Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (05022/2021 – C9-0086/2021 – 2020/0382(NLE))

P9_TA(2021)0140 A9-0128/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05022/2021),

–  der henviser til udkast til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (05198/2021),

–  der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (05203/2021),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0086/2021),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2020 om det foreslåede forhandlingsmandat med henblik på et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(1),

–  der henviser til sin henstilling af 18. juni 2020 om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel, jf. forretningsordenens artikel 58,

–  der henviser til skrivelser fra Retsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A9‑0128/2021),

1.  godkender indgåelsen af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0033. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0152.

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om resultatet af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige (2021/2658(RSP))

P9_TA(2021)0141 B9-0225/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05022/2021),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2020/2252 af 29. december 2020 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og 218, stk. 6, andet afsnit og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0086/2021),

–  der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter dets meddelelse om, at det agter at udtræde af Den Europæiske Union(2), 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(3), 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(4), 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige(5), 18. september 2019 om situationen vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union(6), 15. januar 2020 om gennemførelse og overvågning af bestemmelserne om borgernes rettigheder i udtrædelsesaftalen(7), 12. februar 2020 om det foreslåede forhandlingsmandat med henblik på et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(8) og af 18. juni 2020 om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(9),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. januar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(10),

–  der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(11) ("udtrædelsesaftalen") og til den ledsagende politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(12) (den "politiske erklæring"),

–  der henviser til bidragene fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Udvalget om Kultur og Uddannelse, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som udpeger Kommissionen som Unionens forhandler, og bilaget hertil, der indeholder direktiverne for forhandling af et nyt partnerskab (COM(2020)0035) ("forhandlingsdirektiverne"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

1.  udtrykker sin stærke påskønnelse af den handels- og samarbejdsaftale, der er indgået mellem EU og Det Forenede Kongerige (aftalen), og som begrænser de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EU) og etablerer en samarbejdsramme, der bør danne grundlag for et stærkt og konstruktivt fremtidigt partnerskab, hvor man undgår de mest omkalfatrende konsekvenser af et "no deal"-scenarie og skaber retssikkerhed for borgere og virksomheder; påskønner den stærke indsats og det afgørende bidrag, som EU's chefforhandler og hans team har ydet i denne henseende;

2.  fastholder, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU er en historisk fejl, og minder om, at EU altid har respekteret Det Forenede Kongeriges beslutning, samtidig med at det har insisteret på, at Det Forenede Kongerige også må acceptere konsekvenserne af at forlade EU, og at et tredjeland ikke kan nyde de samme rettigheder og fordele som en medlemsstat; minder om, at Parlamentet under hele processen med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har søgt at beskytte EU-borgernes rettigheder, beskytte freden og velstanden på øen Irland, beskytte fiskersamfundene, opretholde EU's retsorden, sikre EU's beslutningsautonomi, bevare toldunionens og det indre markeds integritet og samtidig undgå dumping på det sociale, miljø-, skatte- og lovgivningsmæssige område, da dette er afgørende for at beskytte EU's arbejdspladser, industri og konkurrenceevne og forfølge ambitionerne i den europæiske grønne pagt;

3.  konstaterer med tilfredshed, at disse mål i vid udstrækning er blevet nået gennem handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige og udtrædelsesaftalen gennem håndhævelige bestemmelser for lige konkurrencevilkår, herunder for statsstøtte, sociale og miljømæssige standarder, en langsigtet aftale for fiskeriet, en økonomisk aftale, der vil afbøde mange af de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, og en ny ramme for samarbejdet om retlige anliggender, politi og indre sikkerhed baseret på fuld respekt for EMRK og EU's retlige rammer for databeskyttelse; beklager ikke desto mindre den begrænsede rækkevidde, aftalen har fået på grund af Det Forenede Kongeriges manglende politiske vilje til at engagere sig på vigtige områder såsom udenrigs-, forsvars- og udenrigssikkerhedspolitikken, som langt fra lever op til ambitionsniveauet i den politiske erklæring; beklager også Det Forenede Kongeriges beslutning om ikke at deltage i Erasmus+, hvilket afskærer unge fra nyde godt af en enestående mulighed;

4.  hilser det i lyset af intensiteten af varehandelen mellem EU og Det Forenede Kongerige velkommen, at aftalen har et stærkt fokus på varer, og bemærker, at det er en logisk konsekvens af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og navnlig af afskaffelsen af den frie bevægelighed, at mulighederne for Det Forenede Kongeriges overvejende tjenestebaserede økonomi er stærkt reduceret, uden fortsat adgang til oprindelseslands- eller passportingordninger og uden automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ligesom britiske tjenesteydere potentielt vil skulle forholde sig til 27 forskellige regelsæt og dermed må påregne øget papirarbejde; fremhæver, at det er den første aftale i EU's historie, hvor forhandlingerne har drejet sig om at opnå divergens frem for konvergens, og at øget friktion og flere barrierer og omkostninger for borgere og virksomheder derfor har været en uundgåelig konsekvens;

5.  påskønner den overordnede horisontale tvistbilæggelsesmekanisme, som skulle give mulighed for rettidig bilæggelse af tvister og for krydssuspendering af forpligtelser på alle økonomiske områder, hvis en af parterne ikke overholder sine forpligtelser; mener, at denne mekanisme kan blive en model og standard for alle fremtidige frihandelsaftaler;

6.  minder om erklæringen af 11. september 2020 fra Parlamentets Koordinationsgruppe vedrørende Det Forenede Kongerige (UKCG) og dets gruppeledere og noterer sig, at Det Forenede Kongerige som underskriver af udtrædelsesaftalen er juridisk forpligtet til fuldt ud at gennemføre og overholde dens bestemmelser, og konstaterer med tilfredshed, at de krænkende bestemmelser i lovforslaget om Det Forenede Kongeriges indre marked blev trukket tilbage; fordømmer de mere aktuelle ensidige foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige i strid med udtrædelsesaftalen har truffet til at forlænge de perioder, hvori eksportører fra Storbritannien til Nordirland er fritaget for at udstede eksportcertifikater for alle forsendelser af animalske produkter, hvor pakker ikke skal tolddeklareres, og hvor de EU-regler, der skal forhindre jord i at komme ind på det indre marked, samt reglerne om kæledyrspas, ikke finder anvendelse; mener, at disse foranstaltninger udgør en alvorlig trussel mod det indre markeds integritet; fastholder, at alle sådanne beslutninger skal træffes i fællesskab gennem de relevante fælles organer; opfordrer på det kraftigste den britiske regering til at handle loyalt og implementere betingelserne i de aftaler, som den har undertegnet, fuldt ud, uden forsinkelse og på grundlag af en troværdig og omfattende tidsplan fastlagt i fællesskab med Kommissionen i overensstemmelse med loyalitetsforpligtelsen i udtrædelsesaftalen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til målrettet at fortsætte den overtrædelsesprocedure mod Det Forenede Kongerige, der blev indledt den 15. marts 2021 i henhold til artikel 12, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland; minder om, at vedvarende undladelse af at respektere resultatet af tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til udtrædelsesaftalen også kan føre til suspension af forpligtelser, herunder begrænsning af den frie markedsadgang, i henhold til handels- og samarbejdsaftalen; mener i denne forbindelse, at ratificeringen af handels- og samarbejdsaftalen styrker de værktøjer, vi råder over til håndhævelse af udtrædelsesaftalen; minder om, at fuld og korrekt overholdelse og gennemførelse af udtrædelsesaftalen er afgørende for at beskytte borgernes rettigheder, beskytte fredsprocessen og undgå en hård grænse på øen Irland, beskytte det indre markeds integritet og sikre, at Det Forenede Kongerige betaler sin rimelige andel af de forpligtelser, der er påløbet under og i forlængelse af medlemskabet, og derfor fortsat er en afgørende forudsætning for den fremtidige udvikling af forholdet mellem EU og Det Forenede Kongerige; fremhæver betydningen af god tro og nødvendigheden af tillid og troværdighed i denne henseende; minder om, at udformningen af protokollen om Irland/Nordirland og dennes artikel 16 er udtryk for en yderst skrøbelig og følsom politisk balance; understreger, at forslag eller foranstaltninger, der kan forrykke denne balance, skal håndteres med omtanke og med behørig forudgående høring af begge parter; fremhæver Nordirlands unikke omstændigheder og den rolle, som den nordirske forsamling har fået i protokollen, herunder kravet om samtykke til den fortsatte anvendelse af protokollen om fire år; fremhæver behovet for en løbende og styrket dialog mellem de politiske repræsentanter og civilsamfundet, herunder med repræsentanter for Nordirland, om alle aspekter af protokollen om Irland/Nordirland og den overordnede nordirske fredsproces; er dybt bekymret over de seneste spændinger i Nordirland og minder om, at EU er en af Langfredagsaftalens primære vogtere og er fast besluttet på at beskytte den;

Europa-Parlamentets rolle

7.  beklager, at aftalerne først blev indgået i absolut sidste øjeblik, hvilket har skabt en usikkerhed, som påfører borgerne og de økonomiske aktører høje omkostninger, og desuden er gået ud over Parlamentets særlige ret til at granske og udøve demokratisk kontrol med de endelige aftaletekster forud for deres midlertidige anvendelse; fremhæver den exceptionelle karakter, som processen har haft, fordi der var en fast udløbsdato for overgangsperioden, som Det Forenede Kongerige imidlertid afviste at forlænge, selv om man stod midt i en pandemi; understreger, at denne proces på ingen måde må danne præcedens for fremtidige handelsaftaler, hvor det sædvanlige samarbejds- og informationsformat i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF skal være garanteret, herunder deling af alle forhandlingstekster, løbende dialog og afsættelse af tilstrækkelig tid til Parlamentets formelle gennemgang og drøftelse af aftalerne; understreger, at aftaler ikke må tages midlertidigt i brug uden Parlamentets godkendelse; anerkender på trods af ovenstående, at Parlamentet fik lejlighed til regelmæssigt at give udtryk for sin holdning via den tætte og hyppige konsultation og dialog med EU's chefforhandler og Kommissionens taskforce for Det Forenede Kongerige samt vedtagelsen af to parlamentsbeslutninger i februar og juni 2020, som sikrede, at vores holdninger fuldt ud blev afspejlet i EU's oprindelige mandat og blev fremført af EU's chefforhandler under forhandlingerne;

8.  støtter oprettelsen af en parlamentarisk partnerskabsforsamling for medlemmer af Europa-Parlamentet og Det Forenede Kongeriges parlament i henhold til aftalen; mener, at denne parlamentariske partnerskabsforsamling bør have til opgave at overvåge den fulde og korrekte gennemførelse af aftalen og fremsætte henstillinger til Partnerskabsrådet; foreslår, at dens virkefelt også kommer til at omfatte implementeringen af udtrædelsesaftalen, uden at gribe ind i forvaltningsstrukturerne og kontrolmekanismerne for de respektive aftaler, samt retten til at fremsætte henstillinger på områder, hvor et forbedret samarbejde kan være til gavn for begge parter, og til at tage fælles initiativer til fremme af tætte forbindelser;

9.  insisterer på, at Parlamentet skal spille en fuldgyldig rolle i overvågningen og implementeringen af aftalen, som anført i dets formand Sassolis skrivelse af 5. februar 2021; hilser det velkommen - uden at det berører de eksisterende tilsagn, de respektive kommissærer allerede har givet over for de ansvarlige parlamentsudvalg - at Kommissionen har afgivet en erklæring om Parlamentets rolle i aftalens implementering, hvori den bl.a. lover:

anmoder om, at der snarest muligt indledes forhandlinger med henblik på at få disse tilsagn konsolideret i en interinstitutionel aftale;

10.  hilser aftalen om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede oplysninger velkommen; understreger, at denne aftale, navnlig dens artikel 3, ikke berører Parlamentets rettigheder i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF, navnlig i lyset af punkt 9 ovenfor; påpeger, at Rådets metode med i en og samme procedure at anmode om Parlamentets godkendelse af to forskellige aftaler - EU-UK-aftalen om handel og samarbejde og EU-UK-aftalen om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer - ikke er i overensstemmelse med gældende praksis og på ingen måde må danne præcedens, da Parlamentet skal kunne give sit samtykke til hver enkelt international aftale for sig, ikke som en del af en pakke, og inden den træder i kraft, da dets prærogativer ellers vil blive alvorligt undergravet;

11.  opfordrer indtrængende til en stærk inddragelse af fagforeninger, andre arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer fra EU og Det Forenede Kongerige i overvågningen og gennemførelsen af aftalen, herunder i form af høring og potentiel deltagelse af disse i de specialudvalg, hvor relevante spørgsmål skal behandles, samt til oprettelse af et særligt arbejdsmarkedsforum, der skal mødes forud for hvert møde i Partnerskabsrådet; foreslår i lyset af aftalens betydning og potentielt vidtrækkende konsekvenser, at den interne rådgivende gruppe udvides med flere repræsentanter for fagforeninger og andre arbejdsmarkedsparter, navnlig fra de europæiske sektorforbund, og at civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og andre arbejdsmarkedsparter får beføjelse til at indgive klager til Kommissionen, som den skal være forpligtet til at reagere på;

12.  påskønner Kommissionens bestræbelser på at inddrage interessenter så meget som muligt i betragtning af den begrænsede tid, der har været til rådighed, og påskønner endvidere de detaljerede forberedelsesmeddelelser, som har hjulpet virksomhederne med at gøre sig klar til de uundgåelige ændringer fra den 1. januar 2021, hvor Det Forenede Kongerige forlod toldunionen og det indre marked; opfordrer til en øget indsats fra alle EU's medlemsstaters og, hvor det er relevant, regioners side for at sikre, at disse første måneder under den nye ordning for så vidt angår Det Forenede Kongeriges nye status går så gnidningsløst som muligt for alle økonomiske aktører og borgere; anerkender, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har betydelige økonomiske konsekvenser på kort sigt, og opfordrer Kommissionen til at gøre fuld og rettidig brug af brexittilpasningsreserven på 5 mia. EUR, når den er vedtaget af lovgivningsparterne, for at hjælpe de sektorer, herunder såvel virksomheder som arbejdstagere, og medlemsstater, der er mest berørt af de negative og uforudsete virkninger af det nye forhold mellem EU og Det Forenede Kongerige;

Handel

13.  understreger aftalens exceptionelt vidtrækkende karakter med hensyn til varehandelen, hvor målet om nulkvoter og nultold er nået, hvilket vil lette handelen med Det Forenede Kongerige inden for rammerne af passende oprindelsesregler, der beskytter EU-producenternes interesser, herunder gennem bilateral kumulation, eksportørers selvcertificering af oprindelse samt den 12 måneders periode med fritagelse for noget af dokumentationen; understreger betydningen af, at aftalens exceptionelt vidtrækkende karakter kombineres med effektive lige konkurrencevilkår, navnlig med hensyn til ikke-forringelse og undgåelse af fremtidige divergenser;

14.  understreger, at de to parters tilsagn for så vidt angår handel med tjenesteydelser sikrer et liberaliseringsniveau, der går videre end deres WTO-forpligtelser, herunder gennem en fremadrettet mestbegunstigelsesklausul, en revisionsforpligtelse med henblik på fremtidige forbedringer og særlige regler for erhvervsudøveres mobilitet i forretningsøjemed ("modus 4"-tjenesteydelser); minder imidlertid samtidig om, at Det Forenede Kongerige ved at forlade det indre marked mistede sin automatiske ubegrænsede ret til at levere tjenesteydelser i hele EU; anerkender klare bestemmelser om erhvervsmæssige kvalifikationer, som er forskellige, fordi Det Forenede Kongerige er et tredjeland; påskønner ikke desto mindre over den mekanisme, der er fastsat i aftalen, hvorved EU og Det Forenede Kongerige senere kan indgå aftaler på enkeltsagsbasis og for specifikke erhverv om supplerende ordninger;

15.  påskønner kapitlet om digital handel, herunder det udtrykkelige forbud mod datalokaliseringskrav eller obligatorisk offentliggørelse af kildekode, som er en nyskabelse i forhold til de frihandelsaftaler, EU hidtil har indgået, samtidig med at EU's ret til at regulere og databeskyttelseskrav bevares; anerkender, at det digitale kapitel kan tjene som model for fremtidige handelsaftaler; glæder sig også over det lovgivningsmæssige samarbejde om fremspirende teknologier, herunder kunstig intelligens;

16.  finder det prisværdigt, at der på trods af den indledende modvillighed fra Det Forenede Kongeriges side er forhandlet et overordnet kapitel om offentlige indkøb, som er det mest ambitiøse af sin art nogensinde, idet det går videre end WTO-aftalen om offentlige indkøb for at sikre lige behandling af EU's virksomheder, ligesom der er et kapitel om mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) behov og interesser; minder om, at de eksisterende geografiske betegnelser er blevet beskyttet i henhold til udtrædelsesaftalen, men beklager, at der ikke kunne findes nogen ordninger for fremtidige geografiske betegnelser i strid med tilsagnene i den politiske erklæring; anerkender ikke desto mindre "rendezvous"-klausulen om en fremtidig udvidelse af beskyttelsen og opfordrer indtrængende begge parter til at aktivere denne klausul så hurtigt som muligt;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette og aktivt engagere sig i relevante lovgivningsmæssige koordineringsplatforme, der kan give Parlamentet fuld gennemsigtighed og muliggøre en høj grad af lovgivningsmæssig konvergens i fremtiden i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, og til at undgå unødvendige konflikter, samtidig med at hver parts ret til at regulere som fremhævet i aftalen sikres;

Lige konkurrencevilkår

18.  glæder sig over det overordnede og moderne afsnit om lige vilkår for åben og fair konkurrence og bæredygtig udvikling, der bør betragtes som en model for fremtidige frihandelsaftaler med andre parter, der forhandles af EU, herunder:

19.  fremhæver, at behørig overvågning og passende tilsyn er af afgørende betydning for at opnå en solid forståelse af såvel de tilbageværende som de nye hindringer, som virksomheder, og navnlig SMV'er, kommer ud for i den konkrete virkelighed; understreger betydningen af at undgå unødig lovgivningsmæssig usikkerhed, administrative byrder og indviklede procedurer, som vil øge kompleksiteten og omkostningerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med erhvervslivet, navnlig SMV'er, med henblik på at undgå nye handelsfriktioner;

Forvaltning

20.  påskønner de horisontale forvaltningsmæssige og institutionelle rammer i aftalen, som sikrer en fælles sammenhæng og håndhævelse på tværs af alle kapitler, hvorved yderligere parallelle strukturer og bureaukrati undgås, og der skabes retssikkerhed og solide garantier for parternes efterlevelse af bestemmelserne; anerkender navnlig den robuste mekanisme for bilæggelse af de tvister, der måtte opstå mellem EU og Det Forenede Kongerige om fortolkningen eller implementeringen af deres forpligtelser;

21.  glæder sig over bestemmelsen om ikke-forskelsbehandling i kapitlet om forvaltning, som sikrer, at Det Forenede Kongerige i sin nationale visumpolitik ikke kan gøre forskel mellem borgere fra EU's medlemsstater ved udstedelse af visa til kortvarige ophold; fordømmer forskelsbehandlingen af visse EU-borgere (fra Bulgarien, Estland, Litauen, Rumænien og Slovenien), som ikke er omfattet af den samme ordning for visumansøgninger i Det Forenede Kongerige som statsborgere fra de øvrige 22 EU-medlemsstater for så vidt angår de gebyrer, der skal betales for arbejdsvisa og arbejdsgiverattester (certificates of sponsorship);

Sikkerhed, udenrigsanliggender og udvikling

22.  beklager, at Det Forenede Kongerige i modsætning til den politiske erklæring, der lagde op til et ambitiøst, bredt, dybt og fleksibelt partnerskab inden for udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar, afviste at forhandle om disse aspekter som en del af aftalen; minder ikke desto mindre om, at det er i begge parters interesse at opretholde et tæt og varigt samarbejde på disse områder, navnlig med henblik på at fremme fred, sikkerhed, herunder terrorbekæmpelse, fremme en regelbaseret verdensorden, effektiv multilateralisme, FN-pagten, konsolidering af demokratiet og retsstatsprincippet samt beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, jf. artikel 21 i TEU; foreslår, at det fremtidige samarbejde og den fremtidige koordinering mellem EU og Det Forenede Kongerige styres af en systemisk platform for konsultationer på højt plan og koordinering af udenrigspolitiske spørgsmål, herunder udfordringer fra lande som Rusland og Kina, et tæt engagement i sikkerhedsspørgsmål, herunder inden for rammerne af samarbejdet mellem EU og NATO, og et systematisk præferentielt samarbejde, navnlig hvad angår fredsbevarende operationer; opfordrer især til et indgående samarbejde og koordinering med Det Forenede Kongerige for så vidt angår sanktionspolitikker med EU i betragtning af de fælles værdier og interesser og til oprettelse af en koordineringsmekanisme med henblik herpå;

23.  beklager i den forbindelse Det Forenede Kongeriges beslutning om at nedgradere Den Europæiske Unions diplomatiske status og opfordrer de relevante britiske myndigheder til straks at omgøre denne beslutning og opfordrer indtrængende Kommissionen til at stå fast i forsvaret af en korrekt implementering af traktaterne;

24.  påpeger Det Forenede Kongeriges betydning som aktør inden for udvikling og humanitær bistand på grund af omfanget af dets officielle udviklingsbistand (selv med nedskæringen fra 0,7 til 0,5 % af BNI), dets ekspertise, projektgennemførelseskapacitet og omfattende forbindelser med Commonwealth- og udviklingslande; opfordrer Det Forenede Kongerige til at bidrage til at minimere de negative virkninger af sin udtræden af EU for udviklingslandene og til at fastholde sit engagement som førende bidragyder inden for udviklingsbistand og humanitær bistand; opfordrer til tæt donorkoordination og -samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige, herunder muligheden for at trække på hinandens kapaciteter for at maksimere effektivitet, udviklingseffektivitet og fremskridt hen imod De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling;

Sektorspecifikke spørgsmål og tematisk samarbejde

25.  mener, at det indre marked er en af Den Europæiske Unions største præstationer, som har været til stor gavn for begge parters økonomier og skabt grundlag for en forbedring af borgernes livskvalitet; understreger, at denne nye æra med økonomisk partnerskab bør være rettet mod at skabe gensidigt fordelagtige muligheder og under ingen omstændigheder må føre til en undergravelse af det indre markeds og toldunionens integritet og funktionsdygtighed; anerkender, at udvidelsen af de lempelser, der indrømmes autoriserede økonomiske operatører, er en passende vej frem for at undgå forvridninger af handelen;

26.  understreger, at EU som led i gennemførelsesprocessen især bør være opmærksom på, om de toldkontroller, der udføres, inden varerne indføres i det indre marked (enten fra Det Forenede Kongerige eller fra andre tredjelande via Det Forenede Kongerige) lever op til intentionerne i aftalen, og insisterer på, at det er af allerstørste betydning at sikre, at varer er i overensstemmelse med reglerne for det indre marked; understreger behovet for større investeringer i toldkontrolfaciliteter og for yderligere koordinering og udveksling af oplysninger mellem begge parter for så vidt muligt at forhindre handelsforstyrrelser og for at bevare toldunionens integritet til gavn for forbrugere og virksomheder; mener, at et gnidningsløst samarbejde mellem told- og markedsovervågningsmyndighederne er absolut nødvendigt, og giver udtryk for bekymring, navnlig med hensyn til den nødvendige operationelle kapacitet for en EU-tilstedeværelse i Nordirland;

27.  noterer sig, at forbrugernes vaner og forbrugernes tillid til grænseoverskridende handel allerede er blevet negativt påvirket af usikkerheden om de gældende regler, og opfordrer Det Forenede Kongeriges regering, Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i aftalen for beskyttelse af forbrugerne, og til at styrke samarbejdet om forskellige sektorpolitikker vedrørende bæredygtige produktionsmetoder og produktsikkerhed; opfordrer til gennemsigtighed i produktserviceforsyningskæden til gavn for forbrugerne og erklærer, at priser, der afspejler de samlede købsomkostninger, herunder alle relevante gældende gebyrer og afgifter, og klarhed om gældende forbrugerrettigheder er afgørende for at undgå friktion og fremme forbrugernes tillid, når de køber på tværs af grænserne;

28.  beklager den negative indvirkning på visse fiskersamfund, men anerkender samtidig, at fiskeribestemmelserne om en reduktion på 25 %, der indfases over 5½ år, er et mindre skadeligt resultat end en fuldstændig lukning for adgang til Det Forenede Kongeriges farvande; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at reduktionstærsklen på 25 % aldrig overskrides, og at der fortsat er gensidig adgang; er i den henseende bekymret over, at Partnerskabsrådet har lov til at ændre bilag FISH 35, 36 og 37; anmoder om at blive behørigt konsulteret forud for enhver sådan ændring;

29.  udtrykker sin stærke bekymring over, hvordan situationen vil være, når denne periode udløber, og minder Det Forenede Kongerige om, at dets fortsatte adgang til EU's markeder hænger direkte sammen med EU-fiskeriets adgang til Det Forenede Kongeriges farvande i tiden derefter; erindrer om, at hvis Det Forenede Kongerige overvejer at begrænse adgangen efter den indledende 5-årige periode, vil EU kunne træffe foranstaltninger til at beskytte sine interesser, herunder ved at genindføre told eller kvoter for import af fisk fra Det Forenede Kongerige eller suspendere andre dele af aftalen, hvis der er risiko for alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder for EU's fiskerisamfund; beklager dybt, at EU's ret til at fiske anfægtes med afledningsmanøvrer, ved at gøre det umuligt at vedtage en aftale om TAC'er og kvoter i tide, ved at indføre uacceptable tekniske foranstaltninger samt ved at anlægge kontroversielle, restriktive fortolkninger af betingelserne for at erhverve licenser;

30.  fremhæver sin dybe bekymring over de potentielle konsekvenser af, at Det Forenede Kongerige afviger fra Unionens forordninger om tekniske foranstaltninger og anden relateret EU-miljølovgivning, som kan føre til en de facto-begrænsning af adgangen til Det Forenede Kongeriges farvande for visse europæiske fiskerfartøjer; minder om, at aftalen forpligter alle parterne til præcist at begrunde den ikke-diskriminerende karakter af enhver udvikling på dette område og nødvendigheden af at sikre miljømæssig bæredygtighed på lang sigt i lyset af videnskabeligt verificerbare data; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på, at disse betingelser bliver opfyldt, og til at reagere kraftigt, hvis Det Forenede Kongerige handler på en diskriminerende måde;

31.  udtrykker bekymring angående konsekvenserne af forskellige regler for territorier med særlig tilknytning til Det Forenede Kongerige, navnlig kronbesiddelser og oversøiske territorier; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på disse territorier og deres særlige karakteristika;

32.  er betænkelig ved, hvordan en eventuel fremtidig ensidig sænkning af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder fra Det Forenede Kongeriges side vil blive adresseret og imødegået inden for aftalens rammer; understreger på ny, at enhver ensidig sænkning af sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder på bekostning af europæiske arbejdstagere og virksomheder må imødegås og afhjælpes hurtigt for at opretholde lige konkurrencevilkår; beklager også, at Det Forenede Kongerige, selv om det i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 127 var forpligtet til at gennemføre direktiverne om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår(13) i overgangsperioden, endnu ikke har taget de nødvendige skridt til at gøre dette og dermed har frataget arbejdstagere i Det Forenede Kongerige visse nyetablerede rettigheder;

33.  hilser det velkommen, at den nye samarbejdsmekanisme med hensyn til koordinering af social sikring ligger tæt på de eksisterende regler i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004(14) om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009(15) om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004; hilser det navnlig velkommen, at EU's bestemmelser om ikkediskrimination, ligebehandling og sammenlægning af perioder er sikret i aftalen; beklager dog begrænsningerne af det materielle anvendelsesområde og navnlig, at familieydelser, langtidspleje, ikkebidragspligtige kontantydelser og overførsel af arbejdsløshedsunderstøttelse ikke er omfattet; opfordrer parterne til omgående at give borgere, som berøres af begrænsningerne af den frie bevægelighed, omfattende og pålidelige oplysninger om deres rettigheder med hensyn til ophold, arbejde og koordinering af socialsikring;

34.  noterer sig den midlertidige bestemmelse om videregivelse af personoplysninger til Det Forenede Kongerige; understreger, som fremført i dets beslutninger af 12. februar 2020 og 18. juni 2020, betydningen af databeskyttelse både som en grundlæggende rettighed og som en vigtig katalysator for den digitale økonomi; erindrer, for så vidt angår tilstrækkeligheden af den britiske databeskyttelsesramme, om, at Det Forenede Kongeriges beskyttelsesniveau ifølge EU-Domstolens praksis "i det væsentlige" skal svare til det, som EU's retlige ramme sikrer, herunder med hensyn til videreoverførsler til tredjelande, både overførsler i forretningsøjemed og overførsler med henblik på retshåndhævelse; anerkender iværksættelsen af proceduren for vedtagelse af de to afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for overførsel af personoplysninger til Det Forenede Kongerige i henhold til persondataforordningen(16) (GDPR) og retshåndhævelsesdirektivet(17) den 19. februar 2021; opfordrer Kommissionen til ikke at vedtage en positiv afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, hvis betingelserne i EU-retten og retspraksis ikke er fuldt opfyldt; understreger, at en beslutning om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ikke må være genstand for forhandlinger mellem Det Forenede Kongerige og EU, eftersom en sådan beslutning vedrører beskyttelse af en grundlæggende rettighed, der er anerkendt i EMRK, chartret og EU-traktaterne;

35.  understreger, at aftalen etablerer et samarbejde med Det Forenede Kongerige om retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager, som er det tætteste nogensinde med et tredjeland; påpeger, at aftalens del III, afsnit III på grund af følsomheden af det område, det regulerer, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning fastsætter en særlig ordning for bilæggelse af tvister; hilser bestemmelserne om suspension og ophævelse i del III velkommen, navnlig betingelserne vedrørende EMRK;

36.  beklager, at Parlamentets krav om en fælles EU-tilgang til asyl, migration og grænseforvaltning ikke er blevet fulgt op, og at disse vigtige spørgsmål, som også berører rettighederne for de mest sårbare, såsom uledsagede mindreårige, nu skal behandles gennem bilateralt samarbejde; opfordrer til, at der hurtigt opnås enighed mellem EU og Det Forenede Kongerige om en relevant aftale, der kan erstatte Dublinforordningen(18);

