Lov om netto-nul-industri: et boost til rene teknologier i Europa
Europa halter bagefter i udbredelsen af ren energiteknologi, men EU's nye lovgivning har til formål at forbedre situationen.
Fordele ved at støtte ren energiteknologi
Udbredelsen af rene energiteknologier som sol- og vindenergianlæg, men også kulstoflagring, er afgørende for, at vi kan nå Europas klimamål for både 2030 og 2050.I 2030 skal nettoudledningen af drivhusgasser være faldet med 55 procent i forhold til 1990-niveauet, og i 2050 skal nettoudledningen være nede på nul.
Markedet for de centrale rene energiteknologier kan stige mere end tredobbelt sammenlignet med dets nuværende værdi inden 2030, forudsat at lande over hele kloden fuldt ud implementerer deres energi- og klimaløfter. Derudover vil det øge antallet af jobs i sektoren fra seks millioner i dag til 14 millioner. Det viser en rapport fra Det Internationale Energiagentur fra 2023.
Men i Europa har importeret stort set alle teknologierne, mens andre lande har udvidet deres egen produktionskapacitet inden for ren energi.
Målsætningerne for loven om netto-nul-industri
I marts 2023 foreslog Europa-Kommissionen loven om netto-nul-industri (Net-zero industry act). Den skal være med til at styrke den europæiske produktionskapacitet, når det kommer til ren energiteknologi. Loven om netto-nul industri er en del af den europæiske grønne aftale og vil danne grundlag for et økonomisk overkommeligt, pålideligt og bæredygtigt system for ren energi. Det vil samtidig øge konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i EU's industri.
Intentionen er desuden, at lovgivningen også skal at reducere risikoen for, at EU's hidtidige afhængighed af russiske fossile brændstoffer bliver erstattet af nye strategiske afhængigheder.
Læs mere om EU's grønne omstilling.
Nøgleelementer i loven om netto-nul-industri
Loven foreslår tiltag, der skal sikre, at EU i 2030 er i stand til at producere mindst 40% af sit eget behov for grøn teknologi. De teknologier, som loven skal fremme, omfatter blandt andet solteknologier, vindmøller på land og vedvarende offshore-teknologier og lagringsteknologier, varmepumper, hydrogen, biogas, Co2- lagring og -fangst og atomteknologier. Loven sætter desuden et mål om, at EU skal være i stand til at lagre mindst 50 millioner tons CO2 hvert år inden 2030.
Meget hurtigere processer for tilladelser
En hindring for udviklingen af netto-nul-teknologier i EU har været den langvarige proces med at få myndighedstilladelser til nye industrielle aktiviteter. Loven har til formål at gøre denne proces meget lettere og hurtigere.
Geografiske koncentrationer af industrier i industriparker vil blive fremmet for at hjælpe med at fremme samarbejde og udvikling af færdigheder på området.
Sidste skridt
I februar 2024 indgik Parlamentet en aftale med Rådet. Parlamentet bekræftede aftalen i slutningen af april 2024. Efter Rådets bekræftelse kan lovgivningen træde i kraft.
