgørende for den miljømæssige omstilling, såsom energisektoren; anerkender, at innovation er et afgørende element i bæredygtig udvikling og grønne job i EU, og at skræddersyede strategier kan gøre det muligt for de enkelte regioner at identificere og udvikle deres egne konkurrencemæssige fordele;

15.  understreger samhørighedspolitikkens afgørende rolle med hensyn til at investere i offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder sundhedspleje, og social infrastruktur, både for at bekæmpe forskellige uligheder, navnlig ulighed mellem kønnene, og for at opbygge social modstandsdygtighed og håndtere økonomiske, sociale og sundhedsmæssige kriser; minder om, at samhørighedspolitikken sigter mod en harmonisk udvikling af regionerne gennem målet om social og økonomisk konvergens og derved bidrager til borgernes trivsel; mener derfor, at samhørighedspolitikken bør lægge særlig vægt på kvinder i områder, der er berørt af industriel omstilling, og regioner, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, såsom regionerne i den yderste periferi eller meget tyndt befolkede områder samt øer, grænseområder og bjergområder; understreger, at effektiv gennemførelse af ligestillingspolitikker bidrager til at vende affolkningstendenser i konvergensregioner, som er udsat for dette fænomen;

16.  påpeger den mulighed, som frembydes af de strategier for bæredygtig integreret byudvikling og territorial udvikling, som lokale og regionale myndigheder har iværksat i overensstemmelse med 2030-dagsordenen, og som sikrer, at alle aspekter af bæredygtig udvikling, herunder mål for bæredygtig udvikling (SDG) nr. 5, adresseres i forbindelse med udformningen af politikker på lokalt og regionalt plan; understreger den rolle, som spilles af de byer og regioner, der længe har været førende med hensyn til at arbejde hen imod ligestilling mellem kønnene, samt de europæiske byudviklingsinitiativer, såsom Leipzigcharteret; mener, at samhørighedspolitikken bør bidrage til at reducere den udbredte ulighed i byer gennem bedre integration af kvinder i den politiske planlægning af regional- og byudvikling med henblik på at udforme kønsinkluderende byer og samfund, der fungerer for alle; understreger, at byplanlægning, der tager højde for kønsaspektet, kan sikre mere retfærdig og lige adgang til byernes faciliteter; understreger endvidere, at regioner og lokale myndigheder har en vigtig rolle at spille i at fremme social inklusion, og at territorial planlægning, der tager hensyn til kønsaspektet, kan bidrage til at sikre fremskridt i denne proces;

Ligestilling mellem kønnene i samhørighedspolitikken efter 2020

17.  opfordrer til et stærkt politisk engagement i ligestilling mellem kønnene på EU-plan og nationalt og regionalt plan for at øge de nationale, regionale og lokale interessenters opmærksomhed på ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspekter, både ud fra et menneskerettighedsperspektiv og som en afgørende faktor for socioøkonomisk udvikling, og for at fremme yderligere engagement på dette område;

18.  opfordrer til, at der indføres klare og konkrete mål og krav om ligestillingsmålsætninger, og til større muligheder og lighed mellem mænd og kvinder i alle programmer efter 2020 med specifikke og tværfaglige foranstaltninger, der skal afspejles i alle tiltag;

19.  støtter kraftigt forhåndskravet om at udvikle en national strategi for ligestilling mellem kønnene med klare målsætninger og mål med henblik på at understøtte interventioner under samhørighedspolitikken for at forbedre dens effektivitet og merværdi i forhold til ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve en sådan strategi, herunder, hvor det er relevant, gennem målrettede foranstaltninger, forpligtelser og bindende retningslinjer;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende midler fra samhørighedspolitikken til yderligere at mindske de regionale økonomiske og sociale forskelle med særlig fokus på bekæmpelse af feminiseringen af fattigdom, på arbejdsløshed blandt kvinder og deres udelukkelse fra mange økonomiske muligheder, på forebyggelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold og forskelsbehandling, på fremme og styrkelse af kvinders indflydelse og status gennem bedre adgang til og reintegration på arbejdsmarkedet samt på håndtering af de sundhedsrelaterede prioriteter som defineret i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) som en grundlæggende menneskerettighed og et væsentligt aspekt af borgernes trivsel, og på fremme af ligestilling mellem kønnene; opfordrer endvidere til at forbedre synergierne mellem samhørigheds- og genopretningsfonde og andre eksisterende programmer med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene for kvinder, bl.a. ved at bekæmpe kønsbestemte lønforskelle, usikre ansættelsesforhold og uformelt arbejde, investere i plejefaciliteter, bekæmpe og forebygge kønsbaseret vold og sikre adgang til bl.a. SRSR-tjenester;

21.  understreger betydningen af partnerskaber med kønsligestillingsorganer og støtter kraftigt inddragelsen af disse organisationer i alle programfaser for at sikre bedre overensstemmelse mellem de gennemførte tiltag og kvinders og mænds behov ved at konsolidere de institutionelle rammer og styrke koordineringen på kønsligestillingsområdet og støtte organer inden for alle politikområderne;

22.  opfordrer til, at der indføres en forudgående og efterfølgende kønsspecifik konsekvensanalyse som led i medlemsstaternes evalueringer i forbindelse med fremme af ligestilling mellem kønnene, som undersøger, hvordan midlerne anvendes, og hvorvidt ligestillingsmålene reelt overholdes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken efter 2020 foretages en evaluering af brugen af deres kilder for at vurdere deres produktivitet, effektivitet, virkning og, når det er relevant, inklusivitet og ikkeforskelsbehandling, herunder ud fra et kønsperspektiv;