37.  beklager det manglende ambitionsniveau i aftalen for så vidt angår mobilitetspolitikker og opfordrer til udformning af sikre lovlige migrationsveje mellem EU og Det Forenede Kongerige; glæder sig over bestemmelserne om visa til kortvarige besøg og bestemmelsen om ikke-forskelsbehandling blandt medlemsstaterne; opfordrer Det Forenede Kongerige til ikke at forskelsbehandle EU-borgere på grundlag af deres nationalitet, både med hensyn til registrering under ordningen vedrørende tidsubegrænset opholdsret for EU-borgere og i mobilitets- og visumspørgsmål; opfordrer Kommissionen til at håndhæve gensidighedsprincippet strengt; fordømmer Det Forenede Kongeriges diskriminerende beslutning om at anvende forskellige gebyrer for arbejdsvisum til borgere fra bestemte EU-medlemsstater f.eks. for visum til sæsonarbejdere og sundheds- og omsorgsarbejdere; understreger betydningen af at sikre lige adgang til Det Forenede Kongeriges arbejdsmarked for EU-borgere og behovet for at anvende det samme gebyr for alle EU-borgere, og opfordrer derfor indtrængende Det Forenede Kongerige til øjeblikkeligt at ændre sin beslutning;

38.  opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet fuldt informeret om Den Europæiske Centralbanks, de europæiske tilsynsmyndigheders, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis og Den Fælles Afviklingsinstans' overvågning af aftalens implementering og af markedsudviklingen inden for finansielle tjenesteydelser med henblik på rettidigt at identificere potentielle markedsforstyrrelser og trusler mod den finansielle stabilitet, markedsintegriteten og investorbeskyttelsen;

39.  opfordrer Kommissionen til at anvende de redskaber, der er til rådighed, at overveje nye værktøjer i forbindelse med den kommende revision af rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge og at sikre et loyalt samarbejde vedrørende gennemsigtighed med hensyn til reelt ejerskab for at sikre lige vilkår og beskytte det indre marked mod risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme fra Det Forenede Kongerige;

40.  konstaterer med tilfredshed, at aftalen indeholder tilsagn om gennemsigtighed på skatteområdet og fair skattekonkurrence samt en fælles politisk erklæring om bekæmpelse af skadelige skatteordninger;

41.  glæder sig over meddelelsen om en aftale mellem Det Forenede Kongerige og EU om et aftalememorandum om finansielle tjenesteydelser, men beklager, at Det Forenede Kongeriges ækvivalensafgørelser hidtil kun er blevet udstedt til individuelle EØS-stater, herunder Den Europæiske Unions medlemsstater, og ikke til Unionen som helhed; erindrer om, at ækvivalensafgørelser dækker flere lovgivningsområder, der er genstand for harmonisering på EU-plan, og at tilsynet i nogle tilfælde udføres direkte af EU-myndigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje, om Det Forenede Kongeriges ækvivalensafgørelser er blevet udstedt til EU som helhed, inden den fastlægger sine egne ækvivalensafgørelser;

42.  mener, at der er behov for yderligere at præcisere omfanget af forpligtelsen til at undgå sænkning af standarder (non-regression) på skatteområdet; frygter konsekvenserne af forskellige lovregler på skatteområdet; finder det især betænkeligt, at Det Forenede Kongerige tidligt meldte ud, at det kun ville forpligte sig til obligatorisk offentliggørelse af indberetningspligtige ordninger baseret på svagere internationale standarder, og beklager også de offentlige erklæringer om åbning af freeports i Det Forenede Kongerige;

43.  advarer om, at uklar terminologi og ikke-bindende eller uforudsigelige retlige regler og tilsynsmekanismer vedrørende beskatning inden for aftalen øger risikoen for skattemæssig dumping; påpeger endvidere, at håndhævelsen af aftalen risikerer at generere uløste tvister på grund af manglen på bestemmelser med direkte virkning, herunder om skadelig skattepraksis; konstaterer med bekymring, at betingelserne vedrørende skattemæssig statsstøtte er strengere i EU's handelsaftaler med Schweiz og Canada;

44.  bemærker, at aftalen ikke finder anvendelse på Det Forenede Kongeriges kronbesiddelser og oversøiske territorier; mener, at der bør foretages en grundig undersøgelse for at sikre, at aftalen ikke indeholder smuthuller, der gør det muligt at anvende disse territorier til udvikling af nye skadelige skatteordninger, der påvirker det indre markeds funktion;

45.  glæder sig over, at Parisaftalen vil udgøre et væsentligt element i aftalen; beklager imidlertid, at det grundlæggende klimabeskyttelsesniveau med hensyn til drivhusgasser ikke tog hensyn til de reviderede 2030-mål for hele økonomien, som er ved at blive vedtaget; understreger endvidere, at EU har planer om yderligere at styrke og udvide anvendelsesområdet for sit emissionshandelssystem; mener, at hvis der opstår betydelige forskelle mellem EU's emissionshandelssystem og Det Forenede Kongeriges emissionshandelsordning, kan dette føre til en forvridning af konkurrencevilkårene og derved komme i betragtning ved anvendelsen af EU's kulstofgrænsetilpasningsmekanisme, når den er indført;

46.  glæder sig over bestemmelserne om samarbejde om sundhedssikkerhed, der gør det muligt for parterne og medlemsstaternes kompetente myndigheder at udveksle relevante oplysninger, men beklager, at dette samarbejde er blevet begrænset til vurdering af "betydelige" risici for folkesundheden og til samordning af de foranstaltninger, der kan være nødvendige for at beskytte folkesundheden;

47.  glæder sig over, at der ikke vil ske ændringer i EU's standarder for fødevaresikkerhed, og at aftalen har til formål at bevare EU's høje sundhedsmæssige og fytosanitære standarder (SPS); gentager, at handelsstrømmene mellem EU og Det Forenede Kongerige af varer, der er underlagt SPS-foranstaltninger, vil være ekstremt omfattende, og at EU bør have en passende koordineringsproces for at undgå inkonsekvent kontrol af britiske varer i EU-havne;

48.  påskønner aftalens omfattende kapitel om lufttransport, som bør sikre, at EU's strategiske interesser beskyttes, og som indeholder relevante bestemmelser om markedsadgang, trafikrettigheder, code sharing og passagerrettigheder; glæder sig over de specifikke bestemmelser om lige konkurrencevilkår i kapitlet om luftfart, som vil sikre, at EU's og Det Forenede Kongeriges luftfartsselskaber konkurrerer på lige fod; noterer sig den løsning, der er fundet for reglerne om ejerskab og kontrol, som regulerer adgangen til det indre marked, samtidig med at der gives mulighed for fortsat liberalisering i fremtiden; påskønner det særlige kapitel om luftfartssikkerhed, som indeholder bestemmelser om et tæt samarbejde inden for luftfartssikkerhed og lufttrafikstyring; mener, at et sådant samarbejde ikke bør hæmme EU i fastsættelsen af det beskyttelsesniveau, som det finder passende for sikkerheden; understreger betydningen af et fremtidigt tæt samarbejde mellem Det Forenede Kongeriges civile luftfartsmyndighed og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur;

49.  konstaterer med tilfredshed, at aftalen vil sikre kvotefri adgang mellem EU og Det Forenede Kongerige for vejtransportvirksomheder, og at den vil sikre fuld transitret gennem begge parters territorier, den såkaldte "landbro"; påskønner de solide grundvilkår for lige konkurrence, der er opnået i forhandlingerne om vejtransport, og de specifikke bestemmelser herfor, som vil binde Det Forenede Kongerige til de høje EU-standarder, der gælder for vejgodstransportsektoren; fremhæver i den forbindelse, at aftalen bl.a. omfatter standarder for adgang til erhvervet, udstationering af førere, køre- og hviletider, takograf og køretøjernes vægt og dimensioner; bemærker, at sådanne standarder ikke blot vil sikre fair konkurrence, men også gode arbejdsvilkår for førerne og et højt trafiksikkerhedsniveau; påskønner de specifikke bestemmelser vedrørende Nordirland, der er fastlagt i anerkendelse af Irlands unikke situation, hvilket vil minimere forstyrrelserne af økonomien på hele øen; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at give transportinteressenter nøjagtige og nyttige oplysninger, sikre, at de relevante IT-systemer fungerer og er robuste, og gøre alle dokumenter, der er nødvendige for transit, tilgængelige online; henleder opmærksomheden på behovet for at overveje økonomisk støtte til visse havne for hurtigt at fjerne de hindringer for fysisk infrastruktur, der opstår som følge af øget ventetid for fragtmænd, der skal krydse grænsen; opfordrer til et tæt samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige for at forhindre unødige forsinkelser og forstyrrelser i transportsystemet og i videst muligt omfang opretholde forbindelserne;

50.  glæder sig over fortsættelsen af det europæiske samarbejde med Det Forenede Kongerige inden for videnskab, forskning, innovation og rumfart; understreger betydningen af at støtte forskernes mobilitet for at sikre fri bevægelighed for videnskabelig og teknologisk viden; opfordrer mobiltjenesteudbyderne til fortsat at anvende princippet om roaming til hjemmetakst i både EU og Det Forenede Kongerige; bemærker, at energikapitlet udløber den 30. juni 2026; understreger behovet for at fortsætte samarbejdet om alle energispørgsmål efter denne dato i betragtning af sammenkoblingen af de to energimarkeder og det forhold, at Nordirland forbliver i EU's indre energimarked; noterer sig aftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige om samarbejde om sikker og fredelig anvendelse af kerneenergi og beklager, at den ikke er en del af godkendelsesproceduren, da Euratomtraktaten ikke fastsætter nogen rolle for Parlamentet; opfordrer til indgåelse af et aftalememorandum baseret på rammerne for energisamarbejdet i Nordsøen (NSEC), som omfatter fælles projekter, maritim fysisk planlægning og integration af offshoreenergi på energimarkederne;

51.  påskønner de regler for Det Forenede Kongeriges deltagelse i EU-programmer, der er fastsat i den relevante del af aftalen; mener, at disse regler stort set opfylder de forventninger, som Parlamentet gav udtryk for i sin henstilling af 18. juni 2020 om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland; mener navnlig, at disse regler beskytter Unionens finansielle interesser; glæder sig i denne forbindelse over anvendelsen af den automatiske korrektionsmekanisme på Horisont Europa-programmet;

52.  hilser Det Forenede Kongeriges associering med Horisont Europa velkommen og glæder sig over, at Det Forenede Kongerige agter at deltage i Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram, Copernicusdelen af rumprogrammet og ITER og vil få adgang til overvågning og sporing i rummet under rumprogrammet; konstaterer med tilfredshed, at PEACE+-programmet vil blive genstand for en særskilt finansieringsaftale;

53.  beklager dybt Det Forenede Kongeriges beslutning om ikke at deltage i Erasmus+-programmet i perioden for den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027; understreger, at denne beslutning ikke vil være til gavn for nogen, men fratage mennesker og organisationer i såvel EU som Det Forenede Kongerige livsforandrende muligheder gennem udvekslings- og samarbejdsprojekter; er særlig overrasket over, at Det Forenede Kongerige angav uforholdsmæssigt høje omkostninger til deltagelse som begrundelse for sin beslutning; opfordrer indtrængende Det Forenede Kongerige til at benytte sig af den betænkningstid, der er fastsat i den fælles erklæring om deltagelse i EU-programmer, til at genoverveje sin holdning; glæder sig over Irlands generøse tilbud om at indføre en mekanisme og støtteordning, der vil gøre det muligt for studerende fra Nordirland fortsat at deltage;

54.  minder om, at både uddannelse og forskning er en integreret del af det akademiske samarbejde, og at synergier mellem Horisont Europa og Erasmus+ er en central dimension i den nye generation af programmer; understreger, at det vil overvåge situationen nøje for at sikre, at den differentierede tilgang til Det Forenede Kongeriges deltagelse i EU's to akademiske samarbejdsprogrammer ikke underminerer deres effektivitet eller resultaterne af tidligere samarbejde;

55.  understreger betydningen af at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i alle dimensioner, og af, at Det Forenede Kongerige fuldt ud overholder sine finansielle forpligtelser i henhold til aftalen; understreger behovet for et stærkt samarbejde om moms og toldafgifter for at sikre en korrekt opkrævning og inddrivelse af fordringer; fremhæver, at toldprocedurer er særdeles komplekse, og at der er et permanent behov for at sikre hurtig udveksling af oplysninger og et stærkt samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige med henblik på at sikre effektiv kontrol og behandling samt håndhævelse af relevant lovgivning; understreger desuden behovet for at undgå told- og momssvig, herunder ulovlig handel og smugling, gennem en tilstrækkelig kontrol, der tager højde for sandsynligheden for, at specifikke varer bliver handlet ulovligt eller smuglet, eller at der afgives ukorrekte oplysninger om deres oprindelse eller indhold;

56.  understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af aftalen og, i overensstemmelse med bestemmelserne om tæt samarbejde mellem parterne, adgangsretten for Kommissionens tjenestegrene, Den Europæiske Revisionsret, OLAF og EPPO samt Parlamentets ret til indsigt, respekteres fuldt ud; understreger endvidere betydningen af Domstolens kompetence med hensyn til Kommissionens afgørelser;

57.  fremhæver betydningen af intellektuel ejendomsret (IP) og behovet for at sikre lovgivningsmæssig kontinuitet; glæder sig, når bortses fra spørgsmålet om fremtidige geografiske betegnelser, i den forbindelse over den øgede beskyttelse af IP-rettigheder, der er fastsat i aftalen og omfatter alle typer IP-rettigheder, og over håndhævelses- og samarbejdsbestemmelserne, der omfatter en bred vifte af foranstaltninger;

58.  beklager dybt, at parternes eksisterende selskabsformer såsom Societas Europaea (SE) og "limited companies" ikke er omfattet af aftalen og ikke længere vil blive accepteret af de respektive modparter; finder det ikke desto mindre positivt, at parterne, samtidig med at de beskytter de økonomiske aktører, har taget hensyn til behovet for at sikre et bæredygtigt og konkurrencedygtigt klima ved at forpligte sig til ikke at forringe arbejdsstandarder og sociale standarder og ved at nå til enighed om bestemmelser om forbudte praksisser, håndhævelse og samarbejde inden for konkurrencepolitikken;

59.  beklager, at det civilretlige samarbejde ikke indgik i forhandlingerne om det fremtidige partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige, og understreger behovet for at nå frem til en fælles forståelse på dette område så hurtigt som muligt; minder i den forbindelse om, at EU bør gøre sig meget nøje overvejelser, inden det træffer beslutning om Det Forenede Kongeriges mulighed for fortsat at være part i Luganokonventionen af 2007, navnlig i betragtning af protokol II om ensartet fortolkning heraf og muligheden for at opretholde en overordnet balance i sine forbindelser med tredjelande og internationale organisationer, og at et effektivt samarbejde og en effektiv dialog mellem Kommissionen og Parlamentet, navnlig sidstnævntes Retsudvalget, der beskæftiger sig med fortolkningen og anvendelsen af folkeretten, for så vidt som EU er berørt, vil være af afgørende betydning;

60.  finder det også dybt beklageligt, at der ikke er fundet en detaljeret og meningsfuld løsning for ægteskabs- og forældreansvarssager og andre familieretlige spørgsmål i aftalen; påskønner i den forbindelse de muligheder for et forstærket samarbejde, i det mindste inden for centrale familieretlige spørgsmål og spørgsmål vedrørende det praktiske samarbejde inden for forældreansvar, barnebortførelser og underholdspligt, der kan ligge i Det Forenede Kongeriges deltagelse som observatør i møderne i Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område;

61.  beklager, at aftalen ikke giver EU-Domstolen nogen rolle på trods af, at parterne i den politiske erklæring forpligtede sig til at sikre, at voldgiftspanelet ville lade EU-Domstolen træffe en bindende afgørelse i sager, hvor en tvist mellem dem har rejst spørgsmål om fortolkningen af EU-retlige begreber.

62.  konstaterer, at aftalen ikke gælder for Gibraltar og heller ikke har nogen virkning på Gibraltars område; noterer sig den foreløbige aftale, der er indgået mellem Spanien og Det Forenede Kongerige om en foreslået ramme for en aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige om Gibraltars fremtidige forbindelser med EU, som vil gøre det muligt at anvende relevante dele af Schengenreglerne i Gibraltar;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering og parlament.

(1) EUT L 444 af 31.12.2020, s. 2. (2) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24. (3) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2. (4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 32. (5) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0006. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0033. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0152. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0018. (11) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7. (12) EUT C 34 af 31.1.2020, s. 1. (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EFT L 166 af 30.4.2004, s. 1). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89). (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2021 om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om indførelse af en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001, forordning (EU) 2017/2107 og forordning (EU) 2019/833 og om ophævelse af forordning (EU) 2016/1627 (COM(2019)0619 – C9-0188/2019 – 2019/0272(COD))

P9_TA(2021)0142 A9-0149/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0619),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0188/2019),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0149/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. april 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om indførelse af en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001, forordning (EU) 2017/2107 og forordning (EU) 2019/833 og om ophævelse af forordning (EU) 2016/1627

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Formålet med den fælles fiskeripolitik som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013(3) er at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

(2)  Med Rådets afgørelse 98/392/EF(4) har Unionen godkendt De Forenede Nationers havretskonvention og aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, som indeholder principper og regler for bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer. Som led i sine mere generelle internationale forpligtelser deltager Unionen i bestræbelser i internationale farvande på at bevare fiskebestande.

(3)  Unionen er part i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet(5) ("konventionen").

(4)  Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet ("ICCAT"), der er nedsat ved konventionen, vedtog på sit 21. ekstraordinære møde i 2018 henstilling 18-02 om indførelse af en flerårig forvaltningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet ("forvaltningsplanen"). I forvaltningsplanen følges opfordringen fra Det Stående Udvalg for Forskning og Statistik (SCRS) til ICCAT om at udarbejde en flerårig forvaltningsplan for bestanden i 2018, da bestandens nuværende situation øjensynligt ikke længere kræver de nødforanstaltninger, som blev indført ved genopretningsplanen for almindelig tun (henstilling 17-17 om ændring af henstilling 14-04), men uden at svække de eksisterende overvågnings- og kontrolforanstaltninger.

(5)  Henstilling 18-02 ophæver henstilling 17-07 om ændring af henstilling 14-04 om en genopretningsplan for almindelig tun, der blev gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627(6).

(6)   På sit 26. ordinære møde i 2019 vedtog ICCAT henstilling 19-04 om ændring af den flerårige forvaltningsplan, der blev fastlagt ved henstilling 18-02. ICCAT-henstilling 19-04 ophæver og erstatter henstilling 18-02. Henstilling bør 19-04 gennemføres i EU-retten ved denne forordning.

(7)  Følgende henstillinger fra ICCAT bør også gennemføres helt eller delvist ved denne forordning, for så vidt det er relevant: 06-07(7), 18-10(8), 96-14(9), 13-13(10) og 16-15(11).

(8)  Den holdning, som Unionen indtager i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, skal baseres på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for at sikre, at fiskeriressourcerne forvaltes i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik, navnlig målsætningen om gradvis genopretning og opretholdelse af populationerne af fiskebestande over et biomasseniveau, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, samt målsætningen om at sikre de rette betingelser for et økonomisk leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv i både fangst- og forarbejdningsleddet og landbaserede fiskerirelaterede aktiviteter. Ifølge SCRS' rapport fra 2018(12) er fangster af almindelig tun ved en fiskeridødelighed på F0,1 i overensstemmelse med en fiskedødelighed, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (Fmsy). Biomassen for bestanden anses for at være på et niveau, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). B0,1 svinger fra at ligge over dette niveau for middel og lave rekrutteringsniveau, mens det for det høje niveau ligger under dette niveau.

(9)  Forvaltningsplanen tager hensyn til kendetegnene ved de forskellige redskabstyper og fangstmetoder. Ved gennemførelsen af forvaltningsplanen bør Unionen og medlemsstaterne ▌ fremme det kystnære fiskeri og anvendelsen af fiskeredskaber og fangstmetoder, der er selektive og medvirker til reduceret miljøbelastning, navnlig redskaber og teknikker, der anvendes inden for traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri, og derved bidrager til en rimelig levestandard for de lokale økonomier.

(10)   Der bør tages hensyn til traditionelt og ikkeindustrielt fiskeris særlige kendetegn og behov. Ud over de relevante bestemmelser i ICCAT-henstilling 19-04, som fjerner hindringer for deltagelse i fiskeri efter almindelig tun for fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang, bør medlemsstaterne gøre en yderligere indsats for at sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af fiskerimulighederne mellem flåder af fartøjer til fiskeri af mindre omfang, ikkeindustrielle flåder og større flåder i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(11)  For at sikre, at den fælles fiskeripolitik overholdes, er der på EU-plan vedtaget lovgivning, i henhold til hvilken der oprettes en ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse, som også omfatter bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Der er navnlig tale om Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009(13), hvorved der oprettes en EU-ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse med en overordnet og integreret strategi, som skal sikre overholdelse af alle reglerne i den fælles fiskeripolitik. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011(14) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1224/2009. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008(15) oprettes der en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri. Disse forordninger indeholder allerede bestemmelser, f.eks. fiskerilicenser og -tilladelser samt visse bestemmelser om fartøjsovervågningssystemer, som omfatter en række af de foranstaltninger, der er indeholdt i ICCAT-henstilling 19-04. Det er derfor ikke nødvendigt at medtage disse bestemmelser i denne forordning.

(12)  Forordning (EU) nr. 1380/2013 indfører begrebet bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse. ICCAT-konceptet for mindstestørrelse bør gennemføres i EU-retten som bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for at sikre konsekvens.

(13)  Ifølge ICCAT-henstilling 19-04 skal almindelig tun, som er fanget og er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, smides ud, og det samme gælder for fangst af almindelig tun, som overskrider de grænser for bifangster, der er fastsat i deres årlige fiskeriplaner. Med henblik på Unionens opfyldelse af sine internationale forpligtelser i henhold til ICCAT fastsætter artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98(16) undtagelser fra landingsforpligtelsen for almindelig tun som fastlagt i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Den delegerede forordning (EU) 2015/98 gennemfører visse af bestemmelserne i ICCAT-henstilling 19-04, der fastlægger kravet om udsmidning af almindelig tun om bord på fartøjer, der overskrider deres tildelte kvote eller den højest tilladte bifangst. Anvendelsesområdet for denne delegerede forordning omfatter fartøjer, der udøver rekreativt fiskeri. Denne forordning behøver derfor ikke omfatte sådanne forpligtelser til udsmid og frigivelse og vil således ikke berøre de tilsvarende bestemmelser i delegeret forordning (EU) 2015/98.

(14)  På det årlige møde i 2018 anerkendte konventionens kontraherende parter behovet for at styrke kontrollen med visse aktiviteter vedrørende almindelig tun. Til dette formål blev det på det årlige møde i 2018 aftalt, at konventionens kontraherende parter med ansvar for akvakulturbrug skal sikre fuld sporbarhed for aktiviteter i forbindelse med anbringelse i bur og skal foretage stikprøvekontroller baseret på en risikoanalyse.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 640/2010(17) indeholder bestemmelser om et elektronisk fangstdokument for almindelig tun ("eBCD"), som gennemfører ICCAT-henstilling 09-11 om ændring af henstilling 08-12. Henstilling 17-09 og 11-20 om anvendelse af eBCD er for nylig blevet ophævet ved henstilling 18-12 og 18-13. Forordning (EU) nr. 640/2010 er derfor blevet forældet, og Kommissionen har foreslået at vedtage en ny forordning om gennemførelse af ICCAT's seneste bestemmelser om eBCD. Følgelig bør der i denne forordning ikke henvises til forordning (EU) nr. 640/2010, men mere generelt til det dokumentationsprogram for fangst, der anbefales af ICCAT.

(16)  Eftersom nogle af ICCAT's henstillinger ændres hyppigt af de kontraherende parter i ICCAT og må forventes at blive ændret yderligere i fremtiden for hurtigt at indarbejde fremtidige ICCAT-henstillinger om ændring eller supplering af ICCAT-forvaltningsplanen i EU-retten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen med hensyn til følgende aspekter: ▌ frister for indberetning af oplysninger og fangstperioder, undtagelser fra forbuddet mod overførsel af ubrugte kvoter, bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, procentdele og parametre, oplysninger, der skal indgives til Kommissionen, nationale og regionale observatørers opgaver, begrundelser for at afvise at godkende overførslen af fisk, årsager til beslaglæggelse af fangster og ordrer om frisætning af fisk. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)  Kommissionen, der repræsenterer Unionen på ICCAT-møderne, tilslutter sig årligt en række rent tekniske bestemmelser i ICCAT-henstillinger, navnlig vedrørende kapacitetsbegrænsninger, logbogskrav, fangstopgørelsesformularer, omladnings- eller overførselsopgørelser, minimumsoplysninger til fiskeritilladelser, minimumsantal fiskerfartøjer i forhold til ICCAT-ordningen for fælles international inspektion, specifikationer for kontrol- og observatørordningen, standarder for videooptagelse, protokol om frisætning af fisk, standarder for håndtering af døde fisk, meddelelser om anbringelse i bur eller standarder for fartøjsovervågningssystemer, der gennemføres ved bilag I-XV til denne forordning. Kommissionen bør have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der ændrer eller udbygger bilag I-XV i overensstemmelse med de ændrede eller udbyggede ICCAT-henstillinger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(18)  ICCAT-henstillinger om fiskeri af almindelig tun (aktiviteter vedrørende fangst, overførsel, transport, anbringelse i bur, opdræt, høst og overførsel fra en periode til en anden) er meget dynamiske. Der udvikles hele tiden nye teknologier til at kontrollere og forvalte fiskeriet (f.eks. stereokameraer og alternative metoder), som skal anvendes på samme måde af medlemsstaterne. Der skal ligeledes udvikles driftsprocedurer, hvor det er nødvendigt, for at hjælpe medlemsstaterne med at overholde ICCAT's bestemmelser som fastsat i denne forordning. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår detaljerede regler for overførsel af levende almindelig tun, overførselsaktiviteter og anbringelse i bur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(19).

(19)  De delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne forordning, bør ikke berøre gennemførelsen af ICCAT's fremtidige henstillinger i EU-retten gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

(20)  Da der med denne forordning indføres en ny, samlet forvaltningsplan for almindelig tun, bør bestemmelserne vedrørende almindelig tun i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107(20) og (EU) 2019/833(21) udgå. Med hensyn til artikel 43 i forordning (EU) 2017/2107 er den del, der svarer til sværdfisk i Middelhavet, medtaget i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1154(22). Visse bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001(23) bør også udgå. Forordning (EF) 1936/2001, (EU) 2017/2107 og (EU) 2019/833 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(21)  ICCAT-henstilling 18-02 ophævede henstilling 17-07, da bestandens situation ikke længere kræver de nødforanstaltninger, som blev indført ved genopretningsplanen for almindelig tun, der blev indført ved denne henstilling. Forordning (EU) 2016/1627, som gennemførte denne genopretningsplan, bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der almindelige bestemmelser om EU's ensartede og effektive gennemførelse af den flerårige forvaltningsplan for almindelig tun (Thunnus thynnus) i det østlige Atlanterhav og Middelhavet som vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet ("ICCAT").

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

a)  EU-fiskerfartøjer og EU-fartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, som:

–  fanger almindelig tun i konventionsområdet og

–  foretager omladninger af eller om bord medbringer, herunder uden for ICCAT-konventionsområdet, almindelig tun, der er fanget i konventionsområdet

b)  akvakulturbrug i Unionen

c)  tredjelandsfiskerfartøjer og tredjelandsfartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, som opererer i EU-farvande og fanger almindelig tun i konventionsområdet

d)  tredjelandsfartøjer, som inspiceres i medlemsstaternes havne, og som om bord medbringer almindelig tun, der er fanget i konventionsområdet, eller fiskerivarer, der stammer fra almindelig tun, som er fanget i EU-farvande, og som ikke tidligere er blevet landet eller omladet i en havn.

Artikel 3

Mål

Målet med denne forordning er at gennemføre den flerårige forvaltningsplan for almindelig tun som vedtaget af ICCAT, der sigter mod at opretholde en biomasse for almindelig tun over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte.

