Hvordan ser EU's strategi for den digitale omstilling ud?
FInd ud af hvordan EU hjælper med til at forme den digitale omstilling i Europa til gavn for borgerne, virksomhederne og miljøet.
Den digitale omstilling er blandt EU's vigtigste prioriteter. Parlamentet er med til at forme den politik, der skal styrke Europas kapaciteter inden for nye digitale teknologier, åbne mulighederne for virksomheder og forbrugere, støtte EU's grønne omstilling og blive klimaneutralt fra 2050, støtte borgernes digitale færdigheder og oplæring af arbejdstagerne og hjælpe med at digitalisere de offentlige tjenester, mens man sikrer, at de grundlæggende rettigheder og værdier respekteres.
Hvad er digital omstilling?
- Digital omstilling er integrationen af digitale teknologier i virksomheders og offentlige myndigheders arbejde såvel som pårvirkingerne af teknologierne i samfundet.
- Digitale platforme, Internet of Things, databehandling, blockchain og kunstig intelligens er blandt teknologierne ...
- ... der påvirker sektorer fra transport til energi, landbruget, telekommunikation, finansielle tjenester, fabriksproduktion og sundhedspleje og transformationen af folks liv.
- Teknologi kan hjælpe til med at optimere produktionen, mindske udslip og affald, øge virksomheders konkurrencefordele og bringe nye tjenester og produkter til forbrugerne.
Hvad gør EU for at forme den digitale omstilling?
At øge digitaliseringen gavner samfundet på mange måder. EU ønsker at styrke sin digitale selvstændighed og fastsætte standarder, fremfor at følge standarder, som andre har fastsat, for at gøre Europa klar til den digitale alder.
Til at styre EU’s digitale omstilling fremlagde Europa-Kommissionen sit politikprogram Europas Digitale Årti, der indeholder konkrete mål og objektiver for 2030 på områder som færdigheder, sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer, digital omstilling for virksomheder og digitalisering af offentlige ydelser.
I maj 2021 vedtog Parlamentet en rapport om, hvordan Europas digitale fremtid skal se ud og opfordrer Kommissionen til yderligere at tackle de udfordringer, som den digitale omstilling har især med hensyn til at drage fordele af mulighederne ved et digitalt indre marked og ved at forbedre brugen af kunstig intelligens (KI).
Kunstig intelligens og datastrategi
KI kan gavne borgerne med forbedret sundhedspleje, sikrere biler og skræddersyede tjenester. Det kan også forbedre produktionsprocesserne og give en konkurrencemæssig fordel til europæiske virksomheder; også inden for områder hvor EU-virksomheder i forvejen står stærkt: den grønne og cirkulære økonomi, maskiner, landbrug, turisme osv.
Til at sikre at Europa får det bedste ud af mulighederne ved KI, har MEP'erne understreget behovet for en menneskecentrisk KI-lovgivning, der skal etablere en lovgivningsramme for KI, der skal sikre tillid, implementere etiske standarder, støtte job og hjælpe med at opbygge en konkurrencemæssig 'KI lavet i Europa' og påvirke de globale standarder. Kommissionens forslag for KI fremlægges den 21. april 2021.
Læs mere om hvordan MEP'erne ønsker at regulere KI, og hvordan de ønsker at sikre, hvordan EU balancerer muligheder og risici ved kunstig intelligens til at realisere teknologiens potentiale.KI-udviklingens succes i Europa er i høj grad afhængig af den europæiske datastrategi. Parlamentet har understreget potentialet for industriel og offentlig data for virksomheder i EU og forskere og opfordret til at få europæiske dataområder, big data-infrastruktur og lovgivning, der skal bidrage til dets troværdighed.
Til at hjælpe med at udnytte det fulde potentiale for big data og kunstig intelligens vedtog Parlamentet to forordninger til at øge datadelingen i 2022 og 2023.
Læs mere om hvordan Parlamentet ønsker den europæiske data strategi skal se ud og læs mere om de vigtigste og største cybersikkerhedstrusler.
Cybersikkerhed
Da det digitale og fysiske liv flettes sammen, opstår nye farer, der gør cybersikkerhed vigtigt på områder som forbrugersikkerhed online, hospitaler, vand- og energiforsyninger.
