Leveomkostninger er borgernes største bekymring i starten af den nye valgperiode 

Pressemeddelelse 
 
 

Europa-Parlamentet offentliggjorde i dag sin valgundersøgelse for valget i juni 2024, der ser på EU-borgernes stemmeadfærd i og vigtigste prioriteter for den nye valgperiode.

Stigende priser og leveomkostninger (42 %) og den økonomiske situation (41 %) var de vigtigste emner, der motiverede de europæiske borgere til at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i juni i år. En tredjedel af vælgerne på tværs af EU (34 %) siger, at den internationale situation var et emne, der fik dem til at stemme, mens en tilsvarende andel nævner beskyttelse af demokratiet og retsstatsprincippet (32 %) som en vigtig årsag. De, der ikke stemte, sagde også, at leveomkostningerne (46 %) og den økonomiske situation (36 %) kunne have motiveret dem til at deltage i valget.

For de adspurgte danske vælgere ser billedet dog noget anderledes ud. Her var det hovedsageligt henholdsvis miljø- og klimaforandringer (57 %) EU’s forsvar og sikkerhed (53 %) og den internationale situation (52 %), der fik dem til at stemme. Blandt de adspurgte danskere, der angav, at de ikke stemte ved valget, var det lignende emner, der kunne have motiveret dem. Her var det også miljø- og klimaforandringer (29 %) og EU’s forsvar og sikkerhed (29 %), der lå helt i top, mens social beskyttelse, velfærd og adgang til sundhedsydelser (23 %) var den tredje hyppigst angivne potentielle motivationsfaktor.

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, siger som kommentar på resultaterne af undersøgelsen: "I juni gjorde folk i hele Europa deres stemme gældende, da vi så den højeste valgdeltagelse ved et valg til Europa-Parlamentet i 30 år. De gav os mandat til at handle, give svar og løsninger og til at gøre en positiv forskel i deres dagligdag. Det vil vi levere på. I løbet af de kommende uger gransker Europa-Parlamentet den nye Europa-Kommission for at sikre, at den vil tage fat på de spørgsmål, der er vigtigst for borgerne: leveomkostningerne, vores økonomis tilstand, demokrati, retsstatsprincippet, migration og sikkerhed. Europa-Parlamentet vil fortsat arbejde for, at folkets stemme tæller i EU."

Støtte til EU og stor tillid til parlamentarisk demokrati

Støtten til EU er fortsat høj på trods af økonomiske udfordringer. Resultaterne af undersøgelsen viser, at borgerne på tværs af EU er optimistiske med hensyn til EU's fremtid (65 %), og at de fortsat har et positivt indtryk af EU (48 % med kun 16 %, der angiver, at de har et negativt indtryk). EU-medlemskabet ses også i et positivt lys. Syv ud af ti europæere (70 %) mener, at deres land har nydt godt af sit EU-medlemskab. Det tal har været stabilt i de seneste år. I EU som helhed ser de adspurgte borgere fire hovedbegrundelser for, hvorfor medlemskabet anses for at være gavnligt: bedre samarbejde mellem medlemslandene (36 %), beskyttelse af fred og styrkelse af sikkerheden (32 %), EU's bidrag til økonomisk vækst (28 %) og skabelsen af nye jobmuligheder (24 %).

De adspurgte danskere ser endnu lysere på EU’s fremtid. Her svarede hele 83 % at de er optimistiske omkring EU’s fremtid, mens kun 15 % svarede, at de var pessimistiske. Et klart flertal (59 %) af danskerne svarede også, at de generelt set har et positivt indtryk af EU. Det er endnu mere udtalt, når man spørger dem, om Danmark har haft gavn af sit EU-medlemskab. Her svarer hele 87 % af de adspurgte danskere, at det er tilfældet. Til spørgsmålet om, hvad årsagerne kan være til, at Danmarks EU-medlemskab anses som gavnligt, er danskerne i høj grad enige med analysen blandt vores naboer. De adspurgte danskere svarer, at medlemskabet anses som gavnligt, fordi det sikrer et bedre samarbejde med de andre EU-lande (61 %), at EU bidrager til beskyttelse af fred og styrkelse af sikkerhed (40 %) samt at EU bidrager til økonomisk vækst i Danmark (36 %). Danskerne vægter til gengæld den stærkere globale stemme, Danmark får gennem EU, højere end europæerne som helhed gør. 33 % af de adspurgte danskere mener, det er en gavnlig del af EU-medlemskabet.