Artikel 4

Forholdet til andre EU-retsakter

Medmindre andet er anført i denne forordning, finder forordningens bestemmelser anvendelse, uden at dette berører andre EU-retsakter vedrørende fiskerisektoren, navnlig:

1)  forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

2)  forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403(24) om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder

4)  forordning (EU) 2017/2107 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

5)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1241(25) om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger

Artikel 5

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "ICCAT": Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

2)  "konventionen": den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet

3)  "fiskerfartøj": ethvert motordrevet fartøj, der anvendes til eller er beregnet til erhvervsmæssig udnyttelse af almindelig tun, herunder fangstfartøjer, fabriksskibe, støttefartøjer, bugserbåde, fartøjer, der deltager i omladning, transportskibe, der er udstyret til transport af tunfiskevarer, samt hjælpefartøjer, bortset fra containerskibe

4)  "levende almindelig tun": almindelig tun, der holdes i live i en bestemt periode i et faststående tunfiskenet eller overføres levende til et akvakulturbrug ▌

5)  "SCRS": ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik

6)  "rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer ▌

7)   "sportsfiskeri": ikkeerhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller har et nationalt sportsfiskertegn

8)  "bugserfartøj": ethvert fartøj, der anvendes til at slæbe bure

9)  "fabriksskib": et fartøj, om bord på hvilket fiskevarer underkastes én eller flere af følgende behandlinger inden pakning: filetering eller udskæring i skiver, frysning og/eller forarbejdning

10)  "hjælpefartøj": ethvert fartøj, der anvendes til transport af død almindelig tun (uforarbejdet) fra et transport-/opdrætsbur, et notfartøjs net eller et faststående tunfiskenet til en udpeget havn og/eller til et fabriksskib

11)  "faststående tunfiskenet": et redskab, der er forankret til bunden, og som normalt er forsynet med et ledegarn, der leder almindelig tun ind i et aflukke eller en række aflukker, hvor fiskene befinder sig, indtil de høstes

12)  "snurpenot": omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs med undertællen og gør det muligt at trække noten sammen og lukke den

13)  "anbringelse i bur": flytning af levende almindelig tun fra et transportbur eller et faststående tunfiskenet til opdræts- eller opfedningsbure

14)  "fangstfartøj": et fartøj, der anvendes til erhvervsfiskeri efter almindelig tun

15)  "akvakulturbrug": et brug, der anvendes til opdræt af almindelig tun fanget i faststående tunfiskenet og/eller af notfartøjer. Et akvakulturbrug kan have flere opdrætssteder, som alle er defineret ved geografiske koordinater med en klar definition af længdegrad og breddegrad for hvert punkt på polygonen

16)  "opdræt" eller "opfedning": anbringelse af almindelig tun i bur på et akvakulturbrug og efterfølgende fodring med henblik på opfedning og forøgelse af deres samlede biomasse

17)  "høst": slagtning af almindelig tun på akvakulturbrug eller i faststående tunfiskenet

18)  "stereokamera": et kamera med to eller flere linser med separat billedsensor eller filmrude til hver linse, som gør det muligt at tage tredimensionale billeder med det formål at måle fiskens længde og bidrage til at forfine antallet og vægten af almindelig tun

19)  "fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang": et fangstfartøj med mindst tre af følgende fem karakteristika:

a)  længde overalt <12 m

b)  fartøjet fisker udelukkende i dets flagmedlemsstats territorialfarvande

c)  fangstrejser har en varighed på under 24 timer

d)  besætningen udgøres af højst fire personer, eller

e)  fartøjet fisker ved brug af fangstmetoder, der er selektive og medvirker til reduceret miljøbelastning

20)  "fælles fiskeri": ethvert fiskeri, der udøves af to eller flere notfartøjer i fællesskab, hvor ét notfartøjs fangst tildeles ét eller flere andre notfartøjer efter en fordelingsnøgle, der er fastsat på forhånd

21)  "fiske aktivt": et fangstfartøjs målrettede fiskeri efter almindelig tun i en given fangstperiode

22)  "BCD": et fangstdokument for almindelig tun

23)  "eBCD": et elektronisk fangstdokument for almindelig tun

24)  "konventionsområde": det geografiske område, der er fastsat i konventionens artikel 1

25)  "omladning": overførsel af hele eller en del af fangsten om bord på et fiskerfartøj til et andet fiskerfartøj. Aflæsning af død almindelig tun fra et notfartøjs net eller en bugserbåd til et hjælpefartøj betragtes dog ikke som omladning

26)  "kontroloverførsel": yderligere overførsel som følge af en anmodning fra en operatør/akvakulturbruger eller kontrolmyndighederne med henblik på at kontrollere antallet af fisk, der overføres

27)  "kontrolkamera": et stereokamera og/eller konventionelt videokamera, der anvendes med henblik på den kontrol, der er omhandlet i denne forordning

28)  "CPC": kontraherende parter i konventionen og samarbejdende ikkekontraherende parter, organisationer eller fiskeriorganisationer

29)  "stort pelagisk langlinefartøj": et pelagisk langlinefartøj med en længde overalt på over 24 meter

30)  "overførsel": enhver overførsel af

a)  levende almindelig tun fra et fangstfartøjs net til et transportbur

b)  levende almindelig tun fra ét transportbur til et andet transportbur

c)  et bur med almindelig tun fra én bugserbåd til en anden bugserbåd

d)  et bur med levende almindelig tun fra ét akvakulturbrug til et andet og levende almindelig tun mellem forskellige bure i det akvakulturbrug

e)  levende almindelig tun fra et faststående tunfiskenet til et transportbur, uanset om en bugserbåd er til stede

31)  "operatør" en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed, som udfører aktiviteter på ethvert trin i produktions-, forarbejdnings-, afsætnings-, distributions- og detailkæderne for fiskevarer og akvakulturprodukter

32)  "redskabsgruppe": en gruppe fiskerfartøjer, der anvender de samme redskaber, for hvilke der er tildelt en gruppekvote

33)  "fiskeriindsats": produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet; for en fartøjsgruppe er det summen af fiskeriindsatsen for alle fartøjer i gruppen

34)  "ansvarlig medlemsstat": flagmedlemsstaten eller den medlemsstat, under hvis jurisdiktion det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget henhører.

KAPITEL II

Forvaltningsforanstaltninger

Artikel 6

Betingelser for fiskeriforvaltningsforanstaltninger

1.  Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at dens fangstfartøjers og faststående tunfiskenets fiskeriindsats svarer til de fiskerimuligheder for almindelig tun, som medlemsstaten har til rådighed i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne omfatter fastsættelse af individuelle kvoter for deres fangstfartøjer på over 24 meter, som er opført på den liste over godkendte fartøjer, der er omhandlet i artikel 26.

2.  Medlemsstaterne kræver, at fangstfartøjer øjeblikkeligt sejler til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote skønnes at være opbrugt, i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

3.  Befragtning til fiskeri efter almindelig tun er ikke tilladt.

Artikel 7

Overførsel af ikkehøstede levende almindelig tun

▌

1.  ▌ Overførsel af ikkehøstede levende almindelig tun fra tidligere års fangst inden for et akvakulturbrug kan kun tillades, hvis et skærpet kontrolsystem er udviklet og meddelt af medlemsstaten til Kommissionen ▌. Dette system skal være en integreret del af medlemsstatens inspektionsplan, jf. artikel 13, og skal mindst omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i artikel ▌53 og 61.

2.  Inden starten af en fangstperiode sikrer medlemsstater med ansvar for akvakulturbrug, at der foretages en grundig vurdering af levende almindelig tun, der overføres efter bulk-høst i akvakulturbrug under deres jurisdiktion. Til dette formål overføres alle levende almindelig tun, der ikke er blevet overført i det fangstår, hvor bulk-høst foretages i akvakulturbrug, til andre bure ved brug af stereokamerasystemer eller alternative teknikker, der giver tilsvarende nøjagtighed, jf. artikel 51. Fuldt dokumenteret sporbarhed sikres til enhver tid. Overførsel af almindelig tun i år, hvor der ikke blev foretaget bulk-høst, kontrolleres årligt ved at anvende den samme procedure på passende stikprøver baseret på risikovurdering.

3.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede regler om indførelse af et skærpet kontrolsystem for overførsel af levende almindelig tun. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68.

Artikel 8

Overførsel af ubrugte kvoter

Overførsel af ubrugte kvoter er ikke tilladt.

Artikel 9

Overførsler af kvoter

1.  Overførsler af kvoter mellem Unionen og de øvrige CPC'er kan kun ske efter forudgående tilladelse fra de berørte medlemsstater og/eller CPC'er. Kommissionen meddeler overførslen af kvoter til ICCAT's sekretariat mindst 48 timer før selve overførslen.

2.  Overførsel af kvoter inden for redskabsgrupper, kvoter for bifangster og individuelle kvoter for hver medlemsstat er tilladt, såfremt den eller de berørte medlemsstater på forhånd underretter Kommissionen om sådanne overførsler, således at Kommissionen kan underrette ICCAT's sekretariat, inden overførslen træder i kraft.

Artikel 10

Kvotenedsættelser i tilfælde af overfiskeri

Hvis medlemsstaterne overskrider de kvoter, de har fået tildelt, og denne situation ikke kan afhjælpes ved kvoteudveksling i henhold artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder artikel 37 og 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009 anvendelse.

Artikel 11

Årlige fiskeriplaner

1.  Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastlægger en årlig fiskeriplan. Denne plan skal mindst indeholde følgende oplysninger for fangstfartøjerne og de faststående tunfiskenet:

a)  kvoter tildelt hver redskabsgruppe, herunder kvoter for bifangster

b)  hvor det er relevant, den metode, der er anvendt til at fordele og forvalte kvoter

c)  de foranstaltninger, der er truffet til at sikre, at de individuelle kvoter overholdes

d)  åbne fangstperioder for hver kategori af redskaber

e)  oplysninger om udpegede havne

f)  reglerne vedrørende bifangster og

g)  antal fangstfartøjer, bortset fra bundtrawlere, på over 24 meter og notfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

2.  De medlemsstater, som har fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang og har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, bestræber sig på at tildele sektorspecifikke kvoter til de pågældende fartøjer og angiver en sådan tildeling i deres fiskeriplaner. De angiver også de yderligere foranstaltninger til nøje overvågning af den pågældende flådes kvoteudnyttelse i deres overvågnings-, kontrol- og inspektionsplaner. Medlemsstaterne kan give et andet antal fartøjer tilladelse til fuldt ud at udnytte deres fiskerimuligheder ved hjælp af de parametre, der er omhandlet i stk. 1.

3.  Portugal og Spanien kan tildele sektorspecifikke kvoter for stangfartøjer, der fisker i EU-farvandene omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. De sektorspecifikke kvoter medtages i deres årlige fiskeriplaner, og de yderligere foranstaltninger til overvågning af udnyttelsen fastlægges klart i deres årlige overvågnings-, kontrol- og inspektionsplaner.

4.  Når medlemsstaterne tildeler sektorspecifikke kvoter i henhold til stk. 2 eller 3, finder minimumskvotekravet på 5 ton som fastsat i den gældende EU-retsakt vedrørende tildeling af fiskerimuligheder ikke anvendelse.

5.  Den pågældende medlemsstat meddeler Kommissionen enhver ændring af den årlige fiskeriplan mindst tre arbejdsdage før starten på den fiskeriaktivitet, som ændringen vedrører. Kommissionen meddeler ICCAT's sekretariat ændringen mindst én arbejdsdag før starten på den fiskeriaktivitet, som ændringen vedrører.

Artikel 12

Fordeling af fiskerimuligheder

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvender medlemsstaterne gennemsigtige og objektive kriterier, herunder af miljømæssig, social og økonomisk art, når de tildeler de fiskerimuligheder, de har til rådighed, og de fordeler endvidere de nationale kvoter ligeligt blandt de forskellige fartøjskategorier under særlig hensyntagen til traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri og sørger for incitamenter for EU-fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber eller bruger fangstmetoder med reduceret miljøbelastning.

Artikel 13

Årlige forvaltningsplaner for fiskerikapaciteten

Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastlægger en årlig forvaltningsplan for fiskerikapaciteten. I denne plan justerer medlemsstaterne antallet af fangstfartøjer og faststående tunfiskenet på en sådan måde, at det sikres, at fiskerikapaciteten modsvarer de fiskerimuligheder, der er tildelt fangstfartøjerne og de faststående tunfiskenet i den relevante kvoteperiode. Medlemsstaterne justerer fiskerikapaciteten ved hjælp af de parametre, der er fastsat i den gældende EU-retsakt vedrørende tildeling af fiskerimuligheder. Justeringen af Unionens fiskerikapacitet for notfartøjer begrænses til en maksimal variation på 20 % i forhold til referencefiskerikapaciteten i 2018.

Artikel 14

Årlige inspektionsplaner

Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastlægger en årlig inspektionsplan med henblik på at sikre, at denne forordning overholdes. Medlemsstaterne forelægger deres respektive planer for Kommissionen. Disse planer opstilles i overensstemmelse med:

a)  de mål, prioriteter, procedurer og benchmarks for inspektion, der er fastsat i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram for almindelig tun, som er oprettet i henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009

b)  det nationale kontrolhandlingsprogram for almindelig tun, som er oprettet i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 15

Årlige forvaltningsplaner for opdræt

1.  Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, fastlægger en årlig forvaltningsplan for opdræt.

2.  I den årlige forvaltningsplan for opdræt sikrer hver medlemsstat, at den samlede inputkapacitet og den samlede opdrætskapacitet modsvarer den skønnede mængde almindelig tun, der er til rådighed for opdræt.

3.  Medlemsstaterne begrænser deres tunopdrætskapacitet til den samlede opdrætskapacitet, der er opført i ICCAT's Record of Bluefin Tuna Farming Facilities (register over tunopdrætsfaciliteter) eller godkendt og anmeldt til ICCAT i 2018.

4.  Det maksimale input af fanget vild almindelig tun til en medlemsstats akvakulturbrug begrænses til det input, som den pågældende medlemsstats akvakulturbrug har anmeldt til ICCAT i Record of Bluefin Tuna Farming Facilities i årene 2005, 2006, 2007 eller 2008.

5.  Hvis en medlemsstat har behov for at øge det maksimale input af fanget vild tun i et eller flere af sine anlæg til tunopdræt, skal denne forhøjelse modsvare de fiskerimuligheder, der er tildelt den pågældende medlemsstat, og enhver import af levende almindelig tun fra en anden medlemsstat eller kontraherende part.

6.  De medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrugene, sikrer, at forskere, der af SCRS med henblik på forsøg har fået til opgave at identificere vækstrater i opfedningsperioden, har adgang til akvakulturbruget og får bistand til at udføre deres opgaver.

7.   Medlemsstaterne forelægger om nødvendigt reviderede forvaltningsplaner for opdræt for Kommissionen senest den 15. maj hvert år.

Artikel 16

Fremsendelse af årlige planer

1.  Senest den 31. januar hvert år sender hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, Kommissionen følgende planer:

a)  den årlige fiskeriplan for de fangstfartøjer og faststående tunfiskenet, der benyttes til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, oprettet i henhold til artikel 11

b)  den årlige forvaltningsplan for fiskerikapaciteten oprettet i henhold til artikel 13

c)  den årlige inspektionsplan oprettet i henhold til artikel 14 og

d)  den årlige forvaltningsplan for opdræt oprettet i henhold til artikel 15.

2.  Kommissionen samler de i stk. 1 omhandlede planer og bruger dem til at oprette en årlig EU-plan. Kommissionen sender EU-planen til ICCAT's sekretariat senest den 15. februar hvert år, således at ICCAT kan drøfte og godkende den.

3.  Hvis en medlemsstat ikke indgiver en af de i stk. 1 omhandlede planer til Kommissionen inden for fristen i nævnte stykke, kan Kommissionen beslutte at fremsende EU-planen til ICCAT's sekretariat uden den pågældende medlemsstats planer. Efter anmodning fra den pågældende medlemsstat bestræber Kommissionen sig på at tage hensyn til en af de i stk. 1 omhandlede planer, som er indgivet efter udløbet af fristen i nævnte stykke, men inden udløbet af fristen i stk. 2. Hvis en plan indgivet af en medlemsstat ikke overholder bestemmelserne i denne forordning vedrørende de årlige fiskeri-, kapacitets-, inspektions- og opdrætsplaner og indeholder en alvorlig fejl, der kan føre til, at ICCAT-Kommissionen ikke godkender den årlige EU-plan, kan Kommissionen beslutte at fremsende den årlige EU-plan til ICCAT's sekretariat uden den pågældende medlemsstats planer. Kommissionen underretter hurtigst muligt den pågældende medlemsstat og bestræber sig på at medtage eventuelle reviderede planer indgivet af den pågældende medlemsstat i EU-planen eller i ændringer af EU-planen, forudsat at de overholder bestemmelserne i denne forordning vedrørende de årlige fiskeri-, kapacitets-, inspektions- og opdrætsplaner.

KAPITEL III

Tekniske foranstaltninger

Artikel 17

Fangstperioder

1.  Notfiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet fra den 26. maj til den 1. juli.

2.   Uanset stk. 1 kan Cypern og Grækenland i deres årlige fiskeriplaner, jf. artikel 11, anmode om, at notfartøjer, der fører deres flag, får tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Middelhav (FAO-fiskeriområde 37.3.1 og 37.3.2) fra den 15. maj til den 1. juli.

3.  Uanset stk. 1 kan Kroatien i dets årlige fiskeriplaner, jf. artikel 11, anmode om, at notfartøjer, der fører dets flag, får tilladelse til at fiske efter almindelig tun i Adriaterhavet med henblik på opdræt (FAO-fiskeriområde 37.2.1) indtil den 15. juli.

4.  Uanset stk. 1 kan en medlemsstat, hvis den over for Kommissionen godtgør, at nogle af dens notfartøjer, der fisker efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, på grund af vejrforholdene ikke har kunnet udnytte deres normale fiskedage i løbet af et år, beslutte, at den i stk. 1 omhandlede fangstperiode for individuelle notfartøjer, der er berørt af den pågældende situation, forlænges med det tilsvarende antal mistede dage op til ti dage ▌. De perioder, hvor de pågældende fartøjer og alle de involverede fartøjer, hvis der er tale om fælles fiskeri, er uden aktivitet, begrundes behørigt med vejrrapporter og positioner ifølge fartøjsovervågningssystemet.

5.  Fiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet med store pelagiske langlinefartøjer i perioden fra den 1. januar til den 31. maj.

6.  Medlemsstaterne indfører åbne fangstperioder for deres flåder, bortset fra notfartøjer og store pelagiske langlinefartøjer, i deres årlige fiskeriplaner.

Artikel 18

Landingsforpligtelse

Bestemmelserne i dette kapitel gælder med forbehold af artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, herunder eventuelle gældende undtagelser dertil.

Artikel 19

Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse

1.  Det er forbudt at fiske efter, beholde om bord, omlade, overføre, lande, transportere, oplagre, sælge, frembyde eller udbyde til salg fangster af almindelig tun med en vægt på under 30 kg eller med en længde på under 115 cm fra underkæbe til haledelingspunkt, herunder bifangster og fangster inden for rekreativt fiskeri.

2.  Uanset stk. 1 gælder der en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for almindelig tun på 8 kg eller 75 cm fra underkæbe til haledelingspunkt for følgende fiskerier:

a)  almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer og dørgefartøjer

b)  almindelig tun fanget i Middelhavet af stangfartøjer, langlinefartøjer og håndlinefartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang efter fersk fisk, og

c)  almindelig tun fanget af fartøjer, der fører Kroatiens flag, i Adriaterhavet med henblik på opdræt.

3.  Særlige betingelser, der gælder for undtagelsen i stk. 2, er anført i bilag I.

4.  Medlemsstaterne udsteder særlige tilladelser til fartøjer, der fisker i medfør af undtagelserne omhandlet i afsnit 2 og 3 i bilag I. De berørte fartøjer opføres på den liste over fangstfartøjer, der er omhandlet i artikel 26.

5.  Fisk under de mindstereferencestørrelser, der er fastsat i denne artikel, som udsmides døde, fratrækkes medlemsstatens kvote.

Artikel 20

Utilsigtede fangster under mindstereferencestørrelsen

1.  Uanset artikel 19, stk. 1, tillades en utilsigtet bifangst på højst 5 % med hensyn til antal almindelig tun på mellem 8 og 30 kg eller 75 cm og 115 cm fra underkæbe til haledelingspunkt for alle fangstfartøjer og faststående tunfiskenet, der fisker aktivt efter almindelig tun.

2.  Den maksimale bifangst på 5 %, der er fastsat i stk. 1, beregnes på grundlag af de samlede fangster af almindelig tun, der opbevares om bord på fartøjet eller befinder sig i det faststående tunfiskenet på et hvilket som helst tidspunkt efter hvert fiskeri.

3.  Utilsigtede fangster trækkes fra den kvote, som tilhører den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet.

4.  Utilsigtede fangster af almindelig tun under mindstereferencestørrelsen er omfattet af artikel 31, 33, 34 og 35.

Artikel 21

Bifangster

1.  Hver medlemsstat skaber mulighed for bifangster af almindelig tun inden for sin kvote og underretter Kommissionen herom i forbindelse med fremsendelsen af sin fiskeriplan.

2.  Omfanget af tilladte bifangster, som ikke må udgøre mere end 20 % af de samlede fangster om bord ved afslutningen af hver fangstrejse, og den metode, der anvendes til at beregne disse bifangster i forhold til den samlede fangst om bord, skal være klart fastlagt i den årlige fiskeriplan som omhandlet i artikel 11. Procentdelen af bifangster kan beregnes i vægt eller antal individer. Beregningen i antal individer foretages kun for tun og tunlignende arter, der forvaltes af ICCAT. Niveauet for tilladte bifangster for flåden af fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang, kan beregnes på årsbasis.

3.  Alle bifangster af død almindelig tun, der opbevares om bord eller udsmides, trækkes fra flagmedlemsstatens kvote, registreres og indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 31 og 32.

4.  For medlemsstater, der ikke har en kvote til almindelig tun, trækkes de pågældende bifangster fra den særlige EU-kvote for bifangster af almindelig tun, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

5.  Hvis den samlede kvote, der er tildelt en medlemsstat, allerede er opbrugt, er det ikke tilladt for fartøjer, der fører dens flag, at fange almindelig tun, og den pågældende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at almindelig tun, der fanges som bifangst, slippes fri. Hvis den særlige EU-kvote for bifangster af almindelig tun, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013, allerede er opbrugt, er det ikke tilladt for fartøjer, der fører flaget for medlemsstater, der ikke har en kvote til almindelig tun, at fange almindelig tun, og de pågældende medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at almindelig tun, der fanges som bifangst, slippes fri. I disse tilfælde er forarbejdning og afsætning af død almindelig tun forbudt, og alle fangster registreres. Medlemsstaterne indberetter årligt oplysningerne om mængderne af sådanne bifangster af død almindelig tun til Kommissionen, som sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

6.  Fartøjer, der ikke fisker aktivt efter almindelig tun, holder enhver mængde almindelig tun, der opbevares om bord, tydeligt adskilt fra andre arter, for at give kontrolmyndighederne mulighed for at overvåge overholdelsen af denne artikel. Disse bifangster kan markedsføres, i det omfang de ledsages af eBCD'et.

Artikel 22

Anvendelse af luftbårent udstyr

Det er forbudt at anvende luftbåret udstyr, herunder fly, helikoptere eller ubemandede luftfartøjer, til sporing af almindelig tun.

KAPITEL IV

Rekreativt fiskeri

Artikel 23

Særlig kvote til rekreativt fiskeri

1.  Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, regulerer rekreativt fiskeri ved at tildele en særlig kvote til sådant fiskeri. Eventuelle døde almindelige tun medregnes i en sådan tildeling, herunder i forbindelse med "fang og genudsæt"-fiskeri. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de kvoter, der er tildelt rekreativt fiskeri, når de fremsender deres fiskeriplaner.

2.  Fangster af døde almindelige tun rapporteres og fratrækkes medlemsstatens kvote.

Artikel 24

Særlige betingelser for rekreativt fiskeri

1.  Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, der er tildelt rekreativt fiskeri, regulerer rekreativt fiskeri ved at udstede fiskeritilladelser til fartøjer med henblik på rekreativt fiskeri. Medlemsstaterne stiller på ICCAT's anmodning listen over rekreative fartøjer, der har fået udstedt fiskeritilladelse til almindelig tun, til rådighed for Kommissionen. Listen, som Kommissionen skal forelægge ICCAT elektronisk, skal indeholde følgende oplysninger for hvert fartøj:

a)  fartøjets navn

b)  registernummer

c)  ICCAT-registernummer (hvis sådant findes)

d)  eventuelt tidligere navn og

e)  ejerens/ejernes og operatørens/operatørernes navn og adresse.

2.  Ved rekreativt fiskeri er det forbudt at fange, beholde om bord, omlade eller lande mere end én almindelig tun pr. fartøj pr. dag.

3.  Afsætning af almindelig tun fanget i rekreativt fiskeri er forbudt.

4.  Hver medlemsstat registrerer fangstdata, herunder vægten og om muligt længden af hver almindelig tun, der er fanget i forbindelse med rekreativt fiskeri, og meddeler Kommissionen dataene for det foregående år senest den 30. juni hvert år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

5.  Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved rekreativt fiskeri, slippes fri igen. Almindelig tun, der landes, skal være hel, uden gæller og/eller renset.

Artikel 25

Fang, mærk og genudsæt

1.  Uanset artikel 23, stk. 1, kan medlemsstater, som tillader "fang og genudsæt"-fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav udelukkende for ▌fartøjer til sportsfiskeri, tillade et begrænset antal ▌fartøjer til sportsfiskeri udelukkende at fiske efter almindelig tun med henblik på "fang, mærk og genudsæt"-fiskeri, uden at de skal tildeles en særlig kvote. Sådanne fartøjer må kun drive fiskeri i forbindelse med et videnskabeligt projekt under et forskningsinstitut, der er integreret i et videnskabeligt forskningsprogram. Resultaterne af projektet skal formidles til de relevante myndigheder i flagmedlemsstaten.

2.  Fartøjer, der udfører videnskabelig forskning under ICCAT's forskningsprogram for almindelig tun, anses ikke for at udøve "fang, mærk og genudsæt"-fiskeri som omhandlet i stk. 1.

3.  Medlemsstater, der tillader "fang, mærk og genudsæt"-fiskeri, skal:

a)  indgive en beskrivelse af de pågældende aktiviteter og de foranstaltninger, disse er underlagt, som en integreret del af deres fiskeri- og inspektionsplaner omhandlet i artikel 12 og 15

b)  nøje overvåge de berørte fartøjers aktiviteter for at sikre, at de overholder bestemmelserne i denne forordning

c)  sikre, at mærkningen og genudsættelsen udføres af uddannet personale for at sikre en høj overlevelsesrate for individerne, og

d)  årligt indgive en rapport til Kommissionen om de udførte videnskabelige aktiviteter mindst 50 dage inden SCRS-mødet det følgende år. Kommissionen videresender rapporten til ICCAT 60 dage før SCRS-mødet det følgende år.

4.  Almindelig tun, der dør under "fang, mærk og genudsæt"-aktiviteter, rapporteres og fratrækkes flagmedlemsstatens kvote.

KAPITEL V

Kontrolforanstaltninger

AFDELING 1

Lister over fartøjer og faststående tunfiskenet

Artikel 26

Fartøjslister

1.  Hvert år en måned før begyndelsen af tilladelsens gyldighedsperiode sender medlemsstaterne elektronisk Kommissionen følgende fartøjslister i det format, der er anført i den seneste version af ICCAT's retningslinjer(26) for indsendelse af data og oplysninger:

a)  en liste over alle fangstfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun og

b)  en liste over alle andre fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig udnyttelse af almindelig tun.

Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat 15 dage før starten på fiskeriaktiviteten, således at de pågældende fartøjer kan opføres i ICCAT's register over godkendte fartøjer og i ICCAT's register over fiskerfartøjer med en længde overalt på 20 meter eller derover, som har tilladelse til at drive fiskeri i konventionsområdet, hvis det er relevant.

2.  Et fiskerfartøj kan i løbet af et kalenderår være opført på begge de lister, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at det ikke er opført på begge lister samtidig.

3.  Oplysningerne om fartøjerne omhandlet i stk. 1, litra a) og b), skal omfatte fartøjets navn og nummer i EU-fiskerflåderegistret (CFR), jf. bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218(27).

4.  Indsendelser foretaget efter fristen afvises.

5.  Senere ændringer i løbet af et kalenderår af de lister, der er omhandlet i stk. 1 og 3, godkendes kun, såfremt et anmeldt fiskerfartøj af legitime driftsmæssige årsager eller på grund af force majeure er forhindret i at deltage i fiskeriet. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom og fremsender:

a)  alle oplysninger om det eller de fartøjer, som efter planen skal erstatte det pågældende fartøj, og

b)  en udførlig redegørelse for årsagen til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.

6.  Kommissionen reviderer i løbet af året om nødvendigt oplysningerne om fartøjer omhandlet i stk. 1 ved at stille ajourførte oplysninger til rådighed for ICCAT's sekretariat, jf. artikel 7, stk. 6, i forordning (EU) 2017/2403.

Artikel 27

Fiskeritilladelser til fartøjer

1.  Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser til fartøjer, der er opført på en af listerne omhandlet i artikel 26, stk. 1 og 5. Fiskeritilladelser skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VII, og skal udstedes i det format, der er fastlagt i det nævnte bilag. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i fiskeritilladelserne er korrekte og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

2.  EU-fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's registre omhandlet i artikel 26, stk. 1, har ikke tilladelse til at fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, jf. dog artikel 21, stk. 6.

3.  Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun udstedt til et fiskerfartøj og kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt sejler til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote, der er tildelt det pågældende fartøj, skønnes opbrugt.

Artikel 28

Lister over faststående tunfiskenet med tilladelse til at fiske efter almindelig tun

1.  Hver medlemsstat sender Kommissionen elektronisk som en del af dens fiskeriplan en liste over alle faststående tunfiskenet, som har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Kommissionen sender listen til ICCAT's sekretariat, således at de faststående tunfiskenet kan opføres i ICCAT's register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun.

2.  Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser til faststående tunfiskenet, der er opført på listen omhandlet i stk. 1. Fiskeritilladelser skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VII. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i fiskeritilladelserne er korrekte og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

3.  Faststående EU-tunfiskenet, der ikke er opført i ICCAT's register over faststående tunfiskenet med tilladelse til at fiske efter almindelig tun, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Det er forbudt at opbevare om bord, overføre, anbringe i bur eller lande almindelig tun, der er fanget af disse faststående tunfiskenet.

4.  Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun udstedt til faststående tunfiskenet, når den kvote, der er tildelt dem, skønnes opbrugt.

Artikel 29

Oplysninger om fiskeri

1.  Senest den 15. marts hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen detaljerede oplysninger om fangster af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i det foregående år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT senest den 31. juli hvert år. Disse oplysninger skal omfatte:

a)  navn og ICCAT-nummer på hvert enkelt fangstfartøj

b)  tilladelsens/tilladelsernes gyldighedsperiode for hvert fangstfartøj

c)  hvert fangstfartøjs samlede fangster, herunder nulfangster, i hele tilladelsens/tilladelsernes gyldighedsperiode

d)  det samlede antal dage, som hvert fangstfartøj har fisket i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i hele tilladelsens/tilladelsernes gyldighedsperiode, og

e)  de samlede fangster uden for tilladelsens gyldighedsperiode (bifangst).

2.  Medlemsstaterne sender følgende oplysninger til Kommissionen for fiskerfartøjer, som fører deres flag, der ikke havde tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, men som fangede almindelig tun som bifangst:

a)  fartøjets navn og ICCAT-nummer eller nationale registreringsnummer, hvis det ikke er opført i ICCAT's register, og

b)  de samlede fangster af almindelig tun.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger om fartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, men som vides eller formodes at have fisket efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat, så snart oplysningerne er tilgængelige.

Artikel 30

Fælles fiskeri

1.  Fælles fiskeri efter almindelig tun er kun tilladt, hvis de deltagende fartøjer har tilladelse fra den eller de berørte flagmedlemsstater. For at få tilladelse skal hvert notfartøj være udstyret til fiskeri efter almindelig tun og have en individuel kvote, og det skal overholde rapporteringsforpligtelserne, jf. artikel 32.

