Sydøstasien

Som del af den større indopacifiske region har Sydøstasien afgørende geostrategisk betydning for EU og står over for relevante udfordringer for den regelbaserede internationale orden. Den indopacifiske region er i hastig forandring, og da mere end 50 % af verdens befolkning bor her, er den ved at blive en vigtig geostrategisk region. To tredjedele af verdens containerhandel passerer gennem den indopacifiske region og dens søveje er vigtige ruter for handel og energiforsyning. EU's strategi for samarbejde i den indopacifiske region blev vedtaget i september 2021 med henblik på at øge EU's engagement og opbygge partnerskaber og tackle globale udfordringer. Unionen tilpasser sine nuværende instrumenter for at støtte EU's strategiske autonomi. Dets strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, som formelt blev godkendt af Rådet i marts 2022, fremmer en åben og regelbaseret regional sikkerhedsarkitektur, herunder sikre søruter, kapacitetsopbygning og øget flådetilstedeværelse i den indopacifiske region.
EU er i færd med at knytte tættere bånd til landene i Sydøstasien og fremmer regional integration med Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), der som helhed repræsenterer EU's tredjestørste handelspartner uden for Europa (efter Kina og USA). Regionen har geostrategiske problemer såsom tvisten i Det Sydkinesiske Hav og Taiwanspørgsmålet såvel som miljømæssige problemer, navnlig i Mekongsubregionen. EU er en stærk økonomisk aktør i Sydøstasien og en vigtig udviklingsbistandsdonor, der arbejder for at fremme institutionsopbygning, demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder.

I dette faktablad beskrives den sydøstasiatiske region. Se også faktabladene om Sydasien (5.6.7) og Sydøstasien (5.6.8).

Retsgrundlag

• Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (Unionens optræden udadtil)
• Artikel 206-207 (handel) og 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
• Partnerskabs- og samarbejdsaftaler (bilaterale forbindelser).

A. Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN)

Ved det første ASEAN-topmøde, som fandt sted på Bali i februar 1976, deltog Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand. Brunei, Vietnam, Laos, Cambodja og Myanmar tilsluttede sig sammenslutningen senere. ASEAN følger en streng politik om ikke-indblanding i medlemmernes indre anliggender.

EU og ASEAN er ligesindede partnere i en udfordrende geopolitisk kontekst og er begge fortalere for regelbaseret multilateralisme. ASEAN og EU har opbygget stærke forbindelser, hovedsagelig inden for handelsmæssige og økonomiske forbindelser, og er i øjeblikket strategiske partnere. EU er ASEAN's tredjestørste handelspartner og tegner sig for ca. 10,2 % af ASEAN's handel. ASEAN er EU's tredjestørste partner uden for Europa (efter USA og Kina). Det endelige mål er fortsat indgåelsen af en interregional frihandelsaftale (FTA) mellem EU og ASEAN.

På det 24. ministermøde mellem EU og ASEAN i februar 2024 blev der gjort fremskridt med hensyn til at drive handel med fokus på grønne initiativer, den digitale omstilling og etableringen af sikre forsyningskæder, gennemgang af den regionale og globale sikkerhedsudvikling samt ajourføring af Global Gateway-initiativet under behørig hensyntagen til EU-strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes og den overordnede plan for ASEAN-konnektivitet 2025 (MPAC) 2025.

Det 30. møde i Det Blandede Samarbejdsudvalg EU-ASEAN blev afholdt i februar 2023 i Jakarta for at gennemgå bilaterale, multilaterale og globale spørgsmål samt gennemførelsen af handlingsplanen 2018-2022 mellem ASEAN og EU, hvor 89 % af aktionslinjerne blev nået, og der blev udtrykt tilfredshed med handlingsplanen til gennemførelse af det strategiske partnerskab mellem EU og ASEAN (2023-2027).

Energidialogen mellem EU og ASEAN blev indledt i december 2022 på jubilæumstopmødet mellem EU og ASEAN. Det første møde fandt sted i Jakarta i juni 2023 og havde fokus på regionale energimarkeder, udvikling af potentialet for vedvarende energi og energisikkerhed.

Med det strategiske partnerskab mellem EU og ASEAN sigter EU mod at fortsætte med at fremme den parlamentariske dimension af forbindelserne, f.eks. ved at støtte yderligere strukturelle udvekslinger og fremme en blandet parlamentarisk forsamling mellem Parlamentet og ASEAN's Interparlamentariske Forsamling (AIPA) for at skabe demokratisk ansvarlighed og et forum for multilaterale udvekslinger med henblik på at håndtere globale udfordringer. Ved den tredje interregionale dialog mellem Parlamentet og AIPA i november 2023 blev der gjort et skridt fremad med hensyn til at videreudvikle dialogerne og spørgsmål af fælles interesse inden for økonomisk samarbejde, handels- og investeringssamarbejde samt globale og regionale sikkerhedsudfordringer.

Det regionale omfattende økonomiske partnerskab (RCEP), der blev undertegnet i november 2020, trådte i kraft i januar 2022. RCEP, som omfatter de 10 ASEAN-stater og fem af EU's partnere i Asien og Stillehavsområdet, er verdens største FTA og dækker over halvdelen af den globale eksport og næsten en tredjedel af verdens bruttonationalprodukt (BNP). RCEP'en omfatter de fleste økonomiske sektorer, og omkring 90 % af varerne forventes at blive handlet toldfrit. De fleste af disse varer er allerede omfattet af denne fordel under de eksisterende aftaler mellem medlemmerne. Det kan tage op til 20 år at gennemføre de resterende toldnedsættelser. Følsomme sektorer, såsom landbrug, er generelt udelukket fra toldnedsættelser. RCEP-medlemmerne bør drage fordel af fælles oprindelsesregler, fjernelse af eksportkontingenter, forenklede toldprocedurer og lettere grænseoverskridende adgang til handelszoner. Råmaterialer, maskiner, motorkøretøjer og forbrugerprodukter er vigtige vækstområder.

B. Asien-Europa-mødet (ASEM) og det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa (ASEP)

ASEM sigter mod at styrke det økonomiske samarbejde, den politiske dialog og fremme af de mellemfolkelige forbindelser mellem EU og Asien. ASEM, der samler 53 partnere fra hele Europa og Asien, er den vigtigste multilaterale platform, som forbinder Europa og Asien med betydelig global vægt – ASEM-partnerne tegner sig for ca. 65 % af det globale BNP, 60 % af verdens befolkning, 75 % af den globale turisme og 68 % af den globale handel. Partnerne fremhæver behovet for en effektiv og hurtig indsats vedrørende klimaændringer, sikkerhedssamarbejde, handel og menneskerettigheder.

