EU's tiltag til at bekæmpe klimaforandringerne

At afbøde klimaforandringernes påvirkning er en hovedprioritet for Parlamentet. Nedenfor finder du detaljer om de løsninger, som EU og Parlamentet arbejder på.

Indholdsfortegnelse

Klimaforandringer. Foto af Ezra Comeau-Jeffrey på Unsplash.

At afbøde global opvarmning: Et spørgsmål om en 2°-graders stigning

Den globale temperatur er steget markant siden den industrielle revolution og det seneste årti (2013–2022) var det varmeste, der nogensinde er målt.

Data fra Copernicus Climate Change Service viser, at 2023 også var det varmeste år for nogensinde målt. Størstedelen af dataen peger mod, at det skyldes en stigning i mængden af menneskeskabt drivhusgasudslip.

Gennemsnitstemperaturen var i 2023 1.48°C højere end den var i det 19. århundrede. Forskerne mener, at en temperaturstigning på 2°C sammelignet med det før-industrielle niveau kan få alvorlige og katastrofale konsekvenser for klimaet og miljøet.

Det er derfor, det internationale samfund er enige om, at den globale opvarmning skal holdes langt under en stigning på 2 °C.


Hvorfor er EU's klimatiltag vigtige?

Klimaforandringer påvirker Europa

Klimaforandringerne påvirker allerede Europa forskelligt afhængigt af, hvilken region man befinder sig i. Forskellene kan ligge i temperaturstigningen, en øget risiko for ørkendannelse til større årligt nedbør og risiko for oversvømmelser. Det kan føre til tab af biodiversitet, skovbrande, faldende afgrødeudbytte og højere temperaturer. Det kan også påvirke menneskers sundhed.


EU har et stort udslip af CO2

EU var på tredjepladsen over de største udslippere af drivhusgas efter Kina, USA og Indien i 2021. EU's andel af verdens drivhusgasudslip faldt fra 15,2% i 1990 til 7,3% i 2021.

EU er et engageret medlem af FN's klimaforhandlinger

EU er en nøglespiller i FN's forhandlinger på klimaområdet. I 2015 ratificerede EU Paris-aftalen, der er den første universelle aftale til at bekæmpe klimaforandringer. Målet er at bekæmpe klimaforandringerne ved at fastholde stigningen i den globale temperatur på 1,5°C sammenlignet med før-industriel tid. Som en del af Paris-aftalen har EU forpligtet sig til at skære minimum 40% af drivhusgasudslippet i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Flere tiltag er kommet på plads for at nå dette mål. Nu, med vedtagelsen af det mellemliggende mål for 2030, vil EU bekræfte sin forpligtelse for klimaet ved COP26, der afholdes i Glasgow i november 2021.

EU's tiltag betaler sig

I 2008 satte EU sig som mål at reducere udledningerne med 20 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020. I 2019 var udledningen faldet med 24 % og i 2020 med 31 %, blandt andet på grund af Covid-19-pandemien. Der blev sat nye mål i 2021.

Den europæiske grønne pagt: opnå nul nettoudledning i 2050


I 2021 gjorde EU klimaneutralitet, målet om nul nettoudledning i 2050, juridisk bindende i EU. Der blev fastsat et delmål på 55 % emissionsreduktion inden 2030.

Dette mål om nul nettoudledning er nedfældet i klimaloven. Den europæiske grønne aftale er EU's køreplan for at blive klimaneutral i 2050.

Den konkrete lovgivning, der skal gøre det muligt for Europa at nå målene i den grønne aftale, blev fastlagt i Fit for 55-pakken, som EU vedtog i 2023. Den omfattede en revision af lovgivningen om emissionsreduktion og energi.

EU arbejder også på at opnå en cirkulær økonomi inden 2050, skabe et bæredygtigt fødevaresystem og beskytte biodiversitet og bestøvere.

For at finansiere den grønne pagt præsenterede Europa-Kommissionen i januar 2020 investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, som har til formål at tiltrække mindst 1 billion euro i offentlige og private investeringer i løbet af det næste årti.

Under investeringsplanen er Just Transition Fund designet til at støtte regioner og samfund, der er mest påvirket af en grøn omstilling, f.eks. regioner, der er stærkt afhængige af kul.

Drivhusgasser i EU per sektor

Reduktion af drivhusgasemissioner med EU's klimapolitikker

EU har indført forskellige typer af foranstaltninger, alt efter hvilken sektor der er tale om.

