10 måder, hvorpå Europa-Parlamentet har gjort dit liv bedre de sidste fem år

Opdag højdepunkterne for, hvad Europa-Parlamentet har opnået for dig i valgperioden 2019-2024.

Resumé

  • Mens millioner af mennesker forbereder sig på at stemme ved valget til Europa-Parlamentet den 6.-9. juni, er det et perfekt tidspunkt at se tilbage på nogle af de ting, som Parlamentet har gjort for dig i den valgperiode, der nu er slut.
Medlemmer af Europa-Parlamentet i plenarsalen i Strasbourg.
MEP'erne i plenarsalen i Strasbourg

Se vores oversigt over de vigtigste initiativer, der har gjort en forskel i dit liv, fra bekæmpelse af klimaforandringer til forbedring af arbejdsvilkår.

1. Økonomisk genopretning


MEP'erne godkendte reglerne for genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten, Covid-19-genopretningsplanen til 750 milliarder euro. Den tilbyder omfattende støtte til EU-landene til de investeringer og reformer, der er nødvendige for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien og for at forberede EU's økonomier på en bæredygtig, digital fremtid.


2. Støtte til Ukraine


Parlamentet har været engageret i at hjælpe Ukraine, lige siden Rusland indledte sin invasion af landet. MEP'erne har bl.a. forhandlet om en revision af EU's langsigtede budget for at sikre mere finansiering til Ukraine. Ukraine-faciliteten omfatter 50 mia. euro i lån (33 mia. euro) og tilskud (17 mia. euro) frem til udgangen af 2027.



3. Klimaforandringer

Parlamentet vedtog EU's klimalov, som fastsætter et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 % inden 2030 og forpligter EU til at bringe nettoudledningen ned på nul inden 2050.

MEP'erne fortsatte med at godkende mange forslag, der skal sikre, at EU kan nå sine klimamål.

4. Mere bæredygtige biler

MEP'erne godkendte regler om, at alle nye biler og varevogne, der sælges på EU-markedet fra 2035, skal producere nul CO2-emissioner. Målet er at gøre vejtransportsektoren klimaneutral.



5. Migration


I 2024 vedtog Parlamentet en reform af den europæiske migrations- og asylpolitik.

Reglerne fastslår, at alle EU-lande skal hjælpe hinanden, når der er en pludselig eller stor tilstrømning af migranter. Medlemslandene kan bidrage ved at flytte asylansøgere eller personer med international beskyttelse til deres territorium, yde finansielle bidrag eller yde operationel og teknisk støtte. Danmark er dog ikke omfattet af EU-lovgivning om asyl og migration grundet vores retsforbehold.

6. Digital økonomi


MEP'erne vedtog skelsættende digitale regler for at skabe et mere sikkert, retfærdigt og transparent onlinemiljø.

Formålet med loven om digitale markeder er at sikre lige vilkår for alle digitale virksomheder, uanset deres størrelse. Forordningen fastlægger klare regler for store platforme for at forhindre dem i at pålægge virksomheder og forbrugere urimelige vilkår.

Loven om digitale tjenester giver folk mere kontrol over, hvad de ser online: Brugerne har bedre information om, hvorfor specifikt indhold anbefales til dem. Sociale medier bliver også nødt til at tackle disinformation på nettet og fjerne ulovligt indhold.

7. Kunstig intelligens

Parlamentet har godkendt loven om kunstig intelligens, som sikrer, at AI-værktøjer er sikre og i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, samtidig med at den støtter innovation i sektoren. Forordningen fastlægger forpligtelser for kunstig intelligens baseret på dens potentielle risici og indvirkning.

8. Common charger

Parlamentet vedtog en række tiltag for at reducere affald og fremme en model for cirkulær økonomi, hvor råmaterialer og produkter genbruges og genanvendes. Dette inkluderer at gøre USB type-C til den fælles opladningsstandard for små elektroniske enheder inden udgangen af 2024. Det gør det lettere for forbrugerne og sænker omkostningerne.


9. Ret til at reparere


Parlamentet har vedtaget nye EU-regler om retten til reparation, som skal fremme et mere bæredygtigt forbrug ved at gøre det lettere at reparere defekte varer, reducere spild og støtte reparationssektoren.


10. Lige løn


EU-virksomheder er nu forpligtet til at offentliggøre oplysninger, der gør det lettere for medarbejderne at sammenligne lønninger og afsløre eksisterende kønsbestemte lønforskelle, i henhold til lovgivning godkendt af Parlamentet.