I november 2021 påtog Cambodja sig rollen som vært for det 13. ASEM-topmøde (ASEM13) og det 11. møde i det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa (ASEP-11). ASEM13 havde til formål at styrke multilateralismen med henblik på at dele vækst, hvor fokus er på at håndtere globale udfordringer såsom klimaændringer, bæredygtig udvikling og terrorisme og forbedre det multilaterale handelssystem.

C. Indonesien

Indonesien er, som medlem af G20, verdens tredjestørste demokrati og det største overvejende muslimske land i verden, ved at blive en stadigt vigtigere partner for EU, Samarbejdet mellem EU og Indonesien er baseret på partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 2014 (PSA). Det seneste møde i Det Blandede Udvalg EU-Indonesien blev afholdt i september 2023 for at drøfte fælles bestræbelser på at fremme bilateralt samarbejde, der omfatter de eksisterende arbejdsgrupper og dialoger mellem EU og Indonesien, og mulige fælles aktiviteter, der skal gøre det muligt for partnerskabet mellem EU og Indonesien at bidrage til fred, stabilitet og velstand i regionen og på verdensplan. Den sjette sikkerhedspolitiske dialog afholdt i maj 2023, og den syvende politiske dialog blev afholdt i september 2023. Indonesien har udtrykt interesse for forbedret mobilitet ved indrejse i EU gennem visumliberalisering for erhvervs- og turistbesøg fra Indonesien.

Indonesien og EU har på ny bekræftet deres engagement i Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og har i den forbindelse beklaget Ruslands aggression. De to parter er enedes om at tilstræbe et partnerskab med gensidige fordele i sikkerhedssamarbejdet, herunder maritim sikkerhed, fredsbevarende operationer, cybersikkerhed og terrorbekæmpelse. Indonesien tilskynder til, at der foretages yderligere udvekslinger af viden og iværksættes konsultationer om sikkerheds- og forsvarssamarbejde gennem følgende EU-programmer: Styrkelse af sikkerhedssamarbejdet i og med Asien (ESIWA) og kritiske maritime ruter i Det Indiske Ocean (CRIMARIO).

EU og Indonesien er fast besluttet på at fremskynde arbejdet med de igangværende forhandlinger om en omfattende økonomisk partnerskabsaftale mellem Indonesien og EU med henblik på at afslutte forhandlingerne i 2024. EU er Indonesiens femtestørste handelspartner med en samlet handel med varer til en værdi af 32,6 mia. EUR i 2022 og et overskud heraf til Indonesien på 14,5 mia. EUR.

I juni 2021 udsendte Verdenshandelsorganisationen (WTO) et dokument om tvisten mellem EU og Indonesien om palmeolie i biobrændstoffer. Indonesien anlagde i december 2019 sag ved WTO mod EU og anmodede om WTO-konsultationer vedrørende landets tvist med EU for så vidt angår visse foranstaltninger vedrørende palmeolie og biobrændstoffer baseret på palmeolieafgrøder, idet Indonesien påstod, at EU's restriktioner på palmeoliebaserede biobrændstoffer var urimelige og diskriminerende. Den russiske invasion af Ukraine har forårsaget den globale mangel på spiseolie, hvilket dog vil kunne hjælpe Indonesien med at genvinde palmeoliemarkedsandelen i EU. Uanset udfaldet af WTO-afgørelsen er EU opsat på at styrke sit omdømme og undertegne nye aftaler, også som følge af energikrisen forårsaget af Ruslands krig mod Ukraine, og der er spekulationer om, hvorvidt der kan opstå en stigning i EU's import af palmeolie i de kommende år. I februar 2024 anmodede Indonesien om WTO-konsultationer om sin tvist med EU vedrørende EU's indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fedtsyrer fra Indonesien.

Indonesien afholdt valg i marts 2024, hvor der blev valgt præsident, vicepræsident, regionale repræsentative råd og nationale og subnationale lovgivere. Præsident- og vicepræsidentkandidaterne, henholdsvis Prabowo Subianto og Gibran Rakabuming Raka, vandt med den højeste andel af stemmerne, nemlig 58 %.

Indonesien varetog formandskabet for G20 i 2022. Der blev lagt stor vægt på splittet G20-landene imellem for så vidt angår spørgsmålet om Ruslands ret til en plads ved G20-bordet. Såvel Rusland som Ukraine blev indbudt til topmødet på Bali i november 2022. Præsident Putin deltog imidlertid ikke, og præsident Zelenskyj deltog via videoforbindelse. Indonesien forsøgte at begrænse G7-ledernes kritik af Rusland. For Indonesien var G20 primært et økonomisk forum, hvor man undgik andre særskilte spørgsmål.

I 2023 varetog Indonesien formandskabet for ASEAN og AIPA. Det 42. ASEAN-topmøde blev afholdt i Labuan Bajo, Indonesien, i maj 2023 for at drøfte visionen for perioden efter 2025, Timor-Lestes medlemskab, Myanmarkrisen, forebyggelsen af menneskehandel, vandrende arbejdstagere, fiskeriarbejdere, sundhedssektoren, elektriske køretøjer, styrkelse af ASEAN's kapacitet og grænseoverskridende betalinger. Timor-Leste deltog for første gang som observatør. Indonesien var vært for ASEAN AIPA's generalforsamling i Jakarta i august 2023 som havde temaet "Responsive Parliament for A Stable and Prosperous ASEAN" (Lydhørt Parlament for et stabilt og velstående ASEAN). Europa-Parlamentets delegation (DASE) deltog som observatør.

I oktober 2019 vedtog Parlamentet en beslutning om den foreslåede straffelov i Indonesien, hvori det gav udtryk for bekymring over lovens bestemmelser om blasfemi og utroskab samt over, at den nye lov ville blive anvendt mod mindretal og tillade forskelsbehandling på grund af køn, religion og seksuel orientering. Den foreslåede nye lov udløste demonstrationer i landet. Parlamentet glædede sig over præsident Widodos beslutning om at udsætte vedtagelsen af denne lov i lyset af omfattende protester med deltagelse af tusindvis af demonstranter fra hele Indonesien.

