Hvad sker der med lovgivning, der ikke er afsluttet inden udgangen af en valgperiode? 

Alle Parlamentets plenarafstemninger forud for valg til Parlamentet er fortsat juridisk gyldige i den følgende valgperiode. Det betyder, at det nye Parlament overtager verserende lovforslag og fortsætter lovgivningsarbejdet derfra, hvor det gamle Parlament slap.


Hvis lovforslaget ikke når at blive behandlet i plenum inden valget, foreligger der ikke nogen juridisk gyldig parlamentarisk holdning.


Parlamentets forretningsorden bestemmer i så fald, at det hidtidige arbejde på forslaget (f.eks. i udvalgene) bortfalder. Ved begyndelsen af en ny valgperiode kan Formandskonferencen – bestående af Parlamentets formand og lederne af de politiske grupper – dog beslutte at videreføre det arbejde, der allerede er gjort på disse sager (forretningsordenens artikel 240).