2.  Den kvote, der tildeles et fælles fiskeri, skal svare til den samlede kvote, der er tildelt de deltagende notfartøjer.

3.  EU-notfartøjer må ikke deltage i fælles fiskeri med notfartøjer fra andre CPC'er.

4.  Formularen til ansøgning om tilladelse til at deltage i et fælles fiskeri er anført i bilag IV. Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at indhente følgende oplysninger fra de af dens notfartøjer, der ansøger om tilladelse til at deltage i fælles fiskeri:

a)  den ønskede varighed af tilladelsen til fælles fiskeri

b)  de deltagende operatørers identitet

c)  fartøjernes individuelle kvoter

d)  nøglen for fordeling af fangsterne mellem de deltagende fartøjer og

e)  oplysninger om de akvakulturbrug, fisken er bestemt til.

5.  Mindst ti dage før påbegyndelsen af fælles fiskeri sender hver medlemsstat Kommissionen de i stk. 4 omhandlede oplysninger i det format, der er fastsat i bilag IV. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat og flagstaten for andre fiskerfartøjer, der deltager i det fælles fiskeri, mindst fem dage før fiskeriet påbegyndes.

6.  I tilfælde af force majeure anvendes fristerne i stk. 5 ikke på oplysningerne om de akvakulturbrug, fisken er bestemt til. I sådanne tilfælde sender medlemsstaterne Kommissionen de nævnte oplysninger hurtigst muligt sammen med en beskrivelse af de hændelser, der udgør force majeure. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

AFDELING 2

Fangstregistrering

Artikel 31

Registreringskrav

1.  Førere af EU-fangstfartøjer skal føre en fiskerilogbog over deres aktiviteter i henhold til artikel 14, 15, 23 og 24 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og afsnit A i bilag II til denne forordning.

2.  Førere af EU-bugserbåde, EU-hjælpefartøjer og EU-fabriksskibe skal registrere deres aktiviteter i overensstemmelse med kravene i bilag II, afsnit B, C og D.

Artikel 32

Fartøjsførerens og tunfiskenetoperatørens indsendelse af fangstopgørelser

1.  Førere af EU-fangstfartøjer, der fisker aktivt, fremsender elektronisk daglige fangstopgørelser til deres flagmedlemsstater i hele den periode, hvor de har tilladelse til at fiske efter almindelig tun. Disse opgørelser er ikke obligatoriske for fartøjer i havn, medmindre de deltager i fælles fiskeri. Oplysningerne i opgørelserne hentes fra logbøger og skal omfatte dato, klokkeslæt, position (breddegrad og længdegrad) og mængderne af almindelig tun i vægt og antal, der er fanget i konventionsområdet, herunder genudsætninger og udsmid af døde fisk. Førere skal indsende opgørelserne i det format, der er fastsat i bilag III, eller i et format, der kræves af medlemsstaten.

2.  Førere af notfartøjer udfærdiger de daglige opgørelser, der er omhandlet i stk. 1, for hvert fiskeri, herunder fiskeri, hvor fangsten var nul. Opgørelserne indsendes af føreren af fartøjet eller dennes autoriserede repræsentant til flagmedlemsstaten senest kl. 9.00 GMT for den foregående dag.

3.  Operatører af faststående tunfiskenet eller deres autoriserede repræsentanter, som fisker aktivt efter almindelig tun, udfærdiger daglige opgørelser, som fremsendes elektronisk til deres flagmedlemsstater inden for en frist på 48 timer i hele den periode, hvor de har tilladelse til at fiske efter almindelig tun. Disse opgørelser skal indeholde det faststående tunfiskenets ICCAT-registernummer, dato og klokkeslæt for fangsten, mængderne af almindelig tun i vægt og antal, der er fanget, herunder nulfangster, genudsætninger og udsmid af døde fisk. De skal indsende opgørelserne i det format, der er fastsat i bilag III.

4.  Førere af andre fangstfartøjer end notfartøjer sender de opgørelser, der er omhandlet i stk. 1, til deres flagmedlemsstater senest tirsdag kl. 12.00 GMT for den foregående uge, som slutter søndag.

AFDELING 3

Landinger og omladninger

Artikel 33

Udpegede havne

1.  Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, udpeger havne, hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt. Oplysningerne om udpegede havne medtages i den årlige fiskeriplan omhandlet i artikel 11. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen enhver ændring i oplysningerne om udpegede havne. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

2.  For at en havn kan få status af udpeget havn, skal havnemedlemsstaten sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

a)  faste landings- og omladningstider

b)  faste landings- og omladningssteder og

c)  fastlagte inspektions- og overvågningsprocedurer, som garanterer inspektionsdækning i alle de tidsrum og på alle de steder, hvor der må landes og omlades i henhold til artikel 35.

3.  Fiskerfartøjer eller fabriksskibe og hjælpefartøjer må hverken lande eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, uanset mængde, andre steder end i de havne, der er udpeget af CPC'er og medlemsstater. Død almindelig tun, der er høstet fra et faststående tunfiskenet/bur, kan undtagelsesvis transporteres til et fabriksskib ved brug af et hjælpefartøj, såfremt dette sker under kontrolmyndighedens tilstedeværelse.

Artikel 34

Forhåndsmeddelelse om landinger

1.  Artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder anvendelse på førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover, som er opført på den fartøjsliste, der er omhandlet i artikel 26. Den forhåndsmeddelelse, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009, sendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter der ønskes benyttet.

2.  Før ankomst i havn meddeler førere (eller deres repræsentanter) af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som er opført på den fartøjsliste, der er omhandlet i artikel 26, mindst fire timer før forventet ankomst i havn den kompetente myndighed i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter der ønskes benyttet, følgende:

a)  forventet ankomsttidspunkt

b)  anslået mængde almindelig tun om bord

c)  oplysninger om det geografiske område, hvor fangsterne er taget

d)  fiskerfartøjernes eksterne identifikationsnummer og navn.

3.  Hvis medlemsstaterne i henhold til gældende EU-ret må anvende en kortere meddelelsesfrist end perioden på fire timer før forventet ankomst, kan de skønnede mængder almindelig tun, der opbevares om bord, meddeles inden for den således gældende meddelelsesfrist forud for ankomsten. Hvis fangstpladserne ligger mindre end fire timer fra havn, kan de skønnede mængder almindelig tun, der opbevares om bord, ændres når som helst forud for ankomsten.

4.  Myndighederne i havnemedlemsstaten fører et register over alle forhåndsmeddelelser, der er indgivet i det pågældende år.

5.  Alle landinger i Unionen overvåges af havnemedlemsstatens relevante kontrolmyndigheder, og der foretages en inspektion af en vis procentdel af landingerne på grundlag af et risikostyringssystem baseret på kvoter, flådestørrelse og fiskeriindsats. Hver medlemsstat angiver alle de nærmere detaljer om en sådan kontrolordning, som den har vedtaget, i den årlige inspektionsplan omhandlet i artikel 14.

6.  Førere af et EU-fangstfartøj, uanset fartøjets længde, sender senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, hvor landingen finder sted, og til flagmedlemsstaten. Føreren af et fangstfartøj er ansvarlig for og attesterer opgørelsens fuldstændighed og nøjagtighed. I landingsopgørelsen angives mindst mængderne af landet almindelig tun og fangstområdet. Alle landede fangster vejes. Havnemedlemsstaten sender senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til myndighederne i flagmedlemsstaten eller -CPC'en.

Artikel 35

Omladninger

1.  Omladninger på havet foretaget af EU-fiskerfartøjer med almindelig tun om bord eller af tredjelandsfartøjer i EU-farvand er under alle omstændigheder forbudt.

2.  Uanset kravene i artikel 52, stk. 2 og 3, artikel 54 og artikel 57 i forordning (EU) 2017/2107 må fiskerfartøjer kun omlade fangster af almindelig tun i udpegede havne, jf. artikel 33 i denne forordning.

3.  Føreren af modtagerfiskerfartøjet (eller dennes repræsentant) meddeler mindst 72 timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn de relevante myndigheder i havnestaten de oplysninger, der er anført i modellen for omladningsopgørelse i bilag V. Enhver omladning kræver forhåndstilladelse fra det omladende fiskerfartøjs flagmedlemsstat eller flag-CPC. Det omladende fiskerfartøjs fører skal desuden på omladningstidspunktet meddele sin flagmedlemsstat eller -CPC de datoer, der kræves i bilag V.

4.  Havnemedlemsstaten inspicerer modtagerfartøjet ved ankomst og kontrollerer mængderne og papirerne vedrørende omladningen.

5.  Førere af EU-fiskerfartøjer udfylder en ICCAT-omladningsopgørelse og sender den senest 15 dage efter afsluttet omladning til deres flagmedlemsstater. Førere af omladende fiskerfartøjer udfylder ICCAT-omladningsopgørelsen i overensstemmelse med bilag V. Omladningsopgørelsen skal indeholde eBCD-referencenummeret for at lette krydskontrollen med de indeholdte data.

6.  Havnestaten sender en omladningsopgørelse til myndighederne i det omladende fiskerfartøjs flagmedlemsstat eller -CPC senest fem dage efter afsluttet omladning.

7.  Alle omladninger inspiceres af medlemsstatens myndigheder i den udpegede havn.

AFDELING 4

Rapporteringsforpligtelser

Artikel 36

Ugentlige fangstopgørelser

Hver medlemsstat fremsender ugentlige fangstopgørelser til Kommissionen ▌. Disse opgørelser skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 32 angående faststående tunfiskenet, notfartøjer og andre fangstfartøjer. Oplysningerne angives for hver redskabstype ▌. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

Artikel 37

Oplysninger om opbrugt kvote

1.  Ud over at overholde artikel 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 underretter hver medlemsstat straks Kommissionen, når den kvote, der er tildelt en redskabstype, skønnes at have nået 80 %.

2.  Ud over at overholde artikel 35 i forordning (EF) nr. 1224/2009 underretter hver medlemsstat også Kommissionen, når den kvote, der er tildelt en redskabsgruppe, et fælles fiskeri eller et notfartøj, skønnes at være opbrugt. Denne oplysning ledsages af officiel dokumentation for medlemsstatens lukning af fiskeriet eller tilbagekaldelse til havn gældende for flåden, redskabsgruppen, det fælles fiskeri eller fartøjer med en individuel kvote med tydelig angivelse af dato og tidspunkt for lukningen.

3.  Kommissionen underretter ICCAT's sekretariat om datoerne, når EU-kvoten for almindelig tun er opbrugt.

AFDELING 5

Observatørprogrammer

Artikel 38

Nationalt observatørprogram

1.  Hver medlemsstat sørger for, at udsendelsen af nationale observatører, som er udstyret med et officielt identitetskort, på fartøjer og faststående tunfiskenet, der fisker efter almindelig tun, dækker mindst:

a)  20 % af medlemsstatens aktive flydetrawlere (over 15 m)

b)  20 % af medlemsstatens aktive langlinefartøjer (over 15 m)

c)  20 % af medlemsstatens aktive stangfartøjer (over 15 m)

d)  100 % af bugserbådene

e)  100 % af høstaktiviteterne ved faststående tunfiskenet.

Medlemsstater med under fem fangstfartøjer i kategorierne i første afsnit, litra a), b) og c), som har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, sørger for, at udsendelsen af nationale observatører, dækker mindst 20 % af den tid, hvor fartøjerne aktivt fisker efter almindelig tun.

2.  Den nationale observatør har navnlig til opgave at:

a)  kontrollere, om fiskerfartøjerne og de faststående tunfiskenet overholder denne forordning

b)  registrere og rapportere om fiskeriaktiviteterne, herunder:

a)  fangstmængde (inkl. bifangst) og håndtering af fangsten (beholdt om bord eller smidt ud død eller levende)

b)  fangstområdets koordinater (længdegrad og breddegrad)

c)  indsatsmåling (f.eks. antal sæt eller antal kroge) som defineret i ICCAT's "Field Manual" for diverse redskaber

d)  fangstdato

c)  kontrollere oplysninger i logbogen

d)  spotte og registrere fartøjer, der måtte fiske i strid med ICCAT's bevarelsesforanstaltninger.

3.  Ud over opgaverne i stk. 2 udfører de nationale observatører videnskabeligt arbejde, herunder indsamling af nødvendige data, baseret på SCRS' retningslinjer.

4.  Data og oplysninger, der indsamles under hver medlemsstats observatørprogram, indgives til Kommissionen, som fremsender dem til SCRS eller ICCAT's sekretariat, alt efter hvad der er relevant.

5.  Med henblik på stk. 1-3 sikrer hver medlemsstat følgende:

a)  repræsentativ tids- og områdemæssig dækning, så det sikres, at Kommissionen modtager fyldestgørende og relevante data og oplysninger om fangst, indsats og andre videnskabelige og forvaltningsmæssige aspekter under hensyntagen til flådernes og fiskeriernes karakteristika

b)  pålidelige dataindsamlingsprotokoller

c)  ordentligt uddannede observatører, der har opnået autorisation, inden de indsættes

d)  mindst mulig afbrydelse af fiskeriet for de fartøjer og faststående tunfiskenet, der fisker i konventionsområdet, i det omfang det er praktisk muligt.

Artikel 39

ICCAT's regionale observatørprogram

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ICCAT's regionale observatørprogram som fastsat i denne artikel og i bilag VIII gennemføres effektivt.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der er en regional ICCAT-observatør til stede:

a)  på alle notfartøjer med tilladelse til at fiske efter almindelig tun

b)  ved alle overførsler af almindelig tun fra notfartøjer

c)  ved alle overførsler af almindelig tun fra faststående tunfiskenet til transportbure

d)  ved alle flytninger fra ét akvakulturbrug til et andet

e)  ved alle anbringelser i bur af almindelig tun på akvakulturbrug

f)  ved al høst af almindelig tun på akvakulturbrug og

g)  ved udslip af almindelig tun fra bure i havet.

3.  Notfartøjer, der ikke har en regional ICCAT-observatør om bord, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at en regional ICCAT-observatør er tildelt hvert akvakulturbrug i hele perioden for anbringelsen i bur. I tilfælde af force majeure, og efter at opdrætsmedlemsstaten har bekræftet de omstændigheder, der udgør force majeure, kan en regional ICCAT-observatør deles af mere end ét akvakulturbrug af hensyn til kontinuiteten i akvakulturbrugenes drift, hvis det sikres, at observatørernes opgaver udføres på behørig vis. Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, skal imidlertid straks kræve, at der udsendes en yderligere regional observatør.

5.  De regionale ICCAT-observatører har navnlig til opgave at:

a)  observere og overvåge, at fiskeriaktiviteterne er i overensstemmelse med ICCAT's relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, herunder gennem adgang til stereokameraoptagelser fra tidspunktet for anbringelse i bur, som gør det muligt at måle længden og anslå den tilsvarende vægt

b)  underskrive ICCAT-overførselsopgørelserne og BCD'erne, hvis oplysningerne deri er i overensstemmelse med vedkommendes observationer. Ellers angiver den regionale ICCAT-observatør sin tilstedeværelse på overførselsopgørelserne og BCD'erne sammen med årsagerne til uenigheden med specifik henvisning til de regler eller procedurer, der ikke er blevet overholdt

c)  udføre videnskabeligt arbejde, herunder indsamling af prøver, baseret på SCRS' retningslinjer.

6.  Fartøjsførere, besætning samt operatører af akvakulturbrug, faststående tunfiskenet og fartøjer må ikke hindre, true, forstyrre eller på nogen måde påvirke regionale ICCAT-observatører under deres arbejde.

AFDELING 6

Overførsel

Artikel 40

Overførselstilladelse

1.  Inden påbegyndelse af en overførsel sender føreren af et fangstfartøj eller en bugserbåd (eller dennes repræsentant), akvakulturbrugeren eller operatøren af det faststående tunfiskenet, som overførslen skal finde sted fra, de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet en forhåndsmeddelelse om overførsel med oplysninger om:

a)  fangstfartøjets, bugserbådens, akvakulturbrugets eller det faststående tunfiskenets navn og ICCAT-registernummer

b)  det forventede overførselstidspunkt

c)  den anslåede mængde almindelig tun, der skal overføres

d)  position (længdegrad og breddegrad), hvor overførslen skal finde sted, samt buridentifikationsnumre

e)  modtagerbugserbådens navn, antal trukne bure og eventuelt ICCAT-registernummer og

f)  den havn, det akvakulturbrug eller det bur, som tunene skal overføres til.

2.  Med henblik stk. 1 tildeler medlemsstaterne hvert transportbur et unikt nummer. Hvis der skal anvendes flere bure til at overføre en fangst fra ét fiskeri, kræves der kun én overførselsopgørelse, men numrene på hvert anvendt transportbur registreres i overførselsopgørelsen med en klar angivelse af den mængde almindelig tun, der transporteres i hvert bur.

3.  Burnummeret sammensættes efter et system med entydig nummerering, der som et minimum består af alfa-3-koden for opdrætsmedlemsstaten efterfulgt af tre tal. Entydige burnumre skal være permanente og må ikke kunne overføres fra ét bur til et andet.

4.  Medlemsstaten omhandlet i stk. 1 tildeler og meddeler for hver overførsel et unikt tilladelsesnummer til fiskerfartøjets fører, det faststående tunfiskenets operatør eller akvakulturbrugeren alt efter tilfældet. Tilladelsesnummeret skal indeholde medlemsstatens kode på tre bogstaver, de fire tal, der angiver året, og tre bogstaver, der angiver, at tilladelse er givet (AUT), eller at tilladelse er nægtet (NEG), efterfulgt af et løbenummer.

5.  Tilladelsen til overførsel gives eller nægtes af medlemsstaten omhandlet i stk. 1 senest 48 timer efter fremsendelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel. Overførslen må ikke påbegyndes, inden den positive forhåndstilladelse er givet.

6.  Overførselstilladelsen foregriber ikke tilladelsen til anbringelse i bur.

Artikel 41

Nægtet overførselstilladelse og frisætning af almindelig tun

1.  Den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, bugserbåden, akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet, giver ikke tilladelse til overførsel, hvis den efter modtagelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel vurderer:

a)  at det fangstfartøj eller det faststående tunfiskenet, der angives at have fanget de pågældende fisk, ikke rådede over en tilstrækkelig kvote

b)  at mængden af fisk ikke er blevet behørigt rapporteret af fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, eller at der ikke var givet tilladelse til anbringelse i bur

c)  at det fangstfartøj, der angives at have fanget fiskene, ikke havde en gyldig tilladelse til at fiske efter almindelig tun i henhold til artikel 27, eller

d)  at den bugserbåd, der angives at have modtaget overførslen af fisk, ikke er registreret i ICCAT's register over andre fiskerfartøjer omhandlet i artikel 26 eller ikke er udstyret med et fuldt funktionsdygtigt fartøjsovervågningssystem (FOS) eller en tilsvarende sporingsanordning.

2.  Hvis der ikke er givet tilladelse til overførslen, udsteder medlemsstaten omhandlet i stk. 1 straks en ordre til føreren af fangstfartøjet eller bugserbåden eller til operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren, alt efter tilfældet, om at slippe fiskene fri i havet i overensstemmelse med bilag XII, og meddeler dem, at tilladelse til overførsel er nægtet.

3.  I tilfælde af en teknisk fejl i bugserbådens fartøjsovervågningssystem under transporten til akvakulturbruget erstattes bugserbåden af en anden bugserbåd med et fuldt funktionsdygtigt fartøjsovervågningssystem, eller der installeres eller anvendes et nyt funktionsdygtigt fartøjsovervågningssystem hurtigst muligt og inden for 72 timer. Denne frist på 72 timer kan undtagelsesvis forlænges i tilfælde af force majeure eller legitime driftsmæssige årsager. Den tekniske fejl meddeles straks Kommissionen, som underretter ICCAT's sekretariat. Fra tidspunktet for konstateringen af den tekniske fejl og indtil dens afhjælpning sender føreren eller dennes repræsentant hver fjerde time flagmedlemsstatens kontrolmyndigheder fiskerfartøjets ajourførte geografiske koordinater via et passende telekommunikationsmiddel.

Artikel 42

Overførselsopgørelse

1.  Fangstfartøjets eller bugserbådens fører, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren udfylder ved afsluttet overførsel en ICCAT-overførselsopgørelse og sender den til den ansvarlige medlemsstat i det format, der er fastsat i bilag VI.

2.  Overførselsopgørelsen nummereres af myndighederne i den medlemsstat, der er ansvarlig for det fiskerfartøj, akvakulturbrug eller faststående tunfiskenet, som overførslen stammer fra. Nummeret på overførselsopgørelsen består af medlemsstatens kode på tre bogstaver efterfulgt af fire tal, der angiver året, og et trecifret løbenummer efterfulgt af de tre bogstaver "ITD" (MS-20**/xxx/ITD).

3.  Den originale overførselsopgørelse skal ledsage overførslen af fiskene. Fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet og bugserbåden opbevarer en kopi af opgørelsen.

4.  Førere af fartøjer, der overfører tun, indberetter deres aktiviteter i overensstemmelse med bilag II.

5.  Oplysninger om døde fisk registreres efter procedurerne i bilag XIII.

Artikel 43

Videokameraovervågning

1.  Føreren af fangstfartøjet eller bugserbåden, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren sørger for, at overførslen overvåges med videokamera i vandet, for at kontrollere, hvor mange fisk der overføres. Videooptagelsen udføres i overensstemmelse med mindstenormerne og procedurerne i bilag X.

2.  Hvis SCRS anmoder Kommissionen om at indgive kopier af videooptagelserne, indgiver medlemsstaterne disse kopier ▌til Kommissionen, som videresender dem til SCRS ▌.

Artikel 44

De regionale ICCAT-observatørers kontrol og gennemførelse af undersøgelser

1.  Regionale ICCAT-observatører, der befinder sig om bord på et fangstfartøj eller er til stede ved et faststående tunfiskenet, jf. artikel 39 og bilag VIII, skal:

a)  registrere og indberette de foretagne overførsler

b)  observere og anslå de overførte fangster og

c)  kontrollere de oplysninger, der er registreret i forhåndstilladelsen til overførsel, jf. artikel 40, og i ICCAT-overførselsopgørelsen, jf. artikel 42.

2.  Er der mellem de skøn, der er foretaget af henholdsvis den regionale observatør, de relevante kontrolmyndigheder eller føreren af fangstfartøjet eller bugserbåden, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren, en forskel på over 10 %, iværksætter den ansvarlige medlemsstat en undersøgelse. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden anbringelsen i bur på akvakulturbruget og under alle omstændigheder senest 96 timer efter iværksættelsen, medmindre der foreligger force majeure. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, kan der ikke gives tilladelse til anbringelse i bur, og det relevante afsnit i BCD'et kan ikke attesteres.

3.  Hvis videooptagelsen er af så dårlig en kvalitet eller er så uklar, at det ikke er muligt at skønne antallet af overførte fisk, kan fartøjsføreren, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren anmode den ansvarlige medlemsstats myndigheder om tilladelse til at foretage en ny overførsel og sende videooptagelsen af denne overførsel til den regionale observatør. Hvis denne frivillige kontroloverførsel ikke udføres med tilfredsstillende resultat, iværksætter den ansvarlige medlemsstat en undersøgelse. Hvis det efter denne undersøgelse bekræftes, at videoens kvalitet ikke gør det muligt at skønne antallet af overførte fisk, udsteder den ansvarlige medlemsstats kontrolmyndigheder en ordre om, at der skal foretages en anden kontroloverførsel, og sender videooptagelsen af denne overførsel til den regionale ICCAT-observatør. Nye overførsler gennemføres som kontroloverførsler, indtil videooptagelsen er af tilstrækkelig god kvalitet til, at det er muligt at skønne antallet af overførte fisk.

4.  Med forbehold af den kontrol, der foretages af kontrollører, underskriver den regionale ICCAT-observatør først overførselsopgørelsen, når vedkommendes observationer er i overensstemmelse med ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, og når oplysningerne i overførselsopgørelsen stemmer overens med vedkommendes observationer og omfatter en overensstemmende videooptagelse i henhold til stk. 1, 2 og 3. ICCAT-observatøren kontrollerer også, at ICCAT-overførselsopgørelsen sendes til føreren af bugserbåden, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren, hvis det er relevant. Hvis ICCAT-observatøren ikke er enig i overførselsopgørelsen, angiver vedkommende sin tilstedeværelse på overførselsopgørelserne og BCD'erne sammen med årsagerne til uenigheden med specifik henvisning til de regler eller procedurer, der ikke er blevet overholdt.

5.  Fangstfartøjets eller bugserbådens fører, operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbrugeren udfylder ved afsluttet overførsel en ICCAT-overførselsopgørelse og sender den til den ansvarlige medlemsstat i det format, der er fastsat i bilag VI. Medlemsstaterne indgiver overførselsopgørelsen til Kommissionen ▌.

Artikel 45

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter gennemførelsesbestemmelser vedrørende anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68.

AFDELING 7

Anbringelse i bur

Artikel 46

Tilladelse til anbringelse i bur og nægtet tilladelse

1.  Det er forbudt at forankre et transportbur inden for en radius på 0,5 sømil fra et akvakulturbrug forud for anbringelse af fisk i bur. Til dette formål skal de geografiske koordinater for den polygon, hvor akvakulturbruget er beliggende, foreligge i de forvaltningsplaner for opdræt, der er omhandlet i artikel 15.

2.  Inden anbringelse i bur anmoder den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, om en forhåndstilladelse til anbringelsen i bur fra den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, som fangede de almindelige tun, der skal anbringes i bur.

3.  Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, nægter at give tilladelse til anbringelsen i bur, hvis den vurderer:

a)  at det fangstfartøj eller faststående tunfiskenet, der fangede fiskene, ikke rådede over en tilstrækkelig kvote for almindelig tun

b)  at mængden af fisk ikke er blevet behørigt rapporteret af fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, eller

c)  at det fangstfartøj, der angives at have fanget fiskene, ikke havde en gyldig tilladelse til at fiske efter almindelig tun i henhold til artikel 27.

4.  Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, nægter at give tilladelse til anbringelsen i bur, skal den:

a)  underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, og

b)  anmode den pågældende kompetente myndighed om at beslaglægge fangsterne og udstede en ordre til at slippe fiskene fri.

5.  Anbringelsen i bur må ikke påbegyndes uden en tilladelse, der er udstedt senest en arbejdsdag efter anmodningen af den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, eller af den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, hvis det er aftalt med den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet. Hvis der ikke er modtaget et svar inden for en arbejdsdag fra myndighederne i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, må de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, give tilladelse til anbringelsen i bur.

6.  Fisk skal anbringes i bur inden den 22. august hvert år, medmindre de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, fremfører gyldige grunde, herunder force majeure, som vedlægges rapporten om anbringelse i bur, når den indgives. Fisk må under ingen omstændigheder anbringes i bur efter den 7. september hvert år.

Artikel 47

Fangstdokumentation for almindelig tun

De medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrug, forbyder anbringelse af almindelig tun i bur, som ikke er ledsaget af de dokumenter, der kræves af ICCAT inden for rammerne af dokumentationsprogrammet for fangst i forordning (EU) nr. 640/2010. Dokumentationen skal være nøjagtig, fuldstændig og bekræftet af den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet.

Artikel 48

Inspektioner

Medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrug, træffer de fornødne foranstaltninger til at inspicere hver anbringelse i bur på akvakulturbrug.

Artikel 49

Videokameraovervågning

Medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrug, sikrer, at anbringelse i bur overvåges af deres kontrolmyndigheder ved hjælp af et videokamera i vandet. Der foretages en videooptagelse af hver enkelt anbringelse i bur i overensstemmelse med procedurerne i bilag X.

Artikel 50

Iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser

Er der en forskel på over 10 % med hensyn til antal mellem de skøn, der er foretaget af den regionale ICCAT-observatør, den relevante medlemsstats kontrolmyndigheder og/eller akvakulturbrugeren, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, en undersøgelse i samarbejde med den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet og/eller det faststående tunfiskenet. Den medlemsstat, som foretager undersøgelsen, kan benytte andre oplysninger, der står til deres rådighed, herunder resultaterne af de programmer for anbringelse i bur, der er omhandlet i artikel 51.

Artikel 51

Foranstaltninger og programmer med henblik på skøn over antallet og vægten af almindelig tun, som skal anbringes i bur

1.  Medlemsstaterne sørger for, at 100 % af alle anbringelser i bur er omfattet af et program, i henhold til hvilket der anvendes stereokamerasystemer eller alternative teknikker, der giver tilsvarende nøjagtighed, til at skønne antallet og vægten af fiskene.

2.  Programmet gennemføres efter procedurerne i bilag XI. Alternative teknikker må kun anvendes, hvis de er godkendt af ICCAT på det årlige møde.

3.  Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sender resultaterne af dette program til den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjerne, og til den enhed, der gennemfører det regionale observatørprogram på ICCAT's vegne.

4.  Hvis resultaterne af programmet viser, at mængderne af almindelig tun, der anbringes i bur, afviger fra de fangstmængder og/eller overførte mængder, der er indberettet, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, i samarbejde med den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, en undersøgelse. Hvis fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet fører en anden CPC's flag, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, undersøgelsen i samarbejde med den pågældende flag-CPC.

5.  Den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, udsteder en ordre om, at den mængde, der er anbragt i bur, som overstiger den mængde, der er rapporteret fanget og overført, skal slippes fri efter procedurerne i bilag XI, hvis:

a)  undersøgelsen omhandlet i stk. 4 ikke er afsluttet inden for en frist på ti arbejdsdage efter meddelelsen af resultaterne af programmet for en enkelt anbringelse i bur eller for alle anbringelser i bur fra et fælles fiskeri, eller

b)  resultatet af undersøgelsen viser, at antallet eller gennemsnitsvægten af almindelig tun er højere end de mængder, der er rapporteret fanget og overført.

Frisætningen af de overskydende mængder skal ske under kontrolmyndighedernes tilstedeværelse.

6.  Resultaterne af programmet anvendes til at afgøre, om frisætning er påkrævet, og meddelelserne om anbringelse i bur og de relevante afsnit i BCD'et udfyldes i overensstemmelse hermed. Når der er udstedt en ordre om at slippe fisk fri, skal akvakulturbrugeren anmode om, at en national kontrolmyndighed og en regional ICCAT-observatør kommer til stedet for at overvåge frisætningen.