D. Myanmar

EU har været en aktiv partner i Myanmars overgang til demokrati og har stået i spidsen for det internationale samfunds genoptagelse af samarbejdet, siden landet i 2015 begyndte at genindføre demokrati og åbne sig mod omverdenen. Der er ingen formel rammeaftale på grund af årtiers international isolation og sanktioner.

Myanmars forfatning, der er udarbejdet af den militære regering og vedtaget ved folkeafstemning i 2008, begrænser den civile regerings handlinger og giver militæret undtagelsesbeføjelser, f.eks. ved at tildele det 25 % af pladserne i parlamentet og kontrol over de vigtigste ministerier vedrørende sikkerhed og regional forvaltning. Myanmar hærges stadig af den borgerkrig, der begyndte i 1948. Der blev indgået en aftale om våbenhvile i oktober 2015, som adskillige etniske oprørsgrupper dog ikke har undertegnet. Der er blevet gjort fremskridt med de demokratiske reformer siden valget i 2015, hvor Aung San Suu Kyi påtog sig hvervene som statsrådgiver, udenrigsminister og minister for præsidentkabinettet. Det seneste parlamentsvalg fandt sted i november 2020. Aung San Suu Kyis regerende parti Nationalforbundet for Demokrati (NLD) vandt tilstrækkeligt mange pladser i parlamentet til at danne en regering.

I februar 2021 tog militæret imidlertid magten ved et statskup og tilbageholdt Aung San Suu Kyi, præsident U Win Myint og andre højtstående personer fra NLD som reaktion på påstået valgsvindel. Hærchefen, general Min Aung Hlaing, blev udpeget til leder af militærjuntaen. Der er blevet anlagt retssager mod Aung San Suu Kyi og andre topledere i NLD. Begivenhederne har ført til prodemokratiske protester, og sammenstød med hæren har ført til dødsfald og alvorlige kvæstelser. I april 2024 blev Aung San Suu Kyi overført fra fængsel til husarrest.

EU har i lighed med andre internationale aktører udsendt adskillige erklæringer om Myanmar og indført sanktioner mod juntaen og enheder, som er ejet af militæret. I februar 2021 vedtog Rådet konklusioner, hvori det fordømte militærets statskup, idet det opfordrede til en indstilling af undtagelsestilstanden, genindsættelse af den legitime regering og øjeblikkelig løsladelse af de personer, som er blevet tilbageholdt eller arresteret i forbindelse med kuppet. I april 2021 udsendte næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) en erklæring om den enighed om fem punkter, der blev opnået på ASEAN-ledernes møde i Indonesien, og støttede ASEAN's særlige udsending. Myanmar udsendte imidlertid en pressemeddelelse, hvori det afviste ASEAN's særlige udsendings anmodning om at mødes med Aung San Suu Kyi. I marts, april og juni 2021 indførte Rådet sanktioner mod de enkeltpersoner, der var ansvarlige for militærkuppet, og udvidede sanktionerne til også at omfatte virksomheder og enheder, der kontrolleres af militæret. I juli 2023 indførte EU sin syvende runde af sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder med tilknytning til Myanmars militærjunta.

Som et af de mindst udviklede lande nyder Myanmar godt af "alt undtagen våben"-handelsinitiativet under det generelle toldpræferencesystem. På trods af statskuppet har Kommissionen indtil videre været tilbageholdende med at indføre handelsrestriktioner på grund af konsekvenserne for Myanmars befolkning og den begrænsede indvirkning på militæret. I 2024 afsatte Kommissionen over 19 mio. EUR i humanitær bistand til at dække befolkningens mest presserende behov, efterhånden som konflikten fortsætter i de fleste dele af Myanmar. EU's flerårige vejledende program for 2021-2027 er baseret på specifikke prioriteter for Myanmar: regeringsførelse, retsstatsprincippet, bæredygtig vækst, bistand til mennesker, der er blevet fordrevet, den grønne pagt og den digitale dagsorden.

Myanmar kæmper med at sætte en stopper for eskaleringen af spændinger mellem befolkningsgrupperne. I august 2020 blev det fjerde møde i Unionens fredskonference eller "Panglongkonferencen for det 21. århundrede" genoptaget i den hensigt at løse konflikter mellem de militære og etniske oprørsgrupper. Militæret har mistet kontrollen over store dele af landet, og de væbnede oprørsgrupper er dominerende i mange grænsebyer. Militæret har mistet en betydelig del af sine styrker gennem massedesertering. Der er blevet aktiveret en obligatorisk lov om værnepligt, der tvinger alle mænd i alderen 18-35 år og kvinder i alderen 18-27 år til at aftjene op til to års militærtjeneste. Mange unge flygter til nabolandene.

De humanitære forhold og fødevareusikkerheden er blevet forværret, og økonomien er blevet drastisk forringet. FN advarer om, at en tredjedel af befolkningen har brug for humanitær bistand. Der er i øjeblikket ca. 2,6 millioner internt fordrevne i Myanmar. Sundheds- og uddannelsessektorerne er brudt sammen, samtidig med at militærudgifterne i 2023 steg til 4,9 % af BNP.

I 2024-rapporten om frihed i verden fra Freedom House blev Myanmar rangeret som "ufrit" og fik tildelt en global frihedsscore på 8 ud af 100.Der er væsentlige menneskerettighedsproblemer, som f.eks. forfølgelsen af rohingyaerne i delstaten Rakhine. Siden august 2017 er over 800 000 rohingyaer flygtet til Bangladesh for at undslippe forfølgelse i Myanmar. I august 2019 nægtede tusindvis af flygtninge forsøg fra Bangladesh, Myanmar og FN på at hjemsende dem på grund af bekymring for deres sikkerhed. Parlamentet fordømte i sin beslutning af 19. september 2019 krænkelserne af rohingyaernes menneskerettigheder. I februar 2021 vedtog Parlamentet en beslutning, hvori det på det kraftigste fordømte den militære magtovertagelse og krænkelserne af menneskerettighederne, og hvori det opfordrede juntaen til at genoprette det civile styre og til straks at løslade alle tilbageholdte.

I oktober 2021 vedtog Parlamentet en beslutning, hvori det fordømte menneskerettighedskrænkelserne, den fortsatte forskelsbehandling af etniske mindretal og juntaens brug af vold mod sine borgere samt det militære angreb på sundhedspersonale og lægeklinikker. Parlamentet opfordrede endvidere Myanmar til at samarbejde med ASEAN's særlige udsending og opfordrede Rådet til fortsat at indføre målrettede sanktioner mod de personer, der er ansvarlige for militærkuppet i februar 2021. I marts 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om Myanmar, ét år efter kuppet, hvori det bekræftede sin holdning til Myanmar. I maj 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om Myanmar, navnlig om opløsning af demokratiske politiske partier, hvori det opfordrede til, at disse partier straks genindsættes, og til, at alle politiske fanger løslades.