23.  minder om behovet for at evaluere fondene på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet inden for rammerne af specifikke overvågningskrav; understreger, at målbare indikatorer, når det er relevant, også bør gøre det muligt at overvåge støtte til ligestilling mellem kønnene;

24.  glæder sig over tilføjelsen af ligestilling mellem kønnene og integration af ligestillingsaspektet som en af de horisontale prioriteter i den nye FFR og som et horisontalt princip i den nye forordning om fælles bestemmelser; minder om, at kønsbudgettering er anvendelsen af integration af ligestillingsaspektet på alle niveauer i budgetproceduren; understreger, at overvågningen af programmerne ikke blot skal sigte mod at måle de relevante udgifter på alle budgetposter, men, hvad der er endnu vigtigere, vurdere EU-budgettets resultater med hensyn til at forbedre ligestilling mellem kønnene; understreger, at enhver kønsspecifik konsekvensanalyse bør være tilgængelig på de officielle EU-sprog; anbefaler, at der anvendes kriterier, der ikke kun vurderer den nationale medianløn og den årlige medianbruttoindkomst i købekraftspariteten, men også ikkeøkonomiske indikatorer, såsom indikatorer, der måler den subjektive trivsel, udryddelsen af kønsbaseret vold, civilsamfundets inddragelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv og sociale relationer; understreger, at vurderingen af resultaterne kun er mulig, hvis der er adgang til kønsopdelte data;

25.  fremhæver den mangel på kønsspecifikke data inden for samhørighedspolitikken og byplanlægning, som findes i en række medlemsstater, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre dataindsamlingsmetoder, der sikrer kønsopdelte data, således at forskellene mellem kønnene kan analyseres korrekt; understreger, at Kommissionen for at sikre integration af kønsaspektet bør gennemføre en kønsspecifik konsekvensanalyse for hvert politisk og lovgivningsmæssigt forslag inden for samhørighedspolitikken, opstille kønsspecifikke indikatorer, indsamle kønsopdelte data og foretage kønsspecifikke evalueringer;

26.  opfordrer alle institutioner til at udarbejde vejledninger og på regelmæssig basis tilvejebringe praktisk uddannelse på alle forvaltningsniveauer med henblik på at udbrede og integrere konkrete eksempler på god praksis vedrørende integration af kønsaspektet og forsvarlig forvaltning; understreger endvidere, at kriterierne for integration af kønsaspektet bør styrkes i projektudvælgelsesfasen gennem højere pointtal og krav om mere praktiske tiltag; glæder sig over den rolle, som EIGE spiller i fremme af ligestilling mellem kønnene og i bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn; fremhæver EIGE's positive bidrag til integration af kønsaspektet, herunder i samhørighedspolitikken; opfordrer til tilstrækkelig finansiering af EIGE og anbefaler, at der gøres brug af de eksisterende værktøjer, som EIGE har udviklet, såsom dets værktøjskasse til kønsbudgettering i alle faser af evalueringen, gennemførelsen og overvågningen i de europæiske struktur- og investeringsfonde;

27.  understreger, at utallige kvinder rammes af de udfordringer, der er forbundet med covid-19-pandemien, og som har ført til stigninger i antallet af anmeldelser af vold i hjemmet; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at afslutte EU's ratificering af Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte midler fra samhørighedspolitikken og til at gennemføre programmer, der har til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og hjælpe voldsofre; fremhæver forskellene i mængden og kvaliteten af de tjenester, som ydes til kvinder og børn, der er udsat for kønsbaseret vold, og samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at fjerne sådanne uligheder; understreger nødvendigheden af, at de lokale myndigheder inddrager regionale arbejdsgivere og NGO'er i deres arbejde;

28.  opfordrer Kommissionen til at medtage de nødvendige henstillinger om fremme af kønsdimensionen og kønsrelaterede spørgsmål i sin meddelelse om iværksættelsen af den nye samhørighedspolitik 2021-2027;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://www.ohchr.org/documents/professionalinterest/cedaw.pdf (2) https://sdgs.un.org/goals/goal5 (3) https://www.ccre.org/docs/charte_egalite_en.pdf (4) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24). (5) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56). (6) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1). (7) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23). (9) Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13). (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1). (11) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75. (12) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18. (13) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 173. (14) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 35. (15) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 44. (16) https://eige.europa.eu/publications/gender-regional-cohesion-policy (17) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 99. (18) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49. (19) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 14. (20) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60. (21) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6. (22) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 34. (23) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9. (24) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28. (25) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 80. (26) https://eige.europa.eu/publications/gender-budgeting-mainstreaming-gender-eu-budget-and-macroeconomic-policy-framework (27) https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/aid_development_cooperation_fundamental_rights/opinion_on_gender_equality_policy_post_2019_2018_en.pdf (28) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 38. (29) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102. (30) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7263-2019-INIT/en/pdf (31) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080. (32) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14254-2019-INIT/da/pdf (33) https://www.oecd.org/industry/the-missing-entrepreneurs-43c2f41c-en.htm (34) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101. (35) Undersøgelse/dybdegående analyse – "Gender Dimension of the EU Cohesion Policy", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling B – Struktur- og Samhørighedspolitik, 19. februar 2019, tilgængelig på: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2019/629185/IPOL_STU(2019)629185_EN.pdf (36) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025. (37) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0039. (38) https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/research_and_innovation/research_by_area/documents/ec_rtd_covid19-gender-equality_factsheet.pdf (39) https://ec.europa.eu/info/publications/gender-smart-financing-investing-and-women-opportunities-europe_en (40) https://eige.europa.eu/publications/gender-equality-index-2020-digitalisation-and-future-work (41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).