Det fremgår af en udtalelse fra det canadiske udenrigsministerie delt på X, skriver Reuters.
- Canada er dybt bekymret over meldinger om, at russiske luftforsvarsstyrker kan have affyret et missil mod Azerbaijan Airlines flight 8243, hvilket fik det til at styrte ned.
- Vi opfordrer Rusland til at tillade en åben og transparent undersøgelse af hændelsen og til at acceptere dens resultater, lyder det i udtalelsen.
Den kasakhiske vicepremierminister, Qanat Bozymbaev, sagde tidligere i dag, at han hverken kunne be- eller afkræfte teorier om, at det skulle være russisk luftforsvar, som skød flyet ned.
- Det er forkert at opstille hypoteser, før konklusionerne af efterforskningen, sagde talspersonen for Kreml, Dmitrij Peskov, da han i dag blev spurgt ind til teorien om det russiske luftforsvars mulige rolle i nedstyrtningen.
38 mennesker mistede livet da flyet fra Azerbaijan Airlines styrtede ned i nærheden af byen Aktau i Kasakhstan.