7.  Medlemsstaterne forelægger Kommissionen resultaterne af programmet senest den 1. september hvert år. I tilfælde af force majeure i forbindelse med anbringelse i bur forelægger medlemsstaterne disse resultater inden den 12. september. Kommissionen sender disse oplysninger til SCRS senest den 15. september hvert år til evaluering.

8.  Overførsel af levende almindelig tun fra et opdrætsbur til et andet opdrætsbur må kun ske med tilladelse fra kontrolmyndighederne i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, og i disse kontrolmyndigheders tilstedeværelse. Hver overførsel registreres for at kontrollere antallet af individer. De nationale kontrolmyndigheder skal overvåge disse overførsler og sikre, at alle interne overførsler på akvakulturbrug registreres i e-BCD-systemet.

9.  Ved en forskel på 10 % eller derover mellem de mængder almindelig tun, der er rapporteret fanget af fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, og de mængder, der er fastsat ved hjælp af kontrolkameraer på tidspunktet for anbringelsen i bur, anses det berørte fartøj eller faststående tunfiskenet for at kunne have overtrådt reglerne. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre korrekt opfølgning.

Artikel 52

Meddelelse om anbringelse i bur og rapport om anbringelse i bur

1.  Senest 72 timer efter afslutningen af hver anbringelse i bur sender en akvakulturbruger en meddelelse om anbringelse i bur som omhandlet i bilag XIV til deres kompetente myndighed. ▌

2.   Ud over den i stk. 1 omhandlede meddelelse om anbringelse i bur sender en medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, inden for en uge efter at have afsluttet anbringelsen i bur en rapport om anbringelsen i bur med de oplysninger, der er omhandlet i bilag XI, del B, til den medlemsstat eller CPC, hvis fartøjer eller faststående tunfiskenet har fanget tunen, og til Kommissionen. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

3.  I forbindelse med stk. 2 anses en anbringelse i bur ikke for at være afsluttet, før en eventuel undersøgelse er tilendebragt, og en ordre om at slippe fiskene fri er efterkommet.

Artikel 53

Interne overførsler og stikprøvekontroller på akvakulturbrug

1.  De medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrugene, indfører et sporbarhedssystem, som bl.a. omfatter videooptagelse af interne overførsler.

2.  Kontrolmyndighederne i de medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrugene, foretager stikprøvekontroller baseret på en risikoanalyse af almindelig tun, der er anbragt i bur, mellem tidspunktet for afsluttet anbringelse i bur i et år og den første anbringelse det følgende år.

3.  Med henblik stk. 2 fastsætter hver medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbrug, en mindsteprocentdel af fisk, der skal kontrolleres. Denne procentdel fastsættes i den årlige inspektionsplan omhandlet i artikel 14. Medlemsstaten meddeler Kommissionen resultaterne af de vilkårlige kontroller, der er foretaget hvert år. Kommissionen videresender disse resultater til ICCAT's sekretariat i april i året efter perioden for den relevante kvote.

Artikel 54

Adgang og krav til videooptagelser

1.  Hver medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbrug, sikrer, at de videooptagelser, der er omhandlet i artikel 49 og 51, efter anmodning stilles til rådighed for de nationale kontrollører og for de regionale ICCAT-kontrollører samt ICCAT's og nationale observatører.

2.  Hver medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbrug, træffer de fornødne foranstaltninger til at undgå, at de originale videooptagelser byttes ud, redigeres eller manipuleres.

Artikel 55

Årlig rapport om anbringelse i bur

De medlemsstater, der har pligt til at indgive meddelelser og rapporter om anbringelse i bur i henhold til artikel 52, fremsender en rapport om anbringelse i bur til Kommissionen hvert år inden den 31. juli for det foregående år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat inden den 31. august hvert år. Rapporten skal indeholde følgende oplysninger:

a)  den samlede mængde almindelig tun, som akvakulturbruget har anbragt i bur, herunder tab i antal og vægt under transporten til burene foretaget af fiskerfartøjer og faststående tunfiskenet

b)  listen over fartøjer, der fisker efter, leverer eller transporterer almindelig tun med henblik på opdræt (fartøjets navn, flag, registernummer og redskabstype), og faststående tunfiskenet

c)  resultaterne af prøveudtagningsprogrammet med henblik på at vurdere antal fanget almindelig tun fordelt på størrelse samt dato, klokkeslæt, fangstområde og den anvendte fangstmetode med det formål at forbedre statistikkerne til brug for bestandsvurderinger.

Prøveudtagningsprogrammet kræver, at størrelsesprøveudtagningen (længde eller vægt) i burene foretages på basis af én prøve (= 100 individer) for hver 100 ton levende fisk eller på basis af en prøve på 10 % af det samlede antal fisk anbragt i bur. Prøverne vil blive indsamlet ved høst på akvakulturbruget og for fisk døde under transport i overensstemmelse med ICCAT's retningslinjer for indsendelse af data og oplysninger. For fisk, der har været i opdræt i over et år, fastsættes der yderligere prøveudtagningsmetoder. Ved hver høst udtages der prøver, som omfatter alle bure

d)  antallet af almindelig tun, der er anbragt i bur, og et skøn over væksten og dødeligheden i fangenskab og over de solgte mængder i ton. Disse oplysninger gives af akvakulturbruget

e)  de mængder almindelig tun, der er anbragt i bur det foregående år, og

f)  de mængder fordelt efter oprindelse, der blev markedsført i det foregående år.

Artikel 56

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter procedurer for anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68.

AFDELING 8

Overvågning

Artikel 57

Fartøjsovervågningssystem

1.  Uanset artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 gennemfører medlemsstaterne et fartøjsovervågningssystem (FOS) for deres fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover i overensstemmelse med bilag XV.

2.  Fiskerfartøjer med en længde overalt på 15 meter eller derover, der er opført i det i artikel 26, stk. 1, litra a), omhandlede fartøjsregister eller det i artikel 26, stk. 1, litra b), omhandlede fartøjsregister, skal begynde at sende FOS-data til ICCAT mindst fem dage før deres tilladelsesperiode og fortsætte med at sende disse data indtil mindst fem dage efter tilladelsesperiodens afslutning, medmindre der i forvejen er sendt en anmodning til Kommissionen om at få det pågældende fartøj fjernet fra ICCAT-fartøjsregisteret.

3.  Af kontrolhensyn skal fartøjsføreren eller dennes repræsentant sikre, at transmissionen af FOS-data fra fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, ikke afbrydes, når fartøjerne er i havn, medmindre der er et meldingssystem for indsejling i og udsejling af havn.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at deres fiskeriovervågningscentre i realtid og i formatet "https data feed" sender Kommissionen og et organ, som denne har udpeget, de FOS-meddelelser, som de har modtaget fra fiskerfartøjer, der fører deres flag. Kommissionen sender disse meddelelser elektronisk til ICCAT's sekretariat.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at

a)  der mindst hver anden time sendes FOS-meddelelser fra de fiskerfartøjer, der fører deres flag, til Kommissionen

b)  deres fiskeriovervågningscentre, hvis der opstår tekniske fejl eller funktionssvigt i fangstovervågningssystemet, sender de alternative meddelelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, og som de har modtaget fra fiskerfartøjer, der fører deres flag, til Kommissionen, senest 24 timer efter at de har modtaget dem

c)  de meddelelser, der sendes til Kommissionen, er fortløbende nummereret (med en unik identifikator) for at undgå dubletter

d)  de meddelelser, der sendes til Kommissionen, opfylder kravene i artikel 24, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011.

6.  Hver medlemsstat sikrer, at alle de meddelelser, der stilles til rådighed for dens inspektionsfartøjer, behandles fortroligt og udelukkende anvendes i forbindelse med inspektion på havet.

AFDELING 9

Inspektion og håndhævelse

Artikel 58

ICCAT-ordningen for fælles international inspektion

1.  De fælles internationale inspektionsopgaver skal udføres i henhold til ICCAT-ordningen for fælles international inspektion ("ICCAT-ordningen") for international kontrol uden for farvande under national jurisdiktion som fastsat i bilag IX til denne forordning.

2.  Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, udpeger kontrollører og foretager inspektion på havet i henhold til ICCAT-ordningen.

3.  Hvis en medlemsstat på noget tidspunkt har over 15 fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som fisker efter almindelig tun i konventionsområdet, skal den pågældende medlemsstat på grundlag af en risikovurdering udsende et inspektionsfartøj med henblik på inspektion og kontrol på havet i konventionsområdet i hele den periode, hvor fartøjerne befinder sig der. Denne forpligtelse betragtes som opfyldt, hvis flere medlemsstater samarbejder om at udsende et inspektionsfartøj, eller hvis et EU-inspektionsfartøj udsendes til konventionsområdet.

4.  Kommissionen eller et organ udpeget af denne kan udpege EU-kontrollører til ICCAT-ordningen.

5.  Med henblik stk. 3 koordinerer Kommissionen eller et organ udpeget af denne overvågnings- og inspektionsarbejdet for Unionen. Kommissionen kan i samråd med de berørte medlemsstater opstille fælles inspektionsprogrammer med henblik på, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i henhold til ICCAT-ordningen. De medlemsstater, hvis fiskerfartøjer fisker efter almindelig tun, træffer de fornødne foranstaltninger til at lette gennemførelsen af sådanne programmer, især med hensyn til, hvilke menneskelige og materielle ressourcer der er behov for, og i hvilke perioder og geografiske områder disse ressourcer skal indsættes.

6.  Medlemsstaterne giver senest den 1. april hvert år Kommissionen meddelelse om navnene på de kontrollører og inspektionsfartøjer, som de har til hensigt at stille til rådighed for ICCAT-ordningen i det pågældende år. På grundlag af disse oplysninger opstiller Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne hvert år en plan for Unionens deltagelse i ICCAT-ordningen, som den sender til ICCAT's sekretariat og medlemsstaterne.

Artikel 59

Inspektioner i tilfælde af overtrædelser

Flagmedlemsstaten sikrer, at der under dens myndighed foretages fysisk inspektion i dens havne af et fiskerfartøj, der fører dens flag, eller at en anden person udpeget af flagmedlemsstaten foretager sådan fysisk inspektion, når fartøjet ikke befinder sig i en af dens havne, hvis fiskerfartøjet:

a)  ikke har overholdt registrerings- og rapporteringskravene i artikel 31 og 32 eller

b)  har overtrådt bestemmelserne i denne forordning eller har begået en alvorlig overtrædelse omhandlet i artikel 42 i forordning (EF) nr. 1005/2008 eller artikel 90 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 60

Krydskontrol

1.  Hver medlemsstat kontrollerer oplysningerne i og den rettidige indgivelse af inspektionsrapporter og observatørrapporter, FOS-data samt eventuelt e-BCD'er, fiskerfartøjernes logbøger, overførsels- og omladningsopgørelser og fangstdokumenterne i overensstemmelse med artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.  Hver medlemsstat foretager krydskontrol af alle landinger, omladninger og anbringelser i bur ved at sammenholde mængderne pr. art indført i fiskerfartøjets logbog eller mængderne pr. art anført i omladningsopgørelsen med mængderne anført i landingsopgørelsen eller meddelelsen om anbringelse i bur og alle andre relevante dokumenter såsom en faktura og/eller salgsnotaer.

AFDELING 10

Håndhævelse

Artikel 61

Håndhævelse

Uden at det berører artikel 89-91 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og navnlig medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de fornødne håndhævelsesforanstaltninger over for et fiskerfartøj, træffer den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbrug for almindelig tun, de fornødne håndhævelsesforanstaltninger over for et akvakulturbrug, hvis den i overensstemmelse med den nationale lovgivning har fastslået, at akvakulturbruget ikke overholder bestemmelserne i denne forordnings artikel 46-55. Afhængigt af overtrædelsens karakter og i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning kan sådanne foranstaltninger navnlig omfatte suspension eller inddragelse af tilladelsen og/eller bøder. Medlemsstaterne meddeler enhver suspension eller inddragelse af en tilladelse til Kommissionen, som underretter ICCAT's sekretariat herom med henblik på ændring af Record of Bluefin Tuna Farming Facilities i overensstemmelse hermed.

KAPITEL 6

Markedsføring

Artikel 62

Markedsføringsforanstaltninger

1.  Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, forordning (EF) nr. 1005/2008 og forordning (EU) nr. 1379/2013(28), er det i Unionen forbudt at handle med, lande, importere, eksportere, anbringe i bur med henblik på opfedning eller opdræt, reeksportere og omlade almindelig tun, der ikke er ledsaget af nøjagtig, fuldstændig og attesteret dokumentation som krævet i henhold til denne forordning ▌ og EU-lovgivningen om gennemførelse af ICCAT's bestemmelser om dokumentationsprogrammet for fangst af almindelig tun.

2.  Handel med, landing, anbringelse i bur i og import til Unionen med henblik på opfedning eller opdræt, forarbejdning, eksport, reeksport og omladning af almindelig tun er forbudt, hvis:

a)  den almindelige tun er fanget af fiskerfartøjer eller faststående tunfiskenet, hvis flagstat ikke har nogen kvote eller fangstbegrænsning ▌ for almindelig tun i henhold til ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, eller

b)  den almindelige tun er fanget af et fiskerfartøj eller et faststående tunfiskenet, hvis individuelle kvote eller hvis stats fiskerimuligheder er opbrugt på tidspunktet for fangsten.

3.  Handel med samt import, landing, forarbejdning og eksport af almindelig tun fra opfednings- eller opdrætsbrug, der ikke overholder kravene i de forordninger, der er nævnt i stk. 1, er forbudt i Unionen, jf. dog forordning (EF) nr. 1224/2009, forordning (EF) nr. 1005/2008 og forordning (EF) nr. 1379/2013.

KAPITEL 7

Afsluttende bestemmelser

Artikel 63

Evaluering

Efter anmodning fra Kommissionen sender medlemsstaterne omgående en detaljeret rapport om forordningens gennemførelse til Kommissionen. På grundlag af oplysningerne modtaget fra medlemsstaterne sender Kommissionen en detaljeret rapport om gennemførelsen af ICCAT-henstilling 19-04 til ICCAT's sekretariat inden den dato, der er fastsat af ICCAT.

Artikel 64

Finansiering

Med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014(29) anses denne forordning for at være en flerårig plan i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 65

Fortrolighed

Data, der indsamles og udveksles i henhold til denne forordning, behandles fortroligt i overensstemmelse med reglerne om datafortrolighed i artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 66

Procedure for ændringer

1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 om ændring af denne forordning for at tilpasse den til foranstaltninger vedtaget af ICCAT, som er bindende for Unionen og dens medlemsstater vedrørende:

▌

a)   undtagelser fra forbuddet i artikel 8 mod overførsel af ubrugte kvoter

b)  fristerne for indberetning af oplysninger som fastsat i artikel 24, stk. 4, artikel 26, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 32, stk. 2 og 3, artikel 35, stk. 5 og 6, artikel 36, artikel 41, stk. 3, artikel 44, stk. 2, artikel 51, stk. 7, artikel 52, stk. 2, artikel 55, artikel 57, stk. 5, litra b), og artikel 58, stk. 6

c)  fangstperioder som omhandlet i artikel 17, stk. 1 og 4

d)  den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse som fastsat i artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20, stk. 1

e)  de procentdele og referenceparametre, der er fastsat i artikel 13, artikel 15, stk. 3 og 4, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 2, artikel 38, stk. 1, artikel 44, stk. 2, artikel 50 og artikel 51, stk. 9

f)  de oplysninger, der skal indgives til Kommissionen, jf. artikel 11, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 3, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 4, artikel 34, stk. 2, artikel 40, stk. 1, og artikel 55

g)  nationale og regionale ICCAT-observatørers opgaver som omhandlet i henholdsvis artikel 38, stk. 2, og artikel 39, stk. 5

h)  begrundelser for at nægte at give tilladelse til overførsel, jf. artikel 41, stk. 1

i)  årsager til beslaglæggelse af fangster og ordrer om frisætning af fisk, jf. artikel 46, stk. 4

j)  antallet af fartøjer i artikel 58, stk. 3

k)  bilag I-XV.

2.  Eventuelle ændringer, som vedtages i henhold til stk. 1, skal være strengt begrænset til gennemførelsen ▌ af ændringer og/eller tilføjelser til den pågældende ICCAT-henstilling, som er bindende for Unionen.

Artikel 67

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 66, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 66 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 66 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 68

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, nedsat i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 69

Ændring af forordning (EF) nr. 1936/2001

I forordning (EF) nr. 1936/2001 foretages følgende ændringer:

a)  Artikel 3, litra g)-j), artikel 4a, 4b og 4c samt bilag Ia udgår.

b)  I bilag I og II udgår udtrykket "almindelig tun: Thunnus thynnus".

Artikel 70

Ændring af forordning (EU) 2017/2107

I forordning (EU) 2017/2107 udgår artikel 43.

Artikel 71

Ændring af forordning (EU) 2019/833

I forordning (EU) 2019/833 udgår artikel 53.

Artikel 72

Ophævelse

1.  Forordning (EF) 2016/1627 ophæves.

2.  Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XVI.

Artikel 73

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den …

For Europa-Parlamentet For Rådet

Formand Formand

BILAG I

Særlige betingelser for de fiskerfartøjer, der fisker i henhold til artikel 19

1.  Hver medlemsstat sikrer, at følgende kapacitetsbegrænsninger overholdes:

—  Det maksimale antal stangfartøjer og dørgefartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, fastsættes til det antal fartøjer, der deltog i målrettet fiskeri efter almindelig tun i 2006.

—  Det maksimale antal ikkeindustrielle fartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i Middelhavet, fastsættes til det antal fartøjer, der deltog i fiskeri efter almindelig tun i 2008.

—  Det maksimale antal fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i Adriaterhavet, fastsættes til det antal fartøjer, der deltog i fiskeri efter almindelig tun i 2008. Hver medlemsstat tildeler individuelle kvoter til de pågældende fartøjer.

2.  Hver medlemsstat kan tildele:

—  højst 7 % af dens kvote for almindelig tun til medlemsstatens stangfartøjer og dørgefartøjer. For Frankrig må højst 100 ton almindelig tun på mindst 6,4 kg eller 70 cm fra underkæbe til haledelingspunkt fanges af fartøjer med en længde overalt på under 17 meter, som fører Frankrigs flag, og som fisker i Biscayabugten.

—  højst 2 % af dens kvote for almindelig tun til medlemsstatens kystnære, ikkeindustrialiserede fiskeri efter fersk fisk i Middelhavet.

—  højst 90 % af dens kvote for almindelig tun til medlemsstatens fangstfartøjer i Adriaterhavet med opdræt for øje.

3.  Kroatien kan anvende en mindstevægt på 6,4 kg eller 66 cm fra underkæbe til haledelingspunkt for højst 7 % efter vægt af individer af almindelig tun fanget af medlemsstatens fangstfartøjer i Adriaterhavet med henblik på opdræt.

4.  Medlemsstater, hvis stangfartøjer, langlinefartøjer, håndlinefartøjer og dørgefartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, fastsætter følgende halemærkningskrav:

—  Hver almindelig tun skal forsynes med et halemærke straks efter losning.

—  Hvert halemærke skal have et unikt identifikationsnummer, der skal angives i fangstdokumenterne for almindelig tun og anføres læseligt og på en ikke sletbar måde på alle pakninger indeholdende tun.

BILAG II

Logbogskrav

A.  FANGSTFARTØJER

Minimumsspecifikationer for fiskerilogbøger:

1.  Logbogens sider skal være nummererede.

2.  Logbogen skal føres hver dag (midnat) eller før ankomst i havn.

3.  Logbogen skal føres ved inspektion på havet.

4.  Logbogen skal altid indeholde én kopi af alle siderne.

5.  Logbøger for det sidste års aktiviteter skal altid forefindes om bord

Der registreres som et minimum følgende standardoplysninger i fiskerilogbogen:

1.  Fartøjsførers navn og adresse.

2.  Afsejlingsdato og -havn, ankomstdato og -havn.

3.  Fartøjets navn, registreringsnummer, ICCAT-nummer, fartøjets internationale radiokaldesignal og IMO-nummer (hvis det foreligger).

4.  Fiskeredskab:

a)  type (FAO-kode)

b)  dimensioner (f.eks. længde, maskestørrelse og antal kroge).

5.  Aktiviteter til havs — mindst én linje pr. fangstrejsedag — med angivelse af:

a)  aktivitet (f.eks. fiskeri eller sejlads)

b)  position: nøjagtige daglige positioner (i grader og minutter) med angivelse af positionen for hvert fiskeri eller kl. 12 middag på dage, hvor der ikke fiskes

c)  fangstopgørelse, herunder:

–  FAO-kode

–  i rund vægt i kg pr. dag

–  antal fisk pr. dag.

For notfartøjer anføres disse data for hvert fiskeri, herunder også nulfangst.

6.  Fartøjsførers underskrift.

7.  Vægt bestemt ved: skøn, vejning om bord.

8.  Vægten i logbogen skal angives omregnet til levende vægt, idet det skal oplyses, hvilke omregningskoefficienter der er anvendt ved beregningen.

Der registreres som et minimum følgende oplysninger i logbogen ved landing eller omladning:

1.  Landingsdato og -havn/omladningsdato og -havn.

2.  Produkter:

a)  art og FAO-præsentationskode

b)  antal fisk eller kasser og mængde i kg.

3.  Førerens eller fartøjsrepræsentantens underskrift.

4.  Ved omladning: modtagerfartøjets navn, flag og ICCAT-nummer.

Der registreres som et minimum følgende oplysninger i logbogen ved overførsel til bur:

1.  Dato, klokkeslæt og position (bredde- og længdegrad) for overførslen.

2.  Produkter:

a)  art angivet med FAO-kode

b)  antal fisk og mængde i kg, der er overført til bure.

3.  Bugserbådens navn, flag og ICCAT-nummer.

4.  Navn på bestemmelsesakvakulturbruget og dets ICCAT-nummer.

5.  I tilfælde af et fælles fiskeri skal fartøjsføreren foruden de oplysninger, der er nævnt i punkt 1-4, registrere følgende oplysninger i logbogen:

a)  for så vidt angår det fangstfartøj, der overfører fisk til bure:

–  fangstmængder taget om bord,

–  fangstmængder modregnet i dets individuelle kvote,

–  navnene på de øvrige fartøjer, der deltager i det fælles fiskeri

b)  for så vidt angår de øvrige fangstfartøjer, der deltager i samme fælles fiskeri, men som ikke deltager i overførslen af fisk:

–  navnene på disse fartøjer, deres internationale radiokaldesignal og ICCAT-nummer,

–  at der ikke er taget fangster om bord eller overført fangster til bure,

–  fangstmængder modregnet i deres individuelle kvoter,

–  navn og ICCAT-nummer på det fangstfartøj, der er omhandlet i litra a).

B.  BUGSERBÅDE

1.  Bugserbådsføreren skal i den daglige logbog registrere dato, klokkeslæt og position for overførslen, de overførte mængder (antal fisk og mængde i kg), burnummer og fangstfartøjets navn, flagstat og ICCAT-nummer, navnet på det eller de øvrige deltagende fartøjer og deres ICCAT-nummer, bestemmelsesakvakulturbruget og dets ICCAT-nummer og nummeret på ICCAT-overførselsopgørelsen.

2.  Yderligere overførsler til hjælpefartøjer eller andre bugserbåde skal indberettes, idet der foruden de oplysninger, der er omhandlet i punkt 1, angives hjælpefartøjets eller bugserbådens navn, flag, ICCAT-nummer og nummeret på ICCAT-overførselsopgørelsen.

3.  Den daglige logbog skal indeholde nærmere oplysninger om alle overførsler foretaget i fangstperioden. Den daglige logbog skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.

C.  HJÆLPEFARTØJER

1.  Hjælpefartøjets fører skal i logbogen dagligt registrere fartøjets aktiviteter, herunder dato, klokkeslæt og positioner, mængder af almindelig tun taget om bord og navnet på det fiskerfartøj, akvakulturbrug eller faststående tunfiskenet, som vedkommende arbejder sammen med.

2.  Den daglige logbog skal indeholde nærmere oplysninger om alle de aktiviteter, der er udført i fangstperioden. Den daglige logbog skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.

D.  FABRIKSSKIBE

1.  Føreren af et fabriksskib skal i den daglige logbog registrere dato, klokkeslæt og position for de udførte aktiviteter og de omladede mængder samt antal og vægt af almindelig tun modtaget fra akvakulturbrug, faststående tunfiskenet eller fangstfartøjer alt efter tilfældet. Føreren skal også registrere disse akvakulturbrugs, faststående tunfiskenets eller fangstfartøjers navn og ICCAT-nummer.

2.  Føreren af et fabriksskib skal dagligt føre logbog over forarbejdningen af fisk med angivelse af rund vægt og antal fisk, der er overført eller omladet, den anvendte omregningsfaktor samt vægt og mængde for hver præsentationsform.

3.  Føreren af et fabriksskib skal udfærdige og ajourføre en stuveplan, som viser de enkelte arters og præsentationsformers placering om bord angivet i kg.

4.  Den daglige logbog skal indeholde nærmere oplysninger om alle omladninger, der er udført i fangstperioden. Den daglige logbog, forarbejdningslogbogen, stuveplanen og de originale ICCAT-omladningsopgørelser skal medføres om bord og altid være til rådighed for kontrol.

BILAG III

Fangstopgørelsesformular

BILAG IV

Formular til ansøgning om tilladelse til at deltage i et fælles fiskeri

Dato …

Flagstatsattestering: …

BILAG V

ICCAT-omladningsopgørelse

BILAG VI

ICCAT-overførselsopgørelse

BILAG VII

Minimumsoplysninger til fiskeritilladelser(30)

A.  IDENTIFIKATION

1.  ICCAT- registreringsnummer

2.  Fiskerfartøjets navn

3.  Havnekendingsnummer (bogstaver og tal)

B.  FISKERIBETINGELSER

1.  Udstedelsesdato

2.  Gyldighedperiode

3.  Betingelser for tilladelsen, bl.a. vedrørende arter, områder, redskaber og andre betingelser, der følger af denne forordning og/eller national lovgivning.

BILAG VIII

ICCAT's regionale observatørprogram

UDPEGNING AF REGIONALE ICCAT-OBSERVATØRER

1.  For at udføre deres opgaver skal de regionale ICCAT-observatører:

a)  have tilstrækkelig erfaring til at kunne identificere fiskearter og fiskeredskaber

b)  have tilstrækkeligt kendskab til ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, hvilket dokumenteres ved et bevis fra medlemsstaten baseret på ICCAT's retningslinjer for uddannelse

c)  være i stand til at observere og registrere korrekt

d)  have tilstrækkeligt kendskab til sproget i den flagstat eller stat, som det observerede fartøj eller akvakulturbrug henhører under.

DE REGIONALE ICCAT-OBSERVATØRERS FORPLIGTELSER

2.  De regionale ICCAT-observatører:

a)  skal have afsluttet den tekniske uddannelse, der kræves i henhold til ICCAT's retningslinjer

b)  skal være statsborgere i en af medlemsstaterne, men – hvis det er muligt – ikke i den stat, som akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet hører under, eller i notfartøjets flagstat. Hvis der fra bure høstes almindelig tun, der sælges fersk, kan den regionale ICCAT-observatør, der overvåger høsten, være statsborger i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget

c)  skal være i stand til at varetage de opgaver, der er fastsat i punkt 3

d)  skal være opført på ICCAT's liste over regionale ICCAT-observatører

e)  må ikke sideløbende have økonomiske interesser eller interesser af anden art i fiskeriet efter almindelig tun.

DE REGIONALE OBSERVATØRERS OPGAVER

3.  De regionale ICCAT-observatørers opgaver går navnlig ud på følgende:

a)  når det drejer sig om observatører om bord på notfartøjer, at kontrollere, at notfartøjerne overholder de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som ICCAT har vedtaget. De regionale observatører skal navnlig:

1.  i tilfælde hvor den regionale ICCAT-observatør observerer en aktivitet, der kan være ensbetydende med manglende overholdelse af ICCAT's henstillinger, straks sende disse oplysninger til det selskab, der skal gennemføre det regionale ICCAT-observatørprogram, som straks videreformidler oplysningerne til myndighederne i fangstfartøjets flagstat

2.  registrere og rapportere om det udførte fiskeri

3.  observere og anslå fangsterne og kontrollere oplysningerne i logbogen

4.  udfærdige en daglig rapport om notfartøjernes overførsler

5.  spotte og registrere fartøjer, der ser ud til at fiske i strid med ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

6.  registrere og rapportere om overførsler

7.  kontrollere fartøjets position, når det deltager i overførsel

8.  observere og anslå mængderne af overførte varer, bl.a. ved at gennemse videooptagelser

9.  kontrollere og registrere det pågældende fiskerfartøjs navn og ICCAT-nummer

10.  udføre videnskabeligt arbejde såsom at indsamle opgave II-data på begæring af ICCAT-Kommissionen efter direktiver fra SCRS

b)  når det drejer sig om regionale ICCAT-observatører på akvakulturbrug og ved faststående tunfiskenet, at kontrollere, at disse overholder de relevante bevarelses-og forvaltningsforanstaltninger, som ICCAT har vedtaget. De regionale ICCAT-observatører skal navnlig:

1.  kontrollere dataene i overførselsopgørelsen, meddelelsen om anbringelse i bur og BCD'et, herunder ved at gennemse videooptagelser

2.  bekræfte dataene i overførselsopgørelsen, meddelelsen om anbringelse i bur og BCD'erne

3.  udfærdige en daglig rapport om akvakulturbrugenes og de faststående tunfiskenets overførsler

4.  først kontrasignere overførselsopgørelsen, meddelelsen om anbringelse i bur og BCD'erne, når de er enige i, at oplysningerne i disse dokumenter er i overensstemmelse med deres observationer og den videooptagelse, der skal foreligge i henhold til artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 1

5.  udføre videnskabeligt arbejde såsom at indsamle prøver på begæring af Kommissionen efter instrukser fra SCRS

6.  registrere og kontrollere ethvert mærke, herunder naturlige mærker, og meddele eventuelle tegn på, at der for nylig er fjernet mærker

c)  udfærdige almindelige rapporter med oplysninger, der er indsamlet i henhold til dette punkt, og give fartøjsføreren og akvakulturbrugeren mulighed for at indføre relevante oplysninger deri

d)  forelægge sekretariatet den almindelige rapport omhandlet i litra c) senest 20 dage efter observationsperiodens udløb

e)  udøve andre funktioner, som ICCAT-Kommissionen har fastsat.