E. Filippinerne

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Filippinerne og EU blev undertegnet i 2011 og trådte i kraft i marts 2018. Det første blandede udvalg mødtes i Bruxelles i januar 2020 og nedsatte specialiserede underudvalg med henblik på at øge de bilaterale forbindelser til et højere niveau. Desuden påtog Filippinerne sig i august 2021 rollen som ASEAN-koordinator for dialogen med EU indtil 2024.

Det andet møde i det blandede udvalg fandt sted i april 2022 med henblik på at gennemgå det igangværende bilaterale samarbejde under PSA'en. Med hensyn til spørgsmålet om regional sikkerhedsudvikling såsom striden om Det Sydkinesiske Hav blev de to parter enige om, at det er nødvendigt at finde fredelige og inklusive løsninger på konflikter, samtidig med at principperne i folkeretten og FN-pagten respekteres. Begge delegationer drøftede vedtagelsen af de relevante resolutioner på FN's Generalforsamlings særlige hastesamling om Ukraine og Menneskerettighedsrådet, som fordømte den russiske aggression mod Ukraine. Det tredje blandede udvalg mødtes i Bruxelles i juni 2023 og gennemgik det igangværende bilaterale, regionale og multilaterale samarbejde. EU er en betydelig donor til Filippinerne, idet det har stillet 325 mio. EUR til rådighed for perioden 2014-2020 og i den sammenhæng haft retsstatsprincippet og inklusiv vækst som fokusområder. EU's flerårige vejledende program for Filippinerne 2021-2027 fortsætter det overordnede EU-samarbejde.

Den bilaterale handel mellem EU og Filippinerne beløb sig i 2022 til 18,4 mia. EUR, og EU er Filippinernes fjerdestørste handelspartner og tegnede sig for 7,9 % af landets samlede handel. Forhandlingerne om en FTA mellem EU og Filippinerne blev indledt i december 2015, og den første runde fandt sted i maj 2016. I marts 2024 blev EU og Filippinerne enige om at genoptage forhandlingerne om frihandelsaftaler med handelsaspekter af offentlige indkøb, intellektuel ejendomsret, konkurrence og bæredygtighed i centrum.

I maj 2016 vandt Rodrigo Duterte præsidentvalget og traf kontroversielle foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikahandel med ordrer om at "skyde for at dræbe", hvilket førte til menneskerettighedskrænkelser. På trods af striden om Det Sydkinesiske Hav (Filippinerne er en af de ASEAN-stater, der gør krav på dele af dette hav) opbyggede Duterte alliancer med Kina og med Rusland og ændrede således orienteringen af Filippinernes udenrigspolitik.

Der blev afholdt præsidentvalg i maj 2022, hvor Ferdinand "Bongbong" Marcos blev valgt til præsident, og Sara Duterte, datter af den afgående leder, blev valgt til vicpræsident. I modsætning til Duterte har Marcos til hensigt at føre et mere afbalanceret diplomati mellem Beijing og Washington.

Parlamentet vedtog i februar 2022 en beslutning, hvori det kraftigt fordømte de tusindvis af udenretslige drab og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med præsident Rodrigo Dutertes krig mod narkotika. ASEAN's parlamentarikere for menneskerettigheder; opfordrede også i februar 2022 til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af den filippinske senator Leila De Lima, en af den nu tidligere præsident Dutertes mest stålsatte kritikere.

F. Vietnam

Forbindelserne mellem EU og Vietnam er baseret på partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 2016. I alt blev der bevilget 400 mio. EUR for perioden 2014-2020 med fokus på god regeringsførelse, energi og klimaændringer, navnlig i Mekongdeltaet. EU's flerårige vejledende program for Vietnam for 2021-2027 behandler vigtige spørgsmål og centrale områder for landet.

EU og Vietnam undertegnede i juni 2019 en frihandelsaftale mellem EU og Vietnam og en investeringsbeskyttelsesaftale. Parlamentet godkendte de to aftaler i februar 2020, og FTA'en trådte i kraft i august 2020. FTA'en indebærer øjeblikkelig afskaffelse af 65 % af tolden på EU's eksport til Vietnam og 71 % af tolden på import fra Vietnam. Parlamentets Udvalg om International Handel (INTA) følger gennemførelsen af FTA'en.

Vietnam er et af de mest vellykkede eksempler på et land, der er gået fra et mislykket kommunistisk økonomisk system til en åben markedsøkonomi. Det er et af de hurtigst voksende lande i ASEAN. Vietnam var EU's 16. største varehandelspartner og EU's største handelspartner for varer i ASEAN i 2022 med samlede handelsstrømme, der beløb sig til 64,2 mia. EUR. EU er en af de største udenlandske investorer i Vietnam, navnlig i den industrielle forarbejdnings- og fremstillingssektor.

I oktober 2019 undertegnede EU og Vietnam en rammeaftale om deltagelse for at fastsætte et retsgrundlag for Vietnams deltagelse i EU's krisestyringsoperationer.

Den generelle menneskerettighedssituation i Vietnam er blevet forværret, idet undertrykkelsen af kritiske røster intensiveres, og antallet af anholdelser for "statsfjendtlige" aktiviteter stiger. Vietnam er en étpartistat ledet af kommunister og uden politisk frihed. I maj 2021 afholdt landet valg til den 15. nationalforsamling og de lokale folkeråd. Det vietnamesiske kommunistparti (VCP) vandt valget og fastholdt i den forbindelse sin fulde kontrol over medierne og valgprocesserne uden noget uafhængigt agentur til at observere valgdeltagelsen. Under den fuldt statskontrollerede valgproces blev 64 ud af 75 kandidater, der selv stillede op, udelukket, og to uafhængige kandidater blev anholdt. I 2023 var Vietnam placeret som nr. 178 ud af 180 lande i det internationale pressefrihedsindeks.

I januar 2021 vedtog Parlamentet en beslutning om Vietnam, hvori det opfordrede til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle menneskerettighedsforkæmpere og journalister og fordømte misbruget af repressive retsregler, der begrænser de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne. Det opfordrede også regeringen til at tillade uafhængige medier at udføre deres arbejde og til at oprette en uafhængig mekanisme til overvågning af menneskerettighederne.