MEP'erne opfordrede for nyligt til, at EU får fælles cyberforsvarskapaciteter og arbejder for at sikre et højt fælles niveau for cybersikkerhed i EU.
Parlamentet vedtog for nyligt regler for et nyt europæisk cybersikkerhedscenter og til at forebygge spredning af terrorindhold online.
Til at beskytte europæerne og virksomhederne bedre mod cybertrusler, vedtog Parlamentet i november 2022 nye love til at forbedre EU's cybersikkerhed i vigtige sektorer.
Parlamentet har også for nylig vedtaget regler om et nyt europæisk center for cybersikkerhed til at forebygge spredningen af terrorindhold online.
Læs mere om hvorfor cybersikkerhed er vigtigt.
Digitale færdigheder og uddannelse
Pandemien har vist, hvor vigtige digitale færdigheder er for arbejdspladsen og interaktioner, men har også vist en stor forskellighed i færdigheder og behovet for at øge den digitale uddannelse. Parlamentet ønsker, at den europæiske færdighedsdagsorden skal sikre, at borgere og virksomheder fuldt ud kan benytte sig af teknologiske fremskridt.
Platformøkonomi og sikkert internet
Online platforme er en vigtig del af økonomien og borgernes liv. De har store forudsætninger som markedspladser og er vigtige kommunikationskanaler. Men der er også store udfordringer. EU arbejder på en ny digital tjenestelovgivning, der skal give konkurrencedygtighed, innovation og vækst samtidig med, at den online sikkerhed, tackling af ulovligt indhold og sikring af den frie tale, pressefriheden og demokratiet fastholdes. Parlamentet ventes at stemme om Kommissionens forslag sent i 2021.
Læs mere om hvordan EU vil regulere platformøkonomien
Blandt tiltagene til at sikre sikkerheden online stemmer Parlamentet om nye regler, der skal forebygge dissemination af terrorindhold online i april 2021. MEP'erne overvejer også nye regler for et nyt europæisk cybersikkerhedscenter.
Fair beskatning af den digitale økonomi
De fleste skatteregler blev etableret før den digitale økonomi eksisterede. Til at undgå skatteundgåelse vil MEP'erne have en global minimumsskattesats og nye skatteregler, der skal sikre, at skat betales, hvor værdien blev skabt, og ikke hvor skattebasen er lavest.
Finansiering af EU's digitale prioriteter
Det digitale område spiller en vigtig rolle i alle EU's politikker. Covid-19-krisen har forstærket behovet for et fremtidcentrisk modsvar til at gavne samfundet og konkurrencedygtigheden på lang sigt. Digitale løsninger er vigtige muligheder og er essentielle i at sikre Europas genopretning og konkurrencemæssige position i den globale økonomi. EU's plan for den økonomiske genoprening kræver, at medlemslandene bruger mindst 20% af de €672,5 mia. fra Genopretnings- og Resiliensfaciliteten på den digitale omstilling. Investeringsprogrammer som f.eks. det forsknings- og innovationscentrerede Horisont Europa og det infrastrukturcentrerede Connecting Europe Facility tildeler også væsentlige beløb til digitale fremskridt.
Mens den generelle EU-politik er at forfremme de digitale målsætninger gennem alle programmer, findes der også investeringsprogrammer og nye regler der specifikt skal hjælpe til med at opfylde dem.
Parlamentet forventes at stemme i plenarforsamlingen i april om det Digitale Europaprogram, der er EU's første finansielle instrument med særligt fokus på at bringe teknologien til virksomhederne og borgerne. Det skal investere i digital infrastruktur, så strategiske teknologier kan øge Europas konkurrencedygtighed, den grønne omstilling og sikre teknologisk selvstændighed. Det vil investere €7,5 mia. på fem områder: supercomputere (€2,2 mia.), KI (€2,1 mia.), cybersikkerhed (€1,7 mia.), advancerede digitale færdigheder (€577 mio.) og sikre at en række digitale teknologier kommer i brug på tværs af økonomien og samfundet (€1,1 mia.).
Tjek også:
- lovgivning til at mindske e-affald
- alle digitale lovforslag i horisonten
