Hvordan tackler EU kønsbaseret vold?
Kønsbaseret vold og vold i hjemmet er fortsat almindeligt i Europa og rammer særligt kvinder og piger. EU tager foranstaltninger til at stoppe det.
De fleste EU-lande har love til at tackle vold mod en person pga. deres køn eller seksuel orientering, men EU mangler fælles regler til at adressere problemet. Det er derfor, Europa-Parlamentet gentagne gange har insisteret på ny lovgivning på området.
Selvom kvinder og piger samt LGBTIQ+ personer er hovedsageligt ofrene af kønsbaseret vold, kan mænd også blive påvirket. Det kan have negative konsekvenser for et individ såvel som inden for en familie, et samfund og på et økonomisk niveau.
EU-regler om bekæmpelse af vold mod kvinder
I april 2024 vedtog Parlamentet de første EU-regler nogensinde om bekæmpelse af vold mod kvinder. Målet er at forebygge kønsbaseret vold og beskytte ofrene, især kvinder og ofre for vold i hjemmet. Direktivet kræver stærkere love mod cybervold, bedre hjælp til ofre, tiltag for at forebygge voldtægt og øge forståelsen af seksuelt samtykke.
De nye regler forbyder også kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber og skitserer særlige retningslinjer for lovovertrædelser begået online. Lovgivningen vil også omfatte en længere liste over skærpende omstændigheder for lovovertrædelser, der bør medføre strengere straffe, såsom forbrydelser mod offentlige personer, journalister eller menneskerettighedsforkæmpere.
Reglerne foreskriver, at ofrenes sikkerhed og velbefindende skal prioriteres, bl.a. ved at tilbyde adgang til beskyttede boliger. Der skal være adgang til sundhedsydelser, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser.
De nye regler træder i kraft tyve dage efter deres offentliggørelse i EU-Tidende, og medlemslandene har tre år til at implementere dem.
Retten til abort er en grundlæggende rettighed
I en resolution vedtaget i april 2024 opfordrer MEP'erne Rådet til at tilføje seksuel og reproduktiv sundhedspleje og retten til sikker og lovlig abort til EU's charter om grundlæggende rettigheder - et krav, de har fremsat flere gange.
Teksten opfordrer medlemslandene til fuldt ud at afkriminalisere abort i overensstemmelse med WHO's retningslinjer fra 2022. MEP'erne opfordrer Kommissionen til at sikre, at organisationer, der arbejder imod ligestilling og kvinders rettigheder, herunder reproduktive rettigheder, ikke modtager EU-finansiering.
Hustruvold i forældremyndighedskampe
Det skønnes, at 22% af kvinder har oplevet fysisk og/eller seksuel vold, og 43% har oplevet psykisk vold, hvoraf det meste ikke anmeldes.
I oktober 2021 opfordrede Parlamentet til at få nye tiltag til at beskytte ofre og i forældremyndighedskampe, hvor der er mistanke om vold, så høringer kan foregå i et børnevenligt miljø med trænede professionelle. MEP'erne opfordrede også EU-landene til at hjælpe ofrene med at opnå finansiel uafhængighed, hvilket skal gøre dem i stand til at kunne forlade forhold med misbrug og vold.
I april 2022 opfordrede MEP'erne Kommissionen til at foreslå fælles EU's retningslinjer til at beskytte børns rettigheder inden for civile, administrative og familieretlige sager. En betænkning siger, at en høring af et barn skal udføres af en dommer eller en trænet ekspert og intet pres må komme, heller ikke fra forældrene. MEP'erne opfordrede også EU-landene til vedtage tiltagene til at forbinde kriminelle og civile sager til at forebygge uoverenstemmelser mellem retslige og andre juridiske beslutninger, der skader børn.
Seksuel chikane og cybervold
I december 2021 bad MEP'erne EU om at vedtage en fælles definition for kønsbaseret cybervold og gøre det strafbart ved lov med harmoniserede minimum- og maksimumstraffe for alle lande. Opfordringen byggede på en rapport fra 2016 om onlinechikane.
Blandt de handlinger, der skal straffes, har Parlamentet foreslået cyberchikane, stalking online, overtrædelser af privatlivet, optagelser og delinger af billeder med seksuelt overgreb, fjernkontrol og overvågning (deriblandt spioneringsapps); trusler og opfordringer til vold, sexistisk og hadefuld tale, induktion til selvskade, ikke-lovlig adgang til beskeder eller profiler på de sociale medier, overtrædelser af domstoles kommunikationsforbud og menneskehandel.
Istanbulkonventionen
At færdiggøre EU’s tiltrædelse i Europarådets Istanbulkonvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet er også fortsat en prioritet. Alle EU-lande har underskrevet den, men kun nogle lande har ratificeret den. I januar 2021 roste Parlamentet Kommissionens intention om at foreslå tiltag til at opnå konventionens målsætninger i 2021, hvis nogle medlemslande fortsætter med at blokkere EU’s ratifikation.
Kvindelig omskæring
Parlamentet har vedtaget love og betænkninger, der skal hjælpe til med at stoppe omskæring af kvinder og piger (FGM) i verden. Selvom denne praksis er ulovlig i EU og nogle lande rejser tiltale, selv hvis proceduren er foretaget uden for det pågældende land, skønnes det, at omkring 600.000 kvinder i Europa er blevet omskåret og yderligere 180.000 piger i højrisikozonen alene i 13 europæiske lande.
I 2019 var the Restorers, en gruppe på fem studerende fra Kenya, der udviklede en app til at hjælpe piger, der er blevet omskåret, blandt finalisterne til Parlamentets Sakharovpris for Tankefrihed.
Kvinder: Hovedofrene
- En ud af hver tredje kvinde i EU har oplevet fysisk og/eller seksuel vold siden 15-årsalderen. Mere end halvdelen er blevet seksuelt chikaneret.
- Mere end halvdelen af alle kvinder har været udsat for sexchikane
- I næsten en ud af fem tilfælde af vold mod kvinder er gerningsmanden en intim relation.
(Kilde: Violence against women, en EU-dækkende undersøgelse bestilt af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i 2014)
Læs mere om kvinders rettigheder:
Faktaark