Nguyễn Phú Trọn, som har været leder af Vietnams kommunistparti i mere end et årti, har udviklet en streng politik for bekæmpelse af korruption. I juni 2022 blev landets sundhedsminister Nguyễn Thanh Long og Hanois borgmester Chu Ngọc Anh afskediget og arresteret på grund af påstande om svig for 169 mio. EUR i forbindelse med covid-19-testkit. Andre højtstående embedsmænd blev også arresteret. I korruptionsindekset for 2023 blev Vietnam placeret som nr. 83 ud af 180 lande, og landets antikorruptionskampagne blev skæmmet af de fortsatte restriktioner for kritiske røster.

G. Thailand

EU og Thailand afsluttede forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale i marts 2013, men processen blev standset efter militærkuppet i 2014. I september 2022 færdiggjorde EU og Thailand PSA-teksten og afsluttede dermed forhandlingsprocessen. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Thailand blev undertegnet i december 2022 i Bruxelles. PSA'en styrker den politiske dialog og samarbejdet på en række politikområder, herunder miljø, energi, klimaændringer, transport, videnskab og teknologi, handel, beskæftigelse, sociale anliggender, menneskerettigheder, uddannelse, landbrug, ikkespredning, terrorbekæmpelse, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt migration og kultur.

EU er Thailands fjerdestørste handelspartner, og Thailand er EU's 26. største handelspartner på verdensplan. I 2022 beløb den bilaterale varehandel sig til 42,1 mia. EUR. Thailand er en af de vigtigste destinationer for europæiske investeringer i ASEAN med 19,8 mia. EUR i udadgående beholdning. FTA-forhandlingerne blev genoptaget i august 2021, efter at drøftelserne var brudt sammen i 2014 i kølvandet på militærkuppet. I marts 2023 blev EU og Thailand enige om at genoptage forhandlingerne om en ambitiøs, moderne og afbalanceret frihandelsaftale med bæredygtighed i centrum. Den første forhandlingsrunde fandt sted i september 2023 i Bruxelles, og den anden runde fandt sted i januar 2024 i Bangkok.

Militæret har siden 2014 undertrykt oppositionen ved at indføre militær undtagelsestilstand, og der er rapporteret om menneskerettighedskrænkelser. Det pro-militære parti vandt parlamentsvalget i marts 2019, om end der var påstande om manipulation. Prayuth Chan-ocha, premierminister fra 2014 til 2019 under det nationale råd for fred og orden (NCPO), blev udpeget til premierminister i juni 2019. Selvom juntastyret officielt ophørte i juli 2019, har militæret stadig indflydelse på regeringen. Den thailandske forfatningsdomstol havde tidligere besluttet at suspendere premierminister Prayuth Chan-ocha fra embedet, da han angiveligt havde overskredet tidsbegrænsningen for sin embedsperiode. Ved forfatningsdomstolens endelige afgørelse i september 2022 blev det imidlertid fastslået, at premierminister Prayuth Chan-ocha ikke havde overskredet den maksimale periode på otte år.

Kong Maha Vajiralongkorn blev kronet i maj 2019. De thailandske protester mod den militære regering omfatter krav om reform af det thailandske monarki. I februar 2020 blev den første bølge af protester udløst af forfatningsdomstolens afgørelse om at opløse Fremad Mod Fremtiden, som er et oppositionsparti, der er populært blandt unge, og som efter valget i marts 2019 råder over det tredjestørste antal pladser i Repræsentanternes hus. Den thailandske regering erklærede undtagelsestilstand i oktober 2020 og forbeholdt sig retten til at indføre udgangsforbud og militær undtagelsestilstand. I september 2021 forlængede den thailandske regering undtagelsestilstanden, hvilket i tillæg til det stigende antal retsforfølgelser af demonstranter på grund af majestætsfornærmelse har været med til at sætte en bremse for protesterne. Den studenterledede bevægelse fortsætter dog med at mobilisere sig regelmæssigt.

Thailand afholdt parlamentsvalg i maj 2023. Det reformistiske Gå Fremad-parti vandt flest pladser, men det blev efter forhandlinger udelukket fra regeringen. Mange konservative lovgivere blokerede den daværende partileder Pita Limjaroenrat fra at blive premierminister ved den første parlamentsafstemning i juli 2023. Srettha Thavisin fra Pheu Thai-partiet blev den nye premierminister og leder af en regeringskoalition med militærstøttede parter, som var tidligere modstandere af Pheu Thai.

I januar 2020 i Kuala Lumpur indledte Thailand officielt en fredsproces med oprørsgrupper i de sydlige provinser med muslimsk flertal. Malaysia fungerede som mægler i forhandlingerne. På trods af erklæringen om våbenhvile i april 2020 var der stadig enkelte bombardementer i 2021 og 2022.

I september 2021 gav det thailandske parlament sin første godkendelse af et lovforslag om forebyggelse og bekæmpelse af tortur og tvungen forsvinding efter at have forsinket indførelsen heraf i 14 år efter Thailands undertegnelse i 2007 af FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf. Parlamentet har vedtaget flere beslutninger om menneskerettigheder, vandrende arbejdstagere og arbejdstagerrettigheder i Thailand.

I juni 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Thailand, som ledsagede dets godkendelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Thailand, og som blev undertegnet på topmødet mellem EU og ASEAN i Bruxelles i december 2022. Parlamentet glædede sig over indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen som en omfattende og moderne aftale, der bidrager til bedre at kunne reagere på de aktuelle udfordringer. Parlamentet slog også til lyd for visumfri indrejse i Thailand for alle EU-borgere og gik ind for at arbejde hen imod en visumfri ordning for indrejse i EU for thailandske statsborgere.

H. Cambodja

EU's forbindelser med Cambodja går tilbage til samarbejdsaftalen fra 1997. EU er landets største donor og bevilgede 410 mio. EUR for perioden 2014-2020 til forbedring af regeringsførelse, retsstaten og Khmer Rouge-tribunalet. EU's flerårige vejledende program for Cambodja for 2021-2027 tilvejebringer omkring 500 mio. EUR i bistand til Cambodja for at hjælpe landet med at sætte skub i dets økonomiske udvikling.

I 2022 beløb handelen med varer mellem EU og Cambodja sig til 6.3 mia. EUR. EU er Cambodjas femtestørste handelspartner og tegner sig for 9 % af landets samlede handel.