Kraftværker og industri


For at reducere udledningen fra kraftværker og industri har EU indført det første store CO2-marked. Med emissionshandelssystemet (ETS) skal virksomheder købe tilladelser til at udlede CO2, så jo mindre de forurener, jo mindre betaler de. Systemet dækker 40 % af EU's samlede udledning af drivhusgasser.

For at tilpasse emissionshandelssystemet til de mere ambitiøse mål i den grønne pagt blev ordningen opdateret for at reducere industriens udledninger med 62 % inden 2030. Det reviderede emissionshandelssystem vil omfatte forurenende sektorer som bygninger og vejtransport fra 2027 og søtransport.

Byggeri, landbrug og affaldshåndtering

Sektorer, der endnu ikke er omfattet af emissionshandelssystemet, såsom byggeri, landbrug og affaldshåndtering, vil også reducere deres udledninger gennem indsatsdeling mellem EU-landene. For at holde trit med den ambitiøse Fit for 55-pakke skal reduktionsmålene for disse sektorer øges fra 29 % til 40 % inden 20

Transport

Hvad angår vejtransport, støttede Europa-Parlamentet i juni 2022 et forslag om at opnå nul CO2-udledning fra nye biler og varevogne i EU inden 2035.

I juni 2022 stemte Parlamentet for en revision af emissionshandelssystemet for luftfart, så alle flyvninger fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bliver omfattet af ordningen. I april 2023 vedtog Parlamentet det reviderede forslag om at udfase gratiskvoter til luftfarten inden 2026 og fremme brugen af bæredygtige flybrændstoffer.


Skovrydning og arealanvendelse

EU ønsker også at bruge skovenes CO2-optagelsesevne til at bekæmpe klimaforandringer. I foråret 2023 stemte MEP'erne for en opdatering af reglerne for afskovning og ændret arealanvendelse (LULUCF). De nye regler vil øge EU's kulstofdræn med 15 % inden 2030.

Import fra lande med lavere klimaambitioner

Parlamentet vedtog regler for CO2-grænsetilpasningsmekanismen i april 2023. Den vil pålægge en CO2-pris på import fra CO2-intensive industrier uden for EU for at modvirke udflytning til lande med mindre ambitiøse klimamål.

Få flere detaljer om EU's tiltag til at mindske drivhusgasser her.

Fremme af vedvarende energi og energieffektivitet


Energiforbruget er den største kilde til udledning af drivhusgasser i EU. Forbedring af energieffektiviteten og produktion af renere energi vil hjælpe EU med at nå sine klimamål og reducere sin afhængighed af import.

I september 2023 støttede Parlamentet en aftale om at fremme vedvarende energi. Andelen af vedvarende energi i EU's endelige energiforbrug skal stige til 42,5 % i 2030, mens de enkelte lande skal sigte mod 45 %.

Derudover ønsker EU at forbedre energieffektiviteten med nye mål, som Parlamentet bakkede op om i juli 2023, på mindst 11,7 % reduktion i energiforbruget på EU-niveau i 2030 (sammenlignet med 2020-fremskrivninger af energiforbruget i 2030).


Etablering af en bæredygtig og cirkulær økonomi inden 2050

Omstillingen til et karbonneutralt EU fra 2050 under den grønne pagt betyder, at hele livscirklen for produkter skal genovervejes og fremmes ved bæredygtigt forbrug og den cirkulære økonomi. Dette kan føre til et mindsket forbrug af ressourcer, mindre affald og mindre CO2-udslip.

EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi indeholder tiltag om:

  • emballage og plastik
  • bæredygtige tekstiler
  • elektronik og IT
  • konstruktion og bygninger
  • batterier og køretøjer
  • fødevarekæder
  • vigtige råstoffer
  • reparation og genbrug af produkter

Bekæmpelse af klimaforandringer med biodiversitet og naturgenopretning

Genopretning af naturlige økosystemer og bevarelse af biodiversitet er vigtigt for at modvirke klimaforandringer, øge naturens kulstoflagringskapacitet og blive mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.

I april 2023 vedtog Parlamentet regler, der skal sikre, at varer, der importeres til EU, ikke har bidraget til afskovning eller skovforringelse noget sted i verden.

I februar 2024 støttede MEP'erne en ny lov, der forpligter alle EU-lande til at arbejde for at genoprette naturlige levesteder.


Klimahandling og meget mere

Del denne artikel på: