Denis Mukwege (2014) - Den Demokratiske Republik Congo
Han blev født i Bukavu i 1955 og studerede senere medicin og etablerede en gynækologisk afdeling på hospitalet i Lemera i det østlige Congo, som blev ødelagt, da der udbrød krig i 1996. Mukwege flygtede tilbage til Bukavu, hvor han oprettede et telthospital og etablerede en ny barselsgang og operationsstue, men alt dette blev ødelagt i 1998 under den anden congolesiske krig. Mukwege genopbyggede ufortrødent sit hospital i Panzi, hvor han havde lange arbejdsdage og uddannede medarbejderne til at behandle kvinder, der var ofre for kombattanter, som havde "erklæret kvinder for deres fælles fjende". Han har behandlet titusinder af kvinder efter genåbningen af hospitalet i 1999, og det første voldtægtsoffer, han tog sig af, havde skudsår i sine kønsorganer og lår. I løbet af få uger havde snesevis af kvinder taget kontakt til hospitalet og berettede om voldtægt og tortur.
Mukwege er en internationalt anerkendt ekspert inden for behandling af patologisk og psykosocial skade, der skyldes seksuel vold. Det hospital, han leder i Panzi, tilbyder psykologhjælp og fysisk pleje, og kvinderne får også hjælp til at udvikle nye færdigheder, således at de kan tjene til livets ophold, idet mange af dem er blevet udstødt af deres lokalsamfund. Pigerne får også hjælp til at komme tilbage til skolen, og de, der søger at få deres sag prøvet ved en domstol, tilbydes juridisk bistand.
Mukwege har været en utrættelig forkæmper for kvinder, der er ofre for vold, siden han genkendte en ung kvinde på sit operationsbord, hvis fødsel han havde hjulpet med til på Panzihospitalet. For Mukwege var dette et skelsættende øjeblik, som opildnede ham og fik ham til at gøre mere end at helbrede, og han blev en fortaler i hjemlandet og i udlandet for at sætte en stopper for den vold, der hærger Congos naturressourcer. Han blev selv et offer i 2012, da væbnede mænd brød ind i hans hjem og truede hans døtre med skydevåben. Hans livvagt og ven blev dræbt, men han undslap og flygtede med sin familie til Sverige og senere Belgien. Han vendte tilbage til Congo i 2013, da en gruppe kvinder, som levede for mindre end en dollar om dagen, sluttede sig sammen for at købe en billet til hans hjemrejse.
Mukwege bor nu på Panzihospitalet til trods for vedvarende trusler mod hans liv. Han har også stiftet Dr. Denis Mukwege Foundation, som yder støtte til et globalt netværk af overlevende efter seksuel vold. Han var stærkt involveret i Parlamentets lovgivningsproces, som førte til EU-forordningen om mineraler fra konfliktområder fra 2017, som har til formål at hindre, at visse mineraler og metaller fra konfliktområder bliver eksporteret til Europa.
Siden 2008 er Mukwege blevet tildelt snesevis af priser som anerkendelse af hans arbejde, herunder FN's menneskerettighedspris (2008), Seouls fredspris (2016) og Nobels fredspris (2018). Han er også blevet tildelt æresgrader fra universiteterne i Edinburgh og Harvard. I en dokumentarfilm fra 2015 med titlen "The man who mends women - the wrath of Hippocrates" (Manden, som heler kvinder - den hippokratiske vrede) illustreres hans liv og arbejde. Filmen er blevet tekstet på alle EU's officielle sprog med støtte fra Europa-Parlamentet. I marts 2020 blev Dr. Mukwege udpeget til at koordinere arbejdet i Sydkivus regionale sundhedsudvalg som reaktion på covid-19-pandemien.