Som følge af mange års borgerkrig er Cambodja i dag et af de fattigste lande i Sydøstasien. Efter Parisfredsaftalerne i 1991 vedtog Cambodja i 1993 en forfatning, der lagde grundstenen til en liberal demokratisk flerpartistat. Hun Sen og hans regerende Cambodjanske Folkeparti (CPP) vandt parlamentsvalget i juli 2018, men oppositionen hævdede, at valgprocessen hverken var fri eller retfærdig. Den tidligere leder af oppositionspartiet Cambodia National Rescue Party (CNRP), Kem Sokha, blev arresteret i september 2017, mens den anden tidligere leder af CNRP, Sam Rainsy, har været i selvpålagt eksil siden 2015. CNRP blev opløst i november 2017. I marts 2021 idømte en byret i Phnom Penh Sam Rainsy 25 års fængsel in absentia for et angiveligt komplot om at vælte premierminister Hun Sens regering. Byretten fratog ham også retten til at stemme eller stille op til valg.

I februar 2020 traf Kommissionen beslutning om tilbagetrækning af en del af de toldpræferencer, der er indrømmet Cambodja i henhold til "alt undtagen våben"-handelsordningen, på grund af alvorlige og systematiske overtrædelser af menneskerettighedsprincipperne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Cambodjas økonomi er afhængig af international støtte og beklædningseksport og er meget følsom over for lønomkostninger. Tilbagetrækningen af toldpræferencerne og erstatningen heraf med EU's standardtoldsatser påvirker hovedsagelig beklædnings- og fodtøjsprodukter, der tegnede sig for ca. en femtedel eller 1 mia. EUR af Cambodjas årlige eksport til EU.

Der blev afholdt parlamentsvalg i Cambodja i juli 2023 til nationalforsamlingen. Det regerende CPP, der er tilknyttet den mangeårige autokrat Hun Sen, vandt 120 ud af 125 pladser i nationalforsamlingen. Den eneste meningsfulde modstand, "Stearinlys"-partiet, blev udelukket fra valgkampen på grund af en teknikalitet, og enhver, der boykottede afstemningen, blev truet med sanktioner. CPP-sejren banede vejen for premierminister Hun Sens meddelelse om, at han ville træde tilbage og overlade ledelsen til sin søn Hun Manet, som blev premierminister i august 2023.

I februar 2022 udsatte regeringen ikrafttrædelsen af en kontroversiel "national internetportal", som ville have dirigeret al internettrafik i landet gennem en firewall af kinesisk karakter. Regeringen begrundede udsættelsen med pandemirelaterede forsinkelser og nægtede, at den var blevet påvirket af alvorlig kritik fra forkæmpere for ytringsfriheden.

I september 2017 vedtog Parlamentet en beslutning, hvori det opfordrede den cambodjanske regering til at sætte en stopper for den politisk motiverede forfølgelse af Kem Sokha. I september 2018 vedtog det endnu en beslutning, hvori det opfordrede til, at alle anklager mod Kem Sokha blev frafaldet.

I marts 2021 vedtog Parlamentet en beslutning, hvori det fordømte de eskalerende krænkelser af menneskerettighederne i Cambodja og den undertrykkelse, der fandt sted under dække af at yde covid-19-beskyttelse. Det opfordrede sikkerhedsstyrkerne til at afstå fra unødvendig og overdreven magtanvendelse over for fredelige demonstranter og til at indstille alle former for chikane, herunder juridisk chikane.

En cambodjansk domstol dømte 20 oppositionspolitikere og -aktivister i forbindelse med en retssag, som Human Rights Watch beskrev som "en heksejagt". De personer, der blev dømt i marts 2022, omfatter oppositionslederne Sam Rainsy, Eng Chai Eang, Mu Sochua m.fl., som lever i eksil. Europa-Parlamentet har opfordret til, at anklagerne annulleres betingelsesløst. Parlamentet vedtog i maj 2022 en beslutning om den fortsatte undertrykkelse af den politiske opposition i Cambodja.

I marts 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om Cambodja: sagen om oppositionslederen Kem Sokha, hvori det opfordrede til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle oppositionsembedsmænd og aktivister, der er dømt eller tilbageholdt på grundlag af politisk motiverede anklager.

I. Singapore

EU og Singapore arbejder meget tæt sammen inden for erhvervsliv, videnskab og teknologi. I februar 2019 ratificerede EU og Singapore tre aftaler af den "nye generation": PSA'en mellem EU og Singapore (EUSPCA), FTA'en mellem EU og Singapore (EUSFTA) og investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Singapore (EUSIPA). FTA'en med Singapore trådte i kraft i november 2019. Disse aftaler har til formål at styrke de politiske, økonomiske og handelsmæssige bånd og at mindske tolden betydeligt. Tekniske og ikketoldmæssige hindringer for varehandel er ved at blive fjernet inden for en bred vifte af sektorer.

Singapore var EU's næststørste handelspartner i ASEAN i 2022 og EU's næststørste handelspartner for varer. I 2022 nåede handelen med varer mellem EU og Singapore op på 52,4 mia. EUR, EU's eksport til Singapore beløb sig til 31,7 mia. EUR, mens importen fra Singapore beløb sig til i alt 20,7 mia. EUR. Singapore var globalt placeret som EU's 22. største varehandelspartner i 2022. Handelen med tjenesteydelser mellem EU og Singapore beløb sig til 57.5 mia. EUR i 2022. EU's direkte udenlandske investeringer i Singapore nåede i 2022 op på 263,3 mia. EUR. Singapore er en vigtig destination for europæiske investeringer i Asien og er den næststørste asiatiske investor i EU.

I begyndelsen af december 2021 drøftede EU og Singapore styrkelsen af den bilaterale digitale handel, herunder fremme af et omfattende digitalt partnerskab mellem EU og Singapore og styrkelse af samarbejdet om kunstig intelligens og dataforvaltning. I 2023 blev der indledt forhandlinger om en digital handelsaftale mellem EU og Singapore for at opbygge forbrugertillid, sikre forudsigelighed og retssikkerhed for virksomheder og fjerne – såvel som forhindre, at der opstår – uberettigede hindringer for digital handel.

Singapore afholdt parlamentsvalg i juli 2020. Lee Hsien Loong fra Folkets Aktionsparti (PAP) vandt 83 ud af 93 pladser i parlamentet, mens den største oppositionsgruppe, Arbejderpartiet, opnåede det hidtil bedste resultat og vandt ti pladser. PAP har aldrig tabt et valg før og har ledet bystaten siden 1959. Premierminister Lee Hsien Loong havde længe sagt, at han ville overdrage magten, inden han fyldte 70 år i 2022. I april 2021 meddelte vicepremierminister Heng Swee Keat, der blev udpeget som Lee Hsien Loongs efterfølger, sin beslutning om at træde tilbage. Lawrence Wong blev den nye leder af det regerende PAP-parti og dermed vicepremierminister. Han afløste i maj 2024 Lee Hsien Loong som premierminister.

I september 2023 afholdt Singapore sit første konkurrenceprægede præsidentvalg i 12 år, og Tharman Shanmugaratnam blev valgt som landets niende statsoverhoved.

I oktober 2021 vedtog Singapores parlament loven om (modforanstaltninger mod) udenlandsk indblanding, der har til formål at bekæmpe udenlandsk indblanding i indenrigspolitik. Europa-Parlamentet har støttet civilsamfundets arbejde og samtidig opfordret til afskaffelse af dødsstraffen.

I januar 2024 samlede den første dialog mellem EU og Singapore om Global Gateway en række interessenter for at drøfte, hvordan grønne og bæredygtige investeringer i Sydøstasien kan fremmes.

J. Brunei Darussalam

Sultanen af Brunei Darussalam, Hassanal Bolkiah, har siden 1967 regeret staten, selv om prins Billah Bolkiah påtager sig et stadig større ansvar. Der er ingen politisk liberalisering. I april 2019 blev der vedtaget en ny straffelov for at indarbejde en Sharia-baseret tilgang, hvorved der blev indført nye former for straf, herunder dødsstraf ved stening for sex mellem homoseksuelle og utroskab og amputation af lemmer for tyveri. Efter et internationalt ramaskrig har Brunei forlænget et moratorium for dødsstraf.

EU er aktivt i gang med at forbedre sine forbindelser med Brunei, men der findes ikke nogen rammeaftale. En partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Brunei er ved at blive forhandlet og vil omfatte en række politiske og økonomiske områder. Handelen mellem EU og Brunei foregår hovedsagelig inden for maskiner, motorkøretøjer og kemikalier.

Forbindelserne mellem EU og Brunei håndteres hovedsagelig gennem ASEAN, hvor Brunei overtog rollen som formand i 2021 med temaet "We Care, We Prepare, We Prosper" (Vi bekymrer os, vi forbereder, vi oplever fremgang). I august 2021 blev Bruneis viceudenrigsminister Erywan Yusof udnævnt til ASEAN's særlige udsending til Myanmar for at fungere som mægler til Myanmars junta.

Spændingerne mellem Kina og de sydøstasiatiske klagere i territoriale tvister i Det Sydkinesiske Hav steg i 2022. Selv om Brunei hidtil ikke har udtalt sig, fremsatte det i juli 2022 sin første ensidige erklæring nogensinde om Det Sydkinesiske Hav som et land, der kan gøre krav herpå. Bruneis politik undgår imidlertid en konfrontationstilgang med Kina i forbindelse med striden om Det Sydkinesiske Hav af frygt for at skade de bilaterale økonomiske bånd.

Sultanen a Brunei Darussalam bebudede i juni 2022 en tidlig omrokering af ministrene. Sultanen beholder posten som premierminister sammen med porteføljerne for forsvar, udenrigsanliggender og finans og økonomi. For første gang blev en kvinde udnævnt til minister (for uddannelse).

I februar 2023 blev partnerskabsfaciliteten mellem EU og Brunei Darussalam lanceret. Herigennem blev der afholdt et seminar om klimaændringer med temaet "opbygning af regional kapacitet til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer".

Parlamentet vedtog i april 2019 en beslutning, hvori det kraftigt fordømte ikrafttrædelsen af shariastraffeloven. Det fordømte endnu engang brugen af dødsstraf og understregede, at bestemmelserne i shariastraffeloven er i strid med Bruneis forpligtelser i henhold til den internationale lovgivning på menneskerettighedsområdet.

K. Laos

Forbindelserne mellem EU og Laos er baseret på samarbejdsaftalen fra 1997. Laos sigter mod senest i 2026 at kunne fralægge sig sin nuværende status som tilhørende de mindst udviklede lande, og landets niende nationale socioøkonomiske udviklingsplan for 2021-2025 er i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der har til formål at fremme bæredygtig, grøn og inklusiv vækst. EU er fast besluttet på at støtte Den Demokratiske Folkerepublik Laos i arbejdet hen imod en bæredygtig og inklusiv udvikling.

I oktober lancerede landet sin første nationale digitale undervisnings- og læringsplatform takket være støtte fra EU, UNICEF og Det Globale Partnerskab for Uddannelse for at lette fjernundervisning for studerende og lærere under covid-19-pandemien. EU's flerårige vejledende program for Laos for 2021-2027 fastsætter en samlet vejledende bevilling til første fase 2021-2024 på 83 mio. EUR.

EU er Laos' fjerdestørste handelspartner (efter Thailand, Kina og Vietnam) og tegner sig for 4,2 % af landets samlede handel. Den samlede handel mellem EU og Laos beløb sig til 533 mio. EUR i 2022. Til trods for de økonomiske reformer er landet stadig fattigt og afhængigt af international støtte. Som et af de mindst udviklede lande nyder Laos godt af EU's "alt undtagen våben"-handelsordning.

Laos er en étpartistat. Det Laotiske Folks Revolutionære Parti (LPRP), der har været ved magten siden afslutningen af borgerkrigen i 1975, leder landet med hård hånd, uden at tillade nogen opposition at udfordre det. Laos afholdt i februar 2021 parlamentsvalg til landets niende nationalforsamling, som består af 164 pladser, hvoraf 158 gik til det regerende LPRP, og hvoraf seks pladser blev vundet af uafhængige kandidater. I marts 2021 valgte Laos under åbningen af nationalforsamlingen sin præsident, Thongloun Sisoulith, LPRP's generalsekretær, som tidligere havde fungeret som premierminister fra april 2016.

Laos uddyber sine forbindelser med Kina og med ASEAN i et forsøg på at tiltrække flere investeringer. Økonomiske reformer har ført til vedvarende økonomisk vækst på over 7 % siden 2014. Covid-19-pandemien har medført nye udfordringer for denne dagsorden og påvirker i alvorlig grad den økonomiske vækst.

EU lægger særlig vægt på menneskerettighedssituationen, herunder den vanskelige situation for mennesker, der er blevet fordrevet på grund af opførelsen af enorme dæmninger på Mekongfloden. En ny 414 km lang jernbane, der forbinder Kina med hovedstaden Vientiane, blev åbnet i begyndelsen af december 2021 som led i Beijing's "ét bælte, én vej"-initiativ og kostede næsten en tredjedel af Laos' årlige BNP.

På Den Internationale Arbejdsorganisations konferencer i Genève opfordrede EU Laos til at tage fat på spørgsmålet om seksuel udnyttelse af børn. I juli 2022 udtrykte EU bekymring over de manglende fremskridt med hensyn til at tackle vedvarende krænkelser af menneskerettighederne i Laos og opfordrede indtrængende myndighederne til at overholde landets menneskerettighedsforpligtelser i henhold til Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) og dens medlemsorganisation Lao Movement. De to organisationer udsendte et briefingpapir med et resumé af udviklingen på menneskerettighedsområdet i Laos. Den seneste menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar fandt sted i juni 2023.

Parlamentet har endnu engang opfordret Laos' regering til at sætte en stopper for chikanen og de vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser af menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige journalister og sociale aktivister og til at respektere ytrings- og foreningsfriheden og mindretals rettigheder og minder Laos om sine internationale forpligtelser i henhold til de menneskerettighedstraktater, som det har ratificeret.

L. Malaysia

Som kulmination på forhandlingerne, der begyndte i 2015, undertegnede EU og Malaysia en partnerskabs- og samarbejdsaftale i december 2022 på topmødet mellem EU og ASEAN i Bruxelles. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen udgør en overordnet ramme, der har til formål at styrke det bilaterale samarbejde, navnlig inden for handel og investeringer, finansiering og energi.

Forhandlingerne om en FTA mellem EU og Malaysia blev i april 2012 sat i bero på foranledning af Malaysia efter syv forhandlingsrunder. I marts 2017 drøftede EU og Malaysia indsættelsen af nye bestemmelser og nåede principielt set til enighed herom. Der forhandles i øjeblikket om to aftaler, nemlig en FTA og en frivillig partnerskabsaftale vedrørende retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet. Malaysias nye økonomi åbner døren for attraktive handelsmuligheder for EU. Handelen mellem EU og Malaysia er i vækst og er siden 2010 vokset med over 50 %. EU er Malaysias fjerdestørste handelspartner, mens Malaysia er EU's tredjestørste handelspartner i ASEAN (efter Singapore og Vietnam). EU's import fra Malaysia er steget gradvist og udgjorde 35,5 mia. EUR i 2022, mens EU's eksport til Malaysia var på 14,7 mia. EUR. Malaysias samlede handelsoverskud med EU er i årenes løb vokset støt og nåede i 2022 op på 20,8 mia. EUR. Den bilaterale handel mellem EU og Malaysia domineres af industriprodukter, som tegner sig for mere end 90 % af handelen. Som følge af Malaysias liberaliseringspolitik og udsigter til en frihandelsaftale steg EU's investeringer i Malaysia til 28,7 mia. EUR i 2021.

I marts 2019 meddelte Kommissionen, at anvendelsen af palmeolie i transportbrændstof burde udfases baseret på direktivet om vedvarende energi, som fastsætter et mål for bæredygtig bioenergi på 32 %. Indonesien og Malaysia har protesteret og indgivet klager til WTO. I januar 2021 fulgte Malaysia, som er verdens næststørste palmeolieproducent, Indonesiens eksempel og indgav en klage til WTO over EU's regler om biobrændstoffer. I oktober 2021 vedtog Rådet konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. For første gang blev Malaysia føjet til den grå liste i bilag II. Selv om palmeolie betragtes som et vigtigt spørgsmål, når det kommer til forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og Malaysia, tegner den sig for mindre end 5 % af EU's import fra Malaysia. Ikke desto mindre har den russiske invasion af Ukraine forårsaget en global mangel på spiseolie, hvilket kan hjælpe Malaysia med at genvinde palmeoliemarkedsandelen i EU. EU's efterspørgsel efter spiseolie på verdensplan forventes at stige i 2024 som følge af de knappe forsyninger af solsikke- og sojaolie. I marts 2024 vandt EU en sejr i WTO, idet et dommerpanel afviste en malaysisk klage over en EU-afgørelse, hvori det var blevet fastsat, at biodiesel fremstillet af palmeolie ikke bør tælle som vedvarende biobrændstof.

I april 2023 fornyede EU antidumpingforanstaltningerne over for fittings af rustfrit stål fra Kina og Taiwan i yderligere fem år og udvidede foranstaltningerne til også at omfatte Malaysia, da virksomheder i landet importerede vigtige dele fra Kina til fremstilling af fittings af rustfrit stål fra Kina.

I juni 2022 meddelte den malaysiske regering, at den vil afskaffe den obligatoriske dødsstraf. Dette er et skridt fremad og en eksemplarisk beslutning i regionen. EU har opfordret landets myndigheder til at tage konkrete skridt til hurtigt at omsætte aftalen til lov. I november 2022 afholdt Malaysia parlamentsvalg, som blev vundet af koalitionen under ledelse af oppositionslederen Anwar Ibrahim, efterfulgt af en koalition, der omfattede landets islamistiske parti.

I januar 2024 blev Sultan Ibrahim taget i ed som Malaysias nye konge for en femårig periode som en del af Malaysias system med rotationsmonarki. Sultan Ibrahim er sultan af staten Johor i Malaysia.

Parlamentet har i sine beslutninger fordømt, at man gør brug af dødsstraffen, at LGBTIQA+-personers rettigheder ikke respekteres, og at personer, der offentligt giver udtryk for deres utilfredshed, bringes til tavshed, samt at der ikke er mulighed for fredelige meningstilkendegivelser, bl.a. offentlig debat.

I juni 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Malaysia, der ledsagede dets godkendelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, hvori det erklærede, at den udgør en solid retlig ramme for styrkelse af de bilaterale politiske og økonomiske forbindelser og for drøftelse af spørgsmål af regional og global interesse, såsom fremme af demokrati, menneskerettigheder og international retfærdighed, styrkelse af de internationale rammer for ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af terrorisme og korruption.

 

Samuel Cantell / Jorge Soutullo

05-2024