4.  De regionale ICCAT-observatører skal behandle alle oplysninger om notfartøjers fiskeri og om notfartøjers og akvakulturbrugs overførsler fortroligt og acceptere dette krav skriftligt som betingelse for at blive udpeget som regional ICCAT-observatør.

5.  De regionale ICCAT-observatører skal overholde de love og bestemmelser, der gælder i den flagstat eller stat, under hvis jurisdiktion det fartøj eller det akvakulturbrug, som den regionale ICCAT-observatør er udpeget til, hører.

6.  De regionale ICCAT-observatører skal respektere hierarkiet og de generelle adfærdsregler, som gælder for fartøjets besætning og akvakulturbrugets personale, forudsat at disse regler hverken griber ind i ICCAT-observatørernes forpligtelser i henhold til dette program eller de forpligtelser, som fartøjets besætning og akvakulturbrugets personale har, jf. dette bilags punkt 7 og artikel 39.

FLAGMEDLEMSSTATERNES FORPLIGTELSER OVER FOR DE REGIONALE ICCAT-OBSERVATØRER

7.  Medlemsstater, der er ansvarlige for notfartøjer, akvakulturbrug eller faststående tunfiskenet, skal sikre, at de regionale ICCAT-observatører:

a)  frit kan henvende sig til fartøjets besætning og akvakulturbrugets og de faststående tunfiskenets personale og gives adgang til redskaber, bure og udstyr

b)  på anmodning gives adgang til følgende udstyr, hvis det findes på det fartøj, som de er udpeget til at observere, så de lettere kan udføre de opgaver, der er fastsat i dette bilags punkt 3:

1.  satellitbaseret navigationsudstyr

2.  radarbilledskærme, når de er i brug

3.  elektroniske kommunikationsmidler

c)  får kost og logi og adgang til ordentlige sanitære faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer

d)  får tilstrækkelig plads på broen eller i styrehuset til kontorarbejde og en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre deres observationsopgaver.

UDGIFTER TIL ICCAT's REGIONALE OBSERVATØRPROGRAM

8.  De enkelte akvakulturbrugere eller notfartøjsejere afholder alle udgifter, der er forbundet med gennemførelsen af ICCAT-observatørprogrammet.

BILAG IX

ICCAT-ordningen for fælles international inspektion

ICCAT vedtog følgende på sit fjerde ordinære møde (Madrid, november 1975) og på sit årlige møde i Marrakesh i 2008:

I henhold til artikel IX, stk. 3, i konventionen henstiller ICCAT-Kommissionen til, at der vedtages følgende foranstaltninger for international kontrol uden for farvande under national jurisdiktion for at sikre anvendelsen af konventionen og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til den:

I.  ALVORLIGE OVERTRÆDELSER

1.  Ved anvendelsen af disse procedurer betragtes følgende overtrædelser af de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som ICCAT-Kommissionen har vedtaget, som alvorlige overtrædelser:

a)  at fiske uden en licens eller tilladelse udstedt af flag-CPC'en

b)  at undlade at foretage behørig registrering af fangster og fangstrelaterede data i overensstemmelse med ICCAT-Kommissionens rapporteringskrav eller at foretage betydelig fejlrapportering af fangster og/eller fangstrelaterede data

c)  fiskeri i et lukket område

d)  fiskeri i en forbudsperiode

e)  forsætlig fangst eller opbevaring af arter i strid med bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som ICCAT har vedtaget

f)  markant at overtræde fangstbegrænsninger eller kvoter, der gælder ifølge ICCAT's bestemmelser

g)  anvendelse af forbudte fiskeredskaber

h)  forfalskning eller forsætlig tilsløring af fiskerfartøjets mærkning, identitet eller registrering

i)  at tilsløre, forfalske eller tilintetgøre bevismateriale, der vedrører undersøgelse af en overtrædelse

j)  at begå flere overtrædelser, der tilsammen udgør en alvorlig tilsidesættelse af foranstaltninger, som gælder i henhold til ICCAT

k)  overfald, modarbejdelse, intimidering, genering eller unødig forstyrrelse eller forsinkelse af en autoriseret kontrollør eller observatør eller udsættelse af vedkommende for sexchikane

l)  forsætlig manipulation med eller frakobling af FOS'et

m)  at begå andre overtrædelser, som ICCAT måtte specificere, når de er optaget og udsendt i en revideret udgave af disse procedurer

n)  at fiske med bistand fra opsporingsluftfartøjer

o)  at gribe forstyrrende ind i det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem og/eller at fiske uden FOS

p)  at foretage overførsel uden overførselsopgørelse

q)  omladning til havs.

2.  Observerer de autoriserede kontrollører ved bording og inspektion af et fiskerfartøj en aktivitet eller tilstand, der må betragtes som en alvorlig overtrædelse, jf. punkt 1, underretter myndighederne i inspektionsfartøjernes flagstat straks myndighederne i fiskerfartøjets flagstat direkte og gennem ICCAT's sekretariat. I sådanne situationer underretter kontrolløren ligeledes eventuelle inspektionsfartøjer fra fiskerfartøjets flagstat, som vides at være i nærheden.

3.  ICCAT-kontrolløren registrerer i fiskerfartøjets logbog de foretagne inspektioner og eventuelle overtrædelser.

4.  Flagmedlemsstaten sikrer, at det pågældende fiskerfartøj efter den inspektion, der er nævnt i punkt 2, indstiller alt fiskeri. Flagmedlemsstaten skal beordre fiskerfartøjet til inden for 72 timer at sejle til den havn, som den har udpeget, hvor der skal indledes en undersøgelse.

5.  Beordres fartøjet ikke til at anløbe havn, skal flagmedlemsstaten rettidigt fremlægge en behørig begrundelse for Europa-Kommissionen, der sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat, som på begæring videregiver dem til de øvrige kontraherende parter.

II.  GENNEMFØRELSE AF INSPEKTIONER

6.  Inspektioner gennemføres af kontrollører, der er udpeget af de kontraherende parter. De respektive stater meddeler ICCAT-Kommissionen navnene på de offentlige organer og kontrollører, der er bemyndiget og udpeget til at gennemføre inspektioner.

7.  Skibe, der udfører internationale bordings- og inspektionsopgaver i overensstemmelse med dette bilag, fører et særligt flag eller en særlig vimpel, der er godkendt af ICCAT-Kommissionen og tildelt af ICCAT's sekretariat. Navnene på de skibe, der anvendes i dette øjemed, meddeles til ICCAT's sekretariat i så god tid som praktisk muligt inden påbegyndelsen af inspektionsopgaverne. ICCAT's sekretariat stiller oplysninger om de udpegede inspektionsfartøjer til rådighed for alle CPC'er, bl.a. ved at lægge oplysningerne på sit passwordbeskyttede websted.

8.  Hver kontrollør skal være i besiddelse af et passende ID-kort udstedt af flagstatens myndigheder i det format, der er vist i dette bilags punkt 21.

9.  Med forbehold af de foranstaltninger, der aftales i henhold til punkt 16, skal et fartøj, der fører en kontraherende parts flag, og som fisker efter tun eller tunlignende fisk i konventionsområdet uden for farvande henhørende under den pågældende parts nationale jurisdiktion, standse, når et fartøj, der fører ICCAT's vimpel som beskrevet i punkt 7 og har en kontrollør om bord, sender det relevante signal i den internationale signalkode til det, medmindre det er i gang med at fiske, idet det i så fald skal standse, straks når det er færdigt med det pågældende fiskeri. Fartøjsføreren giver inspektionsholdet som omhandlet i punkt 10 lov til at borde og stiller en lejder til rådighed. Fartøjsføreren skal gøre det muligt for inspektionsholdet at undersøge udstyr, fangster, redskaber og alle relevante dokumenter i det omfang, kontrolløren skønner det nødvendigt for at kontrollere, om ICCAT-Kommissionens henstillinger gældende for det pågældende fartøjs flagstat er overholdt. Kontrolløren kan desuden udbede sig forklaringer i det omfang, det er nødvendigt.

10.  Inspektionsfartøjets befalingshavende bestemmer størrelsen af inspektionsholdet under hensyntagen til de relevante omstændigheder. Inspektionsholdet skal være så lille som muligt, men dog kunne udføre de opgaver, der er fastsat i dette bilag, på en sikker og forsvarlig måde.

11.  Ved bording af fartøjet skal kontrolløren fremvise det ID-kort, der er beskrevet i punkt 8. Kontrolløren efterlever almindeligt anerkendte internationale regler, procedurer og praksisser vedrørende sikkerheden om bord på det fartøj, der skal inspiceres, og besætningens sikkerhed, og sørger for mindst muligt at forstyrre fiskeriet eller stuvningen af varerne, hvis dette er praktisk muligt, og undgår aktiviteter, der går ud over kvaliteten af fangsten om bord.

Kontrolløren begrænser sine undersøgelser til udelukkende at fastslå, om ICCAT-Kommissionens henstillinger, der gælder for det pågældende fartøjs flagstat, er fulgt. Kontrolløren kan i nødvendigt omfang anmode fiskerfartøjsføreren om at bistå sig i udførelsen af inspektionen. Kontrolløren udarbejder en inspektionsrapport i et format godkendt af ICCAT-Kommissionen. Kontrolløren underskriver rapporten i nærværelse af fartøjsføreren, som har ret til at tilføje eller få tilføjet eventuelle relevante bemærkninger, som skal underskrives af fartøjsføreren.

12.  Der udleveres en kopi af rapporten til fartøjsføreren og til inspektionsholdets myndigheder, som så sender en kopi til de relevante myndigheder i fartøjets flagstat og til ICCAT-Kommissionen. Konstateres der overtrædelser af ICCAT's henstillinger, bør kontrolløren ligeledes, hvis det er muligt, underrette eventuelle inspektionsfartøjer fra fiskerfartøjets flagstat, som vides at være i nærheden.

13.  Hvis fartøjsføreren modarbejder en kontrollør eller vægrer sig ved at adlyde dennes ordrer, skal det inspicerede fartøjs flagstat behandle en sådan handling på samme måde, som hvis fartøjsføreren modarbejder en kontrollør fra den pågældende stat eller vægrer sig ved at adlyde dennes ordrer.

14.  Kontrollørerne udfører deres opgaver i forbindelse med disse foranstaltninger efter bestemmelserne i denne forordning, men de forbliver under operativt tilsyn af deres nationale myndigheder og er ansvarlige over for disse myndigheder.

15.  De kontraherende parter skal i forbindelse med disse foranstaltninger betragte inspektionsrapporter, observationsoplysninger som omhandlet i henstilling 94-09 og erklæringer fra dokumentbaserede inspektioner fra udenlandske kontrollører som havende samme beviskraft som nationale kontrollørers rapporter og følge dem på samme måde i overensstemmelse med deres nationale lovgivning. Bestemmelserne i dette punkt betyder på ingen måde, at en kontraherende part skal betragte en udenlandsk kontrollørs rapport som havende større beviskraft, end den ville have i kontrollørens eget land. De kontraherende parter samarbejder for at lette retlige eller andre procedurer, der følger af en kontrollørs rapport i forbindelse med disse foranstaltninger.

16.  a) De kontraherende parter skal senest den 15. februar hvert år meddele ICCAT-Kommissionen deres foreløbige planer for gennemførelse af inspektioner i henhold til den henstilling, der gennemføres ved denne forordning, i det pågældende år, og ICCAT-Kommissionen kan over for de kontraherende parter fremsætte forslag om samordning af nationale foranstaltninger på dette område, herunder forslag om antal kontrollører og inspektionsfartøjer.

b)  De foranstaltninger, der er fastsat i ICCAT-henstilling 19-04, og planerne for deltagelse gælder mellem de kontraherende parter, medmindre andet aftales, og ICCAT-Kommissionen skal i så fald underrettes. Ordningens gennemførelse suspenderes imidlertid mellem to kontraherende parter, hvis en af dem har meddelt ICCAT-Kommissionen dette, indtil der indgås en aftale.

17.  a) Fiskeredskaberne skal inspiceres efter de gældende bestemmelser for det underområde, hvor inspektionen finder sted. Kontrolløren anfører i inspektionsrapporten, i hvilket underområde inspektionen fandt sted, og tilføjer en beskrivelse af eventuelle konstaterede overtrædelser.

b)  Kontrolløren har ret til at inspicere alle redskaber, der anvendes om bord.

18.  Kontrolløren fastgør et identifikationsmærke godkendt af ICCAT-Kommissionen på alle de inspicerede fiskeredskaber, der ser ud til at være i strid med ICCAT-Kommissionens henstillinger gældende for det pågældende fartøjs flagstat, og registrerer dette i inspektionsrapporten.

19.  Kontrolløren kan fotografere redskaberne, udstyret, dokumentationen eller eventuelle andre elementer, som vedkommende finder nødvendige, på en sådan måde, at det af fotografierne fremgår, hvilke karakteristika der efter hans/hendes mening ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser; i så fald skal rapporten indeholde en liste over de fotograferede emner, og kopier af fotografierne skal vedlægges kopien af rapporten til flagstaten.

20.  Kontrolløren skal om nødvendigt inspicere alle fangster om bord for at konstatere, om ICCAT's henstillinger er overholdt.

21.  Forlæg til ID-kort til kontrollører:

BILAG X

Minimumsstandarder for videooptagelse

Overførsel

1.  Det elektroniske medium med den originale videooptagelse skal hurtigst muligt efter afsluttet overførsel forelægges for den regionale ICCAT-observatør, som straks forsyner den med sine initialer for at hindre yderligere manipulation.

2.  Den originale optagelse skal i hele tilladelsens gyldighedsperiode opbevares om bord på fangstfartøjet eller opbevares af akvakulturbrugeren eller tunfiskenetoperatøren.

3.  Der produceres to identiske kopier af optagelsen. Den ene kopi sendes til den regionale ICCAT-observatør, der er om bord på notfartøjet, og den anden til den nationale observatør om bord på bugserbåden – sidstnævnte kopi skal ledsage overførselsopgørelsen og de dertil knyttede fangster. Denne procedure gælder kun for nationale observatører i de tilfælde, hvor der er tale om overførsel mellem bugserbåde.

4.  I begyndelsen og/eller slutningen af hver videooptagelse skal nummeret på ICCAT-overførselstilladelsen være vist.

5.  Klokkeslæt og dato for videooptagelsen skal vises kontinuerligt under hver videooptagelse.

6.  Før overførslen påbegyndes, skal videoen vise åbning og lukning af nettet/døren, og om modtager- og donorburet allerede indeholder almindelig tun.

7.  Videooptagelsen skal være kontinuerlig, uden afbrydelser og klip og vise hele overførslen.

8.  Videooptagelsen skal være af tilstrækkeligt god kvalitet til, at man kan skønne antallet af almindelig tun, der overføres.

9.  Hvis videooptagelsen ikke er af en tilstrækkeligt god kvalitet til, at man kan skønne antallet af almindelig tun, der overføres, skal der foretages en kontroloverførsel. Operatøren kan anmode fartøjets eller det faststående tunfiskenets flagstatsmyndigheder om at foretage en kontroloverførsel. Hvis operatøren ikke anmoder om en sådan kontroloverførsel, eller resultatet af den pågældende frivillige overførsel ikke er tilfredsstillende, skal kontrolmyndighederne anmode om så mange kontroloverførsler som nødvendigt, indtil der foreligger en videooptagelse af tilstrækkeligt god kvalitet. Sådanne kontroloverførsler skal omfatte overførsel af alle almindelige tun fra modtagerburet til et andet tomt bur. Hvis fiskens oprindelse er et faststående tunfiskenet, kan den almindelige tun, der allerede er overført fra det faststående tunfiskenet til modtagerburet, sendes tilbage til det faststående tunfiskenet, og i så fald annulleres kontroloverførslen under tilsyn af den regionale ICCAT-observatør.

Anbringelse i bur

1.  Det elektroniske medium med den originale videooptagelse skal hurtigst muligt efter afsluttet anbringelse i bur forelægges for den regionale ICCAT-observatør, som straks forsyner den med sine initialer for at hindre yderligere manipulation.

2.  Den originale optagelse skal i hele tilladelsens gyldighedsperiode opbevares på akvakulturbruget.

3.  Der produceres to identiske kopier af optagelsen. Den ene kopi sendes til den regionale ICCAT-observatør, der er udsendt til akvakulturbruget.

4.  I begyndelsen og/eller slutningen af hver videooptagelse skal nummeret på ICCAT-tilladelsen til anbringelse i bur være vist.

5.  Klokkeslæt og dato for videooptagelsen skal vises kontinuerligt under hver videooptagelse.

6.  Før anbringelsen i bur påbegyndes, skal videoen vise åbning og lukning af nettet/døren, og om modtager- og donorburet allerede indeholder almindelig tun.

7.  Videooptagelsen skal være kontinuerlig, uden afbrydelser og klip og vise hele anbringelsen i bur.

8.  Videooptagelsen skal være af tilstrækkeligt god kvalitet til, at man kan skønne antallet af almindelig tun, der overføres.

9.  Hvis videooptagelsen ikke er af en tilstrækkeligt god kvalitet til, at man kan skønne antallet af almindelig tun, der overføres, skal kontrolmyndighederne kræve, at anbringelsen i bur foretages på ny. Den nye anbringelse i bur skal omfatte overførsel af alle almindelige tun fra modtagerburet på akvakulturbruget til et andet tomt bur på bruget.

BILAG XI

Normer og procedurer for stereokamerasystemer i forbindelse med anbringelse i bur

A.  Anvendelse af stereokamerasystemer

Anvendelsen af stereokamerasystemer i forbindelse med anbringelse i bur som krævet i henhold til denne forordnings artikel 50 skal ske i overensstemmelse med følgende:

1.  Prøveudtagningsdensiteten for levende fisk må ikke udgøre mindre end 20 % af den mængde fisk, der anbringes i bur. Såfremt det er teknisk muligt, skal prøveudtagningen af levende fisk foregå sekventielt ved at størrelsesbestemme ét ud af fem individer; en sådan prøveudtagning skal bestå af fisk, der måles inden for en afstand på 2-8 m fra kameraet

2.  Den overførselssluse, som forbinder donorburet og modtagerburet, må højst være 10 m bred og 10 m høj.

3.  Såfremt målingerne af fiskenes længde viser en flertoppet fordeling (to eller flere kohorter af forskellige størrelser), skal det være muligt at anvende mere end én omregningsalgoritme ved samme anbringelse af fisk i bur; de(n) mest aktuelle algoritme(r), der er udarbejdet af SCRS, skal anvendes til at omregne længden fra underkæbe til haledeling til den samlede vægt i henhold til størrelseskategorien for den fisk, der måles ved anbringelsen af fisk i bur.

4.  Valideringen af de længdemål, der er foretaget ved hjælp af stereokamera, skal foretages forud for hver anbringelse af fisk i bur ved at anvende en målestoksskala i en afstand på 2-8 m.

5.  Når resultaterne fra stereokamerakontrollen meddeles, skal oplysningerne vise den fejlmargen, der skyldes stereokamerasystemets tekniske specifikationer, og som ikke må overstige en margen på +/– 5 %.

6.  Rapporten om resultaterne af stereokamerakontrollen skal omfatte oplysninger om alle ovennævnte tekniske specifikationer, herunder prøveudtagningsdensiteten, prøveudtagningsmetoden, afstanden fra kameraet, overførselsslusens dimensioner og algoritmerne (forholdet mellem længde og vægt). SCRS reviderer disse specifikationer og fremsætter om nødvendigt henstillinger med henblik på at ændre dem.

7.  I de tilfælde, hvor de optagelser, der tages med stereokameraet, er af for dårlig en kvalitet til at kunne foretage et skøn over vægten af den almindelige tun, der anbringes i bur, udsteder myndighederne i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet, det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget, en ordre om at gentage anbringelsen i bur.

B.  Præsentation og anvendelse af resultaterne af stereokamerakontrollen

1.  Enhver afgørelse om eventuelle differencer mellem fangstopgørelsen og resultaterne af stereokamerakontrollen træffes enten i forbindelse med det pågældende fælles fiskeri eller for de samlede fangster taget i faststående tunfiskenet, hvis der er tale om fangster taget i fælles fiskeri og faststående tunfiskenet, som skal overføres til et brug, hvori der deltager én enkelt CPC og/eller medlemsstat. Enhver afgørelse om eventuelle differencer mellem fangstopgørelsen og resultaterne af stereokamerakontrollen træffes i forbindelse med anbringelsen i bur, hvis der er tale om fælles fiskeri med deltagelse af mere end én CPC og/eller medlemsstat, medmindre andet er aftalt mellem myndighederne i de CPC'er og/eller medlemsstater, hvis flag føres af de fangstfartøjer, der deltager i det fælles fiskeri.

2.  Senest 15 dage efter datoen for anbringelse i bur sender den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, en rapport til den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, og til Kommissionen, sammen med følgende dokumenter:

a)  den tekniske rapport om stereokamerakontrollen, herunder:

–  generelle oplysninger: art, sted, bur, dato og algoritme

–  statistiske oplysninger om størrelse: gennemsnitsvægt og -længde, mindstevægt og -længde, maksimumsvægt og -længde, antal fisk, der er udtaget til kontrol, vægtfordeling, størrelsesfordeling

b)  de detaljerede resultater af stereokamerakontrollen med angivelse af størrelse og vægt af alle fisk, der er udtaget til kontrol.

c)  rapporten om anbringelse i bur, herunder:

–  generelle oplysninger om anbringelsen i bur: nummeret på den pågældende anbringelse i bur, akvakulturbrugets navn, burets nummer, BCD-nummeret, ITD-nummeret, fangstfartøjets navn og flagstat, bugserfartøjets navn og flagstat, dato for stereokamerakontrollen og filnavnet på de pågældende optagelser

—  den algoritme, der er anvendt til omregning af længde til vægt

–  en sammenligning mellem de mængder, der er registreret i BCD'et, og de mængder, der er konstateret ved hjælp af stereokamerakontrollen, angivet som antal fisk, gennemsnitsvægt og samlet vægt (idet følgende formel anvendes til at beregne differencen: (stereokameraresultaterne-BCD)/stereokameraresultaterne * 100)

–  systemets fejlmargin

–  er der tale om rapporter om anbringelse i bur af fisk fanget i fælles fiskeri/faststående tunfiskenet, skal den sidste rapport om anbringelse i bur også omfatte et resumé af oplysningerne fra de foregående rapporter om anbringelse i bur.

3.  Når myndighederne i fangstfartøjets eller det faststående tunfiskenets medlemsstat modtager rapporten om anbringelse i bur, skal de træffe alle de fornødne foranstaltninger som beskrevet nedenfor:

a)  Hvis den samlede vægt, som fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet har registreret i BCD'et, ligger inden for det interval, der er konstateret ved hjælp af stereokamerakontrollen:

–  udstedes der ingen ordre om at slippe fisk fri

–  ændres BCD'et både med hensyn til antal fisk (på grundlag af det antal fisk, der er konstateret ved hjælp af kontrolkameraer eller alternative teknikker) og gennemsnitsvægt, uden dog at ændre den samlede vægt.

b)  Hvis den samlede vægt, som fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet har registreret i BCD'et, ligger under det laveste tal i det interval, der er konstateret ved hjælp af stereokamerakontrollen:

–  udstedes der en ordre om at slippe fisk fri på grundlag af det laveste tal, der er konstateret ved hjælp af stereokamerakontrollen

–  slippes fiskene fri efter procedurerne i artikel 40, stk. 2, og bilag XII

–  ændres BCD'et (efter at fiskene er sluppet fri) både med hensyn til antal fisk (på grundlag af det antal fisk, der er konstateret ved hjælp af kontrolkameraer minus det antal fisk, der er sluppet fri) og gennemsnitsvægt, uden dog at ændre den samlede vægt.

c)  Hvis den samlede vægt, som fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet har registreret i BCD'et, ligger over det højeste tal i det interval, der er konstateret ved hjælp af stereokamerakontrollen:

–  udstedes der ingen ordre om at slippe fisk fri

–  ændres oplysningerne i BCD'et om den samlede vægt (på grundlag af det højeste tal i det interval, der er konstateret ved hjælp af stereokamerakontrollen), antallet af fisk (på grundlag af resultaterne af kontrollen ved hjælp af kontrolkameraer) og gennemsnitsvægten i overensstemmelse hermed.

4.  Når der foretages relevante ændringer af BCD'et, skal de værdier (antal og vægt), der er registreret i afsnit 2, stemme overens med værdierne i afsnit 6, og værdierne i afsnit 3, 4 og 6 må ikke være højere end værdierne i afsnit 2.

5.  Hvis der skal kompenseres for differencer, der er konstateret i individuelle rapporter om anbringelse i bur, ved at justere samtlige anbringelser i bur af fisk fanget i fælles fiskeri/faststående tunfiskenet, uanset om der skal slippes fisk fri eller ej, skal alle relevante BCD'er ændres på grundlag af det laveste interval, der er konstateret ved hjælp af stereokamerakontrollen. BCD'er, der vedrører mængder af almindelig tun, som skal slippes fri, skal også ændres, således at mængden (vægt/antal) af fisk, der er sluppet fri, fremgår. BCD'er, der vedrører almindelig tun, som ikke slippes fri, men hvis mængder i henhold til resultaterne af stereokamerakontrollen eller kontrollen ved hjælp af alternative teknikker afviger fra de mængder, der er rapporteret fanget og overført, skal også ændres, således at disse differencer fremgår.

BCD'er, der vedrører fangster af almindelig tun, hvoraf nogle slippes fri, skal også ændres, således at mængden (vægt/antal) af fisk, der er sluppet fri, fremgår.

BILAG XII

Protokol om frisætning af fisk

1.  Når der slippes almindelig tun fri i havet fra opdrætsbure, skal dette optages ved hjælp af videokamera, og frisætningen skal overvåges af en regional ICCAT-observatør, der udarbejder en rapport, som sendes til ICCAT's sekretariat sammen med videooptagelsen.

2.  Når der er udstedt en ordre om at slippe fisk fri, skal akvakulturbrugeren anmode om udsendelse af en regional ICCAT-observatør.

3.  Når der slippes almindelig tun fri i havet fra transportbure eller faststående tunfiskenet, skal dette overvåges af en national observatør fra den medlemsstat, der er ansvarlig for bugserbåden eller det faststående tunfiskenet, som udarbejder en rapport herom, som skal sendes til kontrolmyndighederne i den ansvarlige medlemsstat.

4.  Før fiskene slippes fri, kan medlemsstatens kontrolmyndigheder udstede en ordre om en kontroloverførsel under anvendelse af almindelige kameraer og/eller stereokameraer med henblik på at skønne mængden (antal og vægt) af almindelig tun, der skal slippes fri.

5.  Medlemsstaternes myndigheder kan gennemføre yderligere foranstaltninger, som de finder nødvendige for at sikre, at frisætningen finder sted på det mest hensigtsmæssige tidspunkt og sted med henblik på at øge sandsynligheden for, at fiskene finder tilbage til bestanden. Operatøren er ansvarlig for fiskenes overlevelse, indtil de slippes fri. Fiskene skal slippes fri senest tre uger, efter at anbringelsen i bur er afsluttet.

6.  Hvis der efter afsluttet høst fortsat er fisk tilbage på akvakulturbruget, som ikke er omfattet af et BCD, skal disse fisk slippes fri efter procedurerne i artikel 41, stk. 2, og dette bilag.

BILAG XIII

Håndtering af døde fisk

Det skal i forbindelse med fiskeri fra notfartøjer registreres i fiskerfartøjets logbog, hvor store mængder døde fisk der er fundet i noten, og disse mængder skal trækkes fra medlemsstatens kvote.

Registrering/håndtering af døde fisk ved første overførsel

1.  BCD'et overdrages til den operatør, der er ansvarlig for bugserbåden, idet afsnit 2 (Samlede fangster), afsnit 3 (Handelsoplysninger for levende fisk) og afsnit 4 (Overførsel – inkl. "døde" fisk) skal være udfyldt.

De samlede mængder, der er registreret i afsnit 3 og 4, skal stemme overens med de mængder, der er registreret i afsnit 2. BCD'et skal være ledsaget af den originale ICCAT-overførselsopgørelse (ITD'en), jf. bestemmelserne i denne forordning. De mængder, der er registreret i ITD'en (overført levende), skal stemme overens med de mængder, der er registreret i afsnit 3 i det dertil knyttede BCD.

2.  Afsnit 8 i BCD'et (Handelsoplysninger) udfyldes og overdrages til den operatør, der er ansvarlig for det hjælpefartøj, der transporterer de døde almindelige tun til kysten (hvis de ikke opbevares på fangstfartøjet med henblik på direkte landing på kysten). De døde fisk og det dertil knyttede afsnit i BCD'et skal være ledsaget af en kopi af ITD.

3.  Mængden af døde fisk skal registreres i fangstfartøjets BCD eller, hvis der er tale om fælles fiskeri, i fangstfartøjernes BCD eller i BCD'et for et fartøj, der fører et andet flag, og som deltager i det fælles fiskeri.

BILAG XIV

ICCAT-meddelelsen om anbringelse i bur(31)

BILAG XV

Minimumsstandarder for indførelsen af et fartøjsovervågningssystem i ICCAT-konventionsområdet(32)

1.  Uanset eventuelle strengere krav, der finder anvendelse på specifikke ICCAT-fiskerier, skal hver medlemsstat gennemføre et fartøjsovervågningssystem (FOS) for dens fiskerfartøjer med en længde overalt på 15 meter og derover, der har tilladelse til at fiske i farvande uden for flagmedlemsstatens jurisdiktion, og:

a)  kræve, at dens fiskerfartøjer udstyres med et autonomt, manipulationssikret system, der kontinuerligt, automatisk og uafhængigt af intervention fra fartøjet overfører meldinger til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter med det formål at sætte fartøjets flagmedlemsstat i stand til at spore fiskerfartøjets position, kurs og hastighed

b)  sikre, at den satellitsporingsanordning, der er installeret om bord på fiskerfartøjet, indsamler og kontinuerligt overfører følgende data til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter:

–  fartøjets identifikation

–  fartøjets geografiske position (længdegrad og breddegrad) med en fejlmargin på under 500 m og et konfidensinterval på 99 % og

–  dato og klokkeslæt

c)  sikre, at flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter modtager en automatisk meddelelse, hvis kommunikationen mellem fiskeriovervågningscentret og satellitsporingsanordningen afbrydes

d)  i samarbejde med kyststaten sikre, at de positionsmeldinger, der overføres af dens fartøjer under aktiviteter i farvande under denne kyststats jurisdiktion, også automatisk og i realtid overføres til fiskeriovervågningscentret i den kyststat, der har givet tilladelse til aktiviteten. Ved gennemførelsen af denne bestemmelse skal det på behørig vis tilstræbes at minimere driftsomkostningerne, de tekniske vanskeligheder og den administrative byrde i forbindelse med overførslen af disse meldinger.

e)  For at lette overførslen og modtagelsen af positionsmeldinger, jf. punkt 1, litra d), skal fiskeriovervågningscentret i flagmedlemsstaten eller -CPC'en og fiskeriovervågningscentret i kyststaten udveksle kontaktoplysninger og straks underrette hinanden om enhver ændring i disse oplysninger. Fiskeriovervågningscentret i kyststaten skal underrette fiskeriovervågningscentret i flagmedlemsstaten eller -CPC'en om enhver afbrydelse i modtagelsen af løbende positionsmeldinger. Fremsendelsen af positionsmeldinger mellem fiskeriovervågningscentret i flagmedlemsstaten eller -CPC'en og fiskeriovervågningscentret i kyststaten skal ske elektronisk ved hjælp af et sikkert kommunikationssystem.