Tilliden til det europæiske parlamentariske demokrati er særlig stor her ved begyndelsen af Europa-Parlamentets tiende valgperiode: 42 % af borgerne på tværs af EU har et positivt indtryk af Europa-Parlamentet. Det er den højeste andel nogensinde i disse målinger.

Blandt de adspurgte danskere er det indtryk endnu bedre. Her svarer hele 56 %, at de har et positivt indtryk af Europa-Parlamentet, mens kun 10 % svarer, at de har et decideret negativt indtryk.

Europæerne bekræftede deres støtte til EU's demokrati ved valget til Europa-Parlamentet i juni sidste år. Valgdeltagelsen var på 50,74 %, hvilket er den højeste i de seneste 30 år og lidt over valgdeltagelsen i 2019. Den steg i 16 ud af 27 lande i forhold til valget til Europa-Parlamentet i 2019. At det gør en forskel at stemme, bekræftes også af de 56 % af de adspurgte borgere, der er enige i, at deres stemme tæller i EU – en stigning på 8 procentpoint i forhold til februar/marts 2024 (48 %).

I Danmark faldt valgdeltagelsen dog til 58,25 % ved valget i år sammenlignet med den historisk høje valgdeltagelse i 2019 på 66,08 %.

En analyse af denne spørgeskemaundersøgelse tyder endvidere på, at det bliver en vane for mange borgere at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Når de bliver spurgt, hvorfor de stemte, siger 46 % af vælgerne på europæisk plan, at de altid gør det, mens 42 % siger, at det er deres pligt som borgere, og 20 % siger, at de ønsker at støtte det politiske parti, de er tilhængere af. Beslutningen om, hvem der skulle stemmes på ved valget til Europa-Parlamentet i 2024, var hovedsagelig baseret på, i hvor høj grad partiernes forslag flugtede med vælgernes holdninger og værdier. Forslag fra et givet parti om EU-anliggender var den hyppigste grund til, at vælgerne satte kryds ved netop det parti ved valget, idet 47 % (+4 procentpoint siden 2019) af de adspurgte borgere angav denne mulighed.

Blandt de danske adspurgte var det særligt to årsager, de anså som væsentligst for, hvorfor de stemte. 68 % af danskerne svarede, at de stemte, fordi de altid gør det mens 65 % svarede, at de anser det som en borgerpligt. Når det så kommer til, hvilket parti de valgte at stemme på, var det hovedsageligt partiets udspil omkring EU-anliggender (60 %), der var afgørende for, at de fik deres stemme.

De fulde resultater kan findes her.

Baggrund

Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse efter valget blev gennemført af forskningsagenturet Verian (tidligere Kantar Public) mellem den 13. juni og den 8. juli 2024 i alle 27 EU-medlemslande. Undersøgelsen blev gennemført ansigt til ansigt, og med videointerviews (CAVI) i visse lande: Tjekkiet, Danmark, Finland og Malta. Der blev gennemført 26.349 interviews i alt. Resultaterne på EU-niveau er vægtet efter befolkningsstørrelsen i hvert land. Ud over vægtningsproceduren baseret på sociodemografiske variabler (vægtet efter stratificering af køn og alder, region og urbanisering) blev resultaterne for alle spørgsmål vedrørende valget til Europa-Parlamentet i denne valgundersøgelse vægtet i henhold til den faktiske nationale valgdeltagelse.

Kontakter: 

 
 

Produktinformation 

Ref.:  20240930IPR24358