Hvor stort er problemet med ungdomsarbejdsløshed i EU?
Antallet af arbejdsløse unge i EU steg i takt med finanskrisen. Læs her om EU’s løsninger på problemet.
Arbejdsmarkeds- og ungdomspolitikker er medlemslandenes kompetencer. Men EU har lanceret en række initiativer, der skal komplementere de nationale politikker som en del af flere tiltag på vej mod et socialt Europa.
Denne støtte fokuserer på finansiering af ungdomsbeskæftigelsesprogrammer, der øger kvaliteten af praiktiksteder og oplæring, tilbyder international uddannelse og jobmuligheder og deltagelse i frivillige projekter.
Arbejdsløshedstal for unge i Europa
En ufuldendt søgning efter arbejds- eller praktikmuligheder kan give følelsen af isolation, afhængighed og ubrugelighed blandt de unge. Derudover er der negative følgevirkninger for økonomien og grundet en aldrende befolkning.
De unge var blandt dem, der blev hårdest ramt af den finansielle krise, og ungdomsarbejdsløsheden i EU toppede med næsten 25% i begyndelsen af 2013 og i Grækenland og Spanien var den næsten oppe på 50%. Den faldt sidenhen til omkring 14% i 2019, men coronaviruspandemien fik den til at stige til 19,1 % i 2020. For nylig var der dog tegn på bedring, og ungdomsarbejdsløsheden faldt til 14,4 % i april 2024.
Finansiering af ungdomsprogrammer
I 2013 besluttede EU-medlemslandene at oprette Ungdomsgarantien (YG) for at komme den høje ungdomsarbejdsløshed til livs:
En politisk forpligtelse i EU, der ”skal give hvert ungt menneske under 30 et kvalitetstilbud vedrørende arbejde, fortsat uddannelse, oplæring eller praktik inden for de første fire måneder, vedkommende har færdiggjort sin uddannelse eller er blevet arbejdsløs.”
Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI) er EU’s middel til at hjælpe med at finansiere de aktioner/programmer, som medlemslandene opretter for at implementere Ungdomsgarantien som f.eks. træning eller hjælp til at finde det første job eller incitamenter for arbejdsgiverne til at hyre en ung medarbejder.
Men YEI hjælper især de regioner i EU, der er hårdest ramt, og hvor arbejdsløshedsprocenten er over 25. I Danmark er der ingen regioner, hvor ungdomsarbejdsløshedprocenten overstiger 25.
YEI var integreret i den Europæiske Socialfond+ for perioden 2021-2027. Medlemslandene med et antal af unge, der ikke er i beskæftigelse, i gang med en uddannelse eller under oplæring (NEET), der ligger over EU-gennemsnittet, skal bruge mindst 12,5% af deres ESF+ ressourcer på de unge.
Oplæring og praktiksteder
Den Europæiske Alliance for Lærlingeuddannelser blev lanceret som støtte til Ungdomsgarantien og til at forbedre kvaliteten af lærlingeuddannelser i Europa.
I juli 2020 lancerede Kommissionen det nye EAFA, der fokuserer på digitale og grønne lærlingeuddannelser til at gøre overgangen til et klimaneutralt Europa lettere.
I marts 2024 foreslog Kommissionen nye regler for at undgå udnyttelse af praktikanter i hele EU. Tidligere, i juni 2023, havde Parlamentet opfordret til lovgivning, der sikrer praktikophold af høj kvalitet i hele EU.
Tilbud om internationale muligheder
I EU ligger ansvaret for politikken omkring højere uddannelse og oplæringssystemer hos medlemslandene. EU's rolle er derfor at koordinere medlemslandenes kapaciteter og at støtte deres indsatser gennem samarbejde og økonomiske værktøjer såsom Erasmus+ programmet.
Siden 1999 har den tværregionale Bolognaproces faciliteret en fælles anerkendelse af uddannelserne på højeste niveau i 48 lande. I dag er der på EU-niveau en proces i gang med at anerkende bachelorgrader, mastergrader og Phd.-uddannelser.
I 2018, for at fremme processen yderligere, vedtog EU-medlemslandene også at anerkende gymnasieuddannelser på tværs af grænserne. EU anbefaler medlemslandene at tage de første skridt mod automatisk at godkende studenterbeviser fra 2025.
Forskellige værktøjer, der bruges til at støtte kvalifikationer og gøre anerkendelsen af oplæring muligt, eksisterer allerede i EU, f.eks.:
- I 2018 blev European Qualifications Framework et ikke-juridisk bindende system til at sammenligne kvalifikationer i Europa;
- Europass, en samling af nøgledokumenter, inklusiv en standardiseret CV-skabelon på tværs af Europa og sprogpas, der gør din uddannelse og arbejdserfaring gennemsigtig på internationalt niveau;
- European Credit System for Vocational Education and Training blev oprettet for at facilitere validiteten og anerkendelsen af arbejdsrelaterede færdigheder og viden opbygget indenfor forskellige systemer og lande.
EU forsøger at bygge et europæisk uddannelsesområde, der skal gøre det muligt for unge at modtage kvalitetsuddannelser og oplæring, så de også kan søge job på tværs af kontinentet.
EU‘s program på området for uddannelse, oplæring, unge og sport hedder Erasmus+ og har fokus på mobilitet og tværnationalt samarbejde. Programmet begyndte som et udvekslingsprogram i 1987 og er nu blevet et paraplyprogram, der dækker bl.a. skole og højere international uddannelse, voksenlæring og sport.
Erasmus+ gør det muligt for studerende at studere i udlandet, giver undervisning og oplæringsmuligheder for ansatte i uddannelsessektoren og udveksling mellem unge. Organisationer (såsom skoler, universiteter, ungdomsorganisationer) får også tilskud til at opbygge strategiske partnerskaber og alliancer med foreninger i andre lande.
Det nye Erasmus+ program for 2021-2027 blev vedtaget af Parlamentet d. 18. maj 2021. MEP'erne sikrede yderligere €1,7 mia. i finansiering under forhandlingerne med Rådet, der bringer det samlede budget op på €28 mia. fra forskellige kilder. Det er næsten en fordobling i forhold til det tidligere program. Det fokuserer pa social inklusion, den grønne og digitale omstilling og gør det muligt for personer fra mindre privilerede kår at deltage.
Styrkelse til de unge
Det Europæiske Solidaritetskorps, der officielt blev lanceret ved udgangen af 2016, financierer frivillige aktiviteter, praktiksteder og job for unge med fokus på solidaritet og projekter, der gavner lokalsamfund og folk i Europa frem til udgangen af 2020. I september 2019 havde mere end 161,000 unge skrevet sig op til at deltage.
I maj 2021 godkendte MEP'erne det nye program for 2021-2027. Det indeholder humanitær hjælp og vil for første gang være et program, der står alene og har sit eget budget.
Læs mere om EU's sociale politik:
- Hvordan EU forbedrer rettigheder og arbejdsvilkår
-
Nedbringelse af arbejdsløsheden: EU-politikkerne kort fortalt
-
Bedre offentlig sundhed: EU's tiltag forklaret