2.  Hver medlemsstat skal træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at FOS-meldingerne overføres og modtages som anført i punkt 1, og anvende disse oplysninger til kontinuerligt at spore dens fartøjers position.

3.  Hver medlemsstat skal sikre, at førere af fiskerfartøjer, der fører dens flag, sørger for, at satellitsporingsanordningen altid er fuldt funktionsdygtig, og at de oplysninger, der er omhandlet i punkt 1, litra b), indsamles og overføres mindst én gang i timen for notfartøjer og mindst hver anden time for alle andre fartøjer. Medlemsstaterne skal desuden kræve, at deres fartøjsoperatører sikrer:

a)  at satellitsporingsanordningen ikke på nogen måde manipuleres

b)  at FOS-data ikke ændres på nogen måde

c)  at satellitsporingsanordningens antenner på ingen måde obstrueres, frakobles eller blokeres

d)  at satellitsporingsanordningen er fastmonteret på fiskerfartøjet, og at strømforsyningen ikke bevidst afbrydes, og

e)  at satellitsporingsanordningen ikke fjernes fra fartøjet, medmindre der er tale om reparation eller udskiftning.

4.  I tilfælde af teknisk fejl eller funktionssvigt i den satellitsporingsanordning, der er monteret om bord på et fiskerfartøj, skal anordningen repareres eller udskiftes inden for en måned efter hændelsen, medmindre fartøjet er blevet slettet fra listen over godkendte LSFV'er, hvis det er relevant, eller hvis tilladelsen for fartøjer, der ikke skal opføres i ICCAT's register over godkendte fartøjer, til at fiske i områder uden for flag-CPC'ens område ikke længere er gyldig. Fartøjet må ikke påbegynde en fangstrejse med en defekt satellitsporingsanordning. Hvis en anordning ophører med at fungere, eller der opstår en teknisk fejl i anordningen under en fangstrejse, skal reparation eller udskiftning foretages, straks fartøjet kommer i havn. Fiskerfartøjet må ikke påbegynde en fangstrejse, uden at satellitsporingsanordningen er blevet repareret eller udskiftet.

5.  Hver medlemsstat eller CPC skal sikre, at et fiskerfartøj med en defekt satellitsporingsanordning mindst dagligt sender rapporter med oplysningerne omhandlet i punkt 1, litra b), via andre kommunikationsmidler (radio, webbaseret rapportering, e-mail, telefax eller telex).

6.  Medlemsstaten eller CPC'en må kun tillade, at et fartøj afbryder dets satellitsporingsanordning, hvis fartøjet ikke fisker i en længere periode (f.eks. når det ligger i tørdok til reparation), og det på forhånd har meddelt dette til de kompetente myndigheder i dets flagmedlemsstat eller -CPC. Satellitsporingsanordningen skal aktiveres igen og skal mindst indsamle og overføre én rapport, inden fartøjet forlader havnen.

BILAG XVI

Sammenligningstabel mellem forordning (EU) 2016/1627 og denne forordning

(1) EUT C ... (2) Europa-Parlamentets holdning af 28.4.2021. (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22). (4) Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1). (5) International konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 34). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 af 14. september 2016 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 1). (7) ICCAT-henstilling om opdræt af almindelig tun. (8) ICCAT-henstilling om minimumsstandarder for fiskerfartøjers overvågningssystem i ICCAT-konventionsområdet. (9) ICCAT-henstilling om overholdelse i forbindelse med fiskeri efter almindelig tun og nordatlantisk sværdfisk. (10) ICCAT-henstilling om indførelse af et ICCAT-register over fiskerfartøjer med en længde overalt på over 20 meter, der har tilladelse til at drive fiskeri i ICCAT-konventionsområdet. (11) ICCAT-henstilling om omladning. (12) Rapport fra Det Stående Udvalg for Forskning og Statistik (SCRS), Madrid 1.-5. oktober 2018. (13) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1). (14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1). (15) Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1). (16) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 af 18. november 2014 om gennemførelse af Unionens internationale forpligtelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 16 af 23.1.2015, s. 23). (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 640/2010 af 7. juli 2010 om et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun (Thunnus thynnus) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1984/2003 (EUT L 194 af 24.7.2010, s. 1). (18) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007 (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1). (21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 af 20. maj 2019 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007 (EUT L 141 af 28.5.2019, s. 1). (22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1154 af 20. juni 2019 om en flerårig genopretningsplan for middelhavssværdfisk og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 1). (23) Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001 af 27. september 2001 om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (EFT L 263 af 3.10.2001, s. 1). (24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81). (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105). (26) https://www.iccat.int/en/SubmitCOMP.html (27) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 af 6. februar 2017 om EU-fiskerflåderegistret (EUT L 34 af 9.2.2017, s. 9). (28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1). (29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1). (30) Denne findes i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011. (31) Dette er den meddelelse om anbringelse i bur, der er fastlagt i ICCAT-henstilling 06-07. (32) Disse findes i ICCAT-henstillingen om minimumsstandarder for fiskerfartøjers overvågningssystem i ICCAT-konventionsområdet 18-10.

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (2021/2548(RSP))

P9_TA(2021)0143 B9-0221/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 191,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019 om klimaforandringer,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. oktober 2020 om Biodiversitet – behovet for hurtig handling,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(1) ("det syvende miljøhandlingsprogram") og dets vision frem til 2050,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(3),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF (COM(2006)0232),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg(6),

–  der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(7) (nitratdirektivet);

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(8) med senere ændringer,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009(12),

–  der henviser til Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024, navnlig ambitionen om nulforurening for Europa,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (COM(2018)0392),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (om det 8. miljøhandlingsprogram) (COM(2020)0652),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til rapporten "Status of the World Soil Resources Report", der blev offentliggjort i 2015 af Det Mellemstatslige Tekniske Panel om Jordbundsbeskyttelse (ITPS), Global Soil Partnership (GSP) og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. februar 2021 om "Gennemførelsen af temastrategien for jordbundsbeskyttelse og igangværende aktiviteter" (COM(2012)0046),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje: På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2002 med titlen: "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse" (COM(2002)0179),

–  der henviser til arbejdsdokument af 12. april 2012 fra Kommissionens tjenestegrene om retningslinjerne for bedste praksis for at begrænse, afbøde eller kompensere for arealbefæstelse (SWD(2012)0101),

–  der henviser til sin beslutning af 19. november 2003 om Kommissionens meddelelse: "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse"(13),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om en temastrategi for jordbundsbeskyttelse(14),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(15),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(16),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider(17),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier(18),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi(19),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(20),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om en temastrategi for jordbundsbeskyttelse(21),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 19. januar 2013: "Gennemførelsen af temastrategien for jordbundsbeskyttelse"(22),

–  der henviser til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse" (COM(2002)0179)(23),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 5. februar 2021 om agroøkologi (CDR 3137/2020),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 33/2018 med titlen "Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats",

–  der henviser til EU's kvalitetskontrol af EU's vandlovgivning (SWD(2019)0439),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 15, der handler om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og standse tab af biodiversitet,

–  der henviser til det nye Leipzigcharter – byernes potentiale til at skabe forandring til fælles fordel, vedtaget på det uformelle ministermøde om byspørgsmål den 30. november 2020,

–  der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD),

–  der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD),

–  der henviser til vurderingsrapporten om jordforringelse og genopretning udgivet af Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) den 23. marts 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 4. december 2019 "The European environment – state and outlook 2020" ("Europas miljø: tilstand og fremtidsudsigter 2020") (SOER 2020),

–  der henviser til rapporten "The State of Soil in Europe — A contribution of JRC to the European Environment Agency's Environment State and Outlook Report — SOER 2010", som blev offentliggjort af Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter i 2012,

–  der henviser til FN's Klimapanels (IPCC's) særrapport om klimaændringer og landarealer, som blev offentliggjort den 8. august 2019,

–  der henviser til rapporten fra 2018 fra FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse (UNDRR) med titlen "Economic losses, poverty & disasters: 1998-2017,

–  der henviser til mundtlige forespørgsler til Rådet og Kommissionen om jordbundsbeskyttelse (O-000024/2021 – B9-0011/2021 og O-000023/2021 – B9‑0010/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at jordbunden er et væsentligt, komplekst, multifunktionelt og levende økosystem af afgørende miljømæssig og socioøkonomisk betydning, som udfylder mange nøglefunktioner og leverer tjenester, der er afgørende for menneskers liv og økosystemers overlevelse, så nuværende og fremtidige generationer kan få opfyldt deres egne behov;

B.  der henviser til, at Jordklodens jordbund udgør det største landbaserede kulstoflager og indeholder ca. 2 500 gigaton kulstof (1 gigaton = 1 mia. ton) sammenlignet med 800 gigaton i atmosfæren og 560 gigaton i dyre- og plantelivet; der henviser til, at sund jordbund er afgørende for at imødegå klimaændringer, da de optager en kulstofmængde svarende til omkring 25 % af den kulstofmængde, der udledes fra brugen af fossile brændstoffer på verdensplan hvert år; der henviser til, at verdens opdyrkede jord har mistet mellem 50 og 70 % af sine oprindelige kulstoflagre(24);

C.  der henviser til, at der i Europa er påpeget over 320 vigtige jordbundstyper, med store forskelle i de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber;

D.  der henviser til, at jordbunden spiller en central rolle som habitat og genpulje, da den huser 25 % af verdens biodiversitet, leverer vigtige økosystemtjenester, både til lokalsamfund og i global kontekst, såsom fødevareforsyning, giver råmaterialer, klimaregulering gennem kulstofbinding, vandrensning, næringsstofregulering og skadedyrsbekæmpelse og fungerer som en platform for menneskelig aktivitet og bidrager til at forebygge oversvømmelser og tørke; der henviser til, at jordbundsdannelse er en af de økosystemtjenester, der er for nedadgående i Europa;

E.  der henviser til, at selv om jordbunden er meget dynamisk, er den også meget skrøbelig, og set i lyset af den tid, som jordbundsdannelse kræver, med en hastighed på omtrent en centimeter i det øverste jordlag hvert tusinde år, er den også en ikke-fornyelig og begrænset ressource; der henviser til, at jordbunden af denne grund er en meget værdifuld ressource;

F.  der henviser til, at jordbunden har betydning for de europæiske landskabers skønhed på samme måde som skovområder, kyststrækninger, bjergområder og samtlige europæiske økosystemer;

G.  der henviser til, at jordbunden under græsarealer og skove er et nettokulstofdræn, der anslås at fjerne op til 80 mio. t kulstof om året i EU(25); der dog henviser til, at EU's afgrødemarker og græsarealer samlet set er nettoemissionskilder, som frigav ca. 75,3 millioner ton CO2-ækvivalent 2017(26); der henviser til, at landbrugs- og skovbrugssektoren derfor har gode forudsætninger for at bidrage til fjernelsen af kulstof fra atmosfæren gennem opsamling og lagring af kulstof i jordbund og biomasse;

H.  der henviser til, at jordbundens struktur og egenskaber er resultatet af jordbundsdannelse og geomorfologiske og geologiske processer, der har stået på i mere end tusind år, hvilket bevirker, at der er tale om en ikke-vedvarende ressource; der henviser til, at det derfor er langt mere omkostningseffektivt at forebygge enhver ødelæggelse af jordlag (erosion, ødelæggelse, forringelse, forsaltning osv.) samt jordforurening end at forsøge at gendanne jordbundsfunktionerne;

I.  der henviser til, at jordbundsfunktionerne er stærkt afhængige af det fulde supplement fra jordbundens biodiversitet; der henviser til, at diversiteten over og under jorden har vigtige sammenhænge, og at jordbundens biodiversitet giver et vigtigt bidrag til de lokale niveauer af plantediversitet;

J.  der henviser til, at beskyttelse af jordbundens biodiversitet er fraværende i de fleste miljøbeskyttelsesbestemmelser (såsom habitatdirektivet eller Natura 2000) og i EU's vigtigste lovgivning om den fælles landbrugspolitik; der henviser til, at forøgelse eller bevarelse af jordbundens biodiversitet er en effektiv løsning, der kan bidrage til genopretning af jordbunden og sanering af jordforurening;

K.  der henviser til, at jord og jordbund både i EU og globalt fortsat forringes af en lang række menneskelige aktiviteter såsom dårlig arealforvaltning, ændringer i arealanvendelse, ikkebæredygtige landbrugspraksisser, nedlæggelse af landbrugsarealer, forurening, skovbrugspraksis og arealbefæstelse, tab af biodiversitet og klimaændringer, ofte kombineret med andre faktorer, hvilket mindsker deres evne til at levere økosystemtjenester til hele samfundet;

L.  der henviser til, at det er beklageligt, at EU og medlemsstaterne i øjeblikket ikke er på vej til at opfylde deres internationale og europæiske forpligtelser vedrørende jordbund og jord, navnlig med hensyn til:

M.  der henviser til, at jordbunden spiller en afgørende rolle for vandforvaltningen, eftersom en sund jordbund med et højt niveau af organisk materiale er bedre for vandsystemet og bidrager til modvirkningen af og tilpasningen til klimaændringer; der henviser til, at vådområder, tørveområder og naturbaserede løsninger i landdistrikterne og byerne sørger for lagring og nedsivning af regnvand, hvilket giver mulighed for at få fyldt grundvandsmagasinerne op til brug i tørre perioder og undgå forbindelse til kloakker, hvorved man reducerer udløb af ubehandlet spildevand ved kraftige regnskyl;

N.  der henviser til, at der i EU er identificeret en række centrale trusler mod jordbunden, herunder: klimaændringer, arealbefæstelse, jorderosion, oversvømmelser og jordskred, tørke, hydrogeologisk ustabilitet, tab af organisk materiale i jorden, brande, storme, forsaltning, forurening, tab af jordbundens biodiversitet, forsuring og ørkendannelse; der henviser til, at de fleste af disse igangværende forringelsesprocesser ikke håndteres tilstrækkeligt eller slet ikke behandles i eksisterende EU-lovgivning og national lovgivning;

O.  der henviser til, at jorderosion berører 25 % af landbrugsjorden i EU og steg med ca. 20 % mellem 2000 og 2010; der henviser til, at jorderosion medfører et landbrugsproduktionstab på 1,25 mia. EUR om året i EU(27); der henviser til, at kulstoflagrene i agerjordens muldlag er i nedgang, og at EU løbende har mistet sine vådområder og tørveområder; der henviser til, at en betydelig del af EU's landbrugsarealer står over for forsaltning og ørkendannelse, og at 32--36 % af Europas undergrund(28) har høj risiko for komprimering;

P.  der henviser til, at erosion er et naturligt fænomen, der kan vise sig som jordskred med dannelse af dybe kløfter, der undertiden kan have katastrofale følger såsom tab af jordens frugtbare overfladelag; understreger, at erosion på længere sigt kan forårsage mindre synlige forringelser af jorden og tab af dyrkbare overfladelag;

Q.  der henviser til, at ikkebæredygtig håndtering af jord og jordbund har flere negative indvirkninger, ikke blot på biodiversiteten på land og i ferskvand, men også på havets biodiversitet, da den medfører ændringer i de hydrografiske forhold, for store koncentrationer af næringsstoffer og forurening samt øget tab og forringelse af kystnære marine økosystemer; der henviser til, at kystlinjebeskyttelsen ifølge prognoserne forventes at blive forringet i Europa, hvilket truer de kystnære økosystemers naturlige evne til at mindske virkningerne af klimaændringer og ekstreme vejrbegivenheder i de mest sårbare kystområder;

R.  der henviser til, at arealanvendelse ændrer kvaliteten og kvantiteten af økosystemtjenester ved at påvirke jordens og jordbundens potentiale for at levere disse tjenester; der henviser til, at hovedårsagerne til forringelse af jord og jordbund er ikkebæredygtige landbrugs- og skovbrugspraksisser, byudvidelse og klimaændringer(29);

S.  der henviser til, at jordbundsoplysninger i Europa stadig er ufuldstændig og ikke er harmoniseret; der henviser til, at dette hæmmer vedtagelsen af relevante beslutninger om jordbundsbeskyttelse både på regionalt og lokalt plan;

T.  der henviser til, at EU's ansvar for jordbundsbeskyttelse ikke stopper ved EU's grænser, eftersom efterspørgslen efter områder at bosætte sig i og dyrke mad og producere biomasse i er stigende i hele verden, og klimaændringerne sandsynligvis vil have en negativ indvirkning på efterspørgslen efter, tilgængeligheden og forringelsen af jord; der henviser til, at EU bidrager til jordforringelsen i tredjelande, som nettoimportør af jord, der indgår i importerede produkter;

U.  der henviser til, at jordforringelse forværrer naturkatastrofers virkninger og bidrager til sociale problemer;

V.  der henviser til, at store dele af Sydeuropa sandsynligvis vil blive ramt af ørkendannelse inden udgangen af 2050 som følge af klimaændringer og uegnede landbrugspraksisser, hvis der ikke gøres en kraftig indsats; der henviser til, at denne trussel ikke tackles konsekvent, effektivt og virkningsfuldt i EU(30); der henviser til, at forsaltning berører 3,8 millioner hektar af EU's jordbund og giver et højt saltindhold i jorden langs kystlinjen, navnlig i Middelhavet;

W.  der henviser til, at jordbundsbeskyttelsen i Europa i øjeblikket er en udløber af beskyttelsen af andre miljøressourcer, og at den er delt og splittet op på mange politiske instrumenter, der mangler koordinering, og som ofte er ikke-bindende på EU-, medlemsstatsplan og regionalt plan;

X.  der henviser til, at frivillige nationale initiativer og eksisterende nationale foranstaltninger er vigtige for at nå målet om bedre jordbundsbeskyttelse, men har vist sig at være utilstrækkelige i sig selv, og at der skal gøres en større indsats for at forhindre yderligere forringelse, herunder arealinddragelse; der henviser til, at jordbundsforringelsen på trods af en tematisk jordbundsstrategi er fortsat i hele EU; der henviser til, at grænseoverskridende foranstaltninger også er nødvendige i forbindelse med forureningssituationer eller større naturkatastrofer;

Y.  der henviser til, at der i perioden 2000-2018 blev inddraget 11 gange mere jord, end der blev genopdyrket(31); der henviser til, at det uden bindende foranstaltninger til begrænsning af jordarealerne og fremme af genopretning, genopdyrkning og genanvendelse vil være umuligt at nå målet om, at der ikke skal være noget nettoforbrug af jord inden 2050;

Z.  der henviser til, at manglen på en omfattende, tilstrækkelig, sammenhængende og integreret EU-retlig ramme for beskyttelse af Europas jord- og jordbundsressourcer er blevet identificeret som en central kløft, der bidrager til den fortsatte forringelse af mange jordbunde i Unionen, mindsker effektiviteten af de eksisterende incitamenter og foranstaltninger og begrænser Europas evne til at leve op til sin dagsorden for miljø, bæredygtig udvikling og klimarelaterede forpligtelser samt internationale forpligtelser; der henviser til, at et tidligere forsøg på at indføre en retlig ramme for jordbundsbeskyttelse i EU var uden held, da det blev trukket tilbage i maj 2014 efter at være blevet blokeret i otte år af et mindretal af medlemsstaterne i Rådet; minder om det europæiske borgerinitiativ fra 2016, People4Soil, som blev støttet af 500 europæiske institutioner og organisationer, og som opfordrede EU til at gøre mere for at beskytte jordbunden;

AA.  der henviser til, at de nuværende sektorpolitikker, f.eks. den fælles landbrugspolitik, ikke yder sin rimelige del af indsatsen med hensyn til jordbundsbeskyttelse; henviser til, at selvom størstedelen af de dyrkede arealer hører under ordningen under den fælles landbrugspolitik, er der i gennemsnit mindre end en fjerdedel(32), der anvender effektiv beskyttelse mod jordbundserosion;

AB.  der henviser til, at 80 % kvælstof går tabt og udledes til miljøet; der henviser til, at overdreven kvælstofaflejring truer luftkvaliteten og vandkvaliteten og skaber klimaændringer som følge af nitrogenoxidemissionerne, truer jordbundskvaliteten og biodiversiteten, herunder samspillet mellem planter og bestøvere og netværker, og fører til nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren; der henviser til, at en mere effektiv kvælstofanvendelse ikke blot er gavnligt for klima-, natur- og sundhedsmålene, men også kunne spare 100 mia. USD om året på verdensplan;

AC.  der henviser til, at intensivering af landbruget og overforbrug af pesticider forårsager jordforurening med pesticidrester, bl.a. på grund af visse pesticiders høje jordpersistens og toksicitet over for ikke-målarter, og har varige virkninger for jordbundens sundhed; der henviser til, at diffus forurening med landbrugskemikalier udgør en trussel mod jordbunden;

AD.  der henviser til, at EU-lovgivningen er relativt omfattende, når det gælder vandbeskyttelse, men håndterer kontrollen med forurenende stoffer fra jordbunden ud fra et vandbeskyttelsesmæssigt synspunkt snarere end ud fra et bredere miljøbeskyttelsessynspunkt, som også omfatter jordbunden; der henviser til, at forurenende stoffer, der udledes i atmosfæren og i vand, kan have indirekte virkninger gennem aflejring på jorden, hvilket kan påvirke kvaliteten af jordbunden negativt;

AE.  der henviser til, at videnskabelig dokumentation har vist, at jordbunden og dens organismer i væsentlig grad udsættes for en blanding af kemikalier, herunder persistente og bioakkumulerende kemikalier, pesticidrester, kulbrinter, tungmetaller og opløsningsmidler og blandinger heraf, hvilket giver høj risiko for kronisk toksicitet, potentielt ændrer biodiversiteten, hindrer genopretning og forringer økosystemfunktionerne; der henviser til, at der i Europa er identificeret ca. 3 mio. steder med potentielt forurenende aktiviteter, og at 340 000(33) af disse forventes at kræve sanering; der henviser til, at der mangler omfattende oplysninger om diffus jordforurening;

AF.  der henviser til, at ifølge Miljøagenturet er manglen på en passende EU-lovgivning om jordbunden en medvirkende årsag til jordbundsforringelsen i Europa, og at det er ikke muligt at gøre fremskridt i retning af bæredygtig udvikling i Europa og globalt, hvis jord- og jordbundsressourcerne ikke håndteres korrekt(34);

AG.  der henviser til, at 95 % af vores mad er et direkte eller indirekte produkt af vores jordbund;

AH.  der henviser til, at ifølge gennemgangen af den foreliggende dokumentation om jordbundens tilstand i EU er ca. 60-70 % af jordbunden i EU usund som følge af de nuværende forvaltningspraksisser, og en yderligere (endnu usikker) procentdel af jordbunden er usund som følge af dårligt kvantificerede forureningsproblemer(35);

AI.  der henviser til, at jorderosion som følge af vand og vind anslås at berøre 22 % of Europas jord, og at over halvdelen af EU's landbrugsjord har gennemsnitlige erosionsniveauer, som er så høje, at jorden ikke kan genskabes naturligt (svarende til over 1 t mistet jord pr. år og pr. hektar(36), hvilket understreger nødvendigheden af at anvende bæredygtige jordforvaltningsteknikker;

AJ.  der henviser til, at omkring 25 % af den kunstvandede landbrugsjord i Middelhavsområdet anslås at være berørt af salt, hvilket har konsekvenser for landbrugspotentialet; der henviser til, at problemet med forsaltning i øjeblikket ikke tackles i den eksisterende EU-lovgivning(37);

AK.  der henviser til, at tabet af frugtbar jord til byudvikling mindsker potentialet for at producere biobaserede materialer og brændstoffer til støtte for en lavemissionsbioøkonomi;

AL.  der henviser til, at investeringer i at undgå jordforringelse og i genopretning af forringet jord giver god økonomisk mening, eftersom fordelene som regel i høj grad overstiger omkostningerne; der henviser til, at genopretningsomkostningerne anslås at være 10 gange højere end forebyggelsesomkostningerne(38);

AM.  der henviser til, at jordbunden for det meste er privatejet i EU, hvilket bør respekteres, samtidig med at jordbunden er et fælles gode, der er nødvendigt for produktionen af fødevarer og leverer vigtige økosystemtjenester til hele samfundet og naturen; der henviser til, at det er i offentlighedens interesse, at jordbrugere opfordres til at træffe forholdsregler for at forebygge jordbundsforringelse, bevare jordbunden og forvalte den bæredygtigt for de kommende generationer; der henviser til, at der derfor bør overvejes støtteforanstaltninger og yderligere økonomiske incitamenter til jordejerne, så de beskytter jordbunden og jorden;

AN.  der henviser til, at genanvendelse af arealer kun tegner sig for 13 % af byudviklingen i EU, og at det er usandsynligt, at EU's 2050-mål om ingen nettoarealinddragelse vil blive opfyldt, medmindre de årlige arealinddragelsessatser reduceres yderligere, og/eller genanvendelsen af arealer øges(39);

AO.  der henviser til, at jordbunds- og jordforringelse har iboende grænseoverskridende aspekter, der f.eks. er forbundet med klimaændringer og forurening, som kræver en indsats på EU-plan, en konkret indsats fra EU-medlemsstaternes side og multilateralt samarbejde med tredjelande; der henviser til, at praksis, der fører til jordbundsforringelse i ét land, kan resultere i, at en anden medlemsstat kommer til at bære omkostningerne; der henviser til, at forskelle mellem nationale jordbundsbeskyttelsesordninger, f.eks. vedrørende jordbundsforurening, kan pålægge de økonomiske operatører meget forskellige forpligtelser og forvride konkurrencen på det indre marked;

AP.  der henviser til, at opgravet jord tegnede sig for mere end 520 mio. t affald i 2018(40) og er langt den største kilde til det affald, der frembringes i EU; der henviser til, at opgravet jord på nuværende tidspunkt anses for at være affald i henhold til EU-lovgivningen og derfor bortskaffes på lossepladser; der henviser til, at størstedelen af denne jord ikke er forurenet og kunne genanvendes sikkert, hvis der blev indført et nyttiggørelsesmål kombineret med et omfattende sporingssystem;

AQ.  der henviser til, at en sammenhængende og hensigtsmæssig EU-jordbundsbeskyttelsespolitik er en forudsætning for at nå målene for bæredygtig udvikling samt Parisaftalens og den europæiske grønne pagts mål og navnlig målet om klimaneutralitet, jord til bord-strategien, biodiversitetsstrategien, ambitionen om nulforurening, den bioøkonomiske strategi og andre vigtige miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer;

AR.  der henviser til, at regelmæssigt ajourførte, harmoniserede og åbne jordbundsdata og oplysninger er en forudsætning for at opnå en mere datadrevet og evidensbaseret fastlæggelse af politikker for at beskytte jordbundsressourcer på EU- og nationalt plan;

AS.  der henviser til, at Regionsudvalget i sin udtalelse af 5. februar 2021 opfordrede Kommissionen til at foreslå et nyt europæisk direktiv om landbrugsjord for at stoppe faldet i dens indhold af organisk stof, stoppe erosion og prioritere jordbundslivet i forbindelse med landbrugspraksis(41);

AT.  der henviser til, at fødevaresikkerheden afhænger af jordbundssikkerheden, og at enhver praksis, der ødelægger jordbundens sundhed, er en trussel mod fødevaresikkerheden; der henviser til, at en sundere jordbund producerer sundere fødevarer;

AU.  der henviser til, at de grundlæggende principper for EU's miljøpolitik knæsættes i artikel 4 og 191 i TEUF, og at der er fastsat delt kompetence på området;

AV.  der henviser til, at skovjordbund udgør halvdelen af jordbunden i EU, og at sunde skove med høj biodiversitet kan bidrage væsentligt til jordbundens sundhed;

1.  understreger vigtigheden af at beskytte jordbunden og fremme en sund jordbund i Unionen, i betragtning af at nedbrydningen af dette levende økosystem, en komponent i biodiversiteten og en ikke-fornyelige ressource fortsætter på trods af den begrænsede og ujævne indsats, der gøres i nogle medlemsstater; fremhæver omkostningerne ved manglende handling til imødegåelse af jordbundsforringelse, idet disse i EU skønnes til at overstige 50 mia. EUR om året;

2.  understreger jordbundens multifunktionelle rolle (fødevareforsyning, kulstofdræn, platform for menneskelige aktiviteter, biomasseproduktion, biodiversitetspulje, forebyggelse af oversvømmelser og tørke, kilde til råmaterialer, lægemidler og genetiske ressourcer, vand- og næringsstofkredsløb, lagring og filtrering, lagring af geologisk og arkæologisk arv osv.) og det deraf følgende behov for at bevare den, forvalte den bæredygtigt og genoprette den samt bevare dens kapacitet til at udfylde sine mange roller ved hjælp af et stabilt samarbejde på europæisk og grænseoverskridende plan samt et samarbejde såvel inden for EU som med tredjelande;

3.  mener, at en sund jordbund danner grundlag for nærende og sikre fødevarer og er en forudsætning for en bæredygtig fødevareproduktion;

4.  understreger, at en sund jordbund er afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt såsom klimaneutralitet, genopretning af biodiversiteten, ambitionen om nulforurening med henblik på et giftfrit miljø, sunde og bæredygtige fødevaresystemer og et modstandsdygtigt miljø;

5.  mener, at jordbunden bør være genstand for særlig opmærksomhed i forbindelse med gennemførelsen af jord til bord-strategien, EU's skovstrategi, biodiversitetsstrategien for 2030 og handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord; opfordrer derfor Kommissionen til at behandle alle kilder til jordforurening i den kommende handlingsplan for nulforurening og i forbindelse med revisionen af direktivet om industrielle emissioner;

6.  glæder sig over, at jordbundsbeskyttelse og genopretning er omfattet af de tematiske prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram;

7.  anerkender jordbundens forskelligartethed i Unionen og behovet for målrettede politiske løsninger og miljøspecifikke bæredygtige jordforvaltningsstrategier for at sikre dens beskyttelse gennem en fælles indsats på EU- og medlemsstatsplan i overensstemmelse med deres respektive kompetencer under hensyntagen til de særlige forhold på regionalt og lokalt plan og på parcelplan, de grænseoverskridende virkninger af jordbunds- og jordforringelse og behovet for at skabe lige vilkår for de økonomiske aktører;

8.  understreger de risici med henblik på et velfungerende indre marked, der stammer fra fraværet af lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne og deres forskellige beskyttelsesordninger med hensyn til jordbunden, som bør tackles på EU-plan for at forhindre konkurrenceforvridning mellem økonomiske operatører; understreger, at den nye ramme vil håndtere problemet med manglende retlig sikkerhed for virksomhederne, og at den har et stort potentiale for at stimulere fair konkurrence i den private sektor, udvikle innovative løsninger og viden og styrke eksporten af teknologier uden for EU;

9.  understreger, at jordbunden, som er en fælles ressource, i modsætning til luft og vand ikke er omfattet af specifik lovgivning; glæder sig derfor over Kommissionens ambition om at foreslå en sammenhængende og integreret EU-ramme for jordbundsbeskyttelse;

10.  opfordrer Kommissionen til under fuld overholdelse af nærhedsprincippet at udforme en fælles EU-retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, der omfatter alle større trusler mod jordbunden, som bl.a. skal omfatte:

11.  opfordrer Kommissionen til at ledsage sine lovforslag af en grundig konsekvensanalyse baseret på videnskabelige data, som analyserer både omkostningerne ved handling og ved manglende handling med hensyn til de umiddelbare og langsigtede virkninger for miljøet, menneskers sundhed, det indre marked og generel bæredygtighed;

12.  påpeger, at den fælles ramme også skal bestå af bestemmelser om kortlægning af risikoområder og forurenede arealer og brownfieldområder samt hvad angår dekontaminering af forurenede arealer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende princippet om, at forureneren betaler, og til at foreslå en mekanisme til sanering af forladte områder; mener, at saneringen af disse områder kan finansieres af europæiske finansieringsmekanismer;

13.  opfordrer Kommissionen til at overveje at foreslå en åben liste over aktiviteter, som kan have et betydeligt potentiale for at forårsage jordbundsforurening, der kan samles fra omfattende lister på nationalt niveau; understreger, at denne liste bør være offentligt tilgængelig og ajourføres regelmæssigt; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme harmoniseringen af risikovurderingsmetoder for at forurenede områder;

14.  mener, at der bør tages hensyn til medlemsstaternes tidligere indsats for at kortlægge forurenede arealer; understreger, at identifikationen af forurenede arealer, der afspejles i nationale opgørelser bør ajourføres jævnligt og gøres tilgængelige for offentlige høringer; mener endvidere, at der skal vedtages bestemmelser i medlemsstaterne for at sikre, at parterne i landarealtransaktioner er opmærksomme på jordbundstilstanden og i stand til at træffe et informeret valg;

15.  opfordrer Kommissionen til i denne fælles ramme at medtage effektive foranstaltninger fra medlemsstaternes side til forebyggelse og/eller minimering af arealbefæstelse og anden arealanvendelse, der påvirker jordbundsresultaterne, prioritere genanvendelse af brownfieldområder og genanvendelse af forladte steder frem for anvendelse af ubefæstet jord med henblik på at nå målet om ingen jordbundsforringelse senest i 2030 og ingen nettoarealinddragelse senest i 2050, med et delmål inden 2030, for at opnå en cirkulær økonomi og også at medtage retten til effektiv og inkluderende offentlig deltagelse og høring om arealanvendelsesplanlægning samt foreslå foranstaltninger, der fastlægger bygge- og dræningsteknikker, der vil gøre det muligt at bevare så mange jordbundsfunktioner som muligt, når der forekommer arealbefæstelse;

16.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre retningslinjerne for bedste praksis med hensyn til at begrænse, afbøde eller kompensere for arealbefæstelse i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt;

17.  opfordrer til måling af beboet og befæstet land og af det tilhørende tab af økosystemtjenester og økologisk konnektivitet; opfordrer til, at disse aspekter medregnes og i tilstrækkelig grad opvejes i forbindelse med miljøkonsekvensvurderinger og strategiske miljøvurderinger for projekter og programmer;

18.  understreger, at jordbundsbeskyttelse og cirkulær og bæredygtig anvendelse heraf samt genopretning skal integreres i og gøres sammenhængende på tværs af alle relevante sektorpolitikker i EU for at forhindre yderligere forringelse, sikre et konsekvent højt beskyttelsesniveau og genskabelse, hvor det er muligt, og undgå overlapning, manglende sammenhæng og uoverensstemmelser mellem EU's lovgivning og politikker; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere de relevante politikker med henblik på at sikre politisk sammenhæng med jordbundsbeskyttelse(42);

19.  mener, at den fælles landbrugspolitik bør skabe betingelser for beskyttelse af jordbundens produktivitet og økosystemfunktioner; opfordrer medlemsstaterne til at indføre sammenhængende jordbundsbeskyttelsesforanstaltninger i deres nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og sikre udbredt anvendelse af agronomiske praksisser baseret på agroøkologi; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik sikrer et højt niveau af beskyttelse af jordbunden, og til at fremme foranstaltninger til at regenerere forringet landbrugsjord; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremme mindre intensive jordbundspraksisser, som forårsager mindst mulig forstyrrelse af jordbunden, økologisk landbrug og anvendelse af organiske stoffer, der tilføres jorden;

20.  understreger den vigtige rolle, som jordbund spiller for vandrensning og filtrering og dermed som leverandør af drikkevand til en stor del af den europæiske befolkning; minder om, at de begrænsede forbindelser mellem EU's foranstaltninger vedrørende vandlovgivning og jordbundsbeskyttelse er blevet anerkendt i den seneste kvalitetskontrol af EU's vandpolitik; understreger nødvendigheden af at forbedre kvaliteten af jordbunden sammen med kvaliteten af grundvand og overfladevand med henblik på at nå målene i vandrammedirektivet;

21.  understreger betydningen af at opnå et såkaldt "vandmæssigt intelligent samfund" for at støtte genopretning af jorden og beskyttelse samt af at undersøge den tætte forbindelse mellem sundhed og vandforurening; opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af de relevante digitale værktøjer til at overvåge tilstanden af vand og jordbund og effektiviteten af de politiske instrumenter;

22.  glæder sig over, at Kommissionen agter at fremsætte et lovforslag om en EU-naturgenopretningsplan i 2021, og tilslutter sig, at den bør indeholde mål for genopretning af jordbunden; understreger, at planen bør være i overensstemmelse med den reviderede temastrategi for jordbunden;

23.  gentager sin opfordring til, at revisionen af de materialenyttiggørelsesmål, der er fastsat i EU-lovgivningen for bygge- og nedrivningsaffald og dettes materialespecifikke fraktioner, bør omfatte et materialenyttiggørelsesmål for opgravet jord i revisionen af vandrammedirektivet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en systematisk diagnose af status og genanvendelsespotentialet for opgravet jord samt et sporbarhedssystem for opgravet jord og regelmæssige kontroller af deponeringsanlæg for at forebygge ulovlig dumpning af forurenet jord fra industrimæssige brownfieldgrunde og sikre, at de er forenelige med modtagelokaliteterne;

24.  fremhæver, at fragmenteringen og tabet af levesteder i kystnære marine økosystemer reducerer deres evne til at beskytte kystlinjer og skabe bæredygtige eksistensgrundlag; anerkender kystbeskyttelsens afgørende rolle med hensyn til at afbøde truslen fra klimaændringer i EU og understreger behovet for, at Kommissionen medtager kystbeskyttelse og genopretning i EU's nye jordbundsstrategi og EU's naturgenopretningsplan sammen med økosystembaseret forvaltning såsom integreret kystzoneforvaltning og maritim fysisk planlægning; opfordrer Kommissionen til at prioritere genopretningen af kystområder, der fungerer som naturlig kystbeskyttelse, og som har været påvirket negativt af urbaniseringen af kysterne, i områder, der trues af kysterosion og/eller oversvømmelser i EU's plan for genopretning af naturen;

25.  fremhæver, at jordbundens biodiversitet er selve grundlaget for vigtige økologiske processer, og bemærker med bekymring stigningen i jordbundsforringelse og arealbefæstelse samt tilbagegangen i jordbundens biodiversitet i det europæiske landbrugsområde; opfordrer derfor Kommissionen til at opstille en fælles ramme for beskyttelse og bevarelse af jordbunden og genopretning af jordkvaliteten på grundlag af videnskabelige data og økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvensanalyser og til at udvikle konkrete løsninger til håndtering af hotspotspørgsmål i Europa med det dobbelte formål at genoprette biodiversiteten og naturbaseret afbødning af og tilpasning til klimaændringer; mener, at der skal indføres og opretholdes en robust EU-dækkende overvågning af jordens organismer og tendenser og deres omfang og volumen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte yderligere forskning, herunder i forskellige dybder og på forskellige planer, samt overvågning og gunstig landbrugs- og skovbrugspraksis, der øger tilstedeværelsen af organisk materiale i jordbunden i større dybder; glæder sig i denne forbindelse over målene i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer til, at der fastlægges klare forløb med hensyn til de planlagte midtvejsrevisioner af begge strategier under hensyntagen til de forskellige udgangspunkter i medlemsstaterne;

26.  mener, at det er yderst vigtigt at opnå et sundt mikrobiom for jordbunden;

27.  understreger, at EU's skove lagrer ca. 2,5 gange mere kulstof i jorden end i træbiomassen(43);

28.  understreger, at forvaltningspraksis med renafdrift af skove ødelægger det symbiotiske indbyrdes afhængige netværk af træer med svampe, og at den efterfølgende genetablering af dette netværk efter renafdrift næsten er ikkeeksisterende; fremhæver, at dette i boreale skove udgør den vigtigste mekanisme for ophobning af organisk stof i jordbunden og dermed er afgørende i det globale kulstofkredsløb(44); gentager, at renafdrift ikke efterligner naturlige forstyrrelser i form af naturbrande, da et område med naturbrand i modsætning til et område med renafdrift er kendetegnet ved en stor mængde tørt råtræ og af jord, som er tilgængelig for arters kolonisering;

29.  opfordrer til streng håndhævelse af standarder for godt husdyrhold for at reducere brugen af veterinærlægemidler og spredningen af disse på markerne via gødning betydeligt og til streng håndhævelse af nitratdirektivet;

30.  glæder sig over Kommissionens tilsagn i forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi om at revidere Rådets direktiv 86/278/EØF om slam fra rensningsanlæg; opfordrer Kommissionen til at sikre, at revisionen bidrager til beskyttelse af jordbunden ved at øge organisk stof i jordbunden, genanvende næringsstoffer og reducere erosion og samtidig beskytte jordbunden og grundvandet mod forurening;

31.  opfordrer Kommissionen til at støtte indsamlingen af data om komprimering og fremme af bæredygtige landbrugsforanstaltninger til at reducere brugen af tunge maskiner;

32.  opfordrer Kommissionen til at pålægge Det Europæiske Jordbundsdatacenter at overvåge pesticidrester samt vurdere mængden af kulstof lagret i den europæiske jordbund og fastsætte mål for genopretning af jordbunden og kvalitetsforbedring, herunder ved en stigning i jordbundens organiske stof, i overensstemmelse med IPCC's anbefalinger og kravene i FN's verdensmål;

33.  mener, at bæredygtig forvaltning af jordbunden er et centralt element i landbrugs- og fødevarepolitik på langt sigt; anerkender imidlertid betydningen af lovgivningsmæssige bestemmelser, der bidrager til genopretning, bevarelse og streng beskyttelse af intakt jordbund med fokus på bl.a. jordbund og ændringer i arealanvendelsen i vådområder, tørvemoser, permanente græsarealer og græsgange;

34.  opfordrer til, at EU i sin nye jordbundsstrategi fastlægger og fremmer god og innovativ landbrugspraksis, som kan forebygge og mindske truslen om forsaltning af jordbunden eller kontrollere de negative virkninger;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage effektivt til at reducere overforbrug af kunstgødning, navnlig kvælstof, ved at sænke de tærskler, der er fastsat i nitratdirektivet; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på FN's miljøprograms resolution om bæredygtig forvaltning af kvælstof og på målet i Colomboerklæringen om at halvere kvælstofaffald fra alle kilder senest i 2030; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bæredygtig forvaltning af næringsstoffer, herunder ved at forbedre effektiviteten af anvendelse af kvælstof, ekstensivering af husdyrhold i definerede områder, blandet landbrug, der integrerer husdyr og dyrkningssystemer, effektiv udnyttelse af husdyrgødning og større anvendelse – i rotation – af kvælstofbindende afgrøder såsom grøntsager i al relevant lovgivning; opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på nitrogenoxidemissioner i regnskabet for globale drivhusgasser og til at gøre en mere integreret indsats for at tackle overskydende kvælstof som et klima-, natur- og sundhedsproblem samt tilbyde incitamenter til bedre forvaltning af kvælstof på landbrugsplan;

36.  opfordrer til en revision af direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for at styrke dets bestemmelse vedrørende forurenede arealer;

37.  opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem den nye jordbundsstrategi og EU's kommende skovstrategi ved at medtage krav om bæredygtig jordbundsforvaltning såsom skovlandbrugspraksis i skovstrategien;

38.  opfordrer Kommissionen til omgående at revidere temastrategien for jordbundsbeskyttelse og til at vedtage handlingsplanen for nulforurening i luft, vand og jord ("Towards a Zero Pollution Ambition for air, water and soil – building a Healthier Planet for Healthier People"); glæder sig i den forbindelse over Kommissionens hensigt om at øge retssikkerheden for virksomheder og borgere ved at opstille klare mål, målbare mål og en handlingsplan;

39.  understreger, at skovlandbrugssystemer aktivt kan give miljømæssige fordele og synergier såsom en indsats mod erosion, bedre biodiversitet, kulstoflagring og vandregulering;

40.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe diffus forurening fra landbrugsaktiviteter i overensstemmelse med målene i jord til bord-strategien; glæder sig i denne henseende over Kommissionens meddelelse om revision af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider; minder om, at der allerede findes mange alternativer til syntetiske pesticider, såsom integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM), og at de bør anvendes i større omfang; forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt imødekommer alle dets opfordringer i beslutningen af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider;

41.  beklager, at EU's godkendelsesprocedure for kemikalier, herunder miljørisikovurdering og økotoksikologiske undersøgelser, ikke tager behørigt hensyn til deres virkninger for jordbunden; opfordrer derfor Kommissionen til i EU's nye jordbundsstrategi og i sammenhæng med strategien for bæredygtig brug af kemikalier at vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forbygge og afbøde forurening af jordbunden med kemikalier, navnlig persistente og bioakkumulerende kemikalier (herunder plast og mikroplast), og til at sikre økologisk relevante testbetingelser, der svarer til de faktiske forhold;

42.  opfordrer Kommissionen til at støtte forskning med henblik på at bygge bro over videnskløften om jordbundens biodiversitets potentiale til at bekæmpe jordforurening og forureningens indvirkning på jordbundens biodiversitet og til hurtigst muligt at lukke hullerne i lovgivningen vedrørende biociders og veterinærprodukters toksicitet for jordbunden og dens organismer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte arbejdet i ansvarlige agenturer for at sikre udvikling og fremme af alternativer til de mest giftige biocider i veterinær skadedyrsbekæmpelse; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Kemikalieagentur at udvikle europæiske grænser for jordbundsforurening med per- og polyfluoralkylstof (PFAS) på grundlag af forsigtighedsprincippet;

43.  beklager, at der i kvalitetskontrollen af EU's vandlovgivning ikke drøftes muligheder for bredere integreret miljøforvaltning i oplande, der forbinder vandområdeplanerne med bredere planer for jordbundsbeskyttelse; mener, at en sådan integreret analyse og beslutningstagning vil gavne flere forskellige mål for EU-politikken samt potentielt kan føre til gevinster på lokale forvaltningsniveauer;

44.  opfordrer medlemsstaterne til bedre at integrere vand- og jordbundsplanlægning bedre med kombinerede vurderinger af pres og risici (også i vandområdeplaner) og vedtage en integreret tilgang til foranstaltninger, der giver beskyttelse til begge disse miljømedier;

45.  er enig med EEA i, at der er behov for harmoniseret, repræsentativ overvågning af jordbunden på tværs af Europa for at udvikle tidlige advarsler om overskridelse af kritiske tærskler og lede en bæredygtig jordbundsforvaltning(45); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre og fremskynde indsamlingen og integrationen af data om jordbundens tilstand og tendenser og trusler mod jordbunden på EU-plan; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af EU-jordbundsobservatoriet, som bygger på LUCAS Soil; opfordrer Kommissionen til at sikre langsigtet operabilitet for begge instrumenter såvel som tilstrækkelige ressourcer til optimal og regelmæssig overvågning af jordbundens biologiske egenskaber og fysisk-kemiske egenskaber, herunder tilstedeværelsen af landbrugskemikalier og andre forurenende stoffer, herunder nye typer af forurenende stoffer, der vækker bekymring; mener, at dette er grundlæggende for at udfylde hullerne for data og indikatorer og for at støtte den europæiske grønne pagt; understreger behovet for bedre at forstå den proces, der fører til jordforringelse og ørkendannelse i EU; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en metode og relevante indikatorer for at vurdere og indsamle data om omfanget af ørkendannelse og jordforringelse i EU;

46.  bemærker, at 13 medlemsstater har erklæret sig som berørte parter under De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD); opfordrer Kommissionen til at integrere målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker;

47.  noterer sig udfordringerne i form af forvaltning, koordinering og kommunikation og af finansiel, teknisk og juridisk karakter, som hindrer en forbedring af sammenhængen og interoperabiliteten i overvågningen og indsamlingen af oplysninger på EU-plan og nationalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab at tackle disse udfordringer og fremskynde samarbejdet, herunder inden for EU's ekspertgruppe om jordbundsbeskyttelse, med henblik på at sikre et højt niveau for jordbundsbeskyttelse og undgå dobbeltarbejde og unødvendige bureaukratiske byrder og omkostninger for medlemsstaterne og SMV'erne;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre og fremskynde bestræbelserne på fuldt ud at udnytte værdien i vand til især at opnå fuld genanvendelse af næringsstoffer og værdifulde bestanddele fundet i spildevand med henblik på at forbedre cirkulariteten i landbruget og undgå overdreven udledning af næringsstoffer i miljøet;

49.  opfordrer Kommissionen til at fremme en årlig konference med deltagelse af medlemsstaterne og relevante interessenter og give dem en afgørende rolle gennem emnespecifikke dialoger;

50.  anerkender den vigtige rolle, som en sund jordbund spiller som det største jordbaserede kulstofdræn til opsamling og lagring af kulstof, navnlig i kombination med fordelene ved vådområder og naturbaserede løsninger, som skal fremme opfyldelsen af klimamålene for 2030 samt Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050; understreger, at den nye jordbundsstrategi bør sikre, at jordbundens bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer indgår i en sammenhæng med resten af EU's klimapolitiske arkitektur; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke genoprettelsen og den bæredygtige anvendelse af jordbunden som et redskab for klimapolitikken i deres nationale energi- og klimaplaner og navnlig i de foranstaltninger, der gælder for landbrugssektoren og sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), og til at bevare, genoprette og øge kulstofdrænene (navnlig i områder med kulstofrig jordbund såsom græsarealer og tørvemoser) og desuden til at gøre en indsats for at fremme den bæredygtige brug af jordbunden som led i landbrugspolitikken og reducere emissionerne fra landbruget; mener, at foranstaltninger til at øge kulstofbindingen i jorden bør støttes; glæder sig navnlig over Kommissionens meddelelse om et initiativ vedrørende kulstoflagrende dyrkning og opfordrer Kommissionen til at undersøge flere muligheder;

51.  mener, at ikkebæredygtig praksis, der fører til tab af organisk kulstof i jorden og bidrager til klimaændringer, skal forhindres; beklager, at estimater vedrørende kulstofindhold er begrænset til øvre jordhorisonter, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at generere relevante data om kulstofindholdet i de lavere jordbundslag, hvilket vil forbedre forståelsen af jordbundens overordnede potentiale for optagelse af og stigning i kulstofindhold;

52.  opfordrer Kommissionen til i den kommende revision af LULUCF-forordningen at fastsætte en måldato for, hvornår alle landbrugsjorder skal være nettokulstofdræn, i overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet i 2050;

53.  understreger, at kulstoflandbrug kan medføre mange fordele: modvirkning af klimaændringer, bedre produktionskapacitet og modstandsdygtighed for jordbunden, øget biodiversitet og reduceret afstrømning af næringsstoffer; opfordrer til at styrke kapacitetsopbygning, netværksarbejde og videnoverførsel for at fremskynde kulstofbindingen og øge mængden af kulstof lagret i jordbunden og dermed give løsninger på klimaudfordringen;

54.  understreger, at ikkebæredygtig brug af jord frigiver kulstof i jorden til atmosfæren, efter at den i århundreder og årtusinder har været en del af jordbundens økosystem;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at jordbundens multifunktionelle rolle behandles tilstrækkeligt i forskningen, til at optrappe den jordbundsspecifikke forskning og finansiering og til at tilpasse kriterierne for de relevante eksisterende finansieringsprogrammer for at fremme sådanne forskningsprojekter, så de afspejler de særlige forhold, der gør sig gældende for jordbunden i al relateret forskning; glæder sig i denne forbindelse over lanceringen af Horisont Europas mission vedrørende sund jord og fødevarer; opfordrer til, at EU-jordbundsobservatoriet og Det Europæiske Jordbundsdatacenter får en styrket rolle, og til at tildele tilstrækkelige midler til at opfylde deres mission og nå målene i den nye jordbundsstrategi; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at opbygge taksonomisk ekspertise inden for jordbundens biodiversitet og viden om konsekvenserne af jordbundsforhold for økosysteminteraktioner; understreger den gensidige afhængighed mellem jordbund og vand og opfordrer til særlig støtte til forskning i den rolle, som en sund jordbund kan spille for yderligere at reducere diffus forurening til vand;

56.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiel støtte og incitamenter til at fremme jordbundsbeskyttelse, bæredygtig forvaltning, bevarelse og genopretning heraf samt innovation og forskning via den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, Horisont Europa og andre tilgængelige finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge områder, der er udsat for erosion og har et lavt indhold af organisk kulstof, og områder, som er udsat for komprimering, og som kan have gavn af målrettet finansiering;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og finansiel bæredygtighed i agenturer, der er involveret i arbejdet med temastrategien for jordbundsbeskyttelse; fremhæver, at et tilstrækkeligt niveau af kvalificeret personale er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af EU-politikker; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre tilstrækkeligt personale, navnlig i Generaldirektoratet for Miljø;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger til harmoniseret og integreret dataindsamling, et omfattende overvågningssystem og udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende jordbundsbeskyttelse, bæredygtig forvaltning og genoprettelse af jordbunden i hele Unionen samt maksimere synergierne mellem de eksisterende overvågningssystemer og værktøjerne under den fælles landbrugspolitik;

59.  mener, at disse foranstaltninger bør være de grundlæggende betingelser for berettigelse til EU-finansiering eller national finansiering;

60.  mener, at medlemsstaterne bør udarbejde og offentliggøre tilstandsrapporter om jordbunden med jævne mellemrum på højst fem år; mener, at de jordbundsdata, som indsamles, skal gøres offentligt tilgængelige online;

61.  støtter initiativer, der har til formål at øge offentlighedens bevidsthed om og forståelse for de positive virkninger af jordbundens funktioner og beskyttelse, herunder initiativer, der er knyttet til bæredygtig forvaltning, beskyttelse og genopretning af jordbunden, folkesundhed og miljømæssig bæredygtighed; understreger, at den offentlige opmærksomhed på og forståelse af jordbundens funktioner er afgørende for, at den nye jordbundsstrategi bliver vellykket, og for at sikre borgernes deltagelse, først og fremmest jordejere, landbrugere og skovbrugere, som primære aktører inden for jorddyrkning; opfordrer til større inddragelse af den brede offentlighed i spørgsmål om jordbundens sundhed og miljøkrisen og til støtte for fællesskabsinitiativer til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden; udtrykker sin støtte til World Soil Day og opfordrer indtrængende til at træffe yderligere foranstaltninger for at skabe mere bevidsthed i denne henseende;

62.  understreger, at miljørisici, som er omfattet af den kommende obligatoriske due diligence-lovgivning om menneskerettigheder og miljø bør omfatte forringelse af jordbunden på grundlag af målsætningerne og målene i EU's nye jordbundsstrategi;

63.  opfordrer Kommissionen som global leder på miljøbeskyttelsesområdet til i EU's nye jordbundsstrategi at inkludere beskyttelse og bæredygtig anvendelse af jordbunden i alle relevante aspekter af dens eksterne politik og i særdeleshed til fuldt ud at tage dette perspektiv i betragtning, når der indgås relevante internationale aftaler, og når eksisterende aftaler revideres;

64.  opfordrer Kommissionen til at medtage jordbundsbeskyttelse i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftaler, idet den træffer foranstaltninger til at imødegå importeret jordbundsforringelse fra disse lande, herunder forringelse forårsaget af biobrændstoffer med meget negative indvirkninger på miljøet, og til at afstå fra at eksportere jordbundsforringelse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at produkter, der importeres til EU fra tredjelande, overholder de samme standarder på miljøområdet og for bæredygtig arealanvendelse;

65.  forstår betydningen af samarbejde på alle niveauer med henblik på effektivt at imødegå alle jordbundstrusler; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gå forud som eksempel og overveje at indlede en jordbundskonvention i FN;

66.  udtrykker sin støtte til "Pleje af jordbunden – en vigtig kilde til liv", Horisont Europas mission foreslået af "Soil Health and Food Mission Board", og hvis mål er at sikre, at 75 % af jordbunden er sund inden 2030 for at sikre sunde fødevarer, mennesker, natur og klima;

67.  anbefaler, at der udvikles nye grønne områder for skovbrug og skovlandbrug, navnlig i byregioner, for at opveje den negative virkning af det nuværende høje niveau af arealbefæstelse i europæiske byer;

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171. (2) EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17. (3) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56. (4) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17. (5) EUT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (6) EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6. (7) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1. (8) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71. (9) EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1. (10) EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1. (11) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1. (12) EUT L 347 af 20.12.2013. (13) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 395. (14) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 138. (15) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015. (16) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078. (17) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 48. (18) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201. (19) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0040. (20) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (21) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 138. (22) EUT C 17 af 19.1.2013, s. 37. (23) EUT C 61 af 14.3.2003, s. 49. (24) Schwartz, J.D. 2014. Soil as Carbon Storehouse: New Weapon in Climate Fight?, Yale Environment 360. (25) Det Europæiske Miljøagentur, Soil Organic Carbon, 20. februar 2017. https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/soil-organic-carbon-1/assessment (26) Institute for European Environmental Policy, Climate and Soil Policy Brief: Better Integrating Soil Into EU Climate Policy, October 2020 https://ieep.eu/uploads/articles/attachments/437a17b8-f8a4-478d-ab7f-4a74e2e60ced/IEEP%20(2020)%20Climate%20and%20soil%20policy%20brief%20-%20Better%20integrating%20soil%20into%20EU%20climate%20policy.pdf?v=63771126961 (27) https://ec.europa.eu/jrc/en/news/soil-erosion-costs-european-farmers-125-billion-year#:~:text=Soil%20erosion%20costs%20European%20countries,consequences%20do%20not%20stop%20ther (28) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram (SWD (2019)0181). (29) Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: (30) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram(SWD(2019)0181). (31) Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: (32) Eurostat, 2014b. European Agricultural Census 2010. [Online] URL: http://222.178.203.72:19005/whst/63/_dooz/ eurostat.ec.europa.eu/statistics explained/index.php/Agricultural census 2010 (accessed February 2014) – The European average of 19 % cropland applying winter cover crop, 21.5 % reduced tillage and 4 % no-till farming. (33) Det Europæiske Miljøagentur, Progress in management of contaminated sites. (34) Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: (35) Veerman, C., et al. (2020), Caring for Soil is Caring for Life. Medtaget i den foreløbige rapport til missionsudvalget om sund jord og fødevarer. Europa-Kommissionen: Bruxelles, Belgien, s. 52. p. 52. (36) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram(SWD(2019)0181). (37) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram(SWD(2019)0181). (38) Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES), The IPBES assessment report on land degradation and restoration, 2018. (39) Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020). (40) https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ENV_WASGEN/bookmark/table?lang=en&bookmarkId=bbf937c1-ce8b-4b11-91b7-3bc5ef0ea042 (41) Regionsudvalget 3137/2020. (42) Eurostat, 2014b. European Agricultural Census 2010. [Online] URL: http://222.178.203.72:19005/whst/63/_doozdtqnrsZszdbzdtqnoZzdt//statistics explained/index.php/Agricultural census 2010 (accessed February 2014) – The European average of 19 % cropland applying winter cover crop, 21.5 % reduced tillage and 4 % no-till farming. (43) Bruno De Vos og andre, Benchmark values for forest soil carbon stocks in Europe: Results from a large scale forest soil survey, Geoderma, Volumes 251–252, August 2015, pp 33-46. (44) K. E. Clemmensen et al., Roots and Associated Fungi Drive Long-Term Carbon Sequestration in Boreal Forest, Science 339, 1615, 2013. (45) Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020", 2019 (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (14308/1/2020 – C9-0113/2021 – 2018/0331(COD))

P9_TA(2021)0144 A9-0133/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (14308/1/2020 – C9-0113/2021),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0640),

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0133/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0421. (